Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse
|
|
- Mikkel Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner
2 Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: akf@akf.dk 2012 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\kbj\5100\5100 resultater og konklusioner.docx Januar 2012 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.
3 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner AKF, Anvendt KommunalForskning 2012
4 Forord Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav. Det har også været tilfældet for ufaglært arbejdskraft. Men med lavkonjunkturen er flere, også ufaglærte, i stigende grad blevet berørt af ledighed. Samtidig sker der uafhængigt af konjunkturerne strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet bl.a. som følge af øget teknologisering og stigende globalisering, hvor virksomheder i større udstrækning flytter produktion til udlandet. Disse strukturelle ændringer forventes at ramme ufaglærte særligt hårdt, idet de ofte er beskæftiget inden for erhverv, der i særlig grad påvirkes af disse strukturelle ændringer. Man forventer derfor, at ufaglært arbejdskraft får det sværere på fremtidens arbejdsmarked. Af den grund ønsker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland at få mere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked og især at få belyst aspekter i relation til ledighedsomfang og branchemobilitet i forbindelse med ledighed. Dette er baggrunden for undersøgelsen, hvis resultater præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen dækker perioden og omfatter ufaglærte i alderen år bosiddende inden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret kvantitativ undersøgelse med både beskrivende og statistiske analyser. Resultater og konklusioner, der præsenteres i denne rapport, udspringer af en omfattende baggrundsrapport, som beskriver undersøgelsen detaljeret. Rapporten er derfor et sammendrag af de vigtigste resultater og konklusioner fra baggrundsrapporten. Baggrundsrapporten har titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Baggrundsrapport, og den er tilgængelig på både AKF s og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands hjemmeside. Endvidere er et kortfattet notat, der beskriver det anvendte datagrundlag i undersøgelsen med titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, tilgængelig på AKF s hjemmeside.
5 Indhold Sammenfatning Om undersøgelsen Ufaglærte med grundskole eller gymnasial uddannelse Delregionerne i Østdanmark Hvem kommer hurtigt i job? Brancher og branchemobilitet De unge ufaglærte Litteratur Bilag A: Kommuner og delregioner i Østdanmark Bilag B: Branchekategorier... 44
6
7 Sammenfatning Ufaglærte ledige udgør en stor del af det samlede antal ledige, og gennem de senere år har der været fokus på, at andelen af ufaglærte job er stadigt faldende. Samtidig har den økonomiske lavkonjunktur de seneste år medført, at ledigheden, også blandt ufaglært arbejdskraft, er steget. Formålet med denne undersøgelse er at skaffe yderligere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked, og især de ufaglærtes ledighed og branchemobilitet, med henblik på at understøtte indsatsen i jobcentrene i Østdanmark. Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret undersøgelse, der omfatter alle personer i aldersgruppen bosiddende i Østdanmark i perioden I undersøgelsen sondres mellem Unge i aldersgruppen år og Øvrige personer i aldersgruppen år. Undersøgelsens resultater grupperer sig i en række temaer, og i det følgende opsummeres de primære resultater og observationer inden for hvert af disse temaer. Ufaglærte med grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse Ufaglærte med gymnasial uddannelse har et andet ledighedsmønster end ufaglærte alene med grundskoleuddannelse. Undersøgelsen peger på, at ufaglærte med grundskoleuddannelse tilbringer mere tid som ledige end ufaglærte med gymnasial uddannelse, både fordi de oftere er ledige, men også fordi deres ledighedsperioder er længere, når de er ledige. Også selvom der tages højde for forskelle i aldersprofil og andre demografiske og socioøkonomiske faktorer, er ufaglærte med grundskoleuddannelse længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Endvidere er der færre blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse, som kommer fra uddannelse, inden de bliver ledige, og som går videre i uddannelse, mens flere kommer fra beskæftigelse og går videre til beskæftigelse igen, efter at de har været ledige. Hvem kommer hurtigst i beskæftigelse? Undersøgelsen peger på, at ufaglærte mænd og kvinder generelt kommer lige hurtigt i beskæftigelse efter en periode med ledighed. Men i undersøgelsen opdeles også på, om der tale om beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige tidligere var beskæftiget indenfor, eller om der er tale om beslægtede brancher eller helt andre brancher. Her viser undersøgelsen, at ufaglærte kvinder kommer hurtigere i beskæftigelse end mænd, når det er beskæftigelse inden for samme branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor. Når det handler om beskæftigelse inden for beslægtede brancher eller helt andre brancher kommer mænd hurtigere i beskæftigelse end kvinder. Ufaglærte indvandrere/efterkommere med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse efter en periode som ledig. Men også her peger undersøgelsen på forskelle, idet ufaglærte indvandrere med ikke-vestlig baggrund faktisk kommer hurtigere i beskæftigelse end ufaglærte med etnisk dansk baggrund, når det handler om beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige tidligere var beskæftiget indenfor. 7
8 Endvidere viser undersøgelsen, at yngre ufaglærte, ufaglærte med flere børn og ufaglærte, som er gift eller lever i registreret partnerskab, kommer hurtigere i beskæftigelse end ufaglærte med de modsatte karakteristika. Delregionerne i Østdanmark I undersøgelsen defineres og inddeles Østdanmark i fem delregioner. Delregionerne har forskellige vilkår og udfordringer i relation til ufaglærte og ledighed. Blandt ledige ufaglærte, fylder ufaglærte med grundskoleuddannelse relativt mest i Vest- og Sydsjælland. Her er det 91% af de ufaglærte ledighedsperioder, der knytter sig til ufaglærte med grundskoleuddannelse, mens det kun er 67% i København/Frederiksberg. Generelt er ledighedsperioderne blandt ufaglærte længere i København/Frederiksberg end i de andre delregioner i Østdanmark, og de regionale forskelle ses tydeligst blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse. Samtidig er forskellen i ledighedsperiodernes længde mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse størst i København/Frederiksberg. Her er forskellen ca. 13 uger, mens den fx i Vest- og Sydsjælland kun er ca. 1 uge. Det er i København/Frederiksberg lidt mere almindeligt at afslutte ledighed til beskæftigelse inden for den samme branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, sammenlignet med de andre delregioner. Samtidig peger de statistiske analyser på, at forhold på det lokale arbejdsmarked påvirker sandsynligheden for at komme i beskæftigelse igen efter en periode som ledig. Hvis ufaglærte udgør en mindre andel på det lokale arbejdsmarked, er ledige ufaglærte længere tid om at komme i beskæftigelse efter en periode som ledig, og det samme gælder, hvis kommunen er relativ stor. Brancher og branchetilknytning Undersøgelsen viser, at en række brancher er overrepræsenterede blandt ledige ufaglærte, forstået på den måde, at brancherne udgør en større andel blandt de ledige, end de gør på arbejdsmarkedet generelt. Blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse er det brancherne Land- og skovbrug, Fødevareindustri, Hotel og Restaurant, Transport, Rengøringsvirksomhed og Institutionsarbejde. For ufaglærte med gymnasial uddannelse er det brancherne Hotel og restaurant, Rengøringsvirksomhed, Lægegerning, Institutionsarbejde, Organisationer og foreninger og Forlystelser, kultur og sport. Lidt under 60% af de ledige ufaglærte, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, bliver beskæftiget inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Kun lidt under 10% opnår beskæftigelse inden for en beslægtet branche. Ledighedsperioder, som afsluttes til beskæftigelse inden for den branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, er typisk kortere. Ufaglærte med tidligere beskæftigelse inden for brancher, der ofte benytter midlertidig hjemsendelse af medarbejdere (fx branchen Bygge og anlæg ), eller hvor branchespecifikke kompetencer kan være af central betydning (fx branchen Lægegerning ) kommer hurtigere i beskæftigelse igen. 8
9 Unge ufaglærte I undersøgelsen behandles unge ufaglærte i alderen år, som en særlig gruppe. Unge ufaglærte er ledige i kortere tid end ufaglærte i alderen år, men som det var tilfældet med ufaglærte i alderen 30-59, år har også unge ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse et forskelligt ledighedsmønster. Ledighedsperioderne er længere blandt unge ufaglærte med grundskoleuddannelse, og færre kommer fra uddannelse inden de bliver ledige, og færre går videre i uddannelse, efter at de har været ledige. Men til forskel fra ufaglærte i alderen år er ledighedsperioderne kortere blandt unge ufaglærte i København/Frederiksberg sammenlignet med de andre delregioner. Blandt de ledige unge ufaglærte, som kommer fra beskæftigelse, gælder, at mange kommer fra branchen Detailhandel, men også branchen Institutionsarbejde er central. Omtrent halvdelen af de ledige unge ufaglærte, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, bliver beskæftiget inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Det er lidt mindre end blandt ufaglærte i alderen år. Ledige unge ufaglærte med grundskoleuddannelse deltager oftere i beskæftigelsesrettede foranstaltninger end ledige unge ufaglærte med gymnasial uddannelse. Men når de deltager, er foranstaltningstrykket det samme for de to grupper. Foranstaltningstrykket siger noget om, hvor mange uger i løbet af ledighedsperioden den ledige har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning. Især foranstaltningstypen Særlige projekter og til dels Vejledning og afklaring bruges flittigt, mens foranstaltningstypen Uddannelse kun bruges i begrænset omfang. Sammenlignet med ikke-ufaglærte deltager ufaglærte oftere i foranstaltninger, når de er ledige, og ved deltagelse er foranstaltningstrykket også højere. Det peger på, at en relativ stor andel af den beskæftigelsesrettede indsats blandt unge retter sig mod unge ufaglærte ledige. Nogle starter også i støttet beskæftigelse, eller på revalidering. For ufaglærte med grundskoleuddannelse er det især private løntilskud og private fleksjob, der er i spil. Udfordringer i relation til ufaglærtes arbejdsmarked Resultaterne fra undersøgelsen kan sammenfattes i en række konkrete udfordringer, som jobcentrene skal have fokus på i indsatsen over for ledige ufaglærte: Ufaglærte med grundskoleuddannelse er længere tid om at komme i job efter en periode som ledig end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Det er især tilfældet i København/Frederiksberg. Det er en udfordring for jobcentrene at arbejde hen imod at få ufaglærte med grundskoleuddannelse lige så hurtigt i job som ufaglærte med gymnasial uddannelse. Ufaglærte med gymnasial uddannelse fortsætter i uddannelse, efter at de har været ledige i større udstrækning end ufaglærte med grundskoleuddannelse. Det gælder især blandt unge. Det er en udfordring for jobcentrene at arbejde hen imod, at flere ledige ufaglærte med grundskoleuddannelse fortsætter i uddannelse, efter at de har været ledige. 9
10 Ustabil arbejdsmarkedstilknytning synes at være særligt udbredt blandt et udsnit af ufaglærte med grundskoleuddannelse. De er oftere ledige og har svært ved at komme i beskæftigelse igen. Det er en udfordring for jobcentrene at kunne udpege denne gruppe på et tidligt tidspunkt, således at den beskæftigelsesrettede indsats kan tilpasses gruppens behov. Ledigheden er længere for ledige, der foretager et brancheskift, men ved nogle brancheskift er den mellemliggende ledighed kortere end ved andre brancheskift. Det er en udfordring for jobcentrene at være opmærksom på, hvor og hvornår et brancheskift kan være en fordel og ikke mindst til hvilken branche, skiftet skal foretages. Brancheskift kan være en nødvendighed for ledige, hvis deres tidligere branche er i krise på grund af fx lavkonjunktur eller stigende globalisering, hvor arbejdspladser flyttes til udlandet, og det derfor er svært at komme i beskæftigelse inden for branchen igen. Det er da en udfordring for jobcentrene at udpege brancheskift, som erfaringsmæssigt har vist sig at fungere, fx ved at mange ufaglærte tidligere har foretaget det pågældende brancheskift, eller brancheskift som erfaringsmæssigt har vist sig at have en kortere, mellemliggende ledighed. Ledighed som følge af midlertidig hjemsendelse er ikke nødvendigvis et udtryk for en svag arbejdsmarkedstilknytning, men er i mange tilfælde et forbigående fænomen, hvilket kan spille en rolle for den beskæftigelsesrettede indsats og valget af redskaber. Det er en udfordring for jobcentrene at kunne udpege, hvornår der er tale om midlertidig hjemsendelse eller reel længerevarende ledighed. Endvidere bør ledighed i forbindelse med midlertidig hjemsendelse ikke give anledning til overvejelser omkring brancheskift. Ledige ufaglærte med stærke branchespecifikke kompetencer vil i mange tilfælde være bedst tjent med at vende tilbage til samme branche for at kunne genanvende og videreudvikle de branchespecifikke kompetencer. Et brancheskift vil for denne gruppe ofte medføre, at de branchespecifikke kompetencer ikke kan anvendes fuldt ud. Det er derfor en udfordring for at jobcentrene at arbejde hen imod en tilbagevenden beskæftigelse inden for den gamle branche eller overveje brancheskift, hvor de branchespecifikke kompetencer vil kunne anvendes bedst muligt. 10
11 1 Om undersøgelsen Ufaglærte ledige udgør en stor del af det samlede antal ledige, og gennem de senere år har der været fokus på, at andelen af ufaglærte job er stadigt faldende. Samtidig har den langvarige højkonjunktur siden 1993 og indtil 2007 medført, at ufaglærte har haft gode beskæftigelsesmuligheder. Den økonomiske krise siden 2007 har medført, at ledigheden er steget igen også blandt ufaglærte. Formålet med undersøgelsen er at skaffe yderligere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked og især de ufaglærtes ledighed med henblik på at understøtte og udvikle indsatsen i jobcentrene i Østdanmark. Undersøgelsen belyser de ufaglærtes bevægelser på arbejdsmarkedet og herunder især, hvor ofte ledighedsperioder forekommer, deres længde, samt hvorvidt personer, der får job i nye brancher, har kortere eller længere ledighedsperioder. Formålet er at bidrage med viden om ufaglærtes jobmobilitet, også i relation til branchemobilitet, og dermed til et nuanceret billede af de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark, og med denne viden at kvalificere jobcentrenes indsats over for ledige ufaglærte. Undersøgelsen omfatter alle personer i aldersgruppen bosiddende i Østdanmark i perioden , men der sondres mellem Unge i aldersgruppen år og Øvrige personer i aldersgruppen år. Undersøgelsen bygger på sammenhængende arbejdsmarkedsforløb for hver enkelt person i perioden De sammenhængende arbejdsmarkedsforløb består for den enkelte person ofte af en række delforløb, og i undersøgelsen fokuseres på delforløb i Ledighed 2. Ledighedsforløb, hvor den ledige flytter til en anden kommune undervejs i ledighedsforløbet, indgår ikke i analysen. I definitionen af ledige er der ikke taget højde for matchkategorisering, og der sondres ikke mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. I undersøgelsen ses på bevægelser fra og til beskæftigelse, og det er derfor ikke relevant at udelukke nogen, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse. Termen ledige anvendes derfor i undersøgelsen som samlet betegnelse for målgruppen. Til hvert delforløb er knyttet oplysninger om, hvad der gik forud for det aktuelle delforløb, og hvad der følger efter. For delforløb i beskæftigelse er endvidere knyttet oplysninger om, inden for hvilken branche personen er beskæftiget. Selve undersøgelsen har fokus på delforløb som Ledig (i det følgende benævnt ledighedsperioder), deres varighed,og hvordan de afsluttes. Endvidere er der fokus på branchetilknytning henholdsvis før og efter en periode som ledig. Der gennemføres i undersøgelsen beskrivende og statistiske analyser af ledighedsperiodernes længde og afslutning. I de statistiske analyser fokuseres på længden af ledighedsperioderne, hvor der til forklaring af længden inddrages demografiske og socioøkonomiske fakto- 1 2 Personer over 60 år medtages ikke i analyserne på grund af aspekter i relation til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Øvrige mulige delforløb ud over Ledighed er Beskæftigelse som lønmodtager, Beskæftigelse som selvstændig, Uddannelse og Udenfor arbejdsstyrken, se Jensen og Christensen (2011) for en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget og konstrueringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. 11
12 rer for den enkelte person. Formålet er at undersøge, hvorledes disse faktorer påvirker sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Især sættes der i de statistiske analyser fokus på betydningen af branchetilknytning og branchemobilitet. 12
13 2 Ufaglærte med grundskole eller gymnasial uddannelse Hovedpointer Ufaglærte med grundskoleuddannelse er mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse, og når de er ledige, er de ledige i længere tid. Forskelle i aldersprofiler eller kønsprofiler mv. forklarer ikke hele forskellen. Flere ufaglærte med gymnasial uddannelse kommer fra uddannelse, og flere går videre i uddannelse, efter at de har været ledige. Lidt over halvdelen af de ledige, som kommer i beskæftigelse igen, kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Det er omtrent ens for ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Ledige, som kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, går kun ledige halvt så længe som ledige, der skifter branche. Det er omtrent ens for ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Tabel 2.1 Ledighedsperioder i perioden og deres gennemsnitlige længde Alle ledighedsperioder Ledighedsperioder blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse Ledighedsperioder blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse Ledighedsperioder i Østdanmark påbegyndt i perioden Antal I undersøgelsen fokuseres på ufaglærte i alderen år, og der sondres mellem ufaglærte med gymnasial uddannelse og ufaglærte alene med grundskoleuddannelse. Tabel 2.1 viser, hvor mange ledighedsperioder blandt årige i Østdanmark undersøgelsen bygger på og deres gennemsnitlige længde. Tabellen viser først alle ledighedsperioder under ét, og dernæst ledighedsperioder relateret til ufaglærte med hhv. grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Tabellen viser, at ufaglærte med grundskoleuddannelse står for hovedparten af de ufaglærtes ledighedsperioder, og at denne gruppe også oplever de længste ledighedsperioder. Ufaglærte med grundskoleuddannelse er i gennemsnit ledige i 39,6 uger, mens ufaglærte med gymnasial uddannelse er ledige i 34,3 uger, hvilket er omtrent samme varighed som ikkeufaglærte. Gennemsnitlig længde Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndt i perioden blandt årige i Østdanmark. Antal Gennemsnitlig længde Antal Gennemsnitlig længde ,5 uger ,6 uger ,3 uger 13
14 Forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse skyldes ikke forskelle i fx aldersprofiler eller kønsprofiler mellem de to grupper. De statistiske analyser i undersøgelsen peger entydigt på, at ufaglærte med gymnasial uddannelse kommer hurtigere i beskæftigelse, også når man tager højde for forskelle i fx køn, alder, civilstand, disponibel indkomst m.fl. Generelt er ufaglærte med grundskoleuddannelse mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Set over hele perioden har ca. halvdelen af ufaglærte med grundskoleuddannelse været berørt af ledighed i større eller mindre grad, mens det kun er hver tredje blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse. Samtidig har mere end fire gange så mange ufaglærte med grundskoleuddannelse end ufaglærte med gymnasial uddannelse været ledige i mere end halvdelen af tiden i perioden Ufaglærte med grundskoleuddannelse er altså mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Endvidere er ufaglærte kvinder mere berørt af ledighed end ufaglærte mænd, og indvandrere fra ikke-vestlige lande mere end personer med etnisk dansk baggrund. Det gælder for både ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Ledige ufaglærte kommer hovedsageligt fra beskæftigelse, og kommer videre i beskæftigelse igen, efter at de har været ledige. Dette fremgår af tabel 2.2, som dog også peger på, at ufaglærte med gymnasial uddannelse, på trods af, at der tale om personer i alderen år, i større udstrækning har været i gang med uddannelse, inden de blev ledige (13,3%) og fortsætter i uddannelse efter ledighedsperioden (11,3%). De tilsvarende tal for ufaglærte med grundskoleuddannelse er hhv. 3,6 og 3,3%. Tallene viser altså, at på trods af, at der er tale om ledige i alderen 30-59, så er det stadig muligt at få en relativt stor andel videre i uddannelse. Tabel 2.2 Hvor kommer de ledige fra, og hvad følger efter ledighed? Hvor kommer de ledige fra? Hvad går de ledige til? Gruppe Beskæftigelse Uddannelse Andet #) I alt Beskæftigelse Uddannelse Andet #) I alt Ikke-ufaglærte 68,4 7,1 24, ,4 4,3 31,3 100 Ufaglærte (grundskole) 70,9 3,6 25, ,9 3,3 33,8 100 Ufaglærte (gymnasial) 59,1 13,3 27, ,2 11,3 33,5 100 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndtes i perioden blandt årige i Østdanmark. #) Kategorien andet omfatter bl.a. Uden for arbejdsstyrken og Uoplyst og kan bl.a. skyldes, at personerne undervejs i ledighedsperiodens forløb falder uden for undersøgelsens aldersafgrænsning. Mere end halvdelen af dem, der var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, efter at de har været ledige, kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, mens hver tredje kommer i beskæftigelse inden for en helt anden branche (se tabel 2.3). Ledige, der kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, oplever væsentligt kortere ledighedsperioder end andre. Kun få kommer i beskæftigelse inden for en beslægtet branche i forhold til den branche, de tidligere var beskæftiget indenfor. Ledige, som kommer i beskæfti- 14
15 gelse inden for beslægtede brancher eller helt andre brancher, går ledige i mere end dobbelt så lang tid som dem, der kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Tabel 2.3 Ledighedsperioder, der afsluttes til beskæftigelse inden for Samme branche, Beslægtet branche eller en Anden branche, som personen tidligere var beskæftiget indenfor Ledighedsperioden, der i relation til tidligere beskæftigelse, afsluttes til beskæftigelsen inden for: Samme branche Beslægtet branche Anden branche Alle Gruppe Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Ikke-ufaglærte 56,6 14,4 6,4 25,9 32,7 30,2 100,0 20,8 Ufaglærte (grundskole) 57,8 15,1 4,4 29,9 34,4 34,9 100,0 23,1 Ufaglærte (gymnasial) 60,2 14,4 4,5 28,9 31,6 32,3 100,0 21,2 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. Ledighedsperioder med beskæftigelse både før og efter. Anden branche indeholder også uoplyst branche. Når man anskuer branchemobilitet på denne måde, så peger tabel 2.3 på, at ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse skifter branche i omtrent samme omfang, og at den længere ledighed, der ses i forbindelse med skift til andre brancher, gælder for begge grupper og for så vidt også for ikke-ufaglærte. Man skal dog være opmærksom, at dette resultat baserer sig på de ledighedsperioder, hvor de ledige var i beskæftigelse, før de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, efter de var ledige, idet det kun for denne gruppe er muligt at sammenholde branchetilknytning før og efter en periode med ledighed. 15
16 3 Delregionerne i Østdanmark Hovedpointer Ledighedsperioderne er længere, og der er flere af dem i København/Frederiksberg. Ledighedsperioderne er kortest i Vest- og Sydsjælland. Flere kommer fra uddannelse og flere går videre til uddannelse i København/Frederiksberg. Forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse er størst i København/Frederiksberg og mindst i Vest- og Sydsjælland. Blandt ledige ufaglærte udgør ufaglærte med grundskoleuddannelse den største andel i Vest- og Sydsjælland. Ledige ufaglærte er længere tid om at komme i job i større kommuner og i kommuner, hvor ufaglærte fylder relativt lidt på det lokale arbejdsmarked. I alle delregioner er ledigheden kortest blandt ledige, som kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. I undersøgelsen opdeles Østdanmark i fem til formålet definerede delregioner: København/Frederiksberg, Københavns omegn (inkl. Dragør og Tårnby Kommuner), Nordsjælland (inkl. Gentofte), Østsjælland og Vest- og Sydsjælland (inkl. Bornholm). En oversigt over kommunerne i de enkelte delregioner er præsenteret i bilag A. I tabel 3.1 præsenteres de fem delregioner kort i form af nogle få overordnede karakteristika. Tabel 3.1 Karakteristika ved borgere og delregioner i Østdanmark i Baseret på borgere i alderen år Delregion Antal borgere Gennemsnitsalder % indv. fra ikke-vest. % lang videreg. udd. % grundskole % gymnasial København/Frederiksberg ,6 13,6 15,1 15,3 9,0 Københavns omegn ,3 13,5 8,1 21,8 7,0 Nordsjælland ,9 7,5 13,5 16,1 8,0 Østsjælland ,2 7,1 7,5 18,5 6,9 Vest- og Sydsjælland ,6 5,1 3,3 25,9 4,7 Østdanmark i alt ,7 9,3 10,1 19,5 7,2 Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank. Note: Baseret på borgere i alderen år. Oplysninger fra Som det fremgår af tabel 3.1 er der forskelle delregionerne imellem. I København/Frederiksberg og Københavns omegn, er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande noget større end i de andre delregioner. Indbyggerne i København/Frederiksberg er typisk yngre, og flere har en lang videregående uddannelse. I Vest- og Sydsjælland er det kun lidt over 3% der har en lang videregående uddannelse. 16
17 De fleste ledighedsperioder forekommer i København/Frederiksberg og i Vest- og Sydsjælland både antalsmæssigt men også i forhold til befolkningsstørrelsen (se tabel 3.1). Længden af ledighedsperioderne er længst i København/Frederiksberg (37,2 uger) og i Københavns omegn (36,5 uger), mens den er kortest i Vest- og Sydsjælland (31,3 uger). Det er også i København/Frederiksberg, at forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse er størst. I København/Frederiksberg er ufaglærte med grundskoleuddannelse ledige ca. 13 uger længere end ufaglærte med gymnasial uddannelse, mens forskellen kun er ca. en uge i Vest- og Sydsjælland. I de øvrige delregioner er forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse ca. 5-6 uger. Generelt udgør ufaglærte med grundskoleuddannelse en større andel blandt de ledige i Vest- og Sydsjælland, hvor de udgør 38% af alle ledighedsperioder (91% af alle ufaglærte ledighedsperioder), mens de kun udgør 23% af alle ledighedsperioder i København/Frederiksberg (67% af alle ufaglærte ledighedsperioder). Derimod fylder ledige ufaglærte med gymnasial uddannelse relativt lidt i Vest- og Sydsjælland og noget mere i København/Frederiksberg. Tabel 3.2 Ledighedsperioder i perioden og den gennemsnitlige varighed Alle ledighedsperioder Ledighedsperioder blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse Antal Ledighedsperioder blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse Gennemsnitlig varighed i uger Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndt i perioden blandt årige i Østdanmark. Antal Gennemsnitlig varighed i uger Antal Gennemsnitlig varighed i uger København/Frederiksberg , , ,0 Københavns omegn , , ,0 Nordsjælland , , ,6 Østsjælland , , ,0 Vest- og Sydsjælland , , ,5 Der er også regionale forskelle i, hvad de ledige lavede før, de blev ledige, og hvad de kommer i gang med, efter de har været ledige (se tabel 3.3). Det er mere almindeligt at have været i gang med en uddannelse, inden man blev ledig, og tilsvarende at afslutte ledighedsperioden til videre uddannelse i delregion København/Frederiksberg end i de øvrige delregioner. Samtidig er det mere almindeligt i delregion Vest- og Sydsjælland at komme fra beskæftigelse, og tilsvarende at afslutte ledigheden til beskæftigelse end i de øvrige delregioner. En af forklaringerne på dette kan være, at midlertidig hjemsendelse af medarbejdere er mere udbredt i denne delregion som en konsekvens af erhvervsstrukturen 3. I tilfælde af midlertidig hjemsendelse vil ledigheden i mange tilfælde være forbigående. 3 Midlertidig hjemsendelse er almindeligt inden for sæsonbetonede brancher og brancher, der er mere afhængig af vejrlig, 17
18 Tabel 3.3 Hvor kommer de ledige fra, og hvad følger efter ledighed? Hvor kommer de ledige fra? Hvad går de ledige til? Gruppe København og Frederiksberg Beskæftigelse Uddannelse Andet I alt Beskæftigelse Uddannelse Andet Ikke-ufaglærte 61,9 10,4 27, ,0 5,7 33,3 100 Ufaglærte (grundskole) 62,5 4,7 32, ,5 4,2 40,3 100 Ufaglærte (gymnasial) 55,5 15,6 28, ,6 13,1 34,3 100 Københavns omegn Ikke-ufaglærte 68,8 5,7 25, ,0 3,6 33,4 100 Ufaglærte (grundskole) 68,8 3,1 28, ,5 2,8 36,7 100 Ufaglærte (gymnasial) 61,2 11,0 27, ,6 9,0 34,4 100 Nordsjælland Ikke-ufaglærte 68,9 5,6 25, ,9 3,5 32,6 100 Ufaglærte (grundskole) 71,0 3,4 25, ,2 3,2 34,6 100 Ufaglærte (gymnasial) 61,7 10,0 28, ,8 8,7 34,5 100 Østsjælland Ikke-ufaglærte 71,7 5,4 22, ,6 3,6 30,8 100 Ufaglærte (grundskole) 73,0 3,2 23, ,4 3,0 33,6 100 Ufaglærte (gymnasial) 63,0 11,5 25, ,7 9,8 32,5 100 Vest- og Sydsjælland Ikke-ufaglærte 74,9 5,3 19, ,4 3,5 27,1 100 Ufaglærte (grundskole) 77,1 3,4 19, ,1 3,1 27,8 100 Ufaglærte (gymnasial) 64,2 12,3 23, ,5 11,1 29,4 100 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. Bemærk: Kategorien Beskæftigelse omfatter alene lønmodtagere, mens selvstændigt erhvervsdrivende indgår i kategorien Andet. I alt Den statistiske analyse peger på, at ledige ufaglærte er længere tid om at komme i beskæftigelse i større kommuner. Resultaterne peger også på, at ledige ufaglærte er længere tid om at komme i beskæftigelse i kommuner, hvor de ufaglærte fylder relativt mindre på det lokale arbejdsmarked. Dette kan også hænge sammen med den lokale erhvervsstruktur generelt. Når man alene fokuserer på personer, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som afslutter deres ledighed til beskæftigelse igen, synes der ikke at være markante regionale forskelle i andelen, der returnerer til beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, ud over en lidt højere andel i København/Frederiksberg. Der er heller ikke væsentlige regionale forskelle i ledighedsperiodernes længde for denne gruppe og længden følger samme mønster som i tabel 2.3, hvor den korteste ledighedslængde forekommer ved returnering til samme branche. Samlet set peger dette på, at delregionerne i store træk ligner hinanden, når man kigger på det afgrænsede udsnit af ledighedsperioder, hvor den ledige er i beskæftigelse både før og efter. 18
19 4 Hvem kommer hurtigt i job? Hovedpointer Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse falder, jo længere tid den ufaglærte går ledig. Ledige ufaglærte mænd og kvinder kommer overordnet set lige hurtigt i beskæftigelse. Men når det handler om at komme i beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, kommer kvinder dog hurtigere i beskæftigelse end mænd. Når det handler om beslægtet branche eller en anden branche, kommer mænd hurtigere i beskæftigelse end kvinder. Ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte med etnisk dansk baggrund. Men når det handler om at komme i beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, kommer ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund dog hurtigere i beskæftigelse end ledige ufaglærte med etnisk dansk baggrund. Ledige ufaglærte, der er yngre, har flere børn eller er gift/registreret partner kommer hurtigere i beskæftigelse end ledige ufaglærte, der er det modsatte. I forbindelse med undersøgelser af ledighedsperioder og deres længde finder man typisk, at afgangsraten fra ledighed (dvs. sandsynligheden for at komme i job) falder, jo længere tid man går ledig. En høj afgangsrate betyder, at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse. Dette gælder også i denne undersøgelse, hvilket fremgår af figur 4.1, som viser afgangsratens udvikling i løbet af ledighedsperiodernes længde 4. Som figuren viser, er afgangsraten høj i starten af ledighedsperioden, men falder støt igennem hele ledighedsforløbet. 4 Afgangsraten er sandsynligheden for at forlade ledighed på et givet tidspunkt, givet at personen ikke har forladt ledighed inden dette tidspunkt. Afgangsraten benævnes også hazardraten. 19
20 Figur 4.1 Afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Ufaglærte ledighedsperioder blandt årige For at belyse afgangsraten fra ledighed er der gennemført en statistisk analyse af ledighedsperiodernes længde, hvor der i analysen er inddraget en række demografiske og socioøkonomiske faktorer for den ledige. Disse faktorer inddrages for at medvirke til at forklare ledighedsperiodernes længde for den enkelte. Et udsnit af resultaterne fra analysen præsenteres i tabel 4.1 i form af en række udvalgte demografiske og socioøkonomiske faktorers betydning for ufaglærtes afgangsrate fra ledighed til beskæftigelse. Der er ikke umiddelbart forskel på, hvor hurtigt ufaglærte mænd og kvinder kommer i job (se tabel 4.1). Derimod betyder en højere alder en lavere afgangsrate, mens et højere antal børn betyder en højere afgangsrate fra ledighed. Både fraskilte personer og personer med en anden civilstand end det at være gift/registreret partnerskab oplever en lavere afgangsrate end personer, der er gift og/eller lever i registreret partnerskab. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har en lavere afgangsrate fra ledighed end personer med etnisk dansk baggrund og indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund. 20
Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse
Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse
Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Baggrundsrapport Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Baggrundsrapport
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereUfaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse
Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4
LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereDen sociale arv i Østdanmark.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereKrisen og dens betydning for omstilling af
Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg August 2006 Særlige kendetegn Efterspørgslen efter arbejdskraft: Jobcenterområde Esbjerg er det største af de fire jobcentre i det nuværende Ribe
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereTAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt
Læs mereTAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mereIkke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Ringsted 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Januar 2008 I dette notat gøres der rede for resultaterne af indsatsen
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND
62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereHjemmeservice - En analyse af de beskæftigede
Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereLokale beskæftigelsespolitiske indsatser
Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereTAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereBilagsrapport klynge 1
Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-
Læs mereBeskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereTAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereLedige lærere og sygeplejersker
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereArbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune
Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar
Den Sociale Kapitalfond Analyse 1.800 små og mellemstore virksomheder tager et særligt socialt ansvar Maj 2018 Af Kristian Thor Jakobsen og Julie Birkedal Haumand Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mere