Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser"

Transkript

1 Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser OVERBLIKSRAPPORT Christian Winther Bech, Christian Dalsgaard, Hans-Peter Degn, Claus Gregersen og Helle Mathiasen Forskningsrapport 2011 Aarhus Universitet

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Empirisk materiale... 5 Teknologibrug en kategorisering... 5 Samarbejds- og delingsværktøjer... 5 Netmedierede kommunikationsfora... 8 Produktionsværktøjer Digitale undervisningsmaterialer Sammenfatning og perspektivering Bilag 1: Projektskolerne anvendte teknologier og tjenester

3 Forord Nærværende tredje rapport om forsknings-, udviklings- og netværksprojektet: Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser afslutter første projektrunde med projektstart primo 2010 og projektafslutning ultimo Forskningsgruppens midtvejsrapporter fra oktober 2010 og marts 2011 kan som skolernes rapporter findes på er/fokusomraader/it-anvendelse.aspx Denne afsluttende rapport for projektet falder i to dele. Denne første del er en overbliksrapport, mens anden del, selve hovedrapporten, udfolder indholdet af overbliksrapporten samt redegør for empirisk metodedesign. Deltagere i forskningsgruppen: Christian Winther Bech, fuldmægtig, ekstern lektor, Aarhus Universitet, Christian Dalsgaard, lektor, Aarhus Universitet, Hans-Peter Degn, studieadjunkt, Aarhus Universitet, Claus Gregersen, studielektor, Herning Gymnasium og Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet. Forskningsgruppen takker elever, kursister, lærere og ledere for et frugtbart samarbejde og en konstruktiv imødekommenhed. Helle Mathiasen, projektleder November

4 Indledning De gymnasiale uddannelser står i dag med store udfordringer. Præmisserne for undervisningen er under stadig forandring. Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser har som omdrejningspunkt koblingen mellem elevforudsætninger, lærernes didaktiske kompetencer og formelle kompetencemål. Projektet fokuserer på digitale ressourcer til understøttelse af læring og på samarbejdsunderstøttende ressourcer og dermed på et anvendelsesperspektiv i forhold til undervisning. Projektet er det første af to projekter med titlen Undervisningsorganisering, -former og -medier - på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser. Nærværende projekt er afviklet i perioden Sideløbende er det andet projekt startet og afvikles i perioden Begge projekter kan ses som et skridt videre i bestræbelserne på at udvikle de gymnasiale uddannelsers blik på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste betydning. Praksiserfaringer og forskning på det gymnasiale område har i de sidste godt ti år bidraget til en væsentlig viden inden for feltet. Nærværende projekt tager afsæt i disse forsknings- og udviklingsprojekters vidensproduktion og lader nytænkning af undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser være den særlige optik. Formålet med forsknings-, udviklings- og netværksprojektet er at bidrage til en kvalificering af den fortsatte didaktiske udvikling på de gymnasiale uddannelser, hvor nye udfordringer presser sig på for elever, lærere og ledere. Et væsentligt mål for projektet har været, at de involverede lærere i skoleprojekterne løbende får udvekslet erfaringer og materiale, blandt andet via deltagelse i projektseminarer/-workshops. Netværksaktiviteter har været prioriteret på seminarerne og konferencerne, hvor forskergruppen og skoleprojekternes involverede lærere har deltaget med oplæg og diskussioner i blandt andet workshops. Skolernes rapporter mm. har via et netmedieret forum været tilgængelige for projektskolernes lærere. Der har således været mulighed for vidensdeling og erfaringsudveksling projektskolerne imellem. Forskergruppens skolebesøg i efteråret 2010 har primært haft til formål at stille sig til rådighed i form af sparring-/netværksaktiviteter. I foråret 2011 har besøgsrunden har haft som primært formål at samle empiri. 4

5 Empirisk materiale De empiriske undersøgelser omfatter løbende observation og interview med elever og lærere på projektskolerne samt en spørgeskemaundersøgelse ved skoleårets afslutning. Yderligere indgår skolernes afrapportering samt elev- og lærerproducerede digitale produkter i det empiriske materiale. I Del 1, Overbliksrapport, er konkrete referencer til det empiriske materiale udeladt. Referencerne er inkluderet i Del 2, Hovedrapporten. Teknologibrug en kategorisering I skoleprojekterne er der blevet brugt en bred vifte af teknologier. Forskergruppen har valgt at kategorisere disse i fire kategorier: 1: Samarbejds- og delingsværktøjer 2: Netmedierede kommunikationsfora 3: Produktionsværktøjer 4: Digitale undervisningsmaterialer Med denne kategorisering vil den følgende opsummering af forsknings-, udviklings- og netværksprojektet blive beskrevet. Rapporten har fokus på it-værktøjer, der opfattes som undervisningsmedier. Samarbejds- og delingsværktøjer Projektskolerne har inddraget en række forskellige samarbejds- og delingsværktøjer, der eksempelvis indbefatter værktøjer som Google Docs, TypeWith.me, Dropbox, wiki, blogs og Skype (se Bilag 1 for beskrivelse af værktøjer). Samtidig har værktøjer som Elluminate og Facebook også været taget i brug til støtte af elevernes samarbejde. Værktøjerne giver blandt andet mulighed for at dele dokumenter og arbejde samtidigt i samme dokument eller præsentation. I Bilag 1 findes en udfoldet beskrivelse af de i skoleprojekterne anvendte webbaserede værktøjer. Projektskolerne har primært anvendt samarbejds- og delingsværktøjerne til deling, processkrivning og synkront samarbejde. Nye former for gruppearbejde Brugen af samarbejdsværktøjer har bidraget med kvalitativt nye former for gruppearbejde. Eleverne har i høj grad taget teknologien i brug til at kommunikere og samarbejde. Værktøjerne er både anvendt til samarbejde over afstand og til samarbejde, hvor eleverne sidder samlet i grupper og arbejder med hver sin pc på det samme dokument. Eleverne har anvendt TypeWith.me, Prezi, Google Docs, og de har brugt chat og Skype i deres gruppearbejde (se Bilag 1 for beskrivelse af værktøjer). Brugen af samarbejdsværktøjerne har ændret elevernes gruppearbejde, hvor de tidligere typisk har siddet samlet foran én pc, hvor én af eleverne sad 5

6 bag tastaturet. Som en lærer pointerer, medvirker teknologierne til at sætte gang i gruppearbejdet, som ellers tidligere har været en arbejdsform, hvor en stor del af eleverne har været passive. Blandt både lærere og elever i de skoleprojekter, der har haft fokus på samarbejde, er der bred enighed om, at teknologien især har et potentiale som samarbejdsværktøjer, og at de i høj grad kan være medvirkende til at understøtte gruppearbejde og projektorienteret arbejde. Selvom brugen af samarbejdsværktøjer i mange tilfælde har medført et tættere samarbejde i grupperne, da eleverne kan redigere synkront, er det ikke ensbetydende med, at arbejdsdeling hører fortiden til. Der er stor forskel på, hvor tæt eleverne har samarbejdet i gruppearbejdet, når de eksempelvis har anvendt TypeWith.me, hvor de skriver synkront på samme dokument. Nogle grupper vælger at skrive hver for sig i et Word-dokument, før de kopierer det ind i det fælles TypeWith.me-dokument, mens andre grupper læser alt, hvad de andre i gruppen har skrevet og skriver fortløbende i fællesdokumentet. Det er dog elevernes generelle erfaring, at de får et bedre indblik i gruppemedlemmernes arbejde, og at brugen af samarbejdsværktøjerne medvirker til at give dem inspiration fra hinanden. Der er i projektskolernes klasser stor forskel på elevernes opfattelse af gruppearbejde. Mens gruppearbejde er en central og accepteret del på nogle skoler, er der en større modstand blandt eleverne på andre skoler. Denne problemstilling kan for så vidt fremdrages uden inddragelse af teknologi, men den bliver vigtig for eleverne, når de med teknologien som bagage bliver sendt af sted og forventes at samarbejde vha. den samarbejdsunderstøttende teknologi. Synlighed mellem eleverne og lærerne Erfaringer fra skolerne viser, at samarbejds- og delingsværktøjerne kan skabe transparens i form af nye former for synlighed elever imellem og mellem elever og lærere. For det første giver det sig til udtryk ved, at elevernes aktiviteter og produkter gøres tilgængelige for hele klassen. Eksempelvis anvendte en klasse en wiki til at præsentere elevernes besvarelser, således at de blev synlige for alle. Det viste sig, at eleverne anvendte wikien til at læse hinandens besvarelser, og flere elever fortalte, at de i et senere forløb med en ny case var gået tilbage for at se, hvordan andre havde grebet det an tidligere. For det andet gør samarbejdsværktøjerne elevernes processuelle arbejde mere transparent. Teknologien har muliggjort et indblik i elevernes proces, hvor læreren kan følge elevernes gruppearbejde, mens det finder sted. Læreren kan løbende følge med i, hvor langt de forskellige grupper er nået, og læreren kan løbende give input og feedback til samtlige grupper, selvom de er placeret forskellige steder på skolen eller derhjemme. Det kvantitative, empiriske materiale peger på, at lærerne vurderer, at teknologien har et stort potentiale til at understøtte feedback og vejledning. Flere lærere pointerer, at samarbejdsværktøjerne har et stort potentiale som procesværktøj, der muliggør nye former for feedback, som ikke er mulige uden brug af teknologi. I modsætning til røde streger i stilen er det lærernes erfaringer, at den processuelle feedback, eleverne får, mens de skriver, virker. En aflevering markerer et stop i processen, mens synkrone samarbejdsværktøjer såsom fx Elluminate fungerer i processen. Disse erfaringer inviterer til 6

7 gentænkning af fx elev- og undervisningstid, og hvordan man skal forstå en aflevering, når både lærere og elever deltager i arbejdsprocessen. Ændrede elevroller Den elevaktiverende undervisningsform, som samarbejdet medfører, stiller store krav til elevernes forudsætninger og kompetencer, og nogle elever trives bedre med mere lærerstyret undervisning. Især fremhæves det, at selvdisciplin, abstraktionsniveau og arbejdsindstilling hos eleverne er en væsentlig forudsætning. Men hvis det lykkes, kan de ændrede undervisningsformer kombineret med brugen af samarbejdsværktøjer bidrage positivt til elevernes deltagelse, engagement, ansvar og motivation. Den kvantitative empiri peger ligeledes på, at lærerne vurderer, at teknologien potentielt kan have en gunstig effekt på aktivering af eleverne. En positiv konsekvens, som flere lærere og fag har erfaret, er, at eleverne i højere grad deler og ser mere af hinandens arbejde. Dette har givet et nyt aspekt til undervisningen og kulturen i klassen. Den udprægede grad af transparens medfører imidlertid også, at det er vanskeligere for eleverne at skjule sig. Det er ikke alle elever, der trives godt med den øgede transparens, og der er en risiko for, at de i højere grad bliver udstillet. Yderligere kan man fremhæve, at plagiering bliver vanskeliggjort, da læreren kan følge med i processen og ikke kun ser det endelige produkt. Det bliver også vanskeligere at snyde ved at kopiere fra andre elevers besvarelser, eftersom alt bliver synligt. Eksempelvis kan dansklæreren og matematiklæreren følge med i henholdsvis elevens formuleringer og opgaveløsning, mens det sker. Endelig har lærere og elever erfaret, at eleverne gør mere ud af produkterne, når de skal deles med deres klassekammerater, og ikke mindst når de ligger offentligt på internettet. Ændrede lærerroller Flere lærere har erfaret, at et øget fokus på elevernes samarbejde har medført, at flere aktiviteter lægges ud til eleverne - og dermed også mere ansvar. Denne ændring har medført, at lærerrollen i disse forløb har ændret sig markant fra faglig formidler ved tavlen til en højere grad af koordinator og vejleder. Blandt andet sporer en lærer en tendens i retning af mindre forberedelse og mere sideløbende og processuelt arbejde. Lærerne fremhæver, at denne undervisningsform ud over ændrede roller også medfører et kontroltab for lærerne. Selvom kontroltabet er en udfordring for lærerrollen, betragtes det ikke nødvendigvis som et negativt aspekt, men som en nødvendighed og en betingelse ved denne undervisningsform. Dog er en af erfaringerne, at det kan være vanskeligt at opdage de elever, der laver for lidt. Samarbejdsværktøjerne tjener imidlertid netop den funktion, at de kan medvirke til at afhjælpe dette, eftersom værktøjerne bidrager med indsigt i elevernes processuelle arbejde, og dermed bliver det muligt for læreren at følge med i elevernes arbejde og opdage eventuelle problemer i processen. Udfordringen for læreren ligger blandt andet i det at skulle overskue det store omfang af elevaktiviteter og -produktion i processen. 7

8 Netmedierede kommunikationsfora Netmedieret kommunikation har været en del af undervisningsorganiseringen for flere af skoleprojekterne. Denne form for kommunikation er blevet medieret via blandt andet synkrone mødeværktøjer, blogs, Facebook og såkaldte Learning Management Systems (LMS), som fx Fronter, Blackboard og FirstClass. Refleksioner over og valg af undervisningsorganisering, undervisningsformer, elev- og kursist-forudsætninger, roller og funktioner samt undervisningsindhold udgør en væsentlig del af de udfordringer, som lærerne skal håndtere, når konsekvent brug af netmedierede fora er i spil. Genstandsfeltets kompleksitet gør, at der er mange parametre, som hver især og tilsammen byder på såvel muligheder, begrænsninger og faldgruber. En uddybning af såvel det didaktiske perspektiv som dette kapitels tema findes i Del 2, Hovedrapportens indledning, samt kapitel 1 og 2. I skoleprojekterne har man organiseret undervisningen med inddragelse af forskellige grader af og former for netmedieret undervisning - af skolerne ofte kaldet virtuel undervisning. Fra netmedieret lektiecafé og processkrivning over en ugentlig skemalagt virtuel dag til halvdelen af undervisningen som virtuel. Organiseringen af undervisningen har således været forskellig, men netmedieret kommunikation har været en central del af flere skoleprojekter. Netmedierede fora og læringsunderstøttende potentiale Brugen af netmedierede kommunikationsfora har ifølge elever og lærere et læringsunderstøttende potentiale. I et projekt, hvor det synkrone værktøj blev brugt som led i elevtiden til løbende at vejlede en elev eller en elevgruppe, oplevede de elever, der brugte muligheden, at de havde en mere intens arbejdsproces og værdsatte den nærhed, som det specifikke netforum var ramme om. Det synkrone mødeværktøj rammesatte således på samme tid en distance og nærhed, hvor eleverne så begge disse som styrker. Eleverne pointerer, at de var yderst koncentrerede og fokuserede, mens de deltog i den netmedierede kommunikation med en lærer, og i flere tilfælde var det også tilfældet, når eleverne kommunikerede med hinanden via netfora. Den løbende feedback har ifølge elever og lærere været en væsentlig grund til, at de har kunnet se nytteværdien af at deltage i forskellige skriveprocesser, omtalt som procesvejledning og processkrivning. Når undervisningen har været organiseret som netmedieret og administrativt rammesat af et LMS-system, fandt mange af eleverne, at denne form var effektiv, men også særdeles krævende, da de selv blandt andet skulle tilegne sig det faglige stof via netfora, netmedierede opgaver og mere traditionelle ressourcer som bogen til faget. Lærere og elever er enige om, at netmedieret undervisning byder på store udfordringer, hvis intentionen er, at alle elever uanset tilgange til undervisning og uddannelse skal have de bedste muligheder for at lære sig det, der kræves. Den mærkbare spredning, som elever og lærere oplever mht. elevers faglige niveau og tilgang til det at gå på en gymnasial uddannelse, giver nogle elever og lærere større udfordringer end andre. Eksempelvis fandt nogle elever det nyttigt, at den del af undervisningen, der var netmedieret, krævede obligatorisk deltagelse med forskellige typer af kontrolforanstaltninger, mens andre elever ønskede og magtede at agere i 8

9 den rammesatte kontekst og drage nytte af muligheden for selv at vælge netmedieret deltagelse til og fra. I projektet med tidsmæssig fleksibilitet for deltagelse i undervisning organiseret i forholdet 50% tilstedeværelsesbaseret undervisning og 50% netmedieret undervisning var netop denne fleksibilitet en væsentlig parameter for de deltagendes (kursisters) valg af denne organisering. Når det drejer sig om elever, der har deltaget i tidsfastsatte perioder til processkrivning og procesvejledning, bl.a under begrebet lektiehjælp, har der været tale om en geografisk fleksibilitet, idet der var afsat faste tidspunkter et par aftener om ugen. Denne aktivitet har flere elever på tværs af netværksskolerne benyttet sig af og har pointeret, at de følte en barriere mht. det at skulle kommunikere med lærere i et sådant forum, men også at når de havde overvundet denne, var det en stor hjælp for dem. Lærerne har erfaret, at de via processkrivningen har fået indblik i elevernes måde at forstå og gå til opgaverne, som de ikke har haft mulighed for at få uden de netmedierede fora. Forskellige præferencer og udfordringer Nogle elever foretrækker tavleundervisning og en minimering af netmedieret undervisning, mens andre foretrækker en skemalagt hjemmedag. Der er enighed om, at en dag om ugen er rigeligt. Flere elever anser en hel hjemmedag som voldsom og oplever, at de hen på dagen ikke får nok ud af denne organiseringsform. Samtidig ser flere elever og lærere, at nogle netmedierede aktiviteter udmønter sig i øget elevaktivitet, idet rammerne er fastsat således, at alle forventes at producere indlæg, tekster mm. i det netmedierede forum. Netmedieret undervisning ses af lærere og elever som en undervisningsorganisering, der primært understøtter de fagligt velfunderede, de selvstændige og de dedikerede samt de elever, der er interesserede i de konkrete faglige temaer. Når det drejer sig om projektet organiseret i forholdet 50% tilstedeværelsesbaseret undervisning og 50% netmedieret undervisning, peges der endvidere på to vigtige parametre for succesfuld deltagelse blandt kursisterne i undervisningen, nemlig 1) modenhed og 2) at det sociale bliver tilgodeset via fx erhvervsarbejde og egen familie. Konteksten er her VUC-institutioner og elever i denne sammenhæng benævnes som kursister. Disse er ofte ældre end elever på stx, htx og hhx. Eleverne har markante holdninger til gruppesammensætning og deltageraktivitet. De fleste elever ønsker selv at vælge gruppesammensætning, og de anbefaler, at gruppesammensætningen tager udgangspunkt i at lave så lille variation mht. faglige kompetencer som muligt kombineret med en enighed om forventninger til arbejdsindsats i den enkelte gruppe. Som væsentlige argumenter bruges tid, set som knap ressource, og betydningen af semester/årskarakterer. Når det drejer sig om hf-kurser, handler argumenterne for flere kursister om at minimere gruppearbejde, fordi det er en mindre fleksibel og mere tidskrævende arbejdsform. Netmedieret undervisning og præmisser For lærerne kan virtuel undervisning fremstå som begrænsende i forhold til en traditionel, tilstedeværelsesbaseret klasseundervisning, idet lærerne kan føle et vist kontroltab i den forstand, at de ikke oplever at have den samme fornemmelse af elevernes deltagelse i 9

10 undervisningen, når undervisningen ikke afvikles i traditionelle kontekster som klasseværelset. Samtidig pointeres, at den skriftlige dimension i netmedieret undervisning resulterer i en synliggørelse, fastholdelse og dermed en vis transparens, som også kan aktualisere et kontrolaspekt. Nogle lærere ser sig selv som stækkede, når de underviser via netmedierede fora. De erkender, at de er udfordrede, betragtet både i et kommunikativt og et didaktisk perspektiv. Visse fag, hvor forsøg/opstillinger er en del af undervisningen, lider specielt, når undervisningen organiseres som halvt tilstedeværelsesbaseret og halvt netmedieret. Netmedieret undervisning inviterer i væsentlig grad til diskussion og gentænkning af fag, indhold, undervisningsformer, læringsressourcer, elev- og lærerfunktioner, elev- og lærertid samt evaluering (formativ og summativ). Yderligere kan behovet for bestemmelse, eksplicitering og prioritering af udviklingen af sociale kompetencer, herunder personlige kompetencer, nævnes som vigtige for den fortsatte udvikling af netmedieret kommunikation. Produktionsværktøjer Fra forbruger til kommunikativ deltager og producent Hovedparten af skoleprojekterne har som et centralt element, at de i undervisningen bruger web 2.0-værktøjer til produktion af digitale medier, hvor eleverne selv fremstiller medieprodukterne som led i undervisningen. Det ofte anvendte begreb web 2.0 dækker blandt andet over en brug af internetteknologier, hvor brugerne selv fremstiller og publicerer via nettet i modsætning til såkaldt web 1.0, hvor brugerne er forbrugere af andres digitale medier. Eksempler på web 2.0- værktøjer er hjemmesider (fx præsentationer (fx plakater (fx videoer, podcasts, tegneserier (eks. eller animationer (fx (se Bilag 1 for beskrivelse af værktøjer). Det ligger ikke immanent i det enkelte medium, hvordan det kan eller skal bruges i undervisningsmæssige sammenhænge med hensyn til undervisningsformer (lærerformidlet, projekt- eller emnearbejde) og undervisningsorganisering (fx individuelt, gruppe, klasse). De enkelte skoleprojekter og de involverede projektlærere har både valgt, hvilke medier og i hvilke undervisningsselektioner medierne skulle anvendes. I hovedrapporten udfoldes elever og læreres vurdering af de anvendte mediers potentialer i forskellige undervisningskontekster. Eksempler på inddragelse af medieproduktion i undervisningen Afsnittet vil præsentere eksempler på produktionsværktøjer, der er blevet brugt i forskellige undervisningsforløb. Følgeforskningsgruppen har via skolebesøgene og projektskolernes afsluttende rapporter indsamlet mange undervisningsforløb, hvor medieproduktion har været i fokus. I hovedrapporten vil afsnittets tema blive udfoldet. De følgende nedslag i skoleprojekternes aktiviteter er medtaget i denne overbliksrapport med intentionen om at give nogle billeder af de muligheder, der i den konkrete undervisningskontekst har været aktualiseret. 10

11 Hjemmesideproduktion som elevaktivering og motivation Kursisterne i en 1. hf præsenterede på klassen egenproducerede hjemmesider om emnet Regnskovens liv. Kursisterne havde produceret hjemmesiderne i grupper og uden hjælp fra læreren, der blot havde givet dem en række overskrifter for områder, som hjemmesiderne skulle behandle. De fleste kursister havde brugt disse overskrifter til at lave menupunkter på hjemmesiden. Nogle af grupperne havde af eget initiativ brugt deres mobiltelefoner til at optage videoklip, som de havde lagt på YouTube og dernæst indlejret i hjemmesiden. Eksempelvis havde kursisterne optaget sig selv gennemgå fotosyntesen ved tavlen. Graden af faglighed og seriøsitet vekslede, men ifølge lærerne havde alle hjemmesiderne et fagligt indhold. Lærerne betragtede dette forløb som en ubetinget succeshistorie, eftersom det var lykkedes at aktivere nogle kursister, som normalt var meget passive. Selvom ikke alle kursister nødvendigvis havde opnået et højt fagligt niveau, var det lykkedes at engagere kursisterne i et fagligt emne. Ifølge kursisterne havde det at arbejde med hjemmesider og være tvunget til at producere noget fagligt været motiverende. Medier, projektarbejde og mundtlighed Eleverne i en 3.g stx skulle lave en aflevering med inddragelse af multimedier på baggrund af en studietur til London. Eleverne fortæller, hvordan det gav dem mulighed for at slå sig løs, og være kreative, da opgaven var særdeles åben ifølge eleverne. Én elev lavede fx en scrap-bog, mens en anden lavede en PowerPoint med billeder. En gruppe brugte mobiltelefonen til løbende at indtale stemmeklip i London som en slags noteapparat i stedet for at skrive ned på papir, hvad de så og oplevede. Eleverne indtalte på engelsk og indarbejde efterfølgende klippene i et dokument. Eleverne tog således på forskellig vis billeder, lyd og video i brug til at indfange, kommentere og formidle, hvad de oplevede på studieturen. Elever og lærere gav efterfølgende udtryk for, at det selvstændige arbejde, som teknologien medvirkede til at styrke, var en relevant og nyttig kompetence, de kunne trække på i kommende forløb. Erfaringerne fra skoleprojekterne viser, at fremmedsprog har fået nye muligheder for at træne og udvikle mundtligheden. Flere elever kommer på banen, når de fx skal lave skuespil i mindre grupper eller kan gemme sig bag en sokkedukke. Elevernes mobiltelefoner kan være et godt og simpelt redskab til optagelse af lyd/billeder. Afleveringer som lydfiler synes ifølge elever og lærere at styrke den mundtlige dimension i sprogfag. Podcast et brugbart afleverings-, formidlings- og præsentationsmedie Skoleprojekterne har anvendt en bred vifte af it-baserede teknologier i undervisningsmæssige sammenhænge. I denne del af rapporten vil brugen af podcast blive trukket frem, idet en del af skoleprojekterne har inddraget netop dette medie. Podcast er i denne sammenhæng en lyd- eller videoproduktion som kan afspilles på en computer eller en mobiltelefon. Den enkelte elev eller lærer kan downloade en podcast, som efterfølgende kan afspilles, når det ønskes. I projekterne har elever eller lærere brugt podcast til produktion af et fagligt indhold, som fx en aflevering, præsentation af gruppearbejde og lærerformidling af fagligt stof. 11

12 Det kvantitative materiale, hvor elever og lærere blandt andet er blevet bedt om at vurdere de forskellige medietypers potentielle anvendelighed i henholdsvis individuelt arbejde, gruppearbejde og holdundervisning, fortæller, at en stor del af projekterne har inddraget brug af podcasts. Et flertal af elever og lærere vurderer, at mediet har en brugbarhed og relevans i undervisningen. I hovedrapporten udfoldes brugen af produktionsværktøjer. Digitale undervisningsmaterialer Digitale undervisningsmaterialer er ressourcer, der tilgås på elevernes og lærernes egne digitale enheder, i skyen eller på nettet. De digitale enheder er typisk computere, men smartphones, tablets som fx ipad og interaktive tavler spiller en stadig stigende rolle, ligesom undervisningsmaterialerne i stigende grad hentes på nettet eller distribueres fra fx et forlag via nettet. Pointen med digitale undervisningsmaterialer er, at de skal kunne benyttes uafhængigt af brugerens kontekst eller den enhed, der er for hånden. Skoleprojekterne har arbejdet med et bredt spektrum af materialer. Fra kommercielle produkter som e- og i-bøger, hhv. digitaliserede bøger og bøger med interaktive elementer, til lokalt fremstillede materialer til interaktive tavler og hjemmesider og fra lærerens kuratering af materiale på nettet til elevernes egen, frie brug af internettet som ressource. Adgangen er central i elevernes brug af digitale undervisningsmaterialer, herunder hvordan den administreres. Det er kendetegnende, at lærerne stiller materialer til rådighed i form af materialer til interaktive tavler, links og indkøbte produkter (såsom e- og i-bøger). Elevstyrede aktiviteter handler ofte om informationssøgning og opslag fx i Wikipedia. Ellers er eleverne primært forbrugere af det lærerkuraterede materiale. Smartphones Elever, der deltager i skoleprojekter, hvor smartphones indgår, giver udtryk for, at det fungerer godt, at de uafhængigt af tid og sted kan bruge smartphones til at søge på nettet, slå ord op i ordbøger, tage billeder, finde egne dokumenter, etc. Eleverne oplever fx, at deres smartphone har erstattet deres traditionelle, fysiske ordbøger. Eleverne giver dog samtidig udtryk for, at smartphones i flere tilfælde kun blev brugt for teknologiens egen skyld. Der er også enkelte eksempler på, at eleverne har anvendt smartphones på måder, som ikke har været intenderet af lærerne. Eksempelvis har eleverne brugt telefonerne til at tage billeder af tavler og lægge dem i online noteværktøjet Evernote. Smartphones har fungeret som digitale schweizerknive, der giver adgang til et stort udvalg af værktøjer, som man altid kan have med sig. Den generelle erfaring hos både lærerne og eleverne har dog været, at skærmen er for lille til at læse længere tekster. Generelt har flere skoler erfaret, at smartphones ikke erstatter bærbare computere, men giver andre muligheder, som computeren ikke rummer: fx portabilitet og foto- og videofunktionalitet. 12

13 Centralt distribuerede læringsressourcer Eleverne i en såkaldt papirløs 1.g fortæller ligeledes, at det er blevet meget nemmere at finde frem til tingene i alle fag. Eleverne oplever, at de i de naturvidenskabelige fag har mange programmer, de kan vælge mellem, og at disse understøtter arbejdet i fagene, samt at der i sprogfagene primært er tale om at notere og skrive i egne og fælles dokumenter. Papirløsheden er god for eleverne i nogle fag, men ikke i andre, hvor større tekster er i spil og skal overskues. Eleverne tyr i sådanne situationer ofte til print af teksterne. Det forekommer flere elever at være svært at overskue større tekster på skærmen, og flere elever mener, at det er mere anstrengende at læse lange tekster på skærm end på papir. Fordele og ulemper ved e- og i- bøger samt papirløsheden som sådan diskuteres løbende blandt lærerne. Blandt fordelene er de interaktive muligheder og samarbejdsaktiviteter, mens der blandt ulemperne nævnes de manglende muligheder for taktile udfoldelser. E- og i-bøger har været en udbredt vej mod digitale undervisningsmaterialer. Med dem kan lærerne stille en ressource til rådighed, der har samme værkkarakter og autoritet som traditionelle lærebøger. I forlængelse af anvendelsen af digitale undervisningsmaterialer har der vist sig gode muligheder for læsevejlederes introduktion af læsestøttende programmer til elever med særlige behov. Søgninger i bøgerne og dokumenter i skyen er blevet lettere ifølge elever. Da forsknings-, udviklings- og netværksprojektet kun har haft en varighed af godt et år, har der ikke været mulighed for at inddrage alle former for læringsressourcer. Fx vil der i løbet af 2.g og 3. g, ifølge lærerne, skulle læses længere tekststykker i elektronisk form. Læreres og elevers materialer Interaktive tavler er et eksempel på en teknologi, der benyttes til samling af forskellige materialer i større ressourcesamlinger. I nogle af skoleprojekterne har tavlerne været brugt mere konsekvent gennem en længere periode, hvilket har kunnet lade sig gøre fordi undervisningen udelukkende foregik i lokalerne med interaktive tavler. Fx blev tavlepræsentationer brugt som dokumentationsredskab i den forstand, at læreren forberedte tavlepræsentationer og efterfølgende lagde tavlepræsentationen inklusive de noter, læreren og eleverne udarbejdede på tavlen i løbet af lektionen, i Lectio. Ifølge eleverne er det af stor værdi at have deres fælles noter samlet og tilgængelige evt. suppleret med egne noter. Eleverne begrunder det primært med, at det er en effektiv ressource, når der skal forberedes til eksamen. Eleverne tager færre noter selv og ser det som en fordel, at de ikke behøver at notere og i stedet kan koncentrere sig om, hvad der bliver sagt og skrevet. Den samstemmende konklusion fra lærere og elever, der har deltaget i skoleprojekter, hvor interaktive tavler har været i fokus, er, at undervisning med disse kræver, at lærerne har didaktiske kompetencer, der kan imødegå de udfordringer, der ligger i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, hvor de interaktive tavler bruges som et væsentligt omdrejningspunkt for kommunikationen. Som med andre undervisningsmaterialer og -forløb kan tavle-præsentationerne deles og udvikles med kolleger, og på sigt kan en tavle-bank være en ressource for såvel lærere som elever. At materialeproduktionen til de interaktive tavler pt. 13

14 primært er placeret hos lærerne kan fremme lærerstyret undervisning og dermed gøre det vanskeligere at fremme elevaktivitet. Dette ses blandt andet ved, at eleverne ikke finder det problematisk, at de ikke har egne noter. Eleverne har forskellige tilgange til notetagning, men flere elever bruger ikke tavlesoftwaren til supplerende notetagning. I stedet bruger de traditionelle notatprogrammer som fx OneNote. Disse elever ræsonnerer, at tavlesoftwaren er designet til berøringsfølsomme skærme, og at interaktionen med tavlesoftwaren på en traditionel computer er for omstændelig og upraktisk. De digitale pendanter til købte lærebogsmaterialer spiller en stor rolle pga. deres mulighed fx for at inkorporere digitale kilder som video og interaktive figurer. Digitale lærebøger har også den fordel, at de kan opdateres, så bogen ikke mister sin relevans og aktualitet. Omvendt er licenserne en udgiftsmæssig bekymring, der kan være en hindring for, at de digitale lærebøger bliver brugt bredt og som et generelt tilbud. Imidlertid er der også en tendens til, at lærere vælger at udarbejde egne materialer og ressourcesamlinger såsom hjemmesider og materialer til interaktive tavler i forlængelse af deres forberedelse. Det giver lærerne ejerskab ift. ressourcerne og nye muligheder for at målrette tematisk og niveaumæssigt i forhold til eleverne, uden at der skal investeres i materialer, der dækker hele forløb. Samtidig pointerer lærerne, at egenproduktion er ressourcekrævende, da det både kræver tid at sætte sig ind i produktionsværktøjerne samt at udarbejde materialer. Sammenfatning og perspektivering De involverede skoleprojekter byder på en vifte af forskellige valg, hvad angår organisering af undervisning, undervisningsformer, læringsressourcer samt kommunikationsfora, såvel de tilstedeværelsesbaserede som de netmedierede (se figur 1, side 20). Skolerne bidrager til viden om roller og funktioner, der aktualiseres i forbindelse med konkrete undervisningsorganiseringer og -former. Yderligere bidrager skoleprojekterne til at kvalificere diskussioner om, hvilke potentialer, begrænsninger og faldgruber brugen af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora kan have ift. at understøtte undervisningskommunikation og elevernes videnskonstruktion. Ifølge det empiriske materiale tyder det på, at brugen af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora kan understøtte undervisningen på en række centrale områder som eksempelvis elevers teknologiske kompetenceudvikling samarbejde eleverne imellem og mellem elever og lærere individuelt arbejde forskellige former for gruppearbejde klasse-/holdundervisning elevinvolvering og -aktivering udvikling af faglige kvalifikationer og faglige kompetencer udvikling af sociale, herunder personlige, kvalifikationer og kompetencer 14

15 Da projekternes varighed kun har været et år, er det naturligvis begrænset, hvad der har kunnet afdækkes af detaljer på disse komplekse og omfattende områder. Der lægges op til større, opfølgende undersøgelser, hvor 2. runde af projektet kan bidrage, men langt fra færdiggøre en afdækning af områderne. Skoleprojekterne er begrænset i antal, og de dækker kun et mindre antal lærere på de enkelte skoler. Følgelig er der tale om kontekstbundne, konkrete erfaringer i relation til de valgte skoleprojekter til 1. runde af forsknings-, udviklings- og netværksprojektet, jf. hovedrapporten. Eleverne i gymnasieuddannelserne kan ikke beskrives som digital natives, trods en ofte intens brug af specifikke tjenester som Facebook, chat mm. Skoleprojekterne viser, at brugen af digitale medier og netmedierede kommunikationsfora kan understøtte læreres teknologiske og didaktiske kompetenceudvikling gentænkning af: - elev-/lærerroller og -funktioner - organisering af undervisning - undervisningsformer som variationsmiddel - undervisningsmedier som mere end bogen til faget - elevaktivitet - elevtid, lærerforberedelsestid og uddannelsestid Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet har givet anledning til refleksioner, hvad angår begreberne skriftlighed, faglighed og sproglighed. Disse begreber er under forandring, når blandt andet arbejdsformer og elev- og læreraktiviteter rammesættes i nye fora og under nye forventningshorisonter. Traditionelle prøveformer sættes følgelig under pres, og i den sammenhæng inviterer projektet i sin helhed til konstruktiv nytænkning af prøveformer. Empirien viser, at mundtlige og skriftlige prøveformer synes at kunne konvergere i lyset af en konsekvent brug af digitale medier og netmedierede fora. Der er dog stadig brug for flere empirisk funderede resultater, hvad angår digitale medier og digitale kommunikationsforas potentialer, begrænsninger, faldgruber og institutionelle som individuelle barrierer. 15

16 Bilag 1 Bilag 1: Projektskolerne anvendte teknologier og tjenester Blackboard Se LMS. Blogs/weblogs fx Hjemmeside formet som en logbog, hvor det nyeste indlæg står først. Oftest med mulighed for indlejring af andre medier. Dropbox Fildelingstjeneste, der synkroniserer nyt indhold automatisk mellem brugere og computere. Facebook Socialt netværk. Primært til kontakt og deling af indhold mellem venner, men i stigende grad også brugt som kommunikations- og markedsføringskanal. E-bøger Digitaliserede bøger, der kan læses på dedikerede e-bogslæsere som fx Amazon Kindle eller på computer, smartphone eller tablet. Elluminate Synkront mødeværktøj, der inkluderer chat, video, samtale og programdeling, hvor brugerne kan overtage hinandens skærme og dermed arbejde i hinandens dokumenter. Specielt velegnet til processkrivning. 16

17 Bilag 1 Firstclass Konferencesystem, der bla. rummer debatfora, mail, chat og fildeling. Til tider benyttet som LMS Fronter Se LMS. Google Docs https://docs.google.com/ Online kontorsuite, der fungerer som regneark, præsentationsværktøj og tekstbehandlingsværktøj. Flere brugere kan arbejde synkront i delte dokumenter og løbende se hinandens rettelser og kommentarer. Glogster Online værktøj til fremstilling af digitale plakater. Groups Hjemmeside hvor skoler eller klasser kan lave deres eget sociale netværk med fora, chat, deling af materialer etc. I-bøger Digitale bøger med interaktive muligheder. Interaktive tavler Tavler med berøringsfølsomme skærme. Projektskolerne har brugt flere forskellige mærker, modeller og software, men generelt bliver tavlerne brugt til produktion af digitale undervisningsmaterialer. 17

18 Bilag 1 Lectio Studieadministrationssystem. Bliver også i nogen grad anvendt som LMS. LMS (Learning Management System) Også benævnt e-læringssystem. Serverbaseret løsning på skoleniveau, der kan rumme chat, fora, fildeling, lektier og diverse administrative værktøjer. Moodle Se LMS Ning Hjemmeside hvor skoler eller klasser kan lave deres eget sociale netværk med fora, chat, deling af materialer etc. Podcast I projekternes sammenhæng er podcast en lyd- eller videoproduktion som kan afspilles på en computer eller en mobiltelefon. Den enkelte elev eller lærer kan downloade en podcast, som efterfølgende kan afspilles, når det ønskes. Prezi Online præsentationsværktøj. Screencast Video, hvor brugeren har optaget sit skærmbillede. Ofte kombineret med voice-over-indtaling. Screncast-o-matic Online værktøj til produktion af screencasts, 18

19 Bilag 1 Skype Videotelefonitjeneste Tablet Mindre computer med berøringsfølsom skærm, fx ipad. TodaysMeet Gruppechat Toondoo Værktøj til fremstiiling af tegneserier Twitter Mikrobloggingtjeneste, hvor brugerne skriver korte statusopdateringer. TypeWith.me Onlinetjeneste til synkron tekstbehandling. Kan bruges til processkrivning, samarbejde og synkrone rettelser. Vodcast Forkortelse for videopodcast. Wiki Hjemmeside, hvor brugerne kan dele og samarbejde om tekster. Mest kendte eksempel er Wikipedia.org, men teknologien er også benyttet til andet end leksikale opslag. 19

20 Bilag 1 Wix Onlinetjeneste til produktion af hjemmesider. Kræver ikke kendskab til webdesign eller programmering. Xtranormal Online tjeneste til produktion af animationer. Youtube Online videodelingstjeneste med mulighed for basal videoredigering. 20

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Helle Mathiasen (red.) Forskningsrapport 2011 Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Forord... 8 Del 1:

Læs mere

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014

CUDiM Aarhus Universitet 31-01-2014 Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt http://tdm.au.dk/forskning/forskningsprojekter/undervisningsorganisering-former-og-medier-paa-langs-og-tvaers-af-fag-og-gymnasiale-uddannelser/publikationer/

Læs mere

HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3.

HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3. HOVEDRAPPORT 2013 UNDERVISNINGSORGANISERING, -FORMER OG -MEDIER PÅ LANGS OG TVÆRS AF FAG OG GYMNASIALE UDDANNELSER 3. runde, 2012-2013 AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet

Gymnasiedage.dk. Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Gymnasiedage.dk 29. September 2009 Digitale medier og netmedierede fora - en udfordring for uddannelsessystemet Forskningscenter for it og læring, Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet

Læs mere

Fra vidensdeling til produsage

Fra vidensdeling til produsage De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse

Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse Digitale redskaber i undervisningen på gymnasiale uddannelser og i almen voksenuddannelse 19. december 2014 Rapport Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Tilgang til analysen 2 1.2. Læsevejledning

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18

Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

Når hele organisationen skal være med.

Når hele organisationen skal være med. Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget

Læs mere

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8.

IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. IT-projektet i et ledelsesperspektiv 1. baggrund 2. strategiprojekt 3. indhold 4. organisering 5. Økonomi 6. Resultater 7. Erfaringer 8. Efter BIT Baggrund Ændret fokus Forskernes erfaringer fra FAG De

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Evaluering af BIT foråret 2014

Evaluering af BIT foråret 2014 Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING PÅ IT-OMRÅDET 2013-14. Overordnede principper for kompetenceudviklingsplanen:

LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING PÅ IT-OMRÅDET 2013-14. Overordnede principper for kompetenceudviklingsplanen: LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING PÅ IT-OMRÅDET 2013-14 Overordnede principper for kompetenceudviklingsplanen: Generelt set skal planen forstås som en dynamisk størrelse, som løbende må justeres. Planen skal

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Formålet har været at benytte gratis programmer, og valget er faldet på kombinationen af Google Sites og Google Docs.

Formålet har været at benytte gratis programmer, og valget er faldet på kombinationen af Google Sites og Google Docs. De praktiske erfaringer med et forløb med Google sites. Nedenfor er beskrevet arbejdet med at lave et forløb i samfundsfag på G niveau på AVU på Randers HF & VUC. Målet har været at gøre kursisterne til

Læs mere

Udnyt skolebibliotekets service!

Udnyt skolebibliotekets service! Udnyt skolebibliotekets service! I dette inspirationshæfte får du eksempler på, hvordan skolens biblioteksløsning stiller faciliteter til rådighed for eleverne, så de kan få erfaringer med at arbejde med

Læs mere

13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne.

13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne. 2013-11-13 Netværksmøde for faglige IT-vejledere 13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne. -> 13:30-14:15

Læs mere

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Foto: STIIL Grafisk tilrettelægger: Kommunikationssekretariatet ISBN: 978-87-603-3032-2 Undervisningsministeriet,

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Nytænkning i praksis. AU Center for Undervisningsudvikling

Nytænkning i praksis. AU Center for Undervisningsudvikling Nytænkning i praksis - Lærererfaringer med it i de gymnasiale uddannelser AU Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Christian Winther Bech Mette Brinch Christian Dalsgaard

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering Undersøgelsen på Nordfyns Gymnasium Der har deltaget i alt

Læs mere

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen

Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen i Hvidovre Kommune Det digitale økosystem, hvor alt hænger sammen Læring i skyen Med Google Apps kan du: Arbejde med elever og kollegaer i det samme dokument - på samme tid Nemt og hurtigt dele dokumenter,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole

Sorø Privatskole. Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole Sorø Privatskole Implementering af 1:1 teknologi på Sorø Privatskole 1 1. BAGGRUND Sorø Privatskole har igennem de senest 5 år haft særligt fokus på at udvikle skolens brug af IT og multimedier i undervisningen.

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Det bedste IT til undervisning

Det bedste IT til undervisning Det bedste IT til undervisning Vi demonstrerer hvad der er mest anvendeligt på Roskilde Gymnasium: Google Docs, screencast og wiki Henning Romme Lund og Ida Thingstrup Lærere og pædagogiske IT-vejledere

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning

SKIVE 18 / 19 NOVE MBE R 2014. Indhold FU -TORV. Fjernundervisning SKIE 18 / 19 NE MBE 2014 Indhold e m a d a g e jernundervisning S KI E 1 8/19 N EMBE 2 0 1 4 SA emadag 6 jernunder online møder og undervise vis i et virtuelt ning klasse værelse. ID SED INDHLD SA 3 nline

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

SKRIFTLIG ENGELSK. i et it-baseret læringsmiljø. Af Aage B. Nielsen, viceskoleleder

SKRIFTLIG ENGELSK. i et it-baseret læringsmiljø. Af Aage B. Nielsen, viceskoleleder SKRIFTLIG ENGELSK i et it-baseret læringsmiljø Af Aage B. Nielsen, viceskoleleder Hør her, 7a I skal om lidt åbne jeres skriftlige aflevering. Jeg har givet jer respons på første udkast af jeres tekster,

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf.

Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Om udvikling af digitalt undervisningsmateriale til Gymnasiet og hf. Af Steen Christensen (Brøndby Gymnasium) og Anders Cordes (HF & VUC Nordsjælland) og Stig Pedersen (Københavns VUC & projektleder) Den

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere