En ordentlig havebruger! En undersøgelse af Kolonihaveforbundet for Danmarks arbejde for kolonihavesagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En ordentlig havebruger! En undersøgelse af Kolonihaveforbundet for Danmarks arbejde for kolonihavesagen 1910-1940."

Transkript

1 En ordentlig havebruger! En undersøgelse af Kolonihaveforbundet for Danmarks arbejde for kolonihavesagen A proper gardener! A study of The Danish Allotment Garden Association s work for the allotment garden cause during the period Det Kongelige Bibliotek. Et speciale af: Anne Sofie Krogh Knudsen, stud. nr Vejleder: Søren Bitsch Christensen Aarhus Universitet 2007.

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Baggrunden for specialet 4 Afgrænsning af emne 4 Problemformulering 5 Det indre og ydre plan 6 Den teoretiske tilgang 6 Kolonihaverne som forskningsfelt 9 Historisk forskning 9 Etnologisk forskning 10 Materiale 12 Kapitel 2 Ideer og havetanker 14 Lovgivning omkring småhaver 14 Industribyernes og kolonihavernes fremkomst 15 Kolonihaveforbundets udbredelse 16 Udviklingen i Århus og Horsens 17 De samvirkende Haveforeninger på Marselisborg Mark 18 Kolonihavernes opståen i Horsens 19 Kapitel 3 - Haveinspiration og idealer 22 Det perfekte anlæg 22 Ideerne bag mønsterkolonierne 23 Formålet med mønsterkolonierne 26 Initiativets effekt 27 Oprettelsen af mønsterkolonien i Århus 28 Planlægningen af kolonien i Århus 29 Brugen og den daglige drift 30 Mønsterkolonien i Horsens 32 Brugen af mønsterkolonien i Horsens 34 Sammenfatning 35 Konsulentarbejdet 35 Kolonihavehuset 37 Pjecen 38 Præmiehaverne 40 Konsulentvirksomheden i Århus 43 Konsulentvirksomheden i Horsens 46 Sammenfatning 49 Kapitel 4 - Kolonihaveforbundet og offentligheden 51 Den første kontakt 51 Fra lokalforbund til landsforbund 53 2

3 Det kommunale plan 58 Den første tid: Kolonihaverne og byrådet i Århus 59 Århus kredsens opstartsfase 61 Århus kredsen som dominerende faktor på kolonihaveområdet 62 Haveorden i Århus 65 Kolonihaverne og byrådet i Horsens 69 En stille start 69 Fra foredragsforening til heftig forhandler 70 Ignoreret uorden eller ren pryd 72 Sammenfatning 74 Avisernes syn på kolonihavesagen 75 Politiken og Berlingske Tidendes syn på kolonihaven 75 Aviserne i Århus 78 Aviserne i Horsens 81 Sammenfatning 83 5) Forbundets motiver 85 6) Konklusion og perspektivering 91 7) A proper Gardener: Summary 95 Litteraturliste 97 3

4 Kapitel 1 Baggrunden for specialet Ideen til dette speciale opstod i forbindelse med et praktikophold på Byarkivet i Horsens. Her kom jeg til at stå med en indlevering, der indeholdt materiale fra Kolonihaveforbundets kreds i Horsens. Jeg blev overrasket over at se, at så mange kolonihaveforeninger var organiseret i forbundet, og den type af initiativer jeg kunne se var foregået i kredsen. Mængden af initiativer samt de love og vedtægter der fandtes i materialet fik mig til at studse, da dette langt fra harmonerede med min opfattelse af kolonihaverne som et fristed i ordets egentlige forstand. Jo mere jeg fik registreret og jo længere jeg kom tilbage i tid, fremstod kolonihaverne som andet og mere, end et sted hvor kolonisten kunne tilrettelægge sin tid og have, som han mente bedst. I stedet så det ud til, at Kolonihaveforbundet for Danmark havde brugt uanede mængder af kræfter på at skabe en række faste normer og standarder omkring det at være kolonist og det at holde kolonihave. Ovenstående undren vil komme til at danne basis for dette speciale, hvor jeg vil belyse Kolonihaveforbundet og dets kredses arbejde for kolonihavesagen fra 1910 til Vægten vil især ligge på perioden fra 1915 til 1930, da det er her forbundet virkelig får etableret sig i hele Danmark. Det er i dette tidsrum, at forbundet går fra at være et københavnsk foretagende med ca medlemmer til at blive et landsforbund med ca medlemmer. Desuden er det i denne periode, at mange initiativer fra forbundets side opstår. Disse initiativer begynder dog at ebbe ud omkring er da også valgt som sluttidspunkt, da det virker til, at forbundet på dette tidspunkt har konsolideret sin stilling i samfundet, og er blevet et anerkendt foretagende. Afgrænsning af emne Ovenstående tidsmæssige afgrænsning resulterer i, at det bliver opstarts- og etableringsfasen for Kolonihaveforbundet, der undersøges. Den valgte periode er ikke den, hvor forbundets medlemstal kulminerer, men i forhold til det jeg ønsker at undersøge, er netop etableringsfasen god, da jeg har en formodning om at de initiativer, der sættes i værk i denne selvdannelses periode for forbundet, er dem der fremover danner hjørnestenene i forbundets videre arbejde. At det netop er Kolonihaveforbundet og dets kredse der er valgt som genstandsfelt skyldes, at jeg med specialet sigter mod at kunne udlede noget der er mere generelt og bredere dækkende, end hvis jeg eksempelvis havde valgt en eller to enkeltstående foreninger. Det der gør forbundet 4

5 optimalt til at belyse sider af kolonihavernes historie, er dets dominans på området, da en stor del af landets kolonihaver meget hurtigt organiserer sig under dette. Derved kommer der til at stå langt flere kolonihaver under forbundet end uden for forbundet. Valget af forbundet medfører naturligvis, at livet i de egentlige foreninger fravælges, men ved at gøre brug af kredsniveauet under hovedforbundet, kan jeg nærme mig dette og samtidig udlede nogle generelle træk. Grunden til at jeg gennem kredsene, kan nærme mig foreningerne er, at kredsbestyrelserne består af personer, der er valgt fra de lokale medlemsforeninger samt at der til visse møder i kredsen er åbent for de menige medlemmer. Samtidig er et af formålene med kredsene at varetage de lokale medlemmers interesser over for hovedforbundet. Det placerer kredsene i en midterrolle mellem hovedforbundet og foreningerne. Derfor kan kredsniveauet bruges til at trække analysen ned på et stade nærmere kolonisterne. Herigennem kan jeg danne mig et bedre indtryk af, om tiltagene er blevet fulgt, og om de har haft nogen effekt. Til at belyse arbejdet på kredsniveau vil der blive gjort brug af en komparativ tilgang, hvor to af forbundets største kredse i Århus og Horsens, vil blive benyttet. Disse er udvalgt, da begge kredsområder er byer, der geografisk og erhvervsmæssigt minder om hinanden på daværende tidspunkt. Ved at gøre brug af to kredse bliver det lettere at udlede nogle gængse tendenser samt at fastslå, om noget virker til at gælde specifikt for netop en kreds og ingen andre. Problemformulering Overordnet ønsker jeg med dette speciale at belyse, hvorledes Kolonihaveforbundet og dets kredse i perioden fra arbejder for kolonihavesagen på udvalgte punkter, samt hvordan sagen fremstilles og sættes i relation til tidens debatter omkring storbyen og livet i denne. Med dette og de ovenstående afgrænsninger i baghovedet vil de overordnede spørgsmål for specialet lyde: Hvordan arbejder Kolonihaveforbundet for kolonihavesagen, indadtil overfor foreninger og udadtil i kontakten med staten, kommunen og pressen. Hvilket syn har disse instanser på kolonihavesagen? Hvilke normdannende tiltag sættes i gang og hvorfor? Hvordan virker disse i praksis? 5

6 Det indre og ydre plan Grundlaget for min ide om at analysere forbundets arbejde indadtil med initiativer rettet mod kolonisterne og foreningerne, og udadtil i relationerne med offentligheden og samfundets magtinstanser, hænger sammen med havernes opståen og position i samfundet. Min hypotese er i den sammenhæng, at visse standarder indadtil hjælper foreningerne og forbundet med at opnå bedre resultater udadtil - forhandlings- og omtalemæssigt. Dette hænger i høj grad sammen med den måde haverne er startet på. De egentlige kolonihaver, som vi kender dem i dag, med forening og fælles anlagte arealer, opstod nedefra i samfundssystemet, på meget forskellige vilkår. Derfor varierede forholdene meget fra haveanlæg til haveanlæg, både indadtil i haverne og udadtil i lejeforhold og i kontrakter med kommunen. Som følge heraf var kolonihaveområdet i mange kommuner en ting, der henlå i stilhed uden en samlet fremgangsmåde. Da der ikke eksisterede nogen bestemte procedurer på området, blev beslutningerne taget fra sag til sag, hvilket mange steder resulterede i dårlige lejemål, dyr leje og meget få rettigheder. Jeg har en ide om, at det indre og ydre niveau hænger sammen i den forstand, at kolonihaverne selv må arbejde for at få sig placeret på dagsordenen, både den politiske og offentlighedens. For at opnå dette, forsøger Kolonihaveforbundet, at fremstille bevægelsen efter bestemte idealer, og at videregive disse til kolonisterne. Dette er nødvendigt for at gøre op med den misbilligelse og uvidenhed, der ses på kolonihaven med. For mange er haverne et broget og uordentligt sted, hvor der bliver indtaget lidt for store mængder af alkohol. Denne negative opfattelse er den umiddelbare modsætning til den ramme, forbundet forsøger at placere kolonihaverne i. 1 Den teoretiske tilgang Som en tilgang til ovenstående emne vil jeg gøre brug af Michel Foucaults ideer om spillereglerne i det moderne samfund. Foucaults forfatterskab er omsiggribende og under konstant udvikling. Derfor er det ikke nok at sige, at man vil benytte Foucault, da han aldrig opstiller en fast teori med bestemte kasser og med klare måleinstrumenter. I stedet er der tale om tanker og tendenser omkring forskellige perioder i den vestlige verden. De dele af Foucaults forfatterskab, som vil blive benyttet her, er især dem der fokuserer på styringssystemerne i det moderne samfund, og som stammer fra værkerne Overvågning og Straf og Viljen til Viden. 1 Se eksempelvis A. Dalskov, Kolonihavebevægelsen i Danmark , (Calbergs bogtrykkeri, København 1933), s. 27 og Kolonihaven nr. 4, april, 1924, s.5. 6

7 Med fremvæksten af det kapitalistiske samfund starter det, som Foucault ser som en altomfattende disciplinering og social kontrol. Der er ikke kun tale om statslig magtudøvelse, men om magt på flere niveauer og med flere mønstre, der er indbygget i dagligdagen og i de sociale relationer. Dette adskiller sig i forhold til tidligere tider ved, at formålet ikke kun er at straffe når samfundets love brydes. I stedet søger man at forebygge, forbedre og forhindre at dette sker. Disciplineringen i samfundet er derfor ikke en negativ begrænsende faktor, men snarere en positiv, der former individer til produktive indbyggere, der yder det optimale. 2 Selve begrebet disciplinering i Foucaults betydning dækker over en måde at udøve magt der producerer lydige, ordentlige og nyttige individer. Dette sker blandt andet gennem overvågning, der får folk til at opføre sig efter bedste måde, og gennem normfastsættelser der gør, at alt kan defineres som værende mere eller mindre normalt i forhold til idealet. Dette bevirker at disciplineringen findes på alle områder og i relationer i samfundet, og er i stand til at tage over der, hvor den juridiske magt ingen indflydelse har. 3 At disciplineringen i samfundet er så succesfuld, skyldes tre simple virkemidler. Det første er det hierarkiske overblik, der giver muligheden for, at iagttage individets adfærd på så mange områder som muligt. Det andet er den normaliserende sanktion, der er de disciplinære institutioners værktøj til at udelukke, sammenligne, homogenisere og hierarkisere for derigennem at normalisere. Det tredje virkemiddel er eksaminationen, hvilket er en metode til, at synliggøre og opdele individerne, for herigennem at udpege de, der skal belønnes, og de der skal straffes eller forbigås. Dette gør det også muligt at klassificere og fastsætte normer. 4 Ved siden af dette forsøger Foucault i forbindelse med Viljen til Viden, at påvise en blødere magtog disciplineringsform. 5 Her lægges op til en kontrol og selvdisciplinering udført af individerne, i forsøget på at realisere sig selv indenfor en selvvalgt moralsk og etisk retning, der opstår ud fra de gældende normer i samfundet. Således begynder der et samspil, hvor individerne i samfundet både er de kontrollerede og de kontrollerende, da der nøje holdes øje med, hvem der falder uden for normalen, samtidig med at der udøves selvkontrol, for at leve op til de af samfundet gældende 2 Michel Foucault, Overvågning og Straf, (København: Det lille Forlag, 1994) og Sven Åke Lundgren, Michel Foucault, i Klassisk og Moderne Samfundsteori, (København, Hans Reitzels Forlag, 2000), s. 326ff. 3 Anders Fogh Jensen, Mellem ting. Foucaults teori. (Det lille Forlag, Frederiksberg, 2005), s. 234ff. 4 Foucault, Overvågning, s. 187ff. 5 Michel Foucault, Viljen til Viden. Seksualitetens historie 1, (København: Det lille Forlag, 1994). 7

8 normer. Herved er samfundets disciplinering med til at frigøre individet, da de enkelte individer optrænes i at styre sig selv og deres lyster. 6 Ved at gøre brug af Foucaults senere ideer omkring selvdisciplinering, kommer jeg en del af den kritik i møde, der har været rettet mod den tidlige Foucault, herunder ideerne fra Overvågning og Straf. Den tidlige Foucault har været kritiseret for en meget magtteoretisk og klassekampsagtig tilgang, hvor alt ses i lyset af den herskende klasses bevidste forsøg på at styre og kontrollere masserne. Jeg mener, at tingene er mere komplekse end som sådan, og at man ikke kun kan se masserne, herunder den nye arbejderklasse, som en stor modéllerbar klump uden egne ideer og ønsker. I stedet mener jeg, at der også her har været et ønske om en vis disciplinering og kultivering indenfor egne rækker, og dette vil jeg forsøge at bevise i specialet. For i større grad at kunne nærme mig samfundets normer og idealer på daværende tidspunkt, vil jeg som en del af tilgangen benytte mig af Orvar Löfgren og Jonas Frykmans etnologiske forskning. Hvor Foucaults teori viser, hvilke overordnede mekanismer der gør sig gældende i samfundet, viser Löfgren og Frykmans forskning, hvilke normer det er, der stræbes efter. Gennem deres forskning i hverdagslivet, bliver de to forfattere i stand til, at udlede noget om det daværende samfunds kulturmønstre, herunder dets værdier og idealer. I bogen Den kultiverade människan beskæftiger de sig med nye kulturmønstre i Sverige i perioden fra 1880 til I bogen undersøges, hvordan man fra borgerskabets side opfatter den nye klasse af arbejdere, hvordan man gennem forskellige tiltag forsøger at ændre deres vaner og ideer, og hvilke tendenser der præger borgerskabet såsom syn på sundhed, fritid, hjemmet og familien. Borgerskabet ser dets normer som udtryk for dannelse, orden og forfinelse, mens arbejderklassens levemåde ses som kaotisk, primitiv og udisciplineret. Bogen viser, hvordan flere og flere værdier fra borgerskabets kultur breder sig bevidst og ubevidst til de fleste grupper, og ender med at blive den normgivende og dominerende kultur i samfundet. 7 Dette giver et godt indblik i, hvordan samfundsudviklingen hænger sammen med udviklingen af civiliserede individer. En anke mod at bruge bogen i dette speciale kan selvfølgelig være, at Danmark ikke er Sverige og omvendt, men de tendenser og ændringer i kulturmønstre som bogen søger at klarlægge sker på et 6 Ove Korsgaard, Disciplinering, subjektivering og demokrati, i Ove Korsgaard m.fl. (red), Idræt, Krop og Demokrati, (København: Gads Forlag, 2001), s. 55ff. 7 Jonas Frykman og Orvar Löfgren, Det kultiverade människan, (Stockholm, LiberTryck 1980), s. 13f og

9 tilsvarende grundlag, som de forandringer der ses i det danske samfund på samme tidspunkt. Dette er bøndernes afvandring fra landet, byernes vækst, arbejderklassen fremkomst og borgerskabets tilpasning til disse ændringer. Derfor finder jeg det forsvarligt at gøre brug af denne forskning på danske forhold. Samme anke kan rettes mod Foucaults forskning, hvor størstedelen er bedrevet på franske forhold, men bruges af Foucault til at udtale sig omkring hele den vestlige verden. Derved vil der altid være nogle konklusioner, der passer bedre end andre, samt visse periodeinddelinger, der i forhold til den danske udvikling, må rykkes frem i tid. Ovenstående ændrer dog ikke ved, at de brede træk og de overordnede tendenser kan bruges på danske forhold, eksempelvis kapitalismens opståen og følgerne heraf. Med ovenstående sagt vil jeg dog påpege, at teorien mere er en tilgang til emnet end et stramt opsat net som al empirien hænges op på. Derfor er det empirien, der kommer til at dominere i opgaven og ikke teorien. Kolonihaverne som forskningsfelt Følgende afsnit vil give en oversigt over den forskning, der eksisterer på kolonihaveområdet i Danmark. Vægten vil især hvile på de historiske og etnologiske undersøgelser, der findes. Kolonihaverne er ikke et område, der er blevet forsket meget i, til trods for bevægelsens omfang. Opgørelser over antallet af haver viser, at der i dag er ca kolonihavelodder på landsplan, og dette tal var i 1940 erne langt større. Når man samtidig tager med i sine overvejelser, at livet i kolonihaven som oftest var og er et familieforetagende, må man konkludere, at mange danskere, i større eller mindre omfang, har været involveret i haverne. Kendetegnende for de undersøgelser der findes er, at de ikke tager megen stilling til organiseringen og den politiske indflydelse på området. Historisk forskning Aviaja Julie Sigsgaards speciale fra 2001 Det hegnede sted. Haver og Havedrømme i 1920 ernes København er blandt de nyeste undersøgelser, hvor kolonihaverne behandles. Specialets overordnede sigte er dog samlet at se på byhaverne i København, herunder udviklingen af 9

10 parcelhaven og dens beboere. 8 Sigsgaard undersøger, hvilke visioner og forestillinger haven er genstand for i forbindelse med havesagens opblomstring i starten af 1900-tallet. Det belyses gennem byplanlæggeres, havearkitekters og haveejeres visioner for haven. I disse kan man finde ideer om hygiejne, fritid, rekreation, hjemmet, og frihed. Alt sammen områder som jeg vil mene, også er at finde i ideerne bag og formålene med kolonihaverne. Det bevirker, at i stedet for at udskille kolonihaver som et særskilt område, bliver man nødt til at se på dem som en del af et større samfundsmæssigt hele, hvor mange af de samme ideer går igen. Dog adskiller de fleste kolonihaver sig på et meget væsentligt punkt fra parcelhaverne og de tilhørende drømme. Nemlig med hensyn til det at eje sin egen jord. Kolonihaverne er på daværende tidspunkt ofte opført med korte lejemål på kommunal jord. Sigsgaard påviser at parcellisterne, betragter haven i et nostalgisk lys, med livet på landet som værende det ægte. Samtidig bliver en stor del af haveinspirationen hentet fra kolonister og husmænd. Derved danner parcelhaverne, ud fra parcellisternes opfattelse, en modpol til det byrum, som havearkitekterne prøver at indpasse dem i. 9 Dette må være en af grundene til, at der i de første mange år ikke var de store forskelle mellem parcellerne og kolonihaverne. Begge blev drevet som have og mange fra begge områder organiserede sig. Etnologisk forskning Inden for det etnologiske område er der to forskere herhjemme, nemlig Marianne Therkildsen og Inger Tholstrup, der har beskæftiget sig med kolonihaver. Kendetegnende for deres forskning er fokuseringen på dagligdagen og omgangsformerne. Marianne Therkildsen undersøger i sin magisterafhandling fra 1970 den sjællandske haveforening Baunehøj. Emnemæssigt følger undersøgelsen i kølvandet på den fornyede interesse for arbejderhistorie, der opstår i 1960 erne. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i hverdagslivet i kolonihaveforeningen ved at lade de daværende kolonister kom til orde. Derigennem ønsker forfatteren at fange de sider af kolonihavelivet, som er særlig karakteristiske. Samtidig vælger hun at anskue foreningen som et lille integreret lokalsamfund, hvor folk kommer hinanden ved, og 8 Aviaja Julie Sigsgaard, Det hegnede sted. Haver og Havedrømme i 1920 ernes København. (Speciale fra Roskilde Universitetscenter, 2001). s. 2f. 9 Sigsgaard, s. 84ff. 10

11 hvor følelsen af fællesskab er stor. Der konkluderes i undersøgelsen, at der er tale om en fælles kolonihaveånd, der opstår på baggrund af de fysiske omgivelser og interessefællesskabet i foreningen. 10 Studiet af Baunehøj er med til at give et vigtig indblik i livet i kolonihaverne i 1960 erne, og samtidig, da en del af de interviewede kolonister har haft haver i foreningen siden opstarten i 1930 erne, kaster undersøgelsen også lys over områdets udvikling. Derfor har afhandlingen som en af de få, fået førstehåndsberetninger om kolonihavelivet tilbage i foreningernes storhedstid i 1930 erne. Det er også lykkedes at få de problemer med, som opstår på området i 1960 erne. Det er eksempelvis det ændrede syn, som de nye kolonister har på kolonihavens funktion. De ser haven som et rekreationsområde, der primært bruges i weekender og ferier, i stedet for præmievindende haver, der bebos hele sommerhalvåret. Marianne Therkildsen begår dog en fejl i sit studie af Baunehøj, nemlig at undgå at sætte studiet ind i et samfundsmæssigt perspektiv. Ændringer i samfundet og påvirkninger udefra bliver ikke taget med som forklaringer på de forandringer, Therkildsen ser i kolonihaveånden. I stedet medtages de ændringer, der ses i det lille kolonihavesamfund. 11 Dette medfører, at undersøgelsen på mange områder mangler at beskæftige sig med et led i forklaringsmodellen, nemlig samfundets påvirkning. En anden der har beskæftigede sig med kolonihaver er Inger Tolstrup. Gennem en årrække indsamlede hun som en del af Nationalmuseets etnologiske undersøgelser et større materiale fra kolonihaverne i Danmark. 12 Via dette materiale der især bygger på spørgeskemaundersøgelser, erindringer og billeder har det været muligt, at kaste lys over perioden fra kolonihavernes start i 1880 erne og frem til 1940 erne. Sigtet med Inger Tolstrups undersøgelse er at skabe en historisk diakron analyse af kolonihavernes opkomst, udbredelse og funktioner, blandt andet set i forhold til begrebet arbejderkultur. 13 I modsætningen til Therkildsens undersøgelse er sigtet med Tolstrups bredere i den forstand, at der ses på tendenser indenfor hele kolonihaveområdet og disse sættes ind i et større samfundsmæssigt perspektiv. Svagheden i Tolstrups undersøgelse ligger i det indsamlede materiale, der er meget spredt i tid og rum. Sjælland og især København er godt 10 Marianne Therkildsen, Havekolonien et lille samfund i storbyen, (Institut for Europæisk Folkelivsforskning, Brede: 1970), s. 1ff. 11 Therkildsen, s. 115ff. 12 Inger Tolstrup, Kolonihaven. En etnologisk undersøgelse af kolonihaven i Danmark set i relation til arbejderklassen kultur fra slutningen af det 19.århundrede til slutningen af Anden Verdenskrig. (Upubliceret magisterkonferens: 1980), bilag s. 1ff. 13 Tolstrup, s

12 repræsenteret, mens materiale fra Jyllands provinsbyer er meget sporadisk. Måske det havde været bedre at lade undersøgelsen begrænse sig til København og Sjælland. Materiale Da der som nævnt ikke findes overvældende mængder af forskning vedrørende kolonihaver, vil en stor del af dette speciale komme til at basere sig på primær kilder. En forholdsvis let tilgængelig kildegruppe er det materiale, som forbundet udsender med vejledning i kolonihavebrug. I denne kategori hører også forbundets eget blad Kolonihaven, der rundsendes til alle medlemmer. Bladet har eksisteret siden 1910 og udkommer de fleste år hver måned. For dette materiale gælder, at samtlige eksemplarer fra 1910 og op til i dag er tilgængelige, hvilket giver en oplagt mulighed for at danne sig et overblik over området. Herunder vægtning og behandling af forskellige sager, synet på egne formål samt problemer der har været værd at nævne i et på kolonihaveområdet, landsdækkende blad. Samtidig, i og med at det er hovedforbundets bestyrelse der står for redaktionen og hovedparten af artiklerne, er det et godt talerør for netop deres synspunkter. I den forbindelse skal det nævnes, at der på kolonihaveforbundets kongres i 1951 bliver klaget over, at visse indlæg frasorteres af redaktionen. 14 Derfor må man forvente, at man ikke finder megen kritik mod forbundet i bladet. Denne overvejelse har dog ikke stor betydning her, da jeg primært benytter bladet til at belyse netop hovedforbundet og dets hensigter. Ud over ovenstående vil jeg gøre brug af avisartikler fra perioden, hvor en del vigtige begivenheder og ændringer inden for hovedforbundet og de forskellige kredse nævnes. Til formålet vil det derfor være nødvendigt at gøre brug af landsdækkende aviser, og lokalaviser fra de to udvalgte områder, Horsens og Århus. Avisstoffet vil blive taget som udtryk for en del af offentlighedens syn på kolonihavesagen. Ud over dette kan stoffet samtidig give et indtryk af, hvilken opmærksomhed bevægelsen har fået i perioden. I den forbindelse er det vigtigt at holde sig for øje, hvilken partifarve den pågældende avis har, da man kan formode, at aviser der henvender sig til arbejderklassen, vil dække kolonihaverne mere positivt og udførligt. For at få det afdækket, og for at sikre mig, at den avis jeg benytter, ikke er en speciel undtagelse fra den gængse dækning på området, har jeg valgt at gør brug af to aviser fra hvert af områderne. Det vil sige to landsdækkende aviser og fire lokalaviser. På det landsdækkende område er Berlingske Tidende og 14 Kolonihaveforbundet for Danmark, Kongressen i København august

13 Politiken valgt, da disse er bredt dækkende i formidlingen af nyhedsstof i perioden. For lokalområderne er der valgt aviser, der henholdsvis støtter Socialdemokratiet og Højre for at se om holdningen til sagen afhænger af partifarve. Ved siden af ovenstående vil en del af materialet have en mere formel forenings- og forhandlingsmæssig karakter, da jeg vil gøre brug af forhandlingsprotokoller for hovedforbundet og kredsene samt forhandlinger i Rigsdagen og byrådene i Århus og Horsens. I den kildegruppe er især materialet fra hovedforbundet problematisk, da jeg på ingen arkiver eller hos forbundet selv har kunnet finde de originale forhandlingsprotokoller. Derfor har jeg benyttet mig af trykte afskrifter, der er uddelt til kredsene på forbundets kongresser. Det trykte materiale er dog kun et udpluk af de vigtigste forhandlinger og derfor er det umuligt at vide hvad og hvorfor noget er udeladt. Afskrifterne har dog været forholdsvis omfattende og samtidig har jeg for alle årene haft samtlige årsberetninger at støtte mig til, hvilket har hjulpet med at danne et samlet billede. Materialet til at belyse kredsene i Århus og Horsens er indsamlet på Erhversarkivet i Århus, Byarkivet i Horsens og arkivkælderen på Horsens Rådhus. I materialet har der været en del huller grundet forsvundne sager, protokoller og lignende, men heldigvis er der undervejs dukket andet materiale op, blandt andet fra kæmneren og stadsingeniøren i Århus, der har hjulpet med at kaste lys over området. Samtidig har jeg fundet meget overensstemmende og grundigt beskrevne forløb i forhandlingsprotokollerne omkring forhandlingerne med udvalg og byråd. Derfor har jeg ikke i de få tilfælde, hvor forhandlingsprotokollerne står alene som kilde haft de store betænkeligheder ved dette, men jeg har bestræbt mig på at få forhandlingerne dækket fra mere end en side. For at få det optimale ud af det materiale jeg nu har kunnet finde på området, har jeg holdt mig materialets karakter meget bevidst i udarbejdelsen af min problemformulering. 13

14 Kapitel 2 Ideer og havetanker De fleste ser på kolonihaverne som et fænomen tilhørende 1900-tallet, hvilket det til dels er. Det er i hvert fald i den periode haverne opnår deres store udbredelse og popularitet. Mange af ideerne og formålene bag kan dog i dansk havesammenhæng spores længere tilbage. De haver som disse ideer knyttede sig til adskiller sig fra de kolonihaver, vi kender i dag, da de er startet, ved at der fra lovgiver side er udsendt befaling herom. Det står i modsætning til nutidens kolonihaver, der netop er opstået ud fra en efterspørgsel fra de personer, der har ønsket at benytte dem. Lovgivning omkring småhaver Et eksempel på ovenstående hvor der fra lovgivers side tages initiativ til at fremme havebrug, ses ved oprettelsen af garnisonsbyen Fredericia i midten af 1600-tallet. Manden bag initiativet er Frederik III, der i forbindelse med uddeling af privilegier til den nye by, tilføjer en række paragraffer omkring havebrug på jorden udenfor byens volde. Denne jord skal inddeles i havelodder, svarende til antallet af beboelseshuse i byen. Herved vil hver familie mod betaling af et symbolsk beløb få deres egen lille jordlod til nytte og rekreation, som det hed sig i privilegierne. 15 Knyttet til lodderne er en del bestemmelser. Blandt andet at der kun måtte opføres mindre lysthuse samt at der på lodderne skal dyrkes grøntsager og ikke korn. 16 Ovenstående viser, at selvom der er tale om et enkeltstående eksperiment fra enevældens side, eksisterer mange af de ideer og funktioner, der er tilknyttet det vi i dag forstår ved kolonihaver, allerede i 1600-tallet. Her kan blandt andet nævnes ideerne om haven som forrådskammer, hvor der skulle plantes bestemte produkter og haven som en mulighed for rekreation for bybefolkningen. Omkring 100 år senere, i starten af 1800-tallet, opstår der i de øverste samfundslag ideer omkring bekæmpelse af fattigdom igennem hjælp til selvhjælp. 17 I kølvandet på dette begynder man i Slesvig, at oprette en række småhaver som et led i den sociale fattigforsorg. Man mener at havearbejde, ud over at bidrage med mad og mulighed for salg af haveprodukterne, også vil gavne den fattiges sundhedstilstand samt højne arbejdsmoralen. 18 Ideerne om det samfundsnyttige ved 15 Georg Buchreitz, Hjelmhaverne i Aabenraa, (Aabenraa Bogtrykkeri 1981), s Buchreitz, s Tolstrup, s Buchreitz, s. 45f. 14

15 havebrug eksisterer også i selve Danmark, men blikket er mest rette mod landbefolkningens haver. I 1811 udsender Frederik VI et brev til de lokale embedsmænd, som påbydes at opmuntre de danske bønder til at anlægge haver omkring deres huse. Senere får Det Kongelige Danske Haveselskab, efter opfordring fra kongen, til opgave at arbejde for havebrugets fremme blandt husmænd. Dette skal ske gennem præmiering af de bedst dyrkede husmandslodder, vejledning i havebrug og kurser for udvalgte bønderkarle, der har et flinkt og opvakt væsen. 19 I tiden herefter vokser ideen, og 1826 kommer der et cirkulære fra Danske Kancelli til samtlige købstæders fattigdirektioner med påbud om, at oprette havelodder ved byerne til trængende familier. Formålet med dette er, foruden at dyrke jorden, at samle familien omkring haveprojektet, så alle bidrager til eget underhold. Cirkulæret påbyder også, at havelodderne placeres så tæt på byen som muligt, så fattigkommissionen eller anden instans kan føre et ordentligt tilsyn med havearbejdet. 20 Herved er det muligt at påtale og straffe forseelser, mens flid belønnes med gaver, ofte i form af små haveredskaber. Som tilfældet var med havelodderne ved Fredericia, er dyrkningen af haverne forbundet med regler og påbud. I et regulativ gældende for fattighaverne i Århus kan man se, at udover regler for hvad der må dyrkes, stilles der også en række andre krav. Blandt andet omkring hvilke redskaber der skal bruges, hvor ting skal plantes, hvem der må arbejde i haven og hvordan arealerne udenom haven bør holdes. 21 Mange af disse bestemmelser og ideer, er træk man finder, når vi kommer frem til de egentlige kolonihavers dannelse fra 1880 og frem. Dog er det ikke fattigdirektionen, men byråd og kolonihavebestyrelse man er ansvarlig over for i henhold til de forskellige love på området. Industribyernes og kolonihavernes fremkomst I tiden omkring 1880 opstår der en ny bølge på havebrugsområdet. Denne er i høj grad betinget af kapitalismens og industrialiseringens fremkomst, samt de heraf følgende ændringer i samfundet. Herunder den voksende gruppe af arbejdere i byerne. Ud over vandringen fra land til by, skal en stor del af grundene til denne stigning findes i en faldende dødelighed. Faldet skyldes især bedre ernæring samt hygiejnemæssige tiltag som kloakering og renovation. I perioden fra 1864 til 1916 vokser den danske befolkningen fra til indbyggere. I Jylland er det især 19 Luise Skak-Nielsen, Blomster-elskerne og Havesagen. Historien om Det Kongelige Danske Haveselskab. (Sangill Grafisk produktion 2005), s. 33ff. 20 Collegial Tidende for Danmark, 1826, cirkulære fra den 4. marts vedrørende Hauge-coloniers Anlæg. S Dalskov, s

16 købstæder som Århus, Randers, Horsens og Ålborg der oplever en stor tilvækst i antallet af indbyggere og for mange bliver indbyggertallet mere end fordoblet. I Horsens stiger tallet fra ca i 1860 til i , og i Århus runder befolkningen i mod i 1860 at have ligget under indbyggere. 23 De mange nytilflyttere er primært daglejere og husmænd fra landdistrikterne, der forsøger sig som arbejdsmænd ved de nye byerhverv. Mange får arbejde ved industrivirksomheder eller inden for håndværksfagene. De ensartede vilkår og de større produktionsenheder er medvirkende til, at der blandt disse arbejdere opstår en følelse af at tilhøre samme samfundsklasse og en ide om at organisere sig for at opnå bedre vilkår. 24 I den forbindelse ser man en voksende interesse for den store gruppe af vælgere, som arbejderne kan komme til at udgøre. Blandt partier som Venstre og Højre er der i perioden forskellige overvejelser om og tiltag rettet specielt mod den nye klasse. Et af de tiltag der tages i brug for at sikre sig arbejdernes støtte, er udlægning af jord til havebrug, hvor man for at leje et havelod skal være medlem af den udlejende politiske forening. 25 Ideen til de egentlige foreningshaver opstår i Aalborg på initiativ af venstremanden Jørgen Bertelsen. I 1884 går han ind som jordlejer af kommunens jord og med tilladelse til at leje ud som mellemmand, inddeler han arealet i 85 haver og opretter en forening bestående af kolonister der senere overtager lejemålet. 26 Herved er ideen omkring kolonihaveforeninger der lejer jord af kommunen født. Kolonihaveforbundets udbredelse Haverne i Ålborg er de første haver, der gennem en forening lejer jord af kommunen og i tiden efter opstår der flere og flere haveforeninger rundt om i landet. Langt de fleste er beliggende på kommunens jord, men der findes også haver på jord tilhørende staten og private udlejere. Gældende for haverne er dog, at de lever en usikker tilværelse, hvor opsigelser kan ske med kort 22 Bodil Møller Knudsen, Fra grubehus til grillbar. Horsens i 1000 år, ( Schurpack a/s, Horsens, 1992), s. 99 og s Erik Strange Petersen, Vækst og Demokratisering , i Danmarks historie i grundtræk, (Aarhus Universitetsforlag, Århus, 2000) s. 252 og Horsens Social-Demokrat, 21/ s. 2. Forkortes fremefter Social- Demokraten. 24 Tolstrup, s Jens Riis, Om kolonihaver og deres betydning for samfundet, (Valentin & Lund s Bogtrykkeri, København 1907), s. 3ff. 26 Dalskov, s. 27f. 16

17 varsel og hvor arbejdet med at starte forfra på ny jord er tidskrævende og dyrt. 27 Disse forhold er blandt grundene til, at en række haveforeninger går sammen i De danner en sammenslutning, der skal arbejde for havernes fælles interesser over for de offentlige myndigheder, private udlejere og virke fremmende for kolonihavesagen. I sammenslutningens love kan man se, at kolonihavesagen primært skal fremhjælpes gennem den type af initiativer der er vendt mod kolonisterne. Det drejer sig om udgivelse af pjecer om havebrug, brug af havekonsulenter, afholdelse af foredrag og udstillinger samt præmiering af haver. 28 Dette giver fornyet opbakning til min tese om, at kolonihavesagen kan styrkes udadtil ved at ændre normerne for kolonihavebrug indadtil. Samtidig har forbundet i kraft af disse initiativer, et område hvor de selv kan kontrollere udviklingen, og hvor de fra starten kan tilbyde de nye medlemmer nogle fordele ved medlemskab. Sammenslutningen der senere bliver til Kolonihaveforbundet for Danmark hedder i begyndelsen Kolonihavelejerforeningernes Forbund og starter ud med 7 medlemsforeninger. Forbundet bliver ikke nogen øjeblikkelig succes og først omkring 1914 begynder der at komme gang i udviklingen, både med hensyn til medlemstal og holdbare initiativer fra forbundets side. En udstilling i 1915 er da også katalysatoren for, at forbundets kontakt med kolonihaveforeninger i store dele af landet opstår. I tiden efter denne åbner forbundet op for medlemskab for foreninger i hele Danmark og bliver i 1916 et statsstøttet landsforbund. I 1919 opretter forbundet en række faste lokale kredse i landet, der skal varetage forbundets arbejde i områderne samt lokalforeningernes interesse over for forbundet. 29 Udviklingen i Århus og Horsens Følgende afsnit vil opsummere de vigtigste træk indenfor udvikling på kolonihaveområdet i Århus og Horsens. Som afsnittet vil vise er kolonihaverne i de to byer opstået på ganske forskellig vis, da det er dele af byernes indbyggere, der separat har taget initiativet og ansøgt om jord til formålet. Regler og procedurer er blevet oprettet hen ad vejen, som følge af at sagen har grebet om sig. 27 Mange af de første kolonihaver opstår på gamle lossepladser og store åbne arealer uden nogen form for veje til og fra, og uden indlagt vand og dræning af jorden. 28 Love for Kolonihaveforbundet for Danmark, 1917.(SB) 29 Love for kolonihaveforbundet for Danmark, 1923.(SB) 17

18 De samvirkende Haveforeninger på Marselisborg Mark Kolonihaveforbundets kreds i Århus bliver oprettet i det første kvartal af 1919 og får navnet Kolonihaveforbundets 3. Kreds Aarhus. Før denne sammenslutning opstår, har der blandt en række af haveforeningerne i Århus eksisteret et samarbejde under navnet De samvirkende Haveforeninger på Marselisborg Mark. Med i dette samarbejde er fem haveforeninger, der alle ligger på Marselisborg markjord. Ifølge sammenslutningens forhandlingsprotokol opstår samarbejdet i 1910, men det virker til at have foregået på meget løse præmisser indtil 1914, hvor sammenslutningen udarbejder en række love. Disse viser at sammenslutningens formål er at sikre ensartede forhold for foreningerne, bedre lejebetingelser og opretholdelse af haveordenen. 30 Et lignende samarbejde virker ikke til at eksistere blandt andre kolonihaver i Århus, og der ser på daværende tidspunkt ud til at være en klar afgrænsning og opdeling mellem de haveforeninger, der ligger syd for åen (Marselisborg) og de kolonihaver, der ligger nord for åen. Af byrådets forhandlinger fremgår det da også, at haverne i nord og syd hører under hvert deres kommunale udvalg. I nord hører kolonihaverne fast under Markudvalget, mens foreningerne i syd lever en omflakkende tilværelse under forskellige. Blandt andet Marselisborg udvalget, Skovudvalget, udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse og Markudvalget. Vurderet på baggrund af de eksisterende forhandlingsprotokoller synes der ikke at være nogen form for kontakt mellem syd og nord, og på mange måder virker haverne i nord mere anonyme og tilfældigt oprettet end dem i syd. Disse er opstået tidligere og mere løst, ved at haveinteresserede har lejet en have gennem en mellemmand, der har haft lejekontrakt med kommunen. Denne praksis afvikles dog, da en del af havelejerne ansøger byrådet om, enkeltmandsvis, at komme i direkte lejeforhold til kommunen, da de føler sig snydt af de priser mellemmændene forlanger. 31 Samarbejdet mellem De samvirkende Haveforeninger på Marselisborg Mark bærer præg af mange af de samme ideer og elementer som Kolonihaveforbundet tager til sig i samme periode. Det drejer sig om fælles indkøb af frø, præmiering af veldyrkede haver og udstilling af kolonihaveprodukter. 32 Et interessant spørgsmål i den forbindelse er, hvor De samvirkende Haveforeninger og Kolonihaveforbundet har fået inspirationen til ovennævnte tiltag fra. Er det punkter, der bare har virket åbenlyse for de to sammenslutninger og som de uden kontakt, sideløbende har taget op, eller er inspirationen fundet andre steder? En mulighed kan være, at De 30 Århus kredsens forhandlingsprotokol, 16/ (EA) Forkortes fremefter Århus kredsen. 31 Århus Byråd, sag. nr. 14, (EA) 32 Århus kredsen, 16/ og 14/ (EA) 18

19 samvirkende Haveforeninger har læst bladet Kolonihaven, som Kolonihaveforbundet udgiver. I dette blad præsenteres forbundets initiativer og ideer. En anden mulighed er, at begge sammenslutninger har fundet inspiration hos nogle af de andre have- og dyrkningsrelaterede foreninger, der findes. Hvis man ser på tiltag fra disse foreninger, finder man en stor række af lighedspunkter med dem som Kolonihaveforbundet tager op. En forening som Det Kongelige Danske Haveselskab, hvis primære formål er at opmuntre og befordre havekulturen, har et stort udpluk af initiativer, der minder om forbundets. Foreningen har siden midten af 1800-tallet afholdt haveudstillinger, udgivet faglige pjecer, gjort brug af fælles indkøb, uddelt præmier, udgivet et medlemsblad samt anlagt forsøgs- og mønsterhaver. 33 Om en af ovenstående muligheder er grunden til lighederne mellem de to sammenslutninger vides ikke, men det forekommer meget plausibelt. Den første direkte kontakt mellem de århusianske kolonihaveforeninger og Kolonihaveforbundet kan spores tilbage til 1915, hvor formanden for De samvirkende Haveforeninger under en tur til København, aflægger Kolonihaveforbundets første haveudstilling et besøg. Ved det næste møde i den århusianske sammenslutning fremhæver formanden gang på gang de positive effekter, et samarbejde med forbundet kan få for kolonihavesagen i Århus, da kolonihaverne i København har langt bedre betingelser. Efter den første kontakt mellem foreningerne i Århus og forbundet i København starter den proces, der munder ud i oprettelsen af Kolonihaveforbundets Århus kreds i I tiden mellem 1915 og 1919 har flere kolonihaveforeninger fra Århus meldt sig ind i forbundet, og man sørger allerede i 1917 for at indfører tiltag, kendt fra forbundets arbejde i København, så de menige medlemmer kan se fordelene og føle de får noget for kontingentet. 34 Kolonihavernes opståen i Horsens I Horsens er oprettelsen af kolonihaveforeninger tæt forbundet med de mange private have- og byggeselskaberne, som opstår i byen fra slutningen af 1880 erne og fremefter. Disse selskabers formål er at skaffe; sine Medlemmer billig Havejord til Dyrkning og gode, sunde Arbejderboliger, saaledes at ethvert Medlem faar sin egen Have og sit eget Hus. 35 Dette mål skal realiseres ved at selskabets medlemmer går sammen og derved får lettere adgang til at optage lån, 33 Skak-Nielsen, s. 20ff. 34 Århus kredsen, 19/ Tage E. Falstrup, Ny Havnegade Kvarteret, (Industrimuseet, Horsens, 1998), s

20 idet de hæfter solidarisk. I de første mange år står selskabet som ejer af jordstykket, der er opdelt i parceller, som de enkelte medlemmer afbetaler på. Når de enkelte grunde er afdraget, får medlemmerne overdraget skødet på grunden og kan kalde sig jordejere. 36 Ligesom det er en venstremand der står bag oprettelsen af den første egentlige kolonihaveforening i Danmark, er det i Horsens Emil Bojsen, fra partiet Venstre, der opretter de tre første have- og byggeselskaber i byen. Bag initiativet ligger en grundtanke om det samfundsnyttige i, at også den voksende arbejderklasse får muligheden for at erhverve sig eget hus og have, både for at integrere denne gruppe bedre i byen, men også for at sikre sundere boligforhold for familierne. Ud over dette er det også en måde at sikre opbakning til Venstre blandt de bedrestillede arbejdere. Lånene tilbydes på gunstige vilkår, 10 øre pr. kvadratalen og med en afbetalingstid på 10 år. I tiden herefter oprettes der lignende selskaber med samme formål rundt om i byen. 37 I mange tilfælde går der en længere årrække før grundene bebygges, hvilket har bevirket at selskaberne er blevet drevet som haveselskaber de første mange år. Samtidig er en del af lodderne, hvis det ikke har været muligt at finde en køber, blevet lejet ud og derved er tidspunktet for bebyggelse af jorden trukket ud. 38 Det er sikkert heri man skal finde hovedårsagen til, at så mange blandt denne type selskaber vælger at stå som medlem af Kolonihaveforbundet og kredsen i Horsens. De egentlige kolonihaveforeninger i Horsens, der både lejer af og ligger på jord tilhørende kommunen opstår i 1909, hvor to personer ansøger om at overtage lejemålet af en parcel, inddele denne i havelodder og oprette en forening for lejerne. Markudvalget støtter op om ideen, efter de har sikret sig, at lejeindtægten på jorden vedbliver at være den samme som under den tidligere lejer. At der dannes forening på grunden er kun et ekstra plus, da man undgår mellemmænd der beriger sig på lejernes bekostning. Efter at byrådet har fået indført i kontrakten, at jorden hurtigt kan opsiges, går de med til Markudvalgets anbefaling. Herefter begynder flere selskaber at dannes og søge kommunen om jord til haveformål. 39 I Horsens eksisterer der ikke noget samarbejde på området, før enkelte af haveselskaberne, på eget initiativ, indmelder sig i Kolonihaveforbundet. Disse vælger i februar 1918 at mødes og danne en 36 Falstrup, s. 5ff. 37 Falstrup, s. 2ff. 38 Social-Demokraten, 12/2 1904, s.4 og 1/3 1904, s Social-Demokraten 19/ s

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING Fortsættelse af nr.1. udvidet version Palle Flebo-Hansen Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør www-lovløsetidende.dk Mail: palleflebohansen@gmail.com

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Love for Roskilde Haveselskab (Kolonihaveforbundets Roskildekreds)

Love for Roskilde Haveselskab (Kolonihaveforbundets Roskildekreds) Love for Roskilde Haveselskab (Kolonihaveforbundets Roskildekreds) 1. Formål 1. Roskilde Haveselskab er en sammenslutning af de haveforeninger, der er beliggende inden for kredsens område og er medlem

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds

Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds Vedtægter for Roskilde Haveselskab Kolonihaveforbundets Roskilde Kreds 1. Kredsens navn og stiftelse 1. Kredsens navn er Roskilde Haveselskab. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Roskilde kommune.

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere

SAGEN BRØNDGÅRDEN. Det fremgår af bilag 1 stk.1. at området omhandler kolonihaven Brøndgården.

SAGEN BRØNDGÅRDEN. Det fremgår af bilag 1 stk.1. at området omhandler kolonihaven Brøndgården. SAGEN BRØNDGÅRDEN * Sagsfremstilling og begrundelse Rubrik 5 Bilag 1 Imellem Statens Jordlovsudvalg blev der den, 12.11.1971 indgået en lejekontrakt mellem staten som udlejer og Kolonihaveforbundet Danmark

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer i kolonihaveforeningen Fjordglimt

Forslag til vedtægtsændringer i kolonihaveforeningen Fjordglimt Forslag til vedtægtsændringer i kolonihaveforeningen Fjordglimt Gamle vedtægter 1 Foreningens formål er: at fremme fælles interesser for sine medlemmer i alle forhold vedrørende havebrug. at administrere

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 14 MAJ 2005

Nyhedsbrev nr. 14 MAJ 2005 Nyhedsbrev nr. 14 MAJ 2005 I Hovedbestyrelsen har fundet det nødvendigt, at der nu atter fremsendes et nyhedsbrev, da der tilsyneladende hersker usikkerhed vedrørende de redigerede vurderingsregler. Jeg

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Haveforeningen SUNDBO Hammelstrupvej Valbyparken 2450 København SV Anlagt af Københavns Kommune i Valbyparken den 25.

VEDTÆGTER FOR Haveforeningen SUNDBO Hammelstrupvej Valbyparken 2450 København SV Anlagt af Københavns Kommune i Valbyparken den 25. Side 1 VEDTÆGTER FOR Haveforeningen SUNDBO Hammelstrupvej Valbyparken 2450 København SV Anlagt af Københavns Kommune i Valbyparken den 25. november 1947 Vedtægter vedtaget ved generalforsamlingen den 2.

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Stjerneparken

Vedtægter for Grundejerforeningen Stjerneparken Vedtægter for Grundejerforeningen Stjerneparken Kapitel 1: Navn, Hjemsted og Formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Stjerneparken. Stk. 2. Grundejerforeningen område er del af matr. nr. 4. a.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

* Sagsøgeren Rubrik 1 Navn og adresse. Eventuel advokat/anden repræsentant (navn, adresse, Kolonihavernes Fælles Rådgivning

* Sagsøgeren Rubrik 1 Navn og adresse. Eventuel advokat/anden repræsentant (navn, adresse, Kolonihavernes Fælles Rådgivning Stævningsblanket - 2008 Domstolsstyrelsen (www.domstol.dk) Side 1 af 5 Retten i Næstved Garderhusarvej 4700 Næstved Stævning til sager om højst 50.000 Småsager Om udfyldning af blanketten se vejledningen

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Klage over 5 advokater -1-

Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater -1- Klage over 5 advokater Chr.gave 11 4220 Korsør E:mail Palle@flebo.dk Telefon 31 22 71 96 1 Klage over 5 advokater -1- Til Fra Advokatsamfundet Dato 23. marts 2013 Klage over

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

H. F. Ellebækhøj. Vedtægter for Haveforeningen Ellebækhøj Stiftet den 20. marts 1948.

H. F. Ellebækhøj. Vedtægter for Haveforeningen Ellebækhøj Stiftet den 20. marts 1948. H. F. Ellebækhøj Vedtægter for Haveforeningen Ellebækhøj Stiftet den 20. marts 1948. 1 Foreningens navn er Ellebækhøj stiftet den 20. marts 1948. Foreningen, som efter lov af 2001, har status som varige

Læs mere

Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamling Referat af generalforsamling i Klyngehusenes Grundejerforening tirsdag den 11. oktober 2011 19.30-21.30 på Frederiksberg skole, Hus 7, blå sal. Til stede: Th-32, Th-35, Th-26, O-11 (2 personer gik kl.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

2 Foreningens formål er at aktivere førtidspensionister, folkepensionister samt efterlønsmodtagere ved dyrkning af pensionisthaver.

2 Foreningens formål er at aktivere førtidspensionister, folkepensionister samt efterlønsmodtagere ved dyrkning af pensionisthaver. - VEDTÆGTER OG ORDENSREGLER FOR HAVEFORENINGEN LUNDTOFTE GAARD 1 Foreningens navn er "Haveforeningen Lundtoftegaard". 2 Foreningens formål er at aktivere førtidspensionister, folkepensionister samt efterlønsmodtagere

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Advokat Kramme. Eksperten

Advokat Kramme. Eksperten Advokat Kramme Eksperten Advokat E. Kramme har været advokat for Kolonihaveforbundet siden år 2000. Advokat E. Kramme har ført et utal af sager for Kolonihaveforbundet. Kramme går over stregen og han er

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Grundejerforeningen Regstrup Å. Foreningens hjemsted Holbæk Kommune. Foreningens værneting er retten i 4300

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK

VEDTÆGTER FOR KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK VEDTÆGTER FOR KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK 1. Forbundets navn og stiftelse Forbundets navn er: KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK. Forbundet er stiftet den 11. maj 1908. 2. Formål og virke 1. Kolonihaveforbundet

Læs mere

Jeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt problem i de forskellige kolonihaver.

Jeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt problem i de forskellige kolonihaver. 1 Så gik der hul på tanken omkring spildevand i en kolonihave Vedr. Fra Dato Miljø Palle Flebo-Hansen 28 jan.2012 Vedr. Spildevand! Jeg har via min interesse for området kolonihaver stødt på et generelt

Læs mere

Afsked på grund af sygdom

Afsked på grund af sygdom Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK

VEDTÆGTER FOR KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK VEDTÆGTER FOR KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK 1. Forbundets navn og stiftelse Forbundets navn er: KOLONIHAVEFORBUNDET FOR DANMARK. Forbundet er stiftet den 11. maj 1908. 2. Formål og virke 1. Kolonihaveforbundet

Læs mere

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds.

Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. ODENSE KREDS Vedtægt for Kolonihaveforbundets Odense Kreds. 1. Kredsens navn og stiftelse. 1.1. Kredsens navn er Kolonihaveforbundet, Odense Kreds. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Odense

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Hvilke interesser varetager kolonihaveforbundets formand egentlig?

Hvilke interesser varetager kolonihaveforbundets formand egentlig? Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 427 Offentligt Hvilke interesser varetager kolonihaveforbundets formand egentlig? Nu må det vel være på tide at stille dig det spørgsmål

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

PFH responsum 4. Kapitel 40. -4-

PFH responsum 4. Kapitel 40. -4- 0 PFH responsum 4. Kapitel 40. -4- PFH responsum 4. Kapitel 40. -4- Kongedybet Gennemgang af Regler eller mangel på samme Palle Flebo-Hansen 1 PFH responsum 4. Kapitel 40. -4- Vi går stramt efter reglerne.

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen.

Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C 15-12- 2009 TILSYNET Vedr. Århus Kommunes salg af areal på havnen. X har ved brev af 9. august 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør

Læs mere

Vedtægter 1. Navn og stiftelse.

Vedtægter 1. Navn og stiftelse. Vedtægter 1. Navn og stiftelse. Foreningens navn er KOLONIHAVERNES FÆLLESREPRÆSENTATION. Foreningen er stiftet d.20. januar 2007. Foreningens hjemsted er på den siddende formands folkeregisteradresse og

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune

Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune Kolonihave - vedtægt for et haveområde i Herning Kommune Formål og virke 1. Foreningen har til formål at administrere og forvalte det til kolonihaveformål udlagte areal i overensstemmelse med de bestemmelser,

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Skanderborg BMX-Klub

VEDTÆGTER. for. Skanderborg BMX-Klub VEDTÆGTER for Skanderborg BMX-Klub Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Navn og hjemsted.... 3 2. Formål.... 3 3. Tilhørsforhold.... 3 4. Medlemskab og eksklusion... 3 5. Drift.... 3 6. Ledelse.... 3 7. Ledergruppens

Læs mere

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang.

Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker var man klar til at gå i gang. Region Fyn TEMADAG 23. marts 2013 35 deltagere drøftede 6 forskellige emner gennem dagen. Formanden for Region Fyn Palle Christensen bød velkommen og efter nogle praktiske bemærkninger og kaffe med rundstykker

Læs mere

Vedtægter DcH Svenstrup

Vedtægter DcH Svenstrup Vedtægter DcH Svenstrup 1 Foreningens navn er Danmarks Civile Hundeførerforening, Svenstrup (forkortes DcH). Foreningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Foreningen er medlem af Landsforeningen

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune 1 Idrætssamvirkets navn og hjemsted Idrætssamvirkets navn er Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. Idrætssamvirkets hjemsted er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET

Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET August 2014 Danske UngdomsSKoleelevers Netværk - DUSK-NET UNGDOMSSKOLERNES FÆLLES FORUM FOR DEMOKRATI Danske Ungdomsskoleelevers netværk (DUSK- net) samler unge fra hele landet 3 gange årligt forskellige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift.

Bemærkninger i notatet, der direkte relaterer sig til konkrete modtagne spørgsmål, er fremhævet med fed skrift. NOTAT Størrelsen på kolonihavehuse Strategi & Udvikling, Jura Iben Brinkland isbri@slagelse.dk 24. februar 2012 Notatet er udarbejdet efter ønske fra Udviklingsdirektøren med baggrund i de forespørgsler

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN Inden du udfylder ansøgningsskemaet, så tjek at Aktiviteten er ny i forhold til jeres tidligere aktiviteter, og hvad der almindeligvis kan forventes, at I laver Børn

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris

Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris Vedtægter for Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris 1. Navn og hjemsted 1.1. Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Morbærhaven Ferskenvej, Hasseris. 1.2. Grundejerforeningens

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer

Administrative, sociologiske og økonomiske definitioner. bysystem 1800-1960 oversigt. teorier og paradigmer Undervisningsplan foråret 2008- Dato Litteratur Tema Opgaver Ti. 5. Introduktion Gruppeinddeling Fr. 8. SBC s. 11-16 (6 s.) Hvad er en by? Wirth 1938 (24 s.) Administrative, sociologiske og økonomiske

Læs mere

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed

Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 104 105 KAPITEL 6 Brug TripAdvisor internt, og optimér din virksomhed 106 Involvér hele virksomheden i TripAdvisor-indsatsen Jo mere du inddrager dine medarbejdere og gør projektet omkring TripAdvisor

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Jeg har med tak modtaget din mail. Jeg er ved - at samle trådende endnu engang og ser at man den, 24.04.2013 - holdte repræsentantskabsmøde.

Jeg har med tak modtaget din mail. Jeg er ved - at samle trådende endnu engang og ser at man den, 24.04.2013 - holdte repræsentantskabsmøde. 1 PFH Materialeindsamling til PFH responsum 4. kapitel 30 Korsør den, 03.10.2013 Kære Lisbeth Huohvanainen Jeg har med tak modtaget din mail. Jeg er ved - at samle trådende endnu engang og ser at man den,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006 REFERAT (Offentlig) Af bestyrelsesmøde nr. 4-2006 i Langhårsklubben Fredag den 25. august 2006 på hotel Hedegården Vejle Deltagere: Fraværende: Referent: Bent Hansen, BH Just Mikkelsen, JM Henrik Blendstrup,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Vedtægter for Kolonihaveforbundets Århus kreds.

Vedtægter for Kolonihaveforbundets Århus kreds. 1. Kredsens navn og stiftelse. Vedtægter for Kolonihaveforbundets Århus kreds. 1.1. Kredsens navn er Kolonihaveforbundets Århuskreds. Kredsen består af haveforeninger beliggende i Århus kommune. 1.2. Kredsen

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2013

Bestyrelsens beretning 2013 HAVEFORENINGEN RYHAVEN Korsvejen 39A 8660 Skanderborg cvr. Nr. 35180702 www.ryhaven.dk Bestyrelsens beretning 2013 Den beretning, du sidder med i hænderne lige nu, redegør for bestyrelsesarbejdet i Ryhaven

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

B-HUSET Forening for Udøvende Kunstneres Aktive værksteder og Aktiviteter.

B-HUSET Forening for Udøvende Kunstneres Aktive værksteder og Aktiviteter. Ændret 25.9.2014 Ændret 07.2.2013 Ændret 10.5.2012 Ændret 01.9.2011 Pr. December 2007 B-HUSET Forening for Udøvende Kunstneres Aktive værksteder og Aktiviteter. Vedtægter 1.0 Foreningens navn Foreningens

Læs mere