VAGN SKOVGAARD-PETERSEN
|
|
- Camilla Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VAGN SKOVGAARD-PETERSEN 31. maj april 2006 Vagn Skovgaard-Petersen var medlem af det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie fra 1978 og dets forstander fra 1995 til Med ham er den mest alsidige og kompetente skole- og uddannelseshistoriker i Danmark gået bort. Vagn Skovgaard-Petersen blev født i præstegården i Emmerlev, og det er sagt, at der er et væld af gejstlige i den familiemæssige baggrund. Efter folkeskole i Roholte og mellem- og realskole i Hylleholt kom Vagn til Haslev gymnasium, hvor han blev student Han studerede historie og latin på Københavns Universitet og var og underviser på Krebs skole og også en tid lærer i en landsbyskole. Vagn blev cand.mag. i I 1956 havde han giftet sig med præstedatteren Inge Edinger Balle, der, som han, blev cand.mag. i historie og latin. Efter nogle år som lærer på Rødovre Statsskole og som lektor ved Historisk Institut på Københavns Universitet blev han i 1967 afdelingsleder på det nyoprettede Institut for Dansk Skolehistorie på Danmarks Lærerhøjskole. Lederen her, Roar Skovmand, som blev Vagns gode ven og mentor, var professor i Nordens historie. På Danmarks Lærerhøjskole blev Vagn i 32 år. Efter at Roar Skovmand var gået af i 1978, blev hans professorat ændret til et professorat i historie, med særligt henblik på dansk skolehistorie, og i 1980 blev Vagn professor og leder af instituttet, indtil det 12 år senere, i 1992, blev fusioneret med Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning. Vagn gik af i Samme år som Institut for Dansk Skolehistorie blev nedlagt, 1992, var han initiativtager til og den vedholdende kraft bag oprettelsen af Dansk Skolemuseum, som blev oprettet i Her fik han kontor og fungerede i sit otium som en uformel konsulent for museet. Igennem 1970 erne og -80 erne udviklede der sig omkring Roar Skovmand og Vagn et unikt forskningsmiljø ved Institut for Dansk Sko-
2 Vagn Skovgaard-Petersen 277 lehistorie. Hver dag mødtes alle medarbejdere kl. halv ti til kaffe og drøftelse af forskningsspørgsmål såvel som politiske, skolepolitiske og kulturelle begivenheder. Ved kollokvier gennemgik man hinandens tekster til kommende artikler: specielt vigtig var gennemgangen af manuskripter til kommende doktorafhandlinger. Jeg har ikke senere mødt et miljø, som var så forpligtet på at kvalitetssikre hinandens videnskabelige produktion som dette. Akkuratesse i tekst og dokumentation var noget, der blev prentet ind i alle deltagerne både af Skovmand og af Vagn. Det særprægede ved dette miljø var også, at det var grundtvigsk præget. Ikke bare Skovmand, men næsten alle medarbejdere var grundtvigianere eller grundtvigsk inspirerede. Selv om Vagn var latinskolens og den klassiske dannelses mand, var han overbevist om de værdier, der lå i den grundtvigske folkelighed. Han forenede derved en klassisk humanistisk dannelsestænkning med en folkelig forståelse. Det kunne forekomme paradoksalt, men paradokset befandt sig nok mere hos andre end hos Vagn. En af de faktorer, der gjorde forskningsmiljøet unikt, var dets forbindelse med Selskabet for Dansk Skolehistorie, en bevidst konstruktion. Instituttets forskning var underlagt Lærerhøjskolens mål at være til folkeskolens tarv men ved hjælp af Selskabet blev der skabt mulighed for at tage initiativer, der havde et langt videre perspektiv end Instituttets. Vagn blev sekretær i Selskabet fra dets begyndelse i 1966 og dets formand ti år senere frem til Han blev redaktør af Selskabets Årbog, fra den udkom første gang i 1967 og derefter med enkelte afbrydelser helt frem til 2005, altså et næsten 40-årigt forløb som redaktør. I Institut og Selskab finder vi de mange spor fra Vagns professionelle virksomhed han var i en del år både institut og selskab. Han skabte sig her et netværk af usædvanlige dimensioner. Historikere skal være opmærksomme på, at han opererede inden for to fag historie og pædagogik og at han var en glimrende formidler, som kunne kommunikere sin viden og sit budskab ud til vidt forskellige kredse på en munter og afslappet måde. Han havde derfor venner og bekendte i alle dele af skole- og uddannelsessystemet, ligesom han havde det i både arkivkredse, i museumsverdenen, i lokalhistoriske samfund og i universiteternes forskningsmæssige og pædagogiske miljøer. Hans mange tillidsposter viser omfanget og alsidigheden i hans interesseområder. Jeg vil her blot nævne hans medlemskab af bestyrelserne for Gentofte Børnevenner og Jægerspris socialpædagogiske Seminarium samt skolerådet for Sct. Lucas Stiftelses Sygeplejeskole. Han havde et stærkt nordisk engagement. Midt i 1960 erne var han sekretær i en nordisk ekspertkomité om historieundervisning, og han var leder af
3 278 Nekrolog Foreningen Nordens historiske fagnævn og sekretær i den Letterstedske Forening. Jeg rejste en del sammen med Vagn i de nordiske lande på grund af forskellige projekter, vi var med i, og jeg bemærkede det meget tillidsfulde forhold, der altid meget hurtigt opstod mellem nordiske kollegaer og Vagn. Hertil bidrog både hans kompetence, men også hans organisatoriske talenter. Der kunne ligefrem være en slags akademisk broderskabspræg efter svensk skik over forholdet, som et brev fra en finsk professor i pædagogik illustrerer. Han skrev til Vagn i begyndelsen af 1980 erne, og benyttede da som indgangshilsen betegnelsen»broder!«vagn påtog sig et stort ansvar for at opbygge udforskningen af det danske skole- og uddannelsessystem. Det skete ved at sørge for systematisk sikring, indsamling og registrering af skolearkivalier og skolers museumsgenstande, og ved at formidle denne viden til omverdenen, så også andre kunne få glæde af materialet. Resultaterne kan vi se bl.a. i de mange registraturer, der udkom i Instituttets og Selskabets regi under Vagns ledelse. Mest omfattende var registraturen over det skolehistoriske materiale i Landsarkivet for Sjælland fra 1971, Rigsarkivet 1978 og Landsarkivet for Nørrejylland Jeg underviste gennem mange år sammen med Vagn i studiekredse, i kursusundervisningen og i kandidatuddannelsen. Vagn var en god lærer, vidende, inspirerende, udfordrende, nogen gange lidt ironisk drillende, men altid meget venlig. De mange, som kom i kontakt med ham, både studerende og kollegaer har fortalt om hans varme og venlighed og given sig tid til en ægte samtale, hvor han var den opmærksomme lytter. Han kunne dog også være skarp, når han selv blev udfordret, og han gik ikke af vejen for at tage en kamp som medlemmer af Dansk Historisk Fællesforening oplevede det i 1991, hvor han sammen med Erland Kolding Nielsen skrev en artikel i Jyllands-Posten forud for årets generalforsamling i august og anklagede Vagn Dybdahl for at søge at tage livet af den forening, han selv var formand for. Vagn Skovgaard-Petersen efterlader sig en omfattende videnskabelig produktion, der foruden Danmarkshistorie generelt vedrører skolesystemets udvikling centralt og lokalt, undervisning specielt historiefagets funktion i gymnasiet og folkeskolen samt dannelsesbegrebet. Hans produktion kan følges i detaljer i den bibliografi, som blev udarbejdet i hans festskrift fra 1991 og dens fortsættelse 10 år senere i den skolehistoriske hilsen til Vagn i 2001, begge udgivet af Selskabet for Dansk Skole- og Uddannelseshistorie. Det er kun muligt for mig her at
4 Vagn Skovgaard-Petersen 279 tage enkelte publikationer op, som jeg mener må have specielt historisk interesse. Desværre er de fleste af Vagns mange oppositionsindlæg upublicerede. De arbejder, jeg tager op, følger et bestemt spor. I forordet til sin disputats fra 1976: Dannelse og demokrati. Fra latin- til almenskole. Lov om højere almenskoler 24. april 1903, fremsætter Vagn en slags program for sin afhandling, et program, som jeg mener også har været styrende for hans virksomhed i de efterfølgende år. Han skriver her:»en særlig tilskyndelse til interessen for skolen og dens udvikling har jeg fået gennem mødet med en række lærere. Skulle bogen her dediceres nogen, skulle det være den kloge lærer.«og den kloge lærer er ifølge Vagn ikke bare at finde bag katederet, men også på Folketingets talerstol, i forsamlinger og foreninger, det vil sige danske fællesskaber, herunder hjemmet overalt hvor man kan finde nogen, som vil noget med sine medmennesker og sit samfund. Den sidste publikation, om lærerseminariernes historie, som Vagn udgav det var i 2005 gav han titlen: For at blive en god lærer. Når jeg i dag ser omtalen af den kloge lærer i forordet til hans disputats, bliver jeg klar over, at det er mellem disse to betegnelser, vi skal finde Vagns engagement som historiker og pædagog. En af Vagns karakteristikker af en god historieforsker var, at han eller hun må løbe op og ned af en abstraktionsstige. Det viser han eksemplarisk i sin doktorafhandling, som han indleder med en omtale af latinskolen set gennem tidligere elevers beretninger. Herefter skifter billedet til statistiske oplysninger om antallet af skoler, lærere osv. Som han et sted udtrykker det:»opgaven er foreløbig den i kort begreb at sandsynliggøre påstanden om en kulturel ekspansion så vidt muligt belagt med tal.«(s. 50). Man mærker samfundsvidenskabernes indflydelse på historikeren. Men så er han på vej ned ad abstraktionsstigen igen. I afslutningen på afsnittet om kulturel aktivitet skriver Vagn:»Et antiklimaks fra hverdagslivet kan derfor nok til slut være på sin plads. I en annonce i Politikken den 30. august 1896 løses tilsyneladende alle problemerne:»almindelig Dannelse. Under dygtig Vejledning bibringes Voksne den almindelige Dannelse i forholdsvis kort Tid««! Skrivestilen er klar, ukunstlet (aldrig fremmedord hvis man kunne undgå det, en arv fra Skovmand), men samtidig faktuel, med en personlig tone, der kan vibrere af tilbageholdt humor eller distancerende ironi, som i det ovennævnte tilfælde. I afhandlingen udvikler han de to begreber, som er styrende i afhandlingsarbejdet: dannelse og demokrati. Mellem de to begreber ligger et spændingsfelt, siger Vagn, hvor forskellige modsætninger krydser hverandre: kvantitet kvalitet, folkekultur finkultur, etc. I sit forsknings-
5 280 Nekrolog materiale fra tiden omkring år 1900 mødte Vagn en række mænd, som befandt sig i dette spændingsfelt; et tankekollektiv, som blev ved med at fascinere ham: mænd som Kristian Kroman, V. Pingel, C.N. Starcke, Martin Hammerich, M. Cl. Gertz, Georg Bruun og Johan Ottosen alle var de blandt de kloge lærere, som Vagn bar med sig resten af livet. Flere af dem skrev han artikler om i tidsskrifter og biograferede i Dansk Biografisk Leksikon. Vagns brug af begrebet dannelse blev senere kritiseret af Birgitte Possing i hendes afhandling Viljens styrke, om Nathalie Zahle (1992). Possing mener (s. 102), at definitionen af dannelsesbegrebet er tynd, da Vagn ikke kommer det nærmere, end at det rummer en ægte forestilling om, at dannelsesbegrebet skulle skabe fællesskab og ikke markere skel. I 2002 tager Harry Haue Possings kritik op i sin doktorafhandling: Almendannelse som ledestjerne Vagn var for øvrigt opponent på begge afhandlinger. Haue giver ikke Possing helt ret i sin kritik, da han har fundet en definition af dannelse, udtrykt af M.A. Goldschmidt, som han mener, at Vagn tilslutter sig. Jeg mener, at ingen af de to egentlig så, hvad Vagn var ude på. Begrebet dannelse defineres ikke i Vagns afhandling ud fra et bestemt indhold, men ud fra den fortløbende proces, som begrebet indgår i, i det politiske spil om skolestrukturen, som finder sted omkring århundredskiftet. Egentlig burde Vagns afhandling have haft titlen Demokrati og dannelse, ikke Dannelse og demokrati, fordi det politiske spiller en så afgørende rolle i den tænkning om dannelse, som Vagn her trækker frem. Hvordan hænger da det demokratiske sammen med den klassiske dannelse, som de fleste af Vagns skolemænd og politikere var udsprunget af? Der var en forbindelse jeg har fundet den mest prægnant udtrykt hos en norsk forkæmper for den klassiske dannelse i anden halvdel af 1800-tallet filosofiprofessoren ved Kristiania Universitet, Marcus Jacob Monrad. Monrads opfattelse var, at folket selv måtte forvalte sin dannelse:»denne kan ikke påføres folket på paternalistisk vis, og de såkalt dannede klasser verken kan eller skal komme uberørt fra møtene med folkets selvbevissthet«. Efter min mening er det konsekvenserne af dette møde, Vagns skolemænd tog omkring år 1900, og som Vagn selv har taget til sig i sin interesse for det folkelige Danmark. Vagns næste store historiske arbejde blev femte bind af Gyldendals Danmarkshistorie, fra 1985, redigeret H.P. Clausen og Søren Mørch. Værket omfatter tiden mellem to store katastrofer, 1814 og1864. Som Vagn skriver:»1814 var et chok, 1864 var et smerteligt sår, men med et håb om genforening og med en stilfærdig lettelse over, at Danmark nu fra grænse til grænse var et nationalt dansk område«. Er her ikke en
6 Vagn Skovgaard-Petersen 281 hørupsk resignation? Samme holdning finder man også i et utrykt manuskript fra 2002:»Da Danmark blev nationalstat«. Her fremhæver han tiden efter 1864 som nationalstatens fødsel, en tid, hvor det nationale blev en katalysator for ny energi med tro på folkets fremtid på grundlovens betingelser, og hvor det i den nationale idé ikke er staten, men folket, som er i centrum. I Vagns Danmarkshistorie er det et hovedsynspunkt, at Danmark blev bundet bedre sammen i de fællesskaber, som voksede frem i samfundet i løbet af de 50 år, som perioden varede. Det er tankevækkende, at latinskolen og universitetet fylder så lidt i fremstillingen. Vagn arbejdede med historiefaget også på andre måder end ved at skrive historie. Jeg har nævnt Foreningens Nordens historiske fagnævn og den nordiske ekspertkomite for historieundervisning. Han var desuden formand for Historisk Samfund , for Dansk Historisk Fællesforening og igennem 1960 erne bestyrelsesmedlem i Historielærerforeningen for gymnasier og seminarier. Mest omfattende var hans arbejde som medlem af Undervisningsministeriets læseplanudvalg for folkeskolens historieundervisning i Udvalget var nedsat af Bertel Haarder, og havde Verner Bruhn som formand. Jeg ved gennem Verner Bruhn, at det var Vagn, der udarbejdede indledningen med de generelle synspunkter, selvfølgelig efter samråd med de øvrige i udvalget og stilen er hans. Som i Danmarkshistorien skriver han sig ind i et koncept, som er givet på forhånd denne gang den borgerlige regerings aversion mod den materialistiske historieopfattelse, som den fandt udtrykt i den tidligere undervisningsvejledning fra Undervisningsvejledningen fra 1984 har en meget omfattende generel indledning. Man mærker, at her er en, som har noget på hjerte. Det, som karakteriserede den, var, at faget skal styrke elevernes identitet og give dem forestillinger, som knytter dem til de fællesskaber og samfund, som de lever og virker i. Historiefaget kobles til en opfattelse af demokratiet som et sæt rammer og regler til løsning af sociale og politiske magtkampe demokrati som en lydhør udveksling af synspunkter og erfaringer. Undervisningsvejledningen slår med syvtommersøm fast, at historiefaget har en viden bl.a. om kronologi og at dansk historieundervisning skal inddrage Færøerne, Grønland og Island sammen med det øvrige Norden, skal give viden om det danske mindretal og udvandrersamfundet uden for landet grænser og om indvandrere og mindretal her i landet. Undervisningsvejledningen blev afløst ni år senere i 1993/94 af en ny, der undsagde både vidensaspektet og kronologien som bærende elementer i faget.
7 282 Nekrolog I de seneste år fik Vagn lejlighed til at formidle sin store viden om institutioner og personligheder i specialpublikationer om dansk forvaltning dels i Dansk Forvaltningshistorie bind 2, Folkestyrets forvaltning fra 1901 til 1953, som kom i 2000 under redaktion af Tim Knudsen; dels i Kvalitetens vogter. Statens tilsyn med gymnasieskolerne , som blev udgivet af Undervisningsministeriet i anledning af 150-året for undervisningsinspektionens oprettelse. I begge publikationer skriver Vagn om skolens styrelse, med overlegent overblik, sagligt, og i en næsten fortællende stil. Her ser jeg på mange måder en kulmination på de mange års historiske forskning, hvor det administrative materiale var et hovedgrundlag for forskningen, og hvor han på dette grundlag kunne trække de særlige dannelsesdemokratiske tendenser frem, som har præget den danske skoleforvaltnings traditioner. Vagns sidste publikation var som nævnt For at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder. Den kom i 2005 som første bind i serien Dansk Læreruddannelse 1-3, udgivet af Selskabet for Dansk Skolehistorie. Vagn redigerede værket sammen med Erik Nørr, og han skrev selv afsnittet om perioden og afslutningskapitlet:»meningen med en læreruddannelse en afsluttende refleksion«. Her kommer Vagn ind på et begreb, som han fokuserede på i de sidste år af sin virksomhed dygtighedsbegrebet. Vagn havde taget det op i en festskriftartikel til Torstein Harbo i Oslo i Her siger han, at i tider, hvor dannelsesbegreber bliver fattige på indhold, abstrakte og ideologiske, uden betydning for udformning af virkeligheden, da må dygtigheden indarbejde et dannelsesperspektiv. Han peger på almenskolereformen i 1903 som det tidspunkt, hvor dygtighed trådte til med et konkret og livsnært tilbud. Hans ord om dygtighed, som han udvikler i begge de nævnte publikationer, ligger helt i tråd med afskedsforelæsningen på Danmarks Lærerhøjskole den 30. august 1999, trykt i Uddannelseshistorie samme år. I sin egen undervisning af lærere på DLH havde han lagt vægt på tre begreber, siger Vagn, begreber, der ville videreudvikle dygtighedsbegrebet fra 1903: omhu, overblik og originalitet omhu i detaljen, overblik ved kritisk-historisk distance, samt originalitet det ualmindelige, det overraskende. Alt dette, mener Vagn, vil gøre os til dygtige medmennesker i artiklen fra 1997 sammenfattet i begreberne virtus et humanitas. Vagn fik stor betydning både som kollega, forsker og ven. Han ønskede egentlig ikke at præge nogen det hørte med til hans livsholdning, men han kom til at præge mange med sin store viden og sin menneskelige varme. Gennem sin centrale position og mangeårige virksomhed som forsker og formidler, og gennem sit historiesyn, der satte det
8 Vagn Skovgaard-Petersen 283 folkelige og demokratiske i centrum af en konsensussøgende linje, satte han også sit dybe præg på skole- og uddannelseshistorien som forskningsfelt. Går nye generationers historikere andre veje i udforskningen af dansk skolehistorie, kan de gøre det på det solide empiriske fundament, som Vagn var med til at bygge op. Ingrid Markussen
Indledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereVores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen
Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereAARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE
AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs mereJP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee
JP Århus 20.10.2007 JP Århus Side 14 1717 ord artikel-id: e0bb2cee Hang til herregårde Interview: Carsten Porskrog Rasmussen Lektor i historie, Carsten Porskrog Rasmussen har som underviser, forfatter
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereI bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet
Læs mereSkole Hjem Nr. 189 December 2006
Skole Hjem Nr. 189 December 2006 1 Afsked Det er ikke første gang og bliver måske heller ikke sidste gang i dette skoleår, at vi i Kontakt må skrive om afsked. Det skyldes hovedsagelig, at flere nu har
Læs mereFordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte
gdette hæfte giver ad ang til videoerne Fordyb dig i Bibelens fortælling Videoer med Bibelens fortælling Studiehæfte til samtale og fordybelse 50 år med Bibellæser- Ringen Studiemateriale til Bibelens
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mereHvad skal vi med fransk
Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som
Læs mereDANSK SKOLEMUSEUM ER LUKNINGSTRUET
[1] DANSK SKOLEMUSEUM ER LUKNINGSTRUET Åbent brev til kultur- og uddannelsespolitikere Har du gået i skole? Har verdens bedste uddannelsessystem ikke plads til sin historie? Støt det lukningstruede Dansk
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs mereNyt og noter. Rubert H ellner
Nyt og noter Selskabet for dansk Skolehistvrie nåede i sit første leveår kun op på 90 medlemmer, et lidet imponerende tal. Men efter at første årgang af Arbog for Dansk Skolehistorie var udkommet i efteråret
Læs mereKvindelig Meningsdanner
Kvindelig Meningsdanner Kursus for kvinder med minoritetsbaggrund 1 På dette kursus kan du møde: Du vil selvfølgelig møde de andre spændende deltagere på kurset. Men ud over dem, vil du også møde en række
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereI er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.
DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mere12. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Markus 7, 31-37
12. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Helligsø Markus 7, 31-37 Herre, luk mine ører op, så jeg hører dit ord. Luk mine øjne op. Så jeg ser din herlighed. Lær mig at tage hver dag som en gave fra dig.
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereHvad er det, der skal virke?
Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt
Læs mereEtnisk Jobteam i Odense Kommune
Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereI BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00
I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00 Del: Mange kommuner ved ikke, om borgerne er tilfredse med ældrepleje,
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereVALLENSBÆK LÆRERKREDS
Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mere9. søndag efter trinitatis 2. august 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs mere