Voldtægt der anmeldes...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voldtægt der anmeldes..."

Transkript

1 Karin Sten Madsen, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen Voldtægt der anmeldes... Del V: Kvinder der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt

2 VOLDTÆGT DER ANMELDES Del V: Kvinder der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt Karin Sten Madsen, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen Udgivet af Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup Tlf December 2009 Fås kun som pdf på dkr.dk ISBN:

3 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Tabeller... 5 Figurer... 7 Resumé... 9 Indledning Kvinderne og det anmeldte overgreb Alder, type overgreb og anmeldelse Relation til den formodede gerningsmand og modstand mod overgrebet Kvindernes sociale status og familieforhold Nationalitet Alkohol, euforiserende stoffer og lægemidler Tidligere seksuelle overgreb Tidligere kriminalitet Skader og voldstegn Retsmedicinsk undersøgelse Voldstegn og fysiske skader Skader og relation til formodede gerningsmand Skader og modstand Skader og alkohol Skader og retsligt forløb Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet Omfang af kontakt til sygehusvæsenet Sygehusindlæggelser på somatisk afdeling Sygehusindlæggelser på somatisk afdeling i forhold til overgrebets karakter Sygehusindlæggelser grundet psykiske lidelser Specifikke psykiske lidelser Lægemiddelforbrug... 62

4 3 Forord De sidste 25 år har i gennemsnit omkring 500 kvinder årligt anmeldt til politiet, at de er blevet udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Voldtægt er et af de mest alvorlige overgreb, et menneske kan foretage sig over for et andet menneske, og det er derfor af yderste vigtighed, at der gøres, hvad der er muligt for at forebygge og mindske antallet af sådanne overgreb. Det er endvidere af stor betydning, at de, der alligevel udsættes, får den bedst mulige behandling af deres omgivelser. Dette bør være en ret i sig selv, men det er jo også helt afgørende for at bidrage til at mindske de ofte voldsomme skadevirkninger af overgrebet. Det er ikke mindst vigtigt, at kvinderne behandles optimalt af og i retssystemet. Det er vor opfattelse, at en af grundene til, at forebyggelsen kunne være bedre, end den er, og at kvinderne ikke altid behandles optimalt i retssystemet mv., er manglende viden. Det er ikke den eneste grund men det er én af grundene. Det er baggrunden for, at der er gennemført en undersøgelse af kvinder, der anmelder voldtægt. Undersøgelsen vedrører de politianmeldte voldtægter i perioden 2000 til En tilsvarende undersøgelse er tidligere gennemført vedrørende perioden 1990 til 1992, hvorfor det også er muligt at give et bidrag til beskrivelse og forståelse af, hvordan de politianmeldte voldtægter har udviklet sig. Den nyeste undersøgelse belyser langt flere aspekter ved de politianmeldte voldtægter end den tidligere, og den repræsenterer utvivlsomt den mest omfattende undersøgelse på dette område, der hidtil er gennemført i Danmark. Undersøgelsen er blevet til i et unikt tværfagligt samarbejde, hvor bl.a. jura, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab har været repræsenteret, og hvor der har deltaget såvel praktikere som forskere. Det Kriminalpræventive Råd, Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet og Rigspolitiet har samarbejdet om gennemførelse af denne undersøgelse. OAK Foundation, Justitsministeriets Forskningspulje, Det Kriminalpræventive Råd, Egmont Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond har gjort undersøgelsen mulig. Vi er overordentlig taknemmelige for den betydelige og velvillige støtte, der er ydet undersøgelsen. Mange andre har bidraget, ikke mindst ansatte fra og på de ovennævnte institutioner. Særlig tak til de tre, der har taget et medansvar i projektets styregruppe sammen med forordets underskrivere: Charlotte Mathiesen Bech, Merete Djurhuus og Jørgen Abildgaard. Det var sidstnævnte, der havde hovedansvaret for undersøgelsen vedrørende

5 , og Jørgen Abildgaard har været af uvurderlig betydning for gennemførelse af det aktuelle projekt i alle dets faser. At det i undersøgelsen blev muligt at få tilgang til og at opspore hele 98 pct. af alle sager er i høj grad daværende formand for Politimesterforeningen, Poul Bjørnholdt Løhdes fortjeneste. Jesper Søholm har varetaget det komplicerede IT-arbejde med opbygning af et elektronisk kodeskema. Selve den meget omfattende kodning er blevet foretaget af Maj-Britt Elise Martinussen med bistand fra Tine Søberg, Priscilla Sant Anna Gravesen, Anette Peitersen og Morten Haagensen. Afrapporteringen af undersøgelsen sker i form af en række delrapporter. Rapporterne offentliggøres ligesom nærværende publikation i første omgang på Det kriminalpræventive Råds hjemmeside, men vil siden, evt. i en reduceret og/eller revideret form, blive samlet i en trykt publikation, som til den tid vil kunne erhverves ved henvendelse til Det Kriminalpræventive Råd. Hidtil er der udkommet følgende delrapporter: I. Undersøgelsens fokus, metode og grundmateriale. II. III. IV. Falske anmeldelser af voldtægt. Udviklingen især med henblik på fuldbyrdede overfaldsvoldtægter. Mændene. København 2009 Professor, dr.jur. Flemming Balvig, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Seniorforsker Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Informationsmedarbejder Karin Sten Madsen, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet Cand.jur. Maj-Britt Elise Martinussen Overlæge Katrine Sidenius, Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet.

6 5 Tabeller 1. Undersøgelsens aldersinddeling Antal kvinder, der anmeldte, procentvise fordeling og årlig anmeldelsesrate fordelt på aldersgrupper Anmeldelser fordelt på fuldbyrdede voldtægter og forsøg på voldtægt og på aldersgrupper Personer og institutioner, der indgav anmeldelse om voldtægt eller voldtægtsforsøg Kvindens relation til gerningsmanden Relation mellem kvinden og gerningsmanden, fordelt på aldersgrupper Kvindens relation til gerningsmanden i forhold til fuldbyrdet eller forsøg på voldtægt Gerningssted fordelt på kvindens relation til gerningsmanden Kvindernes angivelse af modstandsformer ved overgrebet Modstandsformer ved fuldbyrdet eller forsøg på voldtægt Modstandsformer fordelt på alder. Absolutte tal og procent af kvinder i den angivne aldersgruppe, der anvendte de forskellige modstandsformer Modstandsformer opdelt på kvindens relation til gerningsmanden Kvindernes og kontrolgruppens fordeling på højeste fuldførte uddannelse Kvindernes og kontrolgruppens fordeling på socialøkonomiske grupper Kvindernes og kontrolgruppens fordeling på civilstand Kvindernes og kontrolgruppens familieforhold, baseret på en kombination af civilstand og husstandstype Kvindernes nationalitet Antal kvinder uden dansk statsborgerskab fordelt på årsag til ophold i Danmark Oprindelsesland for kvinderne og kontrolgruppen med fast bopæl i Danmark Kvindernes indtagelse af alkohol før overgrebet, antal og andel fordelt på alder... 36

7 6 21. Kvinder, der anmeldte voldtægt, opdelt efter tidligere seksuelle overgreb og efter relationen til den formodede gerningsmand i det aktuelle overgreb Oplysninger i Kriminalregisteret om kvinderne, der anmeldte voldtægt Fysiske skader på personundersøgte kvinder ifølge den retslægelige rapport Fysiske skader på ikke personundersøgte kvinder ifølge politirapporter Fysiske skader fordelt på fuldbyrdet voldtægt og forsøg på voldtægt Specifikke skader fordelt på fuldbyrdet voldtægt og forsøg på voldtægt Andelen af kvinder med skader på kønsorganer og endetarmsåbning fordelt på fuldbyrdet voldtægt og voldtægtsforsøg Antal og andel af kvinder med fysiske skader fordelt på relationen mellem kvinden og gerningsmanden Forekomst af specifikke skader fordelt efter kvindens relation til gerningsmanden Forekomst af skader på kønsorganer og endetarmsåbning fordelt på kvindens relation til gerningsmanden Forekomst af skader og voldstegn fordelt efter kvindens modstand under overgrebet Forekomst af skader og voldstegn fordelt på mængden af kvindens indtagelse af alkohol Skader og retslig afgørelse, antal sager med afgørelser og procentvise fordeling af skadesforekomst... 47

8 7 Figurer 1. Antal kvinder, der anmeldte, fordelt på alder Kvindens relation til gerningsmanden. Voldtægtsanmeldelser i og , procentvis fordeling Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der var registreret med en eller flere sygehuskontakter i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Andel af kvinder, der anmeldte, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og 2 år før og efter, fordelt på aldersgrupper Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppe, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Kvinder med oplysning om tidligere seksuelt overgreb; andelen, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret sammenlignet med aldersmatchet kontrolgruppe og med alle kvinder, der anmeldte og den tilsvarende kontrolgruppe. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgrupper, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret, fordelt på overfaldsvoldtægt, kontaktvoldtægt og voldtægt begået af partner. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret, fordelt på forsøg på og fuldbyrdet voldtægt. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der er registreret med en eller flere sygehusindlæggelser pga. psykiske lidelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der er registreret med en eller flere sygehuskontakter pga. alkoholbrug, stofmisbrug og/eller øvrige psykiske lidelser i anmeldelsesåret og et og to år før og efter anmeldelsesåret. Procent Væsentlige årsager til sygehuskontakt blandt kvinder, der anmeldte, i anmeldelsesåret, samt 1 og 2 år før og efter. Antal kvinder registeret med pågældende årsag til sygehuskontakt... 60

9 8 12. Andel af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppe, der er registreret med sygehuskontakt eller kontakt til distriktspsykiatri for specifikke psykiske lidelser. Procent Andelen af kvinder, der anmeldte, og af kontrolgruppen, der har fået udskrevet lægemidler til behandling af smerter, søvnløshed, angst mm. I anmeldelsesåret, samt 1 og 2 år før og efter dette år. Procent... 62

10 9 Resumé Alle kvinder kan blive udsat for voldtægt, men ikke alle kvinder er lige udsatte. Det viser denne undersøgelse af kvinder, der anmeldte voldtægt eller forsøg på voldtægt i årene Undersøgelsen omfatter 1206 kvinder, som er sammenlignet med en kontrolgruppe af kvinder med samme aldersfordeling med fokus på uddannelse, erhvervsplacering, familieforhold og nationalitet. Kvindernes og kontrolgruppens kontakter til det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen er belyst ud fra data i Landspatientregistret og det Psykiatriske Centralregister. Der er tillige foretaget sammenligning med den tilsvarende undersøgelse af politianmeldt voldtægt og voldtægtsforsøg i perioden Undersøgelsen viste: 1. Kvinderne og det anmeldte overgreb Den årlige anmeldelseshyppighed af voldtægt eller forsøg på voldtægt var 1,6 pr kvinder. Raten var højst for årige, 9,1 pr og lavest for ældre kvinder, 65 år og ældre, 0,1 pr pct. af anmeldelserne omhandlede årige, nogle få procent piger under 12 år og 36 pct årige kvinder. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse af anmeldte voldtægter i perioden var anmeldelsesraten i steget blandt småpiger og yngre piger, dvs. de 0 14 årige, mens raten var faldet blandt kvinder over 65 år. De fleste, 64 pct., af kvinderne kendte gerningsmanden, dog for 16 pct. kun i form af et kortvarigt bekendtskab. For 36 pct. af kvinderne drejede det sig om en ukendt gerningsmand, såkaldt overfaldsvoldtægt. Jo tættere relationen mellem kvinden og manden, desto relativt større hyppighed af anmeldte voldtægter, der var fuldbyrdet. Ved overfaldsvoldtægt var det 31 pct. af tilfældene, og hhv. 77 pct. og 80 pct. ved kontakt- eller partnervoldtægt. 1 Voldtægters omfang og karakter i Danmark en undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i 1990, 1991 og 1992 & voldtægtsudviklingen i Danmark, Rigspolitichefen, Foretaget i samarbejde med professor, dr. jur., Flemming Balvig, Københavns Universitet.

11 10 De fleste kvinder (63 pct.) gjorde fysisk modstand ved overgrebet. Godt halvdelen forsøgte også at tale sig fra overgrebet. Ved overfaldsvoldtægter forsøgte kvinden i højere grad end ved kontakt- og partnervoldtægt at undslippe ved at skrige eller løbe væk. Kvinderne, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg, havde kortere skolegang og lavere uddannelse end kontrolgruppen. Relativt mange af kvinderne var førtidspensionister sammenlignet med kontrolgruppen. Kvinderne var hyppigere enlige end kontrolgruppen. 90 pct. af kvinderne var danske, defineret som født i Danmark af forældre født i Danmark, mod 91 pct. af kontrolgruppen. 92 pct. af kvinderne havde dansk statsborgerskab. Hyppigheden af anmeldte voldtægter var relativ stor blandt grønlandske kvinder sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse. Blandt de i alt 90 kvinder uden dansk statsborgerskab var knap halvdelen asylansøgere og hver tiende turist. Hvor der forelå oplysninger om alkoholindtagelse, havde knap halvdelen af kvinderne indtaget alkohol i tiden umiddelbart inden overgrebet, heraf havde halvdelen drukket mere end 5 genstande. Hvor der forelå oplysninger om alkoholindtagelse blandt unge piger mellem år, havde lidt over hver fjerde indtaget alkohol. Alkoholindtagelse havde ingen betydning for andelen af fuldbyrdede voldtægter. I alt 18 kvinder, 1,5 pct., havde mistanke om at have været udsat for drug-rape. Knap hver tiende kvinde havde tidligere været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. Lidt mere end hver tiende kvinde var tidligere registreret i Kriminalregisteret. 2. Voldstegn og skader 58 pct. havde fysiske skader, to var døde som følge af vold i forbindelse med overgrebet. Kvinder, der anmeldte partnervoldtægt, havde hyppigere fysiske skader end kvinder, der anmeldte overfalds- eller kontaktvoldtægt.

12 11 Alkoholindtagelse af mindre end fem genstande var ikke relateret til, hvorvidt kvinden blev skadet i forbindelse med overgrebet, mens indtagelse af mere end fem genstande i tiden før overgrebet havde sammenhæng med forekomst af skader. I 32 pct. af sagerne blev gerningsmanden ikke fundet. I 18 pct. af sagerne blev gerningsmanden domfældt for voldtægt eller voldtægtsforsøg, mens der i 50 pct. af sagerne ikke blev rejst hhv. sigtelse eller tiltale, eller der var tale om frifindelse i forbindelse med retsagen. Fysiske skader havde ikke nogen markant indflydelse på, om en mulig gerningsmand blev domfældt. 3. Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet var markant højere end kontrolgruppens. Dette gjaldt både i en toårig periode før overgrebet og efter overgrebet. Knapt dobbelt så mange af kvinderne i forhold til kontrolgruppen havde således to år inden overgrebet været i kontakt med sygehusvæsenet på grund af en somatisk lidelse, mens ni gange så mange havde haft kontakt på grund af en psykiatrisk lidelse. Der var blandt kvinder, der anmeldte, således en gruppe, som allerede før overgrebene var sårbare. I året for overgrebet og de to efterfølgende år var der en markant stigning i henvendelser til sygehus vedr. psykiatriske lidelser samt selvskadende adfærd, dvs. snitlæsioner, forgiftninger og alkoholforbrug blandt de kvinder, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg. Forskelle i lægemiddelforbrug var særligt udtalt for nervemedicin i såvel året for overgrebet som i de efterfølgende år.

13 12 Indledning Undersøgelsen omhandler kvinder, der anmeldte voldtægter og voldtægtsforsøg i Danmark i perioden , dvs. anmeldelser, der af politiet blev registreret som henhørende til Straffelovens 216 eller Denne rapport beskriver de 1206 kvinder, der samlet var udsat for 1264 overgreb. Anmeldelser, der er vurderet at være falske er udeladt og er beskrevet i delrapport II. 3 I de tilfælde, hvor en kvinde var udsat for flere overgreb i undersøgelsesperioden, er kun det tidligste beskrevet. Der er indhentet oplysninger om af kvinderne, 93 pct., ud fra en kobling til Danmarks Statistiks befolkningsregistre, Landspatientregisteret og det Psykiatriske Centralregister. Der er indhentet tilsvarende oplysninger om en kontrolgruppe på tilfældigt udtrukne kvinder med fast bopæl i Danmark og med tilsvarende aldersfordeling som de kvinder, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg i Undersøgelsens metode og grundmateriale er beskrevet detaljeret i Delrapport I. De forskellige typer af anmeldelser er eksemplificeret med uddrag af politirapporterne, der primært er baseret på kvindens egen beskrivelse. Kvindens gengivelse af det anmeldte overgreb er ofte mødt af modstridende forklaringer fra gerningsmanden. Disse er ikke medtaget i uddragene. Kvindernes beskrivelser er redigeret for at undgå en mulig identifikation. Seniorforsker Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, har bidraget til Delrapport V med gode råd og vejledning, specielt i afsnittet om Kvindernes kontakt til sygehusvæsenet. 2 Se nærmere herom i Delrapport I. 3 Voldtægt der anmeldes Del II: Falske anmeldelser af voldtægt.

14 13 1. Kvinderne og det anmeldte overgreb 1.1 Alder, type overgreb og anmeldelse Alder Gennemsnitsalderen for kvinder, der anmeldte voldtægt eller voldtægtsforsøg var 24,8 år og flest var 14 år p anmeldelsestidspunktet. Den yngste kvinde var fire år og den ældste 90 år. Figur 1. Antal kvinder, der anmeldte, fordelt på alder (1206 kvinder) ANTAL Antal Alder Figur 1 viser, at de fleste kvinder var år. Kvinderne er i det følgende fordelt på seks aldersgrupper, der omfatter små, yngre og ældre piger, unge, voksne og ældre kvinder, som vist i tabel 1. Tabel 1. Undersøgelsens aldersinddeling Betegnelse Aldersgruppe Små piger 0-11 år Yngre piger år Ældre piger år Unge kvinder år Voksne kvinder år Ældre kvinder 65+

15 14 Hyppigheden af anmeldelser, angivet som rate pr kvinder i aldersgruppen, var højst blandt yngre og ældre piger, 6,1 for årige og 9,1 for årige pr Blandt unge kvinder, dvs årige, var raten 5,7 pr , mens den kun var 1,0 for de årige (tabel 2). Tabel 2. Antal kvinder, der anmeldte, procentvise fordeling og årlig anmeldelsesrate fordelt på aldersgrupper Alder Antal % Årlig rate, pr kvinder* 0-11 år , år , år , år , år ,0 65 år ,1 Alder ikke oplyst 12 1 I alt ,6 * Baseret på 1264 overgreb, hvis en kvinde har været udsat for flere overgreb, er alderen ved det tidligste overgreb angivet. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse af anmeldte voldtægter i perioden var anmeldelsesraten steget blandt småpiger og yngre piger, dvs. de 0-14-årige, mens raten var faldet blandt kvinder over 65 år. I det følgende gives nogle eksempler på anmeldelse fra yngre pige, ung, voksen og ældre kvinde. Yngre pige Pige på 13 år og dreng på 15 år kender hinanden fra vennekreds og er til fest hos en fælles veninde. Pigen bliver uvenner med en veninde, hun har aftalt at sove hos, og aftaler derfor, at hun og en anden ven overnatter hos den 15-årige dreng. Det har de gjort mange gange før. De er alle tre meget fulde og falder om i samme seng. Drengen begynder at røre ved pigen, som skubber hans hånd væk. Da der på et tidspunkt skal hentes noget at drikke, får drengen pigen med ind i et andet værelse, hvor han gennemfører samleje med hende, trods hendes protester 4 Voldtægters omfang og karakter i Danmark en undersøgelse af voldtægtsanmeldelser i 1990, 1991 og 1992 & voldtægtsudviklingen i Danmark, Rigspolitichefen, Foretaget i samarbejde med professor, dr. jur., Flemming Balvig, Københavns Universitet.

16 15 og forsøg på at skubbe ham væk. Samlejet bliver afbrudt, da vennen kommer ind i værelset for at spørge efter drikkevarerne. Pigen fortæller ikke til nogen, hvad der er sket, før den næste dag. Overgrebet anmeldes af pigens mor. Ung kvinde Kvinden er i tyverne, manden er 15 år ældre. De er venner, og hun overnatter hos ham som så ofte før, så de kan gå i byen om aftenen. Kvinden har haft et forhold til hans ven, som hun stadig elsker, og han (manden) har været en god støtte igennem en svær tid. Han har tidligere, når de overnattede sammen, sovet på sofaen, og der er ikke foregået noget seksuelt mellem dem. Denne gang lægger han sig imidlertid op i sengen hos hende og rører ved hende. Hun lader, som om hun sover, men sparker til ham. Han vender hende om, tager hendes natkjole op og slikker hende på mave, bryster og i skridtet. Derefter lægger han sig ovenpå hende, forsøger at kysse hende og at trænge ind i hende. Hun reagerer voldsomt, bliver rasende og skubber ham væk. De har en vred ordveksling, hvorunder han giver hende en lussing. Hun løber derefter ud på gaden i nattøj og ringer efter sin mor, der henter hende. Manden råber efter hende, at hun jo bare kan anmelde ham. Voksen kvinde En 39-årig kvinde er på vej hjem fra pigemiddag og efterfølgende tur i byen. Hun føler sig ikke beruset, men træt. Nær hjemmet møder hun en ung mand. De taler lidt sammen, og han spørger, om hun har en kæreste. Hertil svarer hun ja. Fremme ved hoveddøren bliver hun, mens hun er ved at låse sig ind, slået ned med en sten, muligvis et hjørne af en fortovsflise. Da hun vælter om på gaden og formentlig et kort øjeblik er bevidstløs, sætter han sig oven på hende og trækker hendes trusser af. Hun gør modstand og bliver igen slået i ansigtet, formentlig med stenen. Hun fortæller senere, at hun tænkte på, hvorfor han mon gjorde det, og at det var som om, han ville have hende pacificeret, før han fortsatte. Hun bliver meget omtumlet, men forsøger at rejse sig. Hendes kæreste, hører larmen, åbner et vindue og råber, hvorefter manden hurtigt løber væk. Ældre kvinde En dement, næsten døv kvinde på 85 år bliver overfaldet i sit hjem af en ukendt, ung mand. Kvinden har et alarmsystem, som blinker, når det ringer på døren. Hun plejer ikke at lukke op, men gør det denne dag, da det jo kunne være noget familie, det var kommet på besøg. Ind træder imidlertid en ung mand, som tager fat om kvindens hals og skubber hende ind i soveværelset. Kvinden prøver at vride sig fri, men opgiver, da overmagten er for stor. Herefter husker kvinden ikke mere. To

17 16 hjemmesygeplejersker, som tilser kvinden om natten, møder manden på vej ud af lejligheden, og beder ham opgive sit navn. Voldtægt af ældre kvinder Som det fremgår af tabel 2 faldt risikoen for at blive voldtaget med kvindens alder, således var kun i alt 17 (1 pct.) kvinder over 65 år. Til gengæld var denne gruppe kvinder i større fare for at få fysiske skader efter overgrebet, idet der oftere blev anvendt grov vold. Skaderne sås i form af hævelser, hudafskrabninger, blå mærker og andre blødninger og blodansamlinger. En kvinde havde bidmærke, en havde flere knoglebrud, og tre var forsøgt kvalt. 4 voldtægter blev fuldbyrdet, og 2 voldtægtsforsøg resulterede i rifter i skeden. I de fleste tilfælde forsøgte kvinden at gøre kraftig modstand, hvilket i kombination med nogle formodede gerningsmænds rejsningsbesvær resulterede i, at en egentlig indtrængning i skeden ikke lykkedes. 8 kvinder fik tøjet revet i stykker. Kun 2 kvinder slap helt uden fysiske skader. I 2 tilfælde kendte kvinderne lidt til den formodede gerningsmand, mens han var fuldstændig ukendt i resten af tilfældene. 4 mænd blev dømt for fuldbyrdet voldtægt, og 7 mænd blev dømt for voldtægtsforsøg. 4 mænd fik ubetinget fængsel i 1 3½ år, 1 mand fik16 års fængsel (på grund af en anden voldtægt, et mord og det aktuelle voldtægtsforsøg), og 2 mænd blev dømt til psykiatrisk behandling på ubestemt tid (den ene for 2 voldtægtsforsøg på kvinder over 65 år). I et tilfælde indstilledes efterforskningen uden sigtelse af nogen gerningsmand ( 749,2), en sag blev henlagt på bevisets stilling ( 721,stk.1,2), to sager forblev uopklarede, og i én sag blev gerningsmanden frikendt for voldtægtsforsøg, men idømtes ungdomssanktion for forsøg på røveri. De 11 gerningsmænd, der blev dømt for voldtægt eller voldtægtsforsøg, var 19 til 42 år, heraf var 5 mænd under 25 år. Kun en enkelt mand havde ufaglært arbejde, mens resten var uden arbejde, og mindst 7 mænd var misbrugere af alkohol og/eller stoffer. To mænd var psykotiske, og flere blev bedømt som karakterafvigende, men ikke sindssyge. Mindst 9 ud af de 11 dømte mænd havde tidligere begået strafbare handlinger.

18 17 Type overgreb Fuldbyrdet voldtægt eller forsøg I alt 733 anmeldelser, 62 pct., omhandlede fuldbyrdede forhold, dvs. det mandlige kønslem havde været i berøring med kvindens kønsdele, eller der havde været oral og/eller analsex. Tabel 3 viser, at procentandelen af fuldbyrdet voldtægt var højst blandt årige, 68 pct., men at der ikke var stor forskel aldersgrupperne imellem, bortset fra, at kun ca. hver tredje anmeldelse indgivet af de ældre kvinder omhandlede fuldbyrdet voldtægt (tabel 3). Tabel 3. Anmeldelser fordelt på fuldbyrdede voldtægter og forsøg på voldtægt og på aldersgrupper Alder Alder ikke oplyst Fuldbyrdet voldtægt Forsøg på voldtægt I alt 1 (8%) 11 (92%) 12 (100%) 0-11 år 12 (55%) 10 (45%) 22 (100%) år 101 (66%) 53 (34%) 154 (100%) år 150 (68%) 70 (32%) 220 (100%) år 192 (55%) 160 (45%) 352 (100%) år 271 (63%) 158 (37%) 429 (100%) 65 år - 6 (35%) 11 (65%) 17 (100%) Alle 733 (62%) 473 (38%) 1206 (100%) Eksempel på fuldbyrdet voldtægt En mand følger efter en kvinde på vej hjem fra værtshusbesøg tidligt om morgenen. De taler lidt sammen, og hun giver ham lov til at følges med hende. Ud for kvindens hus tager han fat i hende og slæber hende ind på en nærliggende mark, hvor han voldtager hende. Han tvinger hende derefter hjem til sin egen bolig, hvor han igen voldtager hende vaginalt, analt og til sidst oralt. Da kvinden får hans penis i munden, er hun ved at kaste op, og hun kommer derved til at bide ham. Han truer med at slå hende ihjel, hvis hun gør det igen. Han har to knive liggende ved siden af sengen. Han forsøger at stikke sin hånd op i hendes vagina og slår hende adskillige gange i skridtet og på endeballerne. Han spørger desuden, om hun ikke vil have en tyrepik op i sig, og om han ikke skal ringe efter 5-6 af sine kammerater, der også kunne få en tur. Desuden siger han, at hun næste dag skal gå nøgen rundt på torvet i byen, for det er ham, der bestemmer. Han vil hele tiden bekræftes i, hvor god han er, og hvor stor en penis han har, og han forlanger, at hun skal stønne og sige, hvor meget hun nyder det. Han bider hende på halsen, i brystvorterne og i skridtet. Han truer hele tiden med at slå hende ihjel. Da

19 18 gerningsmanden er faldet i søvn, stikker hun af med kun noget af sit tøj. Hun banker på hos en nabo, men ingen åbner. Herefter løber hun hjem til sin mand, der anmelder overgrebet. Anmeldelse Godt halvdelen, 54 pct., af de anmeldte voldtægter eller forsøg på voldtægt blev foretaget af kvinden selv (tabel 4), mens andre personer eller en institution stod som anmelder i 46 pct. af sagerne. Her tegnede forældre, søskende og anden familie sig for 14 pct. af anmeldelserne, og personer i skole-, social- eller sundhedsvæsenet havde i 12 pct. af sagerne indgivet anmeldelsen. Anmeldelser indgivet af andre end kvinden selv kan være sket i fuld overensstemmelse med kvindens ønske, men det kan ikke udelukkes, at der også er indgivet anmeldelser uden kvindens samtykke. Tabel 4. Personer og institutioner, der indgav anmeldelse om voldtægt eller voldtægtsforsøg Anmelder Antal % Kvinden % Gerningsmanden 10 1% Ven 30 2% Veninde 33 3% Kæreste/ægtefælle 39 3% Forælder % Søskende 13 1% Øvrig familie 15 1% Lærer o.l. 32 3% Vidne 84 7% Egen læge 2 <0% Voldtægtscenter 12 1% Krisecenter 11 1% Skadestue/sygehus 31 3% Socialvæsen 49 4% Andre 34 3% Uoplyst 11 1% I alt %

20 Relation til den formodede gerningsmand og modstand mod overgrebet Relation Godt og vel hver tredje af kvinderne havde været udsat for overfaldsvoldtægt, dvs. gerningsmanden var en ukendt person, som de ikke havde nogen relation til. Hver ottende havde kun kendskab til gerningsmanden ud fra et kortvarigt bekendtskab, fx et værtshusbekendtskab, taxachauffør, prostitutionskunde eller person mødt via internetkontakt. Knap halvdelen af kvinderne havde haft et mere langvarigt bekendtskab med gerningsmanden, og for hver ottende drejede det sig om en nuværende eller tidligere kæreste, partner eller ægtefælle. Tabel 5 viser kvindernes relation til gerningsmanden fordelt på syv kategorier: 1. Ukendt person; kvinden havde aldrig mødt gerningsmanden før og kendte ham ikke 2. Kortvarigt bekendtskab; kvinden havde højst kendt gerningsmanden i 24 timer. I denne kategori findes også taxachauffører, prostitutionskunder, personer kontaktet via chatrooms eller dating sider på internettet eller pr. telefon 3. Velkendt person; fx ven, bekendt, nabo, beboer på samme institution, kollega, medstuderende, elev, patient, medindsat, husvært 4. Autoritet ; fx. chef, lærer, behandler eller træner 5. Tidligere ægtefælle, partner eller kæreste 6. Nuværende ægtefælle, partner eller kæreste 7. Familiemedlem Tabel 5. Kvindens relation til gerningsmanden* Relation Antal % Ukendt gerningsmand % Kortvarigt bekendtskab % Velkendt % Autoritet 12 1% Tidligere partner % Nuværende partner 59 5% Familiemedlem 49 4% I alt % * Ved overgreb med flere gerningsmænd er den tætteste relation til en gerningsmand angivet.

Voldtægt der anmeldes... Madsen, Karin Sten; Laursen, Bjarne; Sidenius, Katrine; Balvig, Flemming; Martinussen, Maj- Britt Elise

Voldtægt der anmeldes... Madsen, Karin Sten; Laursen, Bjarne; Sidenius, Katrine; Balvig, Flemming; Martinussen, Maj- Britt Elise university of copenhagen Københavns Universitet Voldtægt der anmeldes... Madsen, Karin Sten; Laursen, Bjarne; Sidenius, Katrine; Balvig, Flemming; Martinussen, Maj- Britt Elise Publication date: 2009 Document

Læs mere

Voldtægt der anmeldes... Laursen, Bjarne; Balvig, Flemming; Madsen, Karin Sten; Martinussen, Maj-Britt Elise; Sidenius, Katrine

Voldtægt der anmeldes... Laursen, Bjarne; Balvig, Flemming; Madsen, Karin Sten; Martinussen, Maj-Britt Elise; Sidenius, Katrine university of copenhagen Københavns Universitet Voldtægt der anmeldes... Laursen, Bjarne; Balvig, Flemming; Madsen, Karin Sten; Martinussen, Maj-Britt Elise; Sidenius, Katrine Publication date: 2009 Document

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Bjarne Laursen, Flemming Balvig, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen, Katrine Sidenius Voldtægt der anmeldes... Del IV: Mændene VOLDTÆGT DER ANMELDES Del IV: Mændene Bjarne Laursen, Flemming

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Flemming Balvig, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Katrine Sidenius, Maj-Britt Elise Martinussen, Voldtægt der anmeldes... Del III: Udviklingen - især med henblik på fuldbyrdede overfaldsvoldtægter 1

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Camilla Laudrup, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen, Karin Sten Madsen Voldtægt der anmeldes... Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet 1 VOLDTÆGT

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Camilla Laudrup, Bjarne Laursen, Katrine Sidenius, Flemming Balvig, Maj-Britt Elise Martinussen, Karin Sten Madsen Voldtægt der anmeldes... Del VI: Voldtægtsanmeldelsers vej gennem retssystemet 1 VOLDTÆGT

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Kodebog, bilag B til del I,

Kodebog, bilag B til del I, 1 Kodebog, bilag B til del I, Til Voldtægt der anmeldes Udarbejdet af Maj-Britt Elise Martinussen 2 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Kodebogen... 3 Valg af variable... 3 Særlig om kodningen i forhold

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Vold

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Anbringelsessteder. Vold DIALOGKORT Anbringelsessteder Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Anbringelse-Vold.indd 1 15/01/13 11.08 Et af de andre børn på anbringelsesstedet

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Flemming Balvig, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen, Katrine Sidenius Voldtægt der anmeldes... Del I: Undersøgelsens fokus, metode og grundmateriale 1 VOLDTÆGT DER ANMELDES

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

RIGSADVOKATEN J.nr. 2004-120-0014. Oversigt over straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216

RIGSADVOKATEN J.nr. 2004-120-0014. Oversigt over straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 RIGSADVOKATEN Bilag J.nr. 2004-120-0014 Oversigt over straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 Indledning Beskrivelsen af dommene er opdelt i følgende grupper: Gruppe 1: Forsøg på

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)

Læs mere

Voldtægt der anmeldes...

Voldtægt der anmeldes... Maj-Britt Elise Martinussen, Flemming Balvig, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Katrine Sidenius Voldtægt der anmeldes... Del II: Falsk anmeldelse af voldtægt 1 VOLDTÆGT DER ANMELDES Del II: Falsk anmeldelse

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Undersøgelse af ofre og sigtede. Undersøgelse af ofre. Objektiv undersøgelse - 1. Beklædningen Hele personen afklædt

Undersøgelse af ofre og sigtede. Undersøgelse af ofre. Objektiv undersøgelse - 1. Beklædningen Hele personen afklædt Undersøgelse af ofre og sigtede A A R H U S U N I V E R S I T E T Retsmedicinsk Institut Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin Undersøgelse af ofre Oplysninger vedr. selve overgrebet Oplysninger

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 730 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 730 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 730 Offentligt RIGSADVOKATEN Bilag Juni 2006 J.nr. 2005-120-0020 Oversigt over straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 Indledning Beskrivelsen

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Underretningsstatistik - første halvår 2010

Underretningsstatistik - første halvår 2010 Underretningsstatistik - første halvår 21 Familiecentret, Ishøj kommune 3. november 21 Dette notat præsenterer status for underretninger modtaget i Familiecentret i første halvår 21 og sammenligner udviklingen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb

Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb MALTHE ØLAND RIBE JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD En stor tak til Center for Seksuelle Overgreb,

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Redegørelse afgivet juli 2008 om straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 i 2002 Bilag

Redegørelse afgivet juli 2008 om straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 i 2002 Bilag Redegørelse afgivet juli 2008 om straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens 216 i 2002 Bilag Redegørelse afgivet juli 2008 om straffene i voldtægtssager efter ændringen af straffelovens

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

1. Offererstatningsloven og arbejdsskader

1. Offererstatningsloven og arbejdsskader Politi- og Strafferetsafdelingen Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner

Læs mere

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I PERIODEN 1. OKTOBER 2013 TIL 30. SEPTEMBER 2014 2 DATA Statusopgørelsens

Læs mere

UNG & KØN. Ligestilling. www.lige.dk. Kønsforskelle i unges udøvelse af vold og udsathed for vold Bryd tavsheden - sæt grænser

UNG & KØN. Ligestilling. www.lige.dk. Kønsforskelle i unges udøvelse af vold og udsathed for vold Bryd tavsheden - sæt grænser HOMESWEETHOME Ligestilling Ligestillingsarbejdet i Danmark Siden 2000 har der været en minister for ligestilling. Ministeren har til opgave at sikre, at alle har lige rettigheder og muligheder. Ministeren

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere