Udvikling af Børne- og Skoleområdet. 5. maj 2015

Transkript

1 Udvikling af Børne- og Skoleområdet 5. maj 2015

2 Indhold: FORORD... 4 MÅL... 4 PROCES FOR DET VIDERE FORLØB... 4 LÆSEVEJLEDNING DET NUVÆRENDE BØRNE- OG SKOLEOMRÅDE... 7 ORGANISERING, LEDELSE OG ØKONOMI... 7 GEOGRAFI... 9 STRUKTUR Tværgående tilbud Dagplejen Daginstitutioner Skoler Unge Specialområdet UDFORDRINGER DEMOGRAFI Udviklingen i 0-17 årige Efterspørgsel efter tilbud på børne- og skoleområdet Nøgletal - antal ØKONOMI Dagplejen Daginstitutioner SFO Skole BYGNINGER BÆREDYGTIGHED Dagpleje Daginstitutioner Dagpleje og integrerede institutioner Skoler Lokalsamfundet

3 3. FREMTIDENS TILBUD TIL 0-18 ÅRIGE DET KAN BETALE SIG AT INVESTERE I 0-5 ÅRS OMRÅDET FOKUS PÅ ELEVERNES PRÆSTATIONER EN SAMMENHÆNGENDE UNGDOMSKULTUR ET SPECIALOMRÅDE I UDVIKLING STRUKTUR OG LEDELSE Model for centerledelse Struktur for specialtilbud ARBEJDSGRUPPERNES FORSLAG TIL LØSNINGER KOMMISSORIET FORUDSÆTNINGER OVERSIGT OVER ARBEJDSGRUPPERNES FORSLAG TIL LØSNINGER: LØSNINGSFORSLAG A. INVESTERING I 0-5 ÅRS OMRÅDET - FORÆLDREKURSER LØSNINGSFORSLAG B. INVESTERING I 0-5 ÅRS OMRÅDET - HØJKVALITETSINSTITUTIONER LØSNINGSFORSLAG C. DYNAMISK UNGESTRATEGI LØSNINGSFORSLAG D. UNGDOMSCENTER I AARS (SAMARBEJDE) LØSNINGSFORSLAG E. UNGEMILJØ I AARS (UNGERÅDET) LØSNINGSFORSLAG F. OVERBYGNINGSSKOLE I AARS LØSNINGSFORSLAG G. MINDST 2 SPOR I OVERBYGNINGEN LØSNINGSFORSLAG H. 5 SKOLER PÅ 6 MATRIKLER LØSNINGSFORSLAG I: 5 SKOLER PÅ 9 MATRIKLER LØSNINGSFORSLAG J. 4 SKOLER PÅ 9 MATRIKLER LØSNINGSFORSLAG K. 3 SKOLER PÅ 8 MATRIKLER SAMMENFATNING

4 Forord Materialets udarbejdelse har sin baggrund i, at aftalepartnerne bag budgetforliget for budget 2015 besluttede at gangsætte en proces om behandlingen af de underliggende væsentlige udfordringer, der ligger i overslagsårene på 0-18 års området herunder de faldende børnetal og de økonomiske konsekvenser heraf. Teksten fra budgetforliget fremgår i bilag 1. Der er nedsat en politisk Ad-hoc gruppe, som består af Børne- og Skoleudvalget samt repræsentanter fra det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Ad-hoc gruppen har fastsat beslutningsgrundlagets kommissoriet samt processen. Materialet er dernæst udarbejdet af forvaltningen og fagpersoner inden for børne- og skoleområdet. Fagpersonerne er repræsentanter fra dagplejen, daginstitutioner, folkeskoler, skolefritidsordninger (SFO), landsbyordninger (LBO), Pædagogisk Psykologis Rådgivning (PRR), Sundhedsplejen, SSP/Ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), 10. klassescentret, de faglige organisationer (FOA, BUPL og DLF) samt konsulenter og ledelse fra forvaltningen. En oversigt over repræsentationen fremgår i bilag 2. Mål Målet er, at der udformes et beslutningsgrundlag, hvor løsninger, der sikrer en større stabilitet og sikkerhed for børne- og skoleområdets faglige indsatser og økonomi samt udviklingen i landdistrikterne, indgår. Proces for det videre forløb Materialet er et administrativt oplæg, som er udarbejdet af forvaltningen med en stor og bred involvering af fagpersoner fra hele børne- og skoleområdet. I maj 2015 fremsendes materialet til videre behandling på det politiske niveau. Tid Nov-dec 2014 Jan-maj 2015 Maj Tilrettelæggelse Kommissorium Ad-hoc gruppen sætter rammen for Kommissorium Proces Involvering Administrativ udarbejdelse Inspiration Møder, drøftelse Bearbejdning Beskrivelse Høring og politisk behandling Politisk drøftelse og behandling Høring Politisk behandling Publikationer, artikler og analyser Kortmateriale Materiale og plangrundlag fra kommunen Inspirationsindlæg Interessenter og partsindlæg Inspiration, som arbejdsgrupperne har haft mulighed for at inddrage i arbejdet. 4

5 Undervejs i udarbejdelsen er der indhentet inspiration fra en række forskellige kilder (se bilag 3), hvor inspirationen er anvendt til at konkretisere og opkvalificere beslutningsoplægget: Analyser, artikler og publikationer Kortmateriale og data vedr. Vesthimmerland Kommune herunder forslag til kapacitetstilpasning på Børne- og Skoleområdet i Vesthimmerland Kommune, august 2014 Materiale fra andre kommuner Inspirationsindlæg Input fra dialog med forskellige interessenter (f.eks. Landsbyudvalget og Ungerådet) 1, samt en række andre interesse- og partsindlæg (løsningsforslag fra borgere, bestyrelser og enkeltpersoner er samlet i et selvstændigt materiale Løsninger fra borgere m.v. ) Beslutningsgrundlaget tager udgangspunkt i et kommissorium, som er defineret af den politisk nedsatte Ad-hoc gruppe. Kommissoriet fremgår i bilag 4, hvor også organiseringen samt den detaljerede tids- og procesplan fremgår. Kommissoriet har sat rammen for arbejdsgruppernes arbejde, og indholdet i beslutningsmaterialet skal ses i sammenhæng hermed. Arbejdsgruppernes bud på fremtidige løsninger skal derfor ikke betragtes som et konsensusmateriale, som den enkelte involverede i arbejdsgrupperne frembringer, men som faglige løsningsforslag, hvor bl.a. forskningsresultater og kommissoriets krav om bæredygtighed er indbefattet. En åbent og gennemsigtigt forløb er tilstræbt i hele arbejdsprocessen, hvor der er udsendt nyhedsbreve og pressemeddelelser. Disse er tilgængelige på kommunens hjemmeside, og alle ledere er opfordret til løbende at informere bestyrelserne. Endvidere har alt inspirationsmaterialet været tilgængeligt på hjemmesiden Læsevejledning På børne- og skoleområdet løses alle opgaver i relation til aldersgruppen 0-18 år. Området er komplekst med mange tilbud, funktioner og sammenhænge, som alle er henhørende til forskellige lovgivningsmæssige rammer og krav samt til forskellige rammer og standarder, som er fastsat af Vesthimmerlands Kommune. Med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for en efterfølgende bred drøftelse blandt alle interesserede, er materialet opbygget således, at der gives en beskrivelse af de nuværende indhold, af udfordringerne, mulighederne og sidst af de fremtidige løsninger. Opdelingen af materialets enkelte afsnit fremgår på næste side. 1 Tovholderrepræsentanter har afholdt møde med Frivillighedsrådet, Fritidsrådet, Landsbyudvalget og Ældrerådet. Ungerådet har haft møde med Ad-hoc gruppen. 5

6 Beslutningsgrundlaget er opdelt i følgende afsnit: 1. Det nuværende børneog skoleområde Læs om den nuværende organisering, ledelse og økonomi. Overblik over geografi på kort, samt beskrivelse af tilbuddene - de tværgående, Dagplejen, daginstitutioner, skoler, unge og specialområdet. 2. Udfordringer Læs om kommunens udfordringer i forhold til børnetallets udvikling og økonomi, hvor der også indgår nøgletal. Udfordringer vedr. bygningsmasse og økonomi indgår også samt beskrivelser af udfordringer for lokalsamfundet. 3. Fremtidig udvikling Læs om de forhold, der er væsentlig for den fremtidige udvikling inden for børne- og skoleområdet med udgangspunkt i forskning, lovgivning m.v. 4. Løsninger Læs hvilke løsninger, der foreslås for fremtidens børne- og skoleområde. 5. Sammenfatning Læs den helt korte opsamling fra materialet. Der er desuden samlet et separat bilagsmaterialet med følgende indhold: Bilag 1: Budgetforlig 2015 Bilag 2: Arbejdsgrupper Bilag 3: Inspiration og litteratur Bilag 4: Kommissorium, organisering og tidsplan Bilag 5: Bilagstabeller Bilag 6: Bygninger - fra kommunalskole til friskole Bilag 7: Specifikationer vedr. løsninger 6

7 1. Det nuværende børne- og skoleområde I afsnittet beskrives organisering, geografi, struktur og økonomi for kommunens skole- og dagtilbud samt for Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Tandplejen og Børn i Bevægelse (BIB). Organisering, ledelse og økonomi Området henhører under direktøren for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (som også er ansvarlig for andre ressortområder), og er organiseret som vist i figur 1.1. vedr. børne- og skoleområdet. Figur 1.1. Områdets organisering 7

8 Ledelse Inden for Børne- og Skoleområdet er der i alt 3 ledere/chefer, der har reference til direktøren. Hver af lederne forestår ledelse for et fagområde: Økonomi, Børn- og ungeindsatser samt Skole og dagtilbud. Økonomiteamet har ansvaret for opgaveløsning på tværs af hele Børne- og skoleområdet. Konsulentteamet udfører ligeledes opgaver på tværs af hele børne- og skoleområdet (har reference til chef på Beskæftigelses- og Socialområdet). Afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser forestår ledelse for 7 områder med selvstændig ledelse, hvoraf 5 har indgået aftale i henhold til DialogBaseret Aftalestyring, og 2 er takststyret. Til afdelingschefen for Skole og dagtilbud refererer i alt 31 ledere, som har et selvstændig ledelsesområde og en aftale i henhold til DialogBaseret Aftalestyring. Økonomi Samlet er der i 2015 afsat 555,6 mio. kr. på Børne- og Skoleområdet svarende til ca. 25% af kommunens samlede budget. Af disse udgør udgifterne til skoleområdet kr. 394,4 mio. kr. svarende til 71% af udgifterne jævnfør figur 1.2. Figur 1.2. Budget 2015 (nettoudgifter kr ) Dagtilbud % Sundhed % Tværgående indsatser % Skoleområdet % Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Budget Skolernes andel af Børne- og Skoleudvalgets budget udgør en stor del, og får derfor en væsentlig fylde - både i forhold til antallet af børn og økonomi. I beslutningsmaterialet er der fokus på skoleområdet, men også på 0-5 års området, ungeområdet og specialområdet, hvor strukturer og fagligt indhold er stærkt forbundne på tværs. 8

9 Geografi Anm. Indførte tal er fra budget 2015 vedr. enheder i SFO, LBO, institutioner og dagpleje. Tal vedr. skoler er fra skoleår 2014/15. Tal vedr. Aalestrup Realskole er vedr. skoleår 2014/15 pr Tal i LBO er enheder i vedr. SFO-børn årige årige (budget 2015). Tal for institutioner er enheder vedr. 3-5 årige årige. Tal vedr. specialtilbud er pr. 1. marts 2015 og indikerer Familieklasse/stue (Ullits, Blære, Gedsted og Overlade), modtageklasse (Farsø) eller UMI-skole (Simested). 9

10 Struktur I dette afsnit beskrives kort den nuværende struktur for Sundhedsplejen, PPR, BIB, Tandplejen, Dagplejen, daginstitutionerne, skolerne, ungeområdet og specialområdet. For hver beskrivelse indgår faktaoplysninger vedr. Organisering Antal ansatte og antal børn Økonomi - budget, ressourcetildeling og gennemsnitlig udgift pr. barn Private tilbud Hvert afsnit afsluttes endvidere med en kort beskrivelse af de senere års udvikling samt tilbuddets udfordringer vedr. demografi, økonomi og bæredygtighed. Tværgående tilbud Inden for børne- og ungeområdet er der nogle tilbud, som går på tværs af institutioner og aldersgrænser. Disse tilbud beskrives i det følgende og omfatter Sundhedsplejen, Børn i Bevægelse (BIB), Tandplejen og PPR. I forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte understøttes samarbejde og samspil af den tværfaglige samarbejdsstruktur - se mere på Ungdomsskolen er organisatorisk tilknyttet Børn- og ungeindsatser, men er i materialet beskrevet under ungeområdet. De tal, der refereres til vedrører budget 2015 med mindre andet er anført. Sundhedsplejen Sundhedsplejen yder rådgivning og vejledning i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde rettet mod både spædbørn-, familie og skoleområdet samt til daginstitutioner. Organisering Antal Økonomi Udvikling og udfordringer I Sundhedsplejen er der 1 leder og 11 sundhedsplejersker, hvoraf 5 medarbejdere er målrettet arbejdet på skoleområdet og 6 medarbejdere på småbørnsområdet. Der er desuden 0,5 administrativ stilling. Lederen af Sundhedsplejen refererer til afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser. Sundhedsplejens tilbud omfatter alle børn og unge i kommunen, hvor der i 2014 blev aflagt besøg. I budget 2015 udgør Sundhedsplejens budget 6,1 mio. kr. Sundhedsplejen er prioriteret i de senere år som et led i et øget forebyggende fokus, og er ikke omfattet af en ressourcetildelingsmodel, som er børnetalsafhængig. Udgiftsniveauet i Sundhedsplejen ligger i 2015 på niveau med sammenligningskommunerne, lidt over gennemsnittet for kommunerne i Region Nordjylland og under landsgennemsnittet (konto Kommunal sundhedstjeneste - se bilag 5, bilagstabel 8). 10

11 Tandplejen Tandplejen er et tilbud om forebyggende tandpleje, behandlinger og specialiserede behandlinger for børn og unge i kommunen. Organisering Antal Økonomi Private tilbud Udvikling og udfordringer Der er 1 leder af Tandplejen, 6 tandlæger (3,7 fuldtidsstilling), 1 specialtandlæge, 1 specialiseret tandplejer, 2 tandplejere, 8 klinikassistenter og 1 elev). Lederen refererer til afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser. Tandplejens tilbud omfatter alle børn og unge i kommunen. I budget 2015 udgør budgettet 15,9 mio. kr. Vesthimmerlands Kommunale Tandpleje løser opgaverne i samarbejde med 8 private klinikker i kommunen, hvor ca. halvdelen betjenes i privatklinikkerne, som foretager almindelige behandlinger. Den kommunale klinik foretager almindelige behandlinger samt specialiserede opgaver herunder tandregulering og kirurgi. Tandplejens budget reguleres ikke med udviklingen i børnetallet. Der er i de senere år sket en reduktion af budgettet til Tandplejen, dels som følge af at flere børn har søgt den kommunale tandpleje i stedet for privat praksis, dels som følge af ændret afregning til privat praksis samt regnskabserfaringer. Udgiftsniveauet i Tandplejen (konto Kommunal tandpleje) lidt over niveauet for gennemsnittet for sammenligningskommunerne, Region Nordjylland og landsgennemsnittet i regnskab 2013 og budget 2015 (se bilag 5, bilagstabel 8). Børn i Bevægelse (BIB) BIB arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme, tidlig indsats, forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde. Henvisning af børn sker i et tæt samarbejde med forældre via skoler og dagtilbud, samt læger og sygehuse. Opgaverne udføres i børnenes hjem, i daginstitutioner, skoler, idrætscenter og svømmehal samt i egne trænings- og behandlingslokaler. Organisering Antal Der er 1 leder, 5 fysioterapeuter, 1, ergoterapeut, 1 børnelæge (konsulent) og 1 administrativ medarbejder. Tilbuddet er målrettet alle børn og unge og kan frekventeres efter henvisning. Økonomi Udvikling og udfordringer Budget 2015 kr. 4,8 mio. Området er i udvikling bl.a. som følge en tilgang af opgaver med vederlagsfri FYS, ridefys og genoptræningsplaner (overflytning fra Sundhedsforvaltningen). 11

12 PPR PPR leverer ydelser til børn i dagtilbud og skoler, herunder specialskoler og specialbørnehaver samt visitation til STU og rehabilitering til børn og voksne. Organisering Antal Økonomi Udvikling og udfordringer PPR består af 1 leder, 11 psykologer (hvoraf 3 er på nedsat tid), 5 talekonsulenter, 2 læsekonsulenter, 2 inklusionskonsulenter samt 1,5 administrativ bistand. PPR s området omfatter derudover: Psykologbetjening/supervision/undervisning på Limfjordsskolen og CKU Arden Visitationsopgaver i forhold til rehabilitering på voksenområdet Opgaver for andre forvaltninger efter forespørgsel herunder supervision, undervisning og neuropsykologiske undersøgelser Akut kriseberedskab til institutioner og skoler PPR s tilbud omfatter alle børn og unge i kommunen. Budget 2015 udgør 9,3 mio. kr. Heraf vedrører en udgift svarende til 30 timer ugentligt Projekt Åben Rådgivning i Ranum (15 timer til sundhedspleje og 15 timer PPR). De ydelser, der løses udover traditionelle PPR opgaver, herunder på voksenområdet og vedr. specialbørn fra andre kommuner er indtægtsdækket (heraf 2 psykologstillinger vedr. voksenområdet) PPR er prioriteret i de senere år som et led i et øget forebyggende fokus, og er ikke omfattet af en ressourcetildelingsmodel, som er børnetals-afhængig. Ressourceforbruget til PPR er i Vesthimmerlands Kommune højere end det gennemsnitlige niveauet i sammenligningskommunerne og højere end niveauet i region Nordjylland samt landsniveauet (bilag 5, bilagstabel 9 (kontoområde )). 12

13 Dagplejen Organisering Antal Økonomi Private tilbud Udvikling og udfordringer I Dagplejen er der ansat 1 dagplejeleder, 1 souschef og 6 dagplejepædagoger (budget 2015, der er aktuelt 5 dagplejepædagoger). Dagplejelederen har reference til afdelingschefen, og området har egen forældrebestyrelse. Dagplejepædagogerne forestår udviklingsarbejde og varetager tilsyn hos dagplejerne, som hver især er tilknyttet en legestuegruppe. Pr. 15. april er der 21 legestuegrupper i Dagplejen. I legestuen får børnene kendskab til andre børn og dagplejere, hvilket er med til at understøtte et velfungerende gæsteplejesystem. Der er ansat 136 dagplejere til det pædagogiske arbejde med 515 børn (1. februar 2015). Dagplejens budget er i 2015 på 43,96 mio. kr. (netto fratrukket forældrebetaling). Der er budgetteret med pasning af 510 børn. Målet er, at der er en kapacitetsudnyttelse pr. dagplejer på 3,75 barn. Den gennemsnitlige budgetterede pris pr. barn er kr årligt. Der er 136 børn i alderen 0-2 år, der passes hos private børnepassere (1. februar 2015). 124 af børnene passes hos godkendte børnepassere, 2 børn passes af godkendte unge piger i eget hjem og 10 børn passes i godkendte tilbud i nabokommuner. Dagplejen tilpasses løbende ændringer i børnetallet, hvor der med et udsving i børnetallet både er en påvirkning i antallet af dagplejere samt i omfanget af ressourcer til dagplejepædagoger (efter tildelingsnøgle på baggrund af antal indskrevne børn). I de senere år er der sket en reduktion i dagplejetilbuddet, hvor årsagen både er et fald i antallet af 0-2 årige (125 børn svarende til 31 dagplejere) samt et fald i andelen af dagplejebørn (fra 65% af 0-2 årige i 2009 til 52% i se bilag 5, bilagstabel 0). Årsagen til, at andelen samtidigt er faldet skal bl.a. søges i de ændrede muligheder for forældreorlov samt i, at der er etableret aldersintegrerede institutioner. Dagplejerne er organiseret i legestuegrupper, hvor udgangspunktet for en bæredygtig gruppe, at der er 5 dagplejere tilknyttet. I de 4 store byer det udgangspunktet, at der er minimum 7 dagplejere i en gruppe, med henblik på at bære gæsteplejen for de små områder i spidsbelastninger. Et fald i børnetal og pasningsgrad kan medføre en generel udfordring i dagplejen med hensyn til f.eks. fleksibilitet i åbningstider, udvikling af spidskomptencer, gæstepleje samt opretholdelse af en effektiv drift. 13

14 Daginstitutioner Organisering Der er i alt 13 daginstitutioner, hvoraf 5 er integrerede daginstitutioner. Til hver institution er der tilknyttet en leder. Lederne af daginstitutionerne har reference til afdelingschefen, og hver institution har sin egen forældrebestyrelse. Antal Børnehaver Aldersintegrerede institutioner Institution Valhalla BØRN Budget 2015 Antal børn marts år 3-5 år 3-5 år Kridthuset Præstegårdsvej Troldehøjen Hornum Bh Institution BØRN Budget år 3-5 år Enheder i alt Budget 15 Antal børn marts 2015 Enheder marts 15 (årsbasis) Enheder marts 2015 (årsbasis) Bakkegårdens Sneglehuset Markvænget Aalestrup Børnehus Højgårdens Mejsevej I alt Bakgården Lillevangen I alt Kilde: Budget 2015 og indskrevne marts 2015 (enheder omregnet til årsbasis samt antallet af børn) Økonomi Der er i budget 2015 tildelt ressourcer til i alt 107 fuldtidsstillinger (58 i børnehaverne og 49 i de integrerede institutioner). Hertil er der tildelt 2,53 fuldtidsstillinger til specialgrupperne. Der er over året et udsving i børnetallet i daginstitutionerne som følge af, at børnene påbegynder skolegang. For at illustrere dette er der i tabellen ovenfor både vist de børnetal, som danner grundlag for budgettet samt de aktuelle i marts I alt er der budgetteret med 707 børn i alderen 3-5 år og 60 børn i alderen 0-2 år. I 2015 udgør budgettet til børnehaver 28,86 mio. kr. og til de integrerede institutioner 19,55 mio. kr. Gennemsnitsprisen for et barn i dagplejen og et barn i en integreret institution udgør det samme (brutto kr før fradrag af forældrebetaling). Der henvises til beregningen i bilag 5, bilagstabel 5. Der tildeles ressourcer til institutionerne efter antallet af indskrevne børn. Den ugentlige tildeling udgør 4,811 pr. barn for et børnehavebarn (faktor 0,6 for et 14

15 deltidsbarn). Et barn i alderen 0-2 år i en integreret institution tildeles 1,85 af taksten svarende til 8,9 timer om ugen (deltidsbarn faktor 1,11). Institutionerne reguleres månedsvis i budgettet. Private tilbud Der er i alt 3 private tilbud til pasning af børn fra 0-6 år og 1 med børn fra 0-10 år. Der passes pr. 1. februar børn i alderen 0-2 år, 115 børn i alderen 3-6 år og 25 børn i alderen 6-10 år (driftes på lige fod med de kommunale SFO ere). Der er i 2015 budgetteret med en udgift på 8,4 mio. kr. til private tilbud. Specialområdet Udvikling og udfordringer På dagtilbudsområdet anvendes 1,8 mio. kr. til særlige dagtilbud. Der er specialtilbud tilknyttet 3 daginstitutioner (minigrupper) - Kridthuset (ophør 1. juni 2015), Højtoften og Mejsevej. På Mejsevej er der endvidere for Blå Stue en rammeaftale med Region Nordjylland. Der er en ramme til inklusion til fordeling blandt institutionerne (efter tildeling til minigrupperne). I 2015 udgør puljen til inklusion 0,77 mio. kr., som fordeles i januar og juni. Se mere under beskrivelsen af specialområdet. Udviklingen i børnetallet har medført ændringer i dagtilbudsstrukturen. Over perioden er antallet af 3-5 årige børn faldet med 146. Det budgetterede antal børn er fra budget 2014 ændret med 160 børn. Der er løbende etableret aldersintegrerede daginstitutioner samt landsbyordninger (LBO), hvor børnehaven/den integrerede daginstitution drives sammen med skolefritidsordningerne. Dette er etableret i tilknytning til 9 skoler - V. Hornum, Ranum, Strandby, Ullits, Overlade, Vestrup, Blære, Gedsted og Toppedalskolen. De løbende strukturelle ændringer i dagtilbuddene er foretaget med henblik på at øge institutionernes driftsmæssige vilkår. Udsvinget i børnetallet over året kræver et godt overblik og en god ressourcestyring, idet tildelingen til institutionerne ændrer sig efter børnetallet. Pladserne fordeles i visitationen, hvor der særligt i perioder med nedgang i børnetallet er behov for tydelige visitationskriterier. Tallene, der danner grundlag for årets budget er ligeledes et øjebliksbillede, som over året ændres, hvorfor der kan være forskel på budgettallet og det faktiske antal indskrevne børn, som institutionen har (kan i budgettet se ud som om institutionen er større/mindre, end i virkeligheden). Institutionernes fysiske rammer skal svare til det antal børn, der er indskrevet i spidsbelastningsperioden. 15

16 Skoler Organisering Antal Der er i alt 17 folkeskoler - 15 skoler, 10.klassescenteret og Vestermarkskolen. Hver skole har som hovedregel egen ledelse og bestyrelse. Skolelederen har reference til afdelingschefen. I afsnittet beskrives de 15 skoler klassescentret og Vestermarkskolen beskrives under henholdsvis unge og specialområdet. Der er i alt 385 lærere, 91 pædagoger og 28 i skoleledelsen (antal ansatte pr. 3. marts 2015 (ikke fuldtidsstillinger)) i kommunens skoler. I plantallene for 2014/15 var der elever i almenklasserne. I alt 8 skoler er med overbygning, og de resterende er klasses skoler. Der er en spredning i elevtallet på skolerne fra 78 elever til 643 elever i skoleår 2014/15 (fra 73 til 641 i 2015/16). Den gennemsnitlige klassekvotient er 19,0 i skoleår 2014/15 (18,9 i 2015/16) - varierende fra 11,1 elev pr. klasse til 22,2 elever pr. klasse (fra 10,4 til 22,7 i 2015/16). Overbygning Elever 2014/15 Skoleår 2014/15 Skoleår 2015/16 Gns. kl. kvotient Elever 2015/16 Gns. kl. kvotient Pris pr. elev Toppedalskolen , ,5 Blære 78 11, ,4 Farsø , ,5 Gedsted 96 13, ,1 Hornum , ,3 Løgstør , ,4 Overlade 87 12, ,3 Ranum , ,3 Strandby 89 12, ,6 Ullits , ,6 Vestrup 96 13, ,4 Vester Hornum , ,1 Østermarkskolen , ,1 Aalestrup , ,6 Aars , ,7 Aalestrup Realskole , ,7 I alt , ,0 Kilde: Kapacitetstilpasningsoplæg 2014 vedr. skoleår 2014/15. Pris pr. elev er excl. specialtilbud. 2015/16 er plantal for skoleåret pr. 19. marts Tal vedr. Aalestrup Realskole er udtræk pr. 1. august 2014 vedr. skoleåret 2014/15 og udtræk på 9. februar 2015 vedr. elevtal 2015/16. 16

17 Oversigt over elev- og klassetal for de enkelte skoler for skoleår 2015/16 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. I alt Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Elev Kl. Toppedalskolen Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup Aars Aalestrup Real Kilde: Elevtal 2015/16 pr. 19. marts Se også bilag 5, bilagstabel 6.1. Tal vedr. Aalestrup Realskole er pr Elev Til alle skolerne er der tilknyttet en SFO med en åbningstid på 23 timer ugentligt. I 2015 er der budgetteret med indskrevne skolebørn. Tildelingen til SFO-børnene afhænger af, om der benyttes heldagsplads (tildeling 1,837 timer pr. uge), eftermiddagsplads (1,745 timer) eller morgenplads (0,642 timer). Ved 9 skoler er der etableret en LBO, dvs. børnehaver/aldersintegrerede institutioner er i samdrift med SFO en. Der er i 2015 budgetteret med 28 børn i alderen 0-2 år samt 269 børn i alderen 3-5 år. Tildelingen til aldersgrupperne er den samme som til børnehaver og integrerede institutioner. Der er SFO2 tilbud til 9-13 årige i Blære, Aars, Gedsted, Standby, Overlade og Farsø. SFO2 tildeles midler 2 gange årligt på baggrund af antal indskrevne børn. Budgettet for første halvår er baseret på børnetallet den 1. november 2014, som var følgende: Desuden er der Mini-SFO ved SFO erne i Farsø, Løgstør, Aalestrup, Aars og Østermarkskolen, hvor børn starter i skolefritidsordningen i foråret forinden skolestart. SFO2. Antal børn til grund for budget 1. halvår 2015 På næste side er der en oversigt over det budgetterede antal børn i skolefritids- eller landsbyordningerne. 17

18 Oversigt SFO og LBO - budget 2015 samt marts 2015: 0-2 årige BØRN 3-5 årige BØRN Enheder marts 2015 (årsbasis) Budget 2015 SFO- BØRN BØRN i mini- SFO Enheder i alt budget 2015 Antal BØRN marts 2015 SFO Farsø 166, ,1 69, SFO Løgstør 130,3 3,5 51,87 36,23 92 SFO Aalestrup 149,2 5 59,31 49, SFO Aars 150,9 7,5 63,54 63, SFO Østermarkskolen 229,3 10,3 95,59 90,9 217 SFO Hornum 64,2 23,7 21,79 59 LBO Toppedal 59,6 69,3 84,45 81, LBO V. Hornum 32,9 42,3 48,74 51,15 76 LBO Ranum 7,5 21,7 34,9 46,53 50,37 69 LBO Strandby 1 10,9 23,6 21,51 27,77 44 LBO Ullits 31,3 39,7 31,25 45,64 71 LBO Overlade 7,6 23,8 44,2 51,31 67,31 83 LBO Vestrup 3,8 28, ,62 68,43 93 LBO Blære 5, ,7 55,15 57,57 77 LBO Gedsted 2,1 29,9 32,1 45,66 57,21 72 I alt 27,6 268,7 1265,4 36,3 804,33 838, Kilde: Budget 2015 samt indskrevne i marts 2015 omregnet til enheder på årsbasis samt antallet af indskrevne børn. LBO Ullits og LBO Blære er incl. budget til familiestuer. LBO Strandby er incl. garantinormering på kr Tal for Ranum og Farsø er uden asylbørn. Der tildeles midler til SFO2 i Blære, Aars, Gedsted, Strandby, Overlade og Farsø, hvor dette sker to gange årligt på baggrund af antal indskrevne børn (se foregående beskrivelse) Økonomi Budgettet til de 15 skoler, 10. klassescenter Vesthimmerland, Vestermarkskolen og SFO/LBO udgør 311,9 mio. kr. i Skolerne tildeles ressourcer efter en model, hvor der afregnes pr. klasse. Skolen får et fradrag på kr ( fra skoleår 2015/16), såfremt 2 på hinanden følgende klasser ikke overstiger 28 elever (samlæsning), samt et gradueret tillæg til holddeling m.v. såfremt elevtallet overstiger 20 elever i klassen. Tildeling pr. klasse (budget 2015): Klasse Budget 2015 Kr. 1/ kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Kilde: Budget 2015 samt ændringer i tildelingen med virkning fra 1. august 2015 som følge af konvertering af undervisningstid til pausetid i tildelingsmodellen. 18

19 Private tilbud Udvikling og udfordringer Den gennemsnitlige pris pr. elev udgør pr. år (skoleår 2014/15). Idet ressourcetildelingen til skolerne fortrinsvis er klassetalsafhængig medfører dette en spredning i gennemsnitsprisen pr. elev fra kr til kr (Kapacitetstilpasningsoplæg, 2014 på baggrund af planlægningstal 2014/15). I kommunen er der i alt 4 private skoler: Fjeldsø Friskole, Haubro-Søttrup Friskole, Vilsted Friskole samt Aalestrup Realskole. Der er driftsoverenskomst med Aalestrup Realskole vedr. elever i overbygningen fra Gedsted og Aalestrup skoledistrikter. Der er i alt 308 elever, som frekventerer private skoler, hvoraf 35 går på skoler, som ligger i andre kommuner (Kapacitetsoplæg, 2014). Privatskoleandelen har været konstant på mellem 10-11% over de seneste år (bilag 5, bilagstabel 1). Udviklingen i antallet af 6-16 årige er faldet med ca. 700 elever fra Som en konsekvens heraf blev Simested, Haubro og Louns-Alstrup skole lukket med udgangen af skoleåret 2010/2011. På samme tidspunkt dannede Vilsted-Vindblæs Skole og Bakkeskolen en ny skole - Toppedalskolen. Udviklingen i børnetallet har medført, at der løbende er sket ændringer således SFO-tilbud til skolebørn er omdannet til LBO med SFO-børn, 3-5 årige og nogle steder 0-2 årige. 19

20 Unge Byrådet har i 2014 vedtaget, at Ungdom er et af de strategiske indsatsområder, som kommunen skal arbejde med for at skabe varig vækst, beskæftigelse og balance. I arbejdet med udvikling af Børne- og Skoleområdet har ungegruppen derfor et særligt fokus. Organisering Kommunens 10. klassescenter er placeret i Aars. Der er en selvstændig leder for denne, som har reference til afdelingschefen for Skoler og dagtilbud. Ungdomsskolen omfatter fritidsundervisning, ungdomsklub, SSP/Ungeteam, studieture m.m. for alle unge i kommunen fra 7. årgang til og med den unges 18 år. Skolen har en selvstændig bestyrelse, hvor skolelederen har reference til afdelingschefen for Børn- og ungeindsatser. Der er ungdomsklubber i Løgstør, Farsø, Ranum, Aalestrup og Aars. UU Vesthimmerland er et vejledningscenter for alle unge mellem 12 og 25 år, som bor i Vesthimmerlands Kommune. Elever i folkeskolen vejledes på den enkelte skole og i tilknytning til undervisningen. Vejledningen tilrettelægges i et samarbejde mellem UU Vesthimmerlands vejledere, skolen, eleven og elevens forældre. UU Vesthimmerland er organisatorisk placeret med reference til Jobcenterchefen, og har en bred vifte af samarbejdspartnere. Antal 10. klassescentret: Der er i alt 14 lærere og 1 leder (3. marts 2015), hvor der i 2015 er budgetteret med 165 elever i 8 klasser (gennemsnitlig klassekvotient 20,6). Ungdomsskolen: Der er i alt ca unge (regnskab 2014), som er tilknyttet Ungdomsskolens aktiviteter (kan være med i mere end én aktivitet). Der er 10 fuldtidsmedarbejdere heraf 2 i fleksjob og ca. 60 timelønsansatte medarbejdere (april 2015). UU Vesthimmerland: UU har 11 medarbejdere svarende til 8 fuldtidsansatte (april 2015). Økonomi 10. klasserne: Der tildeles kr pr. klasse (budget 2015). Ungdomsskolen: Budget 2015 udgør 7,82 mio. kr. UU Vesthimmerland: Budget 2015 udgør 4,4 mio. kr. Private tilbud Udvikling og udfordringer Overbygningselever kan frekventere Aalestrup Realskole, hvor Vesthimmerlands Kommune har indgået driftsoverenskomst vedr. elever i Gedsted og Aalestrup skoledistrikter. Antallet af elever på skolen har været faldende over årene (i 2012 afregnet for 187 elever, i 2013 for 164 elever (regnskab 2013), og der er i skoleåret 2014/ elever (pr ). Andelen af unge med en ungdomsuddannelse er lav i Vesthimmerland Kommune, hvorfor der også arbejdes målrettet med flere indsatsområder for at højne andelen af elever med en ungdomsuddannelse herunder tiltag, der hjælper unge til at træffe de rigtige uddannelses- og jobvalg. 20

21 Nøgletal for andelen af unge, der er i gang med eller har gennemført en uddannelse: Vesthimmerland Sammenligningsgruppen Region Nordjylland Hele landet årige i alt 77,6 81,1 80,0 79, årige 78,3 81,5 81,7 80,3 30 årige 80,0 83,5 84,1 81,2 Kilde: ECO Nøgletal, Andel der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse (fordelt på kommuner efter bopælskommunen da personen var 15 år) Sammenligningsgruppen: Silkeborg, Syddjurs, Thisted, Varde, Hjørring, Sorø, Vejle, Vejen, Vesthimmerland, Holstebro, Næstved. Det er regeringens mål, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og at 60% af ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse, heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. I figuren nedenfor er den forventede andel med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse vist. Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i 9. klasse. Som det fremgår er niveauet i Vesthimmerlands Kommune blandt de laveste i sammenligningsgruppen. Den forventede andel med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse (95% målsætningen) Silkeborg Varde Holstebro Hjørring Vejle Syddjurs Sammenligningsgruppen Region Nordjylland Vejen Vesthimmerlands Næstved Thisted Sorø Kilde: Undervisningsministeriet, Profilmodel 2012 og 2013 Anm. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. 21

22 Specialområdet Kommunen har siden kommunalreformen arbejdet med en strategi, hvor børn og unge i højere grad modtager et særligt understøttende tilbud i - eller i tættere tilknytning til almenområdet. I 2012 blev der vedtaget en inklusionspolitik med følgende vision: I Vesthimmerland Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige fællesskaber. Nogle børn vil dog stadig have brug for et særligt tilbud af kortere eller længere varighed. Kommunens inklusionspolitik medfører i praksis, at langt hovedparten af børnene i dag starter i almentilbuddet i dagtilbuddet eller på distriktsskolen. Dette er muligt som følge af, at dagtilbuds- og skoleledere råder over inklusionsmidler, som kan anvendes til at understøtte et enkelt barn, en enkelt stue/klasse, en indskolingsafdeling eller lignende. Lederne vurderer selv, hvordan midlerne bedst understøtter inklusionspolitikken. Trods en indsats er der stadig børn, der visiteres til specialtilbud af kortere eller længere varighed. Forinden dette har der været en proces på institutionen/distriktsskolen i samarbejde med forældrene, ledelse, pædagoger/lærerne og PPR-medarbejderne. Oftest er også en af PPR s inklusionskonsulenter inddraget i denne proces. Processen indledes med henblik på at optimere læringen til det pågældende barn for at sikre barnets fortsatte inklusion i almentilbuddet. Det er således ledelsen, der i et samarbejde med forældrene og PPR-medarbejderne, der endelig beslutter, om barnet skal visiteres til et specialtilbud. Kommunen har en række muligheder, som medfører, at det pædagogiske arbejde kan målrettes børnenes behov for særlig støtte. I det følgende er der en kort beskrivelse af disse tilbud: Sundhedsplejen Tandplejen BIB PPR Dagplejen Daginstitutioner Der tilbydes en ekstra indsats i forhold til børn med et særligt behov for støtte. I 2014 blev der født 381 børn, hvoraf 101 fik behovsbesøg svarende til 26,5%. Ud af alle besøg, der blev aflagt i 2014 (2.122) var 570 behovsbesøg svarende til 27%. Der tilbydes en ekstra indsats i forhold til børn, med et særligt behov f.eks. regulering og særligt forebyggende tiltag. Der løses behandlingsopgaver i specialtilbud. Der løses opgaver i forhold til alle børn, der er tilknyttet et specialtilbud. I dagplejen er der mulighed for, at et barn med særlig støtte kan tælle for mere end ét barn, hvorved dagplejeren og andre understøttende indsatser har flere ressourcer til at imødekomme barnets særlige behov. Der er 5 børn, som tæller for 2 i dagplejen pr. 1. februar 2015 (bruttoudgift kr pr. barn). På dagtilbudsområdet er der i henhold til Dagtilbudslovens 4 etableret minigrupper til aldersgruppen 3-5 år i Kridthuset (lukkes 30. juni 2015), i Mejsevej Børnehave og ved Børnehuset Aalestrup (kr årligt incl. grundtildeling). Endvidere drives Blå Stue på Mejsevej som et specialtilbud med rammeaftale med Region Nordjylland, hvor tilbuddet har plads til 8 børn i alderen 1-5 år. Tilbuddet drives i henhold til Servicelovens 32 (kr pr. barn). Inklusionspuljen til daginstitutionerne udgør kr

23 Skole I budget 2015 tildeles skolerne 12,75 mio. kr. i inklusionsmidler. På skolerne er der desuden flere tilbud, som er målrettet elevernes særlige behov for støtte (se nedenfor - indskrevne pr. 1. marts 2015). Erfaringerne med at samle specialtilbuddene på få skoler har været positive - til stor gavn for børnene. De børn, der i dag visiteres, har store udfordringer, som kræver en høj grad af faglighed hos det pædagogiske personale - opnået gennem erfaring, kurser og i samarbejde med PPR. Klasse Indhold Placering Elever/pris K-klasserne Tilbud til børn med au- Ranum Skole 35 børn i alt: tismespektrumforstyr- relse (diagnotiserede). Kr med SFO (28 elever) Kr uden SFO (7 elever) ADHD-klasser AKT-klasser AKT + Generelle klasser Børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder SL-klassen Tilbud til børn med ADHD eller lignende opmærksomhedsvanskeligheder. Tilbud til elever med adfærd- kontakt og trivselsproblemer. Tilbud til børn med særlige AKT-udfordringer Til børn med generelle indlæringsvanskeligheder Tilbud til børn og unge med fysiske og/eller psykiske handicaps Børn med specifikke vanskeligheder inden for sprog, tale, skriftsprog) Farsø Skole Aars Skole Overlade Skole Aalestrup Skole Løgstør Skole Farsø Skole Aars Skole Vestermarkskolen Aars Skole 29 elever Kr med SFO Kr uden SFO 38 børn 16 børn 8 børn 10 børn Kr med SFO Kr uden SFO 11 elever Kr elever Kr elever Heraf 16 fra andre kommuner. Kr (uden SFO) elever Kr

24 Andre tilbud Familieklasser/stuer Tilbud til børn, som har brug for en indsats i tæt samarbejde med hjemmet Ullits Skole Blære Skole Gedsted Skole Overlade Skole Kr i alt Kr i alt Kr i alt Kr i alt Modtagerklasser I modtagerklassen går også elever fra Asylcenter Ranum UMI-skole Ultimo 2014 startede UMI-skolen i Simested (Uledsagede Mindreårige asylansøgere) Fokusklasse Tildeling af særlige ressourcer til understøtte af udviklingen hos unge med særlige udfordringer Kilde: Tal for indskrevne pr. 1. marts 2015 Farsø Skole Simested 10. klassescentret Der er løbende tilgang til tilbuddet. 67 elever I alt Afregning sker i forhold til antal børn tilknyttet undervisningen. Afregning sker i forhold til antal børn tilknyttet undervisningen. Kommunens tilbud til elever på såvel almenområdet som specialområdet frekventeres også af børn og unge, der er anbragte i kommunen. Kommunen har desuden følgende økonomiske forpligtelser i forhold til tilbud udenfor kommunen: Socialpædagogisk bistand udenfor kommunen Opholdssteder med interne skoler (udenfor kommunen) Anbragte børn uden intern skole (udenfor kommunen) Kilde: Børn- og elever pr. 1. marts elever Kr (alle er over 12 år) 4 elever Kr (alle er over 13 år) 14 børn Kr (alle er over 11 år) Samlet er der 21 specialklasser tilknyttet kommunens skoler med i alt 278 elever. 24

25 Nettoudgifter til kommunale specialtilbud (kr. i 2012-prisniveau) 30% 25% Skolegang udenfor kommunen Den Kommunale Specialskole / AKT + Vestermarkskolen % Generelle % K (k-klasse) E (erhvervsklasse) % SL (sprog-læse klasse) % ADHD AKT % Specialområdet pct. af det samlede budget Specialområdet Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Orientering til om specialområdet til det politiske udvalg, Som figuren ovenfor viser, er der siden 2011 sket et fald i nettoudgiften til kommunale specialtilbud, hvor denne i 2011 var på i alt 71,6 mio. kr., og udgjorde 24% af det samlede budget på skoleområdet. I 2014 udgjorde udgiften 47,3 mio. kr. svarende til 16% af de samlede skoleudgifter (orientering om specialområdet til det politiske udvalg, 2014). 10. klassescentret tildeles særlige ressourcer til understøttelse af børn med særlige udfordringer (fokusklasse). Tilbud til unge I Vesthimmerlands Kommune er der flere kommunale tilbud til unge med behov for særlig støtte: CKU Himmerland tilbyder STU uddannelse (CKU Ardenafdeling), hvor der er en samarbejdsaftale med Mariagerfjord Kommune. STU er ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Unge med særlige behov har ret til en 3-årig ungdomsuddannelse, og tilbuddet henvender sig til unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, ADHD, erhvervet hjerneskade eller andre psykiske lidelser. Tilbuddet vedr. 35 helårselever i 2015 (hvoraf størstedelen kommer fra andre kommuner). Der er budgetteret med 6,8 mio. kr., og årstaksten pr. elev udgør kr Limfjordsskolen er et efterskolelignende tilbud til udviklingshæmmede unge, hvor der er en rammeaftale med Region Nordjylland. Skolen tilbyder STU-ud- 25

26 dannelsen med tilhørende bo-del, hvor der i 2015 er budgetteret med 35 helårselever (hvoraf størstedelen kommer fra andre kommuner). Eleverne kan optages i alderen år. Budgettet i 2015 udgør 6,5 mio. kr. mens bo-delen har et budget på 13,2 mio. kr. Projektværkstedet har et budget på 1,3 mio. kr. beregnet med udgangspunkt i 9,5 helårselever. Produktionsskoler: Kommunen yder økonomisk tilskud til drift af produktionsskolerne Kongshøjgaard i Farsø samt Næsbyhus i Ranum. Visitationen til produktionsskolerne sker via UU, hvor skolerne har elever fra flere kommuner. Produktionsskolerne modtager hver ca i årlig støtte fra Vesthimmerlands Kommune. 26

27 2. Udfordringer I dette afsnit beskrives de væsentligste udfordringer for Vesthimmerlands Kommune, både vedrørende udvikling i børnetallet, økonomiske udfordringer, udfordringer med bygninger samt udfordringer for landsbyområderne. Demografi I afsnittet beskrives udviklingen i børnetallet - både den faktuelle udvikling frem til 2015 samt den forventede fremtidige udvikling. Herefter beskrives hvordan børnetallets udvikling påvirker efterspørgslen efter de forskellige servicetilbud til gruppen af 0-18 årige. Udviklingen i 0-17 årige I figur 2.1 nedenfor er udviklingen i antal 0-17 årige illustreret. Figuren er opdelt således, at der frem til 2015 er tale om det faktiske antal børn (blå kurve), den røde kurve er prognosen over udviklingen i børnetallet med udgangspunkt i de børn, som aktuelt er i kommunen (kort sigts prognose) og den grønne kurve viser udviklingen på længere sigt frem til Som det fremgår af illustrationen, har børnetallet allerede udvist et fald på ca. 900 børn i aldersgruppen 0-17 årige fra 2008 til i dag, og der forventes i de kommende år et yderligere fald på ca. 600 børn. På længere sigt - fra 2020 forventes børnetallet konstant. Figur Udvikling i antal 0-17 årige årige Prognose 0-17 år (kort sigt) Prognose 0-17 år (lang sigt) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken: Folketal 1. januar: FOLK1, samt befolkningsfremskrivning 2014: FRKM114 I bilag 5, bilagstabel 10 er folketal og fremskrivninger vist på de forskellige aldersgrupper. Heraf fremgår det, at faldet i antal børn er fordelt på alle aldersgrupper. Tendensen i Danmark er generelt, at befolkningen søger mod de større byer. I bilag 5, bilagstabel 2 er der oversigter over bevægelsen i indbyggere i Vesthimmerlands Kommune. 27

28 I figur 2.2. vises det aktuelle børnetal i de enkelte skoledistrikter (pr. 1. januar 2015). Nederst i tabellen er andelen af børn med skolestart i folkeskolerne angivet. Andelen er et gennemsnit over de seneste 6 år, som er beregnet med udgangspunkt i det antal børn fra distriktet, som påbegynder skolegang i den tilhørende skole. Som tabellen viser er der forskelle på, hvor stor andelene er, hvilket bl.a. kan begrundes i omfanget af skoleudsættelser, friskoler i distriktet m.v. Forskellene i tilsøgning er understøttet med farvemarkeringer. Figur 2.2. Farsø Gedsted Strandby Hornum Aalestrup Ullits Vestrup 17 år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt Andel 106% 60% 72% 106% 90% 82% 82% 82% 112% 90% 86% 80% 70% 92% 58% skolestart - Kilde: Børn pr. 1.januar 2015 i de enkelte distrikter. Tallene er hentet i elevadministrationsprogrammet TEA med arbejdsdato 1. januar Andel skolestart i 0. klasse er angivet med udgangspunkt i beregninger på baggrund af erfaringerne for elevtilsøgningen til de respektive skoler (Kilde: Hvor kommer tallene fra?, Vesthimmerland Kommune). Markeringer med rødt er andel med skolestart i distriktet på 85% eller derunder, med grøn mellem % og med blåt på 100% eller derover. Markeringer med gult er børnetal på eller under 15 børn i skoledistriktet. Aars Østermarkskolen Vester Hornum Løgstør Ranum Overlade Toppedal Blære I alt 28

29 Efterspørgsel efter tilbud på børne- og skoleområdet I det følgende ses på konsekvensen af det faldende børnetal i forhold til de enkelte tilbud målrettet henholdsvis 0-2 årige, 3-5 årige, 6-9 årige (SFO), folkeskoleelever og unge. Figur årige: Indskrevne børn i kommunale tilbud og pasningsgrad (%) % 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% årige: Antal børn i dagtilbud (historik) og prognose Aldersintegreret Dagpleje Pasningsgrad 0-2 kommunale 0-2 årige i dagtilbud Dagtilbudsbehov 0-2 årige - progonse Anm: Beregnet med udgangspunkt i befolknings- og prognosetal vedr. børnetal (FOLK1, FRKM14) samt indskrevne i tilbud fordelt på alder (statistikbanken PAS11). Tal for 2014 er tal vedr. budget Pasningsgrad 0-2 årige 58% beregnet med udgangspunkt i de seneste to års erfaringer (opgjorte). Som figur 2.3. viser, er antallet af indskrevne 0-2 årige i kommunale tilbud faldet over årene og samtidigt er andelen af børn i 0-2 års alderen, der passes i kommunale tilbud faldet. Dette kan have en sammenhæng med, at der er en stigning i antallet af indskrevne børn i private tilbud. Den anden figur vedr. antal 0-2 årige viser, at behovet for kommunale dagtilbudspladser til aldersgruppen ser ud til at være nogenlunde konstant i årene fremover let stigende fra I figur 2.4. næste side er der en oversigt over indskrevne 3-5 årige. Her er antallet af børn i tilbuddene faldet med ca. 100 børn, mens pasningsgraden i de kommunale tilbud har ligget omkring 95% over årene. I prognoseperioden forventes der et yderligere fald på ca. 100 børn. 29

30 Figur årige Indskrevne børn i kommunale tilbud og pasningsgrad (%) årige: Antal børn i dagtilbud (historik) og prognose % % % % Aldersintegrerede 85% 80% 75% 70% Børnehaver Pasningsgrad 3-5 årige 3-5 årige i dagtilbud Dagtilbudsbehov 3-5 årige - progonse Kilde: Beregnet med udgangspunkt i befolknings- og prognosetal vedr. børnetal (FOLK1, FRKM14) samt indskrevne i tilbud fordelt på alder (statistikbanken PAS11). Tal for indskrevne i 2014 er ikke offentliggjort - her er tal for 2013 anvendt. Pasningsgrad for de 3-5 årige er beregnet til 95% på baggrund af de seneste års erfaringer. Andelen af 6-9 årige børn i SFO-tilbud er steget over årene. Med en pasningsgrad på 77% vil det samlede antal børn falde med ca. 100 frem til 2020 (figur 2.5). Figur årige: Indskrevne børn i kommunale tilbud og pasningsgrad 85% årige: Antal børn i dagtilbud (historik) og prognose % % 70% 65% % SFO og aldersintegreret 6-9 år Dækningsgrad 6-9 år 6-9 årige i tilbud SFO-behov 6-9 årige - progonse Kilde: Beregnet med udgangspunkt i befolknings- og prognosetal vedr. børnetal (FOLK1, FRKM14) samt indskrevne i tilbud fordelt på alder (statistikbanken PAS11). Tal for indskrevne i 2014 er ikke offentliggjort - her er tal for 2013 anvendt. Pasningsgrad 77%. 30

31 Figur 2.6. Udvikling i elevtal (kurver - akse til højre) og klassetal (søjler - akse til venstre) Kl. kvotient (søjle - akse til venstre) og gns. skolestørrelse (antal børn, kurve - akse til højre) ,8 19,6 19,4 19, ,8 18,6 18, , / / / / / / / / / / / / / /12 Klasser faktiske Klasser planlægning Elevtal faktiske Elevtal planlægning Gns. kl. kvotient faktisk Gns. kl. kvotient planlægning Gns. skolestørrelse Gns. skolestørrelse (planlægning) Kilde: Elev og klassetal faktiske er udtræk fra elevadministrationsprogrammet TEA den 5. september det pågældende skoleår (Kvalitetsrapport 2014). Planlægningstal er elev- og klassetal fra Kapacitetstilpasningsoplægget, Figur 2.8. viser henholdsvis udviklingen i planlægningstal (røde søjler og stiplet kurve) og de faktiske tal (blå søjle og sort kurve). Som figuren viser har planlægningstallene været lidt overvurderet 2013/14 og 2014/15 i forhold til den faktiske udvikling i elevtallet. Som figuren viser, forventes elevtallet at falde i årene fremover. 31

32 Nøgletal - antal I afsnittet foretages en sammenligning mellem Vesthimmerland Kommune og øvrige kommuner på de områder, hvor der foreligger tilgængelige nøgletal. Vesthimmerlands Kommune har forholdsvis mange pladser i dagplejen (figur 2.7) og tilsvarende få 0-2 årige i daginstitutionerne. Kommunen har forholdsvis få 3-5 årige i daginstitutioner, hvilket skyldes, at denne aldersgruppe i højere grad er tilknyttet en LBO (der er ikke velegnede sammenligningskort til illustration af dette) Antal pladser i dagplejen pr årige i 2014 Kilde. Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal 32

33 Kommunen har forholdsvis mange pladser i SFO pr årige (figur 2.8). Figur 2.8. Pladser pr årige i SFO i 2014 Kilde. Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal På skoleområdet er der i figur 2.9. (næste side) en oversigt over den gennemsnitlige klassekvotient i Figuren viser, at Vesthimmerlands Kommune ligger blandt de kommuner med det laveste gennemsnit i landet (8. laveste gennemsnitlige klassekvotient). Figur viser den gennemsnitlige skolestørrelse. Heraf fremgår, at Vesthimmerlands Kommune har landets 3. laveste gennemsnitlige skolestørrelse. 33

34 Figur 2.9. Gennemsnitlig klassekvotient i 2014 Figur Gennemsnitlig skolestørrelse i 2014 Kilde: Figur 2.9 og 2.10: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal 34

35 Økonomi Udfordringerne i forhold til kommunens økonomi ses i denne sammenhæng alene som en konsekvens af, at børnetallet falder. Der tages ikke udgangspunkt i kommunens samlede økonomiske situation, hvor en række andre parametre er i spil. Kommunen modtager årligt en demografiregulering fra staten - dvs. et rammebeløb fastsat i Finansloven. Dertil er kommunen tilført yderligere ressourcer fra staten over en 3-årig periode med henblik på at imødekomme den udgift, som det øgede timetal medfører som følge af Folkeskolereformen. For Vesthimmerlands Kommune medfører sidstnævnte, at der i 2018 vil være en mindre tilførsel på 6,0 mio. kr. Kommunen tildeler ressourcer til dagtilbud og skoler, således driften kan sikres i henhold til den fastsatte lovgivning og de kommunale mål for området. Dagplejen Udgiftsudviklingen pr. barn i dagplejen er vist i figur Ved et fald i børnetallet bliver det vanskeligere at sikre en god udnyttelsesgrad i Dagplejen, hvor der er fastsat et mål om en udnyttelsesgrad på 3,75. Såfremt der skal opsiges dagplejere som følge af et fald i aldersgruppen, så kræver dette en god planlægning, idet der typisk er forbundet en opsigelsesperiode på 3-6 måneder afhængigt af foregående ansættelsesperiode. Som figur viser, har der over perioden været en stigning i udgiften pr. barn, hvor udgiftsniveauet i Vesthimmerlands Kommune i hele perioden ligger under landsgennemsnittet. I figur enhedsudgiften pr. plads i Dagplejen (2013) vist på kort fra hele landet. Enhedsudgiften i Vesthimmerlands Kommune er 9-16% under gennemsnitskommunen afhængigt af, om opgørelsen er på baggrund af takstberegning eller regnskabet (se bilag 5, bilagstabel 3). Figur Nettoudgift pr. barn i dagplejen (kr ) Vesthimmerland Hele landet Kilde: Statistikbanken, Regnskaber REGK31, og indskrevne PAS11. Figur Udgiften forbundet med en dagplejeplads og en plads i en daginstitution/lbo er den samme i Vesthimmerlands Kommune. I sammenligning med andre kommuner ligger enhedsprisen pr. 0-2 årig i institution på et lavt niveau. Kilde: KORA, Så meget koster et barn i dagtilbud, marts

36 Daginstitutioner På daginstitutionsområdet er der en tildeling pr. barn, som reguleres månedsvis efter antallet af indskrevne børn. Figur I kortet figur er enhedsudgiften i institutioner pr. 3-5 årig angivet, hvor niveauet i Vesthimmerlands Kommune er 2-3% under gennemsnitskommunen i 2013 afhængigt af opgørelsesmetoden. Der henvises til bilag 5, bilagstabel 3. Kilde: KORA, Så meget koster et barn i dagtilbud, marts SFO I SFO erne og LBO erne er der som i dagtilbuddene en takst pr. barn i den pågældende aldersgruppe, hvor den økonomiske tildeling reguleres månedligt efter antallet af indskrevne børn. Nøgletal for SFO-området viser ikke et pålideligt billede, idet der ved indberetning ikke skeles mellem f.eks. deltidspladser og heltidspladser, ligesom der er indskrevet forskellige aldersgrupper med forskellig takst. Skole På skoleområdet gives der en tildeling pr. klasse, som varierer efter klassetrin. Beløbet størrelse er det samme uanset, om der er 7 eller 28 elever i klassen. Tildelingen reduceres dog med kr (fra skoleår 2015/16), såfremt to på hinanden følgende klasser ikke har mere end 28 elever, idet der opstår samlæsningsmuligheder. Der gives tilskud til holddeling mv., når elevtallet overstiger 20. Økonomiudvalget har i den økonomiske politik besluttet, at der fra 2016 skal anvendes budgettildelingsmodeller, hvor der tilføres færre midler til de områder, hvor antallet af brugere falder. Dvs. at der på skoleområdet skal laves en ændret budgettildelingsmodel, som også til en vis grad bliver elevtalsafhængig. 36

37 I figur er udviklingen i udgiften til undervisning pr årige vist, hvor udgifterne er opgjort i et sammenligneligt 2015-prisniveau. Som figuren viser, er der en stigning i udgiften til det samlede undervisningsområde fra kr pr årig i 2008 (2015-prisniveau) til kr i Det især udgiften til kommunale specialskoler samt til folkeskolen, der udviser udsving over perioden. Figur Nettodriftsudgifter til undervisning pr årig (kr. i 2015 prisniveau) er regnskabstal, budgettal Efterskoler og ungdomskostskoler 3.10 Bidrag til statslige og private skoler Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Kommunale specialskoler Specialundervisning i regionale tilbud Befordring af elever i grundskolen 3.05 Skolefritidsordninger Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Syge- og hjemmeundervisning Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 3.01 Folkeskoler Kilde: Statistikbanken.dk, udtræk BUDK32 vedr. kommunens budget (nettodriftsudgifter) 2014 og 2015 og REGK31 vedr. regnskaber Budgetter og regnskaber er omregnet til 2015 prisniveau med følgende pris og lønfremskrivningsfaktorer: : 3,9%, : 2,9%, : 1,3%, : 2,4%; : 1,0%, : 1,3%, : 1,9% (Kilde: KL Pris- og lønfremskrivning). Antal 7-16 årige, Statistikbanken.dk tabel FOLK1. Konsekvenserne af en udgiftsstigning pr. barn er forholdsvis store, idet antallet af børn i aldersgruppen er højt (pr. 1. januar 2015 var der årige). En udgiftsstigning på eksempelvis kr pr årig medfører dermed en samlet udgiftsstigning på 4,68 mio. kr. 37

38 Af oversigten over nøgletal i bilag 5, bilagstabel 9 fremgår det, at de samlede undervisningsudgifter i Vesthimmerlands Kommune ligger over det gennemsnitlige niveau i sammenligningskommunerne, Region Nordjylland og landsgennemsnittet både i 2013 (regnskab) og 2015 (budget). Udgifterne vedr. folkeskolen ligger i begge år over niveauet i sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet men under niveauet i Region Nordjylland. I figur fremgår det, at Vesthimmerlands Kommune anvender 9-10% flere midler pr. elev i folkeskolen end landsgennemsnittet afhængigt om det er med eller uden specialområdet. Figur Kommunale enhedsudgifter for elever i folkeskolen ekskl. specialskoler 2012/2013 (gennemsnitskommunen=indeks 100) Anm. Se specifikation vedr. Vesthimmerlands Kommune i bilag 5, bilagstabel 4 Kilde: KORA februar Så meget koster en skoleelev. 38

39 Bygninger De bygningsmæssige udfordringer skyldes på den ene side et behov for vedligeholdelse og på den anden side behovet for at skabe tidssvarende rammer herunder fleksibilitet, fællesrum og plads bl.a. til børn med særlige behov, IT, pædagogisk læringscenter, faglokaler og idræt. Folkeskolereformen medfører endvidere et ændret behov for lokaler til lærerforberedelse og mødelokaler. Behovet understøttes af de gennemførte APV- og Trivselsundersøgelser i 2013 og 2014, hvor der er ønsker til forbedringer vedr. hensigtsmæssige lokaler, indeklima og støj. I december 2011 er der udarbejdet en Masterplan på skoleområdet, hvori de fremtidige investeringer indgår. Her blev den samlede udgift opgjort til i alt 64,5 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har i februar og marts 2015 foretaget en ny gennemgang af skolerne. Her er der foretaget bygningsvurderinger i dialog med servicelederne, og disse er kommet med input på især de indvendige komponenter. Der er i gennemgangen fokuseret på nedslidte/nedbrudte materialer på klimaskærmen og større tekniske anlæg samt udskiftningen heraf. Der er således ikke se på brugen af skolerne - dvs. optimerede muligheder for at skabe et optimeret læringsmiljø, mulighed for lærerforberedelse, mere hensigtsmæssige konstruktioner, isolering m.v. Der er ikke vurderet i forhold til at bringe bygningerne op til en given 2020-standard ift. bygnings- eller indeklimakrav. De samlede udgifter udgør efter den nylige gennemgang af Teknik og Miljøforvaltningen 62,2 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden foretaget en gennemgang af daginstitutionerne i Aarsområdet (i forbindelse med fusion af institutioner). Udgifterne fremgår af den nederste tabel. En specificeret oversigt vedr. skolerne og dagtilbuddene findes i bilag 5, bilagstabel 7.1 og 7.2. Bygningsgennemgang marts 2015 (skoler): Skoler Overslag kr. Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits V. Hornum Vestrup Aalestrup Aars I alt Overslag kr. Bakgården Mejsevej Troldehøjen Præstegårdsvej I alt

40 Bæredygtighed I afsnittet belyses bæredygtighed ud fra det perspektiv, at de demografiske forhold kan skabe udfordringer i forhold til tilbuddenes størrelse - og dermed for økonomi og faglighed. Endvidere belyses bæredygtighed i forhold til udviklingen i landdistrikterne. I forhold til kommunens tilbud på dagtilbuds- og skoleområdet kan det for nogle af tilbudstyperne være vanskeligt at fastsætte en eksakt objektiv grænse for eksempelvis, hvor mange børn, der skal være tilknyttet tilbuddet, for at der kan sikres en hensigtsmæssig økonomisk og faglig drift. Dagpleje Faldet i børnetallet har haft en stor påvirkning på dagplejetilbuddet, hvor tilbuddet er reduceret væsentlig. Samtidigt er der etableret 0-2 års pladser i børnehaverne, hvilket yderligere har påvirket dagplejetilbuddet. I Dagplejen skal der helst være 5 dagplejere tilknyttet en gruppe for derved at opretholde en faglig bæredygtig gruppe, som bl.a. kan understøtte et hensigtsmæssigt gæsteplejetilbud. Daginstitutioner På daginstitutionsområdet er der over årene løbende foretaget strukturelle ændringer som følge af børnetallets fald; børnehaver er omdannet til aldersintegrerede institutioner eller der er dannet LBO er - begge dele med henblik på at skabe nogle mere robuste enheder og pædagogiske kraftcentre (det udfordrer særligt små institutioner at dække en åbningstid). I de senere år har der på landsplan været en tendens til at skabe større enheder (i 2011 var der gennemsnitligt 47 indskrevne børn i børnehaverne og 64 i aldersintegrerede institutioner (KORA, Sådan passer kommunerne børn). Daginstitutionerne i Vesthimmerlands Kommune varierer i størrelse fra enheder i børnehaverne og enheder i aldersintegrerede institutioner. Forvaltnings-MED har drøftet vilkår for institutionsstørrelse, hvor en størrelse på minimum 60 enheder anses for at have tilstrækkelig volumen til at skabe kvalitet i indholdet. Det optimale antal medarbejdere er i institutionerne svarende til børn (KORA, Sådan passer kommunerne børn). En ny undersøgelse (DPU februar 2015, Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner) viser, at der kan være udfordringer tilknyttet store institutioner på 100 børn eller mere, hvor kvaliteten skal sikres via fokus på både organisering, relationer, kvalitet i de fysiske omgivelser samt kvalitet i leg og aktiviteter. Dagpleje og integrerede institutioner Arbejdsgrupperne har set på de muligheder, og konsekvenser der er i forhold til at skabe daginstitutionspladser til 0-2 årige. Både Dagpleje og daginstitutioner tilstræbes opretholdt over hele kommunen, og tilbuddene har hver deres styrker. Udfordringerne kommer særligt til udtryk, når der sker et fald i børnetallet. I disse situationer kan der være perspektiver i at skabe 0-2 års pladser i institutionerne for at sikre en hensigtsmæssig drift og udvikling - dvs. i sidste konsekvens opretholdelse af et institutionstilbud i området. Dette har en yderligere påvirkning på dagplejetilbuddet. I de 4 store byer er der besluttet et loft over antallet af 0-2 årige i institutionerne. 40

41 Nedenfor er der skitseret fordele henholdsvis udfordringer/konsekvenser i forhold til henholdsvis dagplejetilbud og institutionstilbud. Fordele: Gæstepleje i kendt miljø. Gode muligheder for interaktion/relation, idet det er den samme voksne, der er sammen med barnet hele dagen (sammenhæng, kontinuitet, tryghed). Tæt forældresamarbejde med højt informations- og kommunikationsniveau. Faglig sparring med dagplejepædagog medfører input fra en udenforstående fagprofessionel, som ikke har tætte relationer til barn og forældre. Naturligt inklusionsmiljø som følge af gode muligheder for planlægning og struktur. Lille/tæt miljø med rammer, der muliggør ro og fordybelse - større sammenhæng i legestuen. Har haft fokus på uddannelse i Vesthimmerlands Kommune (bl.a. empowermentuddannelse). Fleksible åbningstider, så et alsidigt ugentligt åbningsbehov kan imødekommes. Fordele: Der kan bevares institutioner i lokalsamfundene. Der skabes et ubrudt forløb for børnene, hvor der er mulighed for en mere fleksibel overgang til børnehave. Der er uddannet personale. Der er mulighed for at skabe et udfordrende miljø både ude og inde. Børnene kan finde jævnaldrene kammerater, og har samtidigt mulighed for at finde rollemodeller i større børn. Forældre skal aflevere børn samme sted uanset om der er sygdom eller ferie. Øget åbningstid skaber øget fleksibilitet for forældrene. Barnet har flere voksne at danne relationer til (og vælge imellem). Dagpleje Udfordringer/konsekvenser: Det kan være vanskeligt at opretholde t mål om 3,75 barn pr. dagplejer når børnetallet falder. Faglig sparring ugentligt. Kræver gruppe på 5 dagplejere. Ved oprettelse af institutionspladser: Nedlæggelse af dagplejen i lokalmiljøet og afskedigelse af medarbejdere. Barnet passes ikke i nærmiljøet. Evt. længere transport for forældre. Nedlæggelse af kommunal dagpleje kan medføre oprettelse af private børnepasningstilbud. Nedlæggelse af dagplejen og skabelse af en integreret institution medfører ikke nødvendigvis, at institutionen blive bæredygtig. Aldersintegrerede institutioner Udfordringer/konsekvenser: Enhederne skal have en vis størrelse for at være bæredygtige. Der kræves en tilpasning af de fysiske rammer f.eks. legeplads og små rum. Kræver struktur, der imødekommer, at små enheder er bedst for de yngste børns udvikling. For 1-2 årige i institutioner er der større risiko for sygdomme i institutionstilbud. Hvis gruppen af 0-2 årige bliver for lille, er der øget sandsynlighed for, at barnets behov for interaktion med jævnaldrende ikke kan imødekommes. Pædagogisk faglighed og normering til aldersgruppen er påkrævet. 41

42 Med udgangspunkt i forskning på området (Dagplejen i Danmark, Forskningsrapport fra Aarhus Universitet, 2013 samt Børnehavens normeringer, Forskningsoversigt, SFI, 2013) er der følgende elementer, der er fælles for kvalitet i tilbuddet for aldersgruppen 0-2 år er: Personale uddannet til aldersgruppen er vigtig for positiv kontakt Kvalitet i tilbuddet handler om den voksnes kompetencer, tilgang og lyst til at skabe udvikling for barnet Barnet skal have mulighed for at skabe relationer med voksne, hvor det er den voksnes bevidst nærvær, der er den mest afgørende faktor for at skabe kvalitet i tilbuddet Børn i aldersgruppen udvikler sig bedst i små enheder (børnegrupper), hvor der er struktur og forudsigelighed Der er i henhold til forskningen en normering svarende til 1 voksen pr. 3 børn i aldersgruppen 0-2 år Skoler Definitionerne af, hvad der er en stor eller lille skole varierer fra land til land og fra region til region. I international forskning defineres skoler under ikke som store, hvilket vil være tilfældet i dansk optik. På skoleområdet er der i de senere år udarbejdet en række analyser, som skal dokumentere bæredygtighed. Heri findes der ikke nogen objektive grænser for skolestørrelse set i et bæredygtighedsperspektiv, i dette er naturligt sammenhængende med ressourcerne, der tildeles, elevernes sammensætning, alder m.v. I litteraturreviewet (KORA 2010, Konsekvenser af en ændret skolestruktur) refereres til, at der vil være økonomiske fordele ved at nedlægge de mindste skoler, idet der kan hentes økonomiske stordriftsfordele. På baggrund af danske og norske studier gælder dette skoler på ca. 200 elever og derunder. Studiet viser også, at betydningen af privatskoler kan påvirke kommunens økonomi på skoleområdet i negativ retning (hvor der er eksisterende privatskoler - der er ikke undersøgt på dette, hvis der åbner nye). I andre kommuner (f.eks. Thisted Kommune, 2014) er en minimumsstørrelse fastsat til ca. 150 elever over tid - vurderet ud fra medarbejdernes kompetencer, ledelse og økonomi. Geografigruppen har arbejdet med udgangspunkt i, at bæredygtige enheder har en størrelse på elever. Kommunerne har også et økonomisk rationale bag ændringer i skolestrukturen, idet der kan skabes stordriftsfordele. Dette er også påviseligt i de fleste kommuner selvom den økonomiske besparelse dog ofte overvurderes bl.a. som følge af, at der ikke indregnes konsekvenser ved valg af privatskole m.v. En analyse fra Cepos, 2013 viser, at udgiften pr. elev er steget i de kommuner, hvor der er reduceret i antallet af folkeskoler sammenlignet med udgiften i de øvrige kommuner. Dette har dog en begrundelse i politiske beslutninger om, at der ofte ved en strukturændring sker en tilbageførsel af en del af de sparede midler til folkeskoleområdet. Et eksempel på dette kan også findes i Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med ændringer i skolestrukturen 2010/11. Der er ikke i danske eller internationale analyser evidens for, at skolestørrelsen isoleret betragtet har nogen indflydelse på elevernes resultater på folkeskoleniveau (bl.a. Clearinghouse, 2011). En nyere dansk undersøgelse ( Long-Term Effects of School Size on Students Outcomes, Aarhus Universitet, marts 2015) viser, at det ikke går ud over de svageste børn, hvis man lukker de små skoler samt, at der er en tendens til, at børn fra store skoler i et livsforløb har bedre uddannelse og 42

43 indtægt (undersøgelse blandt 9. klasses elever). Tilsvarende er der ikke nogen sammenhæng mellem klassestørrelser og elevernes faglige resultater. Der er desuden ikke forskningsmæssigt belæg for, at skolestørrelse har betydning for læringsmiljøet, elevernes sociale kompetencer eller motivation for læring. Der er dog en svag sammenhæng i forhold til at det faglige udbytte øges med skolestørrelsen, men der er ikke i denne sammenhæng belæg for at konkludere, at størrelsen i sig selv skaber udbytte for eleverne. Det der fremmer læring er derimod følgende faktorer (EVA): Læringsmiljøet er trygt og positivt (relation og interaktion) Der arbejdes med mål for elevens læring Lærerne giver og modtager feedback Undervisningen er struktureret og varieret Eleverne inddrages i undervisningen Kvalitetsrapporten fra Vesthimmerlands Kommune fra 2014 viser, at der ikke er en sammenhæng mellem de ressourcer der bliver anvendt og de resultater, der opnås. Unge For udskolingen peges på, at der mindst skal være 2 spor pr. skole (mindst 40 elever pr. årgang på en klasses skole). Begrundelsen herfor er følgende med udgangspunkt i OECD rapport fra 2002, Den højtpræsterende Skole, Clearingshouse samt Long-Term Effects of School Size on Students Outcomes : Elevernes faglighed Holddeling er et vigtigt redskab i arbejdet med undervisningsdifferentiering. Holddeling gavner de socialt svage elever gennem indsatser som forebyggende læseindsats og målrettet lektiehjælp (forudsætter, at der er elever nok, så der er mulighed for holddeling). Fagligt svage elever har glæde af et forskelligartet undervisningsmiljø, mens fagligt stærke elevers præstationer ikke påvirkes. Jo højere socioøkonomisk status ens klassekammerater har, jo højere præstationer har den enkelte elev uanset egen socioøkonomiske baggrund. Mht. til elevpræstationer ses en tydelig kammeratskabseffekt. Det betyder noget for ens præstationer, hvem man går i klasse med, og det betyder noget for elevernes præstationer, at lærerne har høje og positive forventninger til deres elever. Der ser ikke ud til at være sammenhæng mellem klassestørrelse og antallet af undervisningstimer og elevernes præstationer, - færre elever i klasserne er i bedste fald en dyr måde at fremme præstationerne på. Større enheder giver fleksibilitet med hensyn til valgfag, faglig sparring og holddeling. Forskningen viser, at der skabes bedre mulighed for at skabe netværk for de unge. Både unge og forældrene får desuden større mulighed for at spejle sig, og på den måde udfordre sin egen tankegang for sine børns fremtidsudsigter (CEFU, Unge i landdistrikter og yderområder). Lærerfaglighed: Skoler, der er højtpræsterende, har en afdelingsstruktur. En afdelingsopdelt højtpræsterende skole har uddelegeret beslutningskompetence til lærerne i afdelingen, som f.eks. forholdsvis let kan tilgodese elevernes behov i forhold til skemastruktur, faglige indsatser mv. 43

44 En mindre skole med få klasser i overbygningen kan have svært ved at organisere det faglige personale i afdelinger. Ofte vil det her være nødvendigt at en lærer har lektioner i f.eks. både mellemtrin og udskoling og dermed forsvinder fleksibiliteten i afdelingen. Lærerkvalifikationer er vigtige. Det er vigtigt at undervisningen gennemføres med linjefagsuddannede lærere. En vigtig del af læreres kompetenceudvikling er deltagelse i netværk med fag-fagligt indhold. I en udskoling med minimum to spor vil der være mere end en lærer på alle fagområder, og dermed mulighed for faglig sparring lærerne imellem. Specialklasser og inklusion af elever med særlige behov: En udskoling med minimum to spor giver større mulighed for fleksibel og dynamisk inklusion, både i forhold til holddannelser på baggrund af niveau samt emner/fag. Det er praktisk nemmere at gennemføre inklusion i større og mindre sammenhæng, når der forefindes et tilhørsforhold til en almenskole - både i forhold til at eleven er en del af et fællesskab med elever fra almenskolen, dels fordi der anvendes samme fagfaglige lokaler. Det er altså vigtigt at specialklasser er på en skole, hvor der er almenklasser på samme klassetrin som specialklasserne. Fagpersoner har nemmere adgang til ressourcepersoner Elever, der modtager specialundervisning i almenklassen får bedre karakterer og bedre kvalifikationer, end elever, der udskilles til specialklasser (Frøseth m.fl. 2009). Dette indikerer, at inklusionsmidler, er væsentlige for at understøtte børnene. I relation til specialområdet er det afgørende, at skolen har en overordnet målsætning for og positiv holdning til inklusion af elever med særlige behov i almenskolen (Clearingshouse). Lokalsamfundet Bymønsteret i kommunen er i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2009 foretaget således at: Aars er egnshovedby Løgstør, Farsø og Aalestrup er områdebyer Gedsted, Hornum og Ranum er lokalbyer og 22 landsbyer er afgrænset Opdelingen understreger, at byerne er forskellige, og har hver sine styrkesider og udviklingsbehov. Forskere fra Aalborg Universitet har i 2014 udarbejdet en undersøgelse af skolernes betydning for lokalsamfundet (En undersøgelse af skolers betydning for den sociale kapital i lokalsamfundet, E. Lauridsen Lolle, Aalborg Universitet, 2014). Rapportens datagrundlag bygger netop på dataindsamling og interviews fra beboere i 14 lokalsamfund 2 i Vesthimmerlands Kommune. Undersøgelsen er ikke repræsentativ i statistisk forstand, men der er gennemført dybdeinterview med 22 borgere, som har et omfattende kendskab til landsbyen de bor i, samt til lokalområdet. De kan desuden alle trække på viden og erfaring gennem en årrække. Undersøgelsen har udvalgt landsbyerne efter, hvor der er sket skolelukninger før 2011, hvor der er sket lukning i 2011, og hvor der er aktive skoler. I nogle af byerne er skolelukningerne af ældre 2 Aggersund, Blære, Fjelsø, Gundersted, Haubro, Hvalpsund, Overlade, Simested, Skivum, Vester Hornum, Vegger, Østerbølle og Østrup. 44

45 dato (Aggersund med skolelukning i 1963, Østerbølle i 1973, Skivum og Vegger i 1985 og Gundersted i 1992). Havbro, Hvalpsund og Simested skoler lukkede i Undersøgelsen viser, at skolelukninger ikke lukker lokalsamfundet. Skolen udgør et aktiv for lokalsamfundet, men det er ikke den, der får landsbyen til at hænge sammen. Derimod er det foreninger og de aktiviteter de skaber, der er med til at skabe sammenhængskraft og fællesskab. Undersøgelsen viser, at en naturlig følge af en strukturdebat er usikkerhed og utryghed, som både forårsages af de praktiske udfordringer, som en skolelukning vil føre med sig, men også en frygt for, at lokalsamfundet ender med at lukke. Dette er altså ikke tilfældet selvom landsbyerne efter en skolelukning har nogle konkrete udfordringer, som beboerne også er meget bevidste om. De gør noget for at modvirke dem, hvad enten det er forskønnelse af byen ved at holde grønne områder, rive forfaldne huse ned eller sørge for fællesarealer til fælles aktiviteter. Beboerne gør, hvad de kan for fortløbende at udvikle og bibeholde sammenhængskraften. Dette billede bekræftes også af andre undersøgelser, som viser, at det ikke er skolelukninger, der forårsager tilbagegang i lokalområder, men at kommunerne vælger at lukke skolerne i de områder, der allerede er præget af en negativ befolkningsudvikling (Teknologisk Institut, 2008; Egelund & Lausten, 2006). Konklusionen gælder især for områder, hvor skoler lukkes uden en alternativ skole i nærheden. Skolelukninger påvirker dog antallet af børnefamilier i området de første 2 år efter skolen lukker - ligesom der også ses et fald i huspriserne umiddelbart efter skolelukningen. For begge effekter gælder imidlertid, at de aftager over tid (Teknologisk Institut, 2008). I et forskningsprojekt under udarbejdelse ved Aarhus Universitet (Nina Smith m.fl.) viser de foreløbige resultater, at der er en relativt kortsigtet negativ effekt af skolesammenlægninger som senere fortager sig. Det er en form for opbruds- eller overgangseffekt, der rammer de børn, der kommer fra de små skoler, som skal lægges sammen med en større skole. Forskernes fortolkning er, at en skolesammenlægning giver rigtigt meget uro, og forældres modstand mod skolelukninger kan påvirke børnenes indlæring negativt i en overgangsfase. Analysen fra Teknologisk Institut påpeger, at der ikke er ikke entydige tegn på, at åbning af en privatskole påvirker lokalområdet positivt efter en skolelukning. Huspriserne har ikke tendens til at falde efter en skolelukning, såfremt der åbner en privatskole. Beboere i lokalsamfundet peger på, at det opfattes som positivt for livet i lokalområdet, hvis der åbner en skole eller en anden institution i den forhenværende skoles lokaler. En fortsat adgang til den lukkede skoles lokaler kan desuden medvirke til at opretholde et aktivt foreningsliv i lokalsamfundet. Casestudier viser, at skolen tillægges stor betydning for områdets kulturelle identitet, og en skole i området kan være vigtig for tilflytningen. En skolelukning udfordrer drift- og udvikling af daginstitutioner i lokalsamfundet, idet man tager børnene med sig - bl.a. også, når der skabes LBO er i tilknytning til en skole. Undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser at faktorer, der har betydning for lokalsamfundet er pendlingsmuligheder til job, herlighed/natur, udstykninger, infrastruktur (busforbindelse) og adgang til samlingslokaler, sportsfaciliteter m.v. Samlet er konklusionen fra undersøgelserne, at skolelukninger ikke nødvendigvis lukker samfund. Lokalsamfund har styrker i, at der er stor indbyrdes tillid og kendskab. Foreninger skaber sammenhængskraft og skaber brobyggende social kapital i lokalsamfundene. Udviklingen i hele Danmark er både på den landspolitiske og lokalpolitiske dagsorden. Der opfordres således til samarbejde, netværk og nytænkning mellem mindre lokalsamfund (Jørn Møller, 45

46 Inspirationsindlæg). Samtidigt opfordres der til at by og land tænkes sammen;. byerne og landområderne ikke er konkurrenter de er hinandens forudsætning. Og derfor er den positive udvikling af yderområderne heller ikke kun den enkelte kommunes opgave. Den demografiske udvikling udfordrer både by og land. Byerne er afhængige af de potentialer og muligheder, der findes i yderområderne og landdistrikterne, ligesom man på landet er afhængig af den udviklingsmotor, som byerne er (Danske Kommuner, Jesper Nygaard, marts 2015). 46

47 3. Fremtidens tilbud til 0-18 årige I arbejdet har der været fokuseret på, hvad der skal til for at skabe de bedst mulige forudsætninger for børnenes læring - uanset alderstrin. Arbejdet tager udgangspunkt i den nyere forskning inden for området og beskrives i følgende afsnit Det kan betale sig at investere i 0-5 års området Fokus på elevernes præstationer En sammenhængende ungdomskultur Et specialområde i udvikling Også omkring struktur og ledelse er der fokus på sammenhænge og en styrket indsats, hvorfor det sidste afsnit omhandler tendenser omkring struktur og ledelse. Afsnittets beskrivelser vil på nogle områder afføde løsningsforslag, som beskrives nærmere i beslutningsoplæggets afsnit 4. Det kan betale sig at investere i 0-5 års området Som beskrivelserne af det nuværende børne- og skoleområde viser, så anvender kommunen forholdsvis få ressourcer på 0-5 års området sammenlignet med skoleområdet. Dette vedrører såvel udgiften til inklusionsmidler samt enhedspriserne pr. barn generelt. Nyere forskning har vist, at jo tidligere der gribes ind, desto mere effektivt sikres en positiv livsbane for udsatte børn og unge. Den amerikanske økonom James J. Heckman har vist, at det er en langt bedre forrentning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole. I figur 3.1. er sammenhængen mellem investering og forrentning illustreret for de forskellige aldersgrupper (Heckman-kurven). I forskningen viser Heckman med en række konkrete eksempler, at jo tidligere vi griber ind, des mere effektive er vi i forhold til at sikre en positiv livsbane for udsatte børn. Figur 3.1. Forrentning af social indsats i forhold til alder og målgruppe Kilde: James J. Heckman, Return of Investment (tegnet på dansk) 47

48 I KL s udspil om udsatte børn og unge (De udsatte børn - Fremtiden er deres, marts 2015) er der en række anbefaleringer, som er særligt målrettet 0-5 års området herunder Forældrekurser som er et tilbud til alle kommende førstegangsforældre. Her samarbejder den offentlige, den private og den frivillige sektor (herunder sundhedsplejersker, familierådgivere, jordemødre, jurister, sagsbehandlere, psykologer, bankrådgivere, læger, jobkonsulenter, fagforeninger, børneudstyrsforhandlere osv.) om at forberede forældrene på den store omvæltning, det er at få et barn. Forældrekurserne bygger på Leksand-modellen, som er et svensk koncept. Ifølge beregninger fra CBS kan man i Danmark på landsplan spare én milliard om året pr. årgang, hvis alle forældre kommer på kursus. Besparelserne ses især som følge af færre anbringelser af børn, færre udgifter til overførselsindkomster og højere skatteindbetalinger, fordi mødrene i højere grad bliver på arbejdsmarkedet. Konkret har man set, at modellen kan føre til et markant fald i antal skilsmisser, langt færre socialt udsatte børn og unge og bedre udnyttelse af de offentlige budgetter. En styrket sundhedspleje. Der synes at være behov for at styrke Sundhedsplejens rolle i førskolealderen, ikke mindst i relation til børn og familier med særlige behov for støtte og vejledning. Der er positive erfaringer fra kommuner, der har gennemført forsøg med flere behovsbesøg til gråzone-/behovsfamilier, familier hvor der udarbejdes 50 undersøgelse og ekstra besøg i førskolealderen i dagtilbud. I Vesthimmerlands Kommune har Sundhedsplejen i de senere år været prioriteret. I marts 2015 er kommunen desuden udpeget af Region Nordjylland som forsøgskommune i et projekt, der handler om graviditetsbesøg i samarbejde med jordemødrene. Projektet er finansieret af eksterne midler og påfører ikke Vesthimmerlands Kommune en udgift. Højkvalitetsinstitutioner/Læring i dagtilbud. En målrettet og intervenerende pædagogisk indsats i barnets tidlige år (0-5 års området) er med til at styrke barnets sociale integration, sproglige udvikling og læring (Bente Jensen, Aarhus Universitet, CASA 2010, Investeringer i tidlige sociale indsatser - samfundsøkonomiske beregninger af indsatser i forhold til udsatte børn og unge ). Undersøgelserne viser, at det kan betale sig at gennemføre investeringer i de tidlige sociale indsatser både set ud fra den menneskelige og samfundsøkonomiske gevinst Børn, der tidligt har oplevet kvalitet i dagtilbud klarer sig bedre i skolen og senere som voksne på arbejdsmarkedet. Den høje kvalitet giver bonus, både for børnene, pædagogerne og samfundet (SFI 2009, Børnehavens betydning for børns udvikling). Følgende faktorer gør sig gældende, hvis der skal skabes højkvalitetsinstitutioner Relationer - kvaliteten af interaktionen mellem barn og voksen er den mest betydningsfulde enkelt faktor for børnenes udvikling i daginstitutionen Kvalitet i de fysiske omgivelser, hvor parametre som støj, overskuelighed, mulighed for fordybelse og god plads spiller ind Kvalitet i leg og aktiviteter, hvor personalets normering og uddannelse spiller ind (herunder også valg af velegnede metoder f.eks. LP, Marte Meo, ICDP). Omkring ressourcer til personalet normering nævnes er 1 voksen pr. 3 børn i alderen 0-2 år og 1 voksen til 6-7 børn i alderen 3-5 år. I Vesthimmerlands Kommune er andelen af uddannede pædagoger i daginstitutionerne på 80% og der er desuden prioriteret uddannelsesforløb til dagplejere. Denne viden medfører Løsningsforslag A i næste afsnit. Det er bedre at bygge et barn, end at reparere en voksen Med tidlig indsats falder æblet længere fra stammen 48

49 Fokus på elevernes præstationer Som det blev beskrevet i det foregående afsnit vedr. bæredygtighed, er der et vist forskningsmæssigt belæg for at sige, at det faglige udbytte øges med skolestørrelsen. Det er dog ikke er størrelsen i sig selv, der skaber et øget udbytte for eleverne - herunder for læringsmiljøet, de sociale kompetencer og motivation m.v. Samlet kan analyser og forskning i, hvad der kan øge elevernes præstationer samles i følgende punkter (John Hattie: Visible Learning, Undervisningsministeriet: Forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse): Feedback Relation Mål Hovedpunkterne er væsentlig for elevernes præstationer, men også for medarbejdere og ledelse. Elevernes præstationer: - Skolens ledelse, lærernes engagement og relationskompetence samt skolens sociale rekruttering (elevens socialøkonomiske baggrund) er væsentlige faktorer bag en skoles faglige præstationer. Det er væsentligt, at der er et trygt læringsmiljø, hvor medarbejderne besidder kompetencer, så de er i stand til at skabe og opbygge relationer til børnene samt til at motivere og medinddrage eleverne i egen udvikling. - Klare og individuelle mål er væsentlige for at styrke elevens præstationer, hvor disse understøttes af gode feedbacksystemer. - Kompetencer, mål og feedback fra troværdige og tydelige medarbejdere samt dialog mellem eleverne er det, der har den største effekt i forhold til at øge elevens læring. Den kompetente engagerede medarbejder: - Medarbejdernes engagement og kompetencer er væsentlige, hvilket understøttes af et trygt og positivt læringsmiljø, hvor der er tillid mellem medarbejdere og ledelse, og mellem medarbejdere indbyrdes. - Klare mål og rammer for arbejdet er desuden væsentligt herunder mål for kompetenceudvikling. I samspillet stiller ledelsen passende (høje) forventninger til medarbejderen gennem struktureret feedback. Rammerne giver mulighed for fælles planlægning og evaluering samt sparring med kolleger. - For medarbejderen er det vigtigt, at der er dialog, åbenhed og tillid i beslutningsprocesser samt en fælles pædagogisk platform. Ledelsens understøttelse af arbejdet med elevernes trivsel og læring - Klare mål er vigtige for såvel elever, medarbejdere og ledelse. Dette fordrer, at der er klare mål hele vejen fra det politiske niveau, til forvaltningen, til skoleledelsen. - Ledelsen understøtter medarbejderen i arbejdet med elevernes trivsel og læring via: - vurderinger, sparring og tilbagemeldinger til teamet og den enkelte medarbejder med henblik på udvikling af læringskultur og evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis - medvirkning til opstilling af klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, idet dette har en positiv effekt på elevernes faglige resultater 49

50 - tydelige mål og rammer for, hvordan resultater kan opnås og viden bringes i spil - et trygt læringsmiljø, hvor der er åbenhed, tydelighed og transparens i beslutninger - engagement i dialogen med teamet og den enkelte medarbejder - en samarbejdende ledelsespraksis, hvor skoleledelsen deler ledelseskompetencen mellem en bred vifte af aktører i og omkring skolen, idet dette har en positiv effekt på elevernes faglige resultater - strategisk rekruttering og kompetenceudvikling herunder praksisnær kompetenceudvikling - udvikling af skolens samarbejde og professionelle kapacitet Bearbejdningen af afsnittet vedr. elevernes præstationer medfører ikke selvstændige løsningsforslag, men skal udgøre en forudsætning uanset struktur på området. I løsningsforslag vedr. struktur vil viden fra arbejdet endvidere være med til at perspektivere fordele og udfordringer/konsekvenser ved de enkelte forslag. En sammenhængende ungdomskultur Byrådet har unge som et af de strategiske indsatsområder. Arbejdsgruppen, ar bl.a. arbejdet med afsæt i dette, og derfra lagt vægt på især tre væsentlige områder, som kan være med til understøtte de unges muligheder. Det ene element er, at der skabes en sammenhæng mellem erhvervslivets behov og de unges muligheder for uddannelse. Dette sker bl.a. via en dynamisk politisk strategi, partnerskabsaftaler samt sikring af en rød tråd i emnet Uddannelse og Job. Det andet område fokuserer på at skabe et bæredygtigt ungdomsmiljø ved at samle alle væsentlige aktiviteter omkring ungegruppen i et Ungdomscenter. Ungerådet har også arbejdet med, hvordan der kan etableres et bæredygtigt ungemiljø - set fra de unges perspektiv. Her peges tilsvarende på at skabe et samlet Ungdomshus (med aktiviteter og indhold målrettet alle unge i kommunen - herunder også vejledning m.v.). Gode valgmuligheder for de unge er også påpeget af Ungerådet - f.eks. udbygget ved, at der tilbydes valgfag på tværs af overbygningsskolerne i den nuværende skolestruktur. Det sidste område, der peges på er, at der skal skabes mulighed for fleksibilitet i overbygningen, hvilket som konsekvens medfører, at der mindst skal være 2 spor pr. skole (mindst 40 elever pr. årgang) i en klasses skole. Sidstnævnte forhold vil blive inddraget i vurdering af fordele og udfordringer/konsekvenser vedr. løsningsforslag til ændring af skolestrukturen. Arbejdet i arbejdsgruppen og Ungerådet medfører løsningsforlag i næste afsnit om en Dynamisk Ungestrategi (forslag C), etablering af et Ungecenter i Aars (samarbejde - forslag D) samt etablering af et ungdomsmiljø i Aars (Ungerådet - forslag E). 50

51 Et specialområde i udvikling Af den nyere forskning fremgår det, at jo yngre eleverne er, desto bedre kan de inkluderes i almenområdet. Jo ældre eleverne bliver, desto mere bevidste bliver de om, at de har særlige behov, hvilket påvirker deres selvværd. Her kan det rette specialtilbud være med til at inkludere eleven i et fællesskab på lige fod og med andre. Ældre elever trives bedst, hvor de ikke føler sig mindre kompetente. Der kan indsættes forskellige understøttende aktiviteter, når der er behov for særlig støtte f.eks. tolærer ordninger. Dette har dog kun effekt, hvis begge er aktive - og det har størst effekt i indskolingen. To-lærer ordninger har en positiv effekt for alle elever, hvis der er tale om en almenlærer og en speciallærer. Her er det væsentligt, at lærerne er instruerede/efteruddannede i at undervise sammen. Klare mål er særligt vigtige for elever på specialområdet - dvs. klare og tydelige målsætninger for deres faglige og sociale udvikling, Adgangen til ressourcepersoner er afgørende for, om lærerne føler sig kompetente til at varetage undervisningen af elever med særlige behov. Det er afgørende for elever med særlige behov, at skolen har en overordnet målsætning for - og en positiv holdning til inklusion af elever med særlige behov. Det er endvidere væsentligt, at lærerne har en positiv holdning til at inkludere elever. I de senere år er der sket en ændring i specialtilbudsstukturen i Vesthimmerlands Kommune med fokus på inklusion. Arbejdet i arbejdsgruppen har ikke afstedkommet selvstændige løsningsforslag udover, at placering af specialtilbud på de enkelte skoler sker, så det er muligt at foretage delvis og løbende integration med almenområdet på de relevante årgange. Viden fra afdækningen vil indgå, hvor det er relevant i belysningen af de enkelte løsningsforslag vedr. struktur. 51

52 Struktur og ledelse I al forskning og litteratur vedr. ledelse påpeges det, at ledelse er vigtigt, hvis der skal skabes udvikling. På børne- og skoleområdet viser litteraturen også, at ledelse væsentlig, hvis der skal skabes et øget fokus på børnenes læring og udvikling, ligesom ledelse er vigtig, når medarbejdernes viden skal bringes i spil. En udvikling af området kræver en både logisk og sammenhængende struktur samt en strategisk, tværfaglig og monofaglig ledelse, opgave- og rollefordeling. Landets kommuner har i de senere år skabt nye strukturer og ledelsesformer bl.a. som følge af ændringer i tilbudsstrukturen. Kendetegnet er, at der bliver større, centrale enheder med centerledelse, klyngeledelse, områdeledelse, distriktsledelse og andre begreber. Ændringerne stiller nye krav til lederne, og det er væsentligt, at omorganiseringer følges af kompetenceudvikling, så ledelsen matcher de nye udfordringer. Et afsæt for at skabe en tydelig struktur i rolle- og opgavefordelingen er bl.a. brug af teorien Leadership Pipeline, hvor en række forskere ved Aalborg Universitet har udviklet videre på teorien så den passer til den offentlige sektor. Her gives et bud på, hvad offentlig ledelse på det enkelte ledelsesniveau kræver af færdigheder, arbejdsværdier og prioriteter (Leadership Pipeline i den offentlige sektor, Kristian Dahl og Thorkil Molly-Søholm, september 2012). I figur 3.2 et det skitseret, hvordan der skelnes mellem de forskellige ledelsesniveauer, for præcist at kunne definere opgaven på det enkelte niveau og sætte fokus på skiftet fra et ledelsesniveau til et andet ledelsesniveau. Figur 3.2. Den Offentlige Leadership Pipeline Kilde: Aalborg Universitet, Den Offentlige Leadership Pipeline (termologier vedr. ledelsesniveauer er omdøbt til dem der anvendes i Vesthimmerlands Kommune (direktør og, afdelingschef)). 52