Kunstnernes Beskatning 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstnernes Beskatning 2011"

Transkript

1 Kunstnernes Beskatning

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 6 INDLEDNING 7 KRITERIER FOR BESKATNING 9 Kriterier for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende Erhvervsmæssig/Ikke erhvervsmæssig virksomhed INDTÆGTER Generelt 17 Beskatningstidspunkt - erhvervsindtægter/løn Beskatningstidspunkt - forskellige former for indtægter Forfattere Flerårige arbejder Rettighedsindtægter Skattepligtige legater AM-bidrag Reglerne for 2010 Forfatteres biblioteksafgifter Forfatterhonorarer Selvstændigt erhvervsdrivende Nye regler AM-bidrag i 2011 Skattefri indtægter og ydelser 26 Skattefri rejsegodtgørelse (kost og logi) Er overnatning nødvendig Betingelser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse Skattefri kørselsgodtgørelse Hæderspriser Studierejselegater Fri undervisning Fri computer Sundhedsydelser Visse erstatningsbeløb for krænkelse af ophavsret Skattepligtige indtægter 31 Legater Skattepligtige hæderslegater Sociale legater Studierejselegater til udlandet Loft over rejsefradrag Fribolig korte ophold Multimedieskat 2

3 Ekstraordinært store indtægter Beholdning af igangværende og færdige værker UDGIFTER Generelt 39 Private/erhvervsmæssige udgifter Dokumentation er vigtig Driftsudgifter Skattemæssige afskrivninger Straksafskrivning Lønmodtageres driftsomkostninger/afskrivninger De enkelte driftsudgifter 42 Befordringsudgifter Erhvervsmæssig befordring Lønmodtagere Selvstændige Honorarmodtagere Skattefri kørselsgodtgørelse Befordring mellem hjem og arbejde Broafgift Rejseudgifter Lønmodtagere Selvstændige kunstnere Honorarmodtagere Skattefri rejsegodtgørelse Erhvervsmæssige/private rejser Salgsrejser Frit ophold i kunstnerbolig Legatbolig i udlandet Dobbelt husførelse Arbejdsmaterialer Fradragsrettens sammenhæng med perioder af erhvervsmæssig indkomst Arbejdsværelse i hjemmet Bøger Noder, grammofonplader, cd er, dvd er, bånd, videofilm, teater- og koncertbilletter Sundhedsudgifter, kosmetiske operationer, tandretning, forebyggelse af arbejdsskader Sminke og kostumer Efter- og videreuddannelse Markedsføring Telefon og internetforbindelse Afskrivningsberettigede driftsmidler Straksafskrivning af småaktiver 3

4 Arbejdsredskaber Musikinstrumenter Musikudrustning, instrumenter, teknisk og andet udstyr REGNSKAB 66 SÆRLIGE BESKATNINGSORDNINGER 68 Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Konjunkturudligning Udligningsordning for kunstnere MOMS 72 Momsfritagne ydelser Kunstnermoms Anvisningssalg og kommission Fakturakrav Salgspris og moms Afregning af moms Bilag: moms ved kunstneres salg af egne værker FORSKUDSSKAT, RESTSKAT OG OVERSKYDENDE SKAT 82 INDTÆGTER FRA UDLANDET 85 Indledning Fuld skattepligt til Danmark Globalindkomstprincippet og dobbeltbeskatning Begrænset skattepligt til Danmark Begrænset skattepligt til udlandet Særlige regler om kunstnerindtægter i dobbeltbeskatningsaftaler OECD s modeloverenskomst Royalties Nedsættelse af dansk skat dobbeltbeskatningsaftaler Creditmetoden Eksemptionsmetoden Nedsættelse af dansk skat - de danske regler Ligningslovens 33 Ligningslovens 33 A Lønmodtager Arbejdsmarkedsbidrag DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTER 95 Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst Danmark Sverige Danmark Tyskland 4

5 MOMS 97 LITTERATURHENVISNINGER OG FORKORTELSER 100 5

6 FORORD Kunstnernes Beskatning er siden 2002 udgivet af Dansk Kunstnerråd med årlige opdateringer. Kunstnernes Beskatning 2011 foreligger i en digital udgave og er i lighed med tidligere skrevet af advokat Gitte Skouby og statsautoriseret revisor Torben Juncker i samarbejde med Dansk Kunstnerråds skatteudvalg. Selvom SKAT nu udgiver "Kunstnere og Skat", vurderer Skatteudvalget, at der fortsat er brug for en kommenteret vejledning med afgørelser og eksempler fra praksis, som viser, at der ofte er forskellige muligheder for fortolkning af reglerne. Vi håber, at Kunstnernes Beskatning 2011 vil være til gavn og glæde for både kunstnere, revisorer, rådgivere og myndigheder. København, marts 2011 Franz Ernst, formand Dansk Kunstnerråd 6

7 INDLEDNING I 1996 udgav Skatteministeriet og Kulturministeriet vejledningen Kunstnernes Beskatning med det formål at øge kendskabet til regler og praksis på området. Publikationen henvendte sig både til den enkelte kunstner og til skattemyndighederne. Vejledningen har igennem årene haft en væsentlig betydning for begge parter, hvorfor der har været et ønske om en løbende ajourføring, dels på grund af udviklingen i lovgivning og retspraksis, dels for at klargøre og pege på en række problemstillinger, som fortsat er kilde til et betydeligt antal skattesager. Vejledningen er i den forløbne periode hvert år ført à jour af Dansk Kunstnerråd. I 2009 forsøgte Dansk Kunstnerråd og SKAT at udarbejde en fælles vejledning for kunstneres beskatning. Det viste sig ikke muligt at gennemføre dette projekt, og SKAT har i 2009 udsendt en vejledning, hvor SKAT giver udtryk for sin opfattelse af, hvorledes reglerne skal forstås og administreres. Denne vejledning kan findes på SKATs hjemmeside Dansk Kunstnerråds vejledning bygger ligesom tidligere på en beskrivelse af de forskellige indtægtstyper og praksis vedrørende udgifter, der kan fradrages. Vi har desuden anført egne kommentarer på de områder, hvor der enten ikke er en fast administrativ praksis, eller hvor vi finder, at praksis kan anskues fra flere synsvinkler, således at den opfattelse, som SKAT anlægger i sin vejledning, ikke nødvendigvis er den eneste, der kan argumenteres for. Hermed får den enkelte kunstner grundlag for at vurdere, om der i den konkrete sag skal indgives en klage for at få afprøvet synspunkterne. Kunstnere beskattes efter samme regler som andre personer. Vejledningen er derfor principielt en gennemgang af de generelle beskatningsregler, men med særligt fokus på de forhold, der er relevante for kunstnere. Det gælder for skabende kunstnere som billedkunstnere, kunsthåndværkere, forfattere, komponister, sceneinstruktører, scenografer, filminstruktører, kostumedesignere, koreografer m.fl. og for udøvende kunstnere som musikere, dirigenter, sangere, artister, skuespillere, dansere m.fl. Der er tale om en generel beskrivelse, der ikke er udtømmende på alle områder. Pjecen indeholder også en kort omtale af moms for kunstnere, en generel beskrivelse af beskatning af kunstnerindtægter fra udlandet, suppleret med en kort beskrivelse af skat af indtægter, der af danske kunstnere optjenes i enkelte udvalgte lande og endelig en kort omtale af moms i relation til salg til udlandet. Der er normalt ikke så megen tvivl om, hvorvidt en indtægt skal beskattes eller ej. Derimod opstår meget ofte tvivl om, hvorvidt en kunstners indtægt - vedrører et egentligt ansættelsesforhold og dermed er A-indkomst - er en indtægt ved selvstændig virksomhed 7

8 - er indtægt ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Denne opdeling har betydning for, hvilke udgifter, der kan fradrages i kunstnerens indtægter, og hvilken skatteværdi fradraget har. Opdelingen har desuden betydning for, om der opkræves AM-bidrag af indtægten, og hvorledes disse bidrag opkræves. Vi har derfor redegjort for de kriterier, der afgør, om en given indtægt anses for løn, erhvervsmæssig indtægt eller ikke-erhvervsmæssig indtægt. Denne opdeling i indtægtstyper volder i praksis ofte problemer. Mange kunstnere oplever at få kvalificeret deres kunstneriske virksomhed som ikke-erhvervsmæssig. Det medfører, at kunstneren ikke kan fratrække et underskud ved kunstnerisk virksomhed i anden indkomst, fx i lønindkomst. Den skattemæssige vurdering kan desuden få betydning for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Mener SKAT, at en given indkomst skal kvalificeres som indkomst fra selvstændig virksomhed, vil dette også blive lagt til grund i relation til dagpenge. Normalt vil man være lønmodtager i relation til dagpenge, hvis SKAT vurderer, at man ikke er selvstændig, herunder hvis SKAT vurderer, at man er honorarmodtager. Kunstnere, der opfylder kriterierne for at være selvstændige erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen. Den giver bl.a. mulighed for skattemæssigt at foretage en indkomstudjævning. Derimod indeholder beskrivelsen ikke noget om kunstnere, der har valgt at anvende selskabsformen. Alle kunstnere, der driver selvstændig virksomhed, kan anvende selskabsformen. Hvis det for den enkelte forekommer mere hensigtsmæssigt fx af rent administrative grunde at anvende selskabsformen, får kunstneren løn fra selskabet, som løbende tilbageholder A-skat. Ajourføringen er afsluttet den 21. januar Gitte Skouby advokat Advokatfirmaet GS Tax ApS, Homann Advokater Amagertorv København K Tlf Torben Juncker statsautoriseret revisor Peter Bangs Vej Frederiksberg Tlf

9 KRITERIER FOR BESKATNING Al beskatning i Danmark tager sit udgangspunkt i Statsskatteloven af 10. april 1922, der generelt fastsætter: - Hvad der er skattepligtig indkomst ( 4) - Hvad der ikke er skattepligtigt ( 5) - Hvilke udgifter der kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst ( 6) Efterfølgende lovgivning og retspraksis har naturligvis udbygget og detaljeret de oprindelige, generelle regler. Indtil skattereformen i 1987 blev den skattepligtige indkomst opgjort som ét tal, hvoraf både skat til stat, amt og kommune og evt. folkekirken blev beregnet. Skattereformen indførte følgende begreber: - personlig indkomst - kapitalindkomst, og - ligningsmæssige fradrag Samtidig hermed blev skatteberegningen ændret på en sådan måde, at placeringen af indtægter og udgifter i de enkelte kategorier direkte påvirker skattens størrelse, idet et fradrag i den personlige indkomst giver en væsentlig højere skattebesparelse end et beløbsmæssigt lige så stort ligningsmæssigt fradrag. Efter reglerne for opgørelse af personlig indkomst kan udgifter ved selvstændig virksomhed fragå i personlig indkomst. Med personskatteloven har man imidlertid bygget videre på praksis fra statsskatteloven, der kun skelner mellem udgifter, der har omkostningskarakter og derfor er fradragsberettigede i modsætning til udgifter, der vedrører formuen eller dækker private omkostninger. Herudover har ligningsloven regler om, at lønmodtagere kun i et vist omfang kan fratrække udgifter, der har relation til erhvervelse af lønindkomsten. På dette grundlag er udviklet en praksis, der deler personer op i lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Endvidere har praksis anerkendt en begrænset fradragsret for udgifter, der, selvom de principielt er afholdt for at dække et privat forbrug (rekreation, hobby og fornøjelser), har genereret nogle indtægter, der er skattepligtige. Disse udgifter kan fradrages, men kun i det omfang de kan dækkes af sådanne konkrete indtægter (hobbyindkomst, lystgårde, jagt, fiskeri mv.). Herved har man lagt op til en vurdering af, hvorvidt en aktivitet er erhvervsmæssig eller ej. I denne sammenhæng har man opstillet nogle hjælpekriterier, jf. nedenfor. Derudover opdeler kildeskattelovens opkrævningssystem indtægter i A-indkomst og B- indkomst. Det betyder, at personer som ikke klart falder i den ene kategori A- indkomst/lønmodtager eller B-indkomst/selvstændig erhvervsdrivende kan have problemer ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Denne mellemgruppe oplever ud over 9

10 skattemæssige afgrænsningsproblemer også problemet, om de betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende i relation til dagpenge og efterlønsregler. Endelig er fra og med 2008 AM-bidrag ændret fra at være en social afgift til at være en skat, der opkræves på et nærmere defineret grundlag, der tager udgangspunkt i indkomst, der er defineret som personlig indkomst. Fra og med 2011 er beregningsgrundlaget ændret, således at der også beregnes AM-bidrag af fx kunstnerroyalties. Selv om skattereglerne er ens for alle, kan det konstateres, at administrativ praksis skattemæssigt opdeler personer i tre eller måske snarere fire kategorier: - Lønmodtagere og pensionister. - Selvstændigt erhvervsdrivende. - Honorarmodtagere, en restgruppe, som ikke entydigt er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, men som har en eller flere hvervgivere i kortvarige engagementer. - Personer, der driver ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Begrebet honorarmodtager findes ikke i skattelovgivningen, men er fremkommet i senere års administrative praksis formentlig påvirket af, at dette begreb blev indført i reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag, der som nævnt oprindelig var en social afgift og først i 2008 er ændret til at være en skat. Samtidig har vi gennem en årrække fået en administrativ praksis, som meget stærkt fokuserer på, om nettoindkomsten ved en aktivitet er positiv. Hvis ikke, betragtes aktiviteten som ikke-erhvervsmæssig virksomhed eller hobby-virksomhed, som kunstneren beskattes af i de enkelte år, men hvor der ikke kan tages fradrag for underskud i anden indkomst, og nettounderskud kan heller ikke fremføres og modregnes i senere indkomst fra samme aktivitet. Medens de to førstnævnte grupper udgør hovedparten af samtlige skatteydere, er de som falder udenfor ofte genstand for skattemæssige afgrænsningsproblemer. Blandt dem er både skabende og udøvende kunstnere. Afgrænsningsproblemet for honorarmodtagergruppen illustreres af nedenstående dom om forfatter- og foredragsvirksomhed. En professor i historie havde samtidig forfatter- og foredragsvirksomhed. Denne virksomhed fandt landsrettens flertal ikke var selvstændig virksomhed. Virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes på indtægten, der var positiv i alle årene netto mellem og med stigende tendens i de efterfølgende år. Flertallet mente, at der blot var tale om honorarer uden for selvstændig virksomhed. Der var en dissens, som fandt, at indtægten kunne beskattes under virksomhedsordningen som erhvervsmæssig virksomhed. (SKM ØLD) Efter vores opfattelse kan dommens resultat diskuteres og mindretallet synes at være i større overensstemmelse med hidtidig praksis, således som den er kommet til udtryk i TfS 1999, 10

11 541ØLD, der anerkendte, at virksomhed som lærebogsforfatter inkl. goodwill kunne overdrages til et selskab. Hermed har Landsretten lagt til grund, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed. Når denne pjece anvender udtrykket honorarmodtager, er dette ikke udtryk for en anerkendelse af dette begreb i relation til beskatning. Anvendelse af udtrykket skyldes alene, at SKAT i sin praksis gennem de senere år er begyndt ofte at anvende dette udtryk for personer, som man mener, ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. Som nævnt ovenfor anvendes udtrykket kun i lov om arbejdsmarkedsbidrag, hvor det udtrykkelig anføres, at udtrykket kun dækker personer, der ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. Kunstnere bør være opmærksomme på, at udtrykket honorarmodtager ikke er relateret til en veldefineret gruppe, og at udtrykket kan udlægges forskelligt også på andre områder end skat og ambidrag. Kriterier for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende I SKATs Ligningsvejledning afsnit E.A.4.1 foretages en afgrænsning mellem lønmodtagere (tjenesteforhold) og selvstændigt erhvervsdrivende. Kunstnere vil imidlertid ofte være i en situation, hvor kriterierne ikke passer på dem. Derudover skal det bemærkes, at afgrænsningen ikke nødvendigvis sker i forhold til den enkelte person, men i relation til den enkelte indkomst. Ligningsvejledningen foretager følgende klassificering: Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren, e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), g) vederlaget udbetales periodisk, h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, 11

12 j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre, b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre, d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet, g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud, i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign., j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse, k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse, m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art, n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms, o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren. Ingen af nævnte kriterier, der taler henholdsvis for tjenesteforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. 12

13 I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering. Erhvervsmæssig / Ikke erhvervsmæssig virksomhed Da kunstnerisk udfoldelse ofte er karakteriseret af én persons arbejde, og da virksomheden i relation til beskatning drejer sig om opgørelse af et økonomisk resultat, vil en overvejende del af kunstnerne i kortere eller længere perioder kunne konstatere en beskeden indtjening. Dette behøver ikke at være udtryk for manglende kunstnerisk arbejde, men er ofte blot udtryk for, at arbejdet først senere resulterer i konkrete indtægter. I den situation vil skattemyndighederne ofte karakterisere virksomheden som en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Tidligere blev disse virksomheder, med nogen urette, betegnet som hobby. Kunstneren kan derfor komme i en særdeles uheldig situation, hvor manglende salgsindtægter medfører, at han eller hun må supplere sine indtægter med andre former for indkomstskabende arbejde. Arten og omfanget af et sådant arbejde kan få indflydelse på, om den konkrete kunstneriske virksomhed vil blive bedømt som erhverv eller ikkeerhvervsmæssig virksomhed. Som SKAT anfører i sin vejledning s. 4, vil man nemlig vurdere aktiviteterne hver for sig. Rigtigheden af dette synspunkt kan diskuteres og er i efteråret 2009 indbragt for domstolene vedrørende en akademiuddannet billedkunstner, der dels har haft underskudsgivende udstillingsaktiviteter, dels indtægter ved kurser og undervisning. Ligningsvejledningen punkt E.A giver følgende retningslinjer for afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed: om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel) om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v. om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet. Herefter konkluderes, at: 13

14 Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser. Specielt for kunstnerisk virksomhed angiver ligningsvejledningen, at der lægges vægt på virksomhedens omfang, om kunstneren har deltaget i udstillinger samt på den uddannelsesmæssige baggrund. TfS 1996, 177 VLD. Landsretten fandt, at fortjenesten ved arveudlæg og salg i forbindelse med kunstnerens død var indkomstskattepligtig for boet. Det kunne ikke antages, at indtægten var undtaget fra beskatning efter SL 5 om privat indbo, og der var ikke grundlag for at antage, at skattepligten af vederlaget for kunstnerisk virksomhed efter SL 4, stk. 1, litra a, var begrænset til kunstnerisk virksomhed udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med vederlæggelsen. Efter rettens tilkendegivelse hævede sagsøgeren sagen. I SKATs administrative praksis tillægges rentabilitetskriteriet dog en betydelig vægt for kunstnerisk virksomhed. Imidlertid burde dette kriterium ikke være så betydende. Rentabiliteten har ikke været afgørende for andre virksomheders fradrag for langvarige underskud, ligesom der er anerkendt fradrag for underskud på lystgårde, hvis de er drevet landbrugsfagligt forsvarligt. Her lægges således vægt på, om aktiviteten har været udøvet professionelt om udøveren har den nødvendige faglige baggrund. Dette sker imidlertid ikke ved vurdering af kunstnerisk virksomhed. Følgelig bør der også ved vurdering af kunstnerisk virksomhed lægges særlig vægt på: - om ejeren har særlige faglige forudsætninger - om aktiviteten har en naturlig sammenhæng med skatteyderens øvrige indtægtsgivende erhverv - om driftsformen er sædvanlig for aktiviteter af den pågældende art, og - om aktiviteten lever op til den erhvervsmæssige standard, der gælder for erhvervet Med udgangspunkt i de sidstnævnte momenter, vil bedømmelsen ofte være, at den kunstneriske virksomhed er erhvervsmæssig, fordi den er tilrettelagt på en fagligt forsvarlig og professionel måde, og de nødvendige faglige forudsætninger er til stede. Dette synspunkt støttes af følgende både ældre og nyere afgørelser: TfS LSR. Landsskatteretten fandt under henvisning til, at en kunstmaler havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og, omend i begrænset omfang, solgt malerier, at kunstmalerens virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig med beskatning efter SL 4, stk. 1, litra a, til følge. 14

15 TfS 1989, 656 LSR. Landsskatteretten anerkendte en kunstmalers underskud ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed som fradragsberettiget, bl.a. under hensyn til, at hun var uddannet på Kunstakademiet og var medlem af en anerkendt kunstnersammenslutning samt havde modtaget legater fra Statens Kunstfond flere gange. LSRM 1978, 153 LSR. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse en kunstners virksomhed i forbindelse med billedvævning m.v. som udelukkende hobbyvirksomhed. Retten kunne tiltræde, at underskud ved denne virksomhed kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. LSR-kendelse af 6. marts 2009 (j.nr ) Landsskatteretten finder, at der ikke kan være tvivl om klagerens kunstneriske virke, idet der herved er lagt vægt på klagerens uddannelse og anerkendelse. Endvidere finder retten, at klagerens virksomhed har været professionelt drevet, uanset de realiserede underskud i indkomstårene 2004 og Retten har herved lagt vægt på, at klageren i efterfølgende år har opnået et betydeligt salg af egne værker, idet det dog bemærkes, at der ikke er fremlagt dokumentation herfor i fuldstændigt omfang. Der er således i indkomstårene 2006, 2007 og 2008 opnået så stor en omsætning at klagerens kunstneriske virksomhed må anses for erhvervsmæssigt drevet i de pågældende indkomstår. Kunstneren var uddannet på Kunstakademiet, og havde udstillet i både Danmark og udlandet. Den kunstneriske virksomhed udviste underskud i , bortset fra et enkelt år med overskud på kr LSR-kendelse af 22. april 2009 (j.nr ) Landsskatteretten finder, at klageren, der har været udøvende kunstner i mange år, må anses for at være en anerkendt og professionel billedkunstner m.m. Klageren har ved kendelse af 3. juli 1967 fået medhold i, at hans kunstneriske virksomhed var erhvervsmæssigt drevet. Klageren har udstillet sine værker på adskillige museer og lignende, ligesom han er repræsenteret på Statens Museum for Kunst, Vejle Kunstmuseum, Malmö Museum og Kastrupgårdsamlingen. Klageren er endvidere medlem af Kunstnersamfundet. Landsskatteretten må derfor nære betænkelighed ved at anse klageren for ikke erhvervsdrivende ved kunstnerisk virksomhed, uanset den beskedne omsætning, der har været i virksomheden i perioden inkl. Landsskatteretten har tillige lagt vægt på, at klageren har haft mindre overskud af sin virksomhed i inkl. 15

16 Kunstneren havde siden 1998 modtaget førtidspension. Han var autodidakt og havde i perioden en omsætning på under kr. årligt, dog var omsætningen i et enkelt år kr I nedenstående afgørelse blev fradrag for underskud nægtet pga. ikke erhvervsmæssig virksomhed: SKM LSR. Landsskatteretten fandt, at en komponist ikke kunne anses at drive selvstændig erhvervsmæssig komponistvirksomhed. Landsskatterettens begrundelse var, at kun KODA-afgifter, men ikke den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond og en årlig ydelse fra KODA-fonden kunne anses for erhvervsmæssige indtægter. Som følge heraf var der kun beskedne indtægter i komponistvirksomheden, som derfor ikke kunne anses for drevet med udsigt til at opnå en rimelig indtjening. Ved vurderingen af, om aktiviteten har en naturlig sammenhæng med kunstnerens øvrige indtægtsgivende erhverv, bør udtrykket øvrige indtægtsgivende erhverv omfatte alle former for indtægter, som har en naturlig tilknytning til den kunstneriske aktivitet, uanset om indtægten er af lønmodtagerkarakter, fx et engagement med optræden, koncerter eller undervisning for en bestemt periode/sæson, eller om indkomsten hidrører fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Bedømmelsen bør alene basere sig på en vurdering af, om kunstneren anvender sin kunstneriske uddannelse i erhvervsmæssigt øjemed, det være sig som underviser eller optrædende. Synspunktet har støtte i nogle lidt ældre domme (Restaurant Tagskægget) UFR 1973, 151H og UFR 1981, 349Ø om optrædende i sommertivoli (2 måneders engagement ikke lønmodtager). Der er støtte for samme synspunkt fra et andet område, nemlig handel med værdipapirer, hvor personens fagkundskab og sideløbende ansættelse hos et pengeinstitut eller vekselererfirma med handel med værdipapirer som arbejdsområde har bevirket, at selv relativt få handler for egen regning er anset for næring. Det har været uden betydning, om resultatet af disse handler var positivt eller negativt, jf. højesterets domme TfS 1993, 531 og TfS 1997, 472. Højesteret har således hverken tillagt det betydning, at aktiviteten isoleret set ikke var særlig intensiv, eller at den gav underskud. Derimod er den faglige baggrund afgørende, og indtægterne kan væsentligst hidrøre fra lønmodtagerforhold suppleret med indtægt ved erhvervsmæssig aktivitet af mindre omfang. Landsskatteretten har dog ved flere kendelser ikke tiltrådt dette synspunkt, idet den i modsætning til Ligningsvejledningens ordlyd har lagt vægt på, om en A-indkomst i skattemæssig henseende kunne anses for at være en del af den selvstændige erhvervsmæssige aktivitet. To afgørelser fik i december 2001 hver sit udfald, idet den første gav medhold i, at undervisning på en aftenskole i den konkrete sag kunne indgå i den samlede 16

17 indkomstopgørelse vedrørende kunstnerisk virksomhed, medens undervisning på et højere niveau i den anden afgørelse blev anset for at falde uden for den kunstneriske aktivitet. Ingen af kendelserne er offentliggjort. Men en nyere afgørelse fra landsskatteretten støtter synspunktet. Sagen drejede sig om, hvorvidt en kunstner, der modtog det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, men som ikke havde andre salgsindtægter, kunne foretage fradrag for diverse udgifter som led i erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten anerkendte, at virksomheden var erhvervsmæssig, således at der var fradrag for diverse udgifter som erhvervsmæssige driftsomkostninger. LSR af ikke offentliggjort. Udover den ovennævnte afgørelse vedrørende en billedkunstner med forskellige indtægtskilder, som er forelagt for domstolene, er i efteråret 2009 også indbragt en anden afgørelse for domstolene. Den drejer sig om en billedkunstner, der modtager den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond, og som er nægtet fradrag for udgifter ved sin kunstneriske virksomhed. Det har den konsekvens, at den livsvarige ydelse, der netop skal sikre den fortsatte kunstneriske virksomhed, bliver beskattet fuldt ud, mens der ikke gives skattemæssigt fradrag for udgifterne forbundet med den kunstneriske virksomhed. INDTÆGTER GENERELT Beskatningstidspunkt - erhvervsindtægter/løn Erhvervsindtægter skal som hovedregel medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor kunstneren erhverver endelig ret til honoraret. Det gælder, uanset om honoraret består af penge eller naturalier. I ansættelsesforhold er det udbetalingstidspunktet, der er afgørende for, hvornår beløbet skal beskattes. Selvom beløbet ikke udbetales, skal det dog medregnes til den skattepligtige indkomst senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den ansatte har erhvervet krav på betaling fra arbejdsgiveren (retserhvervelsestidspunktet). Mange kunstneres honorarer vil være erhvervsmæssig indkomst eller have karakter af enkeltstående honorarer, dvs. indkomst uden for ansættelsesforhold. Det gælder fx honorar for forfatterforedrag, musikeres, sangeres, dirigenters deltagelse i enkeltstående koncerter, skuespilleres optræden, medmindre der er tale om en fast og længerevarende tilknytning til samme teater, fx Det kongelige Teater. Se om afgrænsningen mellem lønmodtagere, honorarmodtagere/selvstændige erhvervsdrivende i afsnittet ovenfor om Kriterier for beskatning, og den til tider vanskelige afgrænsning mellem indkomst ved selvstændig virksomhed, som lønmodtager eller ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed. 17

18 Beskatningstidspunkt forskellige former for indtægter Uden for ansættelsesforhold gælder helt generelt, at et honorar skal beskattes på det tidspunkt, dvs. i det indkomstår, hvor kunstneren har erhvervet endelig ret til det. Hvornår kunstneren har erhvervet endelig ret til honoraret (retserhvervelsestidspunktet) afhænger af den aftale, der er indgået og af den sædvane, der gælder på området. Sælger fx en kunstmaler et billede, vil han eller hun erhverve ret til vederlaget, når billedet er leveret til kunden. Det er uden betydning for beskatningstidspunktet, om parterne aftaler, at kunden skal have kredit med betalingen. Kunstnerens retserhvervelse sker her ved levering af det købte billede. Tilsvarende gælder for andre kunstnere, der sælger deres værker til en kunde. Hvis en udøvende kunstner ikke erhverver ret til sit honorar, før kunstnerens ydelse er afsluttet, skal beløbet først indtægtsføres på dette tidspunkt. Er det imidlertid bestemt i aftalen mellem kunstner og koncertarrangør, at kunstneren, selvom koncerten aflyses, skal have et bestemt beløb fx et vist antal måneder før den planlagte koncert, så vil der på dette tidspunkt være erhvervet ret til denne del af honoraret. Hvis koncerten først afholdes i det følgende indkomstår, skal resthonoraret indtægtsføres i dette år. I visse situationer kan dette have uheldige konsekvenser, hvis de fradragsberettigede udgifter med tilknytning til koncerten først afholdes i år 2. Forfattere Vederlag til forfattere kan opdeles i royalties og engangshonorarer. Royalties afregnes på grundlag af omsætning, mens et engangshonorar udgør vederlag for en enkeltstående ydelse eller værk, fx en artikel eller et foredrag. Det kan i enkeltstående tilfælde også være et beløb, der er aftalt i en forlagsaftale, jf. nedenfor. Afgrænsningen mellem royalties og engangsvederlag kunne frem til 1. januar 2011 få betydning for, om der skal afregnes AM-bidrag af beløbet, jf. afsnittet nedenfor om royaltyindtægter. Forfattere erhverver principielt ret til den del af deres vederlag, der afhænger af omsætningen, når forlaget sælger bøgerne. Forlagsaftalen vil normalt fastsætte, at vederlaget afhænger af omsætningen og afregnes på grundlag af omsætningen pr. kvartal/halvår eller hele kalenderåret. Forfatteren vil så først erhverve ret til vederlaget for den enkelte periode, når beløbet kan gøres endeligt op efter periodens udløb. Er der aftalt afregning pr. kalenderår, således at forlaget først kan udbetale vederlaget i det følgende år, når årets salg kan gøres op, skal forfatteren først beskattes af vederlaget i udbetalingsåret. Er forholdet derimod det, at opgørelsen foretages midt i året, men udbetalingen udskydes til det efterfølgende år, skal beløbet alligevel medregnes til indkomsten i opgørelsesåret. Får forfatteren et fast beløb, skal dette indtægtsføres, når der er erhvervet endelig ret til det. Efter aftalen med forlaget vil det ofte være på det tidspunkt, hvor manuskriptet er antaget af 18

19 forlaget. Hvis det faste beløb er et forskud på den omsætningsbestemte del af vederlaget, skal det indtægtsføres, hvis der ikke kan opstå pligt til at betale beløbet tilbage. Er der en tilbagebetalingspligt, er forskuddet reelt bare et lån, der ikke skal indtægtsføres og beskattes. Først på det tidspunkt, dvs. i det indkomstår hvor forfatteren ifølge forlagsaftalen erhverver endelig ret til vederlaget, skal hele vederlaget indtægtsføres, mens forfatteren fra forlaget får udbetalt sit vederlag med fradrag af forskuddet. Flerårige arbejder Honorarer for flerårige arbejder, der udbetales med et samlet beløb, skal normalt først beskattes, når arbejdet er afsluttet og honoraret for arbejdet opgøres. Der skal dog ske beskatning i takt med eventuelle acontoudbetalinger af honoraret, hvis der er erhvervet endelig ret til acontobeløbet på betalingstidspunktet. Rettighedsindtægter Ophavsretlige vederlag og royalties til andre kunstnere behandles på samme måde som forfatterindtægter. Udbetalinger fra KODA, Gramex, NCB og Copydan er eksempler på ophavsretlige vederlag. Når den endelige opgørelse af royalties sker på basis af kalenderåret, vil indtægterne først kunne gøres endeligt op efter årets udløb. Beskatning sker derfor først i det følgende år, hvor kunstneren modtager betalingen. Kunstneren vil ikke altid modtage opgørelser over de royalties, der skal indtægtsføres i det enkelte år i forbindelse med indberetning af beløbene til skattemyndighederne. De indberettede beløb kan man se i sin Skattemappe på Opstår der konflikt om retten til et vederlag, vil kunstneren først have erhvervet endelig ret til vederlaget, når dette er bestemt ved et forlig eller ved en dom. Først på dette tidspunkt skal beløbet indtægtsføres. Det viser en afgørelse, TfS 1995, 765 LSR, der dog er speciel ved, at den også havde betydning for andre end sagens parter. Statens Bibliotekstjeneste havde modtaget forkerte indberetninger fra to biblioteker vedrørende I maj 1993 traf Biblioteksnævnet afgørelse om, at de berørte forfatteres biblioteksafgift skulle omberegnes. Afgørelsen havde også betydning for forfattere, der ikke havde klaget over afgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, at retserhvervelsestidspunktet principielt er i 1993, hvor Biblioteksnævnet træffer sin afgørelse. Da de kunstnere, der ikke har klaget først får meddelelse om regulering af deres biblioteksindtægter i 1994, accepterer man, at de først erhverver ret til indtægten og skal indtægtsføre den på dette tidspunkt. 19

20 Skattepligtige legater En kunstner, der modtager et skattepligtigt legat, skal indtægtsføre dette i det indkomstår, hvor han eller hun får meddelelse om tildeling af legatet. Udbetalingstidspunktet er uden betydning for, hvilket år indtægten skal selvangives. Beskatning af hæderspriser og legater omtales mere detaljeret i afsnittene Skattefri indtægter og ydelser og Skattepligtige indtægter. Er der tale om et legat, hvor tildelingen er betinget af, at det anvendes til et særligt formål eller projekt, skal indtægten først beskattes i det indkomstår, hvor betingelserne opfyldes. Det gælder, uanset om legatet er udbetalt på et tidligere tidspunkt, hvis der har været pligt til tilbagebetaling i tilfælde af, at betingelserne ikke bliver opfyldt (fx dokumentation for et gennemført projekt). Har fx Kunststyrelsen bevilget midler til et projekt og angivet, at der består pligt til tilbagebetaling, hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med det ansøgte, skal afleveres regnskab og dokumentation for, at projektet er gennemført. Projekttilskuddet skal så indtægtsføres, og udgifterne fradrages i det år, hvor projektet er gennemført/godkendt af Kunststyrelsen. Først på dette tidspunkt har ansøgeren af projektmidlerne vundet endelig ret til de ansøgte midler. Et rejselegat til udlandet er betinget af, at rejsen gennemføres. I det omfang, der er fradrag for rejseudgifter m.v., bliver rejselegatet ikke beskattet. Se afsnittet skattepligtige indtægter, studierejselegater til udlandet nedenfor. AM-bidrag Reglerne om AM-bidrag er ændret, fra og med De nye regler betyder, at kunstnere generelt skal betale AM-bidrag af ophavsretlige vederlag og royalties. De nye regler er omtalt i afsnittet nedenfor Nye regler i Reglerne for 2010 AM-bidraget på 8 pct. opkræves af indtægter efter særlige regler. Der skal betales bidrag af - Lønindtægter - Honorarindtægter for personligt arbejde - Indtægt ved selvstændig virksomhed Der gælder særlige regler for opkrævning af AM-bidrag for kunstnere, der er bosiddende her i landet, og som har indtægter fra udlandet. For lønmodtagere og honorarmodtagere pålægges AM-bidrag af indtægter fra udlandet, hvis man er omfattet af de danske regler om social sikring (sygesikring, dagpenge mv.). For kunstnere, der er selvstændige erhvervsdrivende, omfatter bidragspligten ikke udenlandske indtægter, f.eks. indtægter ved optræden i udlandet. Der skal ikke betales AM-bidrag af sygedagpenge, barsels- og orlovsydelser samt etablerings- og iværksætterydelser, selvom de træder i stedet for de ovennævnte indtægter. 20

Kunstnernes Beskatning 2012

Kunstnernes Beskatning 2012 Gitte Skouby og Torben Juncker Kunstnernes Beskatning 2012 Dansk Kunstnerråd FORORD Kunstnernes Beskatning er siden 2002 udgivet af Dansk Kunstnerråd med årlige opdateringer. Kunstnernes Beskatning 2012

Læs mere

af Gitte Skouby og Torben Juncker DANSK KUNSTNERRÅD

af Gitte Skouby og Torben Juncker DANSK KUNSTNERRÅD 12:06 DANSK KUNSTNERRÅD af Gitte Skouby og Torben Juncker 13-03-2009 KUNSTNERNES BESKATNING 2009 KB_Indhold.qxp Side 101 Kunstnernes Beskatning 2009 Gitte Skouby og Torben Juncker ISSN 1604-1291 i samarbejde

Læs mere

KUNSTNERNES BESKATNING GITTE SKOUBY TORBEN JUNCKER

KUNSTNERNES BESKATNING GITTE SKOUBY TORBEN JUNCKER KUNSTNERNES BESKATNING 2014 GITTE SKOUBY TORBEN JUNCKER 1 FORORD Kunstnernes Beskatning er siden 2002 udgivet af Dansk Kunstnerråd med årlige opdateringer. 2014-udgaven foreligger her i en digital version,

Læs mere

AF GITTE SKOUBY OG TORBEN JUNCKER

AF GITTE SKOUBY OG TORBEN JUNCKER AF GITTE SKOUBY OG TORBEN JUNCKER Kunstnernes Beskatning 2006 ISSN: 1604-1291 Omslagsillustration: Orsolya Bagala Larsen Grafisk produktion: Nørrebros Bogtryk Udgivet: Marts 2006 Pris: Kr. 85,00 inkl.

Læs mere

af Gitte Skouby, advokat (H) Skouby & Sigetty Skatteadvokater I/S Homann Advokater Amagertorv 11 1160 København K tlf. 33150102 gs@homannlaw.

af Gitte Skouby, advokat (H) Skouby & Sigetty Skatteadvokater I/S Homann Advokater Amagertorv 11 1160 København K tlf. 33150102 gs@homannlaw. Kunstnernes Beskatning 2015 ISSN: 1604-1291 Forside: Zven Balslev Grafisk produktion: ID Tryk ApS Udgivet marts 2015 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2 1306 København K tlf. 35384401 dkr@danskkunstnerraad.dk

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Beskatning af forfattere m.fl.

Beskatning af forfattere m.fl. Beskatning af forfattere m.fl. Denne publikation beskriver på overordnet ni veau de forskellige regelsæt, som forfattere og oversættere m.fl. kan beskattes efter, når akti viteten udøves i personligt regi.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Artikler. Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser. Honorarmodtagere SKAT har gennem en årrække fastholdt, at der inden

Artikler. Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser. Honorarmodtagere SKAT har gennem en årrække fastholdt, at der inden 2674 Artikler 385 Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser Af advokat Gitte Skouby, Skouby & Sigetty Skatteadvokater/Homann Advokater Landsskatteretten har i kendelsen TfS 2015, 395 afgjort,

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet

Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet - 1 Fradrag for arbejdsværelse i hjemmet Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En del lønmodtagere har enten hjemmearbejdsplads eller har udover en arbejdsplads hos arbejdsgiveren etableret en

Læs mere

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed.

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 49 Offentligt Hvis du vil vide mere Læs mere på nettet På www.skat.dk finder du en guide, der kan give dig en ide om, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Sammen med årsopgørelsen vedlægges indbetalingskort til restskat, mens overskydende skat automatisk vil blive indsat på din Nemkonto.

Sammen med årsopgørelsen vedlægges indbetalingskort til restskat, mens overskydende skat automatisk vil blive indsat på din Nemkonto. Selvangivelsen 2007 Så nærmer tiden sig endnu engang, hvor den årlige selvangivelse skal indsendes til Skat. Nedenfor finder du en kort gennemgang af de væsentligste forhold omkring selvangivelsen for

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Infomøde. Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning. Dansk Industri 3. oktober 2014

Infomøde. Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning. Dansk Industri 3. oktober 2014 Infomøde Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning Dansk Industri 3. oktober 2014 Ikke arbejdsudleje Side 2 3. oktober 2014 Arbejdsudleje Begrebet arbejdsudleje

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Indstik til selvangivelsen for 2010

Indstik til selvangivelsen for 2010 1 Indstik til selvangivelsen for 2010 Indhold Årsopgørelsen/selvangivelsen 2010 Den udvidede selvangivelse 1. Indtægter 1.1 Legater 1.2 Royalty 1.3 Multimedieskatten 2. Fradrag 2.1 Lønmodtagerfradrag 2.2

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor Folderen er udgivet i januar 2007 1 Journalistforbundet har i samarbejde med

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Fradrag for dobbelt husførelse

Fradrag for dobbelt husførelse - 1 Fradrag for dobbelt husførelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et begrænset jobudbud, særlige kompetencer eller andre forhold kan medføre, at det i en periode et nødvendigt for at tage

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Beskatning af indtægter fra Norge

Beskatning af indtægter fra Norge Page 1 of 11 Beskatning af indtægter fra Norge Dokumentets dato 02 okt 2009 Dato for 22 dec 2009 08:50 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed SKM2009.809.LSR Landsskatteretten Sagsnummer 07-03580 + 08-02738

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)).

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). 18. afd. nr. B-1505-12: A (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Side 1 af 7 Er du selvstændigt erhvervsdrivende? Sprog Dato for offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? Dansk 14 okt 2011 14:29 Denne vejledning er en vejviser for dig, der har startet

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Gaver til velgørende foreninger

Gaver til velgørende foreninger Gaver_ omslag.qxp 12-12-2007 12:22 Side 2 Gaver til velgørende foreninger Denne pjece handler om reglerne for fradrag for gaver til velgørende foreninger. Gaver til velgørende foreninger DECEMBER 2007

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

PROTOKOLLAT MED TILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 4. september 2011

PROTOKOLLAT MED TILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 4. september 2011 PROTOKOLLAT MED TILKENDEGIVELSE meddelt tirsdag den 4. september 2011 i faglig voldgiftssag 2011.0068 Dansk El-forbund For A (Advokat Jeppe Wahl-Brink) mod TEKNIQ for Intego A/S, Aalborg, (Advokat Charlotte

Læs mere

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006

Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 1 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Rettevejledning eksamen skatteret, efteråret 2006 Købet af ejerlejligheden Det bør fastslås, at periodiseringen af ejerlejlighedskøbet skal ske i 2004, hvor aftale om køb indgås.

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer

Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Beskatning af bestyrelsesmedlemmer Man bør her være opmærksom på, at der i dansk skatteretlig praksis er særdeles snævre rammer for, hvornår bestyrelseshonorar kan anses for indtjent som led i en selvstændig

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

http://www.skat.dk/display.aspx?oid=103450&vid=202190&indhold=1

http://www.skat.dk/display.aspx?oid=103450&vid=202190&indhold=1 Side 293 af 363 Eksempler: Eksempel 1: Der vil således være mulighed for (uden tilsvarende indtægtsføring) at tage fradrag efter de almindelige regler for en ikke arbejdsgiverbetalt strækning, efter reduktion

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Nyere tendenser vedrørende fradragsberettigede driftsomkostninger 2014 CORIT

Nyere tendenser vedrørende fradragsberettigede driftsomkostninger 2014 CORIT Nyere tendenser vedrørende fradragsberettigede driftsomkostninger Agenda Formål og overblik Holding-selskaber M&A aktiviter og kapitalmarkedsforhold Medarbejderudgifter Transaktionsbonus Stay on bonus

Læs mere