ANALYSE AF ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE

Transkript

1 ANALYSE AF ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE JANUAR 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf

2 1-1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 3 3. Flowanalyse Status for unge uden uddannelse i deres 18. år Særlige karakteristika for unge som overgår til kontanthjælp 6 4. Målgruppebeskrivelse af de årige Statusbillede af årige uden uddannelse i Østdanmark Målgruppekarakteristik Fremadrettede perspektiver Bilag til flowanalysen Om datagrundlaget Supplerende tabeller til flowanalysen 19

3 INDLEDNING Med denne rapport fremlægges resultaterne af en række analyser af årige i Østdanmark, som ikke er i gang med en uddannelse. Formålet er at give viden om målgruppen, som kan understøtte jobcentres og Ungdommens Uddannelsesvejledningscentres tilrettelæggelse af indsatsen for målgruppen med henblik på at forebygge, at de unge møder op i jobcentret og søger kontanthjælp, når de fylder 18 år. Definition af unge uden uddannelse Unge uden uddannelse omfatter i denne rapport unge, som ikke er i gang med eller som er tilmeldt eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, kompetencegivende eller videregående uddannelse. En ungdomsuddannelse kan bestå af almengymnasiale, erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Rapporten består af følgende 4 elementer: Flowanalyse. Her undersøges, hvad de tidligere årige laver i deres 18. år. Analysen giver et billede af, hvor mange og hvem af de årige, overgår til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Ved at sammenligne gruppen som kommer på kontanthjælp i deres 18. år med restgruppen belyses endvidere, hvilke særlige karakteristika, der kendetegner gruppen, som får kontanthjælp i deres 18. år. Analysen kan således danne grundlag for en vurdering af, hvilke undermålgrupper, der vil være relevante at iværksætte en særlig indsats over for 1. Målgruppeanalyse af årige uden igangværende eller afsluttet uddannelse opgjort 1. januar Analysen giver et billede af, hvem målgruppen er, hvilket kan give et grundlag for at vurdere og fastlægge, hvilken indsats der skal iværksættes. Perspektivering. Baseret på ovenstående er der sidst i rapporten en perspektivering, som dels fokuserer på, hvilke særlige målgrupper, det vil være relevant for jobcentrene at iværksætte en indsats over for, dels på hvilke fremadrettede perspektiver, analyserne peger på. Sidstnævnte kan give Beskæftigelsesregionen og jobcentrene input til det videre udviklingsarbejde i forhold til at tilrettelægge en effektiv indsats over for målgruppen med henblik på at få dem i gang med en uddannelse og dermed undgå, at de ender på offentlig forsørgelse. Jobcenterbilag. I tilknytning til rapporten er der udarbejdet oversigter over målgruppen af årige uden uddannelse på udvalgte karakteristika for hver kommune. Dette giver jobcentrene et overblik over deres egne målgrupper. Oversigterne findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside: 1 Flowanalysen er baseret på data fra registrene IDA og DREAM. Via DREAM er forsørgelsesstatus for de årige uden igangværende uddannelse blevet identificeret i deres 18. År. og via IDA er de unge s karakteristika analyseret. For nærmere specifikation henvises til bilag. 2 Målgruppeanalysen er baseret på data fra IDA og Danmarks Statistik. I målgruppeanalysen er årige uden igangværende uddannelse identificeret via oplysninger fra Danmarks Statistiks Uddannelsesstatistik. Baggrundskarakteristika om de unge og deres forældre stammer fra IDA. For nærmere specifikation henvises til bilag.

4 SAMMENFATNING 50 pct. af årige uden igangværende uddannelse overgår til kontanthjælp, når de bliver 18 år årige, som ikke kommer i gang med en uddannelse efter grundskolen, har stor sandsynlighed for at overgå til kontanthjælp som 18-årige. Et tilbageblik på tre år viser, at 50 pct. af de daværende årige, som ikke var i gang med uddannelse, overgik til kontanthjælp i deres 18. år. De unge, som overgår til kontanthjælp, forbliver på ydelsen i en relativ lang periode. Hver tredje af de unge, som får kontanthjælp som 18-årig, får ydelsen i mere end et halvt år. Store regionale og kommunale forskelle Der er regionale og kommunale forskelle, hvad angår andelen som overgår til kontanthjælp. I Region Sjælland er der flere årige uden igangværende uddannelse, som får kontanthjælp som 18-årig (55 pct.) end i Region Hovedstaden (47 pct.). Det kan til dels skyldes forskelle i uddannelsesmuligheder og forskelle i de unges karakteristika. På tværs af kommunerne varierer andelen fra 23 pct. som ender på kontanthjælp (i Hørsholm) til 63 pct. i Vordingborg. En række udkantskommunerne har særligt store udfordringer med andele mellem pct. af de unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp, mens der i de nordsjællandske kommuner er færre unge uden igangværende uddannelse, som kommer på kontanthjælp. Nogle unge har særlig stor risiko for at blive ledige som 18-årig Nogle unge har større sandsynlighed for at overgå til kontanthjælp som 18-årig end andre. Det drejer sig om unge med følgende karakteristika: Unge mænd (større risiko for at overgå til kontanthjælp end unge kvinder) Unge med ikke-vestlig baggrund (større risiko end etniske danskere) Unge som har lavere karakterer i grundskolen end gennemsnittet Unge som er flyttet hjemmefra som årige Unge som bor hos enlige forældre (i modsætning til unge, hvis forældre er gift og bor sammen) Unge, hvis forældre modtager offentlig forsørgelse, herunder særligt modtagere af førtidspension og kontanthjælp Unge, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse En kombination af ovenstående karakteristika øger sandsynligheden for at overgå til kontanthjælp som 18-årig yderligere. Kommunen vil have kendskab til en række af de unge i risikozonen og dermed mulighed for at iværksætte tidlig screening og tidlig indsats. 8 pct. af de unge årige er ikke i gang med en uddannelse 8 pct. af alle årige i Østdanmark var ikke i gang med uddannelse i januar Det svarer til unge. Andelen har ændret sig en smule over årene. I 2010 var andelen på 8 pct., hvilket er ca. 1 procentpoint lavere end de forudgående år. Af gruppen uden igangværende uddannelse var kun en meget begrænset andel (ca. 3 pct.) i job. De resterende er som udgangspunkt omfattet af lovens bestemmelser vedrørende en aktiv indsats overfor årige, såfremt de ikke er i gang med anden aktivitet (jf. Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, BEK nr. 872 af 07/07/2010). En stor del af de unge årige i januar 2010 har karakteristika, som gør, at de må vurderes at være i risiko for at overgå til offentlig forsørgelse, når de fylder 18 år, såfremt der ikke sættes ind med en ekstra indsats.

5 FLOWANALYSE Med ungepakke II 3 er der igangsat en række initiativer for unge mellem år. Dette for at sikre, at de unge påbegynder en uddannelse efter grundskolen. For at vurdere behovet for en tidlig indsats over for målgruppen er der gennemført en flowanalyse, som giver et billede af: Andelen af årige uden igangværende uddannelse, som overgår til kontanthjælp i deres 18. år Målgruppens sammensætning i forhold til restgruppen med henblik på at identificere, hvilke særlige karakteristika, som målgruppen, der overgår til kontanthjælp, har. Nedenfor præsenteres resultaterne af analysen. 3.1 Status for unge uden uddannelse i deres 18. år Analysen viser, at 50 pct. af gruppen af unge mellem år, som ikke er i gang med en uddannelse, kommer på kontanthjælp i deres 18. år. Nedenfor er analyseresultatet illustreret. Tallene omfatter unge i Østdanmark: Figur 1: Antal årige uden igangværende uddannelse, der modtager kontanthjælp som 18-årige årige som ikke var i gang med uddannelse i 2006: = unge På kontanthjælp som 18-årige: = unge I uddannelse eller selvforsørgende som 18-årige: = unge Kilde: IDA- og DREAM-registrene og egne beregninger I Østdanmark var der i alt årige, som ikke var i gang med en uddannelse i Af disse unge fik i alt til kontanthjælp i deres 18. år. De resterende blev selvforsørgende eller startede på en uddannelse (jf. figur 1). CA. 50 PCT. AF ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UD- DANNELSE OVERGÅR TIL KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE Ser man specifikt på Region Hovedstaden og Region Sjælland viser det sig, at der er 8 procentpoint flere, der fik kontanthjælp i region Sjælland i forhold til region Hovedstaden (jf. figur 2 nedenfor). 3 Initiativer i ungepakke 2 er nærmere beskrevet her:

6 1-5 Figur 2: Andel af årige uden igangværende uddannelse, der modtager kontanthjælp som 18-årige 60% 50% 51% 49% 50% 50% 47% 53% 55% 45% 40% 30% 20% Ingen ungdomsuddannelse og som er overgået til kontanthjælp som 18- årig Ingen ungdomsuddannelse, men ikke overgået til kontanthjælp 10% 0% Hele landet Østdanmark Hovedstaden Sjælland Kilde: DREAM, IDA og egne beregninger. Note: N: Hele landet = , Østdanmark = 7.318; Hovedstaden = 4.579; Sjælland = Der er signifikant forskel på andelen. For de 50 pct., der får kontanthjælp som 18-årige, viser der sig nogle interessante mønstre for, hvor udfordringerne i Østdanmark er størst (jf. Figur 3). En række af udkantskommunerne 4 har særligt store udfordringer. Her er det mellem pct. af de unge uden uddannelse, der får kontanthjælp. I modsætning hertil viser det sig, at færre unge i de nordsjællandske kommuner 5 får kontanthjælp, når de fylder 18 år. Her er det mellem pct. af de unge uden igangværende uddannelse, der overgår til kontanthjælp. I vestegnskommunerne er billedet lidt mere broget. I Albertslund, Brøndby og Vallensbæk-Ishøj får mellem pct. af de unge uden igangværende uddannelse kontanthjælp, hvorimod det er hhv. 42 pct. og 50 pct. i Glostrup og Hvidovre. I de resterende kommuner tegner der sig ikke et entydigt mønster, afhængig af deres geografiske placering. Figur 3: Oversigt over årige uden igangværende uddannelse, som er hhv. overgået og ikke overgået til kontanthjælp som 18-årig, opgjort for kommunerne i Østdanmark Ingen ungdomsuddannelse og endt på kontanthjælp som 18-årig Ingen ungdomsuddannelse, men ikke endt på kontanthjælp 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 67% 66% 64% 55% 57% 57% 60% 36% 38% 39% 42% 43% 44% 46% 48% 50% 51% 52% 53% 50% 64% 65% 66% 55% 56% 57% 58% 34% 24% 38% 39% 41% 42% 44% 46% 48% 48% 50% 51% 51% 53% 50% 23% 30% 35% Hørsholm Gentofte Rudersdal Greve Gribskov Fredensborg Lyngby-Taarbæk Allerød Furesø Bornholm Roskilde Egedal Glostrup Sorø Gladsaxe Helsingør Frederiksberg Solrød Rødovre Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Ballerup Tårnby-Dragør Herlev København Faxe Stevns Næstved Frederikssund Ringsted Vallensbæk-Ishøj Køge Slagelse Albertslund Kalundborg Holbæk Guldborgsund Lejre Lolland Odsherred Brøndby Halsnæs Vordingborg Østdanmark 4 Herunder Halsnæs, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Lolland, Odsherred og Vordingborg. 5 Herunder Allerød, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Greve, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Rudersdal.

7 1-6 Kilde: DREAM, IDA og egne beregninger. Note: De angivne procenter for andelen der ender på kontanthjælp som 18-årige svarer til følgende antal personer: Albertslund = 69; Allerød = 17; Ballerup = 41; Bornholm = 41; Brøndby = 76; Egedal = 40; Faxe = 57; Fredensborg = 40; Frederiksberg = 78; Frederikssund = 69; Furesø = 31; Gentofte = 31; Gladsaxe = 74; Glostrup = 43; Greve = 47; Gribskov = 45; Guldborgsund = 123; Halsnæs = 63; Helsingør = 91; Herlev = 41; Hillerød = 77; Holbæk = 142; Hvidovre = 79; Høje-Taastrup = 79; Hørsholm = 14; Kalundborg = 104; København = 728; Køge = 99; Lejre = 44; Lolland = 110; Lyngby-Taarbæk = 36; Næstved = 140; Odsherred = 75; Ringsted = 54; Roskilde = 113; Rudersdal = 36; Rødovre = 58; Slagelse = 182; Solrød = 17; Sorø = 38; Stevns = 37; Tårnby-Dragør = 67; Vallensbæk-Ishøj = 58; Vordingborg = Varighed af kontanthjælp for unge uden uddannelse 50 pct. af de unge uden uddannelse overgår til kontanthjælp i deres 18. år. Ud af denne gruppe er 34 pct. på kontanthjælp i over 26 uger (jf. Figur 4). Der er derfor tale om relativt mange unge, som fastholdes i en længere periode på offentlig forsørgelse. Unge kvinder fastholdes i højere grad på kontanthjælp i 53 uger eller mere i forhold til unge mænd. Der er således 23 pct. kvinder med en varighed på kontanthjælp i mere end et år i forhold til 15 pct. mænd. Der er ikke markante forskelle på varigheden af kontanthjælpsforløbet mellem unge med dansk oprindelse og unge med ikke-vestlig oprindelse. Der er dog en lille overrepræsentation af unge med dansk oprindelse, som modtager kontanthjælp i over 26 uger. Her er der tale om 36 pct. unge med dansk oprindelse mod 28 pct. unge med ikke-vestlig oprindelse. Figur 4: Varighed af kontanthjælp for unge uden uddannelse i Østdanmark 35% 30% 30% 25% 20% 17% 19% 16% 18% 15% 10% 5% 0% Under 4 uger 4-12 uger uger uger 53 uger eller mere Kilde: DREAM-registret, IDA-registret og egne beregninger. Note: N= 3.651; Kvinder=1.547 og Mænd= Etnisk dansk=3.105 og Ikke-vestlig oprindelse=488 og Vestlig oprindelse=9. Varighed på kontanthjælp er beregnet 53 uger efter ydelsesstart. 3.2 Særlige karakteristika for unge som overgår til kontanthjælp I nedenstående boks er hovedkonklusionerne af analysen fremhævet. Boksen beskriver, hvilke karakteristika ved de unge uden uddannelse mellem år, som er afgørende for, om de får kontanthjælp i deres 18. år. DE ÅRIGE UDEN UDDANNELSE DER FÅR KONTANTHJÆLP I DERES 18. ÅR Flertallet af de unge er mænd De unge har i højere grad en ikke-vestlig baggrund Mange af de unge er vokset op hos enlige forældre Relativt mange af de unge bor ikke hjemme hos deres forældre som årige De unges forældre er oftere på offentlig forsørgelse Forældrene har ofte ikke en uddannelse Forældrenes lønindkomst for husstanden ligger ofte under kr. årligt

8 1-7 I det følgende ses nærmere på de dokumenterede faktorer, der påvirker sandsynligheden i enten positiv (+) eller negativ (-) retning for at unge ikke er i gang med uddannelse som årige og ender på kontanthjælp i deres 18. år (se nedenstående boks). Dernæst samles op på andre faktorer for, hvad der påvirker om unge ender uden uddannelse og dermed har øget risiko for at overgå til kontanthjælp 6. AFGØRENDE RISIKOFAKTORER FOR OM UNGE OVERGÅR TIL KONTANTHJÆLP I ØSTDANMARK Variabel Sandsynlighed for at modtage kontanthjælp som 18-årig, såfremt man ikke Signifikans er i gang med uddannelse som årig Køn (hvis mand) + ** Etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Mors uddannelse (hvis KVU, MVU eller LVU) - *** Fars uddannelse (hvis KVU, MVU eller LVU) - *** Enlig forældre eller ikke-hjemmeboende barn + *** Mors arbejdsmarkedstilknytning (hvis udenfor - ledig, pensionist, under uddannelse mv.) + *** Fars arbejdsmarkedstilknytning (hvis udenfor - ledig, pensionist, under uddannelse mv.) + *** Mors etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Fars etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Karakterer (jo højere gennemsnit) - *** Mors lønindkomst (jo højere) - *** Fars lønindkomst (jo højere) - *** Note: Tabellen viser, hvilke faktorer, som påvirker sandsynligheden i enten positiv (+) eller negativ (-) retning for at årige uden igangværende uddannelse ender på kontanthjælp som 18-årige. Antallet af stjerner indikerer signifikansværdierne. Jo flere stjerner des større sikkerhed er der for at sammenhængen er sand og ikke skyldes tilfældigheder. * = Signifikant med p-værdi under 0,1, ** = Signifikant med p-værdi under 0,05, *** = Signifikant med p-værdi 0,01 De overordnede konklusioner er: Unges sociale baggrund afslører risikofaktorer. Særligt mænd og unge med ikke-vestlig oprindelse, skiller sig ud som særlige risikogrupper med hensyn til at overgå til kontanthjælp, hvis de ikke allerede er i gang med uddannelse som årige. Forældrenes familiestatus. Derudover er det særligt unge fra familier, hvor forældrene er enlige eller familier, hvor den unge er flyttet hjemmefra, der overgår til kontanthjælp. Derimod reduceres risikoen for, at de unge uden uddannelse kommer på kontanthjælp, hvis de bor hos gifte forældre. 6 For en nærmere specifikation af de undersøgte variable henvises til bilag. Endvidere henvises til Figur 10 - Figur 15 i bilaget for en nærmere opgørelse af forskelle mellem de unge uden uddannelse, der overgår til kontanthjælp i forhold til de unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp. Her er den procentvise fordeling af unge uden uddannelse (og om de kommer på kontanthjælp) opgjort i forhold til køn, etnicitet og familietype samt i forhold til forældrenes etnicitet, uddannelsesniveau og socioøkonomiske status. Hovedkonklusionerne fra tabellerne er de samme som i ovenstående boks.

9 1-8 Forældrenes sociale baggrund har en stærk forklaringskraft. At der eksisterer negativ social arv kan bekræftes i denne undersøgelses tal. Hvis forældrene har indvandrerbaggrund, mangler uddannelse, er på offentlig forsørgelse er sandsynligheden markant højere for, at deres børn kommer på kontanthjælp. Derimod viser det sig, at sandsynligheden for at de ikke kommer på kontanthjælp stiger, hvis forældrene har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for forældrenes lønindkomst. Des højere lønindkomst forældrene har, des større sandsynlighed er der for, at unge der står uden uddannelse som årige, vil finde andre veje end offentlig forsørgelse. Risikofaktorer fra forældrenes sociale baggrund kan forstærkes af regionale forskelle. Ser man på forældrene til de unge uden uddannelse, der overgår til kontanthjælp, kan man spore en række forskelle mellem regionerne. I region Hovedstaden er der procentuelt flere unge uden uddannelse, hvis forældre har indvandrerbaggrund, som overgår til kontanthjælp, end i region Sjælland. Ovenstående analyser viser, hvilke specifikke risikofaktorer, der er medvirkende til, at så relativt mange af de unge uden uddannelse kommer på kontanthjælp. Tidligere undersøgelser har kun dokumenteret, at der er en klar sammenhæng mellem om unge får en uddannelse og forældrenes uddannelse og indkomst 7. Der er dog i høj grad tale om de samme risikofaktorer, hvilket understreger det faktum, at en manglende ungdomsuddannelse øger sandsynligheden for, at de unge kommer på kontanthjælp. Af andre faktorer som kan være med til at bestemme unges vej til uddannelse og dermed øge sandsynligheden for, at de unge kommer på kontanthjælp, peger tidligere forskning 8 på betydningen af: Adfærd og kommunikation Resultater af skolegangen. Adfærd og kommunikation har en selvstændig betydning for, om unge kommer i uddannelse. Det viser sig, at hvis der er blevet diskuteret politiske og sociale emner eller i det hele taget blevet talt med de unge om fx skolen, har disse unge i højere grad end andre gennemført en ungdomsuddannelse. Derudover viser forskningen, at unge der deltager i kulturelle aktiviteter, fx går på museum eller går til pop/rockkoncerter, i mindre grad er udsat. Det gør sig ligeledes gældende med unge fra familier med kulturelle besiddelser fx klassisk litteratur og hvor der er uddannelsesressourcer, fx et stille sted at læse, ordbøger mv. har større chance for at gennemføre en uddannelse. Skolegangen spiller ligeledes en væsentlig rolle for, om de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Hvis de unge ikke har opnået kompetencer i grundskolen, der matcher de krav, der stilles i ungdomsuddannelserne, frafalder de uddannelserne igen. Ud fra læsescoren fra PISAundersøgelsen fra 2000, som bygger på en test af de unges læsefærdigheder som 15-årige, viser det sig, at unge med dårligere læsescore end det internationale gennemsnit, havde en statistisk signifikant større sandsynlighed for at falde fra ungdomsuddannelser 9. Særligt erhvervsuddannelser har stort frafald for unge i målgruppen i hele landet. For merkantile erhvervsuddannelser er den faktiske gennemsnitlige afbrydelsesprocent på 21 pct. For tekniske erhvervsuddannelser er den på 44 pct. og for social- og sundhedshjælperuddannelser er den på 26 pct. Hvis man ser på forskellige erhvervsskoler er afbrydelsesprocenten meget varieret. Hvad angår tekniske erhvervsuddannelsesinstitutioner er der således steder, hvor afbrydelsesprocenten er helt oppe på 70 pct. 10 Et sted hvor man kunne intensivere indsatsen over for de unge kunne således være i arbejdet med tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne i forhold til målgrup- 7 Læs Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen (2005) Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan gøres for at få dem i gang?, SFI. Maria Knoth Humlum & Torben Pilegaard Jensen (2010) Frafald på erhvervsfaglige uddannelser hvad karakteriserer de frafaldstruede?, AKF working paper. 8 Ibid. 9 Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen (2005) Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan gøres for at få dem i gang?, SFI. side Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen (2010) Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler, AKF working paper.

10 1-9 pen. Fx viser det sig, at der er 26 pct. lavere sandsynlighed for at falde fra, hvis de unge er startet på erhvervsuddannelsen via praktikindgangen, der sigter mod unge med en praktisk tilgang til læring, sammenlignet med at starte på et grundforløb 11. Dette ligger uden for jobcentrenes kompetenceområde, men ikke desto mindre har det afgørende betydning for jobcentrenes arbejde og ikke mindst succes med at få flere unge til at gennemføre en uddannelse. Det er dermed noget som jobcentrene med fordel kan drøfte med de lokale uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter. 11 Maria Knoth Humlum & Torben Pilegaard Jensen (2010) Frafald på erhvervsfaglige uddannelser hvad karakteriserer de frafaldstruede?, AKF working paper.

11 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE AF DE ÅRIGE I det følgende ses nærmere på nuværende årige i Østdanmark. Analysen er baseret på samtlige årige i Østdanmark, som i januar 2010 ikke var i gang med en uddannelse. Undervejs perspektiveres analyseresultaterne i forhold til den opnåede viden om særlige risikofaktorer. 4.1 Statusbillede af årige uden uddannelse i Østdanmark I januar 2010 var der i alt unge mellem 15 og 17 år i Østdanmark. Ud af disse var unge ikke i gang med en uddannelse, hvilket svarer til 8,2 pct. Andelen af årige uden igangværende uddannelse er faldet en smule over de seneste år. Dette samtidig med at antallet af unge årige har været svagt stigende. Andelen af årige uden igangværende uddannelse var i 2010 på det laveste niveau (8,2 pct.), som er ca. 1 procentpoint lavere end de forudgående år. Andelen uden uddannelse er omtrent ens for Region Hovedstaden og Region Sjælland, når de betragtes separat (jf. Figur 5). I Region Hovedstaden er 7,9 pct. af de årige uden uddannelse, mens andelen er 8,7 pct. i Region Sjælland. Figur 5: årige i Østdanmark med og uden igangværende uddannelse, januar Uden uddannelse I gang med uddannelse Region Hovedstaden 2909 Region Sjælland Kilde: Danmarks statistik Note: Uddannelse dækker alle kompetencegivende uddannelser og ungdomsuddannelser. Der er relativt store variationer på tværs af kommuner og jobcentre i forhold til, hvor mange unge der er uden igangværende uddannelse (jf. Figur 6). Kommunerne varierer således mellem at have 4-12 pct. unge årige uden igangværende uddannelse. Gennemsnittet for unge uden igangværende uddannelse i Østdanmark ligger som nævnt på 8,2 pct. Som det fremgik af Figur 3, er det primært i udkantskommunerne 12, der er særlig store udfordringer med en stor andel unge uden igangværende uddannelse, som overgår til kontanthjælp. Ses på andelene af nuværende unge uden igangværende uddannelse (Figur 6), er det da også værd at bemærke, at andelen uden igangværende uddannelse er relativ høj i mange udkantskommuner. I modsætning hertil var det særligt i de nordsjællandske kommuner 13, at andelen af unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp, er lavt. Ses på andelene af nuværende unge uden igangværende uddannelse, er der også blot mellem 4-8 pct. af de unge, der er uden igangværende uddannelse i primært de nordsjællandske kommuner. 12 Herunder Halsnæs, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lejre, Lolland, Odsherred og Vordingborg. 13 Herunder Allerød, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Greve, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Rudersdal.

12 1-11 Figur 6: Andel af årige uden igangværende uddannelse i forhold til årige i Østdanmark, januar ,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 3,9% 4,6% 5,5% 6,2% 6,6% 6,7% 6,9% 7,1% 7,4% 7,6% 7,8% 8,0% 8,1% 8,3% 8,6% 8,7% 8,9% 9,1% 9,4% 12,4% 11,0% 9,9% 10,1% 8,2% 2,0% 0,0% Allerød Hørsholm Rudersdal Solrød Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Fredensborg Ballerup Furesø Brøndby Høje-Taastrup Egedal Helsingør Hillerød Bornholm Stevns Greve Frederiksberg Roskilde Rødovre Albertslund Næstved Køge Sorø Vallensbæk-Ishøj Herlev Hvidovre Halsnæs Ringsted Slagelse Lejre Tårnby-Dragør Glostrup Lolland Holbæk Guldborgsund Kalundborg Vordingborg Faxe Frederikssund København Gribskov Odsherred Østdanmark Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Note: De angivne procenter svarer til følgende antal personer: Albertslund = 97; Allerød = 44; Ballerup = 127; Bornholm = 125; Brøndby = 91; Egedal = 127; Faxe = 148; Fredensborg = 114; Frederiksberg = 145; Frederikssund = 182; Furesø = 117; Gentofte = 159; Gladsaxe = 156; Glostrup = 64; Greve = 161; Gribskov = 196; Guldborgsund = 220; Halsnæs = 97; Helsingør = 165; Herlev = 84; Hillerød = 141; Holbæk = 280; Hvidovre = 163; Høje-Taastrup = 125; Hørsholm = 40; Kalundborg = 205; København = 1198; Køge = 193; Lejre = 102; Lolland = 160; Lyngby-Taarbæk = 100; Næstved = 257; Odsherred = 156; Ringsted = 115; Roskilde = 252; Rudersdal = 102; Rødovre = 109; Slagelse = 267; Solrød = 48; Sorø = 101; Stevns = 64; Tårnby-Dragør = 187; Vallensbæk- Ishøj = 118; Vordingborg = Målgruppekarakteristik I det følgende beskrives målgruppen. I beskrivelsen sammenlignes de årige uden i gangværende uddannelse med de årige som er i gang med uddannelse. Først ses på karakteristikken af de unge i Østdanmark og derefter på karakteristikken af forældrene til de unge i Østdanmark. Karakteristisk for de unge årige uden uddannelse er (jf. Figur 7 og 8): Lille overvægt af unge mænd Unge med relativt dårlige karakterer fra folkeskolen Unge som bor ved enlige forældre eller som ikke længere bor hjemme Færre unge som har forældre, der er ægtepar Forældrene har lavere uddannelsesniveau Forældrene er oftere modtagere af offentlig forsørgelse. Ovenstående karakteristik viste sig i flowanalysen at udgøre risikofaktorer i forhold til at overgå til kontanthjælp, som 18-årig. De identificerede risikofaktorer er således tydelige blandt den nuværende ungegruppe, som ikke er i gang med en uddannelse. Det er værd at bemærke, at andelen af årige indvandrere og efterkommere er ens i hhv. gruppen af unge med og uden uddannelse. Flowanalysen viser dog, at risikoen for at overgå til kontanthjælp er større for unge indvandrere og efterkommere uden igangværende uddannelse sammenlignet med unge med dansk oprindelse.

13 1-12 Figur 7: Unge årige hhv. med og uden igangværende uddannelse i Østdanmark Køn Østdanmark Uden uddannelse Med uddannelse - Kvinder 48% 49% - Mænd 52% 51% Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 88% 88% - Indvandrere/efterkommere 12% 12% Karakter - Gennemsnitlig karakter 4,66 6,57 Familietype - Enlig forældre og ikke-hjemmeboende børn) 43% 27% - Registreret partnerskab 0% 0% - Samboende og samlevende par 11% 10% - Ægtepar 46% 63% Antal personer i alt (N) Kilde: IDA og egne beregninger Note: 1) Opgørelsen er baseret på IDA og er derfor ikke direkte sammenlignelig med forrige opgørelse, som er baseret på Danmarks Statistik. 2) Variablen karakter er gennemsnittet af standpunktskarakterer (7. og 8. klassetrin)og afgangsprøvekarakter (9. klassetrin), som personen har fået i folkeskolen, herunder både skriftlige og mundtlige karakterer. Baseret på 7-trinsskalaen. 3) Variablen familietype er omdefineret i 2010 og er derfor ikke sammenlignelig med familietypevariablen fra 2006, som blev anvendt i flowanalysen. I 2010 er den nye familievariabel defineret således, at "enlig med børn" og "ikke-hjemmeboende barn" er i samme kategori. Figur 8: Beskrivelse af forældre til årige med og uden igangværende uddannelse i Østdanmark Mor Far Uden uddannelse Med uddannelse Uden uddannelse Med uddannelse Herkomst Etnisk dansk 85% 85% 85% 85% Indvandrer/efterkommer 15% 15% 15% 15% Højeste uddannelse Ufaglært (grundskole) 32% 19% 31% 20% Gymnasial 5% 7% 4% 6% Faglært 35% 36% 37% 37% Videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) 23% 36% 18% 31% Uoplyst 4% 2% 10% 6% Socioøkonomiske kategori - Modtager af offentlig forsørgelse (førtidspension, kontanthjælp, dagpenge m.v.*) 20% 12% 15% 9% - Lønmodtager, grundniveau 27% 27% 22% 21% - Lønmodtager, mellemniveau 16% 23% 8% 13% - Lønmodtager, højeste niveau 7% 13% 7% 14% - Andre lønmodtagere 7% 5% 8% 6% - Selvstændig 4% 5% 8% 9% - Topleder 1% 2% 3% 5% - Øvrige 17% 14% 28% 22% Antal personer i alt (N) Kilde: IDA og egne beregninger Note: "Modtager af offentlig forsørgelse" dækker over: Førtidspension, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, modtagere af sygedagpenge og udd. godtgørelse. "Øvrige" omfatter folkepensionister, efterlønsmodtagere, børn og uoplyste. I forhold til kommunens forpligtelse til at tilbyde særlige forløb til unge, kan det være relevant at vide, hvorvidt ungegruppen er i job. Unge som har lønnet beskæftigelse i minimum 18 timer ugentligt opfylder således deres aktivitetspligt, hvorfor kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde særlige forløb.

14 1-13 Lovmæssig ramme for forpligtelse til at tilbyde særlige forløb Ifølge loven (Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet - BEK nr 872 af 07/07/2010) kan den unges pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet opfyldes ved fx: Fuldtidsuddannelse Privat uddannelse, der er SU-berettiget Lønnet beskæftigelse i minimum 18 timer ugentligt Deltagelse i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats Deltagelse i forpraktik og traineeaftaler Au-pair, anden beskæftigelse eller uddannelse i udlandet Deltagelse i frivilligt arbejde Kun et mindre antal af de unge mellem år har tilsyneladende et job. Blot 2,5 pct. af målgruppen i Østdanmark har en årsindkomst på mere end kr., hvilket antages at svare til at arbejde minimum 18 timer ugentligt (jf. Tabel 9). Derimod synes en forholdsvis stor andel af de unge at have fritidsjob, som giver en mindre indtægt. Tabel 9: Årsindkomst opgjort for unge årige uden igangværende uddannelse i Østdanmark Antal Pct DKK ,3% DKK ,8% DKK 616 8,5% DKK 381 5,2% DKK 187 2,6% Over DKK 179 2,5% Uoplyst 160 2,2% I alt % Kilde: IDA og egne beregninger Opsamlende kan konkluderes, at en stor del af de nuværende unge i aldersgruppen år vurderes at være i risikogruppen. Dette skal forstås således, at de har en forholdsvis stor sandsynliglighed for at overgå til offentlig forsørgelse, når de fylder 18 år, såfremt der ikke sættes ind med en ekstra indsats.

15 FREMADRETTEDE PERSPEKTIVER Der er behov for en indsats overfor årige At det er vigtigt at sætte ind over for de unge uden uddannelse, bekræftes af, at 50 pct. af alle årige, som ikke er i gang med uddannelse, overgår til jobcentret som 18-årige. Dette understøttes af tidligere undersøgelser, som blandt andet viser, at de årige, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse inden for tre år, har markant dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end de unge, der er startet på en uddannelse. De årige, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse inden for tre år, har dobbelt så høj ledighed som unge, der er kommet i gang med en ungdomsuddannelse 14. Tallene taler for, at der er behov for en indsats over for målgruppen, hvis man vil sikre en større andel i uddannelse og dermed også reducere ledigheden blandt de unge. Vigtigt at have fokus på særlige risikogrupper Analysen peger på en række karakteristika ved de årige uden uddannelse, som jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter bør have særlig opmærksomhed på i den fremadrettede indsats 15. Følgende karakteristika øger sandsynligheden for at en ung kommer på kontanthjælp som 18-årig: Unge mænd Unge med ikke-vestlig baggrund Unge som har lavere karakterer i grundskolen end gennemsnittet Unge som har enlige forældre Unge som ikke bor hos deres forældre Unge, hvis forældre er på kontanthjælp eller førtidspension Unge, hvis forældre er uden uddannelse. Jobcentrene bør have særligt fokus på disse risikofaktorer, eftersom det vil kræve en særlig indsats at få unge med disse karakteristika hjulpet på vej mod uddannelse eller beskæftigelse. Samarbejde om indsatsen er essentielt Der er potentielt mange aktører involveret i den unges forløb. En effektiv og sammenhængende indsats over for målgruppen kræver derfor en klar ansvarsfordeling og samarbejdsstruktur mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Uddannelsesinstitutioner, tilbudsleverandører, øvrige kommunale forvaltninger m.v. Det indbefatter blandt andet klare arbejds- og ansvarsprocedurer i forbindelse med screening, vejledning, aktive forløb og opfølgning af de unge, aftale om registreringsprocedurer, økonomiske og ledelsesmæssige forhold mv. Særligt på tre områder er samarbejde og koordinering vigtig, hvis indsatsen skal lykkes. Det drejer sig om screeningen af de unges behov, udvikling af målrettede tilbud og vejledningsindsatsen. 1. Samarbejde om hurtig screening af unge En afgørende forudsætning for at tilrettelægge en målrettet, effektiv og tidlig indsats er, at unge i risikozonen identificeres hurtigt. Der vil som led i ungepakken blive opbygget et datagrundlag (Ungedatabasen), som gør det muligt at identificere unge, der hverken er i job eller uddannelse. Spørgsmålet er dog, hvordan og hvornår screeningen foretages mest hensigtsmæssigt, så der kan sættes ind hurtigt, der hvor der er behov. I forhold til at tilrettelægge en hensigtsmæssig screeningsprocedure er det vigtigt at have fokus på tre mulige screeningssituationer: Tidlig identifikation fokus på børn af personer, som kommunen førtidspensionerer. Disse unge vil have en øget risiko for at komme på kontanthjælp. Med en tidlig screening kan en målrettet indsats iværksættes tidligt i den unges liv med henblik på understøtte den unges 14 AE-rådet (2008) Markant højere ledighedsrisiko for unge, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse, november. 15 Læs også Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen (2005) Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan gøres for at få dem i gang?, SFI. Maria Knoth Humlum & Torben Pilegaard Jensen (2010) Frafald på erhvervsfaglige uddannelser hvad karakteriserer de frafaldstruede?, AKF working paper.

16 1-15 mulighed for at gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Dette fordrer et øget samarbejde mellem kommunale forvaltninger, herunder til Børne- og Ungeforvaltningen og vil kræve en særlig screeningsprocedure, hvor der sættes fokus på børn af personer, der tilkendes førtidspension eller som har lang forsørgelseshistorik. Screening ved afslutning af folkeskole - vurdering af de unges uddannelsesparathed inden udgangen af 9. og 10. Klasse, hvilket bliver foretaget af Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre. Her vil risikofaktorerne kunne spottes og en målrettet indsats igangsættes for dem, som vurderes at være ikke-uddannelsesparate. Screening af unge årige, som ikke påbegynder uddannelse eller falder ud af uddannelse og beskæftigelse. For denne målgruppe er samarbejde mellem jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og uddannelsesinstitutioner særlig vigtigt for hurtigt at opfange de unge, som falder fra. Her er der således behov for et mere tæt samarbejde i forhold til procedurer og samarbejdsmodeller for identifikation af de unge, underretning (Ungedatabasen) og henvisning, når de unge falder ud af uddannelse og beskæftigelse. Som jobcentre er det vigtigt at overveje og tilrettelægge, hvordan og hvornår screeningen af målgruppen mest optimal foretages. 2. Samarbejde om udvikling af tilbud Fra 1. august 2010 er kommunerne forpligtet til at give unge i aldersgruppen år, der ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, tilbud om særlige forløb, der kan gøre den unge parat til at påbegynde uddannelse. Forløbene skal bidrage til, at den unge bliver uddannelsesparat, og kan eksempelvis indbefatte tilbud efter Lov om Aktiv beskæftigelsesindsats (fx virksomhedspraktik), produktionsskoleforløb, brobygningsforløb m.v. Spørgsmålet er dog, hvilke konkrete tilbud, der skal tilbydes? Hvordan ser et effektivt tilbud ud i form og indhold? Og hvordan ser en relevant og dækkende tilbudsvifte ud i de enkelte kommuner (både med uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv)? Der synes generelt at være begrænset evidensbaseret viden om virksomme indsatser og metoder over for målgruppen (jf. boks nedenfor med forslag til relevante rapporter). Hvad skal man tilbyde de unge? En forudsætning for at etablere en tilstrækkelig bred og effektiv tilbudsvifte er, at man har kendskab til de unges situation og behov, og har viden om, hvad der virker. Opsamling af eksisterende viden om effektive indsatser overfor unge kan kvalificere valget af tilbud. Inspiration kan eksempelvis indhentes gennem følgende rapporter: Erfaringsopsamling del 1 og del 2 fra "Ungdomsuddannelse til alle"-projektet, 2010 (ww.kl.dk) Mulige veje til uddannelse og job for unge med psykiske barrierer, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, 2009 ( Barrierer for ungdomsuddannelse til alle, CABI, 2009 ( Unge uden uddannelse hvem er de og hvad kan gøres for at få dem i gang?, SFI, 2005 (ww.sfi.dk) Kommende evaluering af det kontrollerede forsøg "Unge godt i gang", Arbejdsmarkedsstyrelsen Forpligtelse til at tilbyde unge mellem årige uden uddannelse eller beskæftigelse et særligt forløb fordrer et øget samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner samt andre relevante samarbejdspartnere. I tilrettelæggelse af indsatsen er det endvidere værd at overveje om et tværkommunalt samarbejde kan være hensigtsmæssigt. Som det fremgår i jobcenterbilagene er målgruppen i de mindre jobcentre relativ lille. Dette kan være en udfordring i forhold til at udvikle en tilstrækkelig bred og målrettet tilbudsvifte med

17 1-16 de givne ressourcer. Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre dækker typisk over flere kommuner, hvilket kan være en relevant faktor i overvejelserne om et evt. tværkommunalt samarbejde. En vigtig pointe er, at indsatsen over for de årige nødvendiggør samarbejde mellem flere parter. For at få skabt en fælles referenceramme og fælles fokus i indsatsen er det afgørende, at tilrettelæggelse af den kommende indsats udvikles i et samarbejde mellem de relevante parter. Ligeledes er inddragelsen af samarbejdspartnere relevant i forhold til at sikre den nødvendige fagspecifikke viden om målgruppen og om effektive tilgange og metoder i forhold til at sikre at flere unge får en uddannelse. 3. Sikre sammenhængende vejledningsforløb Vejledning udgør en vigtig brik i forhold til at fastholde unge i uddannelse eller beskæftigelse. For unge i risikogruppen er det særlig vigtigt, at vejledningsindsatsen er sammenhængende og følger den unge på tværs af systemet. Ansvaret for vejledningsindsatsen er placeret hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, men indsatsen kan med fordel understøttes af jobcentrene på en række centrale punkter. Det omfatter blandt andet: Samarbejde om udvikling og formidling af relevante tilbud, herunder tilbud om mentor Etablering og afprøvning af samarbejdsmodel for vejledningsindsatsen Fokus på tidlig indberetningspraksis, således at passive perioder for de unge minimeres Samarbejdsmodel for opfølgning af den unge Det afgørende er, at der sikres et sammenhængende og helhedsorienteret forløb.

18 BILAG TIL FLOWANALYSEN 6.1 Om datagrundlaget Population I målgruppeanalysen er populationen defineret på baggrund af uddannelsesstatistikken pr. 1. januar I flowanalysen er populationen defineret i IDA (se nedenfor) Data fra Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) Tid: I målgruppeanalysen er baggrundsdata fra ultimo 2008/primo I flowanalysen er udgangspunktet data fra ultimo Variable: Nedenstående data anvendes fra IDA. Der henvises til Danmarks Statistiks dokumentation af statistik ( for en detaljeret beskrivelse. VARIABEL BESKRIVELSE NIVEAUER Ietype Etnisk oprindelse Dansk Indvandrer Efterkommer Ctype Familietype før 2007 (i flowanalyse). Enlig med børn Ikke-hjemmeboende barn Viser familietypen for den husstand, Samboende par med børn som den unge bor i. Samboende par uden børn Samlevende par med børn Ægtepar med børn Familie_type (etype) Familietype efter 2007 (i målgruppeanalyse) Enlig med børn eller ikkehjemmeboende børn Registreret partnerskab Viser familietypen for den husstand, Samboende par som den unge bor i. Samlevende par Ægtepar Karakter Personens gennemsnitlige karakter i folkeskolen. Dækker både standpunktskarakterer (7. og 8. klassetrin) og afgangsprøvekarakter (9. klassetrin), som personen har fået i folkeskolen, herunder både skriftlige og mundtlige karakterer Den nye 12-skala Lonind Socio (gl.) Nettolønindkomst på arbejdsgivers oplysningsseddel. Personer på offentlig forsørgelse vil således stå med en indkomst på 0 i denne variabel Socioøkonomisk klassifikation før 2007 (til supplerende tabeller i flowanalysen) Numerisk variabel. I analysen omkodet til en kategorisk variabel (intervaller). Andre lønmodtagere Andre og børn Arbejdsløs mindst halvdelen af året (=dagpengemodtagere). Hvis man er arbejdsløs mindre end halvdelen af året, registreres man i den relevante kategori (f.eks. lønmodtager) Folkepensionister, efterlønsmodtagere mv. Førtidspensionister Kontanthjælpsmodtagere Lønmodtager, grundniveau Lønmodtager, højeste niveau Lønmodtager, mellemniveau

19 1-18 Medarbejdende ægtefælle Modtager af sygedagpenge og uddannelsesgodtgørelse Selvstændig Topleder Uddannelsessøgende Uoplyst Socio (ny) Socioøkonomisk klassifikation efter Andre lønmodtagere 2007 (i målgruppeanalysen) Lønmodtager (grundniveau) Lønmodtager (højeste niveau) Lønmodtager (mellemniveau) Modtager af offentlig forsørgelse samt ledige og uddannelsessøgende Selvstændig Topleder Øvrige Hffsp Højeste fuldførte uddannelse Ufaglært Gymnasial Faglært KVU MVU LVU Uoplyst Pstill2 Angiver primær arbejdsstilling (bemærk forskellen mellem pstill2 og socio) (omkodet fra 8 cifret HFFSP kode) Arbejdsgiver Momsbetaler Selvstændig Medarbejdende ægtefælle Funktionær Faglært Ufaglært Lønmodtagere uden angivelse Arbejdsløse, pensionister, uddan. Uoplyst Hvis man er udenfor arbejdsmarkedet uden arbejdsmarkedstilknytning, vil man befinde sig i kategorien "Arbejdsløse, pensionister, uddan." Data fra DREAM DREAM anvendes primært for at finde ud af, om personer, der i 2006 ikke var i gang med en uddannelse, senere overgår til kontanthjælp. Følgende variable er anvendt: VARIABEL BESKRIVELSE NIVEAUER KTH Indikatorvariabel for, om personen 0 =Ej kontanthjælp har været på kontanthjælp 1= Kontanthjælp

20 Supplerende tabeller til flowanalysen Figur 10: Beskrivelse af årige uden uddannelse i Østdanmark Køn Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig - Kvinder 42% 51% - Mænd 58% 49% I alt 100% 100% Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 85% 88% - Indvandrer/efterkommer 15% 12% I alt 100% 100% Familietype - Enlig med børn 37% 28% - Ikke-hjemmeboende barn 17% 6% - Samboende par med børn 5% 4% - Samboende par uden børn 1% 0% - Samlevende par med børn 6% 5% - Ægtepar med børn 33% 56% I alt 100% 100% Antal personer i alt (N) Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig Kilde: DREAM og IDA.

21 1-20 Figur 11: Beskrivelse af mødre til årige uden uddannelse i Østdanmark Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig Mors etnicitet - Etnisk dansk 84% 86% - Indvandrer/efterkommer 16% 14% I alt 100% 100% Mors højeste uddannelse - Ufaglært (grundskole) 42% 24% - Gymnasial 4% 6% - Faglært 31% 33% - Kort videregående uddannelse (KVU) 3% 4% - Mellemlang videregående uddannelse (MVU 11% 20% - Lang videregående uddannelse (LVU) 1% 6% - Uoplyst 7% 6% I alt 100% 100% Mors socioøkonomiske kategori - Førtidspensionister 12% 6% - Kontanthjælpsmodtagere 16% 6% - Lønmodtager, grundniveau 25% 27% - Lønmodtager, mellemniveau 12% 19% - Lønmodtager, højeste niveau 3% 10% - Andre lønmodtagere 16% 15% - Selvstændig 3% 4% - Topleder 1% 1% - Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse 2% 1% - Andre og børn 4% 4% - Arbejdsløs mindst halvdelen af året 4% 2% - Uoplyst 3% 3% I alt 100% 100% Antal personer i alt (N) Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig Kilde: DREAM og IDA.

22 1-21 Figur 12: Beskrivelse af fædre til årige uden uddannelse i Østdanmark Fars etnicitet Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig - Etnisk dansk 83% 86% - Indvandrer/efterkommer 17% 14% I alt 100% 100% Fars højeste uddannelse - Ufaglært (grundskole) 38% 23% - Gymnasial 3% 5% - Faglært 32% 35% - Kort videregående uddannelse (KVU) 3% 6% - Mellemlang videregående uddannelse (MVU 5% 10% - Lang videregående uddannelse (LVU) 2% 9% - Uoplyst 18% 11% I alt 100% 100% Fars socioøkonomiske kategori - Førtidspensionister 11% 5% - Kontanthjælpsmodtagere 8% 4% - Lønmodtager, grundniveau 21% 20% - Lønmodtager, mellemniveau 5% 9% - Lønmodtager, højeste niveau 3% 10% - Andre lønmodtagere 23% 22% - Selvstændig 7% 10% - Topleder 1% 5% - Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse 1% 1% - Andre og børn 3% 3% - Arbejdsløs mindst halvdelen af året 3% 2% - Folkepensionister, efterlønsmodtagere mv. 1% 1% - Uoplyst 13% 8% I alt 100% 100% Antal personer i alt (N) Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig Kilde: DREAM og IDA. Note: Der er en stor andel af personer i kategorien "uoplyst". Dette skyldes, at der er relativt mange fædre i forhold til mødre, der er ukendte". Men da der er tale om hele populationen, har dette ikke nogen betydning for resultaterne. Der er signifikant forskel på andelene.

23 1-22 Figur 13: årige uden uddannelse opdelt på Region Hovedstaden og Region Sjælland Hovedstaden Sjælland Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig Køn - Kvinder 43% 52% 41% 48% - Mænd 57% 48% 59% 52% I alt 100% 100% 100% 100% Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 81% 86% 91% 92% - Invandrer/efterkommer 19% 14% 9% 8% I alt 100% 100% 100% 100% Familietype - Enlig med børn 40% 30% 34% 25% - Ikke-hjemmeboende barn 17% 5% 18% 8% - Samboende par med børn 4% 4% 6% 3% - Samboende par uden børn 1% 0% 1% 0% - Samlevende par med børn 6% 5% 8% 7% - Ægtepar med børn 33% 56% 34% 57% I alt 100% 100% 100% 100% Antal personer i alt (N) Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig Kilde: DREAM og IDA.

24 1-23 Figur 14: Mødre til årige uden uddannelse opdelt på Region Hovedstaden og Region Sjælland Hovedstaden Sjælland Mors etnicitet Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig Unge uden Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig - Etnisk dansk 79% 84% 91% 91% -Indvandrer/efterkommer 21% 16% 9% 9% I alt 100% 100% 100% 100% Mors højeste uddannelse - Ufaglært (grundskole) 40% 22% 46% 29% - Gymnasial 5% 6% 2% 5% - Faglært 31% 32% 32% 37% - Kort videregående uddannelse (KVU) 3% 4% 2% 5% - Mellemlang videregående uddannelse (MVU 12% 22% 11% 17% - Lang videregående uddannelse (LVU) 2% 7% 1% 4% - Uoplyst 8% 7% 7% 5% I alt 100% 100% 100% 100% Mors socioøkonomiske kategori - Andre lønmodtagere 15% 14% 16% 16% - Andre og børn 4% 4% 4% 4% - Arbejdsløs mindst halvdelen af året 4% 2% 5% 2% - Førtidspensionister 9% 4% 15% 8% - Kontanthjælpsmodtagere 17% 6% 14% 6% - Lønmodtager, grundniveau 26% 25% 23% 30% - Lønmodtager, højeste niveau 4% 12% 2% 7% - Lønmodtager, mellemniveau 12% 20% 11% 18% - Modtager af sygedagpenge, udd.godt. 2% 1% 3% 2% - Selvstændig 3% 5% 3% 4% - Topleder 1% 1% 1% 1% - Uoplyst 4% 3% 3% 3% I alt 100% 100% 100% 100% Antal personer i alt (N) Kilde: DREAM og IDA. Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig

25 1-24 Figur 15: Fædre til årige uden uddannelse opdelt på Region Hovedstaden og Region Sjælland Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig Hovedstaden Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig Sjælland Unge uden uddannelse, som overgår til kontanthjælp som 18-årig Fars etnicitet - Etnisk dansk 78% 83% 89% 90% -Indvandrer/efterkommer 22% 17% 11% 10% I alt 100% 100% 100% 100% Fars højeste uddannelse - Ufaglært (grundskole) 35% 20% 42% 28% - Gymnasial 4% 5% 2% 5% - Faglært 31% 33% 32% 39% - Kort videregående uddannelse (KVU) 3% 6% 3% 6% - Mellemlang videregående uddannelse (MVU 6% 11% 4% 8% - Lang videregående uddannelse (LVU) 3% 12% 1% 4% - Uoplyst 19% 13% 16% 9% I alt 100% 100% 100% 100% Fars socioøkonomiske kategori - Andre lønmodtagere 22% 21% 25% 23% - Andre og børn 3% 3% 2% 3% - Arbejdsløs mindst halvdelen af året 3% 2% 3% 2% - Folkepensionister, efterlønsmodtagere mv. 1% 1% 1% 1% - Førtidspensionister 9% 5% 13% 7% - Kontanthjælpsmodtagere 9% 4% 8% 4% - Lønmodtager, grundniveau 19% 19% 24% 23% - Lønmodtager, højeste niveau 4% 12% 2% 6% -Lønmodtager, mellemniveau 6% 9% 4% 10% - Modtager af sygedagpenge, udd.godt. 1% 1% 1% 1% - Selvstændig 7% 10% 5% 11% - Topleder 1% 5% 1% 4% - Uoplyst 14% 9% 11% 6% I alt 100% 100% 100% 100% Antal personer i alt (N) Kilde: DREAM og IDA. Unge uden uddannelse, som ikke overgår til kontanthjælp som 18-årig