Voldtægt der anmeldes...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldtægt der anmeldes..."

Transkript

1 Karin Sten Madsen, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen Voldtægt der anmeldes... Del V: Kvinder der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt

2 VOLDTÆGT DER ANMELDES Del V: Kvinder der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt Karin Sten Madsen, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen Udgivet af Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup Tlf December 2009 Fås kun som pdf på dkr.dk ISBN:

3 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Tabeller... 5 Figurer... 7 Resumé... 9 Indledning Kvinderne og det anmeldte overgreb Alder, type overgreb og anmeldelse Relation til den formodede gerningsmand og modstand mod overgrebet Kvindernes sociale status og familieforhold Nationalitet Alkohol, euforiserende stoffer og lægemidler Tidligere seksuelle overgreb Tidligere kriminalitet Skader og voldstegn Retsmedicinsk undersøgelse Voldstegn og fysiske skader Skader og relation til formodede gerningsmand Skader og modstand Skader og alkohol Skader og retsligt forløb Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet Omfang af kontakt til sygehusvæsenet Sygehusindlæggelser på somatisk afdeling Sygehusindlæggelser på somatisk afdeling i forhold til overgrebets karakter Sygehusindlæggelser grundet psykiske lidelser Specifikke psykiske lidelser Lægemiddelforbrug... 62

4 3 Forord De sidste 25 år har i gennemsnit omkring 500 kvinder årligt anmeldt til politiet, at de er blevet udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Voldtægt er et af de mest alvorlige overgreb, et menneske kan foretage sig over for et andet menneske, og det er derfor af yderste vigtighed, at der gøres, hvad der er muligt for at forebygge og mindske antallet af sådanne overgreb. Det er endvidere af stor betydning, at de, der alligevel udsættes, får den bedst mulige behandling af deres omgivelser. Dette bør være en ret i sig selv, men det er jo også helt afgørende for at bidrage til at mindske de ofte voldsomme skadevirkninger af overgrebet. Det er ikke mindst vigtigt, at kvinderne behandles optimalt af og i retssystemet. Det er vor opfattelse, at en af grundene til, at forebyggelsen kunne være bedre, end den er, og at kvinderne ikke altid behandles optimalt i retssystemet mv., er manglende viden. Det er ikke den eneste grund men det er én af grundene. Det er baggrunden for, at der er gennemført en undersøgelse af kvinder, der anmelder voldtægt. Undersøgelsen vedrører de politianmeldte voldtægter i perioden 2000 til En tilsvarende undersøgelse er tidligere gennemført vedrørende perioden 1990 til 1992, hvorfor det også er muligt at give et bidrag til beskrivelse og forståelse af, hvordan de politianmeldte voldtægter har udviklet sig. Den nyeste undersøgelse belyser langt flere aspekter ved de politianmeldte voldtægter end den tidligere, og den repræsenterer utvivlsomt den mest omfattende undersøgelse på dette område, der hidtil er gennemført i Danmark. Undersøgelsen er blevet til i et unikt tværfagligt samarbejde, hvor bl.a. jura, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab har været repræsenteret, og hvor der har deltaget såvel praktikere som forskere. Det Kriminalpræventive Råd, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet og Rigspolitiet har samarbejdet om gennemførelse af denne undersøgelse. OAK Foundation, Justitsministeriets Forskningspulje, Det Kriminalpræventive Råd, Egmont Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond har gjort undersøgelsen mulig. Vi er overordentlig taknemmelige for den betydelige og velvillige støtte, der er ydet undersøgelsen. Mange andre har bidraget, ikke mindst ansatte fra og på de ovennævnte institutioner. Særlig tak til de tre, der har taget et medansvar i projektets styregruppe sammen med forordets underskrivere: Charlotte Mathiesen Bech, Merete Djurhuus og Jørgen Abildgaard. Det var sidstnævnte, der havde hovedansvaret for undersøgelsen vedrørende

5 , og Jørgen Abildgaard har været af uvurderlig betydning for gennemførelse af det aktuelle projekt i alle dets faser. At det i undersøgelsen blev muligt at få tilgang til og at opspore hele 98 pct. af alle sager er i høj grad daværende formand for Politimesterforeningen, Poul Bjørnholdt Løhdes fortjeneste. Jesper Søholm har varetaget det komplicerede IT-arbejde med opbygning af et elektronisk kodeskema. Selve den meget omfattende kodning er blevet foretaget af Maj-Britt Elise Martinussen med bistand fra Tine Søberg, Priscilla Sant Anna Gravesen, Anette Peitersen og Morten Haagensen. Afrapporteringen af undersøgelsen sker i form af en række delrapporter. Rapporterne offentliggøres ligesom nærværende publikation i første omgang på Det kriminalpræventive Råds hjemmeside, men vil siden, evt. i en reduceret og/eller revideret form, blive samlet i en trykt publikation, som til den tid vil kunne erhverves ved henvendelse til Det Kriminalpræventive Råd. Hidtil er der udkommet følgende delrapporter: I. Undersøgelsens fokus, metode og grundmateriale. II. III. IV. Falske anmeldelser af voldtægt. Udviklingen især med henblik på fuldbyrdede overfaldsvoldtægter. Mændene. København 2009 Professor, dr.jur. Flemming Balvig, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Seniorforsker Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Informationsmedarbejder Karin Sten Madsen, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet Cand.jur. Maj-Britt Elise Martinussen Overlæge Katrine Sidenius, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet.

6 5 Tabeller 1. Undersøgelsens aldersinddeling Antal kvinder, der anmeldte, procentvise fordeling og årlig anmeldelsesrate fordelt på aldersgrupper Anmeldelser fordelt på fuldbyrdede voldtægter og forsøg på voldtægt og på aldersgrupper Personer og institutioner, der indgav anmeldelse om voldtægt eller voldtægtsforsøg Kvindens relation til gerningsmanden Relation mellem kvinden og gerningsmanden, fordelt på aldersgrupper Kvindens relation til gerningsmanden i forhold til fuldbyrdet eller forsøg på voldtægt Gerningssted fordelt på kvindens relation til gerningsmanden Kvindernes angivelse af modstandsformer ved overgrebet Modstandsformer ved fuldbyrdet eller forsøg på voldtægt Modstandsformer fordelt på alder. Absolutte tal og procent af kvinder i den angivne aldersgruppe, der anvendte de forskellige modstandsformer Modstandsformer opdelt på kvindens relation til gerningsmanden Kvindernes og kontrolgruppens fordeling på højeste fuldførte uddannelse Kvindernes og kontrolgruppens fordeling på socialøkonomiske grupper Kvindernes og kontrolgruppens fordeling på civilstand Kvindernes og kontrolgruppens familieforhold, baseret på en kombination af civilstand og husstandstype Kvindernes nationalitet Antal kvinder uden dansk statsborgerskab fordelt på årsag til ophold i Danmark Oprindelsesland for kvinderne og kontrolgruppen med fast bopæl i Danmark Kvindernes indtagelse af alkohol før overgrebet, antal og andel fordelt på alder... 36

7 6 21. Kvinder, der anmeldte voldtægt, opdelt efter tidligere seksuelle overgreb og efter relationen til den formodede gerningsmand i det aktuelle overgreb Oplysninger i Kriminalregisteret om kvinderne, der anmeldte voldtægt Fysiske skader på personundersøgte kvinder ifølge den retslægelige rapport Fysiske skader på ikke personundersøgte kvinder ifølge politirapporter Fysiske skader fordelt på fuldbyrdet voldtægt og forsøg på voldtægt Specifikke skader fordelt på fuldbyrdet voldtægt og forsøg på voldtægt Andelen af kvinder med skader på kønsorganer og endetarmsåbning fordelt på fuldbyrdet voldtægt og voldtægtsforsøg Antal og andel af kvinder med fysiske skader fordelt på relationen mellem kvinden og gerningsmanden Forekomst af specifikke skader fordelt efter kvindens relation til gerningsmanden Forekomst af skader på kønsorganer og endetarmsåbning fordelt på kvindens relation til gerningsmanden Forekomst af skader og voldstegn fordelt efter kvindens modstand under overgrebet Forekomst af skader og voldstegn fordelt på mængden af kvindens indtagelse af alkohol Skader og retslig afgørelse, antal sager med afgørelser og procentvise fordeling af skadesforekomst... 47

8 7 Figurer 1. Antal kvinder, der anmeldte, fordelt på alder Kvindens relation til gerningsmanden. Voldtægtsanmeldelser i og , procentvis fordeling Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der var registreret med en eller flere sygehuskontakter i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Andel af kvinder, der anmeldte, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og 2 år før og efter, fordelt på aldersgrupper Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppe, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Kvinder med oplysning om tidligere seksuelt overgreb; andelen, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret sammenlignet med aldersmatchet kontrolgruppe og med alle kvinder, der anmeldte og den tilsvarende kontrolgruppe. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgrupper, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret, fordelt på overfaldsvoldtægt, kontaktvoldtægt og voldtægt begået af partner. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret, fordelt på forsøg på og fuldbyrdet voldtægt. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser pga. psykiske lidelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der er registreret med en eller flere sygehuskontakter pga. alkoholbrug, stofmisbrug og/eller øvrige psykiske lidelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Væsentlige årsager til sygehuskontakt blandt kvinder, der anmeldte, i anmeldelsesåret, samt 1 og 2 år før og efter. Antal kvinder registeret med pågældende årsag til sygehuskontakt... 60

9 8 12. Andel af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppe, der er registreret med sygehuskontakt eller kontakt til distriktspsykiatri for specifikke psykiske lidelser. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der har fået udskrevet lægemidler til behandling af smerter, søvnløshed, angst mm. I anmeldelsesåret, samt 1 og 2 år før og efter dette år. Procent... 62

10 9 Resumé Alle kvinder kan blive udsat for voldtægt, men ikke alle kvinder er lige udsatte. Det viser denne undersøgelse af kvinder, der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt i årene Undersøgelsen omfatter 1206 kvinder, som er sammenlignet med en kontrolgruppe af kvinder med samme aldersfordeling med fokus på uddannelse, erhvervsplacering, familieforhold og nationalitet. Kvindernes og kontrolgruppens kontakter til det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen er belyst ud fra data i Landspatientregistret og det Psykiatriske Centralregister. Der er tillige foretaget sammenligning med den tilsvarende undersøgelse af politianmeldt voldtægt og voldtægtsforsøg i perioden Undersøgelsen viste: 1. Kvinderne og det anmeldte overgreb Den årlige anmeldelseshyppighed af voldtægt eller forsøg på voldtægt var 1,6 pr kvinder. Raten var højst for årige, 9,1 pr og lavest for ældre kvinder, 65 år og ældre, 0,1 pr pct. af anmeldelserne omhandlede årige, nogle få procent piger under 12 år og 36 pct årige kvinder. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse af anmeldte voldtægter i perioden var anmeldelsesraten i steget blandt småpiger og yngre piger, dvs. de 0 14 årige, mens raten var faldet blandt kvinder over 65 år. De fleste, 64 pct., af kvinderne kendte gerningsmanden, dog for 16 pct. kun i form af et kortvarigt bekendtskab. For 36 pct. af kvinderne drejede det sig om en ukendt gerningsmand, såkaldt overfaldsvoldtægt. Jo tættere relationen mellem kvinden og manden, desto relativt større hyppighed af anmeldte voldtægter, der var fuldbyrdet. Ved overfaldsvoldtægt var det 31 pct. af tilfældene, og hhv. 77 pct. og 80 pct. ved kontakt- eller partnervoldtægt. 1 Voldtægters omfang og karakter i Danmark en undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i 1990, 1991 og 1992 & voldtægtsudviklingen i Danmark, Rigspolitichefen, Foretaget i samarbejde med professor, dr. jur., Flemming Balvig, Københavns Universitet.

11 10 De fleste kvinder (63 pct.) gjorde fysisk modstand ved overgrebet. Godt halvdelen forsøgte også at tale sig fra overgrebet. Ved overfaldsvoldtægter forsøgte kvinden i højere grad end ved kontakt- og partnervoldtægt at undslippe ved at skrige eller løbe væk. Kvinderne, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg, havde kortere skolegang og lavere uddannelse end kontrolgruppen. Relativt mange af kvinderne var førtidspensionister sammenlignet med kontrolgruppen. Kvinderne var hyppigere enlige end kontrolgruppen. 90 pct. af kvinderne var danske, defineret som født i Danmark af forældre født i Danmark, mod 91 pct. af kontrolgruppen. 92 pct. af kvinderne havde dansk statsborgerskab. Hyppigheden af anmeldte voldtægter var relativ stor blandt grønlandske kvinder sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse. Blandt de i alt 90 kvinder uden dansk statsborgerskab var knap halvdelen asylansøgere og hver tiende turist. Hvor der forelå oplysninger om alkoholindtagelse, havde knap halvdelen af kvinderne indtaget alkohol i tiden umiddelbart inden overgrebet, heraf havde halvdelen drukket mere end 5 genstande. Hvor der forelå oplysninger om alkoholindtagelse blandt unge piger mellem år, havde lidt over hver fjerde indtaget alkohol. Alkoholindtagelse havde ingen betydning for andelen af fuldbyrdede voldtægter. I alt 18 kvinder, 1,5 pct., havde mistanke om at have været udsat for drug-rape. Knap hver tiende kvinde havde tidligere været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. Lidt mere end hver tiende kvinde var tidligere registreret i Kriminalregisteret. 2. Voldstegn og skader 58 pct. havde fysiske skader, to var døde som følge af vold i forbindelse med overgrebet. Kvinder, der anmeldte partnervoldtægt, havde hyppigere fysiske skader end kvinder, der anmeldte overfalds- eller kontaktvoldtægt.

12 11 Alkoholindtagelse af mindre end fem genstande var ikke relateret til, hvorvidt kvinden blev skadet i forbindelse med overgrebet, mens indtagelse af mere end fem genstande i tiden før overgrebet havde sammenhæng med forekomst af skader. I 32 pct. af sagerne blev gerningsmanden ikke fundet. I 18 pct. af sagerne blev gerningsmanden domfældt for voldtægt eller voldtægtsforsøg, mens der i 50 pct. af sagerne ikke blev rejst hhv. sigtelse eller tiltale, eller der var tale om frifindelse i forbindelse med retsagen. Fysiske skader havde ikke nogen markant indflydelse på, om en mulig gerningsmand blev domfældt. 3. Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet var markant højere end kontrolgruppens. Dette gjaldt både i en toårig periode før overgrebet og efter overgrebet. Knapt dobbelt så mange af kvinderne i forhold til kontrolgruppen havde således to år inden overgrebet været i kontakt med sygehusvæsenet på grund af en somatisk lidelse, mens ni gange så mange havde haft kontakt på grund af en psykiatrisk lidelse. Der var blandt kvinder, der anmeldte, således en gruppe, som allerede før overgrebene var sårbare. I året for overgrebet og de to efterfølgende år var der en markant stigning i henvendelser til sygehus vedr. psykiatriske lidelser samt selvskadende adfærd, dvs. snitlæsioner, forgiftninger og alkoholforbrug blandt de kvinder, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg. Forskelle i lægemiddelforbrug var særligt udtalt for nervemedicin i såvel året for overgrebet som i de efterfølgende år.

13 12 Indledning Undersøgelsen omhandler kvinder, der anmeldte voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark i perioden , dvs. anmeldelser, der af politiet blev registreret som henhørende til Straffelovens 216 eller Denne rapport beskriver de 1206 kvinder, der samlet var udsat for 1264 overgreb. Anmeldelser, der er vurderet at være falske er udeladt og er beskrevet i delrapport II. 3 I de tilfælde, hvor en kvinde var udsat for flere overgreb i undersøgelsesperioden, er kun det tidligste beskrevet. Der er indhentet oplysninger om af kvinderne, 93 pct., ud fra en kobling til Danmarks Statistiks befolkningsregistre, Landspatientregisteret og det Psykiatriske Centralregister. Der er indhentet tilsvarende oplysninger om en kontrolgruppe på tilfældigt udtrukne kvinder med fast bopæl i Danmark og med tilsvarende aldersfordeling som de kvinder, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg i Undersøgelsens metode og grundmateriale er beskrevet detaljeret i Delrapport I. De forskellige typer af anmeldelser er eksemplificeret med uddrag af politirapporterne, der primært er baseret på kvindens egen beskrivelse. Kvindens gengivelse af det anmeldte overgreb er ofte mødt af modstridende forklaringer fra gerningsmanden. Disse er ikke medtaget i uddragene. Kvindernes beskrivelser er redigeret for at undgå en mulig identifikation. Seniorforsker Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, har bidraget til Delrapport V med gode råd og vejledning, specielt i afsnittet om Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet. 2 Se nærmere herom i Delrapport I. 3 Voldtægt der anmeldes Del II: Falske anmeldelser af voldtægt.

14 13 1. Kvinderne og det anmeldte overgreb 1.1 Alder, type overgreb og anmeldelse Alder Gennemsnitsalderen for kvinder, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg var 24,8 år og flest var 14 år p anmeldelsestidspunktet. Den yngste kvinde var fire år og den ældste 90 år. Figur 1. Antal kvinder, der anmeldte, fordelt på alder (1206 kvinder) ANTAL Antal Alder Figur 1 viser, at de fleste kvinder var år. Kvinderne er i det følgende fordelt på seks aldersgrupper, der omfatter små, yngre og ældre piger, unge, voksne og ældre kvinder, som vist i tabel 1. Tabel 1. Undersøgelsens aldersinddeling Betegnelse Aldersgruppe Små piger 0-11 år Yngre piger år Ældre piger år Unge kvinder år Voksne kvinder år Ældre kvinder 65+

15 14 Hyppigheden af anmeldelser, angivet som rate pr kvinder i aldersgruppen, var højst blandt yngre og ældre piger, 6,1 for årige og 9,1 for årige pr Blandt unge kvinder, dvs årige, var raten 5,7 pr , mens den kun var 1,0 for de årige (tabel 2). Tabel 2. Antal kvinder, der anmeldte, procentvise fordeling og årlig anmeldelsesrate fordelt på aldersgrupper Alder Antal % Årlig rate, pr kvinder* 0-11 år , år , år , år , år ,0 65 år ,1 Alder ikke oplyst 12 1 I alt ,6 * Baseret på 1264 overgreb, hvis en kvinde har været udsat for flere overgreb, er alderen ved det tidligste overgreb angivet. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse af anmeldte voldtægter i perioden var anmeldelsesraten steget blandt småpiger og yngre piger, dvs. de 0-14-årige, mens raten var faldet blandt kvinder over 65 år. I det følgende gives nogle eksempler på anmeldelse fra yngre pige, ung, voksen og ældre kvinde. Yngre pige Pige på 13 år og dreng på 15 år kender hinanden fra vennekreds og er til fest hos en fælles veninde. Pigen bliver uvenner med en veninde, hun har aftalt at sove hos, og aftaler derfor, at hun og en anden ven overnatter hos den 15-årige dreng. Det har de gjort mange gange før. De er alle tre meget fulde og falder om i samme seng. Drengen begynder at røre ved pigen, som skubber hans hånd væk. Da der på et tidspunkt skal hentes noget at drikke, får drengen pigen med ind i et andet værelse, hvor han gennemfører samleje med hende, trods hendes protester 4 Voldtægters omfang og karakter i Danmark en undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i 1990, 1991 og 1992 & voldtægtsudviklingen i Danmark, Rigspolitichefen, Foretaget i samarbejde med professor, dr. jur., Flemming Balvig, Københavns Universitet.

16 15 og forsøg på at skubbe ham væk. Samlejet bliver afbrudt, da vennen kommer ind i værelset for at spørge efter drikkevarerne. Pigen fortæller ikke til nogen, hvad der er sket, før den næste dag. Overgrebet anmeldes af pigens mor. Ung kvinde Kvinden er i tyverne, manden er 15 år ældre. De er venner, og hun overnatter hos ham som så ofte før, så de kan gå i byen om aftenen. Kvinden har haft et forhold til hans ven, som hun stadig elsker, og han (manden) har været en god støtte igennem en svær tid. Han har tidligere, når de overnattede sammen, sovet på sofaen, og der er ikke foregået noget seksuelt mellem dem. Denne gang lægger han sig imidlertid op i sengen hos hende og rører ved hende. Hun lader, som om hun sover, men sparker til ham. Han vender hende om, tager hendes natkjole op og slikker hende på mave, bryster og i skridtet. Derefter lægger han sig ovenpå hende, forsøger at kysse hende og at trænge ind i hende. Hun reagerer voldsomt, bliver rasende og skubber ham væk. De har en vred ordveksling, hvorunder han giver hende en lussing. Hun løber derefter ud på gaden i nattøj og ringer efter sin mor, der henter hende. Manden råber efter hende, at hun jo bare kan anmelde ham. Voksen kvinde En 39-årig kvinde er på vej hjem fra pigemiddag og efterfølgende tur i byen. Hun føler sig ikke beruset, men træt. Nær hjemmet møder hun en ung mand. De taler lidt sammen, og han spørger, om hun har en kæreste. Hertil svarer hun ja. Fremme ved hoveddøren bliver hun, mens hun er ved at låse sig ind, slået ned med en sten, muligvis et hjørne af en fortovsflise. Da hun vælter om på gaden og formentlig et kort øjeblik er bevidstløs, sætter han sig oven på hende og trækker hendes trusser af. Hun gør modstand og bliver igen slået i ansigtet, formentlig med stenen. Hun fortæller senere, at hun tænkte på, hvorfor han mon gjorde det, og at det var som om, han ville have hende pacificeret, før han fortsatte. Hun bliver meget omtumlet, men forsøger at rejse sig. Hendes kæreste, hører larmen, åbner et vindue og råber, hvorefter manden hurtigt løber væk. Ældre kvinde En dement, næsten døv kvinde på 85 år bliver overfaldet i sit hjem af en ukendt, ung mand. Kvinden har et alarmsystem, som blinker, når det ringer på døren. Hun plejer ikke at lukke op, men gør det denne dag, da det jo kunne være noget familie, det var kommet på besøg. Ind træder imidlertid en ung mand, som tager fat om kvindens hals og skubber hende ind i soveværelset. Kvinden prøver at vride sig fri, men opgiver, da overmagten er for stor. Herefter husker kvinden ikke mere. To

17 16 hjemmesygeplejersker, som tilser kvinden om natten, møder manden på vej ud af lejligheden, og beder ham opgive sit navn. Voldtægt af ældre kvinder Som det fremgår af tabel 2 faldt risikoen for at blive voldtaget med kvindens alder, således var kun i alt 17 (1 pct.) kvinder over 65 år. Til gengæld var denne gruppe kvinder i større fare for at få fysiske skader efter overgrebet, idet der oftere blev anvendt grov vold. Skaderne sås i form af hævelser, hudafskrabninger, blå mærker og andre blødninger og blodansamlinger. En kvinde havde bidmærke, en havde flere knoglebrud, og tre var forsøgt kvalt. 4 voldtægter blev fuldbyrdet, og 2 voldtægtsforsøg resulterede i rifter i skeden. I de fleste tilfælde forsøgte kvinden at gøre kraftig modstand, hvilket i kombination med nogle formodede gerningsmænds rejsningsbesvær resulterede i, at en egentlig indtrængning i skeden ikke lykkedes. 8 kvinder fik tøjet revet i stykker. Kun 2 kvinder slap helt uden fysiske skader. I 2 tilfælde kendte kvinderne lidt til den formodede gerningsmand, mens han var fuldstændig ukendt i resten af tilfældene. 4 mænd blev dømt for fuldbyrdet voldtægt, og 7 mænd blev dømt for voldtægtsforsøg. 4 mænd fik ubetinget fængsel i 1 3½ år, 1 mand fik16 års fængsel (på grund af en anden voldtægt, et mord og det aktuelle voldtægtsforsøg), og 2 mænd blev dømt til psykiatrisk behandling på ubestemt tid (den ene for 2 voldtægtsforsøg på kvinder over 65 år). I et tilfælde indstilledes efterforskningen uden sigtelse af nogen gerningsmand ( 749,2), en sag blev henlagt på bevisets stilling ( 721,stk.1,2), to sager forblev uopklarede, og i én sag blev gerningsmanden frikendt for voldtægtsforsøg, men idømtes ungdomssanktion for forsøg på røveri. De 11 gerningsmænd, der blev dømt for voldtægt eller voldtægtsforsøg, var 19 til 42 år, heraf var 5 mænd under 25 år. Kun en enkelt mand havde ufaglært arbejde, mens resten var uden arbejde, og mindst 7 mænd var misbrugere af alkohol og/eller stoffer. To mænd var psykotiske, og flere blev bedømt som karakterafvigende, men ikke sindssyge. Mindst 9 ud af de 11 dømte mænd havde tidligere begået strafbare handlinger.

18 17 Type overgreb Fuldbyrdet voldtægt eller forsøg I alt 733 anmeldelser, 62 pct., omhandlede fuldbyrdede forhold, dvs. det mandlige kønslem havde været i berøring med kvindens kønsdele, eller der havde været oral og/eller analsex. Tabel 3 viser, at procentandelen af fuldbyrdet voldtægt var højst blandt årige, 68 pct., men at der ikke var stor forskel aldersgrupperne imellem, bortset fra, at kun ca. hver tredje anmeldelse indgivet af de ældre kvinder omhandlede fuldbyrdet voldtægt (tabel 3). Tabel 3. Anmeldelser fordelt på fuldbyrdede voldtægter og forsøg på voldtægt og på aldersgrupper Alder Alder ikke oplyst Fuldbyrdet voldtægt Forsøg på voldtægt I alt 1 (8%) 11 (92%) 12 (100%) 0-11 år 12 (55%) 10 (45%) 22 (100%) år 101 (66%) 53 (34%) 154 (100%) år 150 (68%) 70 (32%) 220 (100%) år 192 (55%) 160 (45%) 352 (100%) år 271 (63%) 158 (37%) 429 (100%) 65 år - 6 (35%) 11 (65%) 17 (100%) Alle 733 (62%) 473 (38%) 1206 (100%) Eksempel på fuldbyrdet voldtægt En mand følger efter en kvinde på vej hjem fra værtshusbesøg tidligt om morgenen. De taler lidt sammen, og hun giver ham lov til at følges med hende. Ud for kvindens hus tager han fat i hende og slæber hende ind på en nærliggende mark, hvor han voldtager hende. Han tvinger hende derefter hjem til sin egen bolig, hvor han igen voldtager hende vaginalt, analt og til sidst oralt. Da kvinden får hans penis i munden, er hun ved at kaste op, og hun kommer derved til at bide ham. Han truer med at slå hende ihjel, hvis hun gør det igen. Han har to knive liggende ved siden af sengen. Han forsøger at stikke sin hånd op i hendes vagina og slår hende adskillige gange i skridtet og på endeballerne. Han spørger desuden, om hun ikke vil have en tyrepik op i sig, og om han ikke skal ringe efter 5-6 af sine kammerater, der også kunne få en tur. Desuden siger han, at hun næste dag skal gå nøgen rundt på torvet i byen, for det er ham, der bestemmer. Han vil hele tiden bekræftes i, hvor god han er, og hvor stor en penis han har, og han forlanger, at hun skal stønne og sige, hvor meget hun nyder det. Han bider hende på halsen, i brystvorterne og i skridtet. Han truer hele tiden med at slå hende ihjel. Da

19 18 gerningsmanden er faldet i søvn, stikker hun af med kun noget af sit tøj. Hun banker på hos en nabo, men ingen åbner. Herefter løber hun hjem til sin mand, der anmelder overgrebet. Anmeldelse Godt halvdelen, 54 pct., af de anmeldte voldtægter eller forsøg på voldtægt blev foretaget af kvinden selv (tabel 4), mens andre personer eller en institution stod som anmelder i 46 pct. af sagerne. Her tegnede forældre, søskende og anden familie sig for 14 pct. af anmeldelserne, og personer i skole-, social- eller sundhedsvæsenet havde i 12 pct. af sagerne indgivet anmeldelsen. Anmeldelser indgivet af andre end kvinden selv kan være sket i fuld overensstemmelse med kvindens ønske, men det kan ikke udelukkes, at der også er indgivet anmeldelser uden kvindens samtykke. Tabel 4. Personer og institutioner, der indgav anmeldelse om voldtægt eller voldtægtsforsøg Anmelder Antal % Kvinden % Gerningsmanden 10 1% Ven 30 2% Veninde 33 3% Kæreste/ægtefælle 39 3% Forælder % Søskende 13 1% Øvrig familie 15 1% Lærer o.l. 32 3% Vidne 84 7% Egen læge 2 <0% Voldtægtscenter 12 1% Krisecenter 11 1% Skadestue/sygehus 31 3% Socialvæsen 49 4% Andre 34 3% Uoplyst 11 1% I alt %

20 Relation til den formodede gerningsmand og modstand mod overgrebet Relation Godt og vel hver tredje af kvinderne havde været udsat for overfaldsvoldtægt, dvs. gerningsmanden var en ukendt person, som de ikke havde nogen relation til. Hver ottende havde kun kendskab til gerningsmanden ud fra et kortvarigt bekendtskab, fx et værtshusbekendtskab, taxachauffør, prostitutionskunde eller person mødt via internetkontakt. Knap halvdelen af kvinderne havde haft et mere langvarigt bekendtskab med gerningsmanden, og for hver ottende drejede det sig om en nuværende eller tidligere kæreste, partner eller ægtefælle. Tabel 5 viser kvindernes relation til gerningsmanden fordelt på syv kategorier: 1. Ukendt person; kvinden havde aldrig mødt gerningsmanden før og kendte ham ikke 2. Kortvarigt bekendtskab; kvinden havde højst kendt gerningsmanden i 24 timer. I denne kategori findes også taxachauffører, prostitutionskunder, personer kontaktet via chatrooms eller dating sider på internettet eller pr. telefon 3. Velkendt person; fx ven, bekendt, nabo, beboer på samme institution, kollega, medstuderende, elev, patient, medindsat, husvært 4. Autoritet ; fx. chef, lærer, behandler eller træner 5. Tidligere ægtefælle, partner eller kæreste 6. Nuværende ægtefælle, partner eller kæreste 7. Familiemedlem Tabel 5. Kvindens relation til gerningsmanden* Relation Antal % Ukendt gerningsmand % Kortvarigt bekendtskab % Velkendt % Autoritet 12 1% Tidligere partner % Nuværende partner 59 5% Familiemedlem 49 4% I alt % * Ved overgreb med flere gerningsmænd er den tætteste relation til en gerningsmand angivet.

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Bjarne Laursen, Flemming Balvig, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen, Katrine Sidenius Voldtægt der anmeldes... Del IV: Mændene VOLDTÆGT DER ANMELDES Del IV: Mændene Bjarne Laursen, Flemming

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Camilla Laudrup, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen, Karin Sten Madsen Voldtægt der anmeldes... Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet 1 VOLDTÆGT

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Kodebog, bilag B til del I,

Kodebog, bilag B til del I, 1 Kodebog, bilag B til del I, Til Voldtægt der anmeldes Udarbejdet af Maj-Britt Elise Martinussen 2 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Kodebogen... 3 Valg af variable... 3 Særlig om kodningen i forhold

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Maj-Britt Elise Martinussen, Flemming Balvig, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Katrine Sidenius Voldtægt der anmeldes... Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt 1 VOLDTÆGT DER ANMELDES Del II: Falsk anmeldelse

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Pæne piger bliver da ikke voldtaget

Pæne piger bliver da ikke voldtaget Pæne piger bliver da ikke voldtaget Jeg talte ikke om det i halvandet år. Jeg har aldrig set på den hændelse som en voldtægt. En stærk pige som mig kunne ikke blive udsat for sådanne ydmygelser. Jeg er

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Center for Voldtægtsofre Odense. Årsrapport 2008

Center for Voldtægtsofre Odense. Årsrapport 2008 Center for Voldtægtsofre Odense Årsrapport 2008 Forord 2008 blev året, hvor det vigtige arbejde for voldtægtsramte fik en endnu fastere forankring i OUH s organisation, i og med at hospitalets direktion

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen

Efter overgreb. Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Aarhus Universitetshospital Center for Voldtægtsofre Skadestuen Efter overgreb Tekst og grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Sara Parding Copyright Center for Voldtægtsofre,

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

Hvad ved du om dine naboer?

Hvad ved du om dine naboer? Naboer Hvad ved du om dine naboer? Hvilke(t) job de har 73% Hvilken uddannelse de har 45% Hvilken social baggrund de har 38% Hvilken religion de tilhører Hvem deres omgangskreds er 27% 27% Hvor meget de

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge om forlængelse

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere