Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse"

Transkript

1 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner

2 Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\kbj\5100\5100 resultater og konklusioner.docx Januar 2012 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner AKF, Anvendt KommunalForskning 2012

4 Forord Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav. Det har også været tilfældet for ufaglært arbejdskraft. Men med lavkonjunkturen er flere, også ufaglærte, i stigende grad blevet berørt af ledighed. Samtidig sker der uafhængigt af konjunkturerne strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet bl.a. som følge af øget teknologisering og stigende globalisering, hvor virksomheder i større udstrækning flytter produktion til udlandet. Disse strukturelle ændringer forventes at ramme ufaglærte særligt hårdt, idet de ofte er beskæftiget inden for erhverv, der i særlig grad påvirkes af disse strukturelle ændringer. Man forventer derfor, at ufaglært arbejdskraft får det sværere på fremtidens arbejdsmarked. Af den grund ønsker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland at få mere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked og især at få belyst aspekter i relation til ledighedsomfang og branchemobilitet i forbindelse med ledighed. Dette er baggrunden for undersøgelsen, hvis resultater præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen dækker perioden og omfatter ufaglærte i alderen år bosiddende inden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret kvantitativ undersøgelse med både beskrivende og statistiske analyser. Resultater og konklusioner, der præsenteres i denne rapport, udspringer af en omfattende baggrundsrapport, som beskriver undersøgelsen detaljeret. Rapporten er derfor et sammendrag af de vigtigste resultater og konklusioner fra baggrundsrapporten. Baggrundsrapporten har titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Baggrundsrapport, og den er tilgængelig på både AKF s og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands hjemmeside. Endvidere er et kortfattet notat, der beskriver det anvendte datagrundlag i undersøgelsen med titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, tilgængelig på AKF s hjemmeside.

5 Indhold Sammenfatning Om undersøgelsen Ufaglærte med grundskole eller gymnasial uddannelse Delregionerne i Østdanmark Hvem kommer hurtigt i job? Brancher og branchemobilitet De unge ufaglærte Litteratur Bilag A: Kommuner og delregioner i Østdanmark Bilag B: Branchekategorier... 44

6

7 Sammenfatning Ufaglærte ledige udgør en stor del af det samlede antal ledige, og gennem de senere år har der været fokus på, at andelen af ufaglærte job er stadigt faldende. Samtidig har den økonomiske lavkonjunktur de seneste år medført, at ledigheden, også blandt ufaglært arbejdskraft, er steget. Formålet med denne undersøgelse er at skaffe yderligere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked, og især de ufaglærtes ledighed og branchemobilitet, med henblik på at understøtte indsatsen i jobcentrene i Østdanmark. Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret undersøgelse, der omfatter alle personer i aldersgruppen bosiddende i Østdanmark i perioden I undersøgelsen sondres mellem Unge i aldersgruppen år og Øvrige personer i aldersgruppen år. Undersøgelsens resultater grupperer sig i en række temaer, og i det følgende opsummeres de primære resultater og observationer inden for hvert af disse temaer. Ufaglærte med grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse Ufaglærte med gymnasial uddannelse har et andet ledighedsmønster end ufaglærte alene med grundskoleuddannelse. Undersøgelsen peger på, at ufaglærte med grundskoleuddannelse tilbringer mere tid som ledige end ufaglærte med gymnasial uddannelse, både fordi de oftere er ledige, men også fordi deres ledighedsperioder er længere, når de er ledige. Også selvom der tages højde for forskelle i aldersprofil og andre demografiske og socioøkonomiske faktorer, er ufaglærte med grundskoleuddannelse længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Endvidere er der færre blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse, som kommer fra uddannelse, inden de bliver ledige, og som går videre i uddannelse, mens flere kommer fra beskæftigelse og går videre til beskæftigelse igen, efter at de har været ledige. Hvem kommer hurtigst i beskæftigelse? Undersøgelsen peger på, at ufaglærte mænd og kvinder generelt kommer lige hurtigt i beskæftigelse efter en periode med ledighed. Men i undersøgelsen opdeles også på, om der tale om beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige tidligere var beskæftiget indenfor, eller om der er tale om beslægtede brancher eller helt andre brancher. Her viser undersøgelsen, at ufaglærte kvinder kommer hurtigere i beskæftigelse end mænd, når det er beskæftigelse inden for samme branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor. Når det handler om beskæftigelse inden for beslægtede brancher eller helt andre brancher kommer mænd hurtigere i beskæftigelse end kvinder. Ufaglærte indvandrere/efterkommere med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse efter en periode som ledig. Men også her peger undersøgelsen på forskelle, idet ufaglærte indvandrere med ikke-vestlig baggrund faktisk kommer hurtigere i beskæftigelse end ufaglærte med etnisk dansk baggrund, når det handler om beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige tidligere var beskæftiget indenfor. 7

8 Endvidere viser undersøgelsen, at yngre ufaglærte, ufaglærte med flere børn og ufaglærte, som er gift eller lever i registreret partnerskab, kommer hurtigere i beskæftigelse end ufaglærte med de modsatte karakteristika. Delregionerne i Østdanmark I undersøgelsen defineres og inddeles Østdanmark i fem delregioner. Delregionerne har forskellige vilkår og udfordringer i relation til ufaglærte og ledighed. Blandt ledige ufaglærte, fylder ufaglærte med grundskoleuddannelse relativt mest i Vest- og Sydsjælland. Her er det 91% af de ufaglærte ledighedsperioder, der knytter sig til ufaglærte med grundskoleuddannelse, mens det kun er 67% i København/Frederiksberg. Generelt er ledighedsperioderne blandt ufaglærte længere i København/Frederiksberg end i de andre delregioner i Østdanmark, og de regionale forskelle ses tydeligst blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse. Samtidig er forskellen i ledighedsperiodernes længde mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse størst i København/Frederiksberg. Her er forskellen ca. 13 uger, mens den fx i Vest- og Sydsjælland kun er ca. 1 uge. Det er i København/Frederiksberg lidt mere almindeligt at afslutte ledighed til beskæftigelse inden for den samme branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, sammenlignet med de andre delregioner. Samtidig peger de statistiske analyser på, at forhold på det lokale arbejdsmarked påvirker sandsynligheden for at komme i beskæftigelse igen efter en periode som ledig. Hvis ufaglærte udgør en mindre andel på det lokale arbejdsmarked, er ledige ufaglærte længere tid om at komme i beskæftigelse efter en periode som ledig, og det samme gælder, hvis kommunen er relativ stor. Brancher og branchetilknytning Undersøgelsen viser, at en række brancher er overrepræsenterede blandt ledige ufaglærte, forstået på den måde, at brancherne udgør en større andel blandt de ledige, end de gør på arbejdsmarkedet generelt. Blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse er det brancherne Land- og skovbrug, Fødevareindustri, Hotel og Restaurant, Transport, Rengøringsvirksomhed og Institutionsarbejde. For ufaglærte med gymnasial uddannelse er det brancherne Hotel og restaurant, Rengøringsvirksomhed, Lægegerning, Institutionsarbejde, Organisationer og foreninger og Forlystelser, kultur og sport. Lidt under 60% af de ledige ufaglærte, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, bliver beskæftiget inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Kun lidt under 10% opnår beskæftigelse inden for en beslægtet branche. Ledighedsperioder, som afsluttes til beskæftigelse inden for den branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, er typisk kortere. Ufaglærte med tidligere beskæftigelse inden for brancher, der ofte benytter midlertidig hjemsendelse af medarbejdere (fx branchen Bygge og anlæg ), eller hvor branchespecifikke kompetencer kan være af central betydning (fx branchen Lægegerning ) kommer hurtigere i beskæftigelse igen. 8

9 Unge ufaglærte I undersøgelsen behandles unge ufaglærte i alderen år, som en særlig gruppe. Unge ufaglærte er ledige i kortere tid end ufaglærte i alderen år, men som det var tilfældet med ufaglærte i alderen 30-59, år har også unge ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse et forskelligt ledighedsmønster. Ledighedsperioderne er længere blandt unge ufaglærte med grundskoleuddannelse, og færre kommer fra uddannelse inden de bliver ledige, og færre går videre i uddannelse, efter at de har været ledige. Men til forskel fra ufaglærte i alderen år er ledighedsperioderne kortere blandt unge ufaglærte i København/Frederiksberg sammenlignet med de andre delregioner. Blandt de ledige unge ufaglærte, som kommer fra beskæftigelse, gælder, at mange kommer fra branchen Detailhandel, men også branchen Institutionsarbejde er central. Omtrent halvdelen af de ledige unge ufaglærte, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, bliver beskæftiget inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Det er lidt mindre end blandt ufaglærte i alderen år. Ledige unge ufaglærte med grundskoleuddannelse deltager oftere i beskæftigelsesrettede foranstaltninger end ledige unge ufaglærte med gymnasial uddannelse. Men når de deltager, er foranstaltningstrykket det samme for de to grupper. Foranstaltningstrykket siger noget om, hvor mange uger i løbet af ledighedsperioden den ledige har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning. Især foranstaltningstypen Særlige projekter og til dels Vejledning og afklaring bruges flittigt, mens foranstaltningstypen Uddannelse kun bruges i begrænset omfang. Sammenlignet med ikke-ufaglærte deltager ufaglærte oftere i foranstaltninger, når de er ledige, og ved deltagelse er foranstaltningstrykket også højere. Det peger på, at en relativ stor andel af den beskæftigelsesrettede indsats blandt unge retter sig mod unge ufaglærte ledige. Nogle starter også i støttet beskæftigelse, eller på revalidering. For ufaglærte med grundskoleuddannelse er det især private løntilskud og private fleksjob, der er i spil. Udfordringer i relation til ufaglærtes arbejdsmarked Resultaterne fra undersøgelsen kan sammenfattes i en række konkrete udfordringer, som jobcentrene skal have fokus på i indsatsen over for ledige ufaglærte: Ufaglærte med grundskoleuddannelse er længere tid om at komme i job efter en periode som ledig end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Det er især tilfældet i København/Frederiksberg. Det er en udfordring for jobcentrene at arbejde hen imod at få ufaglærte med grundskoleuddannelse lige så hurtigt i job som ufaglærte med gymnasial uddannelse. Ufaglærte med gymnasial uddannelse fortsætter i uddannelse, efter at de har været ledige i større udstrækning end ufaglærte med grundskoleuddannelse. Det gælder især blandt unge. Det er en udfordring for jobcentrene at arbejde hen imod, at flere ledige ufaglærte med grundskoleuddannelse fortsætter i uddannelse, efter at de har været ledige. 9

10 Ustabil arbejdsmarkedstilknytning synes at være særligt udbredt blandt et udsnit af ufaglærte med grundskoleuddannelse. De er oftere ledige og har svært ved at komme i beskæftigelse igen. Det er en udfordring for jobcentrene at kunne udpege denne gruppe på et tidligt tidspunkt, således at den beskæftigelsesrettede indsats kan tilpasses gruppens behov. Ledigheden er længere for ledige, der foretager et brancheskift, men ved nogle brancheskift er den mellemliggende ledighed kortere end ved andre brancheskift. Det er en udfordring for jobcentrene at være opmærksom på, hvor og hvornår et brancheskift kan være en fordel og ikke mindst til hvilken branche, skiftet skal foretages. Brancheskift kan være en nødvendighed for ledige, hvis deres tidligere branche er i krise på grund af fx lavkonjunktur eller stigende globalisering, hvor arbejdspladser flyttes til udlandet, og det derfor er svært at komme i beskæftigelse inden for branchen igen. Det er da en udfordring for jobcentrene at udpege brancheskift, som erfaringsmæssigt har vist sig at fungere, fx ved at mange ufaglærte tidligere har foretaget det pågældende brancheskift, eller brancheskift som erfaringsmæssigt har vist sig at have en kortere, mellemliggende ledighed. Ledighed som følge af midlertidig hjemsendelse er ikke nødvendigvis et udtryk for en svag arbejdsmarkedstilknytning, men er i mange tilfælde et forbigående fænomen, hvilket kan spille en rolle for den beskæftigelsesrettede indsats og valget af redskaber. Det er en udfordring for jobcentrene at kunne udpege, hvornår der er tale om midlertidig hjemsendelse eller reel længerevarende ledighed. Endvidere bør ledighed i forbindelse med midlertidig hjemsendelse ikke give anledning til overvejelser omkring brancheskift. Ledige ufaglærte med stærke branchespecifikke kompetencer vil i mange tilfælde være bedst tjent med at vende tilbage til samme branche for at kunne genanvende og videreudvikle de branchespecifikke kompetencer. Et brancheskift vil for denne gruppe ofte medføre, at de branchespecifikke kompetencer ikke kan anvendes fuldt ud. Det er derfor en udfordring for at jobcentrene at arbejde hen imod en tilbagevenden beskæftigelse inden for den gamle branche eller overveje brancheskift, hvor de branchespecifikke kompetencer vil kunne anvendes bedst muligt. 10

11 1 Om undersøgelsen Ufaglærte ledige udgør en stor del af det samlede antal ledige, og gennem de senere år har der været fokus på, at andelen af ufaglærte job er stadigt faldende. Samtidig har den langvarige højkonjunktur siden 1993 og indtil 2007 medført, at ufaglærte har haft gode beskæftigelsesmuligheder. Den økonomiske krise siden 2007 har medført, at ledigheden er steget igen også blandt ufaglærte. Formålet med undersøgelsen er at skaffe yderligere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked og især de ufaglærtes ledighed med henblik på at understøtte og udvikle indsatsen i jobcentrene i Østdanmark. Undersøgelsen belyser de ufaglærtes bevægelser på arbejdsmarkedet og herunder især, hvor ofte ledighedsperioder forekommer, deres længde, samt hvorvidt personer, der får job i nye brancher, har kortere eller længere ledighedsperioder. Formålet er at bidrage med viden om ufaglærtes jobmobilitet, også i relation til branchemobilitet, og dermed til et nuanceret billede af de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark, og med denne viden at kvalificere jobcentrenes indsats over for ledige ufaglærte. Undersøgelsen omfatter alle personer i aldersgruppen bosiddende i Østdanmark i perioden , men der sondres mellem Unge i aldersgruppen år og Øvrige personer i aldersgruppen år. Undersøgelsen bygger på sammenhængende arbejdsmarkedsforløb for hver enkelt person i perioden De sammenhængende arbejdsmarkedsforløb består for den enkelte person ofte af en række delforløb, og i undersøgelsen fokuseres på delforløb i Ledighed 2. Ledighedsforløb, hvor den ledige flytter til en anden kommune undervejs i ledighedsforløbet, indgår ikke i analysen. I definitionen af ledige er der ikke taget højde for matchkategorisering, og der sondres ikke mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. I undersøgelsen ses på bevægelser fra og til beskæftigelse, og det er derfor ikke relevant at udelukke nogen, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse. Termen ledige anvendes derfor i undersøgelsen som samlet betegnelse for målgruppen. Til hvert delforløb er knyttet oplysninger om, hvad der gik forud for det aktuelle delforløb, og hvad der følger efter. For delforløb i beskæftigelse er endvidere knyttet oplysninger om, inden for hvilken branche personen er beskæftiget. Selve undersøgelsen har fokus på delforløb som Ledig (i det følgende benævnt ledighedsperioder), deres varighed,og hvordan de afsluttes. Endvidere er der fokus på branchetilknytning henholdsvis før og efter en periode som ledig. Der gennemføres i undersøgelsen beskrivende og statistiske analyser af ledighedsperiodernes længde og afslutning. I de statistiske analyser fokuseres på længden af ledighedsperioderne, hvor der til forklaring af længden inddrages demografiske og socioøkonomiske fakto- 1 2 Personer over 60 år medtages ikke i analyserne på grund af aspekter i relation til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Øvrige mulige delforløb ud over Ledighed er Beskæftigelse som lønmodtager, Beskæftigelse som selvstændig, Uddannelse og Udenfor arbejdsstyrken, se Jensen og Christensen (2011) for en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget og konstrueringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. 11

12 rer for den enkelte person. Formålet er at undersøge, hvorledes disse faktorer påvirker sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Især sættes der i de statistiske analyser fokus på betydningen af branchetilknytning og branchemobilitet. 12

13 2 Ufaglærte med grundskole eller gymnasial uddannelse Hovedpointer Ufaglærte med grundskoleuddannelse er mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse, og når de er ledige, er de ledige i længere tid. Forskelle i aldersprofiler eller kønsprofiler mv. forklarer ikke hele forskellen. Flere ufaglærte med gymnasial uddannelse kommer fra uddannelse, og flere går videre i uddannelse, efter at de har været ledige. Lidt over halvdelen af de ledige, som kommer i beskæftigelse igen, kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Det er omtrent ens for ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Ledige, som kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, går kun ledige halvt så længe som ledige, der skifter branche. Det er omtrent ens for ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Tabel 2.1 Ledighedsperioder i perioden og deres gennemsnitlige længde Alle ledighedsperioder Ledighedsperioder blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse Ledighedsperioder blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse Ledighedsperioder i Østdanmark påbegyndt i perioden Antal I undersøgelsen fokuseres på ufaglærte i alderen år, og der sondres mellem ufaglærte med gymnasial uddannelse og ufaglærte alene med grundskoleuddannelse. Tabel 2.1 viser, hvor mange ledighedsperioder blandt årige i Østdanmark undersøgelsen bygger på og deres gennemsnitlige længde. Tabellen viser først alle ledighedsperioder under ét, og dernæst ledighedsperioder relateret til ufaglærte med hhv. grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Tabellen viser, at ufaglærte med grundskoleuddannelse står for hovedparten af de ufaglærtes ledighedsperioder, og at denne gruppe også oplever de længste ledighedsperioder. Ufaglærte med grundskoleuddannelse er i gennemsnit ledige i 39,6 uger, mens ufaglærte med gymnasial uddannelse er ledige i 34,3 uger, hvilket er omtrent samme varighed som ikkeufaglærte. Gennemsnitlig længde Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndt i perioden blandt årige i Østdanmark. Antal Gennemsnitlig længde Antal Gennemsnitlig længde ,5 uger ,6 uger ,3 uger 13

14 Forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse skyldes ikke forskelle i fx aldersprofiler eller kønsprofiler mellem de to grupper. De statistiske analyser i undersøgelsen peger entydigt på, at ufaglærte med gymnasial uddannelse kommer hurtigere i beskæftigelse, også når man tager højde for forskelle i fx køn, alder, civilstand, disponibel indkomst m.fl. Generelt er ufaglærte med grundskoleuddannelse mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Set over hele perioden har ca. halvdelen af ufaglærte med grundskoleuddannelse været berørt af ledighed i større eller mindre grad, mens det kun er hver tredje blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse. Samtidig har mere end fire gange så mange ufaglærte med grundskoleuddannelse end ufaglærte med gymnasial uddannelse været ledige i mere end halvdelen af tiden i perioden Ufaglærte med grundskoleuddannelse er altså mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Endvidere er ufaglærte kvinder mere berørt af ledighed end ufaglærte mænd, og indvandrere fra ikke-vestlige lande mere end personer med etnisk dansk baggrund. Det gælder for både ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Ledige ufaglærte kommer hovedsageligt fra beskæftigelse, og kommer videre i beskæftigelse igen, efter at de har været ledige. Dette fremgår af tabel 2.2, som dog også peger på, at ufaglærte med gymnasial uddannelse, på trods af, at der tale om personer i alderen år, i større udstrækning har været i gang med uddannelse, inden de blev ledige (13,3%) og fortsætter i uddannelse efter ledighedsperioden (11,3%). De tilsvarende tal for ufaglærte med grundskoleuddannelse er hhv. 3,6 og 3,3%. Tallene viser altså, at på trods af, at der er tale om ledige i alderen 30-59, så er det stadig muligt at få en relativt stor andel videre i uddannelse. Tabel 2.2 Hvor kommer de ledige fra, og hvad følger efter ledighed? Hvor kommer de ledige fra? Hvad går de ledige til? Gruppe Beskæftigelse Uddannelse Andet #) I alt Beskæftigelse Uddannelse Andet #) I alt Ikke-ufaglærte 68,4 7,1 24, ,4 4,3 31,3 100 Ufaglærte (grundskole) 70,9 3,6 25, ,9 3,3 33,8 100 Ufaglærte (gymnasial) 59,1 13,3 27, ,2 11,3 33,5 100 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndtes i perioden blandt årige i Østdanmark. #) Kategorien andet omfatter bl.a. Uden for arbejdsstyrken og Uoplyst og kan bl.a. skyldes, at personerne undervejs i ledighedsperiodens forløb falder uden for undersøgelsens aldersafgrænsning. Mere end halvdelen af dem, der var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, efter at de har været ledige, kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, mens hver tredje kommer i beskæftigelse inden for en helt anden branche (se tabel 2.3). Ledige, der kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, oplever væsentligt kortere ledighedsperioder end andre. Kun få kommer i beskæftigelse inden for en beslægtet branche i forhold til den branche, de tidligere var beskæftiget indenfor. Ledige, som kommer i beskæfti- 14

15 gelse inden for beslægtede brancher eller helt andre brancher, går ledige i mere end dobbelt så lang tid som dem, der kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Tabel 2.3 Ledighedsperioder, der afsluttes til beskæftigelse inden for Samme branche, Beslægtet branche eller en Anden branche, som personen tidligere var beskæftiget indenfor Ledighedsperioden, der i relation til tidligere beskæftigelse, afsluttes til beskæftigelsen inden for: Samme branche Beslægtet branche Anden branche Alle Gruppe Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Ikke-ufaglærte 56,6 14,4 6,4 25,9 32,7 30,2 100,0 20,8 Ufaglærte (grundskole) 57,8 15,1 4,4 29,9 34,4 34,9 100,0 23,1 Ufaglærte (gymnasial) 60,2 14,4 4,5 28,9 31,6 32,3 100,0 21,2 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. Ledighedsperioder med beskæftigelse både før og efter. Anden branche indeholder også uoplyst branche. Når man anskuer branchemobilitet på denne måde, så peger tabel 2.3 på, at ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse skifter branche i omtrent samme omfang, og at den længere ledighed, der ses i forbindelse med skift til andre brancher, gælder for begge grupper og for så vidt også for ikke-ufaglærte. Man skal dog være opmærksom, at dette resultat baserer sig på de ledighedsperioder, hvor de ledige var i beskæftigelse, før de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, efter de var ledige, idet det kun for denne gruppe er muligt at sammenholde branchetilknytning før og efter en periode med ledighed. 15

16 3 Delregionerne i Østdanmark Hovedpointer Ledighedsperioderne er længere, og der er flere af dem i København/Frederiksberg. Ledighedsperioderne er kortest i Vest- og Sydsjælland. Flere kommer fra uddannelse og flere går videre til uddannelse i København/Frederiksberg. Forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse er størst i København/Frederiksberg og mindst i Vest- og Sydsjælland. Blandt ledige ufaglærte udgør ufaglærte med grundskoleuddannelse den største andel i Vest- og Sydsjælland. Ledige ufaglærte er længere tid om at komme i job i større kommuner og i kommuner, hvor ufaglærte fylder relativt lidt på det lokale arbejdsmarked. I alle delregioner er ledigheden kortest blandt ledige, som kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. I undersøgelsen opdeles Østdanmark i fem til formålet definerede delregioner: København/Frederiksberg, Københavns omegn (inkl. Dragør og Tårnby Kommuner), Nordsjælland (inkl. Gentofte), Østsjælland og Vest- og Sydsjælland (inkl. Bornholm). En oversigt over kommunerne i de enkelte delregioner er præsenteret i bilag A. I tabel 3.1 præsenteres de fem delregioner kort i form af nogle få overordnede karakteristika. Tabel 3.1 Karakteristika ved borgere og delregioner i Østdanmark i Baseret på borgere i alderen år Delregion Antal borgere Gennemsnitsalder % indv. fra ikke-vest. % lang videreg. udd. % grundskole % gymnasial København/Frederiksberg ,6 13,6 15,1 15,3 9,0 Københavns omegn ,3 13,5 8,1 21,8 7,0 Nordsjælland ,9 7,5 13,5 16,1 8,0 Østsjælland ,2 7,1 7,5 18,5 6,9 Vest- og Sydsjælland ,6 5,1 3,3 25,9 4,7 Østdanmark i alt ,7 9,3 10,1 19,5 7,2 Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank. Note: Baseret på borgere i alderen år. Oplysninger fra Som det fremgår af tabel 3.1 er der forskelle delregionerne imellem. I København/Frederiksberg og Københavns omegn, er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande noget større end i de andre delregioner. Indbyggerne i København/Frederiksberg er typisk yngre, og flere har en lang videregående uddannelse. I Vest- og Sydsjælland er det kun lidt over 3% der har en lang videregående uddannelse. 16

17 De fleste ledighedsperioder forekommer i København/Frederiksberg og i Vest- og Sydsjælland både antalsmæssigt men også i forhold til befolkningsstørrelsen (se tabel 3.1). Længden af ledighedsperioderne er længst i København/Frederiksberg (37,2 uger) og i Københavns omegn (36,5 uger), mens den er kortest i Vest- og Sydsjælland (31,3 uger). Det er også i København/Frederiksberg, at forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse er størst. I København/Frederiksberg er ufaglærte med grundskoleuddannelse ledige ca. 13 uger længere end ufaglærte med gymnasial uddannelse, mens forskellen kun er ca. en uge i Vest- og Sydsjælland. I de øvrige delregioner er forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse ca. 5-6 uger. Generelt udgør ufaglærte med grundskoleuddannelse en større andel blandt de ledige i Vest- og Sydsjælland, hvor de udgør 38% af alle ledighedsperioder (91% af alle ufaglærte ledighedsperioder), mens de kun udgør 23% af alle ledighedsperioder i København/Frederiksberg (67% af alle ufaglærte ledighedsperioder). Derimod fylder ledige ufaglærte med gymnasial uddannelse relativt lidt i Vest- og Sydsjælland og noget mere i København/Frederiksberg. Tabel 3.2 Ledighedsperioder i perioden og den gennemsnitlige varighed Alle ledighedsperioder Ledighedsperioder blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse Antal Ledighedsperioder blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse Gennemsnitlig varighed i uger Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndt i perioden blandt årige i Østdanmark. Antal Gennemsnitlig varighed i uger Antal Gennemsnitlig varighed i uger København/Frederiksberg , , ,0 Københavns omegn , , ,0 Nordsjælland , , ,6 Østsjælland , , ,0 Vest- og Sydsjælland , , ,5 Der er også regionale forskelle i, hvad de ledige lavede før, de blev ledige, og hvad de kommer i gang med, efter de har været ledige (se tabel 3.3). Det er mere almindeligt at have været i gang med en uddannelse, inden man blev ledig, og tilsvarende at afslutte ledighedsperioden til videre uddannelse i delregion København/Frederiksberg end i de øvrige delregioner. Samtidig er det mere almindeligt i delregion Vest- og Sydsjælland at komme fra beskæftigelse, og tilsvarende at afslutte ledigheden til beskæftigelse end i de øvrige delregioner. En af forklaringerne på dette kan være, at midlertidig hjemsendelse af medarbejdere er mere udbredt i denne delregion som en konsekvens af erhvervsstrukturen 3. I tilfælde af midlertidig hjemsendelse vil ledigheden i mange tilfælde være forbigående. 3 Midlertidig hjemsendelse er almindeligt inden for sæsonbetonede brancher og brancher, der er mere afhængig af vejrlig, 17

18 Tabel 3.3 Hvor kommer de ledige fra, og hvad følger efter ledighed? Hvor kommer de ledige fra? Hvad går de ledige til? Gruppe København og Frederiksberg Beskæftigelse Uddannelse Andet I alt Beskæftigelse Uddannelse Andet Ikke-ufaglærte 61,9 10,4 27, ,0 5,7 33,3 100 Ufaglærte (grundskole) 62,5 4,7 32, ,5 4,2 40,3 100 Ufaglærte (gymnasial) 55,5 15,6 28, ,6 13,1 34,3 100 Københavns omegn Ikke-ufaglærte 68,8 5,7 25, ,0 3,6 33,4 100 Ufaglærte (grundskole) 68,8 3,1 28, ,5 2,8 36,7 100 Ufaglærte (gymnasial) 61,2 11,0 27, ,6 9,0 34,4 100 Nordsjælland Ikke-ufaglærte 68,9 5,6 25, ,9 3,5 32,6 100 Ufaglærte (grundskole) 71,0 3,4 25, ,2 3,2 34,6 100 Ufaglærte (gymnasial) 61,7 10,0 28, ,8 8,7 34,5 100 Østsjælland Ikke-ufaglærte 71,7 5,4 22, ,6 3,6 30,8 100 Ufaglærte (grundskole) 73,0 3,2 23, ,4 3,0 33,6 100 Ufaglærte (gymnasial) 63,0 11,5 25, ,7 9,8 32,5 100 Vest- og Sydsjælland Ikke-ufaglærte 74,9 5,3 19, ,4 3,5 27,1 100 Ufaglærte (grundskole) 77,1 3,4 19, ,1 3,1 27,8 100 Ufaglærte (gymnasial) 64,2 12,3 23, ,5 11,1 29,4 100 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. Bemærk: Kategorien Beskæftigelse omfatter alene lønmodtagere, mens selvstændigt erhvervsdrivende indgår i kategorien Andet. I alt Den statistiske analyse peger på, at ledige ufaglærte er længere tid om at komme i beskæftigelse i større kommuner. Resultaterne peger også på, at ledige ufaglærte er længere tid om at komme i beskæftigelse i kommuner, hvor de ufaglærte fylder relativt mindre på det lokale arbejdsmarked. Dette kan også hænge sammen med den lokale erhvervsstruktur generelt. Når man alene fokuserer på personer, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som afslutter deres ledighed til beskæftigelse igen, synes der ikke at være markante regionale forskelle i andelen, der returnerer til beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, ud over en lidt højere andel i København/Frederiksberg. Der er heller ikke væsentlige regionale forskelle i ledighedsperiodernes længde for denne gruppe og længden følger samme mønster som i tabel 2.3, hvor den korteste ledighedslængde forekommer ved returnering til samme branche. Samlet set peger dette på, at delregionerne i store træk ligner hinanden, når man kigger på det afgrænsede udsnit af ledighedsperioder, hvor den ledige er i beskæftigelse både før og efter. 18

19 4 Hvem kommer hurtigt i job? Hovedpointer Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse falder, jo længere tid den ufaglærte går ledig. Ledige ufaglærte mænd og kvinder kommer overordnet set lige hurtigt i beskæftigelse. Men når det handler om at komme i beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, kommer kvinder dog hurtigere i beskæftigelse end mænd. Når det handler om beslægtet branche eller en anden branche, kommer mænd hurtigere i beskæftigelse end kvinder. Ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte med etnisk dansk baggrund. Men når det handler om at komme i beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, kommer ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund dog hurtigere i beskæftigelse end ledige ufaglærte med etnisk dansk baggrund. Ledige ufaglærte, der er yngre, har flere børn eller er gift/registreret partner kommer hurtigere i beskæftigelse end ledige ufaglærte, der er det modsatte. I forbindelse med undersøgelser af ledighedsperioder og deres længde finder man typisk, at afgangsraten fra ledighed (dvs. sandsynligheden for at komme i job) falder, jo længere tid man går ledig. En høj afgangsrate betyder, at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse. Dette gælder også i denne undersøgelse, hvilket fremgår af figur 4.1, som viser afgangsratens udvikling i løbet af ledighedsperiodernes længde 4. Som figuren viser, er afgangsraten høj i starten af ledighedsperioden, men falder støt igennem hele ledighedsforløbet. 4 Afgangsraten er sandsynligheden for at forlade ledighed på et givet tidspunkt, givet at personen ikke har forladt ledighed inden dette tidspunkt. Afgangsraten benævnes også hazardraten. 19

20 Figur 4.1 Afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Ufaglærte ledighedsperioder blandt årige For at belyse afgangsraten fra ledighed er der gennemført en statistisk analyse af ledighedsperiodernes længde, hvor der i analysen er inddraget en række demografiske og socioøkonomiske faktorer for den ledige. Disse faktorer inddrages for at medvirke til at forklare ledighedsperiodernes længde for den enkelte. Et udsnit af resultaterne fra analysen præsenteres i tabel 4.1 i form af en række udvalgte demografiske og socioøkonomiske faktorers betydning for ufaglærtes afgangsrate fra ledighed til beskæftigelse. Der er ikke umiddelbart forskel på, hvor hurtigt ufaglærte mænd og kvinder kommer i job (se tabel 4.1). Derimod betyder en højere alder en lavere afgangsrate, mens et højere antal børn betyder en højere afgangsrate fra ledighed. Både fraskilte personer og personer med en anden civilstand end det at være gift/registreret partnerskab oplever en lavere afgangsrate end personer, der er gift og/eller lever i registreret partnerskab. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har en lavere afgangsrate fra ledighed end personer med etnisk dansk baggrund og indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund. 20

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Baggrundsrapport Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Baggrundsrapport

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Sygefravær i Syddanmark:

Sygefravær i Syddanmark: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Sygefravær i Syddanmark: Hvordan har sygefraværet udviklet sig? Hvem er sygedagpengemodtagerne?

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Ledige unge på Lolland

Ledige unge på Lolland Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere