Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune"

Transkript

1 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune

2 Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN Præsentation af skolen Hvad har kendetegnet skoleåret 2013/ DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Nationale og kommunale krav til fagligheden Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De socioøkonomiske referencer Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Nationale test Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik Overgange Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse DEL 4 ELEVTRIVSEL OG FORÆLDRETILFREDSHED Trivselsmåling for elever Elevfravær godt du kom projektet Skolens kommentar til trivselsmåling og udvikling i elevfraværet Forældretilfredshed Skolens kommentar til forældretilfredshed DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Mål 1: Styrke faglig læsning og skrivning (2 årig) Mål 2: A) Klasseledelse, B) Udvikle kompetencecenter, C) Kvalificere og systematisere udslusning af k-klasser Mål 3: Øge tilfredshed, tillid, samarbejde og interessen hos forældrene DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Side 2 af 26

3 INDLEDNING I forbindelse med kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 er der kommet en ny bekendtgørelse. Det betyder bl.a., at en lang række af de indikatorer, som tidligere skulle være med i rapporten, er blevet taget ud. Kvalitetsrapporten vil fremadrettet primært have fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette sker via resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Kvalitetsrapporten består i år af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er skolens lokale kvalitetsrapport, som omfatter status og resultater for Frydenhøjskolen. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken har været, at skolebestyrelserne som udgangspunkt skal kunne finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Lukket Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Lukket Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Undervisningsministeriets nye ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Der er tale om et nyt system, som stadig er under udvikling, hvorfor der til dette års rapporter kan optræde enkelte mangler. Hvor dette er aktuelt, vil der blive gjort opmærksomt på det. Side 3 af 26

4 DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2013/2014 bestod af Gerhard Grubb Waaentz, skoleleder Jan Christensen, viceskoleleder Lene Mørkholt, afdelingsleder Mogens Petersen, afdelingsleder I skoleåret 2013/2014 havde skolen 3 spor med en enkelt årgang på 2 spor. Skolen var inddelt i 3 afdelinger samt en k-klasseafdeling. Pr. 5. september 2013 var der indskrevet 688 elever på skolen, heraf gik 36 i k- klasserne Hvad har kendetegnet skoleåret 2013/2014 Skoleåret har på mange måder været et særligt år. For det første skulle vi samle timer op, der ikke var blevet læst under lockouten året før, hvilket gjorde, at eleverne generelt gik længere tid i skole end året før. For det andet var året udover drøftelser omkring skolereform og arbejdstid præget af en længerevarende drøftelse omkring den fremtidige struktur på skolen, hvilket mundede ud i en beslutning om, at vi fra skoleåret 2014/15 vil have årgangsteam på alle årgange samt en todelt i stedet for en tredelt skole. Selve skoleåret 2013/14 startede med at vi, som følge af den tidligere delvise sammenlægning med Enghøjskolen, lagde klasser sammen på tre klassetrin. En proces vi gennem hele skoleåret havde stor fokus på, og en proces der medførte to forskellige løsninger, idet vi på to klassetrin delte den fjerde klasse i tre og satte eleverne ind i de resterende to klasser og på det daværende fjerde klassetrin, valgte at lave tre helt nye klasser. Derudover havde vi fornøjelsen af at afvikle det kommunale klasseledelseskursus et kursus der har haft rigtig stor værdi for skolen og et kursus, som personalet har været rigtig glade for. Det har givet rigtig god mening at afvikle et kursus, hvor lærerne fik sparring ude i deres daglige praksis ud fra nogle helt konkrete værktøjer, de havde fået i forbindelse med kurset. Side 4 af 26

5 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen. Selve reformen er først trådt i kraft pr. august 2014, og har derfor ikke været gældende for skoleåret 13/14, som er omdrejningspunktet i denne kvalitetsrapport. Man har dog i forlængelse af folkeskolereformen vedtaget en ny bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporten, som tager udgangspunkt i de mål, der er sat op for skolerne i forlængelse af reformen. Denne bekendtgørelse er også gældende for udformningen af kvalitetsrapporten for skoleåret 13/14, hvorfor det er relevant at have de nationale mål med, selv om de ikke var trådt i kraft Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet dels ved en overordnet intention, dels ved mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen var udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Side 5 af 26

6 Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at sætte som mål, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 De nationale mål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. Side 6 af 26

7 De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse Af de efterfølgende grafer fremgår skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleåret 13/14 og tre år tilbage. Ved at medtage karakterer for en 4 årig periode bliver det muligt at se tendenserne i udviklingen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligningsgrundlag fremgår også kommunens gennemsnitlige resultat og landsgennemsnittet. Foruden den samlede karakter i de bundne fag, findes også udviklingen i de samlede karakter for dansk og matematik. Alle karaktererne er for normalklasser fuldt årgangsopdelt. Graf 1: Samlet karakterer i de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i de bundne prøvefag 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 Frydenhøj Kommunegns. Landsgns. 1,00 0, / / / /2014 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 7 af 26

8 Graf 2: Samlet karakterer i dansk ved 9. klasses afgangsprøver 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Samlet karakter i dansk 2010/ / / /2014 Frydenhøj Kommunegns. Landsgns. Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 3: Samlet karakterer i matematik ved 9. klasses afgangsprøver 7,00 Samlet karakter i matematik 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 Frydenhøj Kommunegns. Landsgns. 1,00 0, / / / /2014 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 8 af 26

9 2.3. De socioøkonomiske referencer Skolens socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Tallene for skoleåret 13/14 er ikke tilgængelige i skrivende stund, hvorfor resultaterne for skoleåret 12/13 er medtaget i stedet. Dette skal man være opmærksom på, når man sammenstiller de socioøkonomiske referencer med resultaterne for afgangsprøverne i de bundne prøvefag. Der fremgår både socioøkonomiske referencer for skoleåret 12/13 og en samlet reference for en 3 årig periode (2010/ /13). Den treårige periode giver et mere retvisende billede af tendensen på skolen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis skolen et år har haft en årgang, der har præsteret enten meget godt eller meget dårligt, så vil dette give sig udslag i den 3 årige reference. Tallene i den nedenstående tabel angiver karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund i forhold til økonomi, forældres uddannelsesniveau mv. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Læsning Retskrivning Skriftlig Orden Mundtlig Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Mundtlig Mundtlig Socioøkonomisk reference (Skoleår 12/13) Frydenhøjskolen Socioøkonomisk reference 3 årig periode (Skoleår 10/11-12/13) Side 9 af 26

10 2.4. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Vi har på Frydenhøjskolen for 2. år i træk hævet gennemsnittet i såvel dansk som matematik. I samme periode er afstanden mellem landsgennemsnittet og Frydenhøjskolens gennemsnit således blevet mindre i faget matematik og væsentlig mindre i faget dansk. Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse ligger desværre under såvel kommunegennemsnittet som landsgennemsnittet. I fagene fysik/kemi praktisk/mundtlig og biologi mundtlig har vi ligeledes hævet gennemsnittet for 2. år i træk. I den obligatoriske projektopgave har der været et markant forbedring på 1,4 procentpoint, så vi er gået fra 5,6 til 7,0. Det flotteste resultat er ikke overraskende skabt i faget engelsk, hvor vi i et skoleår med Comenius-projekt ender på et gennemsnit på 7,58. Vi er overbevist om, at dette projekt er med til at skabe fundamentet for de flotte engelskresultater på skolen, I samtlige af fagene, der i 2013/14 har været afholdt afgangsprøver i, har vi på skolen hævet karaktergennemsnittet og således løftet niveauet for en del af eleverne men vi må desværre også konstatere, at vi i denne periode har fået en andel af elever, der har svært ved at få en afgangseksamen med mindst 2 i både dansk og matematik. Tallene omkring andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik gøres endnu mere interessante, når vi ser på kønsfordelingen. Denne viser desværre en skæv fordeling mellem piger og drenge. Det fremgår således af tallene, at 100 % af pigerne opnår mindst 2 i både faget dansk og matematik, mens bare 72,2 % af drengene opnår dette. Disse tal viser, at vi fremadrettet skal have endnu større fokus på denne gruppe og i øvrigt understøtte de drenge, vi har, med faglige udfordringer på et tidligere tidspunkt Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2013/14 fremgår af tabel 1. Side 10 af 26

11 Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Dansk, læsning: På 2. klassetrin viser den samlede vurdering ud fra de tre profilområder, sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, at vi scorer meget tæt på landsgennemsnittet. På 4. klassetrin har vi en stor gruppe af elever, som scorer klart under middel inden for alle tre profilområder, sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. På 6. klassetrin viser den samlede vurdering ud fra de tre profilområder, sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse, at vi scorer meget tæt på landsgennemsnittet, dog med en overvægt af elever i grupperne under middel og middel. På 8. klassetrin har vi en stor gruppe af elever, som scorer klart under middel inden for alle tre profilområder, sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Matematik: På 3. klasse viser den samlede vurdering ud fra de tre områder Tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse, at vi har en stor gruppe af elever, der scorer klart under middel. Hvis vi ser på de tre profilområder isoleret, har vi indenfor Tal og algebra færre elever, der scorer klart under middel og færre elever, der scorer klart over middel i forhold til landsgennemsnittet. På 6. klasse viser den samlede vurdering ud fra de tre områder Tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse, at vi har en stor gruppe af elever der scorer under middel. Engelsk: På 7. klassetrin viser den samlede vurdering ud fra læsning, ordforråd og sprog og sprogbrug at den største gruppe af eleverne scorer middel. Side 11 af 26

12 DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne, både i forhold til hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klare sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik I forbindelse med erhvervsuddannelses-reformen er der blevet indført adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Kravene er sat til 2 i både danske og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser, dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af skolens unge, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Af efterfølgende graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 eller derover i både dansk og matematik. Der er tale om et samlet tal. Fremadrettet forventes det at blive opgjort som selvstændige grafer for henholdsvis dansk og matematik, så skolerne har mulighed for at få et billede af, hvordan udviklingen er inden for det enkelte fag. Side 12 af 26

13 Graf 4: Andel af elever med nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 9. klasses afgangsprøver for skoleåret 13/ ,0% Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 86,7% 89,2% 90,4% Frydenhøj Kommunegns Landsgns. 0,0% Frydenhøj Kommunegns Landsgns. Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1:Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 3.2. Overgange Af efterfølgende grafer fremgår det, hvordan eleverne fra skolen klarer sig i forhold til efterfølgende at starte på en ungdomsuddannelse. Graferne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange, der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse eller været et år på efterskole. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Side 13 af 26

14 Graf 5: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 12/13 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 måneder 45,1% 47,7% 42,8% Frydenhøj Kommunegns Landsgns. Frydenhøj Kommunegns Landsgns. Afgrænsninger i figuren Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graf 6: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 11/12 100,00% Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder 80,00% 60,00% 77,50% 89,00% 88,40% Frydenhøj 40,00% 20,00% Kommunegns Landsgns. 0,00% Frydenhøj Kommunegns Landsgns. Afgrænsninger i figuren Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 14 af 26

15 3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 3 måneder, er på Frydenhøjskolen større end det er på landsbasis, men en smule under det kommunale gennemsnit. Da undersøgelsen kun er et udtryk for, hvor mange der er startet på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og i øvrigt ikke fokuserer på, om den øvrige del tager 10. klasse eller laver noget andet er det svært at se, hvad dette tal kan bruges til. Omvendt er det mere interessant at se på de tal, der viser, hvor stor en andel af eleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Her ligger Frydenhøjskolen, desværre et stykke fra landsgennemsnittet. Desværre ser vi også her, i øvrigt som i resten af kommunen, en skæv fordeling mellem kønnene. Der er flere piger end drenge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, både når vi ser på tallene efter 3 måneder og efter 15 måneder. Ovennævnte tal understreger, at vi på Frydenhøjskolen har en udfordring i forhold til drengene og deres overgang til ungdomsuddannelsen. Vi har derfor allerede i, som et led i det forebyggende arbejde, lavet et samarbejde med UU center syd, hvor samtlige af vores 6. og 7. klasser får tilbud om at komme på besøg på CPH WEST til et aftenarrangement, hvor eleverne ledsaget af en forælder bliver vist rundt på erhvervsskolen og samtidig får lejlighed til at arbejde i nogle af værkstederne. Under opholdet får både forældre og elever lejlighed til at tale med forskellige faglærere. Ovennævnte arrangement er et led i at nuancere såvel elevers som forældres syn på de mange muligheder, de unge kan vælge, når de skal påbegynde deres ungdomsuddannelse. Vi oplever, specielt i familier med anden etnisk baggrund, at håndværksmæssige uddannelser har lavere status hos disse familier, og eleverne/forældrene derfor kun ser gymnasiet som en mulig uddannelsesvej. Desværre betyder dette syn på mulighederne også, at nogle elever ikke vælger uddannelsesretning ud fra evner og lyst men ud fra fordomme og manglende oplysninger om ungdomsuddannelserne. Dette medfører i nogle tilfælde, at eleverne vælger forkert og herefter må opgive uddannelsen. Samtidig oplever vi også divergerende opfattelser af ordet studieparathed. Forældrenes og i særdeleshed elevens opfattelse af dette begreb ligger ind i mellem langt fra skolens opfattelse af begrebet. Det fører fra tid til anden til, at eleverne vælger stik imod de anbefalinger både skolen og UU-vejleder giver henholdsvis elev og forældre. Ofte med det resultat, at eleven ret tidligt i studieforløbet må opgive sin ungdomsuddannelse eller i bedste fald skifte retning. Side 15 af 26

16 DEL 4 ELEVTRIVSEL OG FORÆLDRETILFREDSHED Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Derfor skal der fremover laves en årlig obligatorisk måling af elevernes trivsel på alle klassetrin, så det bliver muligt at følge med i, hvordan eleverne trives i folkeskolen. Der vil fra national side blive udviklet et måleredskab Det Nye Termometer. Dette redskab forventes færdigt i begyndelsen af I januar-marts 2015 gennemføres en spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel med det nye værktøj. Denne undersøgelse skal danne sammenligningsgrundlag for de fremtidige målinger. I Hvidovre Kommune benyttes allerede det eksisterende Termometeret i forbindelse med skolernes undervisningsmiljøundersøgelser, så redskabet er kendt i kommunen. I denne del af kvalitetsrapporten ses der på henholdsvis resultaterne af den sidst gennemførte trivselsmåling og elevfraværet over en 3-årig periode Trivselsmåling for elever I skoleåret 2013/2014 blev der gennemført undervisningsmiljøundersøgelser på alle kommunens skoler. Undersøgelsen omfatter fem temaer: Trivsel Fagligt læringsmiljø Sundhed Fysiske og æstetiske rammer Indeklima. Af det efterfølgende spindelvæv fremgår skolens resultat. Trådene i spindelvævet viser, hvordan elevernes besvarelser fordeler sig på en gennemsnitlig score fra 1 til 5, hvor 5 er mest positiv. Jo længere væk fra centrum, desto højere gennemsnitsscoren eller jo mørkere nuance af den grønne farve, som tråden befinder sig i, desto større er gennemsnitsscoren, hvilket er positivt. Den røde tråd i spindelvævet er skolens resultater, mens den lyse tråd er resultatet for kommunens samlede skolevæsen. Side 16 af 26

17 4.2. Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne ( klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Tallene for skoleåret 13/14 er ikke tilgængelige i skrivende stund, hvorfor der kun er tal fra skoleåret 12/13 og to år bagud. Af nedenstående graf fremgår skolens udvikling i elevfraværet over en 3 årig periode. Foruden skolens tal fremgår det samlede kommune- og landsgennemsnittet for de enkelte år. Side 17 af 26

18 Graf 7: Oversigt over elevfravær 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% 1,10% 1,10% 1,50% 5,00% 4,50% 7,60% 3,70% 6,70% 6,80% 5,90% 5,40% 5,70% 2,50% 2,40% 2,20% Lovligt fravær Fravær pga sygdom Ulovligt fravær Samlet Kommunegns. Samlet Landsgns. Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4.3. Skolens kommentar til trivselsmåling og udvikling i elevfraværet Det generelle billede af Frydenhøjskolen er, at det er en skole, hvor eleverne trives. Ikke dermed sagt, at vi ikke har udfordringer i forskellig grad. Nedenfor kommentarer til de enkelte områder: Trivsel: Vi lægger stor vægt på at eleverne på skolen trives og arbejder med flere forskellige metoder på at det lykkes for os. Bl.a. gennem brug af ugentlige klassemøder i hver klasse som en del af den præventive forebyggende indsats og særlige indsatser for enkeltelever, grupper eller klasser med hjælp fra vores særligt uddannede AKT-personale, når problemerne opstår. Indeklima/fysiske og æstetiske rammer: Skolen har generelt et fornuftigt indeklima, som vi løbende arbejder på at forbedre. Et område vi bliver udfordret på lige nu er vores størrelse på klasselokalerne. Vi har klasselokaler af en fornuftig størrelse, men bliver udfordret på, at klassekvotienten i disse år er stigende, hvilket også har en direkte indflydelse på indeklimaet. Vi arbejder løbende på forbedringer af undervisningsmiljøet, toiletforhold, udendørs faciliteter m.v. Fagligt læringsmiljø: Generelt oplever vi et godt fagligt læringsmiljø om end vi i de senere år er begyndt at arbejde mere bevidst med at skabe gode rammer for eleverne uanset deres faglige niveau. Derfor er vi bl.a. også blevet mere bevidste om, at det ikke blot er de elever med svære faglige udfordringer vi skal fokusere ekstra på, men også de øvrige elever på skolen uanset deres faglige niveau. Vi skal kunne udfordre alle! Side 18 af 26

19 Sundhed: På nogle af de ældste klassetrin arbejdes der med sund årgang, hvor slik og sodavand ikke er tilladt. Vi har vandposter flere steder på skolen, hvor det er muligt for eleverne at fylde vanddunke op. Derudover arbejdes der gennem hele skoleforløbet løbende med sundhed som et af temaerne. Elevfravær: Vi har gennem de senere år arbejdet med vores elevfravær, men må erkende, at det lovlige fravær er rigtig svært at nedbringe, da vi oplever, at en del forældre har svært ved at holde ferie i skolernes ferie, hvorfor de tager deres børn ud af skolen i perioder i skoleåret. Det ulovlige fravær er desværre stedet i foregående skoleår, hvilket kan skyldes, at vi oplever en større andel af enkelte elever, der har det rigtig svært med at komme i skole. Vi arbejder bl.a. på via vores AKTpædagog at hente eleverne hjemme, når de ikke kommer i skole, hvilket ind imellem er en rigtig vanskelig opgave. Det har desværre i det foregående skoleår ikke haft en særlig stor effekt. En del af stigningen kan muligvis skyldes, at vi i forbindelse med sammenlægningen med en del af Enghøjskolen har fået en gruppe elever med over, som har haft det svært med hele forløbet omkring overflytningen Forældretilfredshed Et af de overordnede mål i kvalitetsløftet er øget forældretilfredshed, hvor målet er, at forældretilfredsheden i 2016 skal være høj/meget høj. I den forbindelse er der blevet udpeget to indsatser; flere skole-hjem samtaler og en forældretilfredshedsmåling. Der er endnu ikke udarbejdet en forældretilfredshedsundersøgelse i kommunen. Den forventes at blive gennemført i foråret Angående flere skole-hjem samtaler, så har skolen i det forgangne år afviklet en ekstra skole-hjemsamtale på de klassetrin, hvor der var sammenlagte klasser udover de politisk udmeldte ekstra samtaler Skolens kommentar til forældretilfredshed Skolebestyrelsen har i det forgangne år lidt under, at vi havde en formand, der var nødt til at trække sig som formand i utide. Det medførte desværre, at vi fik en skolebestyrelse, der ind imellem havde svært ved at få sat glid i tingene. Vi havde dog i den tilbageblevne skolebestyrelse et fornuftigt samarbejde, der muliggjorde at vi fik afgivet høringssvar m.v. på de ting vi skulle. Ovenstående var også medvirkende til at vi ikke fik afviklet et kontaktforældrearrangement, der ellers havde været i støbeskeen. Vi oplever langt hen ad vejen en forældregruppe, der er rigtig tilfredse med Frydenhøjskolen og oplever også umiddelbart en god omtale, når vi forhører os om deres syn på skolen. Vi oplever desværre, at vi i nogle klasser har svært ved at få forældrene til at deltage talstærkt i forbindelse med forældremøder, hvorfor det er et område, vi er nødsaget til i de kommende år, at give en øget opmærksomhed. Side 19 af 26

20 DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen, og er for skoleåret 13/14 tænkt ind i forhold til målsætningerne i Kvalitetsløftet. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 13/ Mål 1: Styrke faglig læsning og skrivning (2 årig). Målet knytter sig til det overordnede mål i Kvalitetsløftet: Højere faglighed Hvad vil vi? Hvordan er det gået? Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning og skrivning på alle klassetrin. Eleverne skal undervises i: Læse for at lære Læse for at gøre Læse for at opleve Læsestrategier Vi har i skoleåret haft særlig fokus på faglig læsning og faglig skrivning, et fokus som vi fortsat skal blive ved med at have. Vi har afsat tid til fire læsevejledere, således at der er tilknyttet en læsevejleder til hver af vores tre afdelinger og en læsevejleder, der tager de individuelle test. Læsevejlederne har holdt møde ca. hver fjortende dag. På møderne er der blevet fulgt op på igangværende læseinitiativer og brugt tid på viden deling. Afdelingslederen har deltaget i møderne, i den udstrækning det har været muligt. Vi har i skoleåret taget de nationale test på og 8. klassetrin. Vi har i skoleåret taget de kommunalt udmeldte test på og 7. klassetrin. Læsevejlederen i grundskolen har deltaget på de enkelte årgangsteammøder og talt om faglig læsning. Udarbejdet læsefolder til 3. og 4. klassetrin Der har været læsebånd i tre uger for og 5. klassetrin 0. klasserne: ordforråds- og begrebsarbejde via eventyr/bordteaterkasser 1.klasserne: læsevejlederen har deltaget på forældremøderne. 2. klasserne: læseforløb organiseret på tværs af klasserne, hvor der er arbejdet med forskellige modeller til faglig læsning Side 20 af 26

21 3. klasserne: læsevejlederen har deltaget på forældremøderne 4. klasserne: forløb med fokus på læsestrategier til faglig læsning 5. klasserne: reciprokt læseforløb. Deltog i konkurrencen GI en historie med fokus på konstruktion af historier samt mundtlighed. 6.c: læseforløb med fokus på læsestrategier til faglig læsning Kommentarer: I begyndelsen af skoleåret sagde vores læsevejleder i udskolingen op, samtidig med, at vi måtte skære i timetallet til læsevejlederfunktionen samlet set, dette har betydet, at de læsefremmende aktiviteter, der var planlagt af læsevejlederne i udskolingen ikke er blevet gennemført. De øvrige læsevejledere har dog bidraget med tiltag og har givet vejledning til udskolingslærerne, når dette er blevet efterspurgt. Det er ikke lykkes at hæve vores læseresultater generelt, men hvis man ser på de enkelte klassers læseresultat, er der stor forskel på deres placering i forhold til dels det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Vi arbejder ihærdigt med at holde fokus på læsningen igennem hele skoleforløbet og har i skoleåret igen tilført flere timer til læsevejlederfunktionen. Side 21 af 26

22 5.2. Mål 2: A) Klasseledelse, B) Udvikle kompetencecenter, C) Kvalificere og systematisere udslusning af k-klasser Målet knytter sig til det overordnede mål i Kvalitetsløftet: Øget inklusion Hvad vil vi? Hvordan er det gået? A) Som en del af kommunens kvalitetsløft arbejdes der med undervisning i undervisningen med fokus på klasseledelse. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor læreren gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, som har fokus på den enkelte elevs læring. Flg. er de overordnede mål med klasseledelsesforløbet i kommunen: Mål: At tilegne sig en forskningsbaseret viden om hvad klasseledelse er At få konkrete værktøjer At få bekræftet/bevidstgjort egen god praksis At udvikle egen praksis Skolens egne succeskriterier for forløbet er: At få lærere og pædagoger bevidstgjorte om vigtigheden af klasseledelse som et værktøj til at kunne inkludere flere elever. Skabe rolige rammer. Skabe grobund for den øgede faglighed. Frydenhøjskolen har i skoleåret 2013/2014 gennemgået et klasseledelsesforløb v. Lene Heckmann. Klasseledelse handler ifølge Lene Heckmann om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor den voksne gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne med at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, hvor den enkelte elevs læring er i fokus. Vi har fra første dag af klasseledelsesforløbet oplevet et personale, der har været meget begejstret for såvel formen som indholdet af både de fælles kurser samt de afdelingsopdelte møder med henholdsvis Lene Heckmann og Nikolaj Trautner. Store dele af vores personale har specielt understreget værdien af de mange værktøjer lærerne er blevet udstyret med af såvel Lene Heckmann som Nikolaj Trautner. Èn af lærerne udtaler således: Vi er blevet præsenteret for en stribe af forskellige brugbare værktøjer, som, hvis de bruges rigtigt og med omtanke, kan optimere det daglige arbejde såvel fagligt som socialt. Lene Heckmanns kursusdage er blevet beskrevet som inspirerende og med en god variation mellem oplæg og øvelser. Det har været nemt at relatere oplæggene til virkelighedens verden i skolen. Hun har haft godt tag i publikum og har været god til at lytte til kommentarer og efterfølgende bruge dem konstruktivt. Nikolaj har under sine observationer og efterfølgende sparring med personalet været rigtig god til at se noget positivt i alles måde at undervise på. På en god og behagelig måde har han på fremragende vise formået at komme med idéer til, hvorledes den enkelte lærer har kunnet optimere sin undervisning. Han har været faglig kompetent, god til at styre diskussionerne i samspil med publikum. Side 22 af 26

23 Vi har både under selve forløbet og efterfølgende set en mærkbar større fokusering på følgende områder: Læringsmål Tydelige forventninger til eleverne Selvevaluering Feedback. Værktøjerne, der har været taget i brug i forhold til den større fokusering på ovennævnte områder, har ikke været skabeloner, men derimod værktøjer der kunne tilpasses den enkelte underviser. Der har med andre ord været plads til, at den enkelte også kunne sætte sit eget fingeraftryk eller præg på undervisningen. Sluttelig vil vi citere èn af de rutinerede lærere således: I mine 32 år på Frydenhøjskolen er jeg ikke blevet præsenteret for noget, som jeg har følt værende så brugbart og relevant som det klasseledelsesprojekt, vi har arbejdet med det sidste år. B) Udvikling af kompetencecenter I skoleåret har vi haft uddannede spydspidser indenfor AKT, IT, DA2, matematik og autismepædagogik. Spydspidser i læsevejledning og naturfag var under uddannelse. På grund af skolesammenlægning har vi to spydspidser i DA2. Igennem året har spydspidserne og ledelsen haft fire møder, hvor vi har fortsat vores arbejde med udviklingen af kompetencecentret. Spydspidserne optog i begyndelsen af året en lille film og udarbejdede en folder, som beskrev deres kompetencer. Begge dele blev præsenteret på et PR-møde den 9. september. Da alle vores spydspidser er tilknyttet enten Tuen (AKT), Pædagogisk læringscenter, da2, K-klasserne eller læsevejlederne er meget af spydspidsarbejdet foregået igennem disse centre. Spydspidserne har arbejdet med: IT tænkt ind i den almindelige undervisning IT som kompenserende undervisning Relationsarbejde mellem lærere og elever Klasseledelse og struktur i klasserummet Bryde negative fortællinger og danne nye positive fortællinger i klasserummet Side 23 af 26

24 Udvikle løsninger der fremmer elevernes sproglige udvikling Implementere da2 i undervisningen Inddrage klasseteamet i at løfte den sproglige opgave Facilitere møder Kollegavejledning og supervision i forhold til matematik undervisningen M.m. I skoleåret har vi som kontraktmål, at alle årgangsteam skal vælge et fokusområde, hvor man ønsker vejledning og sparring fra en af skolens spydspidser. C) Opkvalificere og systematisere udslusningen af elever fra k- klasserne. Vi har i skoleåret haft en fuld udslusning til almenskolen. Dette har været et resultat af en årelang proces. Der har været supervision og rådgivning af lærerteamet omkring den klasse, der har taget imod vores elev. Der har været støtte og hjælp til de elever, der også skulle modtage en ny elev. Der har været deltagelse på forældremøde af repræsentant fra k-klassen. Det er denne metode vi gerne vil udvikle videre på i fremtidige udslusningsforløb. Der er andre udslusningsforløb i gang. Både forløb med henblik på en senere fuld udslusning, og forløb, hvor der udsluses i enkelte fag med et fortsat primært tilhørsforhold til k-klassen. Vi skal endvidere både via kompetencecenter og med brug af andre ressourcepersoner fra k-klassen udbygge videndelingen på skolen. Vores opdeling i årgangsteam har været medvirkende til at give os bedre muligheder for at sætte videndeling, udvikling og supervision i system. Vi skal i de kommende skoleår fortsætte denne udvikling. Side 24 af 26

25 5.3. Mål 3: Øge tilfredshed, tillid, samarbejde og interessen hos forældrene Målet knytter sig til det overordnede mål i Kvalitetsløftet: Øget forældretilfredshed Hvad vil vi? Vi vil øge tilfredsheden, tilliden, samarbejdet og ikke mindst interessen hos forældrene. Hvordan er det gået? Da vi har afventet udarbejdelsen af den kommunale forældretilfredshedsundersøgelse, har vi desværre ikke mulighed for at basere vores kommentarer på et særligt stærkt grundlag. Vi må dog erkende, at skoleåret 2013/14 ikke har budt på specielle tiltag i forhold til forældretilfredsheden, da vores fokus i skoleåret primært har været rettet mod den kommende skolereform, lov 409 m.v. Samtidig har vi i ledelsen og skolebestyrelsen ikke fået taget initiativet til afvikling af de ellers aftalte kontaktforældrearrangementer. Vi afholdt dog et informationsmøde om den nye skolereform med deltagelse af omkring 100 forældre. Et meget tilfredsstillende fremmøde. DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Skoleåret 2013/14 har endnu engang været et år i forandringernes tegn. Året har været præget af at være året før skolereformen skulle træde i kraft og år to efter sammenlægningen med Enghøjskolen. Vi har gennem hele året arbejdet på mange forskellige områder, hvor vi vist kan summere op og sige, at vi er lykkedes rigtig godt på nogle områder og knap så godt på andre. Vi har i forbindelse med starten af sidste år grundet nogle meget små klasser på nogle årgange lagt klasser sammen på tre forskellige klassetrin. Her er sammenlægningerne på to af klassetrinnene lykkedes rigtig godt, og vi har nu nogle velfungerende klasser af en fornuftig størrelse. På det sidste klassetrin har vi efter sammenlægningen haft nogle udfordringer med at få klasserne til at fungere. Her valgte vi i modsætning af hvad vi gjorde på de øvrige klassetrin, at lave helt nye klasser, hvilket har været medvirkende til at gøre overgangen sværere efterfølgende. Ovenstående er også en udløber af den sammenlægning med Enghøjskolen, som vi oplevede i forrige skoleår. En sammenlægning, der i øvrigt på personalesiden er foregået på rigtig fornuftig vis og hvor vi i dag stort set oplever en fuld integration mellem tidligere Enghøj- og Frydenhøjpersonale. To personalegrupper, der stort set er smeltet sammen til en velfungerende personalegruppe på skolen. På elevsiden oplever vi også, at eleverne stort set fungerer som en samlet elevgruppe. Klasseledelsesforløbet som er beskrevet andetsteds er et andet område, der har været med til at præge det forgangne skoleår og ikke bare for vores personale, men også med den reelle forandring, det har givet ude i klasselokalerne, i forhold til den undervisning der leveres. Side 25 af 26

26 Vi har gennem de senere år fået opbygget et særdeles velfungerende elevråd, der bl.a. i det seneste skoleår var medvirkende omkring planlægningen af vores temauge, hvor hele skolen var omdannet til en by Frydovre. En uge med masser af gejst, energi og læring. Vi har brugt en del tid i det forgangne skoleår på at gøre skolen og personalet klar til SFO, skolereform og lov 409. Derudover har vi gennem hele året arbejdet på at udvikle en ny struktur på skolen med indførsel af en todeling (grundskole og overbygning) af skolen samt en inddeling af lærere og pædagoger i årgangsteam. En strukturændring der er trådt i kraft i begyndelsen af skoleåret 2014/15. Nogle af de udfordringer vi har haft i løbet af året, som der fortsat arbejdes med er den større gruppe af drenge, der har svært ved skolegangen og som desværre ender med at få en afgangsprøve med knap så gode resultater. En udfordring som vi er blevet mere bevidste om, og som vi i de kommende år vil sætte ind overfor. Derudover har vi i skoleåret haft nogle udfordringer på det administrative område idet vi med skoleårets start skiftede skolesekretær, hvilket havde en noget større indflydelse på hele administrationen end først forudset. Vi har dog nu fået løst udfordringerne og har en velfungerende administration igen. Alt i alt et år med mange succeshistorier men også et år med udfordringer og en bevidstgørelse om områder, som vi er nødt til at give større fokus i de kommende år. Side 26 af 26

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune

Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Avedøre skole Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Holmegårdskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune

Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Risbjergskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet

1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet 1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere