Hør dog hvad de siger at undersøge danskernes holdninger til engelsk. Jacob Thøgersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hør dog hvad de siger at undersøge danskernes holdninger til engelsk. Jacob Thøgersen"

Transkript

1 Hør dog hvad de siger at undersøge danskernes holdninger til engelsk Jacob Thøgersen Ph.d.-afhandling indleveret ved Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet 2007

2

3 Afhandlingens dele Denne afhandling består af en samling af tekster. Nogle af dem har allerede været udgivet, nogle er på vej til udgivelse, andre er skrevet specifikt til denne afhandling. Fælles for teksterne er at de alle handler om danskernes holdninger til engelsk og om metoder til udforskning af danskernes holdninger til engelsk. Desuden er artiklerne fælles om deres data. Alle data er indsamlet i forbindelse med den danske del af det fællesnordiske projekt Moderne Importord i Sprogene i Norden, forkortet MIN se: Afhandlingen indeholder i alt 10 tekster som kan deles i syv overordnede grupper. Tekst 1 er et indledende teorikapitel der dels forsøger at udstikke afhandlingens teoretiske fundament, dels forsøger at binde de efterfølgende tekster sammen til et hele. Tekst 2 er en rent kvantitativ analyse af holdningsforskelle mellem de nordiske lande på baggrund af data fra en telefonmeningsmåling der blev gennemført i forbindelse med MIN. Tekst 3 og tekst 4 diskuterer på hver sin måde face to face-interviews som metode til holdningsudforskning, og er således teori- og metodediskuterende snarere end resultatfremlæggende. Tekst 5 og tekst 6 tager fat i hver sin problemstilling som fremkom under den kvantitative analyse af meningsmålingsdataene, og prøver at belyse disse problemstillinger ved at inddrage kvalitative data fra mindre strukturerede face to face-interviews. I tekst 7 og 8 ligger fokus mere ensidigt på de kvalitative data til belysning af danskernes holdninger til engelsk, eller måske snarere til diskursiv konstruktion af engelsk. Der inddrages dog også kvantitative data fra face to faceinterviewne inddrages. Tekst 9 er en kvalitativ nær-analyse af interaktionen i interviewene, og på sin vis en empirisk tilbagevenden til de indledende metodiske tekster (tekst 3 og tekst 4). Endelig er tekst 10 en beskrivelse af og argumentation for den interaktive Flash-præsentation som er vedlagt som bilag på cd-rom, og som også findes on-line på Den interaktive præsentation selv er et eksperiment med alternativ forskningsformidling. Afhandlingens omfang er i alt ca ord ekskl. noter, bilag, bibliografier og resumeer. 3

4

5 Indhold Tekst 1: Tekst 2: Tekst 3: Tekst 4: Tekst 5: Tekst 6: Tekst 7: Tekst 8: Tekst 9: Jacob Thøgersen: Perspektiver på sprogholdninger. At undersøge danskeres holdninger til engelsk.. 6 Jacob Thøgersen: Attitudes towards the English influx in the Nordic countries: A quantitative investigation. Artiklen har tidligere været trykt i Nordic Journal of English Studies, vol. 3, no. 2, s Jacob Thøgersen: Sprog og interview, interview og sprog. Interviews som dataindsamlingsmetode i sprog- og sprogholdningsforskning. Artiklen har tidligere været trykt i NyS 33, s Jacob Thøgersen: The quest for objectivity in the study of subjectivity. Artiklen har tidligere været trykt i Acta Linguistica Hafniensia 37, s Tore Kristiansen & Jacob Thøgersen: Rigtige mænd er ikke bange for engelsk. Om konstruktion af sprogholdninger og kønsidentitet. Artiklen har tidligere været trykt i J. Nørby Jensen, O. Ravnholt & J. Schack (red.), Ordet Fanger. Festskrift til Pia Jarvad i anledning af 60-års-dagen, København: Dansk Sprognævn, s Afsnit 4, En socialpsykologisk tolkning af kvantitative svarmønstre, er skrevet af Kristiansen og udelades af bedømmelsen Jan-Ola Östman & Jacob Thøgersen: Language attitudes and the ideology of the Nordic. Artiklen er accepteret til udgivelse i International Journal of the Sociology of Language. 136 Jacob Thøgersen: Danske holdninger til Sprogpolitik. Teksten er en let revideret version af kapitel 10 fra bogen Det er meget godt som det er... er det ikke? som er accepteret til udgivelse på forlaget Novus, Oslo Jacob Thøgersen: Coming to terms with English in Denmark. Discursive constructions of a language contact situation 195 Jacob Thøgersen: Pragmatikalisering, neutralisering og positionering. Om konstruktionen af holdninger i et holdningsinterview. 225 Tekst 10: Jacob Thøgersen: Kakofoni. Addendum til Poster.exe 246 Dansk resume 254 English summary Appendiks 1. Informanter. 256 Appendiks 2. Spørgeskema

6 Tekst 1 Perspektiver på sprogholdninger At undersøge danskeres holdninger til engelsk I dette kapitel forsøges afhandlingens uafhængige dele sammentænkt, og den overordnede teoretiske ramme præsenteres. Kapitlet falder i to overordnede dele. Først præsenteres afhandlingens teoretiske baggrund, dernæst forsøges de efterfølgende dele forklaret i forhold til hinanden og som en samlet påstand. Teori Afhandlingens mål er eksplorativt og refleksivt. På den ene side udforsker den danskernes holdninger til engelsk, på den anden side diskuterer den undersøgelsesmetoder i en sådan udforskning. Den er derfor teoriforbrugende snarere end teoriafprøvende, og den er eklektisk i sin brug af teori. Jeg har fundet inspiration og paroler fra langt flere teoretiske retninger end jeg med overbevisning kan samtænke i ét konsistent teorikompleks. I dette kapitel vil jeg forsøge at give grundridset til mit teoretiske standpunkt og udgangspunktet for alt hvad jeg herefter siger. Nærlæsningen og den mere konkrete brug af de enkelte teorier vil fremtræde i de enkelte metode- og analysekapitler. 1 Socialkonstruktivisme - en metateoretisk 1 bekendelse En grund til at afhandlingens teorikompleks er stærkt eklektisk er dens tilblivelseshistorie. Artiklerne i afhandlingen er skrevet over et par år, samtidigt med at jeg satte mig ind i ny teori og igen og igen gentænkte mit projekt. De viser altså en læreproces, samtidigt selvfølgelig med at de præsenteres som et slutprodukt. En anden er min metateoretiske trosbekendelse som ligger i socialkonstruktivismen. Med en socialkonstruktivistisk metateori vil det være oplagt at betragte forskellige teoretiske perspektiver som forskellige versioner af verden. Forskellige versioner som kan bringes i diskussion med hinanden, men som ikke nødvendigvis behøver at udelukke hinanden fordi de betragtes som forskellige perspektiver på samme verden (den epistemiske socialkonstruktivisme) eller mere radikalt som forskellige verdner (den ontologiske socialkonstruktivisme) (Widell 2004). På de første par sider af teoriafklaringen vil jeg ytre min trosbekendelse, mit credo. Alle teorikomplekser begynder med et credo, en ubeviselig sandhed der tages for indlysende, og hvis omstyrtelse vil vælte resten af bygningen. Mit credo er at socialkonstruktivismen er 1 Med metateori mener jeg teori om hvordan teori forholder sig til virkeligheden. 6

7 en værdifuld metateori. Jeg vil i det følgende forklare hvad jeg mener med socialkonstruktivisme, men også forsøge at forklare hvorfor valget af metateoretisk udgangspunkt måske i virkeligheden ikke betyder alverden. Jeg håber på således at kunne afmontere en diskussion af socialkonstruktivisme vs. realisme som alt for ofte bliver alt for frugtesløs; samtidigt med at jeg viser hvorfra mine øvrige udsigelser skal ses, og hvorfra jeg tager en del af min faglige retorik. Mit socialkonstruktivistiske credo bygger på tre sammenhængende grundantagelser: 1. Virkeligheden er altid social. Der er ingen før-social virkelighed. Også den fysiske virkelighed formidles til os gennem andres erkendelser gennem generationer (Foucault 1966 [1991], 1972 [2003]). Eller måske rettere: den før-sociale, uudsagte virkelighed er mig inderligt uinteressant fordi den verden jeg kan erkende altid allerede er kortlagt af andres udsigelser. Det interesserer mig ikke om verden eksisterer hvis jeg lukker øjnene, det interesserer mig om mennesker tror at den eksisterer, om det giver dem en følelse af sikkerhed eller usikkerhed osv. 2. Al social virkelighed er konstrueret fordi mennesker har tænkt og udtrykt den (Berger & Luckman 1966 [1999]). 3. Alle sociale konstruktioner er virkelige fordi mennesker handler efter dem, er de en del af den sociale virkelighed, og dermed virkelige. Med Hans Finks ord er der tale om de sociale konstruktioners virkelighed (Fink 2004). Spørgsmålet er ikke om verden er en social konstruktion. Spørgsmålene er, 1) ontologisk, hvad det betyder at den er en social konstruktion, og 2) epistemisk, hvordan vi skelner mellem gode og dårlige konstruktioner af verden. Og svaret på de to spørgsmål: 1. Ingenting. Verden er ikke mere fragmenteret eller foranderlig fordi den anskues som en social konstruktion. Lige meget hvor meget jeg ved at verden er en social konstruktion, kan jeg ikke lave om på den. Der er jo netop tale om sociale konstruktioner, ikke 7

8 individuelle. Og der er tale om konstruktioner, ikke illusioner. Analogien til sprog er oplagt. Hvor meget jeg end vil, kan jeg ikke med ærlighed sige hest og mene kat, selvom et ords semantik ubetvivleligt er en social konstruktion. Og 2. Som vi altid har gjort. Ved at se om den kan stå sin prøve i det videnskabelige samfunds diskussioner. Metodevalget og data behøver ikke at være forskellige hos tilhængere af de to metateorier. Vurderingen af en videnskabelig teori hviler på videnskabelig rationalitet og konsistens med allerede accepterede konstruktioner, ikke på en direkte tilgang til en før-social verden. Den gode beskrivelse er den der accepteres af en stor del af (forsker)samfundet, fordi den overholder kriterierne for rationalitet, argumentation og konsistens. Den dårlige er den der ikke gør. I praksis er forskellen på de to metateorier altså ikke voldsomt stor, og som William James siger: If no practical difference whatever can be traced, than the alternatives mean practically the same thing, and all dispute is idle. Whenever a dispute is serious, we ought to be able to show some practical difference that must follow from one side or the other s being right. (James 1907 [1981]: 26). Med et gennemført Popperiansk udgangspunkt vil man finde sig selv i socialkonstruktivismen. Også Popper (1996) understreger jo at videnskabeligt arbejdes videnskabelighed ligger i den kollegiale kritik, og dermed i at det er et socialt arbejde, og videre at videnskabelige erkendelser dermed er (hvis man ser bort fra de kritiske konnotationer) sociale konstruktioner. Omvendt viser Ashmore (1989) med stor fornøjelse, at socialkonstruktivismen kollapser hvis den ikke låner udsigelseskraft fra realismen. For hvordan kan udsagnet al videnskabelig viden er en konstruktion være en gyldig sandhed hvis al videnskabelig viden er en konstruktion? 1.1 Socialkonstruktivismens muligheder Efter nu at have sagt at der ikke er nogen forskel på realisme og socialkonstruktivisme, kan jeg så alligevel fremføre hvorfor jeg vælger socialkonstruktivismen som mit udgangspunkt: På et teoretisk plan, som allerede fremført, giver socialkonstruktivismen en større grad af frihed til at trække på forskellige teoretiske skoler. Sagt på en anden måde, så forklarer det socialkonstruktivistiske perspektiv hvorfor forskellige forklaringer kan eksistere i forskellige forskersamfund, men at de alligevel kan bringes i diskussion med hinanden fordi forskersamfund typisk deler en faglig rationalitetsopfattelse (Latour & Woolgar 1979, Bourdieu 1984, Mulkay 1991). 8

9 Samtidigt er valget af metateori styret af projektets mål og midler. Mit mål er at forklare andre menneskers verdensforståelse, specifikt deres forståelse af visse sprogpolitiske spørgsmål. Jeg mener at et socialkonstruktivistisk udgangspunkt på en intellektuelt tilfredsstillende og etisk acceptabel måde kan hjælpe til at forklare hvorfor ikke-forskere kan leve med vidt forskellige opfattelser af verden uden at overgive sig og acceptere den rigtige, videnskabelige, forklaring. Den socialkonstruktivistiske tilgang betyder ikke værdirelativisering af videnskaben, det betyder et nyt syn på konkurrerende forklaringsmodeller og et nyt analytisk sprog (Esmark m.fl. 2005a, b). Skellet mellem realisme og socialkonstruktivisme kan præsenteres som et klassisk emic/eticeller internt/eksternt-spørgsmål. For det interne, emiske perspektiv fra mennesker der levede i en tid hvor jorden var flad, var verden i enhver praktisk henseende flad, og da der ikke er nogen verden uden for den praktiske henseende, ja så var verden flad. Fra vores eksterne, eticsynspunkt, er det en ligeså tåbelig påstand som at påstå at verden forsvinder når jeg lukker øjnene. Så langt så godt. Der hvor slagsmålet for alvor begynder, er når socialkonstruktivisten fortæller realisten at også hans videnskabelige etic-perspektiv er et emic-perspektiv, et perspektiv der er indlejret i en historisk og social samtid. Det burde vel ikke være så provokerende som det ofte opfattes Mere interessant bliver det fordi valget af et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, naturligt vil trække refleksiviteten med sig (Ashmore 1989, Jørgensen 2002, Bourdieu 2002). Man tvinges til at indtænke sig selv og sin egen udsigelse som et emic-udsagn blandt mange og uden en særligt privilegeret status. Udsagnet udstiller ikke bare andres udsagn, men også sig selv som udsagn. 2 Teorikomplekser en personlig dannelsesrejse Projektet trækker ikke på én skoles forskningshistorie, men på vidt forskellige forskningstraditioner der på forskellig måde krydser hinanden og har udviklet sig parallelt og/eller med inspiration fra hinanden. Forbindelserne mellem de forskellige traditioner kan tegnes på utallige måder. Figur 1 viser ét forsøg på en genealogi over de forskningstraditioner jeg trækker på når livvstil tages som udgangspunkt. Man kan se at projektet overordnet trækker på teori fra tre forskellige forskningsfelter: sociologien, etnografien og (social)psykologien. Det skyldes forskningsobjektet holdninger. Holdninger kan dels anskues som psykologiske entiteter der findes et sted i vores hjerner, de kan anskues som udtryk for vores sociale tilhørsforhold, et produkt af vores socialisering og et middel i vores strukturering af den sociale verden, og en- 9

10 delig kan de anskues som en del af vores viden om verden, og dermed ud fra et kulturudforskningsperspektiv. De tre forskningsfelter er kun i teorien til at isolere fra hinanden. I realiteten finder de inspiration hos hinanden, og forsøger ofte at indtænke andres resultater i deres egen teorier. Derfor det komplekse net af pile der illustrerer påvirkninger i det mindste i min tænkning over dem. Figuren er ikke udtømmende, og personnavnene skal udelukkende tages som pejlinger på forskningstraditionerne. Ud over de nævnte tre felter trækker projektet på en interesse for sprogpolitik. Sprogpolitik er dog snarere et objekt end et teoretisk standpunkt. Det følger af min konstruktivistiske metateori at lingvistikkens faglige opfattelse af sprog og sprogpolitik er en social konstruktion på linje med lægmandens (som er den der skal undersøges). Det følger ikke heraf at de to er ligeværdige. Men en undersøgelse der starter med at antage den lingvistiske forståelse, må beskrive lægmandens afvigelser som misforståelser, og det virker ikke særlig interessant eller produktivt. Efter gennemgangen af den teoretiske genealogi, følger en præsentation af aktuelle emner i dansk sprogpolitik med fokus på engelskindflydelsen. Figur 1 tager udgangspunkt i begrebet livsstil. Havde den taget et andet udgangspunkt, fx holdninger eller sprogpolitik, var forskningstraditionerne blevet struktureret anderledes. Livsstil blev brugt som udgangspunkt for informantudvælgelsen til projektet og danner derfor sociologisk fundament for undersøgelsens udsagn. Livsstilsbegrebet udlægges nedenfor. Livsstil (og det beslægtede livsform) kan angribes på to måder. Den strukturalistiske anskuelse er at se livsstilene som opdelinger af samfund i et antal forskellige grupper som står i modsætning til hinanden. Formålet her er at beskrive samfundet som en dynamisk struktur af kræfter der arbejder på og mod hinanden. En mere etnografisk anskuelse er at betragte hver af livsstilene som selvopretholdende, komplette kulturer med deres egne ideologier og verdensforståelse. Formålet er her at beskrive hvordan de andre lever deres liv og danner mening i deres verden. 10

11 Figur 1: Teorikompleks 11

12 2.1 Livsstil som struktur - socialteori Ved at vælge begrebet livsstil skriver man sig i dansk kontekst ind i en tradition af markedsføringsorienteret sociologi. I sin mere teoretisk funderede udformning bygger livsstilsbegrebet på sociologen Henrik Dahls arbejde (Dahl 1997). Livsstilsbegrebet baserer sig på den filosofiske anskuelse at livet leves og forstås gennem praksisser, ikke gennem refleksioner. Den vigtigst tænker bag en sådan påstand er Bourdieu og hans begreb om habitus (Bourdieu 1979, 1998, Bourdieu & Wacquant 2002, Scheuer 2003). En persons eller en gruppes habitus er et sæt af bestemte, for omverdenen synlige, men for den enkelte måske usynlige praksisser. Disse praksisser, som man socialiseres ind i og dermed er med til at reproducere, er ikke bevidst valgt som den mest hensigtsmæssige måde at leve på, de er den måde man er fx dansker eller hip-hopper på. Man instrueres ikke til nogen af disse roller, ret beset er der vel ingen der rigtigt ved hvordan man skal definere rollerne, alligevel er der ingen der er i tvivl om at det som personen gør, definerer ham i rollen. Antallet af habitusser er i princippet ubegrænset; hvor der kan postuleres en gruppe, kan der postuleres en habitus. Med begrebet livsstil begrænses antallet, typisk ud fra det praktiske hensyn at livsstil ikke bruges til at beskrive den enkeltes adfærd, men til at inddele et samfund i visse idealtyper. Hos Dahl inddeles samfundet således i fire livsstile, en inddeling som jeg har overtaget. Operationaliseringen af de fire livsstile beskrives i Tekst 7. Der er en vigtig forskel mellem Dahls livsstilsbegreb og denne afhandlings operationalisering af det. Dahls livsstile ikke er teoretisk baseret, men baseret på korrelationer mellem forskellige værdier. Det er ikke sådan at medlemmerne i en af Dahls livsstile alle er mænd, unge, veluddannede osv. (selvom der måske godt kan være tendenser i den retning). Livsstilen er udelukkende en klynge af værdier som har det tilfældes at de typisk optræder sammen, og at samfundsborgere opfatter det som naturligt, ja uomgængeligt, at de optræder sammen, skønt de ikke har nogen logisk sammenhæng. Der er ikke nogen logisk grund til at der er sammenhæng mellem miljøbevidsthed og kulturliberalisme men modsætning til privatisering. Det er en del af vores habitus som danskere at vi ved at verden uomgængeligt hænger sådan sammen. Ved at påpege hvordan værdier ikke bare klumper sig sammen, men også defineres i opposition til hinanden, vises et andet vigtigt aspekt ved livsstilen, nemlig at den bliver udtrykt i opposition til andre livsstile. Det betyder at hvis en gruppe man ser sig i opposition til, har det som en del af sin habitus at gøre én ting, så vælger man selv at gøre det modsatte (bemærk at der ikke, nødvendigvis, er tale om et bevidst valg). Samtidigt bliver selvfølgelig selve den- 12

13 ne artikulation af oppositioner basis for den grundlæggende opposition mellem grupper som foranlediger nye artikulationer af oppositionen osv. Der kan muligvis udledes en økonomisk basis for de fire livsstile, nemlig i en sammenligning af den kapital (Bourdieu 2002) som livsstilen besidder. Kapital er ikke et rent monetært begreb. Kapitalen differentieres hos Bourdieu i økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. Med introduktionen af en materiel basis nærmer livsstils-begrebet sig etnologen Thomas Højrups begreb om livsform (Højrup 1989, 1995). I modsætning til Dahls livsstilsbegreb der er baseret på statistiske korrelationer mellem i princippet uafhængige værdier, er Højrups livsform baseret på en teoretisk analyse af produktionsmåde, et begreb der er lånt fra marxistisk teori. For Højrup sætter de materialistiske vilkår for livsformerne forskellige rammer og mål, og det er markedsvilkårene der definerer disse, ja hele livsformens rationalitetsbegreb og dens ideologier. Dahl begynder i den anden ende af det materialistisk/ideologiske kontinuum, med værdier som folk deler, og finder derefter at folk der deler værdier, typisk også deler materialistisk basis. På trods af forskelle, fx i hvor meget den enkelte designer sin egen livsstil/livsform, og om man designer udtryk for sin livsstil/livsform i opposition til andre samfundsgrupper, virker de to modeller i høj grad sammenlignelige. Begge forsøger de at forklare hvorfor mennesket gennem sine frie valg alligevel tegner letgenkendelige og stabilt reproducerede mønstre af deres handlinger. De forsøger altså fra hvert deres sted at forklare strukturen uden at glemme agenterne og vice versa. De forklarer også begge at et samfund som det danske ikke udgør en sammenhængende enhedskultur. Blandt forskellige livsstile/livsformer eksisterer der idealer og rationaliteter som er i (bevidst eller ubevidst) modstrid med hinanden. Opfattelsen af livsstilene som strukturelle oppositioner og værdier og holdninger som emblemer for disse oppositioner går igen i alle kvantitative analyser i afhandlingen. Det vil først og fremmest sige Tekst 2 og Tekst 7. Men også i andre tekster er der kvantitative sammenligninger der udforsker livsstilsforskelle Livsstil som holdningsformende psykologisk teori Indtil nu har interessen været for hvordan livsstil og livsform er baseret på fælles værdier og holdninger, eller omvendt hvordan værdier og holdninger er baseret på livsstilenes eller livsformens materielle vilkår. I det følgende skifter fokus til disse holdninger som psykologiske størrelser. 13

14 Holdninger er notorisk et komplekst og uklart objekt at beskæftige sig med. Meget er skrevet om holdninger, og meget af den akademiske teoretiseren er svært at holde ude fra mere dagligdags opfattelser af holdningernes natur. Måske den simpleste definition af holdninger er den rent behavioristiske: en tendens til at handle på en bestemt måde når man præsenteres for en bestemt type stimuli (Anastasi 1957). Her er fokus altså på hvordan folk handler, og holdningerne er de skjulte dynamikker der får dem til at handle som de gør. Det er som om holdning her har bevaret noget af grundbetydningen legemsstilling. Holdningen er det samme som en persons karakter. Dermed også sagt at holdninger ikke behøver at være folk bekendt, og udforskning af holdninger er i praksis udforskning af handlinger. I senere tider får holdninger en mere kognitiv betydning: An attitude is a psychological tendency that is expressed by evaluating a particular entity with some degree of favor or disfavor (Eagly & Chaiken 1998, citeret fra Bohner 2001). Bemærk at holdningen her er hvordan entiteten opfattes, ikke hvordan der handles mod den. Det betyder at holdninger kan undersøges uafhængigt af handlinger fx i interviews. Det betyder også at det bliver muligt at handle i modstrid med sine holdninger. Dette sidste er et af holdningsforskningens fundamentale problemer. På den ene side handler folk ikke altid i overensstemmelse med deres holdninger når holdninger defineres som deres psykologiske evalueringer, eller rettere deres afrapportering af deres psykologiske evalueringer. På den anden side er en af holdningsforskningens helt grundlæggende berettigelser at den kan forudsige fremtidige handlinger og udviklinger. Det er ikke altid det ekspliciteres, men er alligevel underliggende de fleste holdningsundersøgelser at de mener at kunne forudsige hvordan folk vil handle når de stilles foran de entiteter de spørges om. Forholdet mellem holdninger og handlinger er dog ikke ligetil. Som allerede Paulus bemærkede: det gode jeg vil, det gør jeg ikke. Festinger (1956 [1989], 1957 [1989]) har behandlet dette problem under overskriften kognitiv dissonans, og vist fx hvordan vi kan danne nye holdninger når vi har observeret vores handlinger som var i strid med de oprindelige holdninger. Dermed minimeres den kognitive dissonans med tiden. For den enkelte undersøgelse af holdninger som forudsigelse af handlinger består problemet dog. Indtil nu er holdninger betragtet som individuelle størrelser. Det er de også, men det er ikke hele sagen. Holdninger er også sociale størrelser. Dels socialiseres vi til at have de holdninger vi har, dels er holdninger symboler på socialt tilhørsforhold (jf. diskussionen af livsstilsartikulationer ovenfor), og endelig danner vi nogle af de vigtigste holdninger til egen såvel som til andre sociale grupper. Såkaldte minimalgruppeforsøg (dvs. forsøg der involverer to grupper 14

15 som ikke har andet tilfælles end at de er grupper i eksperimentet, de har altså intet forudgående gruppetilhørsforhold) som dem Henri Tajfel udførte, viser et tilsyneladende universelt mønster, nemlig at man favoriserer sin egen gruppe på bekostning af den anden (Brown 2001). Vi har altså tilsyneladende en medfødt tendens til diskrimination, en tendens som ikke behøver andet end en tilfældig tilskrivning af fællesskab og konkurrence for at udløses (Oakes 2004, Operario & Fiske 2004). Social identitetsteori (Tajfel & Turner 1986) bygger videre på minimalgruppeforsøgene og opstiller den teori at vores personlige identitet udspringer af vores gruppeidentitet(er), og at vores instinktive ønske om et positivt selvbillede derfor er afhængigt af at vi (i egne øjne) kan få vores egen gruppe til at fremstå mere positiv end sammenlignelige grupper. Grundlæggende for at det kan lade sig gøre, er at vi vælger en sammenligningskategori hvor vi er sikre på at komme positivt ud. Hvis altså min gruppe tydeligvis er svagere end modstandergruppen, kunne jeg fx vælge at fremhæve at vi er mere sympatiske og dermed kommer vi stadig positivt ud af sammenligningen Minimalgruppeforsøgene og favorisering af egen gruppe kan dermed forklare holdningernes funktion. Vi bruger holdninger til at strukturere verden i det der er væsentligt, og det der er uvæsentligt. Vel at mærke på en sådan måde at det der er væsentligt (altså tilskrives en positiv holdning) er det som vores egen gruppe er stærk i, sammenlignet med andre grupper. Overført på sprog, som er et af de vigtigste symboler på gruppetilhørsforhold enten det er regionalt, socialt eller professionelt, bliver konsekvensen at vi har positive holdninger til vores egen gruppes sprog, og negative til andre gruppers. I tilfælde hvor andre grupper tydeligvis har højere status, fx i sammenligningen mellem rigsmål og dialekt, forflyttes sammenligningskategorien for den svage gruppe. Rigsmålstalende kan så negativt karakteriseres som fx snobbede eller bedrevidende, med den underliggende holdning at sociabilitet er vigtigere end status Diskurser og sociale repræsentationer Når jeg undersøger sprogholdninger, er det som oftest ikke ud fra en teoretisk baggrund i social identitetsteori. Når jeg alligevel nævner den, er det dels fordi den har stået stærkt i udforskningen af sprogholdninger, dels fordi tankegangen ligger under de kvantitative analyser af sprogholdninger her. Men langt de fleste af de sprogholdninger der ellers fremtræder i afhandlingen, er ikke så meget sprogholdninger i betydningen reaktioner på sproglige udtryk, som det er (stereotype) opfattelser af sprog. Desuden rejser mange af spørgsmålene langt større politiske problemstillinger end hvad der kan begrænses til at kaldes sprogholdninger. Dennis Preston har beskrevet sit projekt som folk linguistics (Preston 1989, 1993, 1999, 2004) og 15

16 sammenlignet studiet af lægfolks opfattelser om sprog med alle andre specialiserede etnografiske studier. Lægfolks opfattelser af sprog forholder sig til lingvistens ligesom lægmandens opfattelse af medicin og sygdomsbehandling forholder sig til lægens. De er sammenhængende og rationelle, selvom de måske ikke følger en rationalitet som lingvisten forventer. Folkelingvistikkens berettigelse er som en del af antropologien. Den beskriver hvordan nogle mennesker opfatter (en del af) deres verden. Den må derimod ikke bedømmes efter mål som (lingvistisk set) rigtigt eller forkert. Prestons betragtninger over folkelingvistikken går igen i Tekst 7 og Tekst 8. I socialpsykologisk teori kan denne antropologiske opfattelse af holdninger genfindes i den såkaldte sociale repræsentationsteori (Moscovici 1984, 1972, Marková 1996, Jovchelovitch 1996). Social repræsentationsteori er en konstruktivistisk teori om hvordan mennesker forstår deres verden og handler i den. Teorien fremfører at vi gennem vores opvækst er socialiseret til visse kulturelt bestemte måder at opfatte verden på bestemte repræsentationer af verden. Disse repræsentationer ligger imellem os og verden og danner et filter for perceptionen. Vi ser med andre ord repræsentationer af verden, ikke verden selv. De sociale repræsentationer er som sådan analoge til sproget i Sapir-Whorf-hypotesen, men de er ikke determineret af sprogets struktur, men af den sociale brug af sproget. Social repræsentationsteori har på den ene side mange ligheder med den konstruktivistiske videnssociologi (Latour & Woolgar 1979, Mulkay 1991) idet den beskriver den sociale konstruktion og reproduktion af viden, og desuden hvordan videnskabelige landvindinger populariseres og udvandes i den offentlige diskurs (Moscovici 1998 [2000]). På den anden side har den store ligheder med diskursteori i traditionen fra Foucault (Foucault 1966 [1991], 1972 [2002], Fairclough 1992, Laclau & Mouffe 1985, Howarth & Torfing 2005). Diskursteorien deler den sociale repræsentationsteoris fokus på sociale konstruktioner som vores tilgang til verden, den deler ydermere opfattelsen af disse konstruktioner som kulturelle fænomener, dvs. størrelser der er forskellige i forskellige samfund, og som ændrer sig over tid. Men med diskursteorien flyttes repræsentationerne fra den indre, mentale verden fra hvordan vi tænker over verden til den ydre, sproglige verden til hvordan vi taler om verden. Der er dog ingen tvivl om at der grundlæggende er den samme antagelse om at repræsentationerne eller diskurserne afgrænser den måde vi opfatter verden på. Diskursteorien er blevet brugt i studier og kritikker af nationalisme inspireret af Benedict Anderson (1983) (Wodak m.fl. 1999, Wodak & Reisigl 2003) og i kritik af ideologien om en- 16

17 gelsk som et neutralt verdenssprog (Pennycook 1994). Man kan ikke skrive denne afhandling uden at inddrag nationalisme og verdensengelsk, og disse perspektiver er derfor også implicit til stede i flere artikler ligesom jeg vil komme ind på dem sidst i dette kapitel. Begrebet diskurs bruges på adskillige forskellige måder i lingvistisk og sociologisk teori (se fx Jørgensen & Phillips 1999). I diskursteorien bruges diskurs om indholdet af tekster. Denne opfattelse er den der findes i Tekst 2 og Tekst 8. En anden opfattelse af diskurs fokuserer på formen eller måske snarere på retorikken i et udsagn. Diskursen opfattes i denne fokus som de retoriske strategier, de repertoirer som man bruger i argumenterne for sin sag. De klassiske undersøgelser af diskurser som retoriske repertoirer stammer fra videnssociologien. Her viser Mulkay & Gilbert (1981 [1991], 1984 [1991], 1986 [1991]) at naturvidenskabsfolk bruger helt forskellige diskurser når de forklarer deres resultater i videnskabelig sammenhæng (i artikler) end når de gør det i interview med en sociolog. I videnskabelig sammenhæng er resultaterne fremkommet ved metodiske, nøje kontrollerede forsøg og stringente forsøg på hypoteseforkastninger. I interviewet er resultaterne fremkommet som gæt, øjeblikke af (guddommelig) inspiration eller som heldige tilfældigheder. Videnskabsfolkene opererer altså med forskellige, kontekstafhængige diskurser. Det er denne opfattelse af diskurs der bliver overtaget i den såkaldte diskurspsykologi (Potter & Wetherell 1987, Wetherell & Potter 1992, Edwards & Potter 1992, Potter 1996a, b, 1998). Hos Potter og Wetherell (1987, 1992) bruges Mulkay og Gilberts diskursbegreb i en holdningsundersøgelse af racisme. Potter & Wetherell viser at informanters variable holdningsudtryk ikke er udtryk for ambivalens i mentale præferencer, men snarere skal ses som forskellige diskurser eller forskellige interpretative repertoirer altså forskellige måder at danne mening af problemstillingen. Denne opfattelse af diskurser og denne tilgang til holdningsforskning er den man finder i Tekst 2, Tekst 8 og til dels Tekst 9. Potter, Wetherell og Edwards diskurspsykologi har en del til fælles med Billigs retoriske tilgang til psykologi (1987, 1991) som bliver inddraget i Tekst 7. Den største forskel er formentlig at diskurspsykologien interesserer sig for nærstudier af sproglig interaktion (inspireret af Sacks konversationsanalyse se nedenfor) mens Billigs retoriske psykologi er en mere abstrakt teori om hvordan mennesker tænker i argumenter. 2.2 Livsstil som kultur - etnografisk teori Som sagt kan livsstil dels betragtes som strukturer, dynamiske modsætninger i et samfund som det danske, dels som kulturer der danner forskellige verdensbilleder og forståelsesram- 17

18 mer for forskellige grupper. Denne etnografiske tilgang til livsstilene har dannet inspiration for de kvalitative dele af holdningsanalysen. Desværre bliver det i nogen grad ved inspirationen. Afhandlingen præsenterer ikke en etnografisk analyse af nogen af livsstilene, endsige af forskelle mellem livsstilene. Den etnografiske metodes indflydelse på analyserne ses først og fremmest i ønsket om at beskrive informanternes verdensbilleder som forskellige fra lingvisternes og den almindelige faglige diskussion af sprogpolitik. Etnografien beskæftiger sig med at beskrive fremmede kulturer for et hjemligt (forsker)samfund. I senere tider har etnografer og andre humanister vendt den etnografiske kikkert mod det nære, og brugt den etnografiske metode til at beskrive kulturer der er knap så fjerne og derfor mindre påfaldende fremmede. Den moderne etnografi sporer sine rødder tilbage (i hvert fald) til Malinowskis og Radcliffe-Browns feltarbejder i henholdsvis Trobrianderne og Andamanerne. Her er der ingen tvivl, den fremmede er virkelig fremmed. Det tager år blot at forstå hans sprog, og først derefter kan man sætte sig ind i hans tankesæt og hans forestillinger om verden. Det var Malinowski (1929) og Radcliffe-Browns fortjeneste - og ikke i mindre grad den amerikanske antropologis personliggjort af folk som Boas, Sapir og Benedict (1934) at vise at de fremmedes anderledeshed ikke skyldes at de er mere barnlige, irrationelle eller på anden måde står under den vestlige kultur (Grønbech 1915 [1996]). Etnografien viser, og tager derefter som sit udgangspunkt, at enhver kultur præsenterer et sammenhængende, rationelt verdensbillede. Og at ligesom den vestlige kultur bygger sin verdensanskuelse på generationers akkumulerede viden, så hviler også andre kulturers verdensanskuelse på logisk konsistente teorier der nøje beskriver verden. Man kan se hvordan etnografien, i hvert fald i anden generation, byder sig til både med et kritisk perspektiv på den vestlige kultur vi har tendens til at tage for givet som den eneste fornuftige (dvs. som et værktøj i kritikken af etnocentrisme) og med en metodologi til udforskning af kulturer herunder selvfølgelig også den vestlige. Mere om dette nedenfor. Der har med tiden udviklet sig en særlig lingvistisk interesseret gren af etnografien, dvs. en forskningstradition med interesse for hvordan sprog bruges og læres i forskellige samfund. Med mindre forskelle i fokus kendes dette møde mellem traditioner under forskellige navne som ethnography of communication (Hymes 1964), lingvistisk antropologi (Duranti 1997, 2004) og antropologisk lingvistik (Foley 1997). Den antropologiske interesse for sprogbrug er igen vigtig som basis for forståelsen af interkulturel kommunikation, som den der foregår i et interview. Dette aspekt vender jeg også tilbage til nedenfor. Også i sociolingvistikken er der i de senere år opblomstret en (fornyet) interesse for etnografiske tilgange til studiet af sproglig variation (Maegaard & Quist 2004). Flere væsent- 18

19 lige nybrud er sket ved at inddrage (sub)kulturer og communities of practice (Wenger 1998) som variabler (Eckert 1989, 2000, Quist 2005). I en del nyere etnografi (Clifford & Marcus 1986, Haastrup 2003, Rubow 2000) vendes det refleksive blik ikke blot mod ens egen kultur, men også mod selve den etnografiske proces som skriver den fremmede kultur i en rapport, og dermed så at sige fastlåser et billede af den. Der er både etisk/politiske problemstillinger i denne proces og forskningsteoretiske. For at tage den forskningsteoretiske først. Man må spørge sig selv hvilken status etnografens beskrivelse af en besøgt kultur har. Der er ingen tvivl om at etnografien opstår i mødet mellem en kultur og en fremmed i kulturen etnografen. Uden et af de to elementer ville der ikke være en etnografi. Men i hvor høj grad etnografien kan siges at være en beskrivelse af noget foreliggende-i-verden og i hvor høj grad det er en afspejling af etnografens fordomme, er nærmest umuligt at afgøre. Og problemet bliver bare dobbelt af at etnografen både er analysator af de indkomne data og selv fungerer som måleinstrument i og gennem sine deltagerobservationer og udspørgen af informanter. Ikke bare kan han i analysen risikere at være blind for det han ikke venter at finde i data, men det uventede finder måske ikke engang vej til data fordi han ikke leder efter det. Den kontinentalfilosofiske fænomenologi kan inddrages her. Fænomenologien giver ikke så meget svaret på spørgsmålet om datas objektive sandhedsværdi, snarere forflytter den spørgsmålet. Fænomenologien (Zahavi 2003, Psathas 1989, Wind 1979) og den nærtbeslægtede hermeneutik (Gadamer 1975, Andersen 1979) følger af det tilsyneladende tomrum som Hegels absolutte idealisme havde efterladt erkendelsesfilosofien i (Bukdahl m.fl. 1979). Kant viste at kategorier som tid og rum var bevidsthedskategorier og ikke objektivt tilstedeværende i verden. Hegel viste at alle kategorier er bevidsthedskategorier. Skarpt sagt betyder det at der ikke ligger nogen verden uden for den erkendende bevidsthed, ligesom der heller ikke er nogen erkendende bevidsthed uden noget der erkendes. Og det gamle skel mellem erkendende subjekt og erkendt objekt må derfor opgives (Hartnack 1979). Fænomenologiens projekt er at opbygge et apparat til at behandle denne nye enhed af erkender og verden. Et første skridt er at forkaste tanken om et erkendende subjekt der står uden for verden. Vi er altid allerede i verden, og en analyse der forsøger at tænke et objekt uafhængigt af det erkendende subjekt, begår derfor en metodisk fejl. Næste skridt er at analysere fænomenet ikke som det er i sig selv (for det er jo ikke i sig selv) men som det fremtræder for (eller i) den erkendende. I Gadamers hermeneutik problematiseres tingene yderligere. 19

20 Ikke nok med at der ikke findes et fænomen uafhængigt af det erkendende subjekt, men subjektet går altid til det fænomen der skal analyseres, med en for-forståelse af hvad det er. Med moderne udløbere af fænomenologien som Derrida (1967a [1997], 1967b [2005]) og Deleuze (2004, Deleuze og Parnet, 1984) radikaliseres denne tanke yderligere. Hos Derrida med en grundlæggende mistillid til sprogets referencialitet, og dermed til hvad en beskrivelse er. Hos Deleuze (og i Danmark Martin Fuglsang (1998), Fuglsang & Ljungstrøm (1999)) føres denne tanke tilsyneladende videre sådan at teksten ikke så meget er en beskrivelse af noget uden for teksten liggende, men måske snarere en begivenhed i sig selv en form for poesi. Til gengæld betoner fænomenologien også at mennesker deler deres væren-i-verden. Selvom mennesker er vidt forskellige er vi grundlæggende udstyret med samme sanseapparat og samme kognitive apparat. Der er dermed basis for forståelse af hinanden ja faktisk kan vi som sansende væsner slet ikke lade være med at forstå hinanden. Kernepunktet for den hermeneutiske og den fænomenologiske analyse er at der ikke kan skelnes mellem subjekt og objekt. Der findes ikke noget objekt uden for subjektet, og samtidigt findes der ikke nogen erkendelse som er tømt for objekt. Hermed er etnografiens problemer med beskrivelsens objektivitet forkastet som et pseudoproblem. Det er simpelthen forkert at spørge efter en objektiv beskrivelse. Noget sådan findes kun som en abstraktion. Etnografiens andet retfærdiggørelsesproblem er som sagt af etisk og politisk slags. Det drejer sig om magten og retten til at beskrive andre mennesker som objekter. Det kan opfattes som en utidig indblanding at nogle (sikkert velmenende) vestlige forskere kommer hjem fra feltarbejde og udlægger andre folks verdenssyn som fremmed og eksotisk. Særligt selvfølgelig når der i beskrivelserne afsløres tabubelagte (i den snævre betydning) emner. Problemet er kun marginalt relevant for mit projekt der ikke hviler på deltagelse i frugtbarhedsritualer eller lignende. Alligevel synes det vigtigt at tænke de etiske aspekter ind i ethvert projekt der involverer andre menneskers udtalelser 2. For de større og mere overordnede diskussioner kunne man 2 Jeg kan give to anekdoter som indikation på at etiske spørgsmål også kan dukke op i interviews om ukontroversielle emner. Den første er da jeg mødte en informant nogle uger efter at have interviewet hende, og hun udtrykte hvor ubehageligt det havde været at deltage i interviewet. Hun havde følt sig tvunget til at svare på ting som hun måske ikke følte særlig dybt for, og hun syntes hun kom til at fremstå som mere konservativ end hun opfattede sig. Hun hører jo også selv sine svar, og hendes selvbillede bliver dermed påvirket af interviewet, ligesom det fikseres for eftertiden som hendes svar (ikke den fælles konstruktion det snarere er). Selvom alle informanter er anonymiserede, er det øjebnsynligt en ubehagelig erkendelse. Den anden er at en informant under et interview begyndte at fortælle om sin søsters død. Fortællingen havde ingen relevans for interviewet, men var en naturlig tangent. Jeg følte mig tvunget til at slukke for optagelsen mens hun fortalte for ikke at optagelsen en dag skulle blive spillet for andre. Efter al sandsynlighed var der ingen grund til sådan en forholdsregel hun mente formentlig ikke at historien var særlig intim alligevel føltes det som det etisk rigtige ikke at stille hende i en situation hvor hun kom til at fortryde noget hun havde afsløret. 20

Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter.

Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter. Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter. - Introduktion o Forskninghistorie En psykologi på diskurs- og samtaleanalytisk

Læs mere

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere