AF GITTE SKOUBY OG TORBEN JUNCKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AF GITTE SKOUBY OG TORBEN JUNCKER"

Transkript

1 AF GITTE SKOUBY OG TORBEN JUNCKER

2 Kunstnernes Beskatning 2006 ISSN: Omslagsillustration: Orsolya Bagala Larsen Grafisk produktion: Nørrebros Bogtryk Udgivet: Marts 2006 Pris: Kr. 85,00 inkl. moms Dansk Kunstnerråd Borgergade 111, baghuset 1300 København K Telefon: Fax:

3 Med Kunstnernes Beskatning 2006, har et eksperthold bestående af advokat Gitte Skouby, statsautoriseret revisor Torben Juncker samt Dansk Kunstnerråds skatteudvalg, på ny leveret en fuldt opdateret vejledning om beskatningsforholdene for skabende og udøvende kunstnere. Vejledningen er med sin passende blanding af regler, praksis, eksempler og kommentarer, et glimrende værktøj for alle der i større eller mindre omfang beskæftiger sig med skattespørgsmål i relation til kunstnere. Jeg håber at 2006-udgaven af vejledningen ligesom sine forgængere vil være til stor gavn og glæde for såvel kunstnere, som revisorer og skattemyndigheder. København, 28. februar 2006 Kristian Jensen Skatteminister 1

4 Dansk Kunstnerråd udgav første gang Kunstnernes Beskatning i Den ny udgave er, som de tidligere, skrevet af advokat Gitte Skouby og revisor Torben Juncker i samarbejde med Dansk Kunstnerråds skatteudvalg. I Skatteudvalgets arbejde deltager repræsentanter for nogle af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer; Billedkunstnernes Forbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Komponist Forening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Danske Kunsthåndværkere, Danske Populærautorer, Danske Skønlitterære Forfattere og Sammenslutningen af Danske Scenografer. Orsolya Bagala Larsen har lavet forsideillustrationen. Teksten til Kunstnernes Beskatning er også tilgængelig på nettet, på Netversionen bliver opdateret hvert år. København, februar 2006 Franz Ernst, formand Dansk Kunstnerråd 2

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord Indledning KRITERIER FOR BESKATNING Kriterier for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende Omfanget af den kunstneriske aktivitet INDTÆGTER Generelt Beskatningstidspunkt - erhvervsindtægter/løn Beskatningstidspunkt - forskellige former for indtægter Forfattere Flerårige arbejder Royaltyindtægter Skattepligtige legater Am-bidrag Forfatterhonorarer Selvstændigt erhvervsdrivende Skattefri indtægter og ydelser Skattefri rejsegodtgørelse Skattefri kørselsgodtgørelse Hæderspriser Studierejselegater Fri undervisning Fri computer Sundhedsydelser Visse erstatningsbeløb for krænkelse af ophavsret Skattepligtige indtægter Legater Skattepligtige hæderslegater Sociale legater Studierejselegater til udlandet Fribolig - korte ophold Ekstraordinært store indtægter Beholdning af igangværende og færdige værker UDGIFTER Generelt Private/erhvervsmæssige udgifter Dokumentation er vigtig Driftsudgifter Skattemæssige afskrivninger Straksafskrivning Lønmodtageres driftsomkostninger/afskrivninger

6 Side De enkelte driftsudgifter Befordringsudgifter Erhvervsmæssig befordring Skattefri kørselsgodtgørelse Befordring mellem hjem og arbejde Rejseudgifter Skattefri rejsegodtgørelse Erhvervsmæssige/private rejser Salgsrejser Frit ophold i kunstnerbolig Dobbelt husførelse Arbejdsmaterialer Fradragsrettens sammenhæng med perioder af erhvervsmæssig indkomst Arbejdsværelse i hjemmet Bøger Noder, grammofonplader, cd er, dvd er, bånd, videofilm, teater- og koncertbilletter Sundhedsudgifter, kosmetiske operationer, tandretning, forebyggelse af arbejdsskader Sminke og kostumer Efteruddannelse, videreuddannelse Markedsføring Telefon og internetforbindelse Afskrivningsberettigede driftsmidler Straksafskrivning af småaktiver Arbejdsredskaber Musikinstrumenter Musikanlæg, pc er og videoudstyr REGNSKAB SÆRLIGE BESKATNINGSORDNINGER Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Konjunkturudligning Udligningsordning for kunstnere MOMS Efterfølgende udvikling vedrørende moms af kunstneres salg af egne værker Salgspris og moms Afregning af moms Bilag: Moms ved kunstneres salg af egne værker LITTERATURHENVISNINGER, FORKORTELSER

7 INDLEDNING I 1996 udgav Skatteministeriet og Kulturministeriet vejledningen Kunstnernes Beskatning med det formål at øge kendskabet til de regler og den praksis, der var gældende på området. Publikationen henvendte sig både til den enkelte borger (skatteyder) og til skattemyndighederne. Vejledningen har igennem årene haft en væsentlig betydning for begge parter, hvorfor der har været et ønske om en løbende ajourføring, dels på grund af udviklingen i lovgivning og retspraksis, dels for at klargøre og pege på en række problemstillinger, som fortsat er kilde til et betydeligt antal skattesager inden for området. Vejledningen er løbende ført ajour senest med 2006 udgaven. Kunstnere beskattes efter samme regler som andre personer. Den følgende gennemgang er derfor principielt en gennemgang af de generelle beskatningsregler, men med særligt fokus på de forhold, der er relevante for kunstnere. Det gælder for skabende kunstnere som billedkunstnere, kunsthåndværkere, forfattere, komponister, sceneinstruktører, scenografer, film- og tv-arbejdere, kostumedesignere, koreografer m.fl. og for udøvende kunstnere som musikere, dirigenter, sangere, artister, skuespillere, dansere m.fl. Der er tale om en generel beskrivelse, der ikke er udtømmende på alle områder. vis er her ikke omtalt beskatning af kunstnerindtægter fra udlandet. Dansk Kunstnerråd overvejer at udarbejde en generel beskrivelse af beskatning af kunstnerindtægter fra udlandet. Vi har valgt at beskrive forholdene på basis af regler og nuværende praksis. Vi har desuden valgt at anføre egne kommentarer på de områder, hvor der enten ikke er en fast administrativ praksis, eller hvor praksis forekommer tvivlsom, således at den enkelte kunstner kan vurdere, om det er umagen værd at tage en skattesag på et givet spørgsmål. Der er normalt ikke så megen tvivl om, hvorvidt en indtægt skal beskattes eller ej. Derimod opstår meget ofte tvivl om, hvorvidt en kunstners indtægt - vedrører et egentligt ansættelsesforhold og dermed er A-indkomst - er en indtægt ved selvstændig virksomhed - er indtægt ved hobby-virksomhed, dvs. indtægt ved virksomhed, der ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Denne opdeling har betydning for, hvilke udgifter, der kan fradrages i kunstnerens indtægter, og hvilken skatteværdi fradraget har. Opdelingen har desuden betydning for, om der opkræves am-bidrag af indtægten, og hvorledes disse bidrag opkræves. Vi har derfor redegjort for de kriterier, der afgør, om en given indtægt anses for løn, erhvervsmæssig indtægt eller en hobby-indtægt. Det skyldes, at denne opdeling i indtægtstyper i praksis ofte volder problemer for mange kunstnere, der har fået kvalificeret deres kunstneriske virksomhed som ikke-erhvervsmæssig. Det medfører, at kunstneren ikke kan fratrække et underskud ved kunstnerisk virksomhed i anden indkomst fx lønindkomst. Kunstnere, der opfylder kriterierne for at være selvstændigt erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen. Den giver bl.a. mulighed for skattemæssigt at foretage en indkomstudjævning. Derimod indeholder beskrivelsen ikke noget om kunstnere, der har valgt at anvende selskabsformen. Alle kunstnere, der driver selvstændig virksomhed, kan anvende selskabsformen. Hvis det for den enkelte forekommer mere hensigtsmæssigt fx af rent administrative grunde at anvende selskabsformen og få løn fra selskabet, således at dette løbende tilbageholder A-skat, så er der mulighed for det. I øvrigt bygger denne vejledning ligesom tidligere på en beskrivelse af de forskellige indtægtstyper og praksis vedrørende udgifter, der kan fradrages. Endvidere omtales momsreglerne kort. Ajourføringen er afsluttet den 20. februar Gitte Skouby Torben Juncker advokat statsautoriseret revisor Advokatfirmaet GS Tax Aps RSM plus Esplanaden 34 Kalvebod Brygge København K 1560 København V 5

8 KRITERIER FOR BESKATNING Al beskatning i Danmark tager sit udgangspunkt i Statsskatteloven af 10. april 1922, der generelt fastsætter: - Hvad der er skattepligtig indkomst ( 4) - Hvad der ikke er skattepligtigt, jf. ( 5) - Hvilke udgifter der kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst ( 6) Lovgivning og retspraksis igennem de seneste 80 år har naturligvis udbygget og detaljeret de oprindelige generelle regler. Indtil skattereformen i 1987 blev den skattepligtige indkomst opgjort som et tal, hvoraf både skat til stat, amt og kommune og evt. folkekirken blev beregnet. Ved den blev følgende begreber indført: - personlig indkomst - kapitalindkomst, og - ligningsmæssige fradrag Lovgivningen bygger på den noget forsimplede grundlæggende forudsætning, at skatteyderne kan opdeles i to grupper lønmodtagere/a-indkomst og selvstændigt erhvervsdrivende/b-indkomst. Samtidig hermed blev skatteberegningen ændret på en sådan måde, at placeringen af indtægter og udgifter i de enkelte kategorier direkte påvirker skattens størrelse, idet et fradrag i den personlige indkomst giver en væsentlig højere skattebesparelse end et beløbsmæssigt lige så stort ligningsmæssigt fradrag. Derudover har kildeskattens indførelse i 1970 som opkrævningssystem opdelt indtægter i A-indkomst og B-indkomst. Denne struktur kan medføre, at personer, som ikke klart falder i den ene kategori A-indkomst/ lønmodtager eller B-indkomst/selvstændig erhvervsdrivende, kan have problemer ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Ud over skattemæssige afgrænsningsproblemer har sidstnævnte tilsvarende problemer, når de betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende i relation til dagpenge og efterlønsregler. Efter skattereformen har opdelingen fået meget større betydning. Samtidig har vi fået en praksis som fokuserer på, at nettoindkomsten er positiv, da aktiviteten ellers betragtes som ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed), hvoraf udøver beskattes i de enkelte år, men ikke får fradrag for underskud i anden indkomst. På trods af at vi i Danmark på personskatteområdet har fået en central statslig ligning fra 1. november 2005, vil mange skatteydere opleve en uensartet praksis. Selv om skattereglerne er ens for alle, kan det konstateres, at der administrativt er indført en praksis, der indebærer en skattemæssig opdeling af indtægter i tre kategorier: - Lønmodtagere og pensionister. - Selvstændigt erhvervsdrivende. - En restgruppe, som hverken er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende (evt. både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende), som omfatter honorarmodtagere, der både kan være erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobby). Medens de to førstnævnte grupper udgør hovedparten af samtlige skatteydere, er de som falder udenfor ofte årsag til skattemæssige afgrænsningsproblemer. Blandt dem er både skabende og udøvende kunstnere. Kriterier for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende Da den skatteretlige sondring i cirkulære 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven kun foretager en afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, vil kunstnere ofte være i en situation, hvor kriterierne ikke passer på dem. Derudover skal det bemærkes, at sondringen ikke nødvendigvis fortolkes på den enkelte person, men på den enkelte indkomstart. Cirkulæret foretager følgende klassificering: Lønmodtagerforhold kriterier Ved vurdering af, om der er tale om lønmodtagerforhold, kan der lægges vægt på hvorvidt, a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, 6

9 b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren, e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), g) vederlaget udbetales periodisk, h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelse af arbejdet, i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, samt j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø, Selvstændig erhvervsvirksomhed kriterier Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt: a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre, b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre, d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet, g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud, i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende, j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer det materiale, der medgår til arbejdets udførelse, k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, fx forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse, m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art, n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms, samt o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren. Gennemgangen af kriterierne for de to kategorier afgrænses herefter med følgende konklusion: Ingen af de nævnte kriterier, der taler henholdsvis for lønmodtagerforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering. Omfanget af den kunstneriske aktivitet Da kunstnerisk udfoldelse er karakteriseret af én persons arbejde, og da aktiviteten i relation til beskatning drejer sig om opgørelse af et økonomisk resultat, vil en overvejende del af kunstnerne i kortere eller længere perioder kunne konstatere en beskeden indtjening. Dette behøver ikke at være udtryk for manglende kunstnerisk arbejde, men er ofte blot udtryk for, at arbejdet først senere bliver til konkrete salgsindtægter. 7

10 I den situation vil skattemyndighederne karakterisere aktiviteten som bivirksomhed eller som ikke erhvervsmæssig virksomhed. Sidstnævnte begreb blev tidligere med nogen urette betegnet som hobby. Kunstneren kan derfor komme i en særdeles uheldig situation, hvor manglende salgsindtægter medfører, at han/hun må supplere sine indtægter med andre former for indkomstskabende arbejde. Arten og omfanget af et sådant arbejde kan få indflydelse på, om den konkrete kunstneriske aktivitet vil blive bedømt som hobby eller erhverv. Ligningsvejledningen punkt E.A angiver følgende momenter herom: - Om der er udsigt til, at aktiviteten før eller siden vil give overskud (er rentabel) - Om aktivitetens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud - Om der forud for aktivitetens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v - Om aktiviteten har den fornødne intensitet og seriøsitet - Om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive aktiviteten, og om aktiviteten har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv - Om der er andet end erhvervsmæssige formål med aktiviteten - Om skatteyderen har været afskåret fra at anvende aktivitetens aktiver til privat brug - Om aktivitetens omfang/varighed er af en vis størrelse - Om driftsformen er sædvanlig for aktiviteter af den pågældende art - Om aktiviteten lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv - Om aktiviteten i givet fald vil kunne sælges til tredjemand, det vil sige, om den trods hidtidige underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kan tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet Herefter konkluderes der, at: Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om aktiviteten er erhvervsmæssig. Det afhænger blandt af, hvilken type aktivitet, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund ved mange afgørelser. Dette er nok en sandhed af begrænset rækkevidde, fordi rentabilitetskriteriet i praksis har en betydelig overvægtning. Reelt burde dette kriterium ikke være så betydende, idet rentabiliteten ikke har været afgørende for store virksomheders langvarige underskud, ligesom lystgårde er anerkendt fradragsmæssigt, hvis de blev drevet landbrugsfagligt forsvarligt. Gennemgår man de enkelte punkter må det konkluderes, at flere af dem ikke kan anvendes på professionel kunstnerisk virksomhed. Derimod bør der lægges særlig vægt på blandt andet: - om aktiviteten har den fornødne intensitet og seriøsitet uanset om det ikke øjeblikkeligt udmønter sig i et positivt økonomisk resultat - om ejeren har særlige faglige forudsætninger - om aktiviteten har en naturlig sammenhæng med skatteyderens øvrige indtægtsgivende erhverv - om driftsformen er sædvanlig for aktiviteter af den pågældende art, og - om aktiviteten lever op til den erhvervsmæssige standard, der gælder for erhvervet Hvis udgangspunktet tages i de sidstnævnte momenter, burde en række afgørelser fra Skatteankenævn og Landsskatteret få et andet resultat, idet bedømmelsen herefter vil være, at den kunstneriske aktivitet er tilrettelagt på en fagligt forsvarlig måde, og at de faglige forudsætninger er til stede. Om rentabilitetssynspunktet skal især fremhæves Vestre Landsrets tilkendegivelse af 12. januar 1996, som blandt andet gengivet i Ligningsvejledningen (punkt E.B ), hvoraf det fremgår, at et endog meget langt åremål mellem fremstillingen af kunstværker og salgstidspunktet ikke medførte, at salgssummerne kunne betragtes som ikke skattepligtige ved salg efter hans død. Kunstneren ophørte med at producere billeder i slutningen af 1960 erne og levede herefter af legater og folkepension. I perioden fra 1970 til hans død i 1988 havde han kun indtægtsført salg af malerier i 1970 og

11 Denne afgørelse viser, at den kunstneriske aktivitet i relation til rentabilitetssynspunktet skal bedømmes over en væsentlig længere tidsperiode end de sædvanlige ca. 3 år. Tilsvarende bør udtrykket øvrige indtægtsgivende erhverv omfatte alle former for indtægter, som har en naturlig tilknytning til den kunstneriske aktivitet, uanset om indtægten er af lønmodtagerkarakter, fx et engagement med optræden, koncerter eller undervisning for en bestemt periode/sæson, eller om indkomsten hidrører fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Bedømmelsen bør alene basere sig på en vurdering af, om kunstneren anvender sin kunstneriske uddannelse i erhvervsmæssigt øjemed, det være sig som underviser eller optrædende. Disse synspunkter støttes i vidt omfang af nogle lidt ældre domme (Restaurant Tagskægget) HD, som ØLD om optrædende i sommertivoli (2 måneders engagement ikke lønmodtager). Landsskatteretten har ved flere kendelser ikke tiltrådt dette synspunkt, idet den i modsætning til Ligningsvejledningens ordlyd har lagt vægt på, om en A-indkomst i skattemæssig henseende kunne anses for at være en del af den selvstændige erhvervsmæssige aktivitet. To afgørelser fik i december 2001 således hver sit udfald, idet den første gav medhold i, at undervisning på en aftenskole i den konkrete sag vil kunne indgå i den samlede indkomstopgørelse, medens undervisning på et højere niveau i den anden afgørelse blev anset for at falde uden for den kunstneriske aktivitet. Ingen af kendelserne er offentliggjort. INDTÆGTER Beskatningstidspunkt - erhvervsindtægter/løn Erhvervsindtægter skal som hovedregel medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor kunstneren erhverver endelig ret til honoraret. Det gælder, uanset om honoraret består af penge eller naturalier. I ansættelsesforhold er det udbetalingstidspunktet, der er afgørende for, hvornår beløbet skal beskattes. Selvom beløbet ikke udbetales, skal det dog senest medregnes til den skattepligtige indkomst 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den ansatte har erhvervet krav på betaling fra arbejdsgiveren (retserhvervelsestidspunktet). Mange kunstneres honorarer vil være erhvervsmæssig indkomst eller have karakter af enkeltstående honorarer, dvs. indkomst uden for ansættelsesforhold. Det gælder fx honorar for forfatterforedrag, musikeres, sangeres, dirigenters deltagelse i enkeltstående koncerter, skuespilleres optræden, medmindre der er tale om en fast og længerevarende tilknytning til samme teater, fx Det kongelige Teater. Se om afgrænsningen mellem lønmodtagere, honorarmodtagere/selvstændigt erhvervsdrivende i afsnittet nedenfor om indkomstbeskatning, selvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtager og ikke erhvervsmæssig virksomhed. Beskatningstidspunkt forskellige former for indtægter Uden for ansættelsesforhold gælder helt generelt, at et honorar skal beskattes på det tidspunkt, dvs. i det indkomstår, hvor kunstneren har erhvervet endelig ret til det. Hvornår kunstneren har erhvervet endelig ret til honoraret (retserhvervelsestidspunktet) afhænger af den aftale, der er indgået, eller eventuelt af den sædvane, der gælder på området. Sælger fx en kunstmaler et billede, vil han eller hun erhverve ret til vederlaget, når billedet er leveret til kunden. Det er uden betydning for beskatningstidspunktet, om parterne aftaler, at kunden skal have kredit med betalingen. Kunstnerens retserhvervelse sker her ved levering af det købte billede. Tilsvarende gælder for andre kunstnere, der sælger deres værker til en kunde. Hvis en udøvende kunstner ikke erhverver ret til sit honorar, før kunstnerens ydelse er afsluttet, skal beløbet først indtægtsføres på dette tidspunkt. Er det imidlertid bestemt i aftalen mellem kunstner og koncertarrangør, at kunstneren, selvom koncerten aflyses, skal have et bestemt beløb fx et vist antal måneder før den planlagte koncert, så vil der på dette tidspunkt være erhvervet ret til denne del af honoraret. Hvis kon- 9

12 certen først afholdes i det følgende indkomstår, skal resthonoraret indtægtsføres i dette år. I visse situationer kan dette have uheldige konsekvenser, hvis de fradragsberettigede udgifter med tilknytning til koncerten først afholdes i år 2. Forfattere Vederlag til forfattere kan opdeles i royalties og engangshonorarer. Royalties afregnes på grundlag af omsætning, mens et engangshonorar udgør vederlag for en enkeltstående ydelse eller værk, fx en artikel eller et foredrag. Det kan i enkeltstående tilfælde også være et beløb, der er aftalt i en forlagsaftale, jf. nedenfor. Afgrænsningen mellem royalties og engangsvederlag kan få betydning for, om der skal afregnes am-bidrag af beløbet, jf. afsnittet nedenfor om royaltyindtægter. Forfattere erhverver principielt ret til den del af deres vederlag, der afhænger af omsætningen, når forlaget sælger bøgerne. Forlagsaftalen vil normalt fastsætte, at vederlaget afhænger af omsætningen og afregnes på grundlag af omsætningen pr. kvartal/halvår eller hele kalenderåret. Forfatteren vil så først erhverve ret til vederlaget for den enkelte periode, når beløbet kan gøres endeligt op efter periodens udløb. Er der aftalt afregning pr. kalenderår, således at forlaget først kan udbetale vederlaget i det følgende år, når årets salg kan gøres op, skal forfatteren først beskattes af vederlaget i udbetalingsåret. Er forholdet derimod det, at opgørelsen foretages midt i året, men udbetalingen udskydes til det efterfølgende år, skal beløbet alligevel medregnes til indkomsten i opgørelsesåret. Får forfatteren et fast beløb, skal dette indtægtsføres, når der er erhvervet endelig ret til det. Efter aftalen med forlaget vil det ofte været på det tidspunkt, hvor manuskriptet er antaget af forlaget. Hvis det faste beløb er et forskud på den omsætningsbestemte del af vederlaget, skal det indtægtsføres, hvis der ikke kan opstå pligt til at betale beløbet tilbage. Er der en tilbagebetalingspligt, er forskuddet reelt bare et lån, der ikke skal indtægtsføres og beskattes. Først på det tidspunkt, hvor forfatteren ifølge forlagsaftalen erhverver endelig ret til vederlaget, skal hele vederlaget indtægtsføres, mens forfatteren fra forlaget får udbetalt vederlag med fradrag af forskuddet. Flerårige arbejder Honorarer for flerårige arbejder, der udbetales med et samlet beløb, skal således normalt først beskattes, når arbejdet er afsluttet og honoraret for arbejdet opgøres. Der skal dog ske beskatning i takt med eventuelle acontoudbetalinger af honoraret, hvis der er erhvervet endelig ret til acontobeløbet på betalingstidspunktet. Royaltyindtægter Royaltyindtægter og ophavsretlige vederlag til andre kunstnere behandles på samme måde som forfatterindtægter. Udbetalinger fra KODA, Gramex, NCB, Copydan og bibliotekspenge er eksempler på ophavsretlige vederlag. Når den endelige opgørelse sker på basis af kalenderåret, vil indtægterne først kunne gøres endeligt op efter årets udløb. Beskatning sker derfor først i det følgende år, hvor kunstneren modtager betalingen. Kunstneren vil modtage opgørelser over de royalties, der skal indtægtsføres i det enkelte år i forbindelse med indberetning af beløbene til skattemyndighederne. Opstår der konflikt om retten til et vederlag, vil kunstneren først have erhvervet endelig ret til vederlaget, når dette er bestemt ved et forlig eller ved en dom. Først på dette tidspunkt skal beløbet indtægtsføres. Det viser en afgørelse, TfS 1995, 765, der dog er speciel ved, at den også havde betydning for andre end sagens parter. Statens Bibliotekstjeneste havde modtaget forkerte indberetninger fra to biblioteker vedrørende I maj 1993 traf Biblioteksnævnet afgørelse om, at de berørte forfatteres biblioteksafgift skulle omberegnes. Afgørelsen havde også betydning for forfattere, der ikke havde klaget over afgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, at retserhvervelsestidspunktet principielt er i 1993, hvor Biblioteksnævnet træffer sin afgørelse. Da de kunstnere, der ikke har klaget først får meddelelse om regulering af deres biblioteksindtægter i 1994, accepterer man, at de først erhverver ret til indtægten og skal indtægtsføre den på dette tidspunkt. Skattepligtige legater En kunstner, der modtager et skattepligtigt legat, skal indtægtsføre dette i det indkomstår, hvor han eller hun får meddelelse om tildeling af legatet. Udbetalingstidspunktet er uden betydning for, hvilket år indtægten skal selvangives. Beskatning af hæderspriser og legater omtales mere detaljeret i afsnittet nedenfor side 13. Am-bidrag Sp-bidraget på 1 pct. er suspenderet til udgangen af 2007, hvorfor det alene er am-bidraget, der omtales i det følgende. Am-bidraget på 8 pct. opkræves af indtægter efter særlige regler. Disse regler fastsætter, at der skal betales bidrag af - Lønindtægter - Honorarindtægter for personligt arbejde - Indtægt ved selvstændig virksomhed 10

13 Der gælder særlige regler for opkrævning af am-bidrag for kunstnere med indtægter fra udlandet. For lønmodtagere og honorarmodtagere pålægges am-bidrag af indtægter fra udlandet, hvis man er omfattet af de danske regler om social sikring (sygesikring, dagpenge mv.). For kunstnere, der er selvstændigt erhvervsdrivende omfatter bidragspligten alle indtægter, der indgår i den danske indkomstopgørelse uden at være omfattet af skattepligt til udlandet. Der skal dog ikke betales am-bidrag af sygedagpenge, barsels- og orlovsydelser samt etablerings- og iværksætterydelser, selvom de træder i stedet for de ovennævnte indtægter. Det gælder, uanset om man er lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende: Landsretten fandt, at der ikke er et tilstrækkeligt klart lovgrundlag til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af sygedagpenge, som var udbetalt til en selvstændigt erhvervsdrivende. Landsretten henviste til, at sygedagpenge udbetales af kommunale myndigheder, og da der i øvrigt ikke i lovforarbejderne er taget stilling til håndteringen af selvstændigt erhvervsdrivendes modtagelse af sygedagpenge, skulle de modtagne sygedagpenge beskattes som personlig indkomst, hvoraf der ikke beregnes am-bidrag. (TfS 2003, 770) Forfatterhonorarer Landsskatteretten har i en nylig afgørelse fastslået, at forfatterhonorar for lærebøger i geografi i henhold til en forlagsaftale var et honorar for personligt arbejde. Hermed skal der afregnes am-bidrag af beløbet. Landsskatteretten anfører i sin begrundelse, at honoraret var erhvervet ved forfatterens personlige aktivitet uden for ansættelsesforhold og uden for selvstændig virksomhed. Landsskatteretten anfører videre, at man på baggrund af de indgåede forlagskontrakter ikke fandt grundlag for at sondre mellem honorar for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold og vederlag for andres udnyttelse af ophavsmandens værk. (SKM ) være tilfældet, når en forfatter i en forlagsaftale overlader udgivelsesretten til forlaget mod en omsætningsbestemt ydelse royalty eventuelt kombineret med en garanteret minimumsbetaling for udgivelsesretten. Derimod vil der blive tale om am-bidrag af et forfatterhonorar, hvis forfatteren betales for en bestemt ydelse af et forlag, hvor det samtidig ligger klart af aftalen, at en eventuel ophavsret ligger hos forlaget. Et eksempel kunne være, at forfatteren betales for at komme med bidrag til et samlet værk inden for et fagområde, ajourføre et allerede udgivet værk ol lign. Det må antages, at der er tale om et ganske snævert afgrænset område, hvor forfatteren ikke har ophavsret til det udgivne værk. Uden for egentlig faglitteratur vil udgangspunktet derfor være, at der ikke skal betales am-bidrag af honorarer, da det typisk kun vil være et vederlag for at overlade udgivelsesretten til andre. Der foreligger derfor ikke vederlag for en tjenesteydelse i form af en personlig arbejdsindsats, men vederlag for at udnytte en del af forfatterens samlede immaterielle ret til værket. Indtil videre er den administrative praksis imidlertid anderledes, jf. afgørelsen ovenfor. Skattemyndighederne har generelt pålagt danske forlag at indberette B-skattepligtige honorarer som am-bidragspligtige beløb. Det vil sige, at hvis man mener, at der ikke skal betales am-bidrag af et forfatterhonorar, må man sørge for at selvangive beløbet som en indtægt, der ikke skal betales am-bidrag af. Som nævnt beregnes ikke bidrag af andre indtægter end de ovenfor nævnte løn, honorarer og indtægt ved selvstændig virksomhed. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal betales bidrag af andre indtægter, fx af hædersgaver, legater og royalties. Man skal imidlertid være opmærksom på, hvis kunstneren er selvstændigt erhvervsdrivende og sådanne hædersgaver, legater eller royalties har tilknytning til selvstændig virksomhed, så vil også disse typer indtægt blive bidragspligtige. Det skyldes den måde, man beregner bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende på. Selvstændigt erhvervsdrivende Bidragsgrundlaget er virksomhedens skattepligtige nettoresultat (før renter): Afgørelsen ligger på linie med en tidligere afgørelse fra 1998, hvor det imidlertid ikke klart fremgik, hvad forfatterhonoraret vedrørte. Afgørelsens rigtighed kan imidlertid diskuteres. Efter reglerne om am-bidrag forudsætter bidragspligt af sådanne honorarer, at der er tale om vederlag for en personlig arbejdsindsats. I almindelighed vil dette ikke 1 alm. opgørelse Salg af værker Driftsomkostninger Nettoresultat = beregningsgrundlag Am-bidrag 8% af kr.= kr kr kr kr. 11

14 Anvender man virksomhedsordningen, opgøres beregningsgrundlaget som overskud af virksomheden, der hæves til privat brug: 2 opgørelse med virksomhedsordning Salg af værker kr. Driftsomkostninger kr. Renteudgifter kr. Årets virksomhedsresultat kr. Hævet overskud, personlig indkomst* = beregningsgrundlag Am-bidrag 8% af kr. = kr kr. * eksemplet er forenklet, idet der er set bort fra virksomhedsskat og hæverækkefølge Kunstneres selvstændige erhvervsindtægter, i form af vederlag for personligt arbejde, vederlag for salg af værker og lignende, der klart udgør omsætning i virksomheden indgår dermed også i beregningsgrundlaget for am-bidrag. For, fx hædersgaver, legater, indtægter af immaterielle rettigheder fra KODA, Gramex, Copy-Dan og lignende, skal der foretages en vurdering af, om beløbene er virksomhedsindtægter, som skal indgå i resultatet af selvstændig virksomhed. Er det tilfældet, bliver der beregnet am-bidrag af indtægterne, fordi de dermed indgår ved opgørelsen af bidragsgrundlaget ved selvstændig virksomhed. For så vidt angår royalty indtægter af immaterielle rettigheder fra KODA, Gramex, Copy-Dan og lignende, vil det immaterielle aktiv, som indtægten udspringer af normalt anses for et virksomhedsaktiv for kunstneren. Det betyder, at indtægter af aktivet skal medregnes til resultat selvstændig virksomhed, således at det vil indgå i beregningsgrundlaget for am-bidrag. Indtægter i form af skattepligtige hædersgaver og legater kan betragtes som indtægt ved kunstnerisk virksomhed, således at beløbet indgår ved opgørelse af virksomhedens resultat og dermed også i grundlaget for beregning af am-bidrag. Der skal dog anlægges en konkret vurdering af, om beløbet er modtaget som led i den kunstneriske virksomhed. Ifølge praksis betragtes fx den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond ikke som indtægt ved kunstnerisk virksomhed, hvorfor der ikke skal beregnes am-bidrag af denne livsvarige ydelse. Landsskatteretten har givet en kunstner ret i, at den livsvarige kunstnerydelse fra Statens Kunstfond, der tildeles en kunstner alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, ikke er en indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Der skal følgelig ikke beregnes ameller sp-bidrag af ydelsen (TfS 2002, 409). Landsskatteretten har tilsvarende afgjort, at den livsvarige kunstnerydelse ikke er en erhvervsmæssig indtægt. Konkret betød det, at en komponist ikke drev erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke kunne fradrage udgifter forbundet med komponistvirksomheden i den livsvarige ydelse. Komponistvirksomheden var således ikke erhvervsmæssig virksomhed på grund af, at de øvrige indtægter, som fortrinsvis var KODA-indtægter, var beskedne i de omhandlede 3 indkomstår (TfS 2002, 500). Rigtigheden af begge afgørelser forekommer diskutabel, men den administrative praksis må anses for gældende ret, indtil spørgsmålet eventuelt indbringes for en domstol. Andre skattepligtige priser og legater, er der ikke taget stilling til i praksis. Det er derfor usikkert om de skal indgå ved opgørelse af resultatet af den selvstændige virksomhed, således at der skal betales am-bidrag af beløbet, eller de blot kan betragtes som en personlig indtægt, der skal holdes uden for virksomhedens resultat og dermed også er fritaget for am-bidrag. Har kunstneren ikke ret mange indtægter/udgifter udover hædersgaver, legater og royalty-indtægter, må han eller hun overveje, om det skattemæssigt er mest hensigtsmæssigt at sigte efter at få virksomheden anerkendt som ikke-erhvervsmæssig (eller ophøre med sin selvstændige virksomhed), og dermed slippe for at betale am-bidrag af royalties mv. Skattefri indtægter og ydelser Skattefri rejsegodtgørelse Kunstnere, der er lønmodtagere, kan få skattefri godtgørelser for rejseudgifter, når godtgørelsen ikke overstiger de satser, der hvert år fastsættes af Skatterådet Ligningslovens 9A. Kunstnere, der er honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, men må i stedet tage fradrag, jf. afsnittet herom nedenfor. Selvstændige kan tage fradrag med 12

15 standardsatser, mens honorarmodtagere ifølge senere års praksis kun kan tage fradrag for de faktiske udgifter, som skal kunne dokumenteres. I ansættelsesforhold kan der udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, når kunstneren på grund af afstand mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der skal altså dels være tale om et midlertidigt arbejdssted, dels skal rejsen være forbundet med en nødvendig overnatning uden for den sædvanlige bopæl. Der kan højst udbetales skattefri rejsegodtgørelse for kost i op til 12 måneder for rejser til det samme midlertidige arbejdssted. Herefter kan man tage fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter. Standardsatsen for logi kan anvendes uden tidsbegrænsning. Der udbetales ikke rejsegodtgørelse for rejser under 24 timer og for rejser uden overnatning. Satserne for skattefri rejsegodtgørelse er Kost, pr. døgn, kr. 408,00 417,00 pr. time for tilsluttende døgn, kr. 17,00 17,38 Småfornødenheder pr. døgn 25% af sats for kost, kr. 102,00 104,25 Logi pr. døgn, kr. 175,00 79,00 Der kan opstå diskussion med skattemyndighederne om, hvorvidt det har været nødvendigt med overnatning på en rejse. Som praksis ser ud for øjeblikket, vil der normalt ikke være problemer i den situation, hvor en lønmodtager af sin arbejdsgiver bliver udsendt til arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Det kan der derimod, hvor en lønmodtager selv har valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Det kan fx være i forbindelse med en midlertidig ansættelse på et teater i en anden landsdel. At overnatning er nødvendig vil som udgangspunkt forudsætte en samlet arbejds- og transporttid på timer, men arbejdstidens placering på døgnet kan formentlig også få en vis betydning. Endvidere kan det have betydning, om det ikke er muligt at overnatte i hjemmet, fordi der ikke er offentlige transportmidler til rådighed på det tidspunkt, hvor transport til eller fra arbejdsstedet skal foregå. Her har det imidlertid også betydning, om man selv eller en anden i husstanden har egen bil. Praksis er ikke helt afklaret angående betydningen af transporttid med det offentlige i relation til skattefri rejsegodtgørelse. Skattefri kørselsgodtgørelse Kunstnere, der er lønmodtagere, kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse), når godtgørelsen ikke overstiger de satser, som Skatterådet har fastsat. Kunstnere, der er honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke modtage skattefri godtgørelse. Om fradrag for erhvervsmæssig kørsel, se afsnittet nedenfor. Fradraget kan efter eget valg foretages med faktiske udgifter eller med Skatterådets standardsatser. Satserne er for skattefri kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse) er: Egen bil Kørsel indtil km pr. år 3,10 3,30 (kr. pr. km.) Kørsel udover km pr. år 1,68 1,78 (kr. pr. km.) Motorcykel - samme sats som egen bil Cykel knallert, EU knallert 0,40 0,40 (kr. pr. km.) Ved udbetaling af skattefri godtgørelse skal en arbejdsgiver kontrollere, at betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Til brug for denne kontrol og af hensyn til oplysninger, der skal fremgå af arbejdsgiverens regnskabsmateriale, skal lønmodtageren oplyse følgende: - Kørslens erhvervsmæssige formål (møde, afhentning af materialer osv.) - Dato for kørslen. - Kørslens mål (adresse) med eventuelle delmål. - Angivelse af antal kørte kilometer. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, således at der er udbetalt for meget i kørselsgodtgørelse, bliver hele den udbetalte godtgørelse skattepligtig. Modtager kunstneren ikke skattefri godtgørelse fra arbejdsgiveren, kan der tages fradrag for rejse- og befordringsudgifter. Dette er nærmere omtalt i afsnittet om Udgifter, under driftsudgifter. Hæderspriser Hæderspriser til skabende og udøvende kunstnere er skattefri og fritaget for am-bidrag. Skattefriheden er betinget af, - at hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske virke 13

16 - at prisen er uansøgt - at prisen gives som et engangsbeløb Ligningslovens 7 nr. 19 En arkitekt og lærer på kunstakademiet, modtog uansøgt et legat på kr fra Johs. Krøiers Fond. Tildelingen af legatet begrundede bestyrelsen med modtagerens faglige fortjenester og som en hæderstilkendegivelse. Begrundelsen var ikke i overensstemmelse med fondens fundats om understøttelse i uddannelsesøjemed, fortrinsvis til kunsthåndværkere. Landsskatteretten fandt imidlertid, at der var tale om et hæderslegat, (lsr ) Produceren af et TV-program, der var blevet tildelt en hædersbevisning ved Prix Italia- konkurrencen, var skattepligtig af prisbeløbet. Prisen var reelt tildelt Danmarks Radio, som havde videregivet den til produceren. Kun nationale radio- og tv-selskaber kunne deltage i konkurrencen, og hædersbevisningen var desuden tildelt for et bestemt værk, TfS 1987, 21. Studierejselegater Legater til studierejser er reelt skattefri, når bestemte betingelser er opfyldt, jf. nedenfor i afsnittet skattepligtige indtægter, legater. Fri undervisning Der er skattefrihed for ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglerne findes i Ligningslovens 31. Kunstnere, der fx arbejder som konsulenter for en virksomhed eller en institution, kan således i stedet for honorar lade sig betale i form af arbejdsgiverbetalt fri undervisning, kurser og seminarer. Herved kan man undgå en del diskussioner om, hvorvidt kursusudgifterne er fradragsberettigede driftsomkostninger eller ikke fradragsberettigede (private) udgifter til kompetencegivende kurser og videreuddannelse. Det skyldes, at de skattefri arbejdsgiverbetalte kurser omfatter flere typer uddannelse end de kurser, hvortil udgifterne anerkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. afsnittet herom nedenfor under Udgifter. Efter bestemmelsen er det alene kurser, der udelukkende har privat karakter, der ikke kan modtages skattefrit af en arbejdsgiver. Skattefriheden omfatter såvel kompetencegivende uddannelse som efteruddannelse. De ydelser, der er skattefri, er - deltagerbetaling - dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset - godtgørelser efter Ligningsrådets standardsatser til logi, kost og småfornødenheder (forudsat at kurset er med overnatning) samt - befordringsgodtgørelse Fri computer Kunstnere, der enten er lønmodtagere, eller som i øvrigt indgår aftale om levering af personlig arbejdsindsats fx som konsulent for en virksomhed, kan skattefrit få stillet pc med dertil hørende normalt tilbehør vederlagsfrit til rådighed som led i ansættelsen eller samarbejdsforholdet. Normalt tilbehør omfatter skærm, printer, modem, mens arbejdsgiverbetalt nettilslutning medfører beskatning af værdi af fri telefon, kr (i både 2005 og 2006). Der sker dog ikke beskatning af værdi af fri telefon, hvis der er etableret en arbejdsgiverbetalt dataforbindelse for at få adgang til en arbejdsgivers netværk, selvom denne dataforbindelse også anvendes som privat telefonforbindelse. Computeren skal principielt være stillet til rådighed til brug for arbejdet, men dette fortolkes meget lempeligt, således at fx modtagelse af arbejdsbetonede s eller andre generelle informationer vil være tilstrækkeligt til at opfylde dette krav. Herudover må pc en ikke fuldt ud være betalt af brugeren i form af en aftalt lønnedgang. Hvis brugeren betaler op til maksimum 75% af udgiften, kan udgiften fradrages, men højst med kr. årligt. Sundhedsydelser Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, der betales af en arbejdsgiver som led i virksomhedens generelle personalepolitik. Betaler arbejdsgiveren ikke, har lønmodtageren ikke mulighed for i stedet at fratrække udgifterne på selvangivelsen. Er kunstneren selvstændig, kan sundhedsudgifter fratrækkes, jf. afsnittet herom s.37. Skattefriheden gælder ydelser til lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til 14

17 behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet. Det er en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. For så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er skattefriheden kun betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. Skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er ligeledes kun betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor om, at der er behov for behandlingen. Visse erstatningsbeløb for krænkelse af ophavsret Indehaveren af ophavsretten, en fotograf eller udøvende kunstner har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, hvis den pågældendes ret er krænket ved retsstridigt forhold, jf. Ophavsretsloven 83 stk. 3. Andre erstatningsbeløb efter 83 i ophavsretsloven er skattepligtige. Skattepligtige indtægter Legater Bortset fra de skattefri hæderspriser er legater som hovedregel skattepligtige. Visse legater beskattes mere lempeligt end andre skattepligtige indtægter, jf. nedenfor. Sådanne legater vil også være fritaget for am-bidrag i det omfang, de ikke indgår i resultatet af selvstændig virksomhed. Ved et legat forstås en gave. Heri ligger, at legatet ikke må være betinget af egentlige modydelser, således at legatet får karakter af betaling for et værk, som legatuddeleren modtager eller får rådighed over. Den, der uddeler legatet kan være en institution, en fond eller en privat forening, et erhvervsdrivende selskab mv. Legater beskattes normalt i det indkomstår, hvor legatbestyrelsen beslutter at uddele legatet og oplyser modtageren om tildelingen. Hvis bestyrelsens beslutning træffes i december måned, og modtageren først får meddelelse om tildeling af legatet i det følgende år, skal legatet først indtægtsføres i dette år. Skattepligtige hæderslegater Som nævnt ovenfor vedrørende de skattefri hæderslegater, er det en forudsætning for skattefrihed, at legatet tildeles uden at modtageren har ansøgt om det. Legater, som modtageren ansøger om, men som i øvrigt svarer til de skattefri hæderslegater, beskattes mere lempeligt end andre skattepligtige indtægter. Det gælder således gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Legatet må altså ikke have karakter af at være honorar for et bestemt værk eller ydelse Legatet er skattefrit, for så vidt angår et grundbeløb på kr (2005) og kr (2006), mens beløb herudover medregnes ved indkomstopgørelsen med 85% af beløbet. Der stilles ikke krav om, at den udbetalende fond er almennyttig. Udbetales beløbet derimod af en forening, stilles i praksis krav om, at foreningen har et almennyttigt formål. En skuespiller modtog i 1978 to legater. Landsskatteretten anerkendte, at begge legater var hæderslegater, da det blev oplyst, at modtageren ikke tidligere havde modtaget nogen af disse legater, og at det ville være i strid med formålet og ideen bag legaternes fundatser, om samme kunstner fik tildelt legatet flere år i træk, lsr Ikea-prisen opfylder ikke kriterierne for at blive beskattet som hæderslegat, da udbetaleren ikke er en selvstændig fond. Der er alene etableret en komité, der udvælger modtageren. Sociale legater Ydelser til en person fra en fond, stiftelse eller forening, der har til formål at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, og som er godkendt af socialministeren, er skattefri op til et beløb af kr årligt. Overstiger legatet denne bundgrænse skal resten indtægtsføres. Bundgrænsen gælder for hver legatyder for sig. Det betyder, at den enkelte modtager skattefrit kan få flere sociale legater i et enkelt indkomstår, når blot legaterne tildeles fra forskellige fonde eller foreninger. Ligningsloven 7 nr. 22. Studierejselegater til udlandet Et legat, der er er givet med det formål, at det skal anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefrit under forudsætning af, at legatet rent faktisk anvendes til dækning af 15

Kunstnernes Beskatning 2010

Kunstnernes Beskatning 2010 Kunstnernes Beskatning 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 INDLEDNING 7 KRITERIER FOR BESKATNING 9 Kriterier for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende Erhvervsmæssig/Ikke erhvervsmæssig virksomhed

Læs mere

af Gitte Skouby og Torben Juncker DANSK KUNSTNERRÅD

af Gitte Skouby og Torben Juncker DANSK KUNSTNERRÅD 12:06 DANSK KUNSTNERRÅD af Gitte Skouby og Torben Juncker 13-03-2009 KUNSTNERNES BESKATNING 2009 KB_Indhold.qxp Side 101 Kunstnernes Beskatning 2009 Gitte Skouby og Torben Juncker ISSN 1604-1291 i samarbejde

Læs mere

Kunstnernes Beskatning 2011

Kunstnernes Beskatning 2011 Kunstnernes Beskatning 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 6 INDLEDNING 7 KRITERIER FOR BESKATNING 9 Kriterier for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende Erhvervsmæssig/Ikke erhvervsmæssig virksomhed

Læs mere

Kunstnernes Beskatning 2012

Kunstnernes Beskatning 2012 Gitte Skouby og Torben Juncker Kunstnernes Beskatning 2012 Dansk Kunstnerråd FORORD Kunstnernes Beskatning er siden 2002 udgivet af Dansk Kunstnerråd med årlige opdateringer. Kunstnernes Beskatning 2012

Læs mere

KUNSTNERNES BESKATNING GITTE SKOUBY TORBEN JUNCKER

KUNSTNERNES BESKATNING GITTE SKOUBY TORBEN JUNCKER KUNSTNERNES BESKATNING 2014 GITTE SKOUBY TORBEN JUNCKER 1 FORORD Kunstnernes Beskatning er siden 2002 udgivet af Dansk Kunstnerråd med årlige opdateringer. 2014-udgaven foreligger her i en digital version,

Læs mere

KUNSTNERNES BESKATNING

KUNSTNERNES BESKATNING KUNSTNERNES BESKATNING 2016 GITTE SKOUBY Dansk Kunstnerråd FORORD Kunstnere er en mangfoldig og mangefacetteret gruppe, som ikke sjældent kommer på tværs af skattelovgivningens standarder og som derfor

Læs mere

af Gitte Skouby, advokat (H) Skouby & Sigetty Skatteadvokater I/S Homann Advokater Amagertorv 11 1160 København K tlf. 33150102 gs@homannlaw.

af Gitte Skouby, advokat (H) Skouby & Sigetty Skatteadvokater I/S Homann Advokater Amagertorv 11 1160 København K tlf. 33150102 gs@homannlaw. Kunstnernes Beskatning 2015 ISSN: 1604-1291 Forside: Zven Balslev Grafisk produktion: ID Tryk ApS Udgivet marts 2015 Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2 1306 København K tlf. 35384401 dkr@danskkunstnerraad.dk

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag

Satser for 2016. Skatte- og Økonomiudvalget. December 2015. Udgifter som dokumenteres ved bilag Skatte- og Økonomiudvalget Kørsels- og rejsegodtgørelse Satser for både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer og ansatte Emne Grænser Sats i kr. pr. km. Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,63

Læs mere

Beskatning af forfattere m.fl.

Beskatning af forfattere m.fl. Beskatning af forfattere m.fl. Denne publikation beskriver på overordnet ni veau de forskellige regelsæt, som forfattere og oversættere m.fl. kan beskattes efter, når akti viteten udøves i personligt regi.

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Visse legater beskattes efter særlige regler, der giver en nedsat skat af indkomsten.

Visse legater beskattes efter særlige regler, der giver en nedsat skat af indkomsten. LEGATER Skattemæssigt er der 3 muligheder i relation til skat af legater: Udgangspunktet er, at et legat er almindelig skattepligtig indkomst, der beskattes som personlig indkomst. Udgangspunktet er tillige,

Læs mere

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. - 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 Sag 78/2012 (2. afdeling) A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen) og Sag 79/2012 B (advokat

Læs mere

I medfør af 9 B og 9 C i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. oktober 2011, har Skatterådet

I medfør af 9 B og 9 C i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. oktober 2011, har Skatterådet BEK nr 1194 af 13/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 31. august 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-341-0077 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2014

SKATTEFRI REJSE 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 KRAV TIL ARBEJDSGIVEREN VED UDBETALING AF BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 9 5 REJSEGODTGØRELSE...10

Læs mere

Skat af hobbyvirksomhed.

Skat af hobbyvirksomhed. - 1 Skat af hobbyvirksomhed. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ofte, at der opstår uenighed mellem borgeren og skattemyndighederne om, hvorvidt en given aktivitet er hobby

Læs mere

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor

SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND. Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor SKAT OG LEGATER FRA OPHAVSRETSFONDEN UNDER DANSK JOURNALISTFORBUND Retningslinier udarbejdet i samarbejde med fondens revisor Folderen er udgivet i januar 2007 1 Journalistforbundet har i samarbejde med

Læs mere

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre?

Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Skattefrie godtgørelser og fleksible lønpakker hvad kan lade sig gøre? Danmarks Skatteadvokater Grænseområdet mellem ansættelsesret og skatteret den 27. og 28. november 2012 v/advokat David Munch davidmunch.dk,

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Artikler. Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser. Honorarmodtagere SKAT har gennem en årrække fastholdt, at der inden

Artikler. Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser. Honorarmodtagere SKAT har gennem en årrække fastholdt, at der inden 2674 Artikler 385 Honorarmodtager fik rejsefradrag efter standardsatser Af advokat Gitte Skouby, Skouby & Sigetty Skatteadvokater/Homann Advokater Landsskatteretten har i kendelsen TfS 2015, 395 afgjort,

Læs mere

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005

befordringsgodtgørelse Kørepenge om skattefri Skatten Januar 2005 Kørepenge om skattefri befordringsgodtgørelse Januar 2005 Skatten Indhold Kørepenge 2005.qxp 10-02-2005 13:12 Side 18 Eksempel på kørselsafregning med bemærkninger om, hvad lønmodtager og arbejdsgiver

Læs mere

SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE. Hovedsponsor:

SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE. Hovedsponsor: Hovedsponsor: SKATTEFORHOLD FOR LØNNEDE OG ULØNNEDE 1 INDHOLD FORORD 3 PERSONGRUPPER 4 SKATTEFRIE GODTGØRELSER TIL LØNNEDE MEDARBEJDERE 6 SKATTEFRIE GODTGØRELSER TIL ULØNNEDE MEDARBEJDERE 8 SKATTEPLIGTIGE

Læs mere

Sammen med årsopgørelsen vedlægges indbetalingskort til restskat, mens overskydende skat automatisk vil blive indsat på din Nemkonto.

Sammen med årsopgørelsen vedlægges indbetalingskort til restskat, mens overskydende skat automatisk vil blive indsat på din Nemkonto. Selvangivelsen 2007 Så nærmer tiden sig endnu engang, hvor den årlige selvangivelse skal indsendes til Skat. Nedenfor finder du en kort gennemgang af de væsentligste forhold omkring selvangivelsen for

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Idrætsklubber, frivillige og skat

Idrætsklubber, frivillige og skat - 1 Idrætsklubber, frivillige og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteforholdene i idrætsklubber og -foreninger har de senere år påkaldt sig interesse i flere henseender. SKAT har

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Hobby eller erhverv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Hobby eller erhverv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Hobby eller erhverv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 5. april 2011 blev i Jyllandsposten under overskriften Skat jagter hobbyvirksomheder omtalt en særlig indsats fra Skat med henblik

Læs mere

Instruks om beskatning Sektion 8.8

Instruks om beskatning Sektion 8.8 Skattestyrelsen har udarbejdet nedenstående vejledning om: Hvordan personer ansat mindre end 6 måneder skal behandles skattemæssigt, og hvordan de pågældende skal indberettes til lønadministrationen. Hvordan

Læs mere

Så nærmer tiden sig endnu engang, hvor den årlige selvangivelse skal indsendes til SKAT.

Så nærmer tiden sig endnu engang, hvor den årlige selvangivelse skal indsendes til SKAT. SELVANGIVELSEN 2006 Så nærmer tiden sig endnu engang, hvor den årlige selvangivelse skal indsendes til SKAT. 1. LØNMODTAGERE Du vil, som de fleste andre lønmodtagere, i løbet af marts og april måned 2006

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 293, 294, 295, 296, 297 og 298 af 23. juni 2008. (Alm. del). /Tina R. Olsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 293, 294, 295, 296, 297 og 298 af 23. juni 2008. (Alm. del). /Tina R. Olsen J.nr. j.nr. 08-092734 Dato : 22. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 293, 294, 295, 296, 297 og 298 af 23. juni 2008. (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter

Læs mere

Lønindkomst i selskabsregi

Lønindkomst i selskabsregi - 1 Lønindkomst i selskabsregi Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en højesteretsdom fra 16. november 2015 bør man, f.eks. som konsulent, tænke sig grundigt om, før man beslutter sig for

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Skattenyt. Årsopgørelsen/selvangivelsen 2009

Skattenyt. Årsopgørelsen/selvangivelsen 2009 Skattenyt Årsopgørelsen/selvangivelsen 2009 Så nærmer tiden sig endnu engang, hvor årsopgørelsen modtages fra SKAT. Nedenfor finder du en kort gennemgang af de væsentligste forhold for 2009. Det skal i

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

Indstik til selvangivelsen for 2010

Indstik til selvangivelsen for 2010 1 Indstik til selvangivelsen for 2010 Indhold Årsopgørelsen/selvangivelsen 2010 Den udvidede selvangivelse 1. Indtægter 1.1 Legater 1.2 Royalty 1.3 Multimedieskatten 2. Fradrag 2.1 Lønmodtagerfradrag 2.2

Læs mere

Rejseudgifter. Skat 2015

Rejseudgifter. Skat 2015 Rejseudgifter Skat 2015 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede sig

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning

Læs mere

Lone Siger Pedersen og Anette Sand. Bogen om løn og lønbogføring med Danløn

Lone Siger Pedersen og Anette Sand. Bogen om løn og lønbogføring med Danløn Lone Siger Pedersen og Anette Sand Bogen om løn og lønbogføring med Danløn Bogen om løn og lønbogføring med DanLøn af Anette Sand og Lone Siger Pedersen Regnskabsskolen ApS 2015 Udgivet af Regnskabsskolen

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. vedrørende vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne for dækning

Læs mere

Anette Sand. Bogen om løn og lønbogføring med DataLøn

Anette Sand. Bogen om løn og lønbogføring med DataLøn Anette Sand Bogen om løn og lønbogføring med DataLøn Bogen om løn og lønbogføring med DataLøn af Anette Sand Regnskabsskolen ApS 2015 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. oktober 2010 Sag 23/2009 (1. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod Tandlægeforeningen (tidligere Dansk Tandlægeforening) som

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev.

Nyhedsbrev 3-2011. Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 3-2011 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevets indhold, kan jeres kontaktperson

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE 2004

SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE 2004 SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE 2004 KPMG er et globalt netværk af revisions- og rådgivningsfirmaer. Vi leverer ydelser inden for revision, skat og rådgivning. KPMG har knap 100.000 medarbejdere

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Skat 2014. Rejseudgifter.

Skat 2014. Rejseudgifter. Skat 2014 Rejseudgifter. 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Infomøde. Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning. Dansk Industri 3. oktober 2014

Infomøde. Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning. Dansk Industri 3. oktober 2014 Infomøde Skat ved formidling af arbejdskraft Bodyshopping - Interim Management Vikarudlejning Dansk Industri 3. oktober 2014 Ikke arbejdsudleje Side 2 3. oktober 2014 Arbejdsudleje Begrebet arbejdsudleje

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fradrag for dobbelt husførelse

Fradrag for dobbelt husførelse - 1 Fradrag for dobbelt husførelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et begrænset jobudbud, særlige kompetencer eller andre forhold kan medføre, at det i en periode et nødvendigt for at tage

Læs mere

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR - 1 06.11.2014-07 (20140211) Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tilkendegav ved

Læs mere

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed

Informationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2015 Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed.

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 49 Offentligt Hvis du vil vide mere Læs mere på nettet På www.skat.dk finder du en guide, der kan give dig en ide om, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2008. tax

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2008. tax Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2008 tax Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2008 tax a m e m b e r f i r m o f t h e K P M G n e t w o r k o f i n d e p e n d e n t m e m b e r f i

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt J.nr. J.nr. 07-079332 Dato : 6. juni 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 og 246 af 9. maj 2007. (Alm.

Læs mere

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden

GUIDE TIL HANDYHANDERE. Sidst opdateret i januar 2014. Om guiden GUIDE TIL HANDYHANDERE Sidst opdateret i januar 2014 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine opgavestillere. Vi har sammenfattet

Læs mere

Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser

Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser Der er flere regler omkring moms og skat, der er værd at kende, hvis du arbejder på tværs af landegrænser indenfor teaterverdenen. Nedenstående

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således:

Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således: Dato: 9. november 1999 J.nr.: 2.02.006.pa.001/99 Cirkulære nr.: 28/99 Dags dato har man herfra tilskrevet Kommunens forvaltninger således: 1. Indledning Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere