NOTAT EFFEKTEN AF HF. Metode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode"

Transkript

1 NOTAT EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf har relativt større succes end de andre gymnasiale uddannelser, når vi ser på gennemførelse for personer fra uddannelsesfremmede hjem og personer, der har afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg med i bagagen. Analysen peger dog også på, at hf-studenterne er relativt dårligere stillet i forhold til stx-studenter, når det kommer til at gennemføre en videregående s evne til at løfte elevgrupper med svage forudsætninger skal derfor ses i lyset af et lavere fagligt udgangsniveau 1 blandt hf-studenterne. Blandt de gymnasiale uddannelser i Danmark har hf en særlig rolle, da uddannelsen tilbyder et anderledes studiemiljø og andre undervisningsformer, der tiltrækker og motiverer kursister, som formentlig ellers ikke ville have gennemført en gymnasial -kursisterne er også typisk ældre og bruger ofte hf målrettet til at søge ind på en erhvervsakademi- eller professionsbachelor Efter et kort overblik over hf-kursisternes baggrund sammenlignet med eleverne ved de andre gymnasiale uddannelser fokuserer analysen på hf s evne til at føre to kursistgrupper, der forventes at have svære forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelsen, til studenterhuen. Analysen ser på kursister fra uddannelsesfremmede hjem og på kursister med mislykkede uddannelsesforsøg i bagagen. Da hf er adgangsgivende til videregående uddannelse på lige fod med de andre gymnasiale ud- dannelser, er det dog relevant at stille spørgsmålstegn ved, om hf s gode resultater på gennemførelse sker på bekostning af det faglige niveau. Rationalet bag den sidste analysedel er, at hvis en hf-student og en stx-student 2 har opnået samme gennemsnitskarakter, så er de sidestillet i optag på videregående uddannelse gennem den koordinerede tilmelding. Det må derfor forventes, at de har samme forudsætning for at gennemføre en videregående Hvis der er signifikant forskel på gennemførelsessandsynlighederne, så kan det være udtryk for, at det er lettere at opnå en høj karakter på en af uddannelserne. Analysen viser, at udgangsniveauet på hf er lavere end udgangsniveauet på stx målt på studenternes evne til at gennemføre en videregående Metode Notatet indeholder tre analysedele. Afsnittet kursisternes baggrund er baseret på deskriptiv statistik. Analysen i afsnittet Sandsynlighed for at gennemføre hf er gennemført som en probit-regression med gennemførelsessandsynlighed for den gymnasiale uddannelse som den forklarede variabel. De primære forklarende variable er (1) en dummyvariabel for, om kursisten kommer fra et uddannelsesfremmed hjem 3 og (2) en dummy for, om kursisten tidligere har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser. Herudover kontrolleres for alder, køn og grundskolekarakter. I afsnittet -studenterne har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse vurderes 1 Da de gymnasiale uddannelser har til formål at være studieforberedende, er det faglige udgangsniveau her defineret som sandsynligheden for at gennemføre en videregående 2 I analysen sammenlignes hf med stx, da det er de to gymnasiale uddannelser, der minder mest om hinanden, når det gælder fagindhold. 3 Hvor kursistens forældre ikke har fuldført en videregående uddannelse inden det år, hvor kursisten afsluttede 9. klasse.

2 hf-studenternes faglige niveau i forhold til stx-studenterne ud fra en probit-regression, der estimerer sandsynligheden for, at studenterne gennemfører en videregående Analysen kontrollerer for grundskolekarakter, gymnasiekarakter, køn, alder og sidemandseffekter i gymnasiet 4. For at vise resultaterne af regressionsanalyserne beregnes marginale effekter og predicted probabilities. Predicted probabilites er en metode, der estimerer sandsynligheden for et bestemt udfald for en gennemsnitlig referenceperson elle referencegruppe. I analysen af gennemførelsessandsynligheden for gymnasiet er den anvendte referenceperson en 15,9-årig mand fra et ikke-uddannelsesfremmed hjem uden tidligere afbrudte uddannelsesforsøg, der opnåede et karaktergennemsnit på 7,5 5 i grundskolen. I analysen af gennemførelsessandsynligheden for videregående uddannelse er den anvendte referenceperson en 19,7-årig student 6 med karaktergennemsnit på 7,5 fra grundskolen og 8,1 fra gymnasiet (de tre værdier er gennemsnit i sample). Ligeledes er den gennemsnitlige sidemandseffekt på 0,9 anvendt 7. Analyserne er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Sample i de to første analysedele består af alle personer, der startede på en gymnasial uddannelse (hf, stx, hhx og htx) i Sample i den sidste analysedel består af alle studenter med stx eller hf som senest fuldførte gymnasiale uddannelse, der startede på en videregående uddannelse i 2008, og som enten har færdiggjort eller har afbrudt den pågældende videregående -kursisternes baggrund Som det fremgår af Tabel 1, så er hf-kursisterne ikke overraskende i gennemsnit omkring to år ældre end eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser. Der er også på hf en lille overvægt af kvindelige kursister. Tabel 1: Alders- og kønsfordeling i studenteroptaget 2010 Gennemsnitsalder (år) Andel kvinder 55.9% 60.5% 43.2% 22.4% Ligesom på hhx kommer omkring 60 pct. af kursisterne på hf fra hjem, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse (se Figur 1). Den tilsvarende andel for stx ligger omkring 40 pct. Tre gange så mange stx-elever som hf-kursister kommer i øvrigt fra hjem, hvor mindst en af forældrene har taget en lang videregående har samtidig den største andel kursister fra hjem med ufaglærte forældre (14 pct.). Figur 1: Forældres højeste gennemførte uddannelse for studenteroptaget % 20% 0% Ufaglært Faglært KVU eller MVU LVU. Samplestørrelse: hf (7.964 personer), stx ( personer), hhx (8.448 personer) og htx (4.822 personer). Forældrenes uddannelsesbaggrund har betydning for unges præstationer i grundskolen og for deres senere uddannelsesvalg. Dette mønster genfindes også i fordelingen af hf-kursisternes 4 Sidemandseffekten er andelen af afgangseleverne fra en klasse, der senere påbegynder videregående 5 Der er foretaget robusthedstjek hvor gennemsnitskarakteren for henholdsvis hf, stx, hhx og htx er anvendt. Det førte ikke til nævneværdige ændringer i resultaterne (se også Figur 2). 6 Da hf-studenter typisk er ældre end stx-studenter, kan referencealderen påvirke analysens resultat. Analysen er gentaget med 18 år som referencealder, uden at det havde betydelig indflydelse på resultaterne. 7 Det vil sige, at det i referencekategorien antages, at 90 % af afgangseleverne fra klassen senere påbegynder en videregående 8 Størrelsen på sample varierer, da cases med missing data er fjernet fra datasættet.

3 grundskolekarakterer. Som det fremgår af Figur 2, så ligger hf-kursisternes grundskolekarakterer væsentligt under eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser. Figur 2: Fordelingen af grundskolekarakterer i studenteroptaget Nedre kvatil Gennemsnit Øvre kvartil Sandsynlighed for at gennemføre hf I de følgende to delafsnit ser vi nærmere på sandsynligheden for, at kursister fra uddannelsesfremmede hjem og kursister med tidligere afbrudte uddannelsesforsøg gennemfører en af de fire gymnasiale uddannelser. Kursister fra uddannelsesfremmede hjem klarer sig bedre på hf Sandsynligheden for at gennemføre en gymnasial uddannelse sammenlignes i Figur 3 for personer fra uddannelsesfremmede hjem med personer fra ikke-uddannelsesfremmede hjem. Figur 3: Marginal forskel i gennemførelsessandsynlighed for mandlig kursist fra uddannelsesfremmed/ikke-uddannelsesfremmed hjem Når vi ser på andelen af kursister med tidligere afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg bag sig, så ligger hf væsentligt højere end de øvrige gymnasiale uddannelser, særligt stx (se Tabel 2). Tabel 2: Andel kursister/elever med tidligere afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg Afbrudte ungdomsuddannelser 9,3% 5,6% 6,5% 5,9% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% Grundskolekarakter Set i forhold til forældrenes uddannelsesbaggrund, kursisternes faglige indgangsniveau og andelen med afbrudte uddannelsesforsøg i bagagen må det forventes, at kursisterne på hf har relativt dårlige forudsætninger for at gennemføre en gymnasial I næste afsnit ser vi nærmere på hf s evne til at føre dem gennem uddannelsen. Der ses en tydelig sammenhæng mellem grundskolekarakter og effekten af at komme fra et uddannelsesfremmed hjem. Jo højere karaktergennemsnit en kursist har fra grundskolen, jo mindre betyder forældrenes uddannelsesniveau for kursistens gennemførelsessandsynlighed. Når de forskellige gymnasiale uddannelser sammenlignes, så skiller hf sig ud. Uanset grundskolekarakter, så er det mere sandsynligt, at en kursist fra et uddannelsesfremmed hjem kan gennemføre hf end en af de tre øvrige gymnasiale uddannelser. Htx er til sammenligning den uddannelse, hvor elever fra uddannelsesfremmede hjem har det sværest. er altså bedre end de øvrige gymnasiale uddannelser til at føre kursister fra uddannelsesfremmede hjem igennem uddannelsen; men det er det faglige fundament fra grundskolen, der - alt

4 andet lige - har den største effekt i forhold til at udligne forskellen. Kursister med tidligere uddannelsesforsøg På alle de gymnasiale uddannelser er det mindre sandsynligt for kursister og elever med tidligere afbrudte uddannelsesforsøg at gennemføre uddannelsen. Figur 4: Gennemførelsessandsynlighed for mandlig kursist/elev fra et ikke-uddannelsesfremmed hjem med/uden tidligere uddannelsesforsøg Første uddannelsesforsøg Tidligere afbrudt uddannelsesforsøg Ifølge DEAs analyse er forskellen i gennemførelsessandsynlighed mellem kursister med tidligere uddannelsesforsøg og kursister uden tidligere uddannelsesforsøg dog mindst for hf med 4,2 procentpoint. Til sammenligning er forskellen 6,1 procentpoint for stx, 6,35 procentpoint for hhx og 6,97 procentpoint for htx. 9 Analysen viser også, at når gennemførelsessandsynligheden for kursister med tidligere uddannelsesforsøg sammenlignes på tværs af de gymnasiale uddannelser, så er det igen hf-kursisterne, der klarer sig bedst 87 pct. sammenlignet med 78, 76 og 72 pct. på stx, hhx og htx. Ved første øjekast kan det undre, at gennemførelsessandsynligheden er højere for hf end for stx, når det er velkendt, at stx har det laveste frafald blandt de gymnasiale uddannelser 10. Dette skyldes, at regressionsanalysen bl.a. fjerner effekten af hf-kursisternes lavere karaktergennemsnit fra folkeskolen, der ellers er forbundet med højere frafald. -studenterne har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse Gennemførelsessandsynlighed fordelt på niveau af videregående uddannelse Som det fremgår af Tabel 3 og Tabel 4 herunder, så er sandsynligheden for, at en hf-student gennemfører en videregående uddannelse mindre end den tilsvarende sandsynlighed for en stx-student. Det er fx 6,5 procentpoint mindre sandsynligt, at en mandlig hf-student gennemfører en kort eller mellemlang videregående For lange videregående uddannelser er forskellen 7,2 procentpoint. Tabel 3: Sandsynlighed for at en mandlig student fra hf eller stx gennemfører videregående uddannelse 68,1% 68,5% 60,8% 74,6% 75,0% 67,9% Tabel 4: Sandsynlighed for at en kvindelig student fra hf eller stx gennemfører videregående uddannelse Mand 74,7% 75,1% 68,0% Kvinde 80,4% 80,8% 74,6% Det er vigtigt at huske, at analysen tager udgangspunkt i studenter, der målt på grundskolekarakter og gymnasiekarakter har samme faglige niveau. De må derfor forventes at have samme forudsætninger for at gennemføre en videregående Alligevel ses det, at det er mindre sandsynligt, at en hf-student gennemfører en videregående Det samme billede går igen på tværs af de forskellige typer af videregående uddannelser. Det fremgår dog, at for både mandlige og kvindelige studenter er forskellen mellem hf og stx størst for 9 De angivne forskelle er for en typisk mandlig kursist (se afsnittet Metode). Et tilsvarende mønster med marginalt mindre forskelle (ca. 0,25 procentpoint mindre) findes for en typisk kvindelige kursist (ikke vist). 10 For 2010-optaget var frafaldet: hf (20,4%), stx (15,6%), htx (21,9%) og htx (23,2%) (Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik).

5 de lange videregående uddannelser. -studenterne har derfor særligt dårlige forudsætninger for at gennemføre en lang videregående Figur 5 og Figur 6 herunder illustrerer forholdet grafisk for en mandlig henholdsvis en kvindelig student. Figur 5: Gennemførelsessandsynlighed for videregående uddannelse for mandlig student fordelt på uddannelsesniveau Figur 6: Gennemførelsessandsynlighed for videregående uddannelse for kvindelig student fordelt på uddannelsesniveau Det er interessant at se, at forskellen mellem hf og stx er 0,6 til 0,8 procentpoint mindre for kvindelige end for mandlige studenter. Det er en indikation af, at mandlige hf-studenter er særligt dårligt stillede i forhold til at gennemføre en videregående Gennemførelsessandsynlighed fordelt på gymnasiekarakterer Som det fremgår af Figur 7 og Figur 8, så stiger gennemførelsessandsynligheden i kraft med studenternes karaktergennemsnit. For alle karaktereniveauer er gennemførelsessandsynligheden højere for stx-studenter end for hf-studenter. Forskellen mellem de to uddannelser bliver dog mindre, jo højere afgangskarakteren er fra 7 til 5,2 procentpoint fra karakteren 2 til karakteren 12 for en mandlig student og fra 7,4 til 4,3 procentpoint for en kvindelig student. Figur 7: Gennemførselssandsynlighed for videregående uddannelse for en mandlig student fordelt på gymnasiekarakter 40% 30% Figur 8: Gennemførselssandsynlighed for videregående uddannelse for en kvindelig student fordelt på gymnasiekarakter 40% 30% Perspektiv Denne analyse har fremhævet nogle af hf s styrker i forhold til kursistgrupper, der må forventes at have svære forudsætninger for at gennemføre en gymnasial Set alene på gennemførelsessandsynlighed er hf en succes, der har en berettiget plads i det danske ungdomsuddannelsessystem. yder et selvstændigt bidrag til

6 at løfte uddannelsesniveauet for grupper, der ellers ikke havde fået en ungdoms Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at analysen udelukkende ser på gennemførelsessandsynlighed. Det er ikke muligt at konkludere, om hf er en succes på grund af uddannelsens studiemiljø og undervisningsformer, eller om succesen blot kan tilskrives et lavere fagligt niveau. Afsnittet -studenterne har sværere ved at gennemføre en videregående uddannelse ser derfor nærmere på hf-studenternes evne til at gennemføre en videregående Analysen viser, at målt på sandsynligheden for at gennemføre en videregående uddannelse, så er udgangsniveaet lavere på hf end på stx. Givet uddannelsens kortere længde og smallere sammensætning af fag, så er dette resultat måske ikke i sig selv overraskende. For yderligere information kontakt: Konsulent Kristian Klausen Mob: Analysens resultater giver anledning til at diskutere, om den rette afvejning mellem hf s rolle som løftestang for kursister med dårligere forudsætninger for at gennemføre en gymnasial uddannelse og uddannelsens faglige niveau er fundet. Analysen stiller også spørgsmålstegn ved hf s rolle i forhold til at klæde kursisterne på til at gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med fx stx-studenterne. Dette skal ses i lyset af, at hf og stx har begge har til formål at være studieforberedende og adgangsgivende til videregående

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag

Studerende på velfærdsuddannelserne. University College Nordjylland. En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland En undersøgelse af rekruttering og optag Studerende på velfærdsuddannelserne på University College Nordjylland Udarbejdet af UNI C

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Hf profil og funktion. En undersøgelse af hf-kursister på toårig hf

Hf profil og funktion. En undersøgelse af hf-kursister på toårig hf Hf profil og funktion En undersøgelse af hf-kursister på toårig hf HF PROFIL OG FUNKTION 2 Indhold Indledning 4 Perspektiver på hf 6 Hf-kursisterne hvem er de, og hvor kommer de fra? 12 Valget af hf 17

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf

Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Prøver med 24 timers forberedelse

Prøver med 24 timers forberedelse Prøver med 24 timers forberedelse Undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser 2013 Prøver med 24 timers forberedelse

Læs mere

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Undersøgelsen på Middelfart Gymnasium og HF, STX Der

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Aalborg Katedralskole HF

Aalborg Katedralskole HF Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S ASPEKT R/D A/S Side af Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere