Evaluering af Ordskælv 09

Transkript

1 Konklusion på evaluering af Ordskælv Publikums respons, som udtrykkes på postkort, i mails og gæstebøger samt i interviews, viser en udbredt interesse for videreførelse af Ordskælv som litteraturfestival. Dermed er brandet Ordskælv forbundet med afholdelse af litteraturfestival i Svendborg. 2. En del af den unge målgruppe blev i høj grad nået. De fleste unge kom fra de gymnasiale uddannelser i Svendborg og Oure. 3. Disse unge deltog i høj grad i Poetry Slam arrangementerne, sms krimien Mord i Svendborg, samt Battle Poetry. De udtrykker stor tilfredshed med de arrangementer, de deltog i og begejstring for Ordskælv som sådan. 4. Interviewene viste ingen markant sammenhæng mellem de unges fritidslæsning og Ordskælv. De opsøgte og fik litterære oplevelser, som var meget forskellige fra det, de læser til daglig. Bortset fra en respondent, var unge de mest til traditionel populærlitteratur. 1

2 5. I interviewene var flere af de unge optagede af, at flere burde have deltaget i Ordskælv 09. Der blev nævnt flere faktorer, der har betydning, såsom de mange tilbud til unge, og dermed hård konkurrence om deres opmærksomhed og deltagelse. For eksempel var der gymnasiefest fredag den 18. september på Svendborg Gymnasium. Det afholdt dog ikke to af interviewpersonerne i først at deltage i Poetry Slam Fynsmesterskab på Harders, for senere at tage til fest på gymnasiet. Det er muligt, at flere havde deltaget i arrangementet, hvis festen havde været placeret på et andet tidspunkt. 6. PR indsatsen blev kritiseret for ikke tydeligt nok at henvende sig til unge. skulle have været tydelig, opdateret og eksponeret i længere tid før festivalen. 7. Kontakt og samarbejde med konkrete mennesker, der arbejder tæt på en given målgruppe, er en væsentlig forudsætning for at nå denne. Såfremt mine kontakter med undervisere på Svendborg Gymnasium ikke engageret sig i Ordskælv 09, ville der have været færre publikummer til Poetry Slam, sms krimien og Battle Poetry. Det var ligeledes via dette samarbejde, jeg fik kontakt med interviewpersoner. 2

3 8. I det samlede materiale er der en del forslag til kommende Ordskælv. Her er det tydeligt, at Ordskælv 09 appellerede til flere aldersgrupper end målgruppen. På det praktiske niveau nævner flere, at de godt kunne tænke sig festivalkonceptet blødt op. Det opleves frustrerende at mange arrangementer foregår på samme tid. Andre ser helst Ordskælv foregå i en weekend. Ligeledes påpeges det, rimeligt nok, at et trykt program uden fejl er vigtigt. På indholdsniveauet er der ligeledes mange tilkendegivelser, forslag og kritik. De unge vil gerne have mere Poetry Slam, Sportsdigte 2, Teater i byrummet og Battle Poetry på programmet. Andre kommentarer går tæt på enkelte arrangementer. Graphic vs. Poetry Trail kunne for eksempel have varet de to timer, der stod i programmet, og inddraget grafikken på turen. I forbindelse med Battle Poetry efterlyser flere mere tydelig og retfærdig votering fra de professionelle dommere. En anden foreslår bedre komponeret hip hop musik til rappernes poetiske dyst. Fremtidige anbefalinger. 1. Svendborg Bibliotek er en naturlig ramme om forskellige litterære og kulturelle arrangementer. For at bidrage til at 3

4 flere brugere og borgere deltager, med hensyntagen til forskellige alders- og brugergrupper, kan man med fordel arbejde med at planlægge og gennemføre arrangementer i bibliotekets åbningstid. Forslaget skal ses i lyset af de få publikummer, som oplevede det fornemme program fredag den 18. september på Svendborg Bibliotek ved arrangementet Fyraftenslitteratur Hvisk et digt. 2. Kontinuerligt samarbejde med kontaktpersoner, såvel undervisere som studerende, på de mange uddannelsesinstitutioner i og omkring Svendborg, kan med fordel udvikles og fastholdes. Hermed vil det være enkelt at inddrage relevante kontakter, og dermed lettere at aftale deltagelse i arrangementer og målrette PR. 3. En tidlig tvær medial PR- indsats er nødvendig. Når Svendborg skal markeres som det sydfynske kulturcentrum lokalt og nationalt er det klart at, de voksnes medier vejer tungt. Her blev de trykte medier højt prioriteret. Danmarks Radios P1 er for voksne, og indslaget i programmet Kulturnyt, var en del af den voksne og nationale PR strategi. Indslag i TV2 Fyn og lokalradioen Radio Diablo har større chancer for at nå en bredere gruppe af unge. Men når unge skal prioritere ét kultur eller underholdningstilbud frem for et andet, skal den internetbaserede kommunikation fungere 4

5 upåklageligt. Det er her de fleste unge kommunikerer og orienterer sig. 4. Kontakt med Svendborg Ungdomsråd kan, når rådet fungerer, bidrage til kontakt med og involvering af flere forskellige ungemiljøer. Hermed kan den unge målgruppe blive en såvel mere nuanceret som større gruppe. 5

6 I begyndelsen s Mange kulturpolitiske beslutninger er blevet taget før jeg kom i kontakt med projektet. På Danmarks Biblioteksskoles hjemmeside ledte jeg efter mulige projekter at søge. Da jeg så at Svendborg Bibliotek søgte studerende til at evaluere en helt nystartet litteraturfestival, blev jeg tændt. Jeg skrev en slags ansøgning, hvorefter arrangementschef og kontaktperson Jens Christian Horn Andersen, herefter IC, inviterede til møde i Svendborg. Onsdag den 10. juni blev således den dag, jeg blev fuldstændig engageret og høj af, at høre om planerne for festivalen. IC og Søren Lind, der er personale og udviklingschef på Svendborg Bibliotek informerede om den foreliggende planlægning. Vi talte om, hvordan evalueringen skulle udformes, og både IC og Søren Lind gav mig carte blanche til at evaluere kvalitativt. Jeg mødte Vagn Remme første gang ved det efterfølgende frokostmøde. Havde der været nogen tvivl om at dette projekt var lige noget for mig, forsvandt som dug for solen. Vagn viser sig at være dygtig, idérig og fuld af begejstring. Jeg blev og er meget begejstret for den performative og pragmatiske tilgang Vagn har til litteratur. Et hans mål med litteraturfestivalen var at åbne litteraturen op og sprede den ud til unge og andre mennesker i Svendborg by og omegn.når man studerer det, der endte med at blive Ordskælv 09 s program, er det tydeligt at mange faste genrer er blevet blandet. Dette gav plads til ny og unikke eksperimenter. Jeg oplevede at få hvisket et digt. Det var både smukt og syret på samme tid. Sternberg hviskede mig sit digt Bjørnen. Jeg kunne høre at det var dét digt, fordi jeg kender det. Jeg har mærket den intense stemning på Harders, da de unge vindere af skrivekonkurrencen læste op af 6

7 deres værker. Jeg har spidset mine ører for at forstå Ragnfrid Trohauge læse op på nynorsk til Fyraftenslitteratur. Selv om jeg var travl med at samle postkort og invitere folk til at skrive i gæstebøgerne, har jeg observeret og fået mange fine og finurlige litterære oplevelser. Dem kan jeg stadig finde i min indre biograf og glæde mig over. Tilbage til det indledende møde. Jeg fik en idé om at skaffe så mange publikummer som muligt til den kommende festival. Derfor foreslog jeg, at tage kontakt med uddannelsesinstitutioner i Svendborg. Det syntes Vagn var en god idé, og så var jeg i gang. De følgende dage blev travle. Kunne det overhovedet lade sig gøre for mig at lave dette projekt? Kunne det fungere med den struktur 7. semester har på DBA? Kunne jeg få en vejleder, der ville indgå i en proces, der nødvendigvis ville begynde før sommerferien var slut? Da disse spørgsmål blev afklaret, gik jeg glad og spændt i gang med projektet. PR for Ordskælv 09 Som sagt blev jeg optaget af, at skaffe publikum på forhånd. Min tanke var at en festival lever af stemningen publikum giver hinanden. At arrangementerne, kunstnerne og publikum ville få liv og identitet. Skæve, mærkelige og gode oplevelser kunne brede sig, og få endnu flere til at deltage i Ordskælv. Tanken var at etablere kontakt med tutorer og undervisere. Det ville så være muligt at kontakte dem igen efter sommerferien, med henblik på effektiv PR for Ordskælv. Jeg kontaktede således Svendborg Gymnasium, Svendborg Erhvervsskole, Svendborg Sygeplejeskole og Skårup Statsseminarium for at skabe interesse for Ordskælv. Det var ikke så enkelt, som jeg havde forestillet mig, da planlægningen af næste studiestart de fleste steder ikke var på plads. Heldigvis var der bibliotekarer på institutionerne, som gerne ville modtage og distribuere materiale. Det lykkedes også at få vicerektor på 7

8 Svendborg Gymnasium til at sende en mail om Ordskælv i september ud i gymnasiets intranet til underviserne. Evaluere kvalitativt? Da jeg søgte projektet, var min plan at udarbejde kvalitative tilgange til evaluering. Det var, og er, min holdning, at det interessante, målgruppens og andre publikummers oplevelser, bedst kunne dokumenteres indenfor denne ramme. Litteratur opleves og fortolkes subjektivt. Enhver, der valgte at deltage i arrangementer i Ordskælv, havde mulighed for, i samvær med andre, at oversætte den fremførte litteratur og musik til egne mentale billeder. Mit projekt i projektet, var at lave redskaber, så de publikummer, der ville, kunne dele deres litterære og æstetiske oplevelser og holdninger til Ordskælv i en sprogliggjort form. Dette argumenterede jeg for under det første møde i Svendborg i juni, og senere i den samlede arbejdsgruppe. Som jeg spurgte: Er et arrangement vellykket, hvis der kommer 50 publikummer? Hvad, hvis der nu kun er 49, der dukker op, kan vi så konkludere, at arrangementet er mislykket? Spørgsmål som disse, og den ovenstående argumentation, overbeviste den åbne og diskussionslystne arbejdsgruppe I arbejdsgruppen faldt en af mine idéer: Jeg havde forestillet mig, at det var smart og sjovt med Ordskælvpostkasser placeret centralt i byen. Men Birgitte Skriver, Vagn, IC Anne Bertram og Henrik (Hagsholm Pedersen, S.B ) i arbejdsgruppen var meget pragmatiske. De troede ikke på at det ville fungere. Så måtte jeg tænke om igen. Jeg endte med tre kvalitative værktøjer, nemlig postkort - med a4 kuverter som lokale postkasser - placeret på så mange arrangementssteder som muligt, samt gæstebøger, en på Svendborg Bibliotek og en på musikstedet Harders, og for det tredje semistrukturerede interviews. Disse tre tilgange skulle kunne give mig materiale til den kvalitative evaluering. Postkortene og hilsnerne i gæstebøgerne er vægtige øjebliksindblik i publikums oplevelser i og af Ordskælv. Interviewene giver mere nuancerede og udfoldede udsagn om de konkrete unge menneskers oplevelser. 8

9 Som en nål i en høstak Min første plan var at kontakte unge lånere og brugere af Svendborg Bibliotek, herefter S.B. Jeg forestillede mig, at jeg via bibliotekets hjemmeside kunne få kontakter med unge brugere. Men denne tilgang var ikke mulig, blandt andet på grund af tidspres: Hvor længe skulle en sådan kampagne løbe for at give respons? Det næste forsøg på at komme i kontakt med unge var, at jeg, via Birgitte Skriver i arbejdsgruppen, fik mulighed for at kontakte medlemmerne af Svendborg Ungdomsråd. Desværre havde en del medlemmer forladt rådet, og jeg fik ingen respons fra de aktive medlemmer, jeg kontaktede via mail og telefon. Tiden gik og gik, og høstakken stod der stadig. Ordskælv 09 skulle forløbe den september. Hjælp var tiltrængt. Hul igennem på Svendborg Gymnasium Via min vejleder på Biblioteksskolen, Rasmus Grøn, blev der sat gang i hans mors netværk. Hun kender nemlig en nys pensioneret dansklærer, Adda Hæstrup, der underviste på Svendborg Gymnasium, herefter S.G.. Nålen glimtede i høstakken: Kontakt med unge. Rasmus Grøn videresendte mailen fra Adda Hæstrup, der blev min indgang til at kontakte to konkrete dansklærere på S.G. Disse lærere var allerede var blevet informeret af Adda Hæstrup om, at jeg ville henvende mig til dem. Inden da, var jeg blevet kontaktet af dansklærer Elisabeth Frank-Rasmussen, der på sine kollegers og egne vegne spurgte interesseret til Ordskælv 09. Vores mailkommunikation udløste, at hun inviterede mig til S.G s morgensamling, så jeg kunne informere og reklamere for Ordskælv. Således blev tirsdag den 8. september dagen, hvor jeg nåede ud til en stor gruppe unge Ordskælvs særlige målgruppe ved at deltage i morgensamlingen og fortælle i en 3.g klasse om koncepterne bag, og indholdet i Ordskælv. At Anne Bang Larsen den formiddag gav af sin undervisningstid, og senere inddrog Ordskælv i sin undervisning, gav Ordskælv og mit projekt pondus. Vi aftalte, at hun skulle formidle mails og mobilnumre, så jeg kunne kontakte de elever, der var interesserede i interviews. Med ét lynede nålen i høstakken. 9

10 Rammer om interviews som metodisk tilgang. Det er en kunstart at udføre gode interviews. Dette kræver erfaring og træning. I denne sammenhæng er jeg novice. For at kunne analysere og udlede noget af interviews, der kan gøres gældende i en specifik kontekst, her evaluering af Ordskælv 09, er der en del metodiske beslutninger at tage. Steinar Kvale er ekspert, når det gælder kvalitative interviews. Det er således på baggrund af læsning af hans værk, jeg har valgt metode. 1 Min tilgang er fænomenologisk. Det betød i praksis, at jeg kunne kombinere mit syn på oplevelser med litteratur som private og subjektive, med en metodisk tilgang, som netop anerkender hele interviewpersonens livsverden. Den semistrukturerede form gav mig mulighed for at holde fokus, og alligevel være åben for og give plads til det uventede, der kunne opstå som tanker og fortælling, og som den interviewede fandt vigtige i sammenhængen. I min planlægning havde jeg forestillet mig, at det blev muligt at interviewe de unge to gange - henholdsvis før og efter Ordskælv 09. Det ville så være muligt at fokusere på forventninger og forestillinger om festivalen ved det første interview. Ved det andet interview, efter festivalen skulle fokus være, hvordan det havde været at deltage i Ordskælv. Det lod sig gøre med Tanja. Hun havde mulighed for at møde mig og mine spørgsmål to gange. Det havde de andre unge desværre ikke. De spørgsmål, jeg søgte svar på, var i kort form, følgende: Hvordan fremstår den enkeltes læsertype? Hvordan, og hvor har vedkommende hørt om Ordskælv? Hvilke arrangementer har den enkelte deltaget i? 1 Steinar Kvale: InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, Kbh. 1. udgave, 12. oplag 10

11 Hvilke oplevelser og meninger er der om arrangementet/arrangementerne, man har deltaget i? Ser interviewpersonen sammenhæng mellem sin egen læsning, og det hun/han oplevede under Ordskælv? Er der kommentarer, kritik og/eller idéer til kommende Ordskælv? Som det fremgår af de enkelte interviews, der vedlægges som bilag, blev spørgsmålene ikke hver gang formuleret på præcis samme måde. Men det ovenstående udtrykker min, også over for interviewpersonerne klart formulerede, forståelsesinteresse. De unge mennesker På baggrund af den kontakt jeg fik til dansklærerne Rasmus Stobbe og Anna Bang Larsen på S.G, stillede fire unge mennesker op til interviews. Anna, Laura, Tanja og Kim. Hvem er så disse unge mennesker? Det hverken skal, eller kan interviewene afdække. Og dog. Hver i sær, fortæller de i samtalerne om noget, der har betydning for dem, nemlig at læse litteratur, de selv vælger. I samtalerne kommer det ligeledes frem, at de, undtagen Anna, ikke ser sammenhænge mellem egen læsning, og det, de oplevede under Ordskælv 09. I analysen af interviewene, vil jeg gennem eksempler, vise, at de unges private læserum har betydning. Analyse af interviews Interviews med Tanja Analysen tager udgangspunkt i de to interviews, jeg foretog med Tanja. Hun er en ung kvinde med meget på hjerte og mange ord. Det fremgår af det første interview, at Tanja har læst siden hun var barn. Jeg fortolker hendes læserudvikling som en bevægelse fra behov for læsning som terapi Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte videre til ren lystlæsning, hvor hun beskriver suget efter den gode historie og dens afslutning, således: Og det samme med Harry 11

12 Potter, jeg elsker sådan et eventyrunivers. Og jeg læste sekseren før den kom i biografen på fem dage, eller sådan noget. Begyndte, og jeg blev nødt til at læse den. Jeg blev rastløs, hvis jeg ikke læste i den. Tanjas læsning har udviklet sig, så hun i dag læser klassikere som Greven af Monte Christo og biografier, når hun selv bestemmer. Når man går i 3g, er manges fritid båndlagt med lektier og et arbejde, hvor man tjener penge til det sjove, man gerne vil, når man som Tanja stadig bor hjemme. Som Tanja siger: Det er også godnatlæsning nu, jeg har ikke tid til andet i min hverdag. Når nogen gange også at læse inden arbejde. Tanja er således en ung kvinde, der stadig prioriterer at have et privat læserum i sin hverdag. Da vi kommer ind på den kommende Ordskælv Litteraturfestival er Tanja klar i mælet. Hun vil til arrangementer med Poetry Slam. Hun synes det er ærgerligt, at klassen ikke kan følges samlet til arrangementerne, som hendes dansklærer Rasmus (Stobbe) har foreslået. Men hun tager af sted på anbefaling af og sammen med venner. Da jeg spørger til sammenhængen mellem hendes private læsning og Ordskælv, svarer hun: Altså, jeg har aldrig hørt om de forfattere, der læser op. Johannes Jørgensens hus er åbent, og han er den eneste, jeg kender til. Da jeg gik til præst, var præsten helt vild med en af hans salmer. Men resten? Jeg har ikke undersøgt noget om de forfattere, men jeg tænker automatisk, Nå, det er sådan noget min dansklærer, gerne vil have, jeg skal læse, og sådan noget gammelmandslæsning. Men det kan jeg jo ikke udtale mig om, uden at vide det. For Tanja er der således ingen forbindelse mellem hendes private læsning og Ordskælv. Den litteratur hun ikke har hørt om, eller fået anbefalet, fremstår fremmed for hende. Hun er observant på sin dansklærers mulige smag og det faktum at deres lærer/elev relation er asymmetrisk, når hun umiddelbart betegner det fremmede indhold i Ordskælv 09, som litteratur, han kunne foreslå som læsning i klassen. Det sidste vigtige element i dette interview med Tanja er, at hun sætter pris på at være sammen med venner, når hun skal opleve. Hun udtrykker et klart behov for at være del af et fortolkningsfællesskab, når hun siger : Men jeg tror, det er en eller anden form for tryghed, også for at man kan sidde og diskutere bagefter. Sagde det dig noget, hvem var han? Ellers skulle jeg også bearbejde alle de tanker selv. 12

13 Det andet interview med Tanja foregik efter Ordskælv. Hun deltog i to Poetry Slamarrangementer, workshoppen torsdag eftermiddag og Poetry Slam Fynsmesterskaberne på Harders fredag aften. Sammen med sin mor deltog hun i Mord i Svendborg lørdag formiddag. Tanja var og er nu meget begejstret for Poetry Slam. Hun synes, det var nogle rigtig gode arrangementer. Tanja oplever Poetry Slam som en anden og meget fin indgang til lyrik, som hun siger: Fordi jeg er vant til, at vi sætter os foran vores lærer, ja Rasmus Stobbe, og han beder os om at læse det her digt og så analysere det, og virkelig trække hvert ord fra hinanden og samle dem, og så forstå helheden. Her kunne jeg sagtens forstå det, uden egentlig at skulle. Hun vil følge Poetry Slam Fyns arrangementer fremover. Lidt anderledes forholder det sig med Mord i Svendborg. Tanja blev meget overrasket over den måde stykket fungerede på. Hendes genreforventning blev udfordret. Hun havde forventet, at man som tilskuer/deltager ville få et sammenhængende fiktivt univers, hvor man ville blive introduceret til stykkets tre personer og deres indbyrdes relationer. Men da hun accepterede rammen - kun at følge drengens/sønnens spor, og dermed hans oplevelse af helheden, blev det fint. Hun italesatte oplevelsen af at være deltagende publikum, og en del af selve opførelsen således: Det var rigtig, rigtig fedt, meget anderledes. Og især mordscenen, der ville jeg rigtig gerne have set, eller hørt, hvad andre folk, som ikke var med i det, havde tænkt. Der er mennesker, der bare står og ser til at en mand myrder en kvinde uden at gøre noget; og så klapper man bagefter, og skuespillerne rejser sig, så man ved godt, at det er teater, men alligevel, det var sådan lidt Men jeg synes, det var en fed oplevelse. På denne måde stiftede Tanja bekendtskab med en af de fremmede forfattere, da det er Vagn Remme, der har skrevet stykket. Interview med Laura Laura læser krimier og Twilight - bøgerne som fritids læsning. Hun sætter pris på spænding. Både den spænding, der har overnaturlige toner og den, der foregår i for eksempel Stieg 13

14 Larssons krimier. Laura læser for at identificere sig. Hun værdsætter den spænding og orden, der er i romanernes opbygning. Laura sætter pris på sit private læserum. Laura nåede kun ét arrangement i løbet af Ordskælv. Som hun siger: Jeg var kun med til sms krimien, desværre. Ville ellers også gerne have været med til Poerty Slam workshop, der torsdag, men der skulle jeg arbejde. Det tror jeg kunne have været rigtig spændende. Jeg ville egentlig godt have været med til det hele, også det at få hvisket et digt. Det lyder supersjovt, det meste af det, men det var kun sms krimien, jeg nåede. Det var godt, at Laura nåede sms krimien. Den måde, hun fortæller om sine oplevelser på, vidner om at hun har oplevet intenst og mærket den dobbelthed der lå i, at man som publikum var del af opførelsen og dermed offentlig på en skæv og uvant måde i det offentlige rum. Som Laura siger: Det, der næsten var det fedeste, var at se folk, der ikke forstod noget; vi går rundt bag en mand, når han stopper, stopper vi. (Laura ler.) Det er det, der gør det grænseoverskridende, at man går rundt derude i en lukket verden og i en anden verden. Det skal foregå inde i byen, hvis det skal være. Laura er optaget, af at mange flere skulle have været med til Ordskælv 09. Da vi taler om indhold i kommende Ordskælv, kan Laura ikke lige komme på nogle forfattere, hun foretrækker. Hun pointerer, at det er vigtigt, at der er noget til alle. Det synes hun også Ordskælv 09 afspejlede. Hun indrammer problematikken med at nå den unge målgruppe meget præcist, da hun siger: Der skal være noget, der kan få de unge med, for er vi først kommet af sted, er det jo supersjovt. Men det er dét der med lige at blive fanget. Skal man gå hjem til en veninde, eller skal man tage til Ordskælv? Der skal være noget, der trækker. Interview med Anna Anna har haft en anderledes interesse i at deltage i Ordskælv 09. Hun er en ung kvinde, der sætter ord, litteratur, og lyrik meget højt. Anna er en dedikeret læser. Hun er interesseret i detaljer og forskelle i tekster. Annas foretrukne læsning er magisk realisme, som den udfolder 14

15 sig hos Márquez og Borges. Det, hun sætter pris på hos disse forfattere, er: Man bevæger sig på kanten, og man er hele tiden i tvivl om, hvad der egentlig foregår, og det kan jeg rigtig godt lide. Anna læser således ikke for at kompleksitetsreducere. Her fortæller Anna om, hvordan hun mødte magisk realisme som litterær genre i danskundervisningen på gymnasiet: Vores magisk realisme periode var rigtig god. Og der tog jeg så også det, vi havde læst der, og gik videre med det hjemme. Så kan jeg også rigtig godt lide Paul Auster, som jeg har læst meget af. Det er desværre gået ned ad bakke. Jeg læste rigtig, rigtig meget i 1. og 2. g, men nu er det lige som om, jeg bliver nødt til at læse rigtig mange lektier i stedet for. (Husk ref.) Anna har deltaget i tre arrangementer under Ordskælv 09. Poertry Slam workshop, hvor Lasse Thorning og Thorkil Jacobsen gennem oplæg og smagsprøver, viste hvordan lyrik også kan være. Senere var Anna til Skriv en Hest, hvor vinderne af skrivekonkurrencen åbnede festivalscenen på Harders med oplæsning af deres dugfriske værker. Det tredje Anna deltog i, var sms krimien. Da jeg spørger til en mulig sammenhæng mellem Annas egen læsning og de litterære former, hun har oplevet på Ordskælv, svarer hun: Ja, det vil jeg sige, altså lidt i forhold til magisk realisme, hvor man ikke ved, hvad det egentlig er, det vil man godt kunne tolke over til den der sms krimi. Fiktion/virkelighed: Hvor realistisk er det, og hvor magisk er det, man deltager i? Det synes jeg var rigtig fedt. Og så kan jeg godt lide at skrive nogle digte selv. Og derfor var det rigtig fedt og sådan være til Poetry Slam og høre, hvordan det kunne gøres, og også Skriv en Hest, det var et arrangement, hvor man også kunne høre en masse forskellige måder at skrive på. Det var godt, det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg kan også godt lide at læse noveller, man får noget koncentreret litteratur. Jeg synes, det ramte rigtig godt ind i det, jeg kan lide. Blandingen af forskellig litteratur, og så tale med menneskerne bagefter, det gjorde jeg ved sms krimien, der fik jeg en lang snak med instruktøren om, hvad hun havde tænkt, hvad vi havde tænkt, og det fungerede bare rigtig godt. At det ikke kun var det skrevne ord, men også var det talte ord mellem mennesker. Det var fedt. Det fremgår tydeligt af ovenstående citater, at Anna er i dialog med litteratur. Den litteratur, hun læser, og den hun har oplevet i Ordskælv 09. Anna har en anderledes tilgang til litteratur end de andre interviewpersoner. Hun er altid allerede åben for nye former for litteratur. Denne anderledes tilgang viser sig ligeledes i Annas sprogliggørelse af sine oplevelser. Hun ser, beskriver, og eksemplificerer de sammenhænge, hun oplever i litteratur, 15

16 uanset hvilken form eller genre, det handler om. Annas forhold til litteratur, bærer præg af, at være en stor og åben interesse, og en måde, hun oplever og fortolker verden på. Jeg tænker, dette forhold til litteratur kan være en af grundene til, at Anna ikke i udgangspunktet har behov for et fortolkningsfælleskab, når hun tager ud for at deltage og opleve. Hun afviser bestemt heller ikke at være sammen med venner, men i forbindelse med Ordskælv 09, var det at følges med nogle, mere båret af tilfældighed. Anna er begejstret for festivalens alsidighed. Og frustreret over festivalkonceptet, som hun sammenligner med Roskilde Festival, hvor der er fem koncerter på samme tid, man gerne vil høre, og således må se sig selv tvunget til at foretage valg, man slet ikke har lyst til. Jeg lader Anna få de sidste ord i analysen af interviewet. Her er de ord, der beskriver hendes oplevelse af sms krimien: Meget grænseoverskridende, synes jeg. Man var hele tiden fanget af Kan jeg det her? Hvad tænker de, der ser mig? og sådan. Skellet mellem fiktion og virkelighed forsvandt. Det var skuespillerne, fiktionen, og os, publikummerne i virkeligheden, men vi var også med i fiktionen, og så var der virkeligheden, de andre ikke deltagende mennesker, der så på os. Det var meget fragmenteret. Helt postmoderne på grund af den fragmentering af, hvad der foregår. Det var vildt, nyskabende og rigtig fedt. Og sagligt og spændende; mange ord! Det synes jeg, var det vildeste, jeg oplevede. Interview med Kim Vi er alle helt særlige og unikke som mennesker. Mange sociologiske teorier beskæftiger sig med, hvad vi bevidst, eller ubevidst gør for at gruppere og positionere os i fællesskaber. (ref. For eksempel Bourdieu) Kim hører til i gruppen af læsende gymnasieelever. Han hører ligeledes til i gruppen af mandlige gymnasieelever. I denne sammenhæng er han således helt speciel han er den eneste, der ud af mange mandlige mulige, valgte at ville bidrage til evaluering af Ordskælv 09, da han stillede op til interview. Vi mødtes på S.B. torsdagen efter Ordskælv. 16

17 Da vi taler om Kims fritidslæsning, og kommer ind på Stieg Larssons krimier, spørger jeg til hans oplevelse af filmatiseringerne. Han synes, de er gode, selv om de ikke er så detaljerede som bøgerne. At Pigen der legede med ilden fik dårlig kritik, påvirkede ikke Kim. Da jeg forsigtigt indvender, at man godt kan blive skuffet over filmatiseringer af litterære forlæg, hvor oplevelser kan blive sært endimensionelle, hvis de ikke rammer noget af den særlige tone, eller stil, man har oplevet som læser, er vi helt på bølgelængde. Når vi læser, eller oplever litteratur, danner vi vores egne scenarier. Da vi vender tilbage til den skrevne litteratur, vil jeg gerne forstå, hvad Kim lægger i at læse alsidigt. Kim læser krimier og fantasy, og siger: Nej, jeg læser rigtig meget og alsidigt. Jeg læser for eksempel også mange biografier og det hører jo ikke ind under skønlitteratur på dén måde Kim læser meget i sin fritid. Han mener ikke, at det går ud over hans indsats på gymnasiet. Hans holdning er klar: Ja, altså, man skal have tid til at læse, synes jeg. Altså ud over det, du skal, skal du også have tid til at læse noget, du selv vil. Med hensyn til Ordskælv og sammenhæng med Kims læsning, er det muligt, han selv ser en. For mig er det vanskeligt, at afgøre om han faktisk, synes det er tilfældet, eller om vi misforstår hinanden. Ser han en sammenhæng, fordi han tror, at jeg synes det er vigtigt? Kim er begyndt at læse Tove Ditlevsen, og forbinder hendes litteratur med Poetry Slam. Kim siger: Så jeg tog til det der Poetry Slam. Jeg kan godt lide den måde, det fungerer på. Det er faktisk noget af det, vi så helt spontant. At poesien og lyrikken, sproget, hvor spændende, det faktisk kan gøres. En persillehakker altså! Et slam, der handlede om den, hvor meget man egentlig kan sige. Beskrive et enkelt objekt. Og så faktisk gøre det til en historie. En hel fortælling. Kim var til workshoppen torsdag eftermiddag og til PSNight fredag aften før gymnasiefesten. Han blev betaget af en helt anden måde, at bruge sproget på. Men han blev også udfordret af stedet, Harders, hvor Poetry Slam arrangementerne foregik. Han havde ikke været der før. Som han sagde : Nej, det var jeg ikke, [dommer som Tanja prøvede at være ] men jeg var meget positivt overrasket over, hvor mange, og hvor mange forskellige mennesker, der var dernede. Utrolig mange fra gymnasiet, og en hel del voksne mennesker, der også var dernede for at se det. Det var hyggeligt med workshoppen på Harders. Det var 17

18 også fint at prøve at være der. Det er ellers ikke et sted, jeg plejer at komme. Meget interessant at se, i hvert fald. Jeg blev overrasket. De tre unge kvinder nævnte ikke Harders som et specielt sted. Da det for Kim forekommer noget nær grænseoverskridende at komme der, må jeg have mere at vide. På spørgsmålet om, hvor han plejer at gå ud, svarer han: Jeg plejer at komme på de mere traditionelle mainstreamcaféer, altså her i byen. Det dér Harders, det bliver meget anset for at være sådan et Kim ler et hippiested. Kim har således ikke alene mødt en ny form for litteratur, han er også blevet udfordret socialt og kulturelt. Han overskred en fordom om Harders som et hippiested, og blev positivt overrasket. Kim har hørt om Orskælv i Radio Diablo og set plakater i byen. Han udtrykker, som den eneste af de interviewede, at PR arbejdet fungerede godt. Alligevel er han i tvivl om, hvorvidt der har været en Ordskælv festival før. Men Kim er klar igen: Hvis det kommer igen næste år, vil jeg helt sikkert prøve at være med igen. For jeg har oplevet noget, der var godt i år, i hvert fald. Kort sammenfatning af interviews. Dette er en kort sammenfatning af interviewene med fire unge gymnasieelever. Tanja har altid læst, og prioriterer stadig læsning i sin fritid. Hun har hørt om Ordskælv gennem sin dansklærer, Rasmus Stobbe. Han spiller en ikke uvæsentlig rolle i Tanjas indtryk af Ordskælvs program. Stobbe er en negativ reference i forbindelse med de ukendte forfattere, som hun betegner dem. Hun glæder sig til Poetry Slam arrangementerne, hvor hun skal følges med venner. I det første interview gør Tanja klart, at hun har behov for og glæde af at være fælles om kulturelle oplevelser i et fortolkningsfællesskab. I det andet interview, der foregik efter Ordskælv, er det tydeligt, at Poetry Slam arrangementerne har ramt Tanja. Hun har oplevet en fin og utvunget forståelse af den lyrik, hun mødte her. En forståelse af lyrik, som Tanja beskriver som grel modsætning af den, hun skal vise i dansk på gymnasiet. Hendes 18

19 genreforventning til sms krimien skuffes, men da hun accepterer rammerne, synes hun det var spændende og mærkeligt. Uden at vide det, accepterer hun her et møde med den fremmede litteratur. Der er ingen sammenhæng mellem Tanjas læsning og hendes oplevelser i Ordskælv 09. Tanja mener, at mere PR før festivalen, kunne have fået flere til at prioritere den. Laura bruger også en del af sin fritid til at læse. Hun er positiv overfor Ordskælv generelt, og beklager, at hun ikke kunne deltage i flere arrangementer. Hun deltog i sms krimien, og synes, det var grænseoverskridende at være i det fordoblede byrum, både at være publikum og del af opsætningen. Hun synes, som Anna, at det var meget fint at tale med instruktøren, da forestillingen var slut. Der er ingen sammenhæng mellem Lauras læsning og hendes oplevelse i Ordskælv. Laura er optaget af, at mange flere skulle have deltaget i Ordskælv. Hun, der selv er ung, italesætter det, alle der gerne vil nå unge ved: Der skal være noget, der trækker én af sted. Man skal prioritere i en storm af kultur og underholdningstilbud. Laura mener, at dette års festivalprogram har været varieret, og dermed kunnet nå mange. Dét synes, hun er vigtigt at holde fast i ved kommende Ordskælv. Anna læser avanceret, og sætter stor pris på litteratur, der bringer sin læser på kanten af hendes forståelse. Anna har ikke behov for umiddelbar identifikation, når hun læser, eller oplever litteratur. Hun er i dialog med litteratur. Hun har taget magisk realisme, som hun mødte den i danskfaget med sig hjem, og læser videre. For Anna var Ordskælv 09 en standsmæssig fest og fejring af litteratur. Hun er således meget positiv overfor de tre arrangementer, hun deltog i, nemlig; Poetry Slam workshoppen torsdag eftermiddag, Skriv en Hest torsdag aften, samt sms- krimien Mord i Svendborg. For Anna er der klar sammenhæng mellem hendes læsning og interesse for litteratur og Ordskælv. Den måde, sms krimien fremstod for hende, viser dette tydeligt. (Dette citat afslutter analysen af interviewet med Anna. Der kan det læses.) Anna har ikke behov for fortolkningsfællesskaber i forbindelse med litteratur. Hun afviser dem heller ikke. For Anna kan der vist kun komme for få Ordskælv. 19

20 Kim prioriterer og læser meget forskelligt i sin fritid. Han har behov for at læse meget andet, end det, han skal for at passe 3.g. Han læser mange slags skønlitteratur og biografier. Han kan lide at læse litteratur, der giver fortolkningsmuligheder, og vælger ikke genrer, hvor de fiktive universer kan vælte éns forståelsesramme. Kim blev meget positivt overrasket over at, se og opleve de potentialer Poetry Slam har, rent poetisk. Han blev ligeledes udfordret og overrasket kulturelt og socialt, ved at være på Harders til arrangementerne. Der var mange slags mennesker. Der var rart at være. Selv om Kim nok stadigvæk anskuer Harders som et hippiested. Jeg ser ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem Kims læsning og det, han oplevede på Ordskælv. Der er dog igen tvivl om, at Kim gerne vil deltage i det næste Ordskælv. Delkonklusion på interviews De fire interviews viser fire unge mennesker, der i høj grad har haft gode oplevelser under Ordskælv. Selv om tilhører gruppen af gymnasieelever, er det tydeligt, at de har forskellige præferencer med hensyn til litteratur. En del spørgsmål og overvejelser melder sig i denne forbindelse. Er det en nødvendig forudsætning, at være et læsende menneske for at deltage i Ordskælv? Det er de fire unge i interviewene. Skal andre, traditionelt mindre 20