Tilsynsrapport. Anmeldte tilsyn p socialpsykiatriske botilbud

Transkript

1 Randers Kommune - Psykiatriafdelingen Tilsynsrapport Anmeldte tilsyn p socialpsykiatriske botilbud 2009 Oktober 2009 Side 1 af 55

2 Indholdsfortegnelse 1 Form l med tilsynet 5 2 Tilsynsrapportens opbygning 5 3 Metode Overordnet materiale som har indg et i tilsyn Tilsynets varsling 6 4 Dialogmłde med ledergruppen for bostederne Visitation og overgang til Retningslinjer og procedurer Personaleforhold 7 5 Bostedet Vesterbo ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring 13 6 Stłttecenter Nłrrebrogade ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning p sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring 19 7 Stłttecenter Sj llandsgade ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet 20 Side 2 af 55

3 7.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring 23 8 Forsorgstilbuddet bo ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring 29 9 Paderuphus ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring Solstr len Guden centret ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring Młllestenen ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring Bakkehjłrnet og Solsorten 45 Side 3 af 55

4 12.1 ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring Stuen Kollektivhuset ResumØ Bem rkninger og anbefalinger Opfłlgning fra sidste tilsyn Oplysninger om tilbuddet Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Kvalitetsudvikling og sikring 55 Side 4 af 55

5 1 Form l med tilsynet Tilsynet har til form l i henhold til Lov om retssikkerhed og administration p det sociale omr de 15 og 16 at varetage kommunens forpligtelse til at fłre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver lłses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og p rłrende indsigt i den p dagogik, omsorg og trivsel der leveres fra hver enkelt institution. 2 Tilsynsrapportens opbygning Rapporten samler afrapportering af tilsynet med 9 socialpsykiatriske botilbud i Randers Kommune. Hver af de 9 botilbud beskrives for sig, men med samme fokus og dermed mulighed for benchmarking mellem de enkelte steder. Til forskel fra tilsynsbesłgene de foreg ende r, er der i r indledt med et opstartsog dialogmłde med ledergruppen med deltagelse af forstanderen for De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB) i Randers og ledere fra de enkelte bosteder heriblandt de tilbud, som organisatorisk er tilknyttet ldreafdelingen. Rapporten er bygget op om fłrst dialogmłdet med ledergruppen derefter afrapportering fra de ni botilbud. Hvert afsnit vedrłrende det enkelte botilbud indledes med resumø, bem rkninger og anbefalinger fra tilsynet samt en opfłlgning p sidste tilsynsbesłg. 3 Metode Da der endnu ikke eksisterer en bekendtgłrelse vedrłrende tilsyn p de sociale institutioner, er der for s vidt vide rammer, s rligt for metode i forbindelse med tilsyn. I Randers Kommunes Psykiatriafdeling har man valgt, at der i r udelukkende skal gennemfłres anmeldte tilsynsbesłg p samtlige socialpsykiatriske botilbud i Randers Kommune. Der har v ret enighed om, at der l gges v gt p en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, samtidigt med at tilsynet er en kontrol med det enkelte botilbud. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesłgene set ud som fłlger: Opstarts og dialogmłde med leder. Dialogmłde med deltagelse af medarbejdere og daglig leder. Dialogmłde med beboere hvis dette har v ret muligt. Side 5 af 55

6 Rundvisning og lłbende dialog med beboere. Feedback til leder (og eventuelt medarbejdere). Der har deltaget 2 konsulenter, hvoraf den ene har słrget for at tage fyldige notater af dialogmłder s vel som observationer ved rundvisning. Rapporten har v ret sendt ud til den enkelte institutionsleder med henblik p i forbindelse med faktuelle misforst elser m.v. rettelser Det skal bem rkes, at beboernes forskellige kognitive evner har betydning for, hvorvidt og i hvilken grad de er i stand til at vurdere og stille krav til bostederne. Dette afspejler sig blandt andet i, hvilken udstr kning beboerne er i stand til at formulere egentlig kritik af forholdene. Der tages hłjde for dette i tilsynets resumø og vurdering af bostedernes forhold. 3.1 Overordnet materiale som har indg et i tilsyn Randers Kommunes overordnede Kvalitetsstandard for socialpsykiatrien. Randers Kommunes bruger- og p rłrendepolitik, Randers Kommunes interne retningslinjer vedrłrende magtanvendelse, vejledning og skabelon til brug for udarbejdelse af 141 handleplan, KABOGA et handleplansredskab for borgere med sindslidelse, der bor i et botilbud, tilg ngeligt materiale p Tilbudsportalen. 3.2 Tilsynets varsling Oversigt over tidspunkter og organisering af tilsynsbesłgene er sammen med informationsskrivelse til henholdsvis beboere og medarbejdere sendt ud til den enkelte institutionsleder ca. 1 m ned inden tilsynsbesłget. Der er endvidere gennemfłrt forberedende telefonsamtaler med den enkelte institutionsleder, hvor det bl.a. er drłftet hvorledes vi bedst muligt f r repr senteret beboere i dialogmłder/interviews. Det har ikke altid v ret muligt at tale med mere end 1-3 beboere, da sindslidende ofte er utrygge ved fremmede. Et enkelt sted ( bo) łnskede ingen af beboerne at deltage aktivt i tilsynsbesłget. 4 Dialogmłde med ledergruppen for bostederne I mods tning til de foreg ende r blev tilsynet med bostederne i r indledt med et opstartsmłde med ledergruppen (9. september 2009), hvor forstander for De Socialpsykiatriske Bosteder og lederne (eller stedfortr dere) for de forskellige botilbud młdtes med tilsynets repr sentanter for at f en status p udviklingen p bostederne siden sidste tilsyn. Nedenst ende afsnit ( ) afspejler information gengivet p młdet med ledergruppen. Side 6 af 55

7 4.1 Visitation og overgang til 85 Visitation til de forskellige tilbud foretages af samme sagsbehandler p baggrund af den enkelte beboers grad af psykisk lidelse og somatiske tilstand. Der tales om, at der kan v re behov for en servicedeklaration i forhold til de forskellige bosteder, da det i hłj grad er op til sagsbehandlerens dłmmekraft og erfaringer frem for jura/politik. Der er alligevel enighed om, at sagsbehandleren forst r og kender de forskellige tilbud og deres profiler. Der visiteres i henhold til 85. I botilbuddene er man fortsat optaget af overgangen til 85. Lederne opfatter stadig paragraffen som ny, men idøen bag paragraffen (styrkelse af beboerens autonomi) skal ikke ses som noget nyt afsk ret fra tidligere praksis, men snarere i sammenh ng med udviklingen p omr det. Paragraffen skaber et dilemma, hvor man m afveje den enkelte beboers autonomi over for personalets faglige viden. Der er visiteres til: Ren bostłtte (eget hjem) Samling af lejligheder p samme matrikel med f llesarealer (lidt svagere) Samling af lejligheder p samme matrikel med f llesarealer (lidt svagere og behov for fysisk pleje). 4.2 Retningslinjer og procedurer Magtanvendelse: Der eksisterer procedurer for magtanvendelse. Det vurderes som vigtigt at gennemfłre dialog med de andre medarbejdere og beboere om, hvad man kan tillade sig. Der er tale om f magtanvendelser p de socialpsykiatriske bosteder i Randers Kommune. Voldspolitik: De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB) har en fast voldspolitik, mens hvert plejecenter udformer sin egen politik p omr det. Det er op til den enkelte medarbejder at definere, om der er tale om overgreb. Hvis kollegaerne fłler vedkommende er ramt, s er det lederen, som er ansvarlig for at melde det. Der er samlet set f indberetninger om vold. Medicinh ndtering: I De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB) er det social- og sundhedsassistenterne, som er ansvarlige for h ndteringen af medicin, mens det p ldrecentrene er kontaktpersonen. P bo har man en fuldst ndig gennemgang af reglerne for medicinh ndteringen. 4.3 Personaleforhold Sygefrav ret er hłjt, hvilket is r skyldes langvarige sygdomme samt to afskedigede medarbejdere, hvor deres sygestatus ikke er opklaret. Der er ikke l ngere hłjt sygefrav r i Side 7 af 55

8 ledergruppen. Man har en f lles frav rs-/fastholdelsespolitik. Side 8 af 55

9 5 Bostedet Vesterbo 5.1 ResumØ Vesterbo har overst et en h rd periode med omfattende personaleafgang og sygdom, som har kunnet m rkes p medarbejdere og beboere. Der arbejdes nu fremadrettet, hvor man har sat fokus p v ret mulige at f gennemfłrt i den fłrn vnte periode. en r kke tiltag, som ikke har Beboerne er generelt glade for den stłtte, som personalet giver dem. Adskillige af beboerne er aktive med aktiviteter ude af huset p s rligt Den Grłnne Gren og Lłvetand. 5.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at lederen afs tter tid til at personalet kan f rdiggłre pjece til nye medarbejdere. Der kan hentes inspiration til indhold og format hos nogle af de andre bosteder, som har udarbejdet lignende pjecer. Det anbefales, at der arbejdes videre med etableringen af en kostkasse til aktiviteter. 5.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Overgang til bostłtte. Udskiftning i personalegruppe skyldes til dels denne form for tilgang, hvor nyt personale havde forventet en anden form for interaktion og praksis i forhold til omgangen med beboere. Man er i gang med en proces, hvor man forsłger at finde ud af, hvor meget f llesskab der skal v re. Introduktionsplan i forbindelse med ans ttelse. Der arbejdes fortsat med en checkliste. Nyt medlem af personalet har fłlt en god modtagelse, hvor en seddel med vigtige informationer gennemg s sammen med en erfaren medarbejder. Man f r i starten god tid til at s tte sig ind i de forskellige opgaver og regler. H ndbog (procedurer og retningslinjer). Det blev sidst anbefalet, at man fortsatte med at udarbejde en h ndbog til personalet. Det har imidlertid vist sig mindre nłdvendigt grundet en systematisk samling af informationer p kontoret. I stedet udarbejdes en pjece med alle de informationer, som nyansatte behłver. Side 9 af 55

10 5.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 85, Lov om almene boliger 105 Adresse Bostedet Vesterbo Vester Tv rvej Randers Telefon Leder Forstander: Birger Christensen Daglig leder: Helle Byrgesen Antal afdelinger/enheder Vesterbo best r af 2 huse forbundet via en forbindelsesgang Antal pladser 14 pladser M lgruppe Voksne mennesker med sv re sindslidelser og behov for stłtte, som ikke kan tilgodeses i en almindelig bolig. 5.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 15. september 2009, kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Randers Kommunes kvalitetsstandarder, Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via młde med personale og efterfłlgende samtale med beboere i deres lejligheder. Afslutningsvis tilbagemelding til leder. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: To medarbejdere. Ved rundvisning: 5 beboere blev interviewet i deres lejligheder. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen Side 10 af 55

11 5.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Personalet har udarbejdet en r kke v rdier for deres ageren og opfłrsel i forhold til hinanden og beboerne. I forhold til 141 handleplaner, s forg r det s ledes, at sagsbehandleren ringer og siger, at det er tid til at lave handleplaner, hvorefter hun enten kommer ud og s er handleplanerne udfyldt eller de sendes til hende. Handleplanerne revideres Øn gang om ret. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Der arbejdes med social tr ning, hvor man fokuserer p, hvordan man skal opfłre og geb rde sig i det sociale liv f.eks. ved at samtale om det fłrst og v re med de fłrste par gange, hvorefter beboeren selv kan klare det. Liv i fokus: Man fokuserer ikke p beboerens liv. sygdommen, men tager i stedet udgangspunkt i KABOGA bruges stadig og er blevet lavet, men er ikke prioriteret hłjt pga. afgang og sygdom. Personalet ville gerne have haft mere tid til det. De mener ikke, at det er et godt arbejdsredskab, da beboerne er for syge til det. Enkelte dele af KABOGA anvendes, og kan bne beboerens łjne for problemer og dialog. Enkelte beboere gl der sig ligefrem til KABOGA. Tidligere har arbejdet v ret organiseret i teams, men man er g et v k fra det, da gruppen var for lille til at kunne b re det s rligt ved sygdom og afgang. Man er i stedet g et over til, at hver person har to ligev rdige kontaktpersoner. Hver medarbejder er kontaktperson for 4-5 beboere. Generelt er beboerne glade for og tilfredse med den stłtte og omsorg, som de f r. Enkelte p peger dog, at den store udskiftning i personalet har v ret forstyrrende. Tid pr. beboer udregnes, og bostłtteskema udfyldes. Dette laves efter beboernes behov, og der styres derefter. Hverdagens aktiviteter Side 11 af 55

12 Beboerne er aktive, men hver for sig. Mange af aktiviteterne foreg r p Den Grłnne Gren. En af beboerne har en besłgsven. Lłvetand og Der er ikke s meget fokus p f llesaktiviteter, hvor man er afh ngig af pleje og personale, da man łnsker, at beboerne skal kunne beg sig i egen lejlighed. Det ligger i bostłtte idøen, og samtidig bliver beboerne yngre og yngre (hvilket passer bedre med bostłtte tankegangen). Interessen i de andre beboere veksler beboerne imellem. Nogle efterlyser lidt mere interaktion mellem beboerne, mens andre helst s sig helt fri for det. Sprogbrug og omgangsformer Beboerne er som udgangspunkt glade for samv r med personalet og udtrykker tilfredshed og trivsel. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Magtanvendelsesprocedure forklares til nye medarbejdere, og p mappe om magtanvendelse. kontoret har man en Ingen tilf lde det sidste rs tid. Samarbejde med p rłrende Med hensyn til samarbejde med p rłrende, s samarbejdet med de p rłrende. er personalet blevet mere bevidst om Nogle af beboere łnsker ikke kontakt eller har ikke nogen p rłrende. N r dette er tilf ldet arrangeres f.eks. besłgsven eller t ttere kontakt med personalet p Lłvetand. Enkelte modtager p dagogisk hj lp til at forst, hvad man kan tillade sig i forhold til p rłrende (f.eks. ikke ringe midt om natten). Eksternt samarbejde Der er ansat en ny sagsbehandler, som gerne vil deltage i arbejdet med handleplanerne. Der er s ledes sket en opnormering p myndighedsomr det. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Social- og sundhedsassistenter er ansvarlig for medicinh ndtering. I den kommende tid vil der ske opl ring af nye social- og sundhedsassistenter til medicinh ndtering. Brugerłkonomi Der er ikke nogen kostkasse p stedet, men man h ber p at etablere en i den kommende tid. Kostkassen vil blive anvendt til aktiviteter. Der ansłges om legater og stłtte til dette. Brugerindflydelse Side 12 af 55

13 Beboerr dsmłder bliver ikke brugt, da beboerne ikke łnsker at deltage i det. Tidligere deltog de to samme beboere hver gang, men den ene er rejst og den anden łnsker ikke l ngere at deltage. Beboere kommer med til młder med de andre bosteder. Beboerne har v ret med til nogle af ans ttelsessamtalerne. 5.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Vesterbo er et socialpsykiatrisk botilbud organiseret under De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). Der arbejdes med MED-struktur. Samarbejde og kommunikation Der er ikke l ngere kollegial supervision om morgenen, da man hele sommeren har v ret presset. Det skal tages op og m ske laves anderledes. Personalet har v ret presset, og arbejdsgl den har v ret lidt frav rende sv rt personalemiljł at arbejde i, s rligt for nyuddannede. Flere nyansatte har forladt stedet. Arbejdsgl den er tilbage nu eller i hvert fald p rette vej. Temadag om v rdier har hjulpet p stemningen. Der var ikke tilknyttet en ekstern coach pga. sygdom, men lederen hjalp młderne i gang. Sikkerhedsforhold Voldspolitik og tilhłrende mappe findes p kontoret. Kompetenceudvikling Der afholdes MUS Øn gang om ret. Sidste gang var oktober sidste r (2008). Der forventes n ste samtaler i efter ret Individuel Kompetence Afklaring der er kommet et kursuskatalog, hvorudfra man skal tage stilling til, hvilke kurser man łnsker at deltage i. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Der har v ret stor udskiftning, hvor 4 er rejst det sidste rs tid blandt andet pga. overgangen til bostłtte samt at de ikke łnskede at arbejde i socialpsykiatrien. Opl ring af nye medarbejdere Side 13 af 55

14 Der vil fremover v re en mentorordning og velkomstfolder/pjece efter anbefaling fra en ny medarbejder. Der eksisterer en introduktionsplan/checkliste i forbindelse med ans ttelse. Fysiske rammer Stedet er opdelt i lejligheder og f lleareal og er i to plan. Lejlighederne er med eget kłkken og bad. 5.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Udvikling af pjece til ansatte. Personalet arbejder p at lave en aktivitetspulje/kasse, hvor beboerne betaler et symbolsk belłb til spontane f llesaktiviteter f.eks. kagebagning. Der skal słges hos Stłtteforeningen. Side 14 af 55

15 6 Stłttecenter Nłrrebrogade 6.1 ResumØ Nłrrebrogade er et velfungerende bosted, hvor s vel personale som beboere trives. Der er taget mange positive initiativer siden sidste tilsyn, og der er faldet ro omkring den ledelsesm ssige situation. Personalet har et godt og konstruktivt samarbejde og er rigtigt tilfredse med den nye leder af bostedet. Beboerne har tillid til personalet og oplever at have indflydelse p egen dagligdag. Det eksterne samarbejde fungerer tilfredsstillende. 6.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at man overvejer at drłfte muligheder for at rotation indg r som en del af kompetenceudviklingen i det samlede DSB Det anbefales, at man stłtter den n vnte beboer i daglig oprydning og rengłring, mhp at han fremadrettet bliver i stand til systematisk at holde sit sofabord ryddeligt og rent. Herudover anbefales det, at man stłtter samme beboer i at f boligselskabet til at reparere altandłr. Det anbefales, at man fłlger op p beboernes łnske om et neutralt młdested, hvor der ogs m ryges, herunder drłfter muligheder og łkonomi med beboerne. 6.3 Opfłlgning p sidste tilsyn Den omtalte beboer ved sidste tilsyn, har nu modtaget andet og mere egnet botilbud og er fraflyttet Nłrrebrogade. Det har betydet, at der er blevet frigivet mere tid til de łvrige beboere, s rligt i aftentimerne, hvor der kun er Øn p vagt. Samarbejdet med psykiatrisk afdeling er ikke blevet formaliseret, men ifłlge personalet, har det ikke v ret s aktuelt som det var tidligere. Samarbejdet pt. beskrives som konstruktivt. Der spores fortsat lidt usikkerhed omkring procedurer for magtanvendelse og indberetning, men personalet ved, hvor de kan s tte sig ind i reglerne. Det vurderes Side 15 af 55

16 ikke at v re s aktuelt at besidde paratviden omkring emnet, i det der tilsyneladende ikke har v ret magtanvendelser siden man fraflyttede Flintebjergcentret. Der har siden sidste tilsyn v ret arbejdet meget med f lles aktiviteter for brugerne. Den nye leder er p dagogisk uddannet og der er sat fokus p aktiviteter generelt og disses sammenh ng med s vel beboernes og personalets trivsel. 6.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 85, Lov om almene boliger 105 Adresse Stłttecenter Nłrrebrogade Nłrrebrogade Randers Telefon Leder Forstander: Birger Christensen Daglig leder: Klaus Folke Pedersen Antal afdelinger/enheder Et opgangsf llesskab Antal pladser 14 pladser/2 v r. Lejligheder M lgruppe Borgere med sindslidelser og behov for stłtte, som ikke kan opn s ved ophold i egen bolig, som ikke er tilknyttet stłttecentret. 6.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg Den 17. september 2009, kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Personaleh ndbog, indeholdende diverse politikker samt vejledninger vedrłrende handleplaner m.v. for beboerne. Kvalitetsstandard fra Randers Kommunes hjemmeside. Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Ved dialogmłde med 2 medarbejdere og efterfłlgende fokusgruppeinterview med 4 beboere, samt ved besłg hos 2 beboerne i deres lejligheder. Deltagere i tilsynet Side 16 af 55

17 Ved dialogmłder: 2 medarbejdere deltog i dialogmłdet. 4 beboere deltog i fokusgruppeinterview Ved rundvisning: 2 beboere i egne lejligheder Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen 6.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Medarbejderne p Nłrrebrogade yder bostłtte i beboernes hjem. At l re at skabe en hverdag og bo selvst ndigt, er en central v rdi for bostłttearbejdet. Der findes en personaleh ndbog indeholdende rygepolitik, dłdsfaldsprocedure, młdestruktur m.v.. Der er udarbejdet en brugerinformationsfolder om stedet. Der findes h ndbłger og manualer for flere omr der, men der mangler en struktur/samling, som głr at tingene kan findes. V rds ttelsen af samv ret med den enkelte beboer er stłrre end rengłring m.v., som bliver det, der viser sig udadtil. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Der arbejdes fortsat med udgangspunkt i KABOGA, der benyttes som grundlag for udarbejdelse af handleplaner. Der er afsat 3 dage til handleplansmłder med sagsbehandler i september m ned P bostedet arbejdes der med udgangspunkt i den enkelte beboers behov. Medarbejderne betragter deres rolle som stłttende og vejledende i forhold til den enkelte beboer. Alle beboere har en prim r og en sekund r kontaktperson. Den sekund re kontaktperson er dog mest benyttet som sparringspartner for den prim re. Hverdagens aktiviteter Side 17 af 55

18 Nogle beboere har et lavt funktionsniveau og deltager ikke i aktiviteter ud af huset. Andre har en aktiv hverdag. Man forsłger at fordele bostłtte-timer ud fra den enkeltes behov, herunder indg r det i fordelingen, om beboeren deltager i fastlagte aktiviteter i łvrigt. Der arrangeres flere f lles aktiviteter end tidligere. Der arrangeres filmaftener, f lles madlavning, f llesspisning mm. Man arbejder p, at sammens tte hold af beboere, hvor diverse kreative aktiviteter kan udfoldes, sammen med medarbejdere som har samme interesseomr der. Man overvejer at arrangere rideture og som en del af overvejelserne, har personalet v ret p f lles ridetur. Beboerne fort ller ogs, at de har flere f lles aktiviteter end tidligere. Der planl gges bl.a. at lave julekort sammen, de har v ret en tur i Den Gamle By i rhus, i Djurs Sommerland og de tager p byture og ture i Fakta sammen med medarbejderne. En beboer fort ller, at han og hans kontaktperson tager p fisketure, hvilket han er meget glad for. Sprogbrug og omgangsformer Der er en positiv stemning i Nłrrebrogade. Personalet har det godt sammen og har en del sociale aktiviteter sammen. Beboerne udtrykker at de har tillid til personalet og er generelt rigtigt glade for at bo i Nłrrebrogade. Beboerne fort ller hvorfor det er godt at bo i Nłrrebrogade: Her er nogen og de er tilg ngelige Man snakker om alt muligt andet end sygdom, med personalet og der er aktiviteter i dagligdagen. Her bor andre mennesker og man młdes og snakker sammen. Man er medbestemmende og har ansvar Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der er procedurer og indberetningsskemaer vedrłrende magtanvendelse. Der har ingen magtsituationer fundet sted efter udflytning fra Flintebjergcentret. Samarbejde med p rłrende Samarbejdet med p rłrende varierer meget fra beboer til beboer. P rłrende bliver indbudt til kaffe en gang om ret og det er de samme der kommer hvert r. N r beboeren łnsker kontakt til p rłrende stłtter stedet op om omkring kontakten, men det er ikke altid det lykkes, da de p rłrende indimellem siger fra. Man har p bostedet drłftet, om samarbejdet med p rłrende skal formaliseres, men er n et frem til, at det skal det ikke. Eksternt samarbejde Side 18 af 55

19 Generelt fungerer det eksterne samarbejde fint. Ved sidste tilsyn var personalet ikke tilfredse med samarbejdet med psykiatrisk afdeling, men dette er s sm t faldet p plads, uden en formaliseret samarbejdsaftale. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Der er meget medicin, stłtte og rengłring, og derfor behov for pleje- og omsorgspersonale. Der er ansatte som er uddannet til at h ndtere medicin. Brugerłkonomi Da det har v ret en lłbende udfordring at planl gge aktiviteter med beboerne grundet beboernes łkonomi, har personalet taget initiativ til, at hj lpe beboerne med at spare op til aktiviteter. Brugerindflydelse Der afholdes beboermłde hver 14. dag, hvor beboerne f r indflydelse p af f llesrum, aktiviteter, fysiske rammer - kollektive spłrgsm l. bningstider Den enkelte f r indflydelse p egen sag via handleplanen og den daglige kontaktform. Beboerne giver udtryk for, at der bliver lyttet til hver enkelt. De fort ller, at man bare skal kunne give udtryk for, hvad man gerne vil, s er personalet altid klar til at hj lpe. En enkelt giver dog samtidigt udtryk for, at det er rigtigt sv rt at sige hvordan man gerne vil hj lpes. Beboerne savner at der m ryges og at man kan młdes over en cigaret, uden at det forpligter Øn rent socialt. Beboerne foresl r, at man laver et udendłrs młdested p den f lles terrasse en hyggekrog, med varmelampe. En enkelt synes ogs, at man kunne servere kaffe og kage i hyggekrogen. 6.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Nłrrebrogade er et botilbud organiseret under viften De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). Der er tale om selvst ndige lejem l, hvor medarbejderne inviteres ind af beboerne. Det er f llesrummene, som udgłr arbejdspladsen for medarbejdere og ledere. Bostłtten gives i beboerens egen bolig, p dennes pr misser. Samarbejde og kommunikation Side 19 af 55

20 Der er et godt og konstruktivt samarbejde i personalegruppen og mellem personale og beboere. Trods det, at der har v ret en del ledelsesm ssig uro trives personalet rigtigt godt og udtrykker tilfredshed med det fokus der er kommet p aktivitetssiden, initieret af den nye leder. I for ret 2009 har personalet v ret p 2 temadage, hvor de bl.a. testede kompetencer m.v. (Belbins test). Man forsłger at matche beboer łnsker og behov, med personalets kompetencer og interesser og ifłlge personalet, har det stor betydning for trivslen. Sikkerhedsforhold Der findes voldspolitik. Der er udpeget en f lles sikkerhedsrepr sentant for DSB. Der har ingen episoder v ret omkring trusler eller vold mod personale siden sidste tilsyn. Kompetenceudvikling Ny leder afholdte MUS samtaler med personalet i maj m ned Der er mulighed for at deltage i kompetenceudviklende aktiviteter via IKA, som udsender pjece omkring kurser i kommunen. Derudover er det planen, at et antal medarbejdere, sammen med det łvrige personale i DSB, skal deltage i uddannelse vedrłrende dobbeltdiagnose problematikker og alle skal p kursus i Bostedssytemet. Personalet udtrykker łnske om mulighed for rotation indenfor DSB. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Der er 9 ansatte inkl. Leder. Der er ansat plejere og social- og sundhedsassistenter. Siden sidste tilsyn, er 2 medarbejdere rejst og 1 er p orlov. Der er kommet ny leder og dermed er der skabt ro omkring ledelsessituationen. Ny medarbejder starter 1/ og ny vikar starter den 1/ Der er ikke problemer med sygefrav r. Opl ring af nye medarbejdere Der er en introduktion af nye medarbejdere. De f r udleveret en velkomstmappe, leder tager imod og der udpeges en mentor. Fłlordning den fłrste uge og overlap med beboere fra andre kontaktpersoner. Fysiske rammer Side 20 af 55

21 Stłttecenter Nłrrebrogade best r af selvst ndige lejligheder samt f llesarealer. Boligerne er indrettet med lille selvst ndigt kłkken, stue og badev relse s ledes at beboeren har mulighed for at lave mad m.v. Lejlighederne er lyse og venlige og ligger alle med direkte udgang til rummelig svalegang. Der er tale om lejem l i henhold til lejeloven. F llesarealerne er placeret centralt i stueetagen. F llesarealerne er lyse, venlige og rummelige. Ved en enkelt beboer, som tilsynet besłger, er der kun delvist adgang til altan. Det skyldes, at dłren bner ud af og ikke kan bnes helt op, grundet altanens bredde. Samme beboers lejlighed fremst r meget snusket, med fyldte askeb gre, aske udover sofabord og bunker spredt ud over samme bord. Beboeren udtrykker łnske om hj lp til daglig oprydning og rengłring, men har sv rt ved at bede personalet om hj lpen. Lejlighedens tilstand stresser beboeren. 6.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag F lles aktiviteter og sammenh nge med beboer łnsker og behov og personalets kompetencer og interesseomr der. Rejseudvalg for hele DSB, hvor man p tv rs af bostederne planl gger f lles rejser. 7 Stłttecenter Sj llandsgade 7.1 ResumØ Stłttecenter Sj llandsgade er et velfungerede bosted, hvor der er fokus p mellem beboerne. f llesskabet Beboerne er meget tilfredse med forholdene, og flere af beboerne har aktiviteter ude af huset. Forholdet mellem beboere og personale fungerer godt. Der har v ret udskiftning i personalet, og der er lidt problemer vedrłrende den interne kommunikation, som vil blive taget op. 7.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at der arrangeres tema-dag(e) med fokus p samarbejde. kommunikation og Side 21 af 55

22 7.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Ingen anbefalinger eller bem rkninger ved sidste tilsyn. 7.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 85, Lov om almene boliger 105 Adresse Stłttecenter Sj llandsgade Sj llandsgade Randers Telefon Leder Forstander: Birger Christensen Daglig leder: Lene B. Christensen Antal afdelinger/enheder Et opgangsf llesskab med f llesfaciliteter placeret i stueetagen. Antal pladser 12 pladser M lgruppe Voksne mennesker med sv re sindslidelser, nedsat psykisk og social funktionsevne. 7.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 14. september 2009 kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Randers Kommunes Psykiatripolitik og Kvalitetsstandarder. Oplysninger om bostłttecentret p kommunens hjemmeside. Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via samtale med personale samt efterfłlgende samtale og rundvisning af to beboere. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: n medarbejder og Øn elev. Ved rundvisning: To beboere viste f llesarealer samt den ene lejlighed frem. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen Side 22 af 55

23 7.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet V rdier: Randers Kommunes (6 nye) v rdier skal tages op, Dialog med beboere skal sikre, at de er i overensstemmelse med beboernes v rdier. Ny personalepolitik. Alle beboere har en 141 plan. Personalet fłler, at det er blevet lettere at arbejde med planerne. Beboerne synes ikke, planerne er s vigtige. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Teoretiske referencerammer: Bostłtte, Kognitiv-, miljł- og egenterapi. Personalet forsłger at arbejde med beboernes virkelighedsopfattelse. Personalet opfatter det som en vigtig del af deres opgaver at motivere beboerne. Hver beboer har tilknyttet Øn kontaktperson. Beboerne er glade for at bo der. Stedet giver tryghed, og de fłler, at det er godt at have nogen at snakke med. Personalet oplever og beboerne udtrykker, at f llesspisningen er vigtig for beboerne. Ingen forandring vedrłrende overgangen til 85. Man har v ret p forkant med bostłtteskemaer tidligere. Det har ikke haft nogen effekt p f llesaktiviteterne, da disse stadig er omfattet af bostłtte f.eks. indkłb. Hverdagens aktiviteter Beboerne har forskellige dagsaktiviteter. F.eks. arbejder nogle af beboerne flere gange om ugen. Ikke alle har daglige aktiviteter. Beboerne oplever, at de har medindflydelse, da de selv plejer at bestemme, hvad de bruger bostłtten til f.eks. g en tur. Frokost og aftensmad er f lles, og hver fredag spises f lles morgenmad. Det f lles omkring mad betyder meget for beboerne. Sprogbrug og omgangsformer Personalet er bevidste om at tale med korte, klare og pr cise s tninger. Tonen og omgangen mellem personale og beboere er pr get af en omsorg, som g r begge veje. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Side 23 af 55

24 Der har ikke v ret nogen indberetninger af magtanvendelse siden sidste tilsyn. Samarbejde med p rłrende Samarbejdet med beboernes p rłrende vurderes til at v re velfungerende. Eksternt samarbejde Der er indg et en aftale med psykiatrisk afdeling, som betyder, at man młdes to gange om ret for at afklare eventuelle misforst elser f.eks. i forbindelse med udskrivelser. Begge parter havde gavn af det fłrste (og hidtil eneste) młde. Personalet mener, at beboerne har l rt at s tte ord p deres łnsker. I starten var de skeptiske. Beboerne er delte i deres opfattelse af arbejdet med handleplaner, som dels betragtes som papirnusseri, dels kan v re anvendeligt med hensyn til at strukturere behov og tid (s rligt n r beboerne har haft det skidt). Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne De fleste beboere opbevarer selv deres medicin i lejlighederne. Beboerne f r hj lp til rengłring. Brugerłkonomi Der indg s faste (underskrevne) aftaler, s der l gges fra til kost mv. Brugerindflydelse Der afholdes beboermłde hver 14. dag. Beboerne kan tage ting op ved at skrive p opslag. Oftest omhandler młderne praktisk orientering. 7.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Stłttecenter Sj llandsgade er et botilbud organiseret under De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). Der arbejdes med MED-struktur. Samarbejde og kommunikation Der har v ret problemer med kommunikation og samarbejde (mellem personale og brugere/personale). Folk g r af omveje og er bange for at f tingene sagt og afklaret. Lederen har v ret en smule frav rende grundet flere opgaver. Der arrangeres temadage til at lłse problemet med kommunikationen. Side 24 af 55

25 Sikkerhedsforhold Man har p stedet en voldspolitik. Siden sidste tilsynsbesłg har der ikke v ret nogen indberetninger om vold. En af medarbejderne p stłttecentret er sikkerhedsrepr sentant. Kompetenceudvikling Hele DSB arbejder p uddannelse i forhold til dobbeltdiagnose. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen 3 nye medarbejdere siden sidst. Opl ring af nye medarbejdere Nye medarbejdere skal igennem en manual for opl ring de fłrste 14 dage. Fysiske rammer Opgangen har f llesarealerne i stueetagen heriblandt opbevaringsrum, vaskerum samt spisestue og kłkken. 7.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Bostedssystem: journal- og kalendersystem (installeres oktober 2009). Side 25 af 55

26 8 Forsorgstilbuddet bo 8.1 ResumØ bo har v ret og er inde i en omstillingsproces. Dette b rer bostedet p flere omr der pr g af. Personalet giver udtryk for, at de ser lyst p fremtiden og gl der sig over, at der er sat fokus p nogle strukturelle forbedringer p bo, herunder personalets sikkerhed. bo b rer pr g af, at der pt. er en beboer som beskrives som personlighedsforstyrret og udafreagerende. Dette afspejler sig i omgangstonen p stedet s rligt blandt beboerne. Endvidere skaber beboeren utryghed blandt personalet og skaber udfordringer i samarbejdsrelationer til omgivelserne. Det har ved dette tilsyn ikke v ret muligt, at tale med nogle af beboerne, da ingen tilsyneladende har łnsket at medvirke. 8.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at omstillingsprocessen fortsat prioriteres som beskrevet. Det anbefales, at personalet f r udviklet kompetencer til at omg s mennesker med personlighedsforstyrrelser. Det kan ikke udelukkes at disse kan udvikles, ved deltagelse i f lles uddannelse omkring dobbeltdiagnose problematikker. 8.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Som anbefalet ved sidste tilsyn, har man p bo gennemfłrt en evaluering af stedet, ved en intern konsulent i kommunen. Rapporten er ben vnt G mod strłmmen og opn resultater om bostedet bo i Randers. 8.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 110 Adresse Forsorgstilbuddet bo Hvidemłllevej Randers Telefon Side 26 af 55

27 Leder Martin Pedersen Antal afdelinger/enheder bo best r af 10 klyngehuse og et f lleshus. Antal pladser 10 pladser M lgruppe M lgruppen er vanskeligt stillede sindslidende, ofte med misbrug. M lgruppen er derudover karakteriseret ved, at de ikke tidligere har kunnet fastholdes i bolig igennem l ngere tid, har haft mange indl ggelser og aggressiv adf rd. Mange af beboerne har en behandlingsdom. Der er en tendens til, at beboerne bliver yngre og ofte har personlighedsforstyrrelser, asocial adf rd mm. 8.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg Tilsynet er udfłrt den 17. september 2009, kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Kvalitetsstandard fra Randers Kommunes hjemmeside. Rapporten G og opn resultater om bostedet bo i Randers. Tilbudsportalen. mod strłmmen P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Det sociale liv er observeret i og udenfor f lleshuset samt ved dialog med leder og medarbejdere. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłder: Dialogmłde med 3 medarbejderrepr sentanter. Sidst i młdet deltog ogs leder. Ved rundvisning: Ingen beboere łnskede at deltage, hverken ved interview eller rundvisning. Tilsynet m tte derfor udelukkende observere beboere og personale i og udenfor f lleshuset, ved ankomst, pause og afslutning. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen 8.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Side 27 af 55

28 De overordnede m l for indsatsen, beskrives s ledes: At beboerne fastholdes i bo-situationen At beboerne ikke indl gges i samme omfang som fłr indflytning p At beboerne opn r en acceptabel social adf rd bo Ifłlge medarbejderne fylder det sidste punkt rigtigt meget i det daglige. Der arbejdes ud fra en refleksiv tilgang og med udgangspunkt i stedets v rdier. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis For at oms tte kommunens overordnede m l til handling, arbejdes der m lrettet mod fastholdelse i bolig, undg else af indl ggelser og social adf rdstr ning. Den enkelte beboer er medvirkende til at lave en handleplan, hvor m lene er sat realistisk. Typisk vil der v re tale om deltagelse i individuelle aktiviteter, hvor den metodiske indgangsvinkel er social adf rdstr ning i de situationer som er til stede, eksempelvis den ugentlige indkłbstur til Netto. I samv rssituationer p bostedet tr nes ofte konflikth ndtering. Man h ndterer konflikter ved at bremse en tilspidsning af de situationer, der opst r, med en anerkendende tilgang. Ifłlge medarbejderne er den nye leder god til at flytte fokus i tilspidsede situationer. Han beskrives som synlig i forhold til s vel personale som beboere. Der arbejdes aktivt med motivation af beboerne i forhold til psykiatri og misbrugsbehandling, som det fremg r af kvalitetsstandarden. Misbruget er accepteret, men beboernes mere stabile tilv relse d mper misbruget. Pt. er stedet dog pr get af mange stoffer, i det s rligt Øn beboer har et sv rt misbrug og formodentlig ligger inde med en del stoffer. Hverdagens aktiviteter Der er ingen lłbende planl gning af aktiviteter, da personalet har erfaring for at m lgruppen er uegnet til planlagte, f lles aktiviteter. Der planl gges dog en rlig sommerferie, men man kender aldrig antallet af deltagere fłr dagen fłr afgang. Der laves oftest aktiviteter ad hoc og ofte individuelt med den enkelte beboer. Det er kun de f rreste af beboerne, som deltager i eksterne aktiviteter. Nogle tager ud af huset, for at dyrke socialt samv r og netv rk p Perron 4. Der laves f lles mad 2-3 gange dagligt og beboerne spiser sammen i f lleshuset. Sprogbrug og omgangsformer Side 28 af 55

29 Omgangstonen mellem medarbejderne er respektfuld og omsorgsfuld ogs beboerne omtales. n r Medarbejderne giver dog udtryk for, at en enkelt beboer pt. fylder meget i huset og pr ger omgangstone og fłlelsen af tryghed i negativ henseende. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der har v ret en magtanvendelse siden sidste tilsyn. Episoden foregik umiddelbart inden sommerferien, men var p tidspunktet for tilsyn, endnu ikke indberettet. Dette skyldes tilsyneladende den ansattes sygemelding. Samarbejde med p rłrende N sten alle beboere har kontakt til p rłrende en kontakt der ofte er genskabt ved hj lp og stłtte fra personalet. Eksternt samarbejde Samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis sagsbehandler og psykiatrisk afdeling, opleves som v rende uproblematisk. Det betyder for den enkelte beboer, at der som regel opn s nogle fornuftige lłsninger, herunder indl ggelse, n r det skłnnes nłdvendigt. Personalet har dog oplevet et problematisk samarbejde omkring den tidligere n vnte beboer, som generelt pr ger omgangstonen negativt. Beboeren beskrives som personlighedsforstyrret og udafreagerende. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne De fleste om ikke alle beboerne p bo kommer i bedre fysisk stand under opholdet. Der er mad 3 gange dagligt, s ledes at beboerne sikres en sund og varieret kost. Medicinering bliver mere stabil og antallet af indl ggelser og tilf lde af vold mindskes betydeligt. Brugerłkonomi Beboerne betaler bl.a. til f lles kostordning og beboerne kan f h ndtering af łkonomiske spłrgsm l. r d og vejledning til Brugerindflydelse Der afholdes j vnligt beboermłde, men der młder aldrig nogen op. S ledes kan det konkluderes at brugerinddragelsen foreg r i młdet med den enkelte og s rligt i forbindelse med handleplanen. 8.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Side 29 af 55

30 bo er et bosted organiseret under viften De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). bo adskiller sig fra de łvrige bosteder ved at v re et forsorgstilbud iht. SEL 110. Da bo er et forsorgstilbud, er stedet selvvisiterende, hvilket i praksis betyder at det er leder af stedet som visiterer. I princippet kan borgere henvende sig direkte fra gaden, men ofte kommer de med henvisning fra en kommunal r dgiver, som har kontakten til bo. Ved indflytning underskrives et lejem l, som ved almindelig boliger. Beboere kan s ledes kun miste boligen, hvis de forsłmmer at leve op til kravene i den almindelige lejelov. Samarbejde og kommunikation P bo arbejder man v rdibaseret og med meget f regler, hvilket afspejler sig i alle former for handlinger og kommunikation, herunder i samarbejdsrelationer. Personalet b rer pr g af, at arbejdet med v rdier skal tages helt bogstaveligt v rdierne er med andre ord velimplementeret p bo. P de n ste temadage, skal der snakkes fremtid med den nye leder, hvilket personalet ser frem til. Ifłlge medarbejderne har samarbejdet og kommunikationen b ret pr g af, at ingen har m ttet sige noget negativt omkring bostedet, eller det at arbejde med m lgruppen. Det har betydet for nogle af medarbejderne at det ikke altid har v ret muligt, at tale om det der er sv rt. Ifłlge leder, skal der s ttes fokus p struktur p bo, herunder młdestrukturen; hvordan og hvorn r taler man om de forskellige emner. Sikkerhedsforhold Der findes voldspolitik, men denne tages kun sj ldent i brug. Man har snakket om, at der skal udarbejdes en sikkerhedsmappe en s dan findes tilsyneladende ikke. Man har p bo ikke registreret vold og trusler mod personalet. Den nye leder har sat fokus p sikkerheden og personalet giver udtryk for tilfredshed med nu at blive taget alvorligt. Kompetenceudvikling Side 30 af 55

31 Der afholdes rlige MUS samtaler med personalet. I det omfang det vurderes relevant, er der mulighed for, at den enkelte kan deltage i kompetenceudviklingsforlłb. Dette vurderes altid i sammenh ng med bos behov for, at f tilfłrt kompetencer det er alts ikke alene den enkelte ansattes behov, der styrer. Personalet tror p, at de indenfor kort tid, f r mulighed for at udvikle kompetencer indenfor personlighedsforstyrrelsesspektret. Der foreg r kollegial supervision som sker over en kop kaffe og er uformelt. Der foreg r meget refleksion, som er nłdvendigt for vedblivende at arbejde med v rdierne som styrende for handlingerne. 2 gange rligt tager personalet p 2 dages tur, hvor relevante temaer er p dagsordnen og hvor det sociale samv r ligeledes spiller en v sentlig rolle. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen bo har v ret pr get af en del ustabilitet siden sidste tilsyn i september Der har v ret et par langtidssygemeldinger og 2 medarbejdere er blevet afskediget. Leder er holdt og en ny startet. Pt. er bostedet underbemandet (2 ledige stillinger) og personalet fłler sig pressede. Det har ikke tidligere v ret muligt at benytte vikarer, men det har den nye leder bnet op for, hvilket personalet er meget glade for. Opl ring af nye medarbejdere Personalet giver udtryk for, at opl ring af nye medarbejdere aldrig har v ret sat i system. Der findes ikke en introduktionsplan, som det fremg r af rapporten fra sidste rs tilsyn, men personalet mener at der trods dette, tages godt imod nye medarbejdere. Fysiske rammer Bostedet bo best r af 10 selvst ndige boliger samt f llesarealer. Boligerne er sm tr huse p ca. 27 m 2 hver. Boligerne er indrettet med kłkkenelementer i stuen, s ledes at beboeren har mulighed for at lave mad m.v. F lleshuset er placeret centralt og der er grłnne arealer omkring alle bygningerne. bo er placeret i kort afstand til Randers Centrum og beliggende op til Guden en. F lleshuset best r af 2 kontorer, kłkken-alrum, stue og toiletter. Der er godt lysindfald og der er en behagelig atmosf re. bo har 2 kanoer til r dighed. 8.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Side 31 af 55

32 Der er et nyt bosted under udvikling og det er hensigten, at bos leder ogs skal v re leder for det nye bosted. Bostedssystemet skal implementeres og personalet skal p kursus i brugen af systemet. Side 32 af 55

33 9 Paderuphus 9.1 ResumØ Paderuphus er et bosted med fokus p at głre beboerne, som er mellem 18-30, i stand til at komme ud i egen lejlighed gennem bo- og livstr ning. Stedet har gode f llesfaciliteter og forskellige aktivitetsrum. Der er t t kontakt med p rłrende gennem et p rłrender d. Der er et velfungerende og formaliseret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Beboerne giver udtryk for, at personalet gerne m v re mere tilg ngeligt og opsłgende i deres arbejde. To beboere har haft store problemer med hinanden, hvor den ene i dag er bange for den anden. 9.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at der strammes op p overholdelse af aftaler med beboerne, og at der sker en mere aktiv opfłlgning p beboere, som har gjort fremskridt. Det anbefales, at der sker en afklaring vedrłrende to beboeres meget anstrengte indbyrdes forhold. 9.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Ingen tidligere tilsyn. 9.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 108 Adresse Paderuphus Paderuplundvej Randers S Telefon Leder Jane Arendt Side 33 af 55

34 Antal afdelinger/enheder Der er en enhed med 12 tov relseslejligheder og f llesareal. Antal pladser 12 pladser M lgruppe Personer mellem r med komplekse sindslidelser. 9.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 14. september 2009 kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Tilbudsportalen P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via dialogmłde i personalelokale med fłrst leder og tidligere konstitueret leder, herefter med personale og interview med beboere i f lleshuset med efterfłlgende rundvisning. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: Leder samt tidligere konstitueret leder. Medarbejdere: 2 medarbejdere og barselsvikar (uden leder) Ved rundvisning: Snak med fire beboere i f lleshus. Efterfłlgende rundvisning med en beboer, som viste f llesarealer og egen lejlighed frem. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen 9.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Side 34 af 55

35 Den nye leder har sat sig ind i Randers Kommunes idøer og v rdier, som fungerer som stedets ramme. Den p dagogiske tilgang er humanistisk med fokus p det hele menneske og herigennem hverdagslivet. Medarbejdere deler ledelsens opfattelse af stedets tilgang og fokus. Stedet er ikke vidende om, at 141 handleplaner er et fokusomr de for kommunen. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Medarbejderne arbejder gennem samtale med den enkelte for herigennem at finde ud af, hvad brugerens łnsker, m l og drłmme er, samt hvad opfatter beboeren som et godt liv. Medarbejderne st r her for vejledning og stłtte. Nłgleord for plejen er: kommunikation, kontakt og opm rksomhed. Et rige handleplaner udarbejdes i samarbejde med brugeren p bestilleren. stedet og godkendes af Stedet tr ner beboerne til at klare sig selv (bo- og livstr ning), hvilket beboerne er klare over. Her spiller ting som eget kłleskab til mad, planl gning af kostplan, postkasse til regninger mv. en vigtig rolle. Hverdagens aktiviteter Beboerne har mulighed for at lukke sig ind i egen lejlighed eller befinde sig i f lleslokalerne efter eget łnske. Det er som regel de samme, som befinder sig p f llesarealet, og is r pigerne laver ting sammen en gang imellem. Nogle af beboerne har ikke energi til mere end den sociale kontakt, som de oplever p stedet. Dette afsk rer dem fra at kunne deltage i andre aktiviteter. 2 g r i skole, 1 modtager kunstundervisning, nogle har aftale med ungegruppen (dagtilbud med aktiviteter). 3 beboere med interesse for kunst udstiller en gang imellem. Der arrangeres en r kke f llesarrangementer som f.eks. ferietilbud (b de individuelt og i grupper) og udelivsaktiviteter. Beboere har indflydelse p typen af aktiviteter. Typisk v lges individuelle og ikke kollektive aktiviteter. Der arrangeres ikke f llesspisning for beboerne. Det vurderes p stedet, at det er vigtigere at l re at lave mad til sig selv frem for til 15 mennesker. Beboerne efterlyser en bedre fordeling af personalets tid imellem beboerne. De fłler, at n r de har gjort fremskridt, s efterlades de i hłjere grad til sig selv og bliver nedprioriteret i forhold til beboere, som ikke har haft samme fremskridt. Sprogbrug og omgangsformer Side 35 af 55

36 Beboerne har oplevet, at personalet ikke har overholdt aftaler og kan v re utilg ngelige, s rligt efter de er flyttet lokaler. Beboerne mener, at personalet gerne m tte v re lidt mere opsłgende i forhold til beboere, som ikke opholder sig p f llesarealerne eller har det d rligt. To beboere har et s rligt anstrengt forhold til hinanden, hvilket er kommet til udtryk ved flere lejligheder. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der findes procedurer for magtanvendelse. Mappen med procedurer er p stedet. Der har ikke v ret nogen indberetninger om magtanvendelse i det forgangne r. Samarbejde med p rłrende Der er et p rłrender d med egen formand og deltagelse fra en r kke af beboernes p rłrende. Personalet har v ret opsłgende i tilf lde, hvor kontakten forsvinder. Generelt vurderer personalet, at kontakten til de p rłrende er god. Eksternt samarbejde Det eksterne samarbejde vurderes til at v re velfungerende. Der afholdes młde en gang om m neden med Psykiatrisk Afdeling p OPUS-team fłlger beboere over en to rig periode. Hospitalet. Et Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Psykiatrisk l ge ordinerer medicin. Alle beboere med undtagelse af Øn modtager medicin. Brugerłkonomi Beboerne styrer selv deres łkonomi. Brugerindflydelse Stedet afholder beboermłde Øn gang om ugen, hvor beboerne kan tage ting op. Tidspunktet (kl. 10 om formiddagen) afsk rer nogle beboere fra at deltage grundet deres daglige aktiviteter. Det er stort set de samme, som deltager hver gang. 9.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Side 36 af 55

37 Paderuphus er et botilbud organiseret under De Socialpsykatriske Bosteder (DSB). Tidligere har bostedet v ret underlagt Region Midtjylland, men er nu overg et til Randers Kommune. Stedet har MED-udvalgsmłder, hvor man drłfter forskellige aspekter af łkonomien. Personale oplever, at det er blevet mere synliggjort efter stedets overdragelse til kommunen. Samarbejde og kommunikation Medarbejderne er glade for arbejdet og synes, at det indbyrdes samarbejde fungerer godt. Sikkerhedsforhold Stedet har en klar procedure for voldspolitik kaldet vold i psykiatrien (VIP). Der er en r kke skemaer, som skal udfyldes, og det meldes til sikkerhedsrepr sentanten. Hverken magtanvendelse eller vold har forekommet p stedet. Kompetenceudvikling Der afholdes MUS med medarbejderne, men fłrst efter tiltr delsen af den nye leder. Fłrste runde er gennemfłrt for nylig. Medarbejdere har v ret p kursus: Liv i fokus. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Stabilitet i personalegruppen (ingen er rejst de sidste to r). Medarbejderne og lederen opfatter det som et efterspurgt sted at arbejde. Dog har der v ret en hyppig udskiftning af ledere de seneste r. Opl ring af nye medarbejdere Fast personalegruppe over l ngere tid. Fysiske rammer Beboernes lejligheder ligger i sammenh ng med et f llesareal med kłkken, stue og aktivitetslokaler (malerum/atelier, computerrum, vaskerum og motionsrum). Personalet har sine egne lokaler (personalestue, kontor), som ligger ti meter fra f lleshuset. Beboerne mener, at personalet kan v re sv re at f fat p i deres egne lokaler. 9.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Side 37 af 55

38 Handleplan (Liv i fokus) głr det muligt, at se hvad man vil og evaluere p det. Udfyldes hvert halve r i samarbejde med beboeren. Der kan laves handleplaner med overordnede m l eller mere specifikke tiltag som f.eks. tage bussen den n ste m ned. Side 38 af 55

39 10 Solstr len Guden centret 10.1 ResumØ Solstr len fremst r som et velfungerende sted, hvor det sociale till gges en stor v rdi. Medarbejderne er aktive i at motivere og engagere beboerne gennem aktiviteter i huset eller ture ud af huset. Forholdet mellem personalet og beboerne virker til at v re pr get af en glad og omsorgsfuld tone, og beboerne virker til at v re glade for stedet. P centret har man igangsat en r kke tiltag for s nke sygefrav ret og undg stress hos personalet. Det eksterne samarbejde har ikke fungeret optimalt, og der bliver arrangeret et młde med psykiatriafdelingen for at afklare problemer Bem rkninger og anbefalinger Ingen bem rkninger Opfłlgning fra sidste tilsyn Ingen bem rkninger Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 107 og 108 Adresse Solstr len Guden centret Gl. Stationsvej Randers Telefon Leder Centerleder Kent Gram Antal afdelinger/enheder En afdeling for sindslidende p Guden centret Antal pladser 17 pladser Side 39 af 55

40 M lgruppe Psykisk (og somatisk) syge fortrinsvis mellem r Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 15. september 2009 kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Kvalitetsstandard for socialpsykiatrien. Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via dialogmłde med centerleder og efterfłlgende interview af to medarbejdere. Dern st ved interview af beboere samt fremvisning af lejlighed. Afslutningsvis tilbagemelding til centerlederen. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: Fłrst med centerlederen. Dern st med to medarbejdere (uden lederens tilstedev relse). Ved rundvisning: Interview med to beboere i f lleslokale med en medarbejder til stede. Efterfłlgende fremvisning af en af beboernes lejlighed. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen 10.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Visitation sker p baggrund af psykiatrisk tilstand, mens den somatiske tilstand ikke er den afgłrende. Medarbejdere har indflydelse i forhold til de visiterede. De kan bedłmme, om de passer ind p stedet ogs i forhold til de ressourcer, som er tilg ngelige. Brugernes individuelle behov og tilstand bestemmer, hvordan man młder beboerne. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Side 40 af 55

41 Der arbejdes med VITAE. Begyndte i oktober 2008 med kursus og personalet har brugt det siden 1/ Personalet oplever, at systemet egner sig mere til hjemmepleje og ikke psykiatri. Det vurderes dog, at det er en fordel, at systemet er elektronisk. Medarbejderne har daglige stłttesamtaler med beboerne. Derudover hj lper man med rengłring og st r for aktivering og motivering af beboerne. Arbejdet tilrettel gges efter beboernes łnsker og behov f.eks. caføbesłg, en tur i haven, g p indkłb, l gebesłg mv. Der er tilknyttet kontaktpersoner til beboerne. Personalet oplever, at humor spiller en vigtig rolle for samv ret mellem beboere og personalet. Beboerne er tilfredse med personalets stłtte. De er der, n r de har brug for dem, og der bliver gjort rent hver 14. dag. Hverdagens aktiviteter Personalet st r for at arrangere fłdselsdage, ture, ferier (senest en hyttetur til S by). Solstr len holder fest hver 6. uge, hvor de spiser god mad sammen. Beboerne kunne godt t nke sig lidt flere aktiviteter ud af huset f.eks. ligesom turen til S by. Sprogbrug og omgangsformer Personalet kommunikerer bent og muntert med beboerne. Der gives knus til beboerne ved młde p gangen og ved afsked i lejlighed. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der er ikke indberettet nogle tilf lde af magtanvendelse. En situation, hvor en kłrestolskłrende beboer blev kłrt ind p sit v relse for at sk rme vedkommende, kan efter tilsynets opfattelse defineres som magtanvendelse. Tilf ldet blev ikke indberettet, hvilket kan skyldes uklar opfattelse af begrebet. Personalet forsłger at bruge motivation og dialog i stedet for magtanvendelse. Samarbejde med p rłrende Alle beboere har en eller anden form for p rłrende. Personalet kan v re aktiv i tilf lde, hvor beboeren har et svagt netv rk. Eksternt samarbejde Side 41 af 55

42 Forholdet til psykiatrisk afdeling er ikke velfungerende. Der skal arrangeres et młde for at afklare nogle ting og lave faste rammer og aftaler s rligt i forhold til indl ggelser. Godt samarbejde med sagsbehandler. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Beboerne f r hj lp til rengłring hver 14. dag. Rengłring kan udfłres i samarbejde med beboeren. Brugerłkonomi Beboerne styrer selv deres łkonomi. Brugerindflydelse Der afholdes beboermłder, hvor beboerne kan udłve indflydelse p Solstr lens generelle forhold. Derudover afholdes brugerr dsmłder for hele centret. Brugerne deltager en gang imellem i ans ttelsessamtaler Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Solstr len er et socialpsykiatriske botilbud organiseret under ldreomr det og en del af Guden centret. Der er MED-udvalg. Samarbejde og kommunikation Side 42 af 55

43 Personalet har det godt indbyrdes og mener, at de er opm rksomme p hinanden og słrger for at f afklaret uenigheder uden, at det behłver at blive bragt videre op i systemet. De udtrykker, at de er glade for deres arbejde. Personalet har tidligere f et tilfłrt ekstra timer fra normeringen p ldreomr det. Efter regulering p ldreomr det er det hidtidige merforbrug blevet reduceret til balance, hvorfor personalet har mistet de ekstra timer. Personalet synes, at det kombineret med sygdom og udskiftning i personale har v ret h rdt og er g et ud over plejen, hvor man har v ret nłdt til at sk re ned p tid og aktivering af beboerne pga. underbemanding. Man har prioriteret p dagogisk pleje frem for rengłring. Ved beboermłder har man meddelt vilk rene og udskiftning i personale til beboerne. Der er kommet en ny supervisor, og supervision udfłres i łjeblikket Øn gang om m neden. Efter jul vil det igen blive hver 6. uge, som det har v ret fłr. Personalemłder er blevet lavet til teammłder og afholdes hver anden torsdag. Solstr len fungerer som Øt team. Der er desuden f llesmłder for hele Guden centret. Sikkerhedsforhold Siden sidst har der v ret Øn voldsindberetning, hvor en plejer blev sl et af en af beboerne. Personalet har ambulancebreve, hvori der st r, hvem som skal kontaktes, n r personalet har v ret indblandet i voldsomme situationer og har brug for hj lp/omsorg. Der er p stedet sikkerheds- samt tillidsrepr sentant for hele huset. Derudover har man en social-tillidsmand, der st r for opfłlgning p arbejdsrelaterede og private problemer for personalet. Kompetenceudvikling Der afholdes MUS samtaler med medarbejderne over en 2- rig periode, hvoraf nogle af disse vil blive afholdt i grupper (GRUS) og andre individuelt. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Side 43 af 55

44 Tidligere har der v ret et hłjt sygefrav r. En r kke tiltag er blevet indfłrt for at forebygge stress og modvirke sygefrav ret. Lederen p peger, at man befinder sig inden for det acceptable niveau for omr det. Man deltager i et helsepilotprojekt, hvor helsepiloter visiterer kollegaer, som er i fare for stress p baggrund af en r kke objektive kriterier s som BMI og blodtryk. Ordningen er frivillig, hvor de visiterede selv v lger, om de vil udnytte tilbuddet. Personalet mener, at der har v ret for meget pres p til, at man har kunnet f det indfłrt for alvor. De visiterede har mulighed for at g om ugen. en tur i arbejdstiden en halv time to gange Derudover har man igangsat pausegymnastik og frugtordning p centret. Opl ring af nye medarbejdere Man har p stedet en fast procedure for introduktion af nye medarbejdere. Fysiske rammer Hver beboer har sin egen lejlighed med bad og tekłkken. Lejlighederne ligger ud til en lang institutionspr get gang. Der er desuden et f llesareal med spiseplads og tv-stue Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Ordningen med helsepiloter samt den sociale tillidsmand forts ttes. Anden runde af IKA kurser p begyndes. Side 44 af 55

45 11 Młllestenen 11.1 ResumØ Młllestenen skal til for ret 2010 flytte sammen med Bakkehjłrnet i nye lokaler p Infanterivej. B de personale og beboere har v ret aktive i forbindelse med processen omkring det nye sted. Medinddragelse af beboerne till gges stor betydning ogs i det daglige. Młllestenen er et godt fungerende bosted med fokus p, at beboerne tr nes i at fungere i eget hjem. Forholdet mellem beboere og personale virker til at fungere godt. Omgangstonen er venskabelig, og der laves sjov Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at man efter flytningen g r videre med planerne om at indfłre en kostkasse for at skabe noget f lles samv r mellem beboerne Opfłlgning fra sidste tilsyn Młllestenen har stadig ingen computer. Dette ndrer sig efter indflytning til det nye sted Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 85 Adresse Młllestenen Młllevang Garnisonsvej 5G 8900 Randers Telefon Leder Daglig leder Anne Kirstine Holdg rd Antal afdelinger/enheder Side 45 af 55

46 Syv lejligheder og et f lleshus. Antal pladser 7 pladser M lgruppe Personer mellem r med sv re sindslidelser, som har sv rt ved eller som ikke kan indg i sociale f llesskaber Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 18. september 2009, kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Pjece med beboerinformation om botilbuddet. Młllestenen er ikke umiddelbart tilg ngelig p Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via interview med medarbejdere og beboere i f lleshuset. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: To medarbejdere og en elev samt to beboere. Ved rundvisning: Ingen rundvisning hos beboere (ingen łnskede det). Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen 11.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Handleplaner: Alle beboere har handleplaner. Opfłlgning Øn gang om ret. En enkelt havde ikke, men der bliver fulgt op og laves en tre m neder efter indflytning. Psykiatripolitik: Personalet har v ret med i processen med at udarbejde en samlet psykiatripolitik for Randers Kommune. Medarbejderne vurderer politikken til at v re trov rdig og brugbar. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Side 46 af 55

47 Ideologi: Beboerne tr nes i at holde af at v re i eget hjem. Denne ideologi synes at passe bedre for de nye yngre beboere, som er kommet til. De er mere udadvendte og har andre interesser end de ldre, hvilket personalet har omstillet sig til. Det har desuden medfłrt en mere omfattende p rłrendekontakt- og deltagelse (k rester og błrn). KABOGA: KABOGA har tidligere v ret anvendt, men personalet vurderer det til at v re for omfattende, hvorfor anvendelsen af KABOGA er under afvikling. Man har fłr brugt udvalgte dele af systemet. Der kommer bostedssystem, som i stedet vil blive anvendt. Bostłttetr ning: P Młllestenen udłves bostłttetr ning, som hovedsageligt foreg r i beboernes egne boliger. For beboere, som ikke kan h ndtere at have/v re i sit eget, tr ner man bostłtte p f llesarealet f.eks. ved at invitere for ldre og andre p rłrende ind p f llesarealet. BostłtteidØen har altid v ret en del af den p dagogiske ramme p stedet, hvorfor overgangen til 85 ikke har medfłrt den store ndring. Traditionelt har man ikke prioriteret anvendelsen af f llesaktiviteter og f llesarealet s hłjt. Hverdagens aktiviteter Mange af beboerne har aktivitetstilbud. De andre beboere har andre daglige głrem l og et socialt netv rk, som tiden g r med. N sten alle beboere kommer dagligt i f lleshuset. Det afh nger af beboernes łnsker og behov. hvor ofte og hvor lang tid, der tales med beboerne. Der er f lles morgenmad med rundstykker lłrdag og słndag kl. 10. Det sker med j vne mellemrum, at der ogs arrangeres f llesspisning, hvor 2-3 beboere deltager. Sprogbrug og omgangsformer God omgangstone mellem personalet og beboerne. Der tales bent og venskabeligt med hinanden og laves sjov. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Ingen registreringer af magtanvendelser siden sidste tilsyn. En situation, hvor en medarbejder holdte et vindue lukket, hvor en beboer łnskede at springe ud (fra 6. sal), kan efter tilsynets opfattelse defineres som magtanvendelse. Tilf ldet er registreret som en trussel. Samarbejde med p rłrende Side 47 af 55

48 Der har v ret en mere omfattende inddragelse af p rłrende som fłlge af de nye yngre beboere, som har et t ttere netv rk end de ldre. Eksternt samarbejde Medarbejderne giver udtryk for at have et godt samarbejde med sagsbehandlere. Der er kommet en ny r dgiver, og det fungerer fint. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne I forhold til hygiejne, s foretages Arbejdspladsvurderinger (APV) ogs i beboernes hjem. Beboerne retter sig efter vurderingen, og dette afv bner eventuelle konflikter mellem personale og beboere ang ende lłftede pegefingre omkring hygiejne. De fleste beboere klarer selv rengłringen. Brugerłkonomi Der er en kultur p stedet, hvor beboerne ikke vil betale for at komme ud p f llesaktiviteter. Personalet h ber p at lave kulturen om, n r man flytter til det nye sted. Beboerne kommer til at betale husleje det nye sted, hvilket giver mulighed for at lave en aktivitetskasse med tvungen betaling (som p Bakkehjłrnet). Brugerindflydelse Der afholdes husmłde hver 3. uge. Derudover afholdes stormłder mindst Øn gang om ret, dog oftere her op til flytningen. I forbindelse med byggeprocessen ang ende det kommende bosted p beboerne haft en repr sentant i byggeudvalget, der sammen med en medarbejderrepr sentant har repr senteret Młllestenens interesser. Glarbjerhus har 11.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Młllestenen er et socialpsykiatrisk botilbud organiseret under ldreomr det og en del af Omr decenter Młllevangs psykiatritilbud. Lederen har ikke fysisk tilknytning til Młllestenen, men deltager i hvert andet personalemłde. Der er MED-struktur. Samarbejde og kommunikation Side 48 af 55

49 Ugentligt personalemłde om onsdagen, hvor alle medlemmer af personalet młdes. Alle eksterne młder forsłges desuden afviklet denne dag. Personalet giver udtryk for, at de har et godt og velfungerende samarbejde. Sikkerhedsforhold Medarbejdere kender til stedets procedurer i forbindelse med vold og trusler. Der er en voldsmappe p stedet til registreringer. Medarbejderne f r skrevet ned, n r der er opst et situationer. Dette er et fast punkt p dagsordenen til personalemłder. Sikkerhedsrepr sentant har v ret p Młllestenen for at finde ud af medarbejdernes behov. En voldspolitik er fortsat under udarbejdelse. Kompetenceudvikling Der har ikke v ret afholdt MUS. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Der er tale om et stabilt personale, og der opleves ingen problemer med sygefrav r og lignende. Der er normeret fem stillinger. Pt. er der en ledig stilling besat af en vikar. Opl ring af nye medarbejdere Opl ring af nye medarbejdere er et f llesanliggende. Der foreligger en introduktionsliste til nye medarbejdere. Fysiske rammer Beboerne har egne lejligheder i et lejlighedskompleks. F lleshuset er placeret uden for lejlighedskomplekset. Beboerne kan komme og g i f lleshuset, hvor der er personale fra 8:30-22:00. Młllestenen skal i for ret 2010 flytte sammen med Bakkehjłrnet ved Glarbjerghus. De nye rammer er undervejs, og personale og beboere ser frem til at flytte ind i de nye faciliteter Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Side 49 af 55

50 Rotation med Bakkehjłrnet: Byttet vagter hos hinanden for at l re hinanden, personale, beboere, kultur at kende. Teamdannelseskurser: I samarbejde med Act2learn har man lavet (m lbare) aftaler og v rdier for samarbejde p det nye sted. Side 50 af 55

51 12 Bakkehjłrnet og Solsorten 12.1 ResumØ Bakkehjłrnet skal flytte sammen med Młllestenen i nye lokaler p Infanterivej til for ret En stor del af medarbejdernes tid og energi har g et med flytteprocessen. B de Solsorten og Bakkehjłrnet fremst r som velfungerende steder, som l gger v gt p at skabe et socialt f llesskab for beboerne gennem f llesspisning og -aktiviteter. Beboerne p Solsorten er tilfredse med stedet og glade for personalet. Ekstrabevilling til h ndtering af en af beboerne har virket efter hensigten Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at man undersłger og fłlger op p, hvorvidt det f lles brugerr d for de socialpsykiatriske tilbud virker efter hensigten og tager hensyn til brugernes łnsker Opfłlgning fra sidste tilsyn Ved de to foreg ende tilsyn har samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere givet anledning til frustrationer. Dette er ikke l ngere tilf ldet. Tilknytning af en ny sagsbehandler samt afsluttet sygdomsforlłb hos den tidligere har nedsat behandlingstiden. Det kunne endvidere konstateres ved sidste tilsyn, at meget f beboere havde handleplaner. Alle beboere har ved n rv rende tilsyn en handleplan medmindre de har frabedt sig muligheden. Siden sidste tilsyn har man erhvervet sig endnu en computer Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 107 og 108 Adresse Side 51 af 55

52 Bakkehjłrnet Bakkeg rden Lodsejervej Randers Solsorten Bakkeg rden Solsortvej Randers Telefon Leder Helle Dreisig Antal afdelinger/enheder Solsorten og Bakkehjłrnet er begge en del af Bakkeg rden. Solsortens har 8 tov relseslejligheder, Bakkeg rden har 8 etv relseslejligheder. Antal pladser Solsorten: 8 Bakkehjłrnet: 8 M lgruppe Voksne mennesker med sv re sindslidelser Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 24. september 2009, kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Borgerinformation om bof llesskaberne. Tilbuddene fremg r ikke umiddelbart af słgning p Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via dialogmłde med leder samt medarbejderrepr sentanter fra Bakkehjłrnet og Solsorten. Dern st gennem młde med og rundvisning af beboere p Solsortens f lleslokaler. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: Leder samt to medarbejderrepr sentanter fra Solsorten og Øn fra Bakkehjłrnet. Ved rundvisning: Snak med tre af Solsortens beboere p f llesareal med deltagelse af to medarbejdere og en elev fra Solsorten. Efterfłlgende viste en beboer sin lejlighed frem. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen Side 52 af 55

53 12.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Der l gges v gt p at skabe nogle rammer, som sikrer mulighed for f llesskab og udvikling af sociale f rdigheder. Alle beboere har en 141 handleplan med undtagelse af de beboere, som ikke har łnsket en handleplan. Hidtil har man lavet dem p bostederne, hvorefter der er blevet fulgt op p dem fra sagsbehandlerens side. Den nye sagsbehandler vil gerne v re med til at lave dem fremover. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Gennem motivationsarbejde forsłger begge bosteder at tr ne beboernes sociale f rdigheder heriblandt at beg sig i forskellige miljłer b de i og uden for bostedet. Dette głres bl.a. gennem sociale aktiviteter s som f lles madlavning eller aktiviteter ud af huset. Hver beboer har to kontaktpersoner tilknyttet, hvoraf den ene fungerer som prim r kontaktperson og den anden som sekund r kontaktperson. Der ydes bostłtte gennem stłttebesłg hos beboerne i deres lejlighed. Som udgangspunkt har beboerne faste tider, men der arbejdes med en fleksibel tilgang, hvor beboernes individuelle behov spiller en afgłrende rolle. Bostłtten best r bl.a. af hj lp med rengłring (głres i samarbejde med beboeren), ture uden for huset samt personlig samtale. Man anvender journalsystemet VITAE. Overgangen til 85 har ikke givet anledning til stłrre omv ltninger p da de fłler, at det er en del af den hidtidige praksis. bostederne, Hverdagens aktiviteter B de Solsorten og Bakkehjłrnet laver mad sammen med beboerne hver aften. Beboerne er med til at handle ind samt lave maden. Omkring halvdelen af bostedernes beboere har ikke faste aktiviteter i hverdagen for Solsortens vedkommende er det 3, Bakkehjłrnet er det 4. Medarbejderne laver i stedet ture ud af huset med disse beboere. Der arrangeres en r kke f llesaktiviteter med stor deltagelse heriblandt ferieture i indog udland samt f lles madlavning (dagligt). En af Solsortens beboere efterspurgte mere personale om aftenen, da beboerne helst kun kommer ned, n r der er personale i f lleshuset. Side 53 af 55

54 Sprogbrug og omgangsformer Beboerne udtrykker, at de er glade for personalet. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Siden sidste tilsyn har der ikke v ret nogen indberetninger eller registreringer af tilf lde af magtanvendelse. I sommeren 2008 opstod en episode med en beboer, som efter tilsynets vurdering kan defineres som en magtanvendelse. Medarbejderen har anmeldt episoden som skadesanmeldelse. Sidste kursus om magtanvendelse ligger flere r tilbage. Samarbejde med p rłrende 3 af beboerne har błrn, som kommer p besłg. En enkelt har ogs błrnebłrn. Eksternt samarbejde B de leder og personale er tilfredse med det eksterne samarbejde modsat sidste tilsynsbesłg. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Rengłring foretages sammen med beboerne Øn eller to gange om ugen. Det er vigtigt for medarbejderne, at man i forbindelse med d rlig hygiejne hos beboerne ikke overskrider beboerens gr nser, da det foreg r i deres hjem. Brugerłkonomi Begge bosteder har en kostkasse, hvor beboerne indbetaler et fast ugentligt eller m nedligt belłb. Brugerindflydelse Beboerne kan udłve indflydelse gennem beboermłder p bostederne. Solsorten har en repr sentant i det f lles brugerr d for de socialpsykiatriske tilbud i Randers Kommune. Han fłler imidlertid, at beboerne og deres forslag bliver overhłrt ved młderne i brugerr det. Beboerne har v ret inddraget i processen med det nye bosted bl.a. gennem młdedeltagelse og ved at arrangere en f lles julefrokost Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Side 54 af 55

55 Solsorten og Bakkehjłrnet er socialpsykatriske botilbud organiseret under de socialpsykiatriske bosteder i ldreomr det. Begge bosteder er en del af Bakkeg rden og har samme leder. Der arbejdes med MED-struktur og afholdes młder omkring det. Samarbejde og kommunikation Medarbejderne synes, at samarbejdet er fleksibelt og fungerer godt. Personalemłder afholdes Øn gang om m neden. Desuden afholder personalet młder, hvor man taler om beboerne og det, som man har oplevet. Psykiatri-teamet afholder młde om morgenen. Sikkerhedsforhold Siden sidste tilsynsbesłg har der ikke v ret nogen indberetninger om vold. Man har modtaget en bevilling p 15 timer om ugen til en aggressiv beboer s rligt i forhold til at komme ud af huset. Det har lettet presset i Solsorten for beboeren og de andre beboere. Medarbejderne har desuden f et undervisning omkring personens mentale tilstand. Kompetenceudvikling Der afholdes MUS Øn gang om ret. Der skal afholdes MUS samtaler med Bakkehjłrnet fra den fłrste oktober. Kurser i Livshistorie: Forlłbet er ikke f rdigt, og n ste modul er blevet udskudt flere gange. Det forventes, at erfaringerne skal bruges i forhold til at lave handleplaner med udgangspunkt i beboerens liv. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Vikariat i Solsorten. Den 1. november ans ttes en ny medarbejder i stedet for. Lavt sygefrav r (2,4 % p omr det). Opl ring af nye medarbejdere Relativ fast personalegruppe, hvorfor der ikke foreligger nogen bestemt form for opl ring. Fysiske rammer F lleshus, beboerne bor i n rliggende opgange. Solsortens beboere har tov relseslejligheder, mens Bakkehjłrnets beboere har mindre etv relseslejligheder Kvalitetsudvikling og sikring Side 55 af 55

56 Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Handleplaner Lederen for de to bosteder foresl r, at beboere i forbindelse med anvendelsen af handleplaner skal have et personligt adresseret brev, hvilket gerne skulle głre handleplanerne mere personlige. Afslutning af kurser i Livshistorie vil give mulighed for at begynde p p dagogiske handleplaner. mere Flytte sammen med Młllestenen For Bakkehjłrnet har flytningen kostet mange timer (młder, temadage), og sammenl gning har medfłrt en r kke frustrationer for beboere og medarbejdere. Beboerne har v ret involveret i processen, og ved et młde deltog alle beboere fra Bakkehjłrnet. Bakkehjłrnets medarbejder frygter, at beboerne isoleres i lejlighederne og at det sociale f llesskab dermed forsvinder. Side 56 af 55

57 13 Stuen Kollektivhuset 13.1 ResumØ Stuen er et velfungerende bosted, hvor der er styr p de formelle rammer (retningslinjer, velkomstpjecer mv.). Beboernes aktivitetsniveau er meget forskelligt, hvor nogle beboere er meget aktive uden for huset, mens andre slet ikke łnsker at komme ud af huset. Beboerne er tilfredse med botilbuddet. Medarbejderne og lederen har arbejdet p rollen som kontaktperson Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at man forsłger at genetablere supervision, s głre. snart det kan lade sig Det anbefales, at it-supporten til bostedet strammes op, s ledes at det ikke tager flere uger at reparere bostedets eneste computer, som har v ret tilf ldet op til tilsynets besłg p centret. Det anbefales, at det undersłges n rmere om maden fra madsservice kan forbedres Opfłlgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn fyldte udfordringer med eksterne samarbejdspartnere, psykiatrisk afdeling og vagtl gerne, rigtig meget. Emnet har efterfłlgende v ret bragt op i supervision. Problemer opst r stadig ind imellem, og der er ingen samarbejdsaftaler, men medarbejderne har f et en mere positiv opfattelse af og forst else for vagtl gen og psykiatrisk afdeling Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 108 Adresse Side 57 af 55

58 Stuen Kollektivhuset Viborgvej 98 F 8900 Randers Telefon Leder Mette Fogh Antal afdelinger/enheder Bostedet best r af en enkelt afdeling placeret i et stłrre plejecenter. Antal pladser 10 pladser. M lgruppe M lgruppen er voksne fra 50 rs alderen med sv r sindslidelse evt. kombineret med somatisk lidelse Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 18. september 2009 kl Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Pjece for Bof llesskabet Stuen, v rdigrundlag for Randers Kommune, Rapport for tidligere anmeldt besłg, vejledning til 141 handleplan, Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via dialogmłde med to medarbejdere og centerlederen, deltagelse ved arrangeret kaffepause med beboere og medarbejdere samt efterfłlgende fremvisning af lejligheder. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: Deltagelse af centerleder og to medarbejdere. Ved rundvisning: Seks beboere samlet og interviewet i f llesareal til kaffe med deltagelse af medarbejdere. Efterfłlgende rundvisning hvor to af beboerne viste deres lejligheder frem. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen 13.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Side 58 af 55

59 Rammer for arbejdet Der arbejdes under kvalitetsstandarder for henholdsvis psykiatrien og ldreomr det. P stedet opfattes standarderne som utilstr kkelige i forhold til beboernes behov. Derfor głr medarbejderne mere end de er forpligtet til (uden der er fordelt mere tid). S rligt hygiejnem ssigt kan behovene opst hyppigere end standarderne l gger op til. Alle beboere p stedet har en 141 handleplan. Der arbejdes med VITAE og ikke l ngere med KARDEX. Stedets eneste computer har ved tilsynets besłg v ret ude af drift i 14 dage hvilket er problematisk i forhold til ajourfłring af den elektroniske journal. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Individuelt orienteret struktur, hvor medarbejderen er kontaktperson for Øn beboer. Der arbejdes p at g fra to kontaktpersoner over til Øn kontaktperson med opbakning fra gruppen. Sidst arbejdede man med en meget d rligt fungerende beboer. Hun er siden hen faldet lidt til ro efter at personalet har l rt at h ndtere hende. Hverdagens aktiviteter P beboermłder (Øn gang om m neden) har beboerne mulighed for at give udtryk for deres łnsker om at komme ud af huset, og der laves opslag. Nogen af beboerne er aktive med bl.a. gymnastik og maling, mens andre ikke er aktive og helst łnsker at blive p Stuen. En af beboernes familie tager ofte vedkommende ud af huset. Restaurant- og cafebesłg er popul re blandt beboerne. Der er dagligt eftermiddagskaffe og kage. En af beboerne efterspłrger mulighed for at tjene egne penge i et v rksted. Sprogbrug og omgangsformer Beboerne giver udtryk for tilfredshed med plejen. Medarbejderne lytter til og opfordrer beboerne til at komme med forslag og kommentarer. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der har ikke v ret nogen registreringer af magtanvendelse siden sidste tilsyn. Medarbejderne forholder sig til retningslinjerne p ldreomr det frem for psykiatriomr det, da disse vurderes til at v re bedre. Samarbejde med p rłrende Der er udarbejdet en brochure til p rłrende om stedets forhold mm. Der er ikke noget p rłrender d. Side 59 af 55

60 Eksternt samarbejde Problemer i forhold til eksterne samarbejdspartnere fylder mindre end sidst. Der foreligger ikke nogen aftaler med eksterne partnere. Medarbejdere og leder vurderer, at samarbejdet med sagsbehandleren, som godkender handleplaner, fungerer godt. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Beboerne er somatisk d rlige. D rlig personlig hygiejne kan isolere den enkelte beboer fra f llesskabet. Derfor er standarden for hygiejne i fokus. Social- og sundhedsassistenter hj lper beboerne med medicindosering. Der er en instruktionsmappe til h ndteringen af medicin. Brugerłkonomi Beboerne styrer selv deres łkonomi. Personalet mener, at nogle af beboerne ville have gavn af hj lp i visse perioder til at styre łkonomien. Brugerindflydelse En gang om m neden er der beboermłde, hvor beboerne laver en liste med emner, som de łnsker at tale om. Medarbejderne informerer om arrangementer og arbejdsopgaver Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Stuen er en del af et stłrre plejecenter (Kollektivhuset) og organiseret under de socialpsykiatriske bosteder i ldreomr det. Beboerne har mulighed for at deltage i arrangementer udbudt af plejecentret. Stuen fłler ikke nogen fast relation til resten af de socialpsykiatriske bosteder. Man opfatter sig som et appendiks til socialpsykiatrien. Lederen młdes med resten af socialpsykiatrien Øn gang i kvartalet. Der er MED-udvalg i huset. Samarbejde og kommunikation Side 60 af 55

61 Personalet er en forskellig gruppe (9 ansatte), og der arbejdes p at kunne rumme hinanden. Medarbejderne oplever, at man er gode til at arbejde sammen og glade for hinanden. Personale har sv rt ved at itales tte interne gnidninger som fłlge af beboernes splitting. Sikkerhedsforhold Der har ikke v ret nogen indberetninger eller tilf lde af vold siden sidste tilsynsbesłg. Der er p stedet en voldspolitik og procedure ved voldstilf lde inkl. en akut kriseplan. Kompetenceudvikling Supervision er blevet sparet v k. Siden sidst har man sammen med en ny supervisor haft en runde af supervision, som sluttede for nylig. Centerlederen forsłger at overtage rollen, indtil man etablerer noget nyt. Hele temadage med fokus p rollen som kontaktperson, relationen til beboeren samt prioritering af serviceniveau. Sammen med lederen gennemg r medarbejderne błger vedrłrende det at v re kontaktperson. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen n ansat p barselsvikariat. Ellers er der ans ttelsesstop. Inden for Kollektivhuset laves mindre rokader af personalet. Opl ring af nye medarbejdere Der arbejdes individuelt. Det kan tage tid at v nne sig til. Stedet har udarbejdet brochurer til nye medarbejdere (en kun til Stuen og en til hele huset). Fysiske rammer Beboernes lejligheder er placeret ud til en lang gang, hvor der er et f llesareal med spiseplads og sofagruppe samt et lille kłkken. Lejlighederne er to-rumsboliger med badev relse og kłkkenniche Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Side 61 af 55

62 Teamudvikling: velser og temadage med fokus p kontaktpersonsfunktion, prioriteringer af serviceniveau samt det at skabe kultur. Skal i gang igen efter, at det har st et i bero i sommerferien. Kostpolitik: Stedet har sat fokus p at hj lpe beboerne til at spise rigtigt. I forbindelse hermed opst r et dilemma mellem beboerens autonomi og personalets faglige viden. Desuden vurderer medarbejdere og beboere, at madsservicens kvalitet kunne v re bedre ogs i forhold til fedtfattigt mad. Aktiviteter: Der arbejdes med at afklare antallet og typen af fremtidige aktiviteter (store og sm ), hvor der vurderes forhold s som stedets ressourcer og beboernes łnsker og energi. Side 62 af 55