Hør dog hvad de siger at undersøge danskernes holdninger til engelsk. Jacob Thøgersen

Transkript

1 Hør dog hvad de siger at undersøge danskernes holdninger til engelsk Jacob Thøgersen Ph.d.-afhandling indleveret ved Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Dialektforskning Københavns Universitet 2007

2

3 Afhandlingens dele Denne afhandling består af en samling af tekster. Nogle af dem har allerede været udgivet, nogle er på vej til udgivelse, andre er skrevet specifikt til denne afhandling. Fælles for teksterne er at de alle handler om danskernes holdninger til engelsk og om metoder til udforskning af danskernes holdninger til engelsk. Desuden er artiklerne fælles om deres data. Alle data er indsamlet i forbindelse med den danske del af det fællesnordiske projekt Moderne Importord i Sprogene i Norden, forkortet MIN se: Afhandlingen indeholder i alt 10 tekster som kan deles i syv overordnede grupper. Tekst 1 er et indledende teorikapitel der dels forsøger at udstikke afhandlingens teoretiske fundament, dels forsøger at binde de efterfølgende tekster sammen til et hele. Tekst 2 er en rent kvantitativ analyse af holdningsforskelle mellem de nordiske lande på baggrund af data fra en telefonmeningsmåling der blev gennemført i forbindelse med MIN. Tekst 3 og tekst 4 diskuterer på hver sin måde face to face-interviews som metode til holdningsudforskning, og er således teori- og metodediskuterende snarere end resultatfremlæggende. Tekst 5 og tekst 6 tager fat i hver sin problemstilling som fremkom under den kvantitative analyse af meningsmålingsdataene, og prøver at belyse disse problemstillinger ved at inddrage kvalitative data fra mindre strukturerede face to face-interviews. I tekst 7 og 8 ligger fokus mere ensidigt på de kvalitative data til belysning af danskernes holdninger til engelsk, eller måske snarere til diskursiv konstruktion af engelsk. Der inddrages dog også kvantitative data fra face to faceinterviewne inddrages. Tekst 9 er en kvalitativ nær-analyse af interaktionen i interviewene, og på sin vis en empirisk tilbagevenden til de indledende metodiske tekster (tekst 3 og tekst 4). Endelig er tekst 10 en beskrivelse af og argumentation for den interaktive Flash-præsentation som er vedlagt som bilag på cd-rom, og som også findes on-line på Den interaktive præsentation selv er et eksperiment med alternativ forskningsformidling. Afhandlingens omfang er i alt ca ord ekskl. noter, bilag, bibliografier og resumeer. 3

4

5 Indhold Tekst 1: Tekst 2: Tekst 3: Tekst 4: Tekst 5: Tekst 6: Tekst 7: Tekst 8: Tekst 9: Jacob Thøgersen: Perspektiver på sprogholdninger. At undersøge danskeres holdninger til engelsk.. 6 Jacob Thøgersen: Attitudes towards the English influx in the Nordic countries: A quantitative investigation. Artiklen har tidligere været trykt i Nordic Journal of English Studies, vol. 3, no. 2, s Jacob Thøgersen: Sprog og interview, interview og sprog. Interviews som dataindsamlingsmetode i sprog- og sprogholdningsforskning. Artiklen har tidligere været trykt i NyS 33, s Jacob Thøgersen: The quest for objectivity in the study of subjectivity. Artiklen har tidligere været trykt i Acta Linguistica Hafniensia 37, s Tore Kristiansen & Jacob Thøgersen: Rigtige mænd er ikke bange for engelsk. Om konstruktion af sprogholdninger og kønsidentitet. Artiklen har tidligere været trykt i J. Nørby Jensen, O. Ravnholt & J. Schack (red.), Ordet Fanger. Festskrift til Pia Jarvad i anledning af 60-års-dagen, København: Dansk Sprognævn, s Afsnit 4, En socialpsykologisk tolkning af kvantitative svarmønstre, er skrevet af Kristiansen og udelades af bedømmelsen Jan-Ola Östman & Jacob Thøgersen: Language attitudes and the ideology of the Nordic. Artiklen er accepteret til udgivelse i International Journal of the Sociology of Language. 136 Jacob Thøgersen: Danske holdninger til Sprogpolitik. Teksten er en let revideret version af kapitel 10 fra bogen Det er meget godt som det er... er det ikke? som er accepteret til udgivelse på forlaget Novus, Oslo Jacob Thøgersen: Coming to terms with English in Denmark. Discursive constructions of a language contact situation 195 Jacob Thøgersen: Pragmatikalisering, neutralisering og positionering. Om konstruktionen af holdninger i et holdningsinterview. 225 Tekst 10: Jacob Thøgersen: Kakofoni. Addendum til Poster.exe 246 Dansk resume 254 English summary Appendiks 1. Informanter. 256 Appendiks 2. Spørgeskema

6 Tekst 1 Perspektiver på sprogholdninger At undersøge danskeres holdninger til engelsk I dette kapitel forsøges afhandlingens uafhængige dele sammentænkt, og den overordnede teoretiske ramme præsenteres. Kapitlet falder i to overordnede dele. Først præsenteres afhandlingens teoretiske baggrund, dernæst forsøges de efterfølgende dele forklaret i forhold til hinanden og som en samlet påstand. Teori Afhandlingens mål er eksplorativt og refleksivt. På den ene side udforsker den danskernes holdninger til engelsk, på den anden side diskuterer den undersøgelsesmetoder i en sådan udforskning. Den er derfor teoriforbrugende snarere end teoriafprøvende, og den er eklektisk i sin brug af teori. Jeg har fundet inspiration og paroler fra langt flere teoretiske retninger end jeg med overbevisning kan samtænke i ét konsistent teorikompleks. I dette kapitel vil jeg forsøge at give grundridset til mit teoretiske standpunkt og udgangspunktet for alt hvad jeg herefter siger. Nærlæsningen og den mere konkrete brug af de enkelte teorier vil fremtræde i de enkelte metode- og analysekapitler. 1 Socialkonstruktivisme - en metateoretisk 1 bekendelse En grund til at afhandlingens teorikompleks er stærkt eklektisk er dens tilblivelseshistorie. Artiklerne i afhandlingen er skrevet over et par år, samtidigt med at jeg satte mig ind i ny teori og igen og igen gentænkte mit projekt. De viser altså en læreproces, samtidigt selvfølgelig med at de præsenteres som et slutprodukt. En anden er min metateoretiske trosbekendelse som ligger i socialkonstruktivismen. Med en socialkonstruktivistisk metateori vil det være oplagt at betragte forskellige teoretiske perspektiver som forskellige versioner af verden. Forskellige versioner som kan bringes i diskussion med hinanden, men som ikke nødvendigvis behøver at udelukke hinanden fordi de betragtes som forskellige perspektiver på samme verden (den epistemiske socialkonstruktivisme) eller mere radikalt som forskellige verdner (den ontologiske socialkonstruktivisme) (Widell 2004). På de første par sider af teoriafklaringen vil jeg ytre min trosbekendelse, mit credo. Alle teorikomplekser begynder med et credo, en ubeviselig sandhed der tages for indlysende, og hvis omstyrtelse vil vælte resten af bygningen. Mit credo er at socialkonstruktivismen er 1 Med metateori mener jeg teori om hvordan teori forholder sig til virkeligheden. 6

7 en værdifuld metateori. Jeg vil i det følgende forklare hvad jeg mener med socialkonstruktivisme, men også forsøge at forklare hvorfor valget af metateoretisk udgangspunkt måske i virkeligheden ikke betyder alverden. Jeg håber på således at kunne afmontere en diskussion af socialkonstruktivisme vs. realisme som alt for ofte bliver alt for frugtesløs; samtidigt med at jeg viser hvorfra mine øvrige udsigelser skal ses, og hvorfra jeg tager en del af min faglige retorik. Mit socialkonstruktivistiske credo bygger på tre sammenhængende grundantagelser: 1. Virkeligheden er altid social. Der er ingen før-social virkelighed. Også den fysiske virkelighed formidles til os gennem andres erkendelser gennem generationer (Foucault 1966 [1991], 1972 [2003]). Eller måske rettere: den før-sociale, uudsagte virkelighed er mig inderligt uinteressant fordi den verden jeg kan erkende altid allerede er kortlagt af andres udsigelser. Det interesserer mig ikke om verden eksisterer hvis jeg lukker øjnene, det interesserer mig om mennesker tror at den eksisterer, om det giver dem en følelse af sikkerhed eller usikkerhed osv. 2. Al social virkelighed er konstrueret fordi mennesker har tænkt og udtrykt den (Berger & Luckman 1966 [1999]). 3. Alle sociale konstruktioner er virkelige fordi mennesker handler efter dem, er de en del af den sociale virkelighed, og dermed virkelige. Med Hans Finks ord er der tale om de sociale konstruktioners virkelighed (Fink 2004). Spørgsmålet er ikke om verden er en social konstruktion. Spørgsmålene er, 1) ontologisk, hvad det betyder at den er en social konstruktion, og 2) epistemisk, hvordan vi skelner mellem gode og dårlige konstruktioner af verden. Og svaret på de to spørgsmål: 1. Ingenting. Verden er ikke mere fragmenteret eller foranderlig fordi den anskues som en social konstruktion. Lige meget hvor meget jeg ved at verden er en social konstruktion, kan jeg ikke lave om på den. Der er jo netop tale om sociale konstruktioner, ikke 7

8 individuelle. Og der er tale om konstruktioner, ikke illusioner. Analogien til sprog er oplagt. Hvor meget jeg end vil, kan jeg ikke med ærlighed sige hest og mene kat, selvom et ords semantik ubetvivleligt er en social konstruktion. Og 2. Som vi altid har gjort. Ved at se om den kan stå sin prøve i det videnskabelige samfunds diskussioner. Metodevalget og data behøver ikke at være forskellige hos tilhængere af de to metateorier. Vurderingen af en videnskabelig teori hviler på videnskabelig rationalitet og konsistens med allerede accepterede konstruktioner, ikke på en direkte tilgang til en før-social verden. Den gode beskrivelse er den der accepteres af en stor del af (forsker)samfundet, fordi den overholder kriterierne for rationalitet, argumentation og konsistens. Den dårlige er den der ikke gør. I praksis er forskellen på de to metateorier altså ikke voldsomt stor, og som William James siger: If no practical difference whatever can be traced, than the alternatives mean practically the same thing, and all dispute is idle. Whenever a dispute is serious, we ought to be able to show some practical difference that must follow from one side or the other s being right. (James 1907 [1981]: 26). Med et gennemført Popperiansk udgangspunkt vil man finde sig selv i socialkonstruktivismen. Også Popper (1996) understreger jo at videnskabeligt arbejdes videnskabelighed ligger i den kollegiale kritik, og dermed i at det er et socialt arbejde, og videre at videnskabelige erkendelser dermed er (hvis man ser bort fra de kritiske konnotationer) sociale konstruktioner. Omvendt viser Ashmore (1989) med stor fornøjelse, at socialkonstruktivismen kollapser hvis den ikke låner udsigelseskraft fra realismen. For hvordan kan udsagnet al videnskabelig viden er en konstruktion være en gyldig sandhed hvis al videnskabelig viden er en konstruktion? 1.1 Socialkonstruktivismens muligheder Efter nu at have sagt at der ikke er nogen forskel på realisme og socialkonstruktivisme, kan jeg så alligevel fremføre hvorfor jeg vælger socialkonstruktivismen som mit udgangspunkt: På et teoretisk plan, som allerede fremført, giver socialkonstruktivismen en større grad af frihed til at trække på forskellige teoretiske skoler. Sagt på en anden måde, så forklarer det socialkonstruktivistiske perspektiv hvorfor forskellige forklaringer kan eksistere i forskellige forskersamfund, men at de alligevel kan bringes i diskussion med hinanden fordi forskersamfund typisk deler en faglig rationalitetsopfattelse (Latour & Woolgar 1979, Bourdieu 1984, Mulkay 1991). 8

9 Samtidigt er valget af metateori styret af projektets mål og midler. Mit mål er at forklare andre menneskers verdensforståelse, specifikt deres forståelse af visse sprogpolitiske spørgsmål. Jeg mener at et socialkonstruktivistisk udgangspunkt på en intellektuelt tilfredsstillende og etisk acceptabel måde kan hjælpe til at forklare hvorfor ikke-forskere kan leve med vidt forskellige opfattelser af verden uden at overgive sig og acceptere den rigtige, videnskabelige, forklaring. Den socialkonstruktivistiske tilgang betyder ikke værdirelativisering af videnskaben, det betyder et nyt syn på konkurrerende forklaringsmodeller og et nyt analytisk sprog (Esmark m.fl. 2005a, b). Skellet mellem realisme og socialkonstruktivisme kan præsenteres som et klassisk emic/eticeller internt/eksternt-spørgsmål. For det interne, emiske perspektiv fra mennesker der levede i en tid hvor jorden var flad, var verden i enhver praktisk henseende flad, og da der ikke er nogen verden uden for den praktiske henseende, ja så var verden flad. Fra vores eksterne, eticsynspunkt, er det en ligeså tåbelig påstand som at påstå at verden forsvinder når jeg lukker øjnene. Så langt så godt. Der hvor slagsmålet for alvor begynder, er når socialkonstruktivisten fortæller realisten at også hans videnskabelige etic-perspektiv er et emic-perspektiv, et perspektiv der er indlejret i en historisk og social samtid. Det burde vel ikke være så provokerende som det ofte opfattes Mere interessant bliver det fordi valget af et socialkonstruktivistisk udgangspunkt, naturligt vil trække refleksiviteten med sig (Ashmore 1989, Jørgensen 2002, Bourdieu 2002). Man tvinges til at indtænke sig selv og sin egen udsigelse som et emic-udsagn blandt mange og uden en særligt privilegeret status. Udsagnet udstiller ikke bare andres udsagn, men også sig selv som udsagn. 2 Teorikomplekser en personlig dannelsesrejse Projektet trækker ikke på én skoles forskningshistorie, men på vidt forskellige forskningstraditioner der på forskellig måde krydser hinanden og har udviklet sig parallelt og/eller med inspiration fra hinanden. Forbindelserne mellem de forskellige traditioner kan tegnes på utallige måder. Figur 1 viser ét forsøg på en genealogi over de forskningstraditioner jeg trækker på når livvstil tages som udgangspunkt. Man kan se at projektet overordnet trækker på teori fra tre forskellige forskningsfelter: sociologien, etnografien og (social)psykologien. Det skyldes forskningsobjektet holdninger. Holdninger kan dels anskues som psykologiske entiteter der findes et sted i vores hjerner, de kan anskues som udtryk for vores sociale tilhørsforhold, et produkt af vores socialisering og et middel i vores strukturering af den sociale verden, og en- 9

10 delig kan de anskues som en del af vores viden om verden, og dermed ud fra et kulturudforskningsperspektiv. De tre forskningsfelter er kun i teorien til at isolere fra hinanden. I realiteten finder de inspiration hos hinanden, og forsøger ofte at indtænke andres resultater i deres egen teorier. Derfor det komplekse net af pile der illustrerer påvirkninger i det mindste i min tænkning over dem. Figuren er ikke udtømmende, og personnavnene skal udelukkende tages som pejlinger på forskningstraditionerne. Ud over de nævnte tre felter trækker projektet på en interesse for sprogpolitik. Sprogpolitik er dog snarere et objekt end et teoretisk standpunkt. Det følger af min konstruktivistiske metateori at lingvistikkens faglige opfattelse af sprog og sprogpolitik er en social konstruktion på linje med lægmandens (som er den der skal undersøges). Det følger ikke heraf at de to er ligeværdige. Men en undersøgelse der starter med at antage den lingvistiske forståelse, må beskrive lægmandens afvigelser som misforståelser, og det virker ikke særlig interessant eller produktivt. Efter gennemgangen af den teoretiske genealogi, følger en præsentation af aktuelle emner i dansk sprogpolitik med fokus på engelskindflydelsen. Figur 1 tager udgangspunkt i begrebet livsstil. Havde den taget et andet udgangspunkt, fx holdninger eller sprogpolitik, var forskningstraditionerne blevet struktureret anderledes. Livsstil blev brugt som udgangspunkt for informantudvælgelsen til projektet og danner derfor sociologisk fundament for undersøgelsens udsagn. Livsstilsbegrebet udlægges nedenfor. Livsstil (og det beslægtede livsform) kan angribes på to måder. Den strukturalistiske anskuelse er at se livsstilene som opdelinger af samfund i et antal forskellige grupper som står i modsætning til hinanden. Formålet her er at beskrive samfundet som en dynamisk struktur af kræfter der arbejder på og mod hinanden. En mere etnografisk anskuelse er at betragte hver af livsstilene som selvopretholdende, komplette kulturer med deres egne ideologier og verdensforståelse. Formålet er her at beskrive hvordan de andre lever deres liv og danner mening i deres verden. 10

11 Figur 1: Teorikompleks 11

12 2.1 Livsstil som struktur - socialteori Ved at vælge begrebet livsstil skriver man sig i dansk kontekst ind i en tradition af markedsføringsorienteret sociologi. I sin mere teoretisk funderede udformning bygger livsstilsbegrebet på sociologen Henrik Dahls arbejde (Dahl 1997). Livsstilsbegrebet baserer sig på den filosofiske anskuelse at livet leves og forstås gennem praksisser, ikke gennem refleksioner. Den vigtigst tænker bag en sådan påstand er Bourdieu og hans begreb om habitus (Bourdieu 1979, 1998, Bourdieu & Wacquant 2002, Scheuer 2003). En persons eller en gruppes habitus er et sæt af bestemte, for omverdenen synlige, men for den enkelte måske usynlige praksisser. Disse praksisser, som man socialiseres ind i og dermed er med til at reproducere, er ikke bevidst valgt som den mest hensigtsmæssige måde at leve på, de er den måde man er fx dansker eller hip-hopper på. Man instrueres ikke til nogen af disse roller, ret beset er der vel ingen der rigtigt ved hvordan man skal definere rollerne, alligevel er der ingen der er i tvivl om at det som personen gør, definerer ham i rollen. Antallet af habitusser er i princippet ubegrænset; hvor der kan postuleres en gruppe, kan der postuleres en habitus. Med begrebet livsstil begrænses antallet, typisk ud fra det praktiske hensyn at livsstil ikke bruges til at beskrive den enkeltes adfærd, men til at inddele et samfund i visse idealtyper. Hos Dahl inddeles samfundet således i fire livsstile, en inddeling som jeg har overtaget. Operationaliseringen af de fire livsstile beskrives i Tekst 7. Der er en vigtig forskel mellem Dahls livsstilsbegreb og denne afhandlings operationalisering af det. Dahls livsstile ikke er teoretisk baseret, men baseret på korrelationer mellem forskellige værdier. Det er ikke sådan at medlemmerne i en af Dahls livsstile alle er mænd, unge, veluddannede osv. (selvom der måske godt kan være tendenser i den retning). Livsstilen er udelukkende en klynge af værdier som har det tilfældes at de typisk optræder sammen, og at samfundsborgere opfatter det som naturligt, ja uomgængeligt, at de optræder sammen, skønt de ikke har nogen logisk sammenhæng. Der er ikke nogen logisk grund til at der er sammenhæng mellem miljøbevidsthed og kulturliberalisme men modsætning til privatisering. Det er en del af vores habitus som danskere at vi ved at verden uomgængeligt hænger sådan sammen. Ved at påpege hvordan værdier ikke bare klumper sig sammen, men også defineres i opposition til hinanden, vises et andet vigtigt aspekt ved livsstilen, nemlig at den bliver udtrykt i opposition til andre livsstile. Det betyder at hvis en gruppe man ser sig i opposition til, har det som en del af sin habitus at gøre én ting, så vælger man selv at gøre det modsatte (bemærk at der ikke, nødvendigvis, er tale om et bevidst valg). Samtidigt bliver selvfølgelig selve den- 12

13 ne artikulation af oppositioner basis for den grundlæggende opposition mellem grupper som foranlediger nye artikulationer af oppositionen osv. Der kan muligvis udledes en økonomisk basis for de fire livsstile, nemlig i en sammenligning af den kapital (Bourdieu 2002) som livsstilen besidder. Kapital er ikke et rent monetært begreb. Kapitalen differentieres hos Bourdieu i økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. Med introduktionen af en materiel basis nærmer livsstils-begrebet sig etnologen Thomas Højrups begreb om livsform (Højrup 1989, 1995). I modsætning til Dahls livsstilsbegreb der er baseret på statistiske korrelationer mellem i princippet uafhængige værdier, er Højrups livsform baseret på en teoretisk analyse af produktionsmåde, et begreb der er lånt fra marxistisk teori. For Højrup sætter de materialistiske vilkår for livsformerne forskellige rammer og mål, og det er markedsvilkårene der definerer disse, ja hele livsformens rationalitetsbegreb og dens ideologier. Dahl begynder i den anden ende af det materialistisk/ideologiske kontinuum, med værdier som folk deler, og finder derefter at folk der deler værdier, typisk også deler materialistisk basis. På trods af forskelle, fx i hvor meget den enkelte designer sin egen livsstil/livsform, og om man designer udtryk for sin livsstil/livsform i opposition til andre samfundsgrupper, virker de to modeller i høj grad sammenlignelige. Begge forsøger de at forklare hvorfor mennesket gennem sine frie valg alligevel tegner letgenkendelige og stabilt reproducerede mønstre af deres handlinger. De forsøger altså fra hvert deres sted at forklare strukturen uden at glemme agenterne og vice versa. De forklarer også begge at et samfund som det danske ikke udgør en sammenhængende enhedskultur. Blandt forskellige livsstile/livsformer eksisterer der idealer og rationaliteter som er i (bevidst eller ubevidst) modstrid med hinanden. Opfattelsen af livsstilene som strukturelle oppositioner og værdier og holdninger som emblemer for disse oppositioner går igen i alle kvantitative analyser i afhandlingen. Det vil først og fremmest sige Tekst 2 og Tekst 7. Men også i andre tekster er der kvantitative sammenligninger der udforsker livsstilsforskelle Livsstil som holdningsformende psykologisk teori Indtil nu har interessen været for hvordan livsstil og livsform er baseret på fælles værdier og holdninger, eller omvendt hvordan værdier og holdninger er baseret på livsstilenes eller livsformens materielle vilkår. I det følgende skifter fokus til disse holdninger som psykologiske størrelser. 13

14 Holdninger er notorisk et komplekst og uklart objekt at beskæftige sig med. Meget er skrevet om holdninger, og meget af den akademiske teoretiseren er svært at holde ude fra mere dagligdags opfattelser af holdningernes natur. Måske den simpleste definition af holdninger er den rent behavioristiske: en tendens til at handle på en bestemt måde når man præsenteres for en bestemt type stimuli (Anastasi 1957). Her er fokus altså på hvordan folk handler, og holdningerne er de skjulte dynamikker der får dem til at handle som de gør. Det er som om holdning her har bevaret noget af grundbetydningen legemsstilling. Holdningen er det samme som en persons karakter. Dermed også sagt at holdninger ikke behøver at være folk bekendt, og udforskning af holdninger er i praksis udforskning af handlinger. I senere tider får holdninger en mere kognitiv betydning: An attitude is a psychological tendency that is expressed by evaluating a particular entity with some degree of favor or disfavor (Eagly & Chaiken 1998, citeret fra Bohner 2001). Bemærk at holdningen her er hvordan entiteten opfattes, ikke hvordan der handles mod den. Det betyder at holdninger kan undersøges uafhængigt af handlinger fx i interviews. Det betyder også at det bliver muligt at handle i modstrid med sine holdninger. Dette sidste er et af holdningsforskningens fundamentale problemer. På den ene side handler folk ikke altid i overensstemmelse med deres holdninger når holdninger defineres som deres psykologiske evalueringer, eller rettere deres afrapportering af deres psykologiske evalueringer. På den anden side er en af holdningsforskningens helt grundlæggende berettigelser at den kan forudsige fremtidige handlinger og udviklinger. Det er ikke altid det ekspliciteres, men er alligevel underliggende de fleste holdningsundersøgelser at de mener at kunne forudsige hvordan folk vil handle når de stilles foran de entiteter de spørges om. Forholdet mellem holdninger og handlinger er dog ikke ligetil. Som allerede Paulus bemærkede: det gode jeg vil, det gør jeg ikke. Festinger (1956 [1989], 1957 [1989]) har behandlet dette problem under overskriften kognitiv dissonans, og vist fx hvordan vi kan danne nye holdninger når vi har observeret vores handlinger som var i strid med de oprindelige holdninger. Dermed minimeres den kognitive dissonans med tiden. For den enkelte undersøgelse af holdninger som forudsigelse af handlinger består problemet dog. Indtil nu er holdninger betragtet som individuelle størrelser. Det er de også, men det er ikke hele sagen. Holdninger er også sociale størrelser. Dels socialiseres vi til at have de holdninger vi har, dels er holdninger symboler på socialt tilhørsforhold (jf. diskussionen af livsstilsartikulationer ovenfor), og endelig danner vi nogle af de vigtigste holdninger til egen såvel som til andre sociale grupper. Såkaldte minimalgruppeforsøg (dvs. forsøg der involverer to grupper 14

15 som ikke har andet tilfælles end at de er grupper i eksperimentet, de har altså intet forudgående gruppetilhørsforhold) som dem Henri Tajfel udførte, viser et tilsyneladende universelt mønster, nemlig at man favoriserer sin egen gruppe på bekostning af den anden (Brown 2001). Vi har altså tilsyneladende en medfødt tendens til diskrimination, en tendens som ikke behøver andet end en tilfældig tilskrivning af fællesskab og konkurrence for at udløses (Oakes 2004, Operario & Fiske 2004). Social identitetsteori (Tajfel & Turner 1986) bygger videre på minimalgruppeforsøgene og opstiller den teori at vores personlige identitet udspringer af vores gruppeidentitet(er), og at vores instinktive ønske om et positivt selvbillede derfor er afhængigt af at vi (i egne øjne) kan få vores egen gruppe til at fremstå mere positiv end sammenlignelige grupper. Grundlæggende for at det kan lade sig gøre, er at vi vælger en sammenligningskategori hvor vi er sikre på at komme positivt ud. Hvis altså min gruppe tydeligvis er svagere end modstandergruppen, kunne jeg fx vælge at fremhæve at vi er mere sympatiske og dermed kommer vi stadig positivt ud af sammenligningen Minimalgruppeforsøgene og favorisering af egen gruppe kan dermed forklare holdningernes funktion. Vi bruger holdninger til at strukturere verden i det der er væsentligt, og det der er uvæsentligt. Vel at mærke på en sådan måde at det der er væsentligt (altså tilskrives en positiv holdning) er det som vores egen gruppe er stærk i, sammenlignet med andre grupper. Overført på sprog, som er et af de vigtigste symboler på gruppetilhørsforhold enten det er regionalt, socialt eller professionelt, bliver konsekvensen at vi har positive holdninger til vores egen gruppes sprog, og negative til andre gruppers. I tilfælde hvor andre grupper tydeligvis har højere status, fx i sammenligningen mellem rigsmål og dialekt, forflyttes sammenligningskategorien for den svage gruppe. Rigsmålstalende kan så negativt karakteriseres som fx snobbede eller bedrevidende, med den underliggende holdning at sociabilitet er vigtigere end status Diskurser og sociale repræsentationer Når jeg undersøger sprogholdninger, er det som oftest ikke ud fra en teoretisk baggrund i social identitetsteori. Når jeg alligevel nævner den, er det dels fordi den har stået stærkt i udforskningen af sprogholdninger, dels fordi tankegangen ligger under de kvantitative analyser af sprogholdninger her. Men langt de fleste af de sprogholdninger der ellers fremtræder i afhandlingen, er ikke så meget sprogholdninger i betydningen reaktioner på sproglige udtryk, som det er (stereotype) opfattelser af sprog. Desuden rejser mange af spørgsmålene langt større politiske problemstillinger end hvad der kan begrænses til at kaldes sprogholdninger. Dennis Preston har beskrevet sit projekt som folk linguistics (Preston 1989, 1993, 1999, 2004) og 15

16 sammenlignet studiet af lægfolks opfattelser om sprog med alle andre specialiserede etnografiske studier. Lægfolks opfattelser af sprog forholder sig til lingvistens ligesom lægmandens opfattelse af medicin og sygdomsbehandling forholder sig til lægens. De er sammenhængende og rationelle, selvom de måske ikke følger en rationalitet som lingvisten forventer. Folkelingvistikkens berettigelse er som en del af antropologien. Den beskriver hvordan nogle mennesker opfatter (en del af) deres verden. Den må derimod ikke bedømmes efter mål som (lingvistisk set) rigtigt eller forkert. Prestons betragtninger over folkelingvistikken går igen i Tekst 7 og Tekst 8. I socialpsykologisk teori kan denne antropologiske opfattelse af holdninger genfindes i den såkaldte sociale repræsentationsteori (Moscovici 1984, 1972, Marková 1996, Jovchelovitch 1996). Social repræsentationsteori er en konstruktivistisk teori om hvordan mennesker forstår deres verden og handler i den. Teorien fremfører at vi gennem vores opvækst er socialiseret til visse kulturelt bestemte måder at opfatte verden på bestemte repræsentationer af verden. Disse repræsentationer ligger imellem os og verden og danner et filter for perceptionen. Vi ser med andre ord repræsentationer af verden, ikke verden selv. De sociale repræsentationer er som sådan analoge til sproget i Sapir-Whorf-hypotesen, men de er ikke determineret af sprogets struktur, men af den sociale brug af sproget. Social repræsentationsteori har på den ene side mange ligheder med den konstruktivistiske videnssociologi (Latour & Woolgar 1979, Mulkay 1991) idet den beskriver den sociale konstruktion og reproduktion af viden, og desuden hvordan videnskabelige landvindinger populariseres og udvandes i den offentlige diskurs (Moscovici 1998 [2000]). På den anden side har den store ligheder med diskursteori i traditionen fra Foucault (Foucault 1966 [1991], 1972 [2002], Fairclough 1992, Laclau & Mouffe 1985, Howarth & Torfing 2005). Diskursteorien deler den sociale repræsentationsteoris fokus på sociale konstruktioner som vores tilgang til verden, den deler ydermere opfattelsen af disse konstruktioner som kulturelle fænomener, dvs. størrelser der er forskellige i forskellige samfund, og som ændrer sig over tid. Men med diskursteorien flyttes repræsentationerne fra den indre, mentale verden fra hvordan vi tænker over verden til den ydre, sproglige verden til hvordan vi taler om verden. Der er dog ingen tvivl om at der grundlæggende er den samme antagelse om at repræsentationerne eller diskurserne afgrænser den måde vi opfatter verden på. Diskursteorien er blevet brugt i studier og kritikker af nationalisme inspireret af Benedict Anderson (1983) (Wodak m.fl. 1999, Wodak & Reisigl 2003) og i kritik af ideologien om en- 16

17 gelsk som et neutralt verdenssprog (Pennycook 1994). Man kan ikke skrive denne afhandling uden at inddrag nationalisme og verdensengelsk, og disse perspektiver er derfor også implicit til stede i flere artikler ligesom jeg vil komme ind på dem sidst i dette kapitel. Begrebet diskurs bruges på adskillige forskellige måder i lingvistisk og sociologisk teori (se fx Jørgensen & Phillips 1999). I diskursteorien bruges diskurs om indholdet af tekster. Denne opfattelse er den der findes i Tekst 2 og Tekst 8. En anden opfattelse af diskurs fokuserer på formen eller måske snarere på retorikken i et udsagn. Diskursen opfattes i denne fokus som de retoriske strategier, de repertoirer som man bruger i argumenterne for sin sag. De klassiske undersøgelser af diskurser som retoriske repertoirer stammer fra videnssociologien. Her viser Mulkay & Gilbert (1981 [1991], 1984 [1991], 1986 [1991]) at naturvidenskabsfolk bruger helt forskellige diskurser når de forklarer deres resultater i videnskabelig sammenhæng (i artikler) end når de gør det i interview med en sociolog. I videnskabelig sammenhæng er resultaterne fremkommet ved metodiske, nøje kontrollerede forsøg og stringente forsøg på hypoteseforkastninger. I interviewet er resultaterne fremkommet som gæt, øjeblikke af (guddommelig) inspiration eller som heldige tilfældigheder. Videnskabsfolkene opererer altså med forskellige, kontekstafhængige diskurser. Det er denne opfattelse af diskurs der bliver overtaget i den såkaldte diskurspsykologi (Potter & Wetherell 1987, Wetherell & Potter 1992, Edwards & Potter 1992, Potter 1996a, b, 1998). Hos Potter og Wetherell (1987, 1992) bruges Mulkay og Gilberts diskursbegreb i en holdningsundersøgelse af racisme. Potter & Wetherell viser at informanters variable holdningsudtryk ikke er udtryk for ambivalens i mentale præferencer, men snarere skal ses som forskellige diskurser eller forskellige interpretative repertoirer altså forskellige måder at danne mening af problemstillingen. Denne opfattelse af diskurser og denne tilgang til holdningsforskning er den man finder i Tekst 2, Tekst 8 og til dels Tekst 9. Potter, Wetherell og Edwards diskurspsykologi har en del til fælles med Billigs retoriske tilgang til psykologi (1987, 1991) som bliver inddraget i Tekst 7. Den største forskel er formentlig at diskurspsykologien interesserer sig for nærstudier af sproglig interaktion (inspireret af Sacks konversationsanalyse se nedenfor) mens Billigs retoriske psykologi er en mere abstrakt teori om hvordan mennesker tænker i argumenter. 2.2 Livsstil som kultur - etnografisk teori Som sagt kan livsstil dels betragtes som strukturer, dynamiske modsætninger i et samfund som det danske, dels som kulturer der danner forskellige verdensbilleder og forståelsesram- 17

18 mer for forskellige grupper. Denne etnografiske tilgang til livsstilene har dannet inspiration for de kvalitative dele af holdningsanalysen. Desværre bliver det i nogen grad ved inspirationen. Afhandlingen præsenterer ikke en etnografisk analyse af nogen af livsstilene, endsige af forskelle mellem livsstilene. Den etnografiske metodes indflydelse på analyserne ses først og fremmest i ønsket om at beskrive informanternes verdensbilleder som forskellige fra lingvisternes og den almindelige faglige diskussion af sprogpolitik. Etnografien beskæftiger sig med at beskrive fremmede kulturer for et hjemligt (forsker)samfund. I senere tider har etnografer og andre humanister vendt den etnografiske kikkert mod det nære, og brugt den etnografiske metode til at beskrive kulturer der er knap så fjerne og derfor mindre påfaldende fremmede. Den moderne etnografi sporer sine rødder tilbage (i hvert fald) til Malinowskis og Radcliffe-Browns feltarbejder i henholdsvis Trobrianderne og Andamanerne. Her er der ingen tvivl, den fremmede er virkelig fremmed. Det tager år blot at forstå hans sprog, og først derefter kan man sætte sig ind i hans tankesæt og hans forestillinger om verden. Det var Malinowski (1929) og Radcliffe-Browns fortjeneste - og ikke i mindre grad den amerikanske antropologis personliggjort af folk som Boas, Sapir og Benedict (1934) at vise at de fremmedes anderledeshed ikke skyldes at de er mere barnlige, irrationelle eller på anden måde står under den vestlige kultur (Grønbech 1915 [1996]). Etnografien viser, og tager derefter som sit udgangspunkt, at enhver kultur præsenterer et sammenhængende, rationelt verdensbillede. Og at ligesom den vestlige kultur bygger sin verdensanskuelse på generationers akkumulerede viden, så hviler også andre kulturers verdensanskuelse på logisk konsistente teorier der nøje beskriver verden. Man kan se hvordan etnografien, i hvert fald i anden generation, byder sig til både med et kritisk perspektiv på den vestlige kultur vi har tendens til at tage for givet som den eneste fornuftige (dvs. som et værktøj i kritikken af etnocentrisme) og med en metodologi til udforskning af kulturer herunder selvfølgelig også den vestlige. Mere om dette nedenfor. Der har med tiden udviklet sig en særlig lingvistisk interesseret gren af etnografien, dvs. en forskningstradition med interesse for hvordan sprog bruges og læres i forskellige samfund. Med mindre forskelle i fokus kendes dette møde mellem traditioner under forskellige navne som ethnography of communication (Hymes 1964), lingvistisk antropologi (Duranti 1997, 2004) og antropologisk lingvistik (Foley 1997). Den antropologiske interesse for sprogbrug er igen vigtig som basis for forståelsen af interkulturel kommunikation, som den der foregår i et interview. Dette aspekt vender jeg også tilbage til nedenfor. Også i sociolingvistikken er der i de senere år opblomstret en (fornyet) interesse for etnografiske tilgange til studiet af sproglig variation (Maegaard & Quist 2004). Flere væsent- 18

19 lige nybrud er sket ved at inddrage (sub)kulturer og communities of practice (Wenger 1998) som variabler (Eckert 1989, 2000, Quist 2005). I en del nyere etnografi (Clifford & Marcus 1986, Haastrup 2003, Rubow 2000) vendes det refleksive blik ikke blot mod ens egen kultur, men også mod selve den etnografiske proces som skriver den fremmede kultur i en rapport, og dermed så at sige fastlåser et billede af den. Der er både etisk/politiske problemstillinger i denne proces og forskningsteoretiske. For at tage den forskningsteoretiske først. Man må spørge sig selv hvilken status etnografens beskrivelse af en besøgt kultur har. Der er ingen tvivl om at etnografien opstår i mødet mellem en kultur og en fremmed i kulturen etnografen. Uden et af de to elementer ville der ikke være en etnografi. Men i hvor høj grad etnografien kan siges at være en beskrivelse af noget foreliggende-i-verden og i hvor høj grad det er en afspejling af etnografens fordomme, er nærmest umuligt at afgøre. Og problemet bliver bare dobbelt af at etnografen både er analysator af de indkomne data og selv fungerer som måleinstrument i og gennem sine deltagerobservationer og udspørgen af informanter. Ikke bare kan han i analysen risikere at være blind for det han ikke venter at finde i data, men det uventede finder måske ikke engang vej til data fordi han ikke leder efter det. Den kontinentalfilosofiske fænomenologi kan inddrages her. Fænomenologien giver ikke så meget svaret på spørgsmålet om datas objektive sandhedsværdi, snarere forflytter den spørgsmålet. Fænomenologien (Zahavi 2003, Psathas 1989, Wind 1979) og den nærtbeslægtede hermeneutik (Gadamer 1975, Andersen 1979) følger af det tilsyneladende tomrum som Hegels absolutte idealisme havde efterladt erkendelsesfilosofien i (Bukdahl m.fl. 1979). Kant viste at kategorier som tid og rum var bevidsthedskategorier og ikke objektivt tilstedeværende i verden. Hegel viste at alle kategorier er bevidsthedskategorier. Skarpt sagt betyder det at der ikke ligger nogen verden uden for den erkendende bevidsthed, ligesom der heller ikke er nogen erkendende bevidsthed uden noget der erkendes. Og det gamle skel mellem erkendende subjekt og erkendt objekt må derfor opgives (Hartnack 1979). Fænomenologiens projekt er at opbygge et apparat til at behandle denne nye enhed af erkender og verden. Et første skridt er at forkaste tanken om et erkendende subjekt der står uden for verden. Vi er altid allerede i verden, og en analyse der forsøger at tænke et objekt uafhængigt af det erkendende subjekt, begår derfor en metodisk fejl. Næste skridt er at analysere fænomenet ikke som det er i sig selv (for det er jo ikke i sig selv) men som det fremtræder for (eller i) den erkendende. I Gadamers hermeneutik problematiseres tingene yderligere. 19

20 Ikke nok med at der ikke findes et fænomen uafhængigt af det erkendende subjekt, men subjektet går altid til det fænomen der skal analyseres, med en for-forståelse af hvad det er. Med moderne udløbere af fænomenologien som Derrida (1967a [1997], 1967b [2005]) og Deleuze (2004, Deleuze og Parnet, 1984) radikaliseres denne tanke yderligere. Hos Derrida med en grundlæggende mistillid til sprogets referencialitet, og dermed til hvad en beskrivelse er. Hos Deleuze (og i Danmark Martin Fuglsang (1998), Fuglsang & Ljungstrøm (1999)) føres denne tanke tilsyneladende videre sådan at teksten ikke så meget er en beskrivelse af noget uden for teksten liggende, men måske snarere en begivenhed i sig selv en form for poesi. Til gengæld betoner fænomenologien også at mennesker deler deres væren-i-verden. Selvom mennesker er vidt forskellige er vi grundlæggende udstyret med samme sanseapparat og samme kognitive apparat. Der er dermed basis for forståelse af hinanden ja faktisk kan vi som sansende væsner slet ikke lade være med at forstå hinanden. Kernepunktet for den hermeneutiske og den fænomenologiske analyse er at der ikke kan skelnes mellem subjekt og objekt. Der findes ikke noget objekt uden for subjektet, og samtidigt findes der ikke nogen erkendelse som er tømt for objekt. Hermed er etnografiens problemer med beskrivelsens objektivitet forkastet som et pseudoproblem. Det er simpelthen forkert at spørge efter en objektiv beskrivelse. Noget sådan findes kun som en abstraktion. Etnografiens andet retfærdiggørelsesproblem er som sagt af etisk og politisk slags. Det drejer sig om magten og retten til at beskrive andre mennesker som objekter. Det kan opfattes som en utidig indblanding at nogle (sikkert velmenende) vestlige forskere kommer hjem fra feltarbejde og udlægger andre folks verdenssyn som fremmed og eksotisk. Særligt selvfølgelig når der i beskrivelserne afsløres tabubelagte (i den snævre betydning) emner. Problemet er kun marginalt relevant for mit projekt der ikke hviler på deltagelse i frugtbarhedsritualer eller lignende. Alligevel synes det vigtigt at tænke de etiske aspekter ind i ethvert projekt der involverer andre menneskers udtalelser 2. For de større og mere overordnede diskussioner kunne man 2 Jeg kan give to anekdoter som indikation på at etiske spørgsmål også kan dukke op i interviews om ukontroversielle emner. Den første er da jeg mødte en informant nogle uger efter at have interviewet hende, og hun udtrykte hvor ubehageligt det havde været at deltage i interviewet. Hun havde følt sig tvunget til at svare på ting som hun måske ikke følte særlig dybt for, og hun syntes hun kom til at fremstå som mere konservativ end hun opfattede sig. Hun hører jo også selv sine svar, og hendes selvbillede bliver dermed påvirket af interviewet, ligesom det fikseres for eftertiden som hendes svar (ikke den fælles konstruktion det snarere er). Selvom alle informanter er anonymiserede, er det øjebnsynligt en ubehagelig erkendelse. Den anden er at en informant under et interview begyndte at fortælle om sin søsters død. Fortællingen havde ingen relevans for interviewet, men var en naturlig tangent. Jeg følte mig tvunget til at slukke for optagelsen mens hun fortalte for ikke at optagelsen en dag skulle blive spillet for andre. Efter al sandsynlighed var der ingen grund til sådan en forholdsregel hun mente formentlig ikke at historien var særlig intim alligevel føltes det som det etisk rigtige ikke at stille hende i en situation hvor hun kom til at fortryde noget hun havde afsløret. 20