Niels Thygesen No Emil Sjöberg Kampmann. Tillid på bundlinjen. Offentlige ledere går nye veje. Gyldendal Public.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Thygesen No Emil Sjöberg Kampmann. Tillid på bundlinjen. Offentlige ledere går nye veje. Gyldendal Public. www.gyldendalbusiness."

Transkript

1 Niels Thygesen No Emil Sjöberg Kampmann Tillid på bundlinjen Offentlige ledere går nye veje Gyldendal Public

2 indhold Forord -> 9 Indledning -> 13 Praktisk og konkret teoretisk og principielt 17 Bogens opbygning 18 DEL I Det rette effektiviseringsmiks -> Kontraeffekten -> 21 Når reglers effektivitet slår om i ineffektivitet 23 Når kontraktens effektivitet slår om i ineffektivitet 33 New public management En tillidsøkonomi -> 42 At reducere transaktionsomkostninger 44 At forøge social kapital 48 Den nye økonomi er en tillidsøkonomi 53 Det rette effektiviseringsmiks Tillid med kritisk distance -> 59 Tillid er ikke et ubetinget gode 60 Tillid som høfligt hykleri 63 Et kritisk blik 67

3 DEL II Gaven -> Gaven og dens værdi i netværk -> 70 Tillid som værdigivende struktur 70 Gavens værdi i netværk Gaveudveksling mellem organisation og omverden -> 79 Gavens multiplikatoreffekt 79 Fra analog til digital gavegivning Gaveudveksling i organisationen -> 91 Den digitale ledelsesrevolution 91 Social netkapital 92 Den digitale leder 97 Systemtillid 101 Samspillet mellem det digitale og det analoge 103 Tillidens mange muligheder 110 Del III To ledelsescentre -> Rejsecentret -> 116 Kalkulen er beregnet strategi 117 Rekylen er rejsecentrets strategi 119 Gaveudvekslingens råstof 122 At lede i rejsecentret 128 Rejsecentrets tre spørgsmål 131

4 08 Økonomisk center -> 132 Fordelingsbudgettet 133 Rotationsbudgettet 136 Det flydende budget 139 At lede i økonomicentret 140 Tre spørgsmål i økonomisk center 142 Del IV Ni fortællinger om tillid -> 144 Omstruktureringen En fortælling fra Arbejdstilsynet -> 146 Fra mistillid til tillid 147 Kravet om besparelser 147 Da løsningen blev til problemet 148 Anerkendende ledelse 150 Ord og handling 153 Mening 154 Retfærdighed som forudsætning for tillid 155 Produktivitetsstigningen 157 Regelforenklingen En fortælling fra Udenrigsministeriet -> 160 Tillidsbaseret kulturforandring 161 Samme service for færre penge 161 At skulle omdirigere en organisation 162

5 De første skridt 164 Arbejdet med kulturen 167 Kultureffekten 169 Tillidsbaserede tilsyn En fortælling fra Hvidovre Kommune -> 173 Fraværet og det tillidsbaserede nærvær 174 Ledelse kom på dagsordnen 174 Tillidsbaserede tilsyn 175 Det omvendte hierarki 178 Et venskab mellem styring og kontrol 179 Værdien i tillidsbaserede tilsyn 180 Den fælles arbejdstidsaftale En fortælling fra Københavns Erhvervsakademi -> 184 Tillid som redskab til at implementere før man beslutter 185 Fusionen 185 At bruge tillid til at opbygge tillid 186 En tillidskapital i det lille rum 188 Tillid i det store rum 190 Elastikmodellen 191 Når tilliden udfordres 193 Den omvendte implementering 194

6 KERMIT Elektronisk sagsbehandling En fortælling fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet -> 197 Digitaliseret tillid 198 At blive inspireret af andre 198 KERMIT 200 Et hierarkisk adhocrati 202 Tillid som bærende element 202 Effektiv bypassing 205 Involvering som kapital 206 Ledelsesinnovation 207 Organisatorisk læring En fortælling fra Miljøministeriet -> 208 Tillidsskabende krisehåndtering 209 Den brændende platform 209 Bevar roen 212 Det politiske og det organisatoriske 212 Ansvar søger opad 213 At skabe rum for læring 215 De nye udfordringer 217 En ny nulfejlskultur 218 Kvalitetssikring En fortælling fra SKAT -> 221 Tillid til kontrol 222 OECD-rapporten 222 Et differentierende ledelsesværktøj 224 Organisatorisk læring 227

7 Tillid til kontrol 228 Effektivisering 230 Den fælles fortælling En fortælling fra Økonomistyrelsen -> 232 Den selvforstærkende tillid 233 Den fordoblede organisation 233 At skifte fokus 234 Fra budget til regnskab 236 Tillid i huset 238 Brobygningen 239 Tillid ud af huset 241 Tillidskarrusellen 243 Afskedigelses runden En fortælling fra Styrelsen for Forskning og Innovation -> 245 Tillidskapital som organisatorisk valuta 246 Den svingende procent 246 Et par år tilbage 247 Et plussumsspil 250 Krumtappen i afskedigelsesforløbet 252 At omsætte tillidskapitalen 256 NOTER -> 258 Litteraturliste -> 263 Om Akademiet for Tillidsbaseret Ledelse -> 268

8 02 En tillidsøkonomi Kontradiagnosen er et middel til at bedrive mindre NPM og skabe mere plads til tillid. Spørgsmålet er så, hvilken værdi der kan opnås gennem tillid. Alt for ofte bliver dette spørgsmål ikke stillet, fordi tillid antages at være en værdi i sig selv. Men skal tillid have en berettigelse som reformværdi, må den vise sit værd. Den må skabe værdi og ikke kun anses som en værdi. Derfor taler vi om en tillidsøkonomi, som kan imødekomme udfordringen om mere velfærd for færre penge. At tillid skal kunne skabe værdi, fremgår af følgende definition af tillid: En besluttet risiko mod forventet merværdi 13. At tillid for det første er forbundet med beslutning, betyder, at den kvalificerer sig som ledelsesdisciplin. Det betyder desuden, at den tillid, vi henviser til, er en reflekteret tillid, som ultimativt indbefatter et ledelsesvalg mellem, hvornår tilliden er velvalgt, og i hvilke tilfælde kontrol faktisk er berettiget. Reflekteret tillid består i at tage vare på denne skelnen. Hvis ikke denne skelnen foretages, og der sættes ind med tillid uden omtanke, er der ikke tale om tillid, men om naivitet. 42 Tillid på bundlinjen

9 At tillid for det andet er forbundet med en risiko, understreges ved, at tillid fremmer andres frihed og derfor potentielt kan udnyttes af andre. Hvis der slet ikke er noget på spil, noget der kan tabes, er der ingen grund til at tale om tillid. Såfremt lederen viser medarbejderne tillid, og tilliden ikke gengældes, kan lederen altså ikke skyde skylden for udfaldet på andre end sig selv. Som vi var inde på før, er tillid et valg, som lederen træffer, en beslutning, som han skal kunne stå til ansvar for. At tillid for det tredje er forbundet med merværdi, finder sit konkrete udtryk i to værdiskabende principper; dem der tilsammen udgør en tillidsøkonomi: 1) Tillid reducerer transaktionsomkostninger. 2) Tillid forøger social kapital. Det første princip reducering af transaktionsomkostninger betoner, hvad der spares. Det andet princip forøgelse af social kapital angiver, hvad der kan vindes. Figur 6 på næste side illustrerer tillidens tre ingredienser: beslutning, risiko og merværdi. I dette kapitel ser vi nærmere på de to værdiskabende principper. Den samlede pointe er, at det ikke blot er effektivt at udvise tillid, det sikrer også en højere kvalitet i ydelserne. En tillidsøkonomi 43

10 Frihed i Le M de ia tn er lu ng væ rdi Bes Tillid ls e l im k a p i tal on er so in g m ko af stni n ger Risiko So t c in M k ti sa ran Figur 6 At reducere transaktionsomkostninger Transaktionsomkostninger har altid givet anledning til hovedbrud blandt ledere. Det er her, de største besparelser kan hentes, til gengæld er de svære at slippe af med, eftersom ingen organisation kan være dem helt foruden. Transaktionsomkostninger dækker over de omkostninger, der er forbundet med, at tredjepart overvåger transaktionen mellem to andre parter. 44 Tillid på bundlinjen

11 Når tillid reducerer transaktionsomkostninger, hænger det sammen med, at flere regler, mere kontrol samt et øget opbud af standarder ikke kun er et middel til besparelser, men også årsag til omkostninger. Hver gang en arbejdsproces eller en ydelse skal regelsættes og kontrolleres eller sættes på kontrakt og standardiseres, så stiger transaktionsomkostningerne. I de tilfælde, hvor det kan undværes og erstattes med tillid, er der faktiske besparelser at hente. Transaktionsomkostningerne er med andre ord reduceret. Mere for mindre Hvordan tillid reducerer transaktionsomkostninger i offentlige organisationer, vender vi tilbage til. Men princippet kan illustreres via forskellige former for købs- og salgssituationer, som indeholder transaktioner mellem køber og sælger. I Den Blå Avis (DBA) er transaktionsomkostningerne lave. På Lauritz.com er de relativt høje, da der er flere udgifter ved handlen, der tilfalder Lauritz.com som tredjepart. I DBA består den økonomiske gevinst i, at muligheden for at sælge/ købe varen til en lavere pris er til stede, fordi der ikke er en tredjepart involveret. Og det drager både køber og sælger fordel af. Køber, fordi prisen er lavere, sælger, fordi varen bliver mere konkurrencedygtig. Ingen smider penge ud på tredjeparten. Den udgift erstattes med tillid. Dertil kommer så den fleksibilitet, der kan aftales mht. afhentning af varen. Måske kommer sælger forbi køber ved lejlighed eller omvendt. Og så er transaktionsomkostningerne forbundet med transporten sparet. Kort sagt: Begge parter opnår mere for mindre, fordi lav tillid er lig høje transaktionsomkostninger. Høj tillid er lig lave transaktionsomkostninger. En tillidsøkonomi 45

12 46 Tillid på bundlinjen Derfor er tillid et økonomisk princip. Nu er de offentlige ydelser ikke økonomiske transaktioner i den forstand, at der er en køber og en sælger, omend man kan tale om en indirekte økonomisk udveksling mellem skatteyder og serviceproducent. Men der er ofte involveret (mindst) to parter fx hjemmehjælperen og den ældre når en ydelse skal leveres. De offentlige ydelser er med andre ord også transaktioner. Og de indbyder til en reducering deraf ved at skære ned på omkostningsfyldte regler og kontroller samt detaljerede kontrakter og standarder. Som vi var inde på i kapitel 1, så er aktiveringsindsatsen begrundet af næsten siders regel- og processtyring; socialrådgivere bruger typisk over 45 minutter til registrering og har derfor under 15 minutters klienttid pr. time; og hjemmehjælperens aktiviteter er flere steder standardiseret helt ned i antal minutter for hvert enkelt toiletbesøg. Der er masser at tage fat på! Faktisk viser en rundspørge blandt 3700 medlemmer ansat i den offentlige sektor, at mere end fire ud af ti kun i mindre grad eller slet ikke mener, at den tid, der bruges på dokumentation inden for deres fagområde, bidrager til opgavens udførelse. Faktisk erfarer flere, at deres arbejde bliver direkte obstrueret, ligesom det var tilfældet med Anne Barnholdts aktiveringsindsats 14. Vender vi blikket mod de ni fortællinger i denne bog, viser de alle, hvordan lederne har reduceret transaktionsomkostninger gennem tillid, i princippet på den samme måde som i Den Blå Avis. Det gælder fx fortællingen Regelforenklingen, hvor relationen mellem Udenrigsministeriet og ambassaderne blev mindre omkostningstung, da kontrol og regler blev udskiftet med tillid og dialog, fordi begge parter havde en interesse deri. Det gav besparelser, men også kvalitative forbedringer, der var til at tage og føle på. I Hvid

13 ovre Kommune blev kontrollen med sygefraværet ændret, hvilket ikke blot førte til færre udgifter, men også til nedsat sygefravær. Overført på offentlige organisationer i almindelighed er en sådan gennemgang af ens organisation, med et blik for, hvor transaktionsomkostninger kan erstattes med tillid, en ledelsesudfordring og et ledelsesansvar. Gennemgangen indebærer ikke kun, at man undersøger og afgør, hvad der kan skæres bort, men også hvordan der kan sættes ind med tillid i stedet. Transaktionsforskningen I større skala er den del af tillidsøkonomien, der knytter sig til reducering af transaktionsomkostninger, inspireret af det nybrud inden for den økonomiske tankegang, der blev introduceret af Ronald Coase og Oliver Williamson, og som udløste Nobelprisen 15. Begge viste, hvordan de klassiske økonomiske principper ikke var så økonomiske endda, blandt andet fordi de baserer sig på to afgørende parametre: kontrol og kalkulation. Kontrollen består i, at de klassiske økonomiske principper stiller krav om at inddrage flest mulige økonomiske variabler med henblik på at skabe sikkerhed i den økonomiske beregning. Derfor taler man også om økonomiske kalkuler, der skal sikre value for money, det vil sige, at den økonomiske investering (inden for private organisationer) eller det tildelte budget (inden for offentlige organisationer) fører til det tilsigtede resultat. Ronald Coase og Oliver Williamson viste, hvordan kontrol og kalkulation er behæftet med store omkostninger, samt hvordan vi kan reducerer disse omkostninger med den sociale mekanisme tillid. En tillidsøkonomi 47

14 At forøge social kapital Et er, hvad det spares gennem tillid. Et andet er, hvad der vindes gennem tillid. Her peger forskningen samt gode lederes praktiske erfaringer på, at tillid skaber værdi i form af social kapital. Social kapital dækker over: Det man har at gøre godt med via andre 16. Når social kapital er en værdi og derfor en kapitalform, er det, fordi den er sammenlignelig med en konto, en goodwillkonto. Hvis en medarbejder eller leder bidrager i et netværk med en fremragende idé fx til hvordan fejl kan undgås, eller en ydelse kan udvikles så kan medarbejderen eller lederen være næsten sikker på, at netværket vil gå langt for at tilbagebetale denne indsats. Man har med andre ord oparbejdet en goodwillkonto en kapital af sociale relationer som man fleksibelt kan trække på. Det økonomiske princip består i, at den enkeltes ressourcer bliver mangedoblet gennem netværkets ressourcer. 48 Tillid på bundlinjen Den økonomiske effektivitet er altså hverken fordelingspolitisk (gennem hierarkiets regler) eller baseret på konkurrence (markedskontrakter). Den første handler om, at hvad der gives til den ene, skal tages fra den anden. Den anden handler om vind eller forsvind. I begge tilfælde er der tale om et nulsumsspil. Økonomien i social kapital er baseret på, at man yder noget til fællesskabet og til gengæld for dette kan trække på de ressourcer, som fællesskabet udgør eller råder over. Disse ressourcer strækker sig lige fra tjene

15 ster og velvillighed over specialiseret viden til at omfatte økonomiske ressourcer. Den enkelte bliver simpelthen stærkere gennem det fællesskab, han bidrager til, og omvendt bliver fællesskabet stærkere gennem de individuelle bidrag. En tillidsøkonomi er med andre ord et plussumsspil. Begge parter vinder. Plussum Værdien i social kapital kan illustreres ved de flyttefællesskaber, der opstår, når unge mennesker flytter for hinanden. Som udgangspunkt har de færreste studerende råd til flyttemænd. Derfor bliver de unge nødt til benytte sig af andre kapitalformer, der kan løse opgaven, når nu den økonomiske kapital ikke slår til. Den nye kapitalform opstår, når hver enkelt bidrager med sin flytteydelse, sit flyttebeløb, ind i flyttenetværket. Når det bliver ens egen tur til at flytte, har man en kapital af gode flyttekræfter at trække på. Og de møder selvfølgelig op, fordi de har regnet ud, at de selv står i samme situation en dag. Det er sådan, plussumsspillet begynder, og fortjenesten viser sig. For det første bliver flyttefirmaer overflødige. For det andet bliver den enkelte stærkere gennem netværket, eftersom de timer og kræfter, den enkelte kaster i den fælles pulje, under ingen omstændigheder rækker til selv at flytte det tunge klædeskab ned fra tredje sal. Den enkelte udgør således principielt ti procent af netværket, men får 100 procent retur, og flyttefirmaet er endda sparet. Social kapital er altså en kapital, der afspejler en nærmest eksplosiv værdi, og den bidrager med et svar på den udfordring, der består i, at den økonomiske kapital ikke slår til. Den samme udfordring står alle offentlige ledere over for i dag, nemlig bedre kvalitet for færre penge. En tillidsøkonomi 49

16 Social kapital kan ikke oparbejdes uden tillid. Når man yder noget til et netværk, beror det på tillid, fordi der ikke er regler eller kontrakter, der sikrer, at man får noget tilbage. Risikoen består i, at et netværk kan være fyldt med såkaldte freeriders eller gratister, der blot er ude på at rage til sig uden at give noget tilbage. I praksis forholder det sig imidlertid sådan, at risikoen ikke blot afspejler en ret stor værdi, eftersom regler og kontrakter ikke er nødvendige, men også en ret stor sikkerhed for, at værdien opstår, fordi den enkelte selv har en fordel i at styrke fællesskabet. Som Tor Nørretranders bemærker, så er det kun den dumme egoist, der undlader at samarbejde, fordi alle parter får mere ud af det 17. Intelligente og velovervejede beslutninger, der nedprioriterer regler og kontroller samt reducerer antallet af standarder, skaber social kapital og giver derigennem lederen en sikkerhed for, at opgaverne bliver udført mere kvalificeret af de fagprofessionelle, og at der desuden bliver løst flere af dem. Samtidig er mange offentlige opgaver efterhånden gået hen og blevet så komplekse, at man ikke kan indføre regler for dem, ej heller kontrollere dem til bunds. Set i det lys er den risiko, lederen løber, når der udvises tillid, samtidig en sikkerhed for, at regler og kontroller ikke ender med at smadre de indsatser, der skal til for at løse de komplekse udfordringer. At det er værd at løbe den risiko, som tillid er udtryk for, er en udbredt erfaring blandt lederne i bogens ni fortællinger. Det gælder fx historien om Den fælles fortælling, hvor den daværende Økonomistyrelse fulgte det samme værdiprincip som flyttenetværket. Man begyndte at invitere aftagerne ind som samarbejdspartnere, som gode flyttemænd, der skulle medvirke i fremstillingen af de businesscases, der skulle bruges til at fremme aftagernes effektivitet i deres 50 Tillid på bundlinjen

17 egne organisationer. Det virkede. Fremstillingen af businesscases blev mere effektiv. Og de kunne leveres i en højere kvalitet, alene fordi de svarede til kundens behov. I Styrelsen for Forskning og Innovation stod de over for en helt anden udfordring, som også blev tacklet gennem social kapital-princippet. De måtte gennem en afskedigelsesrunde, men minimerede konflikter med et konsekvent blik for goodwillkontoen i organisationen. Det gjorde de blandt andet ved at inddrage tillidsmændene tidligt i forløbet, så de kunne deltage aktivt i processen og gøre processen så anstændig som mulig. Social kapital fremviser en helt anden værdi end den, hierarkiets regler og kontrakten tilbyder. Hierarkiet arbejder fordelingspolitisk igennem regler. Det vil sige med en fordeling af budgettet (100 procent) ud til fx ti institutioner, der hver har ti procent at gøre godt med. Dertil skal så lægges kontrolomkostninger i forbindelse med at sikre, at arbejdet bliver udført tilfredsstillende. Det er der ikke megen social kapital i. Med kontrakten risikerer man, at budgettet udhules, for så vidt at alt for mange midler bliver kanaliseret ind i beskrivelses- og standardiseringsmaskinen, alt sammen for at private underleverandører kan byde ind på opgaverne. I modsætning til disse to paradigmer reglen og kontrakten er tillid forbundet med en ny kapital i organisationen og i de utallige grænseflader mellem organisationen og dens omverden. Det er en tillidsøkonomi, der udvider virkefeltet for, hvad man kan udrette, fordi den arbejder gennem goodwillkonti i netværk, hvorfor det bliver muligt at opnå andre og større mål, som i den sociale kapitals fravær ville være umulige. En tillidsøkonomi 51

18 52 Tillid på bundlinjen Social kapital-forskningen Den sociale kapitals værdi underbygges af både samfundsforskningen og organisationsforskningen. Samfundsforskerne Francis Fukuyama og Robert Putnam vakte opsigt verden over, da de med deres banebrydende analyser pegede på, at der er én afgørende omstændighed, der adskiller højvækstlande fra lavvækstlande, nemlig tillid. Og herunder social kapital 18. Man skal tage den slags entydige udsagn med et gran salt. Der kan være mange andre faktorer, der gør sig gældende, når et land oplever høj vækst. Men én ting tyder disse analyser på: Høj vækst kunne aldrig være opnået uden tillid. Vender vi os mod organisationsforskningen, så er det slående, at alle internationale undersøgelser viser en positiv sammenhæng mellem social kapital og produktivitet 19. Inden for den offentlige sektor er det især hospitaler, der har været sat fokus på. Disse undersøgelser viste, at tillid i samspil med skabelsen af fælles værdier og gensidig respekt var med til at højne patienttilfredsheden. Endvidere viste studier, at i de afdelinger, hvor samarbejdet fungerede godt, blev der ikke blot ydet en bedre omsorg, de gennemsnitlige liggedage for patienterne faldt også mærkbart i forhold til de afdelinger, der var præget af mistillid 20. Herhjemme har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) koncentreret sig om den sociale kapitals positive indvirkning på arbejdsmiljøet 21 og endda udviklet gode forslag til ledelse med social kapital 22. Og det er tiltag, der kan mærkes på bundlinjen. Medarbejdere og ledere, der ikke trives på grund af et belastende arbejdsklima, koster dyrt. Og medarbejdere og ledere, der er sygemeldte, kan bogføres direkte som en udgift, der belaster budgettet og de resterende medarbejdere yderligere. I det lys kan det kun give stof til ef

19 tertanke, at kort sygefravær dækker over 90 procent af alle sygemeldinger i den private sektor og hvert år koster arbejdsgiverne ca. 21 mia. kr. 23. Der er ingen grund til at tro, at der ikke er tale om et større beløb i den offentlige sektor med dens ca ansatte. Arbejdsmiljø handler ikke kun om bløde værdier. Dårligt arbejdsmiljø er en benhård effektivitetsdræber, som det giver god mening at afhjælpe ved at fremme den sociale kapital. Både på organisationsniveau og på samfundsniveau er der god grund til at satse på tilliden. Den nye økonomi er en tillidsøkonomi Begge værdiskabende principper minimering af transaktionsomkostninger og maksimering af social kapital gør tillid til en stærk økonomi. Hvis man skulle samle op på det nybrud, som en tillidsøkonomi er udtryk for, så peger det på det bemærkelsesværdige forhold, at løsningen på de økonomiske udfordringer findes uden for økonomien selv. Pointen er, at den klassiske økonomi vikler sig ind i kontrol af variabler og diverse kalkuler i sådan en grad, at den udgør et lukket årsag-virknings-univers, der ikke medtager sociale adfærdsmønstre baseret på tillid 24. Økonomiens menneskesyn understøtter dette univers, da Homo Economicus er udtryk for det egennytte-maksimerende menneske, der nærmest beregneligt agerer efter, hvad der økonomisk set er mest optimalt. Når løsningen på de økonomiske udfordringer findes uden for økonomien selv, henviser vi til, at vi er sociale individer, og at sociale kræfter ikke skal holdes uden for økonomien. Tillid muliggør, at de sociale En tillidsøkonomi 53

20 kræfter bringes i spil, og spiller dermed en afgørende rolle for at skabe økonomisk værdi. I det hele taget er den adfærd, en tillidsøkonomi betoner som værdigivende, udtryk for det modsatte af den sikkerhed og beregnelighed, der ligger i de økonomiske kalkuler, fordi det er risikovillig social adfærd, der er afgørende for økonomisk effektivitet. Adfærden er risikovillig, fordi den er det grundstof, tilliden er bygget af. Og adfærden er social, fordi tilliden udvises til andre mennesker. Minimering af transaktionsomkostninger og forøgelse af social kapital vender i den forstand op og ned på megen økonomisk lærdom: Den risiko, der uundgåeligt knytter sig til tillid, er en ressource! De ni fortællinger, som udgør bogens sidste del, er enestående eksempler på dette og på, at den økonomiske værdi kan skabes foroven af gode ledere. De fortløbende eksempler, der illustrerer tillidsøkonomiens mange sider, viser ligeledes tillidens enorme potentiale i dens mange afskygninger og varianter. Det er denne ledelsesindsats, at turde løbe en risiko, der skal kickstarte en ny tillidsøkonomi i den offentlige sektor. Som Robert Solomon og Fernando Flores udtrykker det: Det nye behov for tillid får os til at lægge vores gamle institutioner bag os, delvist fordi den magt og det hierarki, der kendetegner dem, alt for ofte er institutionaliserede former for mistillid. Management er i de fleste af sine afskygninger en institutionaliseret form for mistillid. Derfor er mange af nutidens ledere uegnede til at påtage sig lederskabet i en verden i hastig forandring. Virksomheder, der institutionaliserer mistillid, bevæger sig for langsomt til at kunne konkurrere, og de går glip af de muligheder, som kun tillid kan åbne op for. At udvise tillid er at løbe en risiko, og risikoer skal tages med omtanke. Men at 54 Tillid på bundlinjen

21 udvise tillid åbner også for nye verdener. 25 Det, Solomon og Flores peger på, er, at tilliden ikke er en omkostning. Det er en omkostning ikke at udvise tillid. Internationale målinger peger på, at danskerne er verdensmestre i tillid 26, og at tilliden endda i modsætning til i de fleste andre lande er steget i løbet af de sidste tre årtier 27. Vi står altså i den privilegerede situation, at tillid ikke er en mangelvare. Den er allerede til stede i vores samfund i rigt mål, og den kan blive en enestående og afgørende faktor for, at den danske offentlige sektor kan blive verdens mest effektive. Det rette effektiviseringsmiks Vi har nu været inde på to af de velkendte effektiviseringsparadigmer reglen og kontrakten og vi har tilføjet og udfoldet et tredje paradigme baseret på tillid. Det, vi lægger op til, er ikke at smide de to første ud med badevandet, men at skabe plads til mere tillid hos offentlige organisationer, fordi potentialet for effektivitet er enestående. Derfor taler vi også om det rette effektiviseringsmiks. Det nye består ikke i, at vi skal gennemføre effektiviseringer, men i at effektiviseringerne skal foretages med henblik på at skabe det rette effektiviseringsmiks. Denne aktivitet indbyder til en balanceakt blandt ledere, som må sondre mellem den effektivitet, der knytter sig til sikkerhed (regel og kontrakt), og den effektivitet, der knytter sig til risiko (tillid). Og den indbyder til, at ledere ikke står alene med at skulle skabe denne balance, men støt og roligt kan arbejde sig igennem de forskellige indsatsområder i deres organisation med hjælp fra gode medarbejdere, hvis viden, indsigt og erfaring er uvurderlig i disse sammenhænge. En tillidsøkonomi 55

22 Figur 7 giver et overblik over de tre effektiviseringsparadigmer. Risikoeffektivitet r ge M in Tillid so else af cial kapit røg Fo af transaktionsom al ko ing stn er in im t lig s b il og ed st Ko ag nt l g e lse e nt Re Ge rak t Effektiviseringsmiks B Tryghedseffektivitet Figur 7 Figuren illustrerer den afvejning, som enhver leder må foretage mellem effektivitet baseret på tryghed og på risiko. Nederst står den effektivitet, der er baseret på tryghed. Den tryghed, man opnår igennem regler og kontrakter, og som er udtryk for mistillid, for så vidt at den overdrives. Øverst står risikoeffektiviteten, der opnås gennem tillid, og som er udtryk for naivitet, for så 56 Tillid på bundlinjen

23 vidt at også den overdrives. Ved hvert paradigme er dets effektiviseringspotentiale angivet. Alle tre paradigmer har det til fælles, at de handler om organisatoriske relationer: Dem der styres af regler (hierarki), dem der indgås via kontrakter (marked), og dem der opstår gennem tillid (risiko). Pointen er, at det er nedbrydende at stå tilbage med spørgsmålet om, hvilken af de tre relationer der er den mest effektive: hierarkiet, markedet eller tilliden. I alt for lang tid har der været udkæmpet en skyttegravskrig mellem disse tre fronter: Dem der forsvarer hierarkiet, dem der efterlyser mere marked, og dem der afviser begge i tillidens navn. Denne kamp er uproduktiv, fordi det ikke drejer sig om enten-eller, men om at opnå det rette effektiviseringsmiks i sin egen organisation. Figuren kan bruges som udgangspunkt til at skabe dette miks. De vigtige spørgsmål, som lederen skal stille sig selv, er: Hvordan opnår jeg den rette balance mellem risiko og tryghed? Spørgsmålet er helt grundlæggende, når man vil arbejde med effektivisering i sin organisation. Det lægger op til, at man vurderer, hvor i organisationen en økonomi baseret på tillid kan fremmes, og hvor reglen (hierarki) og kontrakten (marked) med rette kan trækkes tilbage. Hvordan ved jeg, at hierarki og marked har nået grænsen for deres ydeevne? Spørgsmålet ligger i forlængelse af det første spørgsmål, fordi det opfordrer til at foretage en kontradiagnose i vurderingen af, hvor og hvordan reglen (hierarki) og kontrakten (marked) skal trækkes tilbage. Kontradiagnosens berettigelse er dobbeltsidet: Det er katastrofalt at lade eksisterende kontraeffekter fortsætte. Det er dobbelt så katastrofalt at En tillidsøkonomi 57

24 fjerne regler og kontrakter de steder, hvor de faktisk er effektive. Derfor er en kontradiagnose, der kortlægger grænsen for deres ydeevne, nødvendig som et godt grundlag for at undersøge, hvor der kan sættes ind med tillid i stedet for. Begge spørgsmål er generelle, fordi der ikke findes nogen entydig opskrift på det effektiviseringsmiks, der garanterer succes. Hvor, hvornår og hvordan der skal satses på tillid, er en lokal ledelsesbeslutning og et lokalt ledelsesarbejde, der knytter sig til ens egen organisation. Heldigvis! Som de ni fortællinger viser, så har lederne haft divergerende ambitioner og udøvet tillidsbaseret ledelse på helt forskellige måder. Og det har de, fordi der er himmelvid forskel på SKAT, som er en kontrolmyndighed, og ældreplejen i Hvidovre Kommune, der primært yder service og omsorg. Det er præcis fordi, effektiviseringsmikset ikke er en opskrift, at det kan lade sig gøre at skabe det og høste værdien af det.

25 Tillidsbaserede tilsyn En fortælling fra hvidovre Kommune Vi havde i lang tid haft sygefravær som indsatsområde. Vi havde holdt konferencer, spillet særlige spil og haft besøg af fraværskonsulenter, der kom ud og holdt temadage for alle medarbejdere. Men indsatsen var gået i stå, rykkede ikke, og vi havde for højt fravær både i vores ældresektor og vores børnesektor, fortæller Kit Claudi, tidligere social- og arbejdsmarkedsdirektør i Hvidovre Kommune. TillidsbASerede tilsyn 173

26 Fraværet og det tillidsbaserede nærvær Denne fortælling handler om, at tillid og kontrol ikke nødvendigvis er hinandens værste fjender, men kan optræde som venner. I Hvidovre Kommune har de udviklet dette venskab via deres tillidsbaserede tilsyn. Via de tillidsbaserede tilsyn har de ændret fraværdsindsatsen fra at behandle alle institutionerne på samme måde til i stedet for at koncentrere indsatsen dér, hvor der er behov for den. Kontrollen består i, at der er objektive parametre for at udvælge dem, som har brug for ekstra hjælp. Tilliden består i, at ledelsen må være nysgerrig og skabe et nærvær, hvis de vil forebygge fravær. Og det miks har vist sig at være effektivt, for sygefraværet i forvaltningens institutioner og administration er blevet reduceret væsentligt. Ledelse kom på dagsordnen Da Kit Claudi tiltrådte sin stilling i den daværende social- og sundhedsforvaltning i Hvidovre Kommune, mødte hun en forvaltning præget af silotænkning mellem de forskellige områder. Endvidere var kulturen i forvaltningen til en vis grad fuld af interne kampe om budgettet og om retten til at være i fred med sit område. De ugentlige afdelingsledermøder handlede derfor også om at undgå at blive syltet ind i hinandens problemer og udfordringer. Hver silo var sig selv nok eller prøvede på at være det. 174 Tillid på bundlinjen

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Tillidsbaseret ledelse Social, Sundhed og Arbejdsmarked i Hvidovre Kommune

Tillidsbaseret ledelse Social, Sundhed og Arbejdsmarked i Hvidovre Kommune Tillidsbaseret ledelse Social, Sundhed og Arbejdsmarked i Hvidovre Kommune v/ Kit Claudi Social- og Arbejdsmarkedsdirektør Hvidovre Kommune Tillidsbaseret ledelse Pressehåndtering Opstart af nyt plejehjem

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Noter fra FORUM debatmødet 18/09/12

Noter fra FORUM debatmødet 18/09/12 Noter fra FORUM debatmødet 18/09/12 Ole Ingstrup (Slide kan downloades separat som pdf fil) Det er en umådelig vanskeligt at forbedre tilliden generelt det kan ikke være et projekt. Det er svært at forholde

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Kære medarbejdere og ledere i regionerne

Kære medarbejdere og ledere i regionerne op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Mobning og social kapital

Mobning og social kapital Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016

LEDELSESGRUNDLAG. Sorø Kommune 2016 LEDELSESGRUNDLAG Sorø Kommune 2016 LEDELSE I SORØ KOMMUNE Ledelsesgrundlaget beskriver, hvordan ledelse udøves på en god måde i Sorø Kommune, og hvilke rammer ledelsen agerer indenfor. Ledelsesgrundlaget

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere!

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! TTEAM - Tema 35 43 13. februar 6. april 2016 2017 Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! Det ambulante område i Region

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Velfærdsforvaltningen

Velfærdsforvaltningen Velfærdsforvaltningen Vi skaber landets bedste velfærd Det gør vi, fordi vi har formuleret en vision, der bringer os derhen. Her kan du læse om visionen, de ledetråde, der fører frem mod den, og de grundlæggende

Læs mere

Den Attraktive Organisation Social kapital og ledelseskompetencer i ledergruppen

Den Attraktive Organisation Social kapital og ledelseskompetencer i ledergruppen 09:00-12:00 Den Attraktive Organisation Social kapital og ledelseskompetencer i ledergruppen Velkomst- siden sidst ved leder Historiefortællingen Refleksioner ved konsulent Respons spørgeskema fra måling

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv 3 temaer 1: Begrebsgymnastik 2: Social kapital i processen med trivselsundersøgelser

Læs mere

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN

LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN LED VIDERE! REFLEKSIONER OVER LEDELSE GOD LEDELSE ER EN VI-DISCIPLIN 12 REFLEKSIONER Egotrip eller fællesskab? Autoritet eller integritet? Feed forward! Led efter løsninger Kend din forretning Aktivér

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser

HR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal

Læs mere

Asset management Sådan kommer I godt i gang

Asset management Sådan kommer I godt i gang Asset management Sådan kommer I godt i gang Hvordan kommer I godt i gang? I denne artikel præsenterer vi fem vigtige overvejelser, som anlægstunge virksomheder står overfor, når de skal gå fra traditionel

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv 3 temaer 1: Begrebsgymnastik 2: Social kapital i processen med trivselsundersøgelser

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere