VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Transkript

1 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Teknisk Forvaltning

2 Offentliggørelse Dato: 18. september 2012 Steder: Herlev Bladet og ww.herlev.dk Frist for bemærkninger: 13. november 2012 VVM-redegørelsen er udarbejdet af Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning. Projekt for butikscentret samt tilhørende illustrationer er udarbejdet af Årstiderne Arkitekter A/S. Der er anvendt udsnit af luftfotooptagelser udtegnet i kort og skråfotos, copyright BlomInfo, samt udsnit af matrikeloversigt, copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Rettighederne til andre kort tilhører alene Herlev Kommune.

3 Indhold VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade Indledning Hvad er VVM? Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Læsevejledning 6 2. Ikke-teknisk resumé 8 3. Planforhold i projektområdet Fingerplan Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet Kommuneplan Lokalplaner Øvrige myndighedsforhold i projektområdet Lovgivningsmæssige rammer Beskrivelse af det planlagte projekt Formål og idé Bebyggelsens udformning Detailhandel Trafik Anlægsaktiviteter Afgrænsning af redegørelsen emner og geografisk udstrækning 33 0-alternativet 35 Alternativ 1 35 Alternativ Alternativer 35 Alternativ Miljøpåvirkninger i anlægsfase og driftsfase Detailhandel Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Trafik Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Øvrige miljøpåvirkninger Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger 92 1

4 6.4 Påvirkninger af bymiljøet Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Påvirkninger i anlægsfasen Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Resumé af afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler i Miljøvurderingen Forslag til overvågningsprogram Ordforklaring 111 2

5 3

6 1. Indledning Produktionen på Herlev Hovedgade 17, det nuværende DISA, vil ophøre inden for de kommende år, hvilket giver mulighed for at udvikle et nyt byområde i Herlev og bringe Herlev i spil på nye måder. Projektområdet er beliggende centralt i Herlev by, og er placeret optimalt i forhold til vigtige infrastrukturelementer som Motorring 3, Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej), Herlev Ringvej (O3) og Herlev Station. Beliggenheden er tillige central i forhold til den omkringliggende region, der strækker sig over Ballerup, Gladsaxe, Rødovre, Lyngby og Københavns Kommuner. STATIONSALLÉEN HERLEV HOVEDGADE DISA (Herlev Hovedgade 17) S-BANEN (Fredrikssundsbanen) MOTORRING 3 Bodycote Varmebehandling A/S (Herlev Hovedgade 15) VIEMOSEVEJ HARMONIVEJ ROMANCEVEJ KANTATEVEJ Figur 1: Oversigtskort der viser forholdene i området i dag. Når produktionen på DISA ophører, er det planen at ændre grundens anvendelse til et butikscenter med en sammensætning af store butikker, med en størrelse på mellem 500 og m², som skal supplere det øvrige butiksudbud i Herlev bymidte (den i Kommuneplanen afgrænsede bymidte). Visionen for butikscentret er at etablere en ny handelsplads i kombination med skabelsen af et attraktivt bymiljø, som i kraft af spændende butikker og optimal tilgængelighed understøtter Herlevs position som handelsby og regionalt omdrejningspunkt. 4

7 Et projekt af denne størrelse vil medføre nogle trafikale ændringer, som vil påvirke det omgivende vejnet, og projektet omhandler derfor også en omstrukturering af en del af vejnettet omkring projektområdet. Butikscentret vil få regional betydning, fordi flere vil gøre indkøb i Herlev, ligesom de trafikale ændringer og den øgede trafik vil påvirke omgivelserne. Der skal derfor gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet en såkaldt VVM-undersøgelse. Det er hensigten med denne VVM-undersøgelse at belyse, beskrive og vurdere de miljømæssige konsekvenser forbundet med butikscentret. Formålet er, at projektet tilpasses omgivelserne bedst muligt og påvirker miljøet mindst muligt, herunder ved evt. at etablere afværgeforanstaltninger for at mindske eventuelle påvirkninger. Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg som følge af projektet, vil desuden kræve en miljøvurdering, som er en vurdering af selve planernes virkninger på miljøet. Dette dokument er således en samlet miljøredegørelse, som både opfylder kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) for så vidt angår både lokalplanen og kommuneplantillægget samt bestemmelserne om VVM (Lovbekendtgørelse nr af 15. december 2010) om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af planloven. Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens 3 stk. 1 - projektet er opført på Bilag 1, punkt 36 Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning. I den efterfølgende tekst omtales den samlede miljøredegørelse som VVM-redegørelsen. Herlev Kommune har i samarbejde med bygherren og dennes rådgivere udarbejdet nærværende VVM-redegørelse. 1.1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 15. december 2010 og med senere ændringer. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at have en væsentlig påvirkning på miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden nærværende VVM-redegørelse blev udarbejdet, har Herlev Kommune gennenført en foroffentlighedsfase, hvor borgere, interesseorganisationer og myndigheder kunne komme med forslag og idéer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skulle lægges vægt på i VVM-redegørelsen, samt om der var alternative forslag til projektet, der ønskedes undersøgt. Idéfasen er nærmere beskrevet i afsnittet nedenfor. En samlet miljøvurdering og VVM-redegørelse skal beskrive et planernes og projektets påvirkning af miljøet inden for følgende områder: 5

8 Mennesker, fauna og flora. Jordbund, vand, luft, klima og landskab. Transport og materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv. Samspillet mellem ovennævnte faktorer og eventuelle andre kendte projekter. Nærværende VVM-redegørelse danner grundlag for en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Offentligheden får således mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til VVM-redegørelsen i en 8 ugers periode i efteråret 2012 (18. september november 2012), hvor den offentliggøres sammen med et forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan , samt et forslag til Lokalplan 93 for et område til store butikker på Herlev Hovedgade. Først herefter kan kommunen tage endelig stilling til projektet og beslutte, om planerne skal vedtages. 1.2 Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Planerne om udviklingen af Herlev Hovedgade 17, i form af en omdannelse fra industri til butikscenter, var ude i første offentlige høring fra den 20. december 2011 til den 18. januar Projektet blev beskrevet i et debatoplæg, og offentligheden blev inviteret til at komme med ideer og forslag til den kommende VVM-redegørelse. Debatoplægget fungerede som høringsmateriale i både VVM- og miljøvurderingsøjemed. Det blev offentliggjort i Herlev Bladet og sendt til berørte myndigheder og parter i sagen. Der blev desuden afholdt et borgermøde om projektet 10. januar 2012, hvor borgere og andre interesserede og berørte parter var inviteret til at drøfte debatoplægget. Forvaltningen modtog 15 høringssvar, hvoraf de fleste handlede om detailhandel og trafik. Der var en generel tilfredshed med forslaget om et nyt handelscenter i Herlev, men påvirkning af det eksisterende handelsliv ønskedes vurderet. Debatoplægget beskrev desuden den i Kommuneplan planlagte forlængelse af Kantatevej til Stationsalléen, som en del af det nye butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Høringssvarene viste overvejende tilslutning til en forlængelse af Kantatevej, men samtidig bekymring for hvor trafikken ved en sådan forlængelse ledes hen, og for en øget trafik på Stationsalléen. I høringen kom der forslag om 5 nye emner, som kommunalbestyrelsen besluttede at tage med i VVM-redegørelsen. Emnerne er sammensætning af butikstyper og størrelser, byggepladstrafik, kapacitet på Kantatevej, trafik fra Novembervej til Mørkhøjvej samt bussernes fremkommelighed. 1.3 Læsevejledning Rapporten indeholder indledningsvis et ikke-teknisk resumé, derefter en beskrivelse af planforhold i området, en beskrivelse af det planlagte projekt samt de undersøgte alternativer. Derudover indeholder den en beskrivelse af de eksisterende forhold i dag svarende til 0-alternativet, samt afsnit om miljøkonsekvenser for etablering af et butikscenter i anlægs- og driftsfasen. I de afsnit, hvor det er relevant, er der også angivet et overvågningsprogram. Sidst i rapporten er et afsnit med opsummering af afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram. 6

9 Opbygningen af rapporten bygger på princippet om, at det i store træk skal være muligt at få en forståelse for de forskellige miljømæssige effekter ved at læse delafsnit. Herlev Kommunes vurderinger kan læses i de enkelte afsnit, og en sammenfattende vurdering kan læses i det ikke-tekniske resumé. Som grundlag for VVM-redegørelsen er udarbejdet et skitseprojekt til etablering af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 samt ændringer af infrastruktur. Der er desuden udarbejdet følgende baggrundsrapporter: Parkeringsnotat. Trafikberegningsnotat. Trafikstøjsnotat. Trafikal konsekvensvurdering af byudvikling, herunder trafikmodel. Derudover er der udarbejdet en redegørelse fra Institut for Centerplanlægning (ICP) omkring konsekvenser for detailhandlen. Disse kan ses på Herlev Kommunes hjemmeside eller kan ses ved henvendelse til Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning. 7

10 2. Ikke-teknisk resumé Baggrund Herlev Kommune har modtaget en henvendelse om at udvikle et nyt butikscenter på ejendommen Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev, hvor DISA i dag er beliggende. Ifølge Kommuneplan skal områdets udbygning sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej. Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for området ved DISA, og heri indgår de nævnte vejændringer. De nærmere undersøgelser har vist, at den planlagte forlængelse af Kantatevej ikke er budgetmæssigt forsvarlig. Som følge deraf er alternative vejforbindelser mellem Musikkvarteret og Stationsalléen blevet undersøgt. Disse har ligeledes vist sig ikke at være budgetmæssigt forsvarlige. Herlev Kommune tager derfor konsekvensen og ophæver vejudlægget i kommuneplanen. Samtidig ophæves den del af rækkefølgebestemmelsen, som omhandler forlængelse af Kantatevej. Dette sker indenfor revisionstema om infrastruktur i den vedtagne og offentliggjorte Kommuneplanstrategi Beskrivelse af det planlagte projekt Hovedprojektet Hovedprojektet omfatter etableringen af et nyt butikscenter med store butikker i Herlev. Bebyggelsen placeres omkring et fælles adgangs- og parkeringsareal og orienterer sig mod Herlev Hovedgade. Der gives desuden mulighed for, at der kan etableres parkering på taget af centerbebyggelsen. Det nye butikscenter udgør potentielt m² etageareal, hvoraf de m² vil være butikker og de øvrige m² vil kunne indrettes til serviceerhverv, herunder kontor, fitness, hotel, cafe m.v. De m² butikker kan etableres med en størrelse på op til m² for dagligvarer og mellem 500 m² og m² for udvalgsvarer. Der kan maksimalt opføres i alt m² bebyggelse til dagligvarehandel og heraf kun 1 butik på m² - de øvrige dagligvarebutikker må maksimalt være m² pr. stk. Den eksisterende ind/udkørsel til Herlev Hovedgade fra naboejendommen mod øst (Bodycote Varmebehandling A/S) lukkes. Naboejendommen vejbetjenes i Hovedprojektet ved at indkørende benytter Stationsalléen og derefter en intern vej på grunden Herlev Hovedgade 17 - syd om det nye butikscenter. Udkørende benytter det nye signalregulerede T-kryds på Herlev Hovedgade. Projektområdet vil få vejadgang fra Herlev Hovedgade og Stationsalléen. Varetrafikken til centret ledes ud på ydersiden af centret i et ensrettet forløb. Nabovirksomheden Bodycote Varmebehandling A/S får lukket sin eksisterende vejadgang ved Herlev Hovedgade og kobles fremover på Stationsalléen og Herlev Hovedgade via en ny intern vej. Virksomheden vil således fremover få indkørsel via Stationsalléen og syd om det nye butikscenter, mens de får udkørsel nord om centret via et nyetableret kryds ud til Herlev Hovedgade. Den interne vej, der blandt andet håndterer til- og frakørsel for Bodycote Varmebehandling A/S samt vareleverancer til det nye butikscenter, vil blive støjafskærmet mod omgivelserne ved hjælp af støjskærme placeret mellem vareleve- 8

11 ringen og omgivelserne. På denne måde sikres både en støjmæssig og en visuel afskærmning af aktiviteterne i forhold til naboområderne. I forbindelse med etableringen af butikscentret, vil der blive etableret en række ændringer i de trafikale forhold, som en del af Hovedprojektet, for at kunne håndtere den ekstra mængde trafik som butikscentret vil generere. Disse trafikale ændringer som er en del af Hovedprojektet omfatter bl.a: Etablering af et nyt signalreguleret T-kryds på Herlev Hovedgade, som ny hovedadgang til butikscentret. Etablering af et nyt vigepligtsreguleret kryds på Stationsalléen, som en sekundær adgang til centret. Den nuværende adgangsvej nedlægges. I krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade etableres der en ekstra højresvingsbane således, at der er to højresvingsbaner fra Stationsalléen mod Herlev Hovedgade. Der etableres desuden en ny højresvingsbane fra Herlev Hovedgade mod Elverhøjen, mens de eksisterende højre- og venstresvingsbaner på Herlev Hovedgade forlænges. I krydset mellem Herlev Hovedgade og rampen til Motorring 3 signalreguleres krydset. Samtidig udbygges krydset med en mulighed for at foretage venstresving ved frakørslen fra motorvejen i retning mod vest ad Herlev Hovedgade. Der etableres endvidere krydsningsmuligheder for de lette trafikanter (cyklende og gående). Derudover udlægges der, som en del af Hovedprojektet, støjreducerende asfalt på Herlev Hovedgade mellem Herlev Ringvej og Motorring 3, samt på Stationsalléen mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade. Hovedprojektet er vist på den følgende figur: 9

12 Figur 2: Illustration af det foreslåede Hovedprojekt. Alternativer For at kunne vurdere Hovedprojektets virkninger i forhold til andre realistiske anvendelser af området, er der opstillet en række alternativer til Hovedprojektet. Disse skal bl.a. belyse de forhold, som er blevet beskrevet i Debatoplægget og de i foroffentlighedsfasen, indkomne bemærkninger og forslag til indhold. De udvalgte alternativer er følgende: 0-alternativet: Den situation, hvor den planlagte omdannelse af Herlev Hovedgade 17 til butikscenter ikke realiseres. Dette indebærer, at anvendelsen på grunden fortsætter som hidtil, samt at der ikke ændres på den nuværende trafiksituation, omkring DISA og Bodycote Varmebehandling A/S. Alternativ 1: I Alternativ 1 etableres i alt m² detailhandel samt m² kundeorienterede servicefunktioner på Herlev Hovedgade 17. Det forudsættes, at der alene etableres én dagligvarebutik på m², hvorfor udvalgsvarebutikkerne som en konsekvens heraf udgør ialt m². 10

13 Alternativ 2: I Alternativ 2 etableres ikke dagligvarebutikker i Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der i stedet etableres m² udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m² samt m² kundeorienterede servicefunktioner. Alternativ 3 I Alternativ 3 etableres der ikke detailhandel på Herlev Hovedgade 17. I stedet etableres Hovedprojektet i en af nabokommunerne i en lignende trafikal og markedsmæssig attraktiv placering. De 5 scenarier, incl. Hovedprojektet, fremgår af nedenstående tabel: Antal kvadratmetre på Herlev Hovedgade 17 Scenarie Dagligvarer Udvalgsvarer Serviceerhverv Andet Samlet bebyg. Hovedprojekt alternativ Alternativ Alternativ Alternativ Tabel 1: Illustration af alternativer. Konsekvenser vedr. detailhandel Realiseringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil skabe et butikscenter med en butikssammensætning, som man ikke i dag vil kunne finde i Hovedstadsområdet. Der findes ikke så store koncentrationer af store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet, da der alene er tale om mindre koncentrationer med få butikker eller enkeltstående butikker. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil komplettere detailhandlen i Herlev bymidte (Herlev bymidte udgør den i kommuneplanen udlagte bymidte), da det indeholder muligheden for at placere store udvalgsvarebutikker, som ikke i dag kan placeres ligeså optimalt andre steder i Herlev bymidte. Detailhandlen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 er derfor ikke i direkte konkurrence med detailhandlen i Herlev bymidte i øvrigt, og vil kun i mindre grad påvirke detailhandlen i den eksisterende bymidte. Samlet set vurderer ICP (Institut for Center-Planlægning), at Herlev bymidte og Herlev Kommune vil øge omsætningen og dermed deres position væsentligt, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Det vurderes, at Herlev vil få en større regional betydning, da den type butikker, som placeres på Herlev Hovedgade 17, vil tiltrække kunder fra et større opland. Ses der på den samlede omsætning vurderer ICP, at den nuværende Herlev bymidte vil miste ca. 7 % dagligvareomsætningen og ca. 5 % udvalgsvareomsætningen til Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17 i forhold til 0-alternativet (hvor der fortsat vil være industri og lager på Herlev Hovedgade 17). Det forventes, at de øvrige butikker i Herlev Kommune, i Hovedprojektet, vil miste ca. 8 % af dagligvareomsætningen, mens faldet i udvalgsvareomsætningen vil udgøre ca. 50 %. 11

14 For den samlede bymidte, inkl. Herlev Hovedgade 17, vil en realisering af Herlev Hovedgade 17 medføre en samlet omsætningsstigning for dagligvarer på 153 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 38% i forhold til 0-alternativet. For udvalgsvarer vil omsætningsstigningen udgøre 592 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 174% i forhold til 0-alternativet. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil primært konkurrere med de øvrige store udvalgsvarebutikker i Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup og Glostrup. Det er ICP s vurdering, at omkring 67 % af dagligvareomsætningen og 80 % af udvalgsvareomsætningen i Hovedprojektet Herlev Hovedgade 17 vil stamme fra butikker uden for Herlev Kommune. ICP forventer dog ingen lukningstruede butikker i hverken Herlev bymidte eller i Herlev Kommune i øvrigt. Som det fremgår af ovenstående har man i VVM-undersøgelsen desuden valgt at undersøge konsekvenserne ved en etablering af et center med et tilsvarende butiksareal i en af Herlevs nabokommuner. Det er ICP s vurdering, at en sådan alternativ placering vil få store negative konsekvenser for især den samlede udvalgsvaredetailhandel i Herlev Kommune. Udover at styrke detailhandlen i Herlev Kommune er det ICP s vurdering, at detailhandlen inklusiv kundeorienterede servicefunktioner i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil kunne beskæftige i størrelsesordenen ansatte omregnet til fuldtidsstillinger. Trafik Etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes i driftsfasen at medføre en biltrafik til og fra kundeparkeringspladserne på i alt ca bilture pr. døgn i begge retninger tilsammen, beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens turrater. I den mest belastede time (spidstimen) forventes biltrafikken at udgøre ca bilture (ligeledes begge retninger tilsammen). I både de og bilture er indeholdt de 30 %, som er vurderet at køre på vejnettet i forvejen. Hovedadgangen for kundetrafik til og fra centret foregår via en ny tilslutning til Herlev Hovedgade i et signalreguleret kryds, og ledes ind på det centrale parkeringsanlæg, hvorfra der også er adgang til tagparkering. Der vil herudover være en sekundær adgang til butikscentrets parkeringsareal fra Stationsalléen. Denne adgangsvej vil ligeledes benyttes af vareleverancer, både ud og ind, der ledes ud på ydersiden af bebyggelsen i et ensrettet forløb, hvilket sikrer, at denne varetrafik ikke karambolerer med kundetrafikken og de bløde trafikanter på den åbne plads foran butikkernes indgange. De lette trafikanter får trygge og trafiksikre adgangsveje. Fra stisystemet langs Herlev Hovedgade etableres forbindelse til projektets centrale plads to steder fra, og der etableres forbindelse til Stationsalléen. Der etableres en ny krydsningshelle for de lette trafikanter på Stationsalléen, således at lette trafikanter kan komme sikkert og trygt mellem Herlev Hovedgade 17 og Herlev Station. Internt på grunden Herlev Hovedgade 17 ledes de lette trafikanter til/fra denne krydsningshelle via en dobbeltrettet sti. 12

15 Der er redegjort for, at etableringen af butikscentret (Hovedprojektet) ikke forringer rejsehastigheden på de overordnede veje Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej i væsentlig grad. Dette skyldes omfattende kapacitetsfremmende foranstaltninger i butikscentrets nærområde, som er en del af Hovedprojektet. Der vil dog være risiko for lange kødannelser i spidstimen pga. øgede trafikmængder på vejnettet. Ligeledes er det sikret, at krydsene i nærområdet kan afvikle den nye trafik tilfredsstillende i et fremtidigt scenarie (år 2020). Begge dele sikres ved etablering af forskellige kapacitetsfremmende foranstaltninger i berørte kryds i nærområdet, hvilket ligger ud over de foranstaltninger, der er indeholdt i Hovedprojektet. Det fremtidige scenarie omfatter blandt andet etablering af ny letbane langs Herlev Ringvej, udbygning af Herlev Hospital, samt etableringen af det nye butikscenter på Herlev Hovedgade 17 på m² etageareal. I de to overordnede kryds øst og vest for det nye butikscenter hhv. krydset Novembervej/Frederikssundsvej og Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade påregnes der i en fremtidig situation (år 2020) at være afviklingsmæssige problemer. Dette både for en situation med og uden et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der under alle omstændigheder, bør foretages forbedringer i disse to kryds. Forbedringer af disse kryds er derfor ikke en del af Hovedprojektet. I krydset Herlev Hovedgade/Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år Den kollektive trafikbetjening af Herlev Hovedgade 17 i form af bus og tog vurderes at være god og forudsætter ikke forbedring eller etablering af nogen afværgeforanstaltning som følge af etableringen af Hovedprojektet. I krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade er der etableret ekstra svingbaner, primært med henblik på at bussernes fremkommelighed til/fra stationen ikke må forringes. Trafiksikkerheden er prioriteret højt på de lokaliteter, hvor der sker vejændringer. Detailudformningen af de enkelte lokaliteter skal ske med henblik på at forbedre forholdene for specielt de lette trafikanter i forhold til dagens situation. Der udføres trafiksikkerhedsrevision af både skitse og detailprojekt. Støj En øget trafikmængde vil naturligt medføre et højere støjniveau. Til begrænsning af vejtrafikstøj udlægges SRS belægning (støj reducerende slidlag) som en del af Hovedprojektet på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) samt på Stationsalléen (mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade). I forhold til 0-alternativet opnås herved en reduktion i støjniveau på op mod 1-2 db for husene tæt på Herlev Hovedgade og Stationsalléen. Øvrige miljøpåvirkninger Opførelse af nyt butikscenter, hvor DISA s bygninger i dag ligger, vil medføre, at en del af de allerede eksisterende olieforureninger fjernes fra området, og at risikoen for yderligere nedsivning af chlorerede opløsningsmidler reduceres. 13

16 Påvirkninger af bymiljøet Etableringen af det samlede projekt med opførelse af et nyt samlet butikscenter vil medføre forskellige bymæssige påvirkninger. Samlet set vil området skifte karakter fra et lukket industrikompleks i en bymæssig kontekst til et åbent bymiljø i sammenhæng med den øvrige by. Området med DISA-bygningerne er meget karakteristisk og kan ses eksempelvis fra Motorring 3. Placeringen af nye store bygningsvolumener på grunden skal derfor bl.a. bidrage til, at området fortsat skal være karakteristisk og let genkendeligt fra motorvejen, Herlev Hovedgade og stationsområdet. Butiksbebyggelsen vil arkitektonisk komme til at fremstå som et sammenhængende område, da materialerne i farve og udtryk afstemmes i forhold til hinanden og helheden. Derved opnås et område som fremstår som en samlet klar helhed, og som samtidig adskiller sig typologisk fra Herlevs traditionelle bymidte. De eksisterende vejtræer langs Herlev Hovedgade og Stationsalléen vil i store træk blive bevaret og vil bidrage til genkendeligheden i området, og samtidig være med til at definere de store byrum som Herlev Hovedgade og de nye parkeringsarealer vil udgøre i området. Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Projektet til butikker på Herlev Hovedgade 17 og de planlagte ændringer på en delstrækning på Herlev Hovedgade vurderes samlet set at have overvejende positive påvirkninger af de socioøkonomiske forhold. Der vil i bygge- og anlægsfasen være en positiv effekt i kraft af op mod 45 mandeårs beskæftigelse. I driftsfasen vil projektet medføre op med varige fuldtidsstillinger til lokalområdet, ligesom den samlede detailhandelsomsætning i Herlev Kommune vil øges med 745 mio. kr. Derudover vil der være en vis effekt i form af afledt beskæftigelse. I anlægsfasen vil der forekomme støj- og trafikale gener i nærområdet i forbindelse med nedrivning samt etablering at de planlagte projekter, som kan medføre negative socioøkonomiske konsekvenser for de nærmeste naboer. De negative påvirkninger fra dette vil være af en midlertidig karakter, og de planlagte afværgeforanstaltninger vurderes at ville mindske påvirkningerne i denne periode. Sammenholdt med de varige, positive socioøkonomiske effekter ved etableringen af butikscentret, vurderes der er være en positiv socioøkonomisk effekt af projektet. Afværgeforanstaltninger De afværgeforanstaltninger, der planlægges i forbindelse med etableringen af butikscentret, har primært at gøre med trafikken, samt så vidt muligt at afværge gener i forbindelse med anlægsfasen. Trafik I krydset Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade vurderes det, at der i en fremtidig situation (år 2020) vil være afviklingsmæssige problemer, uafhængig om Hovedprojektet gennemføres eller ej. Trafikken til/fra butikscenteret er med til at forværre disse afviklingsproblemer, og der opsættes derfor forslag til en udbedring af dette kryds, som bl.a. indebærer etablering og forlængelse af svingbaner. I krydset Herlev Hovedgade/tilkørselsrampen til Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år 2020 (uafhængigt af etablering af en signalregulering af dette kryds i forbindelse med Hovedprojektet). Her vil de tilkørende til motorvejen fra Herlev Hovedgade få større ventetider. En mulig afværgeforanstaltning for at løse dette problem foreslås at være etablering af to frafartsspor fra krydset i retning mod motorvejen. 14

17 Øvrige miljøpåvirkninger Det planlagte projekt indebærer i sig selv afværgeforanstaltninger overfor jordog grundvandsforurening, idet jordforurening fjernes og nedsivning til grundvandet reduceres. Det har været forsøgt at iværksætte yderligere afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen på matr. nr. 6kæ, men dette har ikke haft en målbar effekt på forureningen i det primære grundvandsmagasin. Kumulative effekter Såfremt udvidelsen af Herlev Hospital eller etableringen af en letbane gennem Herlev Kommune tidsmæssigt vil falde sammen med anlægsperioden for etablering af butikscentret på Herlev Hovedgade 17, vil støj-, støv- og trafikbelastningen give nogle kumulative effekter for det omgivende miljø. Trafikafviklingsmæssigt er der taget højde for dette i trafikmodellen, hvor der er opbygget forskellige scenarier med forskellige kombinationer af de nævnte ændringer. Overvågningsprogram Generelt vil der blive stillet krav til aktiviteter og miljøpåvirkninger fra myndighedens side i forbindelse med indhentningen af de nødvendige myndighedstilladelser. Derudover vil bygherren stille krav til entreprenøren om anvendelse af bl.a. støjdæmpende materiel, specifikke køreveje, håndtering af jord, grundvandsbeskyttelse m.v. Entreprenørens overholdelse af disse krav vil blive overvåget af bygherrens tilsyn, der løbende vil indfinde sig på byggepladsen og kontrollere forholdene. 15

18 3. Planforhold i projektområdet Staten har gennem Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet og Fingerplan 2007 udstukket de overordnede rammer for den kommunale planlægning for Hovedstadsområdet. Det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til fysisk planlægning i regi af kommuneplanlægningen, der skal beskrive de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og fastlægge rammerne for lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen giver detaljerede retningslinjer for, til hvad og hvordan det enkelte område kan anvendes og bebygges. Der kan udarbejdes ny lokalplan, hvis planlagte ændringer i et områdes anvendelse ligger ud over de eksisterende lokalplaners rammer. I dette afsnit er der gjort rede for de planforhold, der kan blive berørt af det planlagte bycenter på Herlev Hovedgade 17 i Herlev. Det bygger på informationer indhentet fra Fingerplan 2007, Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet, Herlev Kommuneplan , samt Danmarks Miljøportal. 3.1 Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet fastsætter blandt andet regler og principper for planlægning af byfunktioner af regional karakter. Formålet med Fingerplan 2007 er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for Hovedstadskommunernes planlægning. Det sker ved at tilpasse de overordnede retningslinier for byudvikling og de regionale friluftsområder i HUR s Regionplan 2005 til den ændrede planlovs bestemmelser. Mål og midler Fingerplan 2007 skal bidrage til at sikre: at der er et rigeligt og varieret udbud af gode lokaliseringsmuligheder for erhvervene, at der er et rigeligt og varieret udbud af boligbyggemuligheder, at eksisterende byområder kan fornys eller omdannes, at byspredning undgås og udlægning af ny byzone begrænses, at det indre storbyområde, de nære forstæder og de ydre dele af byfingrene får del i den regionale vækst, at lokalisering bidrager til at undgå yderligere trængsel på vejnettet og fremmer brugen af kollektiv transport og cykel, at Øresundsintegrationen kan videreudvikles, at de rekreative og landskabelige kvaliteter videreudvikles, og at der er en klar grænse mellem by og land. Fingerplan 2007 er således det overordnede grundlag for den kommunale planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. og administrationen af landzonen. Fingerplanen rummer ingen konkrete arealudlæg, hvorfor kommunen selv bærer ansvaret for konkret arealdisponering. 16

19 3.2 Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet. Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet fastsætter rammer for detailhandlen i Hovedstadsområdet, og er et tillæg til Planlovens detailhandelsbestemmelser. Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet skal ses i sammenhæng med landsplandirektiv for Hovedstaden Fingerplan 2007, der trådte i kraft 1. august Herudover følger direktivet den overordnede struktur i Fingerplanens 4 delområder: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (byfingrene), grønne kiler og det øvrige Hovedstadsområde. Arealdisponeringen i Herlev Kommune er derfor med udgangspunkt i Landsplandirektivet om detailhandel, fastlagt i Kommuneplan for Herlev Kommune, som fastlægger de overordnede rammer for områders anvendelse, bebyggelsesomfang samt rammer for detailhandel. 3.3 Kommuneplan I Kommuneplan er Herlev Hovedgade 17, DISA, beskrevet som et af de 4 områder i Herlev Kommune, der rummer store potentialer for Herlevs fremtid. I disse områder skal det sikres, at Herlevs eksisterende kvaliteter udvikles. Det fremgår af de regionale rækkefølgeangivelser, at områdets udbygning skal sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorring 3 og forlængelse af Kantatevej. Der er udarbejdet en helhedsplan for området ved DISA og heri indgår de nævnte vejændringer. De nærmere undersøgelser har vist, at den planlagte forlængelse af Kantatevej ikke er budgetmæssigt forsvarlig. Som følge deraf er alternative vejforbindelser mellem Musikkvarteret og Stationsalléen blevet undersøgt. Disse har ligeledes vist sig ikke at være budgetmæssigt forsvarlige. Herlev Kommune tager derfor konsekvensen og ophæver vejudlægget i kommuneplanen. Samtidig ophæves den del af rækkefølgebestemmelsen, som omhandler forlængelse af Kantatevej. Dette sker indenfor revisionstema om infrastruktur i den vedtagne og offentliggjorte Kommuneplanstrategi Der er fastsat en generel p-norm på 1 p-plads pr. 25 m² butiksareal og 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal for andre erhverv. I det stationsnære kerneområde (600 meters gåafstand fra Herlev Station) halveres denne norm, svarende til 1 p- plads pr. 50 m² og 1 pr. 100 m² afhængig af anvendelsen. Herlev Hovedgade 17 er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde. 17

20 Der er i Kommuneplan udlagt et mindre etageboligområde 2E på en del af ejendommen langs Stationsalléen, hvor det er muligt at etablere ny boligbebyggelse. Området er en del af Herlev bymidte. Det fremgår af kommunens centerstruktur, at der kan placeres funktioner med regional betydning og med en højklasset trafikal tilgængelighed på Herlev Hovedgade 17. Det fremgår også, at der kan etableres boliger og butikker på ejendommen. I retningslinierne for detailhandel fremgår, at bymidtens maksimale etageareal til butiksformål må være m² og at de maksimale butiksstørrelser er m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker. Det er en forudsætning for en realisering af projektet, at disse retningslinier ændres. Der er gennemført en støjkortlægning af beregnet trafik fra større veje i Herlev Kommune, og det er planlagt at udarbejde en støjhandlingsplan. Det fremgår bl.a. af støjkortlægningen, at en del af boligområdet nord for Herlev Hovedgade Eventyrkvarteret er belastet af støj fra vejen. Herlev skal være en grøn by, og derfor er træer et uundværligt element i bybilledet og skal sikres gennem den fremtidige planlægning. Det gælder også træer langs vejene bl.a. langs Herlev Hovedgade. I kommuneplanen er der også en målsætning om, at byrum med deres indretning skal gøres til attraktive opholdssteder med særlig god fremkommelighed for fodgængere og motionister. Herlev Hovedgade 17 er omfattet af rammebestemmelserne for område C17. Virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S og til- og frakørslen til Motorring 3 er omfattet af bestemmelserne for område E4. De hidtidige rammebestemmelser for område C17 er: Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel langs Stationsalleen. Desuden er der mulighed for liberalt erhverv, kontor, kulturformål, service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse og offentlige formål som institution, undervisning, grønt område, pladsdannelse, støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller parkeringshus. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m² for dagligvarer og 500 m² for udvalgsvarer. Bebyggelsestætheden er fastsat til 75% og max. 6 etager. Derudover gælder følgende: At der må etableres vejføring fra området over S-banen til Romancevej 18

21 Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over m² etageareal. For at muliggøre en realisering af planerne for ejendommen, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg. Planændringen drejer sig om anvendelsen og bebyggelsesprocenten for rammeområde C17. Desuden skal ændringen muliggøre et større samlet butiksareal og en forøgelse af størrelsen på såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker inden for området. Den samlede arealramme til butiksformål i den i kommuneplanen afgrænsede bymidte skal ligeledes øges. Projektet forudsætter en ændring af følgende punkter i kommuneplanen: Nye retningslinier Detailhandel: Retningslinie ændres til: Bymidten: Maksimalt butiksareal: m². Maksimale butiksstørrelser er m² for dagligvarer og m² for udvalgsvarer for bymidten som helhed. Arealstørrelserne kan være mindre i nogle rammeområder. Boliger Boligudlægget i bycentrets stationsnære område reduceres fra ca. 360 til 310. Boligområde 2E udgår af retningsliniekort 2.3 Udlæg af nye veje Retningslinie ændres til: Der udlægges areal til nye veje. Det er ny forbindelse fra Ring 3 til Lyskær og ny vejtilslutning fra Herlev Hospital til Hjortespringvej ved Turkisvej, som angivet på retningsliniekort 7.3. Nye generelle rammebestemmelser Regional rækkefølge: I rammebestemmelse Ab ændres sidste linie så bestemmelsen ændres til: Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af DISAs område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Naturstyrelsen. Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade samt til- og frakørselsrampe til Motorvej M3. 19

22 Nye rammebestemmelser Rammerne for lokalplanlægningen ændres for rammeområde C17 til: Områdets anvendelse fastlægges til centerformål i form af butikker og serviceerhverv samt kontor og kulturformål, liberale erhverv, cafeer, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, og offentlige formål såsom institution og undervisning, samt offentligt vejareal, parkeringsareal og/eller parkeringshus ol. Inden for området fastlægges det samlede butiksareal til m². Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige m² for handel med dagligvarer. For handel med udvalgsvarer gælder, at bruttoetagearealet for den enkelte butik som minimum skal være 500 m², og at den maksimale størrelse for den enkelte butik er m². Bebyggelsestætheden fastsættes til 60% og etageantallet til max. 3 etager. Derudover gælder følgende: Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over m² etageareal. De generelle rammebestemmelser Ac og Ad omkring Bæredygtighed er ikke gældende for rammeområde C17. Tillæg 7 til Kommuneplan er udgivet i et særskilt dokument. 3.4 Lokalplaner Området er beliggende i den centrale del af Herlev og er omfattet af, eller grænser op til, både nye og ældre lokalplaner og byplanvedtægter. Byplanvedtægt for byplanområde XII i Herlev Kommune samt tillæg nr. 1. Den gældende byplanvedtægt for området omfatter bl.a. ejendommene Herlev Hovedgade 17 og Herlev Hovedgade 15, og fastlægger områdets vestlige del til boligbebyggelse i form af 3-etagers blokbebyggelse, og områdets østlige del fastlægges til industriformål. Forslag til Lokalplan 93 for et område til store butikker på Herlev Hovedgade Forslag til Lokalplan 93 udgør, sammen med Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan , det planmæssige grundlag for tilvejebringelsen af et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Forslaget til lokalplan omfatter matr. nr. 6gr, 6kf og 6kæ, alle Herlev. Byplanvedtægten vil, i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan 93 for et område til store butikker på Herlev Hovedgade, blive aflyst for det område, der er omfattet af lokalplanen. 20 Forslag til Lokalplan 93 er offentliggjort i et særskilt dokument.

23 3.5 Øvrige myndighedsforhold i projektområdet Miljøministeriet Miljøministeriet administrerer Planloven og Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet med hensyn til størrelsen på udvalgsvarebutikker. Region Hovedstaden Region Hovedstaden er myndighed på kortlægning af forurenet jord og den offentlige indsats overfor jordforurening i henhold til Lov om forurenet jord. Nabokommuner I henhold til Lov om miljøvurdering skal nabokommuner høres i forbindelse med planlægning der kan have konsekvenser ud over kommunegrænserne. København, Gladsaxe og Rødovre Kommuner København, Gladsaxe og Rødovre Kommuner skal høres for så vidt angår trafikale ændringer der kan påvirke trafikken i disse kommuner. Vejdirektoratet Vejanlæg der påvirker driften af arealer ejet af Vejdirektoratet skal godkendes af Vejdirektoratet. Politiet Vejanlæg, overkørsler o.l. skal i forbindelse med godkendelse af vejprojekt, forelægges Politiet til godkendelse. Kroppedal Museum. Findes der fortidsminder under et jordarbejde inden for projektområdet, vil de i givet fald være omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Jordarbejdet skal standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Kroppedal Museum. DONG Energy Ændring af vejbelysning skal aftales med DONG Energy. 3.6 Lovgivningsmæssige rammer VVM - Vurdering af virkninger på miljøet. Etablering af butikscentret på Herlev Hovedgade 17 medfører, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektets påvirkninger på miljøet. Anlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 36, detailhandelscentre der på grund af deres størrelse har regional betydning. Miljøvurdering af planer og programmer. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for projektet er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Når der, som her, tillige er tale om, at der udarbejdes en miljøredegørelse efter VVM-reglerne, vil denne miljøredegørelse kunne udformes på en sådan måde, at den ligeledes tilgodeser kravene i Lov om miljøvurdering. Det vil således være ét samlet dokument, som både indeholder VVM-redegørelse samt miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 21

24 Detailhandelslovgivning jf. Planloven og Landsplandirektiv Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunerne nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er vanskeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste starter. Miljøministeren har derfor en særlig opgave i hovedstadsområdet, der består i at fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstads- området herunder bymidter og aflastningsområder, hvor der kan etableres butikker over m², jf. 5 m, stk. 4. det følgende beskrives det planlagte projekt i anlægsfasen og driftsfasen. 22

25 4. Beskrivelse af det planlagte projekt 4.1 Formål og idé Herlev Kommune har modtaget en henvendelse om at udvikle et nyt butikscenter med regional betydning på ejendommen, hvor DISA i dag er beliggende, Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev. Centret udformes som en handelsplads med store butikker, der supplerer den eksisterende butiksforsyning i Herlev, og som kan understøtte Herlevs position som handelsby og regionalt omdrejningspunkt. Det er hensigten, at udvikle området med en sammensætning af butikker, som har en størrelse på minimum 500 m², og med bygninger og pladsdannelser, som sammen kan skabe et karakterfyldt miljø omkring stationsområdet og Herlev Hovedgade. Det nye butikscenter omfatter omkring m² etageareal, hvoraf de m² vil være butikker. De øvrige etagearealer vil kunne indrettes til serviceerhverv samt kontor og kulturformål, liberale erhverv, cafeer, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler og offentlige formål, såsom institution og undervisning ol. Nabovirksomheden, Bodycote Varmebehandling A/S, vil fortsat kunne drives som erhvervsvirksomhed efter de gældende regler. Der kan etableres butikker med en størrelse på op til m² for dagligvarer og mellem 500 m² og m² for udvalgsvarer. Der kan maksimalt opføres i alt m² bebyggelse til dagligvarehandel og heraf kun 1 butik på m², øvrige dagligvarebutikker må maksimalt være m² pr. stk. Det nye center vil primært konkurrere med øvrige store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet. En del af de planlagte store udvalgsvarebutikker vil komme fra andre mindre attraktive placeringer i Herlev og fra de omkringliggende kommuner. Butikkerne i det nye center vil komplettere detailhandlen i Herlev bymidte, da det giver muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker inden for bymidten, hvilket der ikke er i dag. Detailhandlen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 er derfor ikke i direkte konkurrence med detailhandlen i Herlev bymidte i øvrigt, og vurderes kun i mindre grad at påvirke detailhandlen i den eksisterende afgrænsede bymidte. Placeringen af de store udvalgsvarebutikker forventes at have en positiv afsmitning på Herlev bymidte, fordi det nye center vil skabe mere fokus på detailhandlen i Herlev og derved øge den samlede detailhandelsomsætning i Herlev Kommune. 4.2 Bebyggelsens udformning Butiksbebyggelsen placeres omkring et fælles adgangs- og parkeringsareal og orienterer sig mod Herlev Hovedgade. Der gives desuden mulighed for, at der kan etableres parkering på taget af centerbebyggelsen. Bebyggelsen vil blive opført med et sammenhængende arkitektonisk udtryk, hvor facaderne mod omgivelserne udføres i mørke farver og kombineres med facadeskærme i metalnet, der kan etableres med beplantning. De indvendige facader opføres i en lysere nuance, som kan bindes sammen af et mørkere bånd langs tagkanten. 23

26 Der kan etableres skiltning til den enkelte butik ind mod det fælles adgangsog parkeringsareal, og på facader mod Herlev Hovedgade kan der etableres en samlet fællesskiltning for alle virksomheder inden for området til butikcentret. Der kan etableres i alt 3 skiltepyloner med fællesskiltning for alle virksomheder inden for butikscentret, samt indkørselsskiltning for selve centret ved indkørslerne til området. Der kan desuden etableres en mindre skiltepylon ved Stationsalléen, ved den sekundære indkørsel til området. Her vil det, udover skiltning til selve centret, også være muligt at skilte for virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S, som også får adgang herfra. Arealer til varelevering skal afskærmes mod omgivelserne med samme typer af facadeskærme, som kan anvendes i forbindelse med de ydre facader. Disse skærme fungerer både som visuel afskærmning i forhold til omgivelserne, samt som støjafskærmning i forbindelse med varelevering. På disse skærme kan der præges navn og/eller logo for det samlede butikscenter. Karakteren med vejtræerne langs Herlev Hovedgade og Stationsalléen skal bevares, og der må ikke inden for træernes kronekant etableres bebyggelse eller anlæg. Der kan dog, efter Herlev Kommunes nærmere tilladelse ske en udtynding af træerne, ligesom der kan etableres stier inden for kronekanten i forbindelse med vejudvidelser af eksisterende veje. 4.3 Detailhandel I Hovedprojektet etableres der på Herlev Hovedgade 17, i alt m² bebyggelse, hvoraf de m² forventes at være serviceerhverv, og de øvrige m² vil være detailhandel. Institut for Center-Planlægning (ICP) har gennemført en analyse for detailhandlen, og har beregnet på konsekvenserne ved etablering af m² detailhandel. Det forudsættes, at der i Hovedprojektet etableres 1 varehus på m², 2 dagligvarebutikker på hver m², samt ca m² store udvalgsvarebutikker i størrelsen 500 m² til m². Det forudsættes desuden, at der etableres gode parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold, således at butikscentret fungerer optimalt. 4.4 Trafik Etableringen af Hovedprojektet medfører flere trafikale ændringer, også uden for det konkrete byggeområde. Af nedenstående figur fremgår oversigtsplan af Hovedprojektet. Vejændringer i Hovedprojektet i forhold til den eksisterende vejudformning beskrives i det nedenstående. 24

27 Figur 3: Oversigtsplan af Hovedprojektet med markering af de berørte kryds omkring projektområdet. Den primære vejadgang til det nye butikscenter etableres fra Herlev Hovedgade, hvor der anlægges et nyt signalreguleret T-kryds (markeret ved punkt 1). Derudover etableres der en sekundær vejadgang fra Stationsalléen (markeret ved punkt 2). Kundetrafikken internt på grunden vil afvikles i princippet som vist på nedenstående figur. Figur 4: Trafikdiagram. Blå pile angiver tilkørende kundetrafik. Røde pile angiver frakørende kundetrafik. 25

28 Følgende vejændringer er forudsat indeholdt i Hovedprojektet: Punkt 1: Herlev Hovedgade, ny overkørsel til Herlev Hovedgade 17. Der etableres et nyt signalreguleret T-kryds på Herlev Hovedgade, øst for Stationsalléen, jf. efterfølgende figur. Dette kryds udgør den primære adgangsvej til det nye butikscenter. Krydset indeholder etablering af både venstre- og højresvingsbaner i retning mod Herlev Hovedgade 17. Figur 5: Nyt kryds på Herlev Hovedgade, der skal fungere som hovedadgangsvej til Herlev Hovedgade 17. Punkt 2: Stationsalléen, herunder ombygning af vejen, samt ny adgang til butikscentret. Den eksisterende overkørsel til/fra Herlev Hovedgade 17 (DISA) nedlægges, og der etableres et nyt vigepligtsreguleret kryds med svingbaner på Stationsalléen, placeret lidt sydligere end den nuværende adgangsvej. Midterhellen på Stationsalléen tilpasses, så der opnås tilstrækkelig plads til venstresvingsbanen ind mod Herlev Hovedgade 17. Der etableres endvidere en ny krydsningshelle for de lette trafikanter på Stationsalléen, således at lette trafikanter kan komme sikkert mellem Herlev Hovedgade 17 og Herlev Station. Internt på grunden Herlev Hovedgade 17 ledes de lette trafikanter til/fra denne krydsningshelle via en dobbeltrettet sti. 26

29 Figur 6: Ny tilslutning til Stationsalléen. Punkt 3: Krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade. Der etableres en ekstra højresvingsbane på Stationsalléen således, at der bliveri alt to højresvingsbaner fra Stationsalléen mod Herlev Hovedgade. Der etableres ny højresvingsbane fra Herlev Hovedgade mod Elverhøjen. De eksisterende højre- og venstresvingsbaner på Herlev Hovedgade forlænges. Figur 7: Ny udformning afkrydset mellem Stationsalléen og Herlev Hovedgade. 27

30 Punkt 4: Krydset Herlev Hovedgade/rampe til Motorring 3 (vest for motorvejen). Krydset signalreguleres og udbygges med mulighed for venstresving ved frakørsel fra Motorring 3 mod Herlev Hovedgade. En principansøgning er sendt til Vejdirektoratet. Der etableres endvidere krydsningsmuligheder for de lette trafikanter (cyklende og gående) i krydsets sydlige og vestlige ben. Figur 8: Krydset Herlev Hovedgade/Motorring 3 Punkt 5: Herlev Hovedgade/naboejendommen mod øst (Bodycote Varmebehandling A/S). Den eksisterende ind/udkørsel til Herlev Hovedgade fra naboejendommen mod øst (Bodycote Varmebehandling A/S) lukkes. Naboejendommen vejbetjenes i Hovedprojektet som følger: Indkørende benytter Stationsalléen og derefter en intern vej på grunden Herlev Hovedgade 17 - syd om det nye butikscenter. Udkørende benytter det nye signalregulerede T-kryds på Herlev Hovedgade. 28

31 Figur 9: Princip for vejadgang for Bodycote Varmebehandling A/S i Hovedprojektet. Øvrige tiltag i forbindelse med Hovedprojektet: Til begrænsning af vejtrafikstøj udlægges SRS belægning (støj reducerende slidlag) på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) samt på Stationsalléen (mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade). 4.5 Anlægsaktiviteter Anlægsarbejde Byggeriet af det nye butikscenter vil indeholde følgende anlægsarbejder: Nedrivning af de eksisterede bygninger og anlæg, samt ledningsanlæg, der ikke tænkes anvendt i det nye butikscenter. Endvidere skal eksisterende transformatorer flyttes eller nedlægges. Fjernelse af forurening i overensstemmelse med Herlev Kommunes vilkår i tilladelse til bygge- og anlægsarbejder efter 8 i jordforureningsloven således, at der ikke efterlades forurening på grunden uden kommunens tilladelse. Fundamenter udføres som dyb fundering / borede fundamenter / pæle fundering således, at der tages størst mulig hensyn til omgivende bygninger mv. Der er ikke planlagt udførelse af kældre, hvorfor jordarbejder forventes begrænset til ovennævnte fundering, evt. udskiftning af jord i forbindelse med fjernelse af forurening samt gartnerarbejder. 29

32 Nedrivning: Eksisterende bygninger på matr. nr. 6kf nedrives traditionelt ved brug af gravemaskiner, hydraulikhammer, betonknusningsanlæg, lastbiler til bortkørsel og kraner. Denne metode er støjbegrænset i forhold til f.eks. sprængning og brug af kugle. En stor del af den samlede nedrivning vil generere en ikke ubetydelig støj, herunder især betonknusningsanlæg. Dette uanset, at der forudsættes brug af nyt materiel. I forbindelse med nedrivningen og i tørre perioder vandes der dagligt på området for at begrænse støvgener. Jord- og betonarbejder Jordarbejder håndteres iht. gældende regler for området efter udførte forundersøgelser og de gældende vilkår i 8 tilladelsen. Omfanget af jordarbejder afhænger af funderingsmetode og fastlægges først endelig efter udførelse af supplerende geotekniske undersøgelser. Fundering bliver, iht. indledende geotekniske undersøgelser, en kombination af direkte dyb fundering og nedrammede betonpæle. Betonarbejder forventes udført som præfabrikerede fundaments bjælker, og terrændæk som præfabrikerede spænddæk eller pladsstøbte armerede selvbærende betondæk. Der forventes ikke at blive behov for spuns i forbindelse med gravearbejderne på matr. nr. 6kf. Råhus entreprise Råhuset forventes udført med facader som sandwich betonelementer og sølje/ bjælke konstruktioner indvendigt med spænddæk som tag, hvor der er parkering og som stål trapezplader, hvor der ikke er parkering. Ramper til tag og trapper udføres enten som stålkonstruktioner eller beton afhængig af placering og arkitektur. Aptering og indretning Indretning af butikker udføres iht. de enkelte butikkers indretningsmanualer og facader udføres ligeledes i overensstemmelse hermed, dog inden for en i lokalplanen nærmere fastlagt facade struktur og udformning. Parkeringsflader på tag udføres med topbelægning og opstribning af parkeringsbåse mv. Håndtering af forurening Ejendommen, matr. nr. 6kf, er kortlagt som forurenet på grund af diverse olieforureninger i jorden på den sydlige del af ejendommen og på grund af en grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler, som findes på en del af området 3-30 m under terræn. Jord forurenet med olie fjernes i forbindelse med projektet, men det planlægges ikke at foretage afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen, idet ejendommens kortlægningsstatus ikke planlægges ændret i forbindelse med gennemførelse af projektet. Det vil i forbindelse med gennemførelse af projektet blive sikret, at en senere offentlig afværge af grundvandsforureningen ikke bliver fordyret. 30

33 Naboejendommen, matr. nr. 6kæ, er i sin helhed kortlagt, som forurenet på grund af forurening med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf i poreluft og grundvand. Da ejendommene er kortlagt som forurenede i henhold til Jordforureningsloven, skal alle gravearbejderne på ejendommene udføres i henhold til de vilkår, som kommunen stiller i en 8 tilladelse til projektet. Det kan forventes, at kommunen bl.a. vil stille krav om sortering af opgravet jord efter en forklassificering af forureningsgraden i de øvre jordlag. Herudover vil der være behov for at gennemføre gravearbejder for at fjerne gamle olietanke, olieudskillere og kloakledninger samt olieforureninger i forbindelse hermed. Dette er dels begrundet i Jordforureningslovens bestemmelser om, at en offentligt finansieret oprydningsindsats ikke må fordyres som følge af projektets gennemførelse og dels begrundet i geotekniske forhold. I det omfang der foretages opfyldning/terrænregulering med jord fra ejendommene skal der søges tilladelse til dette i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19. En sådan tilladelse kan forventes givet med en række vilkår, som bl.a. vil indebære udførelse af en karakterisering af forureningsforholdene i den jord, som flyttes på ejendommene. Nedrivning Inden nedrivningen af de eksisterende bygninger på matr. nr. 6kf vil der blive gennemført en screening af alle bygningerne for eventuel forekomst af asbest, PCB og bly. Asbest forekommer i gamle eternitplader og er også brugt i forbindelse med varmeisolering på rørføringer, mens PCB typisk forekommer i fugemasse, limprodukter og visse typer af maling fra 1950erne, 60erne og 70erne. Bly kan bl.a. forekomme i maling, i inddækninger på tage og ved rørsamlinger på støbejernskloakker. Hvis der registreres asbest, PCB eller bly i bygningerne i forbindelse med nedrivning af disse, skal der iværksættes afværgeforanstaltninger i forbindelse med nedrivningen, for at hindre spredning af disse farlige stoffer og for at beskytte personer, som arbejder på byggepladsen. Desuden skal der foretages en omhyggelig sortering af de byggematerialer, som indeholder stofferne, og de skal bortskaffes som farligt affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald i Herlev Kommune. Gravearbejder Der forventes ikke at blive behov for spuns i forbindelse med gravearbejderne på matr. nr. 6kf. Inden jordarbejderne påbegyndes, udføres en forklassificering af de øvre jordlag på projektområdet ved udtagning og analyser af jordprøver i et net, som lægges ud over det område, hvor der skal bygges nyt, anlægges vej eller parkeringsarealer. Antallet af nødvendige prøver og nettets maskestørrelse aftales med Herlev Kommune i forbindelse med indhentning af 8 tilladelse og udarbejdelse af jordhåndteringsplan. Jordprøverne forventes analyseret for indhold af kulbrinter, PAHer, 6 tungmetaller samt chlorerede opløsningsmidler. Herudover udtages poreluftprøver i de nye byggefelter efter nærmere aftale med kommunen. Disse sidstnævnte analyseres for chlorerede opløsningsmidler, kulbrinter, herunder BTEX. 31

34 Forklassificeringen af overskudsjorden resulterer i udarbejdelse af graveplaner, hvor jordens forureningsgrad i forskellige dybder ned til ca. 1 m under terræn angives i hvert gravefelt. I områder med kendt jordforurening under dette niveau (ved tanke og andre kilder) vil jordforurening blive fjernet og dokumentationsprøver udtages i forbindelse med fjernelse af kilderne. Forklassificeringen gennemføres, når alle bygninger på matr. nr. 6kf er nedrevet og eksisterende faste belægninger er fjernet. Resultaterne af forklassificeringen anvendes til udarbejdelse af en jordhåndteringsplan, som beskriver den planlagte disponering af de forskellige jordtyper i området. Planen fremsendes til Herlev Kommunes godkendelse, inden gravearbejderne påbegyndes. Det nuværende regnvandsbassin på den sydlige del af Herlev Hovedgade 17 sløjfes/fyldes op med ren jord, og der etableres et eller flere nye, underjordiske forsinkelsebassiner for overfladevand på den sydlige del af matr. nr. 6kf. Overfladevand fra de befæstede arealer på matr. nr. 6kf og tagvand fra de nye bygninger på arealet påregnes i første omgang ledt til almen fælleskloak via olieudskillere. På længere sigt, når der er etableret separat kloakering i området, vil overfladevand og tagvand blive ledt til regnvandssystemet. Der vil i forbindelse med detailprojektering af byggeriet blive undersøgt mulighederne for genbrug af regnvand til toiletskyl, vinduesvask, bilvask, tøjvask eller til etablering af spejlbassiner, som indpasses i byggeriet. Når forklassificeringen er gennemført, vil alle overjordiske og nedgravede tanke med tilhørende forsyningsledninger blive blotlagt. Herefter vil tankene blive skåret op, tømt for indhold, renset og bortskaffet til godkendt modtager. Udskillerne håndteres på tilsvarende vis. Olieforurenet jord omkring og under disse installationer vil blive læsset direkte på lastbil og kørt til jordrenseanlæg efter anvisning fra Herlev Kommune. Efter opgravning af olieforureningerne vil det med dokumentationsprøver i bund og sider af udgravningerne blive dokumenteret, at alt olieforurenet jord, der ligger inden for byggefelterne, er fjernet fra ejendommen. Der udtages dokumentationsprøver af jorden i bunden af de færdige udgravninger, med en tæthed på 1 blandeprøve pr. 50 m² og i siden af udgravningerne med en tæthed på 1 prøve for hver 2 meters dybde og 1 prøve pr. 7 løbemeter gravefront. De udtagne jordprøver analyseres på akkrediteret laboratorium for indhold af kulbrinter, BTEX og 6 tungmetaller. Da det eksisterende terræn på projektområdet ligger lavere i det sydvestlige hjørne, er det planlagt at flytte ren overskudsjord fra fundamentsudgravninger og fra etablering af nye bærelag for belægninger til det sydvestlige hjørne af grunden. Der kan derved opnås en tilnærmelsesvis planering af området. Forurenet jord vil blive bortgravet i overensstemmelse med de udarbejdede graveplaner og bortskaffet til godkendte modtagere, i henhold til den udarbejdede jordhåndteringsplan. Ren jord klasse 0 og 1 anvendes dels til opfyldning på det sydvestlige hjørne af DISA s ejendom eller deponeres på jordtip eller genanvendes i forbindelse med etablering af støjvold udenfor anlægsområdet, f.eks. langs Sydmotorvejen. Udgravningerne på ejendommene vil blive gennemført ved direkte læsning af overskudsjord på lastbiler uden mellemdeponering og transport direkte til jordmodtager. Transport af overskudsjord fra ejendommen vil ske efter anmeldelse og anvisning fra Herlev Kommune. 32

35 Gravearbejdet vil blive udført under konstant miljøteknisk tilsyn, så eventuelle uforudsete forekomster af jordforurening vil kunne blive håndteret umiddelbart efter nærmere aftale med kommunen. I forbindelse med byggeriet vil der blive behov for tilførsel af rene materialer i form af bl.a. singels, sand og grus. Disse materialer vil blive tilført fra råstofgrave, hvorved det sikres, at de er rene. Grundvand I forbindelse med tidligere udførte grundvandsundersøgelser er det dokumenteret, at det sekundære grundvandsspejl står 2,2-7 m under terræn og det primære 5-8 m under terræn i projektområdet. Der vil derfor ikke i forbindelse med gravearbejderne på matr. nr. 6kf blive behov for grundvandssænkning, idet den vestlige del af byggeriet formentlig pælefunderes. Det forventes, at udgravningerne alene skal tørholdes for nedbør med lænsepumper. Vandafledning herfra til kloak kræver indhentning af tilslutningstilladelse fra kommunen. Der kan dog lokalt i forbindelse med opgravning af store tanke kortvarigt blive behov for grundvandssænkning med sugespidsanlæg. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en særskilt ansøgning om tilslutningstilladelse til Herlev Kommune. 4.6 Afgrænsning af redegørelsen emner og geografisk udstrækning VVM-redegørelsen indeholder, ud over beskrivelsen af det planlagte projekt (Hovedprojektet) samt alternativerne til dette, en beskrivelse af de vurderede miljøpåvirkninger, som de forskellige alternativer forventes at give. Emnerne, der er vurderet på, er følgende: Detailhandel Trafik Øvrige miljøpåvirkninger Påvirkninger af bymiljøet Påvirkninger i anlægsfasen. Detailhandel Afgrænsningen for undersøgelse af de detailhandelsmæssige konsekvenser er nærmere beskrevet i afsnit 6.1 omkring detailhandel. 33

36 Trafikale forhold Den trafikale redegørelse er begrænset til udstrækningen af influensvejnettet som vist i følgende figur: Figur 10: Influensvejnet for Herlev Hovedgade 17, vist med blå signatur. Øvrige miljøpåvirkninger og anlægsfasen Redegørelsen omkring forurening, grundvandsforhold samt øvrige miljøpåvirkninger, herunder også anlægsfasen er geografisk begrænset til udstrækningen af matr. nr. 6kf, 6kæ og 6gr Herlev, samt i anlægsfasen alle berørte vejstrækninger omkring projektområdet. Redegørelsen omfatter projektets virkninger på både de sekundære og primære grundvandsmagasiner indenfor ejendommenes grænser, men virkninger på grundvandsmagasinerne (vandindvinding, strømningsretninger, ændringer i vandkvalitet m.v.) udenfor ejendommen behandles ikke. De miljømæssige belastninger som følge af deponering/jordrensning udenfor ejendommen behandles ikke. Påvirkninger af bymiljø Redegørelsen for påvirkningerne af bymiljøet afgrænses af projektområdet samt de omkringliggende veje og bebyggelser, hvor der vurderes på hvorledes etableringen af Hovedprojektet og alternativerne forventes at påvirke opfattelsen af det lokale bymiljø i området. 34

37 5. Alternativer 0-alternativet 0-alternativet er fastsat til at være situationen, hvor den planlagte omdannelse af Herlev Hovedgade 17 til butikscenter ikke realiseres, hvilket vil være den realistiske situation, såfremt man ikke gennemfører det planlagte projekt. Det indebærer, at anvendelsen på ejendommen fortsætter som hidtil, samt at der ikke ændres på den nuværende trafiksituation. Denne situation forventes at være en videreførelse af de miljømæssige forhold, der er i dag. De eksisterende forhold for de forskellige emner er der redegjort for i forbindelse med beskrivelsen af emnernes miljøpåvirkninger i afsnit 6. For at vurdere projektet og planerne realistisk, er 0-alternativet reelt et fremskrevet 0-alternativ, hvor de beskrevne miljøforhold er fremskrevet til år 2020 i de tilfælde, hvor der må forventes en forandring. Desuden indgår de trafikale konsekvenser som følge af: At der etableres en letbane langs Herlev Ringvej. At Herlev Hospital udvides, og at de geometriske vejændringer og afværgeforanstaltninger som følge heraf, er etableret. Anden byudvikling i lokalområdet. Den generelle trafiktilvækst (Indeholdt i resultater fra OTM-model og trafikmodeller). Nærværende VVM-redegørelse giver en samlet beskrivelse af projektet og dets konsekvenser for miljøet. Når konsekvenserne skal vurderes, gøres det i forhold til 0-alternativet, som således er en beskrivelse af de miljømæssige forhold, hvis projektet ikke realiseres. Ud over 0-alternativet er der undersøgt 3 øvrige alternativer, der primært omhandler fordelingen af detailhandel. Alternativ 1 og Alternativ 2 forudsætter samme forhold som Hovedprojektet, bortset fra at der arbejdes med hhv. maksimalt m² dagligvarer og ingen dagligvarer. Alternativ 3 forudsætter at Hovedprojektet etableres i en nabokommune. Alternativerne er derfor følgende: Alternativ 1 I Alternativ 1 etableres i alt m² detailhandel samt m² kundeorienterede servicefunktioner på Herlev Hovedgade 17. Det forudsættes, at der etableres 1 dagligvarebutik på m², samt m² udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m². Det forudsættes desuden, at der etableres optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Alternativ 2 I Alternativ 2 etableres ikke dagligvarebutikker på Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der etableres m² udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m² samt m² kundeorienterede servicefunktioner. 35

38 Det forudsættes desuden, at der etableres optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Alternativ 3 I Alternativ 3 etableres der ikke detailhandel på Herlev Hovedgade 17, men Hovedprojektet for Herlev Hovedgade 17 etableres i en af nabokommunerne i en trafikal og markedsmæssig attraktiv placering. Der er i beregningerne forudsat, at detailhandelskoncentrationen er placeret i Gladsaxe Kommune. ICP vurderer, at konsekvenserne for detailhandlen i Herlev Kommune vil være nogenlunde sammenlignelige, hvis detailhandelskoncentrationen i Alternativ 3 var placeret centralt i en af de øvrige nabokommuner. 36

39 6. Miljøpåvirkninger i anlægsfase og driftsfase I dette kapitel vurderes og beskrives de forventede konsekvenser af projektet på miljøet i anlægsfasen og driftsfasen. I henhold til VVM-reglerne skal en VVM-redegørelse identificere projektets forskellige mulige miljøpåvirkninger, som skal vurderes med henblik på graden af påvirkning samt behovet for evt. afværgeforanstaltninger. Derfor skal vurderingen fokusere på de forhold, der er relateret til de væsentligste påvirkninger og ikke på problemstillinger, som vurderingen angiver som værende uvæsentlige. Imidlertid findes der ikke en universel definition på termen væsentlig og opfattelsen af, hvad der er væsentligt kan variere fra interessent til interessent. Det kan derfor være formålstjenligt at opstille en metode til vurdering af faktorernes miljøpåvirkning. Her tages udgangspunkt i en tidligere anvendt metode, men justeret og tilpasset til nærværende VVM-redegørelse. I metoden skelnes mellem tre forskellige niveauer af påvirkningsgrad, som enten kan være positiv eller negativ: Væsentlig påvirkning (positiv/negativ) Moderat/ Mindre påvirkning (positiv/negativ) Uvæsentlig/Ingen påvirkning For at kunne vurdere hvorvidt en påvirkning er hhv. væsentlig, moderat, mindre eller uvæsentlig/ikke tilstede tages udgangspunkt i en række kriterier, der vurderes i forhold til nogle faktorer, der defineres nærmere i Tabel 2. Kriterier Grad af forstyrrelse Faktor og definition Høj: Overskridelse af gældende grænseværdier m.m. eller en signifikant registrerbar forstyrrelse Middel: Overholdelse af gældende grænseværdier, men en registrerbar forstyrrelse Lav: Ingen registrerbar forstyrrelse Sandsynlighed for påvirkning Middel til høj (>50 %) Lav til middel (<50 %) Varighed af påvirkning Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid, dvs. hele driftsfasen Midlertidig, dvs. i hele anlægsfasen Tabel 2: Kriterier, der skal vurderes ved fastsættelse af påvirkningsgrad Ved at definere den enkelte miljøpåvirkning ud fra de tre kriteriers grad af forstyrrelse, sandsynlighed og varighed i Tabel 3, er det muligt at finde frem til den enkelte miljøpåvirkningers påvirkningsgrad i sidste kolonne i tabellen. 37

40 Grad af forstyrrelse Sandsynlighed Varighed Påvirkningsgrad Høj Høj Permanent Væsentlig Midlertidig Moderat/mindre Lav Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Middel Høj Permanent Væsentlig Midlertidig Moderat/mindre Lav Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Lav Høj Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Lav Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Tabel 3: Vurdering af påvirkningsgrad Når påvirkningsgraden er identificeret, vurderes hvorvidt miljøpåvirkning er af et sådant omfang, at afværgeforanstaltninger er nødvendige, hvortil Tabel 4 anvendes. Tabellen beskriver i hvilken grad de fire forskellige påvirkningsgrader, der blev identificeret ovenfor, medfører behov for overvejelser om afværgeforanstaltninger skal gennemføres. Påvirkningsgrad Væsentlig påvirkning Moderat/mindre påvirkning Uvæsentlig/ingen påvirkning Behovet for afværgeforanstaltning Påvirkning der anses for så afgørende, at der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Påvirkning af begrænset grad, hvor afværgeforanstaltninger ikke er afgørende, men kan overvejes. Ingen, eller så små påvirkninger, at afværgeforanstaltninger ikke er relevante. Tabel 4: Vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger Ovenstående metoder vil i store træk blive anvendt i nedenstående beskrivelse og vurdering af de forskellige ændringers mulige miljøpåvirkninger. Det skal dog understreges, at vurderingen af hvorvidt påvirkningen er høj, mellem eller lav, til en vis grad er subjektiv, hvorfor en eksakt vurdering af påvirkningsgraden kan være vanskelig. For en del af miljøpåvirkningerne er der allerede i projektet indarbejdet afværgeforanstaltninger, som derved er beskrevet som en del af Hovedprojektet. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering af butikscentret samt etablering af vejanlæg. Anlægsfasen forventes at vare ca. 1½ år. 38

41 Driftsfasen er den periode, hvor det nye center er taget i brug. I hvert afsnit redegøres indledningsvist for den metode, som er anvendt til beskrivelsen af miljøvirkningerne. Påvirkningerne beskrives for både anlægsfasen og driftsfasen, og for de forskellige scenarier. Derefter følger en konklusion hvor der tages stilling til om miljøpåvirkningerne vil medføre behov for at etablere afværgeforanstaltninger, og endelig afsluttes afsnittet med en beskrivelse af de konkrete afværgeforanstaltninger. Afsnittene indeholder desuden en beskrivelse af de eksisterende forhold i området. Formålet med at beskrive de eksisterende forhold, er at etablere det nødvendige grundlag for, at vurdere eventuelle konsekvenser af anlæg og drift af butikscentret, i forhold til situationen i dag. Endvidere er det at have et grundlag for, at vurdere behovet og mulighederne for afværgeforanstaltninger samt behovet for overvågningsprogrammer i anlægs- og driftsfasen. Beskrivelsen at de eksisterende forhold er baseret på eksisterende viden samt en række supplerende undersøgelser udført i efteråret 2011 til foråret Beskrivelsen af eksisterende forhold dækker selve projektområdet samt de lokale og regionale områder, som kan blive påvirket ved etablering og drift af det nye butikscenter. Følgende faglige forhold indgår i beskrivelsen: Detailhandel Trafik Geologiske forhold Grundvandsforhold Forureningsbeskrivelse Bymiljø 6.1 Detailhandel Der er gennemført en konsekvensanalyse for detailhandlen ved en etablering af en samling store butikker i Herlev bymidte på Herlev Hovedgade 17 af Institut for Center-Planlægning (ICP). Analysen belyser, hvorledes Herlev Hovedgade 17 vil påvirke den øvrige detailhandel i Hovedstadsregionen. De omsætningsmæssige- og udviklingsmæssige konsekvenser er beregnet og vurderet nedenfor Eksisterende forhold i området Herlev Hovedgade 17 er en del af Herlev bymidte. Butikkerne i Herlev bymidte er i dag primært koncentreret omkring Herlev Torv og Herlev Bygade. Der er i dag 68 butikker. Hovedparten af butikkerne er mindre udvalgsvarebutikker samt en række dagligvarebutikker. Den samlede omsætning i Herlev bymidte var i 2010 ca. 745 mio. kr. 39

42 I hele Herlev Kommune er 104 butikker, hvoraf 61% er udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoareal til detailhandel er ca m², heraf er 58% disponeret til udvalgsvarebutikker. Den samlede dagligvareomsætning var ca. 764 mio. kr. i Herlev Kommune i 2010, mens udvalgsvareomsætningen var ca. 569 mio. kr. Godt 55 % tegner butikkerne i Herlev bymidte sig for Beskrivelse af miljøpåvirkninger FORUDSÆTNINGER FOR UNDERSØGELSEN Horisontåret er fastlagt til Der beregnes konsekvenser for fem forskellige fremtidige alternativer: Et 0-alternativ, et Hovedprojekt, et alternativ med max m² dagligvarebutikker, et alternativ uden dagligvarebutikker, samt et alternativ hvor der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17 og hvor Hovedprojektet i stedet placeres i en nabokommune. Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: Lyngby Storcenter udvides med i alt m². Udvidelsen vil kun i meget begrænset omfang indeholde dagligvarebutikker og da kun i form af mindre specialbutikker. Rødovre Centrum udvides med i alt m². Udvidelsen forventes at indeholde omkring m² detailhandel samt ca m² kundeorienterede servicefunktioner. I Bagsværd i Gladsaxe Kommune etableres Bagsværd Bypark i tilknytning til bymidten med m² til detailhandel. Bagsværd bymidte forventes ligeledes løbende udviklet med mere detailhandel på Bagsværd Hovedgade. Der gives mulighed for op til m² detailhandel. På Buddingevej ved Buddinge Station flytter varehuset Kvickly fra Buddinge Centret ultimo I Vanløse opføres et butikscenter Galleri A på omkring m². Det forudsættes åbnet ultimo Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i influensområdet frem til Detailhandlen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2020 i markedsområdet. Letbanen langs Herlev Ringvej etableres som planlagt med start Det forudsættes, at der vil blive etableret stop ved Herlev Hospital, Herlev Hovedgade, Lyskær, samt ved Herlev S-tog station. Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. 40

43 Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at 10 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i METODE Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2020, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2010 frem til Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt der etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne i markedsområdet. Der er foretaget en beregning af konsekvenserne for både dagligvarer og udvalgsvarer. Konsekvenser i driftsfasen I nedenstående vises konsekvenserne af en etablering af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 for detailhandlen i Herlev Kommune, samt hvis der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17. De fremtidige omsætninger i 2020 er et udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2010 priser. Dagligvarer Figur 8 viser dagligvareomsætningen i Herlev Kommune i 2010, samt den vurderede dagligvareomsætning for 2020, i de fire forskellige modeller. Herudover vises konsekvenserne for dagligvareomsætningen i det øvrige markedsområde. Eksempelvis viser Figur 11, at dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Herlev bymidte i 2010 var 392 mio. kr. Hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen at være 404 mio. kr. i Hvis Hovedprojektet etableres, vurderes dagligvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at være 375 mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen ved Hovedprojektet er en omsætningsnedgang for butikkerne i det 41

44 øvrige Herlev bymidte i forhold til 0-alternativet på 29 mio. kr., svarende til en nedgang på 7 % i forhold til 0-alternativet. Samlet set vil Herlev bymidte i alt, inklusiv et butikscenter på Herlev Hovedgade 17, opleve en omsætningsstigning for dagligvarer på 153 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en stigning på ca. 38 %. Figur 11: Udviklingen for dagligvareomsætningen i Herlev Kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. I Figur 12 vises konsekvenserne for detailhandlen udenfor Herlev Kommune, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Beregningerne er foretaget på samme måde som i Figur 11. Her ses det for eksempel, at dagligvareomsætningen i Gladsaxe Kommune vil blive ca. 24 mio. kr. lavere (- 2 %) som konsekvens af, at Hovedprojektet etableres, i forhold til 0-alternativet. Hvis Alternativ 1 eller 2 etableres forventes Gladsaxe at miste marginal omsætning, henholdsvis 2 mio. eller 1 mio., hvilket sva- 42

45 rer til en uændret dagligvareomsætning i Gladsaxe Kommune. Omvendt hvis Hovedprojektet flyttes til en af nabokommunerne, Alternativ 3, i dette tilfælde illustreret som i Gladsaxe, vil Gladsaxe Kommunes dagligvareomsætning blive øget med 126 mio. kr. (+ 9 %) i forhold til 0-alternativet, mens Herlev Kommune vil miste 72 mio. kr. i dagligvareomsætning (- 9 %) og markedsområdet i øvrigt vil miste ca. 54 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, hvilket er langt under 1 %. Figur 12: Konsekvens for dagligvareomsætningen i markedsområdet (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Dagligvarer 2020 Hovedprojekt Hvis Hovedprojektet etableres på Herlev Hovedgade 17, vil dagligvareudbuddet i Herlev blive øget med et varehus. Det forventes, at et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil opnå en dagligvareomsætning på 182 mio. kr. i På grund af den gode tilgængelighed og placeringen ved de store udvalgsvarebutikker, vurderes et butikscenter på Her- 43

46 lev Hovedgade 17, at tiltrække flere kunder til Herlev bymidte. Det forventes, at et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 får et mere regionalt opland end Herlev har i dag. Hermed forventes kun 33 % af dagligvareomsætningen at blive taget fra dagligvarebutikkerne i Herlev Kommune. Herlev bymidte i øvrigt forventes at miste 29 mio. kr. (-7 %) i dagligvareomsætning, mens det øvrige Herlev forventes at miste ca. 31 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Samlet set vil dagligvareudbuddet blive øget i Herlev bymidte med etableringen af Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17. Hermed vil den samlede dagligvareomsætning i Herlev bymidte være 557 mio. kr. i 2020, hvilket er 153 mio. kr. (+ 38 %) mere end i 0-alternativet. Kunderne til et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil primært komme fra et større regionalt opland, hvilket betyder, at flere dagligvarebutikker vil kunne mærke etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Især de omkringliggende nabokommuner som Gladsaxe, Rødovre og Ballerup forventes at miste dagligvareomsætning, men i forhold til den samlede dagligvareomsætning i kommunerne, forventes faldet ikke at være over 5 %. I Ballerup er det især kunderne fra Skovlunde, som i højere grad vil blive vendt mod Herlev; således forventes Ballerup Kommune at miste ca. 12 mio. kr. (knap - 1 %) i forhold til 0-alternativet. Nabokommunen Rødovre forventes at miste ca. 21 mio. kr. (knap - 2%) i 2020, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Gladsaxe Kommune forventes at miste ca. 24 mio. kr. (- 2%) i 2020, mens Københavns Kommune (primært Brønshøj) forventes at miste ca. 20 mio. kr. (-2 %) i forhold til 0-alternativet. Dagligvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk og Glostrup forventes i mindre grad at blive påvirket af etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Det er primært på grund af det ændrede indkøbsmønster for udvalgsvarer, at de to destinationer mister nogle indkøb af dagligvarer. Etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes ikke at betyde lukningstruede dagligvarebutikker, da projektet forventes at tiltrække kunder fra et meget stort opland. Omkring 30 mio. kr. svarende til ca. 17 % af dagligvareomsætningen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes at stamme fra butikker, som ligger uden for de nævnte kommuner i Figur 9. Det er kunder, som kommer primært på grund af den store koncentration af især udvalgsvarebutikker. Samlet set forventes dagligvareomsætningen at være 899 mio. kr. i 2020 i Hovedprojektet i Herlev Kommune, hvilket er 122 mio. kr. (+ 16 %) mere end i 0-alternativet 44 Dagligvarer alternativet Hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 ikke etableres, forventes det overordnede indkøbsmønster for dagligvarer, at være nogenlunde det samme i perioden 2010 til 2020 i Herlev Kommune. Hvis dagligvareudbuddet er på et rimeligt niveau i forbrugernes nærområde, vil en stor del af dagligvareforbruget blive realiseret her. En stor del af Herlev borgernes dagligvareforbrug vil således fortsat blive dækket ved køb i Herlev bymidte, mens lokalcentrene fortsat vil have en betydning i de enkelte lokalområder.

47 Derimod må det forventes, at et bedre dagligvareudbud i de omkringliggende kommuner vil betyde, at færre forbrugere fra de omkringliggende kommuner dækker en del af deres dagligvareforbrug ved køb i Herlev. Dagligvarer 2020 Alternativ 1 Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes at opnå en dagligvareomsætning på 66 mio. kr. i 2020, hvis Alternativ 1 etableres. De eksisterende butikker i Herlev bymidte vil opnå en dagligvareomsætning på 386 mio. kr. i 2020 i Alternativ 1, hvilket er omkring 18 mio. kr. (-4 %) mindre end i 0-alternativet. De eksisterende dagligvarebutikker i Herlev Kommune i øvrigt forventes at miste ca. 21 mio. kr., svarende til knap 6 % af omsætningen i forhold til 0-alternativet. Omsætningsnedgangen vil betyde forringede driftsvilkår for dagligvarebutikker i Herlev Kommune, men ingen af disse forventes at være lukningstruede i hverken Herlev bymidte eller i Herlev Kommune i øvrigt. Dagligvareudbuddet vil blive øget i Herlev bymidte med etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Den samlede dagligvareomsætning i Herlev bymidte forventes at være 452 mio. kr. i 2020, hvilket er 48 mio. kr. (+ 12%) mere end i 0-alternativet. Da kunderne i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil komme fra et større opland, vil flere dagligvarebutikker kunne mærke etableringen på butikscentret på Herlev Hovedgade 17. En dagligvarebutik på m² har dog generelt ikke den samme tiltrækning for et større opland som et varehus eller et hypermarked. Det forventes, at dagligvarebutikkerne i de omkringliggende nabokommuner som Gladsaxe, Rødovre og Ballerup vil miste 1-6 mio. kr. i dagligvareomsætning. Set i forhold til den samlede dagligvareomsætning i de omkringliggende kommuner forventes faldet i omsætning at være væsentligt under 1 % i forhold til 0-alternativet. Samlet set forventes dagligvareomsætningen i Herlev Kommune at være 804 mio. kr. i 2020 i Alternativ 1, hvilket er 26 mio. kr. (+ 4%) mere end i 0-alternativet. Dagligvarer 2020 Alternativ 2 I kraft af at flere, især Herlev borgere, vil foretage deres indkøb i Herlev, på grund af etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17, vil dette smitte positivt af på detailhandlen i Herlev bymidte. ICP forventer derfor, at dagligvareomsætningen i Herlev bymidte vil stige omkring 8 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Dette svarer til en stigning på 2 % i forhold 0-alternativet. Herlev borgerne vil ikke i samme omfang, som i 0-alternativet være tilbøjelige til at foretage indkøb af udvalgsvarer i de øvrige udbudspunkter, hvilket vil smitte positivt af på detailhandlen i Herlev bymidte. Omvendt vurderes den øgede fokus på Herlev bymidte at betyde et fald på ca. 2 % i dagligvareomsætningen i Herlev kommune i øvrigt. Samlet set vurderes dagligvareomsætningen for hele Herlev Kommune at være ca. 778 mio. kr. i Alternativ 2, hvilket er nogenlunde på niveau med 0-alternativet. 45

48 Dagligvarer 2020 Alternativ 3 I Alternativ 3 er det forudsat, at Hovedprojektet bliver etableret i en af nabokommunerne relativt tæt på Herlev bymidte. Dette vil få betydelige konsekvenser for detailhandlen i Herlev Kommune. Det forventes, at dagligvareomsætningen i Herlev bymidte vil falde ca. 36 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til et fald på ca. 9 %. Samtidig forventes dagligvareomsætningen i Herlev Kommune i øvrigt også at falde 36 mio. kr. svarende til et fald på 10 % i forhold til 0-alternativet. Etablering af Alternativ 3 vil primært få betydning for de større dagligvarebutikker i Herlev Kommune. Disse vil få forringede driftsvilkår, men det vurderes ikke at betyde lukningstruede butikker i Herlev Kommune.Udvalgsvarer Nedenstående Figur 13 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev Kommune fra 2010 til 2020, mens Figur 14 viser konsekvensen for det øvrige markedsområde. Figur 13: Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev Kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. 46