FOA: Køkken- og rengøringssektoren. Statusrapport

Transkript

1 FOA: Køkken- og rengøringssektoren F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Statusrapport Årsmøde 2003

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Michal Bo Rasmussen / Baghuset Layout og indhold: Køkken- og rengøringssektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Indholdsfortegnelse Sektoren...4 Sektorbestyrelsen... 4 Faggruppelandsmødet Sektorens faglige udvalg...16 Temadage...16 Sektorårsmøde Arbejdsmiljø...20 Regeringens udspil til ny arbejdsmiljøreform...20 Arbejdsmiljørådet...21 Arbejdstilsynet...21 Branchearbejdsmiljørådene (BAR)...22 FOA indsats om psykisk arbejdsmiljø...24 Sundhedsfremme...26 Arbejdsskade...26 Udvikling af arbejdspladser...28 Frederiksbergprojektet...28 Udfordringsretten...29 Frit valg på mad til ældre Socialfondsprojektet...31 Projekt Sundt køkken...32 Optimeringsprojekt i staten...33 Uddannelse...35 Kompetenceudvikling...35 Erhvervsuddannelser...36 Arbejdsmarkedsuddannelser...39 Overenskomst...44 Det (amts)-kommunale område...44 Statens område...45 Øvrige overenskomster...45 Medlemsudvikling...47 Forbund/sektorerne...47 Ind- og udmeldelser...50 Oversigt fra FOA-BLADET

4 Sektoren Sektorbestyrelsen Sektorbestyrelsen har i årets løb afholdt 9 møder, hvoraf 1 har været af 2 dages varighed. I det følgende er kun medtaget et uddrag af de drøftede temaer, og flere af emnerne behandles tillige i de øvrige afsnit af statusrapporten. Referater fra bestyrelsesmøderne kan findes på FOAnet/sektorerne/Køkken- og rengøringssektoren/bestyrelsesreferater. Sundhedsfremme For sektoren er arbejdet med sundhedsfremme et højt prioriteret emne, og sektoren har i årets løb sat fokus på emnet som en del af personalepolitikken, samt på hvordan den enkelte arbejdsplads kan iværksætte initiativer, der tilgodeser en sundere livsstil. Det er dog vigtigt at understrege, at arbejdet med sundhedsfremme ikke må erstatte arbejdet med arbejdsmiljø. Sundhedsfremme gælder ikke kun medlemmer på arbejdspladserne, men også børnene i skolerne, og så er det vigtigt, at FOA og de lokale sektorer er på mærkerne, idet det kan betyde mulighed for nye arbejdspladser og medlemmer. Sektoren udsendte i oktober 2002 en forespørgelse til de lokale sektorer om, hvorvidt der i området blev arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladserne, og det viste sig, at der er i gang i flere interessante projekter. Konference Den 11. juni 2003 afholdt sektoren en konference om sundhedsfremme i DGI-Byen i København, og ca. 120 personer deltog. Målgruppen for konferencen var lokale ildsjæle, lokale arbejdsgivere samt faglige udvalg. Baggrunden for at invitere de lokale arbejdsgivere med var, at danne et 4

5 fælles udgangspunkt for eventuelle sundhedsfremmeprojekter på de enkelte arbejdspladser. Sundhedsfremme blev belyst fra flere vinkler, og følgende personer gav en inspirerende samling af politisk holdninger, erfaringer og gode ideer til at arbejde med sundhedsfremme lokalt osv. : Ritt Bjerregaard, MF for Socialdemokraterne Susanne Volqvarts, direktør for Hjerteforeningen Marianne Frederiksen, læge på Bispebjerg hospital Gitte Leve Clausen, BST-Varde Jens Peter Christoffersen, rengøringsleder i Esbjerg Kommune Alex Nyborg Madsen, Studievært og kendt fra Danmarks Radio Susanne Mertz, faglig sekretær i FOA-Aalborg Liselotte Larsen, Økonoma og Alice Jensen TR, Centralkøkkenet i de gamles by Camilla Bitz, produktionsleder på Amtssygehuset i Herlev Peter Qvortrup Geisling fra tv-programmet Lægens Bord afsluttede dagen. Resume fra konferencen kan findes på FOA-net/sektorerne/temadage Tænketank - 6 om dagen Sektornæstformand Gina Liisborg, repræsenterer sammen med forbundets næstformand Margit Vognsen FOA i en tænketank som Fødevaredirektoratet har nedsat - 6 om dagen. Baggrunden for tænketanken er, at forskellige forsøg med gratis frugt på arbejdspladserne har vist en positiv tendens i form af færre sygedage, og formålet med direktoratets tænketank er, at drøfte hvordan ordningerne med firmafrugt kan udbredes på flere arbejdspladser, samt at indsamle erfaringerne fra ordningerne. Det er dog vigtigt, at pointere at indførelse af firmafrugt ikke kan erstatte behovet for et godt arbejdsmiljø og en ordentlig personalepolitik.. 5

6 DKKs Sygehusbranche Sygehusbranchen i Det Kommunale Kartel består af FOA (social- og sundhedssektoren og køkken-rengøringssektoren), HK/Dansk Lægesekretærforening, KAD og Håndværkergrupperne, og sektoren er repræsenteret ved sektorformand Ann. Marie Liepke. Udgangspunktet for arbejdet i Sygehusbranchen er: At styrke samarbejdet mellem kartelforbundene på sygehusområdet centralt og lokalt Styrke samarbejdet med de øvrige faglige organisationer centralt og lokalt Sikre dialog og aftaler med arbejdsgiverne centralt og lokalt Samarbejdet internt i sygehusbranchen. Der er ingen tvivl om, at Sygehusbranchen i DKK langsomt, men sikkert er blevet en kendt profil indenfor interessevaretagelsen på sygehusfeltet på centralt plan. DKK - Sygehusbranchen er blevet en samarbejdspartner, der regnes med og som inviteres naturligt med i en lang række sammenhænge. Lokalt er billedet noget mere forskelligt. I nogle amter er der blevet udviklet et tæt lokalt samarbejde både i LO-gruppen og med Sundhedskartellets organisationer, mens det i andre amter går mere trægt med at få et samarbejde op at stå. I flere amter er der udpeget kontaktpersoner fra køkken-rengøringssektorområdet til at indgå i det lokale sygehusbranche samarbejde. For at styrke det lokale samarbejde har der været afviklet et seminar for amtskoordinatorer og kontaktpersoner. Sygehusbranchen har et tæt samarbejde med Amtsrådsforeningen og de øvrige faglige organisationer på sygehusområdet. Der er indgået en samarbejdsaftale med Sundhedskartellet og Foreningen af Yngre Læger. Samarbejdet har i foråret 2003 primært været fokuseret på udvikling af den fælles hjemmeside På siden er der lønstatistik, økonomiske nøgletal, materiale om kompetenceudvikling, 6

7 budget forståelse, råderum for Ny Løn og meget mere. Det er målet med den fælles hjemmeside, at den vil udgøre et centralt omdrejningspunkt i den lokale interessevaretagelse på sygehusområdet. I det seneste år er der blevet udviklet en samarbejdsmodel, der kaldes partssamarbejde på sygehusene. Det er aftalt, at en række emner drøftes i fællesskab og at der sammen satses på sammenhængende udviklingsprocesser frem for enkelte projekter. I juni blev ideen om udvikling på sygehusene med brug af rammeaftalerne som redskab præsenteret overfor sygehusene. Sygehusene kan melde ønsker om deltagelse i projektet ind i september i form af folderen Gør sygehusene endnu bedre. I samarbejdet er bl.a. blevet udviklet et elektronisk kompetenceværktøj og en omfattende database over udviklingsprojekter på sygehusene. I samarbejdet drøftes bl.a. den kommende sundhedsportal, social dialog i EU på sygehusområdet, sundhedsområdet bredt og særlige sundhedscentre, udvikling af toplederuddannelse. Temadag om branchesamarbejdet Den 18.september 2002 afholdt sektoren en temadag med emnet Struktur og branchesamarbejde se under temadage. Nye arbejdstidsregler Pr. 1. april trådte nye arbejdstidsregler i kraft på blandt andet sygehusområdet og ældreplejen. Formålet har først og fremmest været: at opnå fælles regler for de fleste grupper på arbejdspladsen at skabe større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen at forøge ulempebetalingen at sikre den enkelte ansatte større indflydelse på egen arbejdstid 7

8 Arbejdstidsaftalerne indeholde en række muligheder for indgåelse af lokale aftaler, som kan omhandle såvel arbejdstilrettelæggelse og vagtplanlægning som honorering. Indgåelsen og implementeringen af de nye arbejdstidsregler har imidlertid skabt en dybt ulykkelig situation. Hovedproblemet er en række medlemmers oplevelse af lønnedgang og forringede vilkår. Medlemmerne har naturligvis reageret på problemerne og det har givet dønninger både lokalt og centralt, bl.a. et mistillidsvotum til formanden for Social- og sundhedssektoren, som efterfølgende valgte at træde tilbage. Mange steder lokalt er der tidligt i forløbet forhandlet sig frem til løsninger med de lokale arbejdsgivere, mens der andre steder p.t. er gang i forhandlingerne. De nye regler gælder hovedsagelig på Social- og sundhedssektorens område. For Køkken- og rengøringssektoren gælder, at det kun er serviceassistenter ansat i amtet, der er omfattet af de nye arbejdstidsregler - sektorens øvrige faggrupper på sygehusene er ikke omfattet. Sektorens medlemmer på KL s område er heller ikke omfattet. Temadag om de nye arbejdstidsregler Den 18. februar 2003 afholdt sektoren en temadag med de lokale sektorformænd og sektoransvarlige om de nye arbejdstidsregler se under temadage. Serviceassistentuddannelse For en stor del af Køkken- og rengøringssektorens medlemmer er uddannelsen til serviceassistent en god mulighed for at uddanne sig. Der er ingen tvivl om at arbejdsmarkedet i dag og fremover kræver generalister, der er i stand til at varetage brede og sammensatte funktioner uden hensyn til snævre faggrænser. Rengøring kan ikke stå alene fremover. Serviceopgaverne er med til at udvikle jobbet, og give variation i arbejdsfunktionerne. 8

9 Det er med glæde at sektorbestyrelsen kan konstatere, at der er en stigning i antallet af elever, og det ser ud som om flere og flere af de (amts) -kommunale arbejdsgivere er begyndt at udnytte mulighederne i serviceuddannelsen. Siden starten i 1997 er der langsomt men sikkert kommet gang i voksenuddannelsen, og nu ser det ud til at ungdomsuddannelsen også er ved at komme i gang. Sektoren har deltaget i flere lokale medlemsmøder rundt om i landet, hvor serviceassistentuddannelsen har været på dagsordnen, og der er stadig en del modtand fra enkelte af de nærliggende faggrupper, men ofte når de værste fordomme er fjernet, så bliver billedet mere nuanceret. Udviklingen i antallet af elever er nærmere behandlet erhvervsuddannelser. Sektorens faglige udvalg for serviceassistenterne var den 29. november 2002 indkaldt i forbindelse med revidering af AMU-uddannelsen i Transport og løft Frit valg på ældreområdet Loven om frit valg på ældreområdet trådte i kraft den 1. juli 2002, men den del af loven der omhandler frit valg af leverandører trådte først i kraft den 1. januar Hovedformålene med den nye lov er at forbedre indsatsen overfor de svage ældre, og ikke mindst et ideologisk opgør med den kommunale levering af serviceydelser, så også private kan byde ind, og dermed er de den del af de offentlige ydelser underlagt markedskræfterne. Heri ligger en antagelse om, at hvis bare de private kommer ind på markedet, så bliver det bedre. Desuden vil det betyde, at medarbejderne nu er i konstant konkurrence med et hvilket som helst firma, der måtte kræve en kontrakt med kommunen. For sektoren er det specielt interessant, at loven lægger op til at ældre, der er visiteret til mad fra det offentlige nu har mulighed for frit at vælge 9

10 leverandør. Rundspørger viser dog, at ældre indtil videre ikke benytter denne mulighed i større omfang. Loven stiller desuden som krav, at alle private, der kan leve op til kommunens krav om kvalitet og pris har krav på en kontrakt med kommunen. Arbejdet med minutiøst, at beskrive kvalitetskrav og pris har kostet kommunerne mange ressourcer. I forbindelse med lovens ikrafttræden rettede sektoren henvendelse til socialminister Henriette Kjær, og pegede på vigtigheden af, at kommunerne udarbejder en kostpolitik, herunder en beskrivelse af krav til madens kvalitet. Herudover gjorde sektoren opmærksom på, at der bør stilles krav til personalets uddannelse og ikke mindst de vilkår som arbejdet udføres under. Udfordringsretten Sektorbestyrelsen har drøftet konsekvenserne af indførelse af udfordringsretten, og der er ingen tvivl om, at denne yderligere markedsgørelse af de offentlige ydelser vil betyde, at der endnu engang lægges mere vægt på laveste pris end på udvikling af arbejdspladserne. Desuden vil hver udfordring betyde brug af ressourcer, idet tilbuddet skal vurderes op imod den nuværende opgaveløsning og lokalpolitikerne skal drøfte og tage stilling hver gang et firma udfordrer det offentlige. Indtil videre ser det dog ud til at mange private afholder sig fra at udfordre, og måske skal det ses som udtryk for, at arbejdet i dag udføres så der ikke er noget at hente for de private firmaer. Grænsesagen på Fyn Sagen blev i årets løb endnu engang aktuel idet KAD gjorde krav på medlemmerne på amtsplejehjemmene på Fyn. Det var specielt striden om, hvilke funktioner der ligger i begrebet rengøring. 10

11 Sagen har været behandlet i FOAs hovedbestyrelse. Her var man enige om endnu engang at prøve at finde en forhandlingsløsning. Resultatet blev, at forbundene sammen med lokalafdelingerne hhv. FOA og KAD samt Amtsrådsforeningen satte sig sammen og gennemgik medlemmerne på de forskellige institutioner og deres arbejdsopgaver. Selvom det ikke er den ideelle løsning og at man lokalt føler sig tilsidesat af Amtsrådsforeningen i forhandlingsprotokollatet, har FOA dog måttet acceptere den løsning man er nået frem til. Indsats til styrkelse af fagligheden Sektorbestyrelsen har de seneste år sat fokus på styrkelse af fagligheden og det faglige arbejde inden for sektorens område. I 2001 besluttede bestyrelsen at iværksætte en kursusindsats over 3 år. I 2002/03 blev der afholdt kurser for de lokale sektorformænd og næstformænd, sektorens faglige udvalg og suppleanter samt for sektorens ledergrupper. Formålet er, at sætte fokus på det faglige arbejde, samt hvordan faggrupperepræsentanterne indgår i det faglige arbejde i FOA, og ikke mindst den faglige stolthed. Kursus for faggrupperne Kurserne for faggrupperepræsentanterne er blevet afholdt løbende og forventes at afslutte med udgangen af Kurserne er fortrinsvis målrettet de, der deltager på faggruppelandsmøderne. Afdelingerne/de lokale sektorer modtager invitation til de enkelte kurser i god tid før afholdelse. Emnerne på kurserne er: Faglighed hvad vil det sige og findes der flere former? Faggrupperne hvad er deres rolle og hvordan er de placeret i FOA s struktur Kommunikation information og formidling 11

12 Netværk erfaringsudveksling og sparring Faggruppe 3/Stat afholdt kursus den april 2003 på LO-skolen. På kurset viste det sig, at der er et stort behov for at drøfte de forskellige erfaringer fra det optimeringsprojekt, der foregår på kasernerne p.t. Faggruppe 4/Kantinelederne og faggruppe 5/Rengøringslederne afholdt fælles kursus den oktober Udover de generelle emner indeholdt kurset også temaer som ledelse og lederadfærd. Evalueringen af kurset viste, at ledergrupperne har et stort behov for både at drøfte de faglige problemstillinger, de møder i hverdagen, og hvordan man kan imødekomme dem. Specielt kantinelederne havde et stort behov for at drøfte ledelse, konflikthåndtering, m.m. og der blev derfor etableret et opfølgningskursus. Desværre måtte dette kursus aflyse, idet mange af deltagerne ikke havde modtaget invitationen fra afdelingerne om kurset. Faggruppe 6/Højskoler og private kantiner. Denne gruppe er en af de mindre i sektoren, og det lykkedes desværre ikke at etablere et hold på kurset den maj 2003, hvorfor det planlagte kursus måtte aflyses. I resten af 2003 vil der blive afholdt kurser for de øvrige af sektorens faggrupper og planen ser således ud: august faggruppe 4/kantinelederne september faggruppe2/rengøring september faggruppe 2/rengøring oktober faggruppe 7/serviceassistenter november faggruppe 1/køkken november faggruppe 1/køkken Kursus for lokale sektorformænd I 2002 afholdt sektoren kurset Dynamit og dynamik for de lokale sektorformænd og næstformænd. For at give plads til så mange som muligt blev kurset afholdt af to omgange et den april og igen den november

13 Kursets formål var/er at give deltagerne: indsigt i betydningen af god kommunikation gennem adfærd en god teoretisk baggrund for adfærd indsigt i betydningen af positiv tænkning og vinder-opfattelse indsigt i betydningen af en velfungerende krop, herunder fysiologi og hjælp til at undgå skader og evt. behandling af de mest almindelige skader. Opfølgningsdag for de faglige udvalg Den 19. september 2002 afholdt sektoren en opfølgningsdag, hvor blandt andet faggruppelandsmødet 2002 blev evalueret, specielt i forhold til de emner, der var blevet drøftet på kurset for de faglige udvalg og suppleanter i foråret 2002 eks. rollefordelingen på møder, referatskrivning og andre formelle emner. Hensigten med opfølgningsdagen var at evaluere om den nye viden lod sig omsætte i praksis og om der var ting, der skulle gøre anderledes ved faggruppelandsmødet Deltagelse på HI-messen i Herning I de forrige år har sektoren deltaget med en stand på rengøringsmessen, men arrangørerne havde i år besluttet at lægge den som en del af den store messe Håndværk og industri. Sektoren satte fokus på arbejdstempo med bl.a. et løbebånd og et kortspil der illustrerede hvad der sker når tempoet bliver skruet så højt op, at det rent fysisk er meget svært at følge med. Hensigten var at de besøgende skulle have mulighed for at mærke hårdt arbejdstempo på egen krop. Mange var meget overraskede over den belastning og det tempo, der arbejdes i mange steder. Flere afdelinger/lokale sektorer havde arrangeret et besøg på messen for medlemmerne, hvilket gav mulighed for en personlig og god dialog med de medlemmer, der kiggede forbi. 13

14 Faggruppelandsmødet 2003 Faggruppelandsmødet fandt sted den april på Quality Hotel i Høje Taastrup ved København. Det fælles emne var kompetenceudvikling og forbundssekretær Inger Bolwinkel gav en godt og inspirerende oplæg om den aftale, der er indgået i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2002 og hvad der så kan gøres lokalt og på den enkelte arbejdsplads. Herefter holdt hver faggruppe deres eget landsmøde, og hovedpunkterne på dagsordnerne var: Faggruppe 1/Køkken Leve-Bo miljøer v/anne Marie Thøgersen - Hvordan starter man et Leve-Bo miljø? Arbejde i det faglige udvalg v/eva Jørgensen - Hvordan er det at arbejde i et fagligt udvalg og hvilke forventninger er der er til udvalget? Det lokale arbejde v/jens Otto Sand - Fordele ved tillidsarbejdet og bestyrelsesarbejdet, samt hvilke kvalifikationer, der burde lægges vægt på. Faggruppe 2/Rengøring FOAs struktur lokalt - Medlemstilbagegang giver stof til eftertanke. Hvordan ser vi os selv i fremtiden? Skal vi have vores egen sektor? Integration plads til alle - Hvad er integration? Hvad betyder kultur? Hvilke erfaringer er der fra andre projekter. Hvordan kan man hjælpe til med at integrere på arbejdspladsen? 14

15 Faggruppe 3/Stat Status over effektivisering/optimering af forsvarets cafeterier v/ Michael Bondegaard fra Forsvarskommandoen, chef for optimeringsudvalget- Orientering om hvordan forsvaret har startet deres optimeringsprojekt op. Orientering om overenskomst v/lis Bjørnestad, konsulent i Forhandlingssektionen Faggruppe 4 /Kantinelederne Egenkontrol v/kem Wilquin, Fødevarekontrollen i Nordøstsjælland - Forslag til nogle retningslinjer som måske kunne hjælpe og gøre dagligdagen lidt nemmere. Personlig udvikling v/berit Pedersen, Undervisningskonsulent i TR-afdelingen - Hvordan undgår vi stress? Status fra forbundets lederudvalg v/thora Pestell, rengøringschef i Hillerød Kommune og sektorens repræsentant i lederudvalget Orientering om forslag fra lederudvalget Faggruppe 5/Rengøringslederne Branchesamarbejdet i DKK Status fra forbundets lederudvalg v/thora Pestell, Rengøringschef i Hillerød Kommune og sektorens repræsentant i lederudvalget - Orientering om forslag fra lederudvalget Hvor står vi som rengøringsledere i FOA om 5 år? Faggruppe 6/Højskoler, private kantiner m.fl. Egenkontrol v/kem Wilquin, Fødevarekontrollen i Nordøstsjælland. Forslag til nogle retningslinjer som måske kunne hjælpe og gøre dagligdagen lidt nemmere. Overenskomst v/ sektorformand Ann. Marie Liepke - Indgåede nye overenskomster 15

16 Faggruppe 7/Serviceassistenter Psykisk arbejdsmiljø Overenskomst v/lis Bjørnestad, konsulent i Forhandlingssektionen Fremlæggelse af status vedrørende idébank for serviceassistenter Referater fra hvert landsmøde kan finde på FOAnet/sektorerne/køkken- og rengøringssektoren/faggruppe ref. Sektorens faglige udvalg Sektorens faglige udvalg og suppleanter har været indkaldt til planlægningsmøde i forbindelse med faggruppelandsmødet Planlægningsmødet foregik den 9. januar Sektoren faglige udvalg for faggruppe 7/serviceassistenter har været indkaldt til møde i forbindelse med revidering af AMU-uddannelsen Transport og løft. Mødet foregik den 29. november Det faglige udvalg for faggruppe 2/rengøring har været indkaldt til møde den 29. august 2002 i forbindelse med afklaring af behovet for udvikling af nye kurser. Set i lyset af AMU-reformen blev man enige om at bruge de eksisterende kurser indtil reformen er på plads. Temadage Struktur og branchesamarbejde. Sektoren har afholdt temadag den 18. september 2002 med titlen Struktur og branchesamarbejde. Formålet med temadagen var at drøfte DKK-S branchestruktur, specielt sygehusbranchen, sammenholdt med FOA s faggruppestruktur. Målgruppen var lokale sektorformænd, og næstformænd samt sektoren faglige udvalg og suppleanter. 16

17 Torben Møller, sekretariatschef i DKK var inviteret til at holde et oplæg om branchesamarbejdet i DKK, herunder historik, visioner og status på udviklingen i de enkelte brancher. Om eftermiddagen holdt 3 af sektorens egne tillidsvalgte et oplæg, hvori de kom med deres egne holdninger og et bud på en fremtidig struktur i forbundet og i fagbevægelsen i øvrigt. På temadagen blev det klart, at hovedparten af deltagerne mente, at hvis der bliver tale om nedlæggelse af sektorer, så skal det gælde alle 4 sektorer og så handler det om en helt ny struktur. Flere tilkendegav, at det ikke giver mening at sammenlægge Køkken- og Rengøringssektoren og Teknik- og servicesektoren, idet de to sektorer ikke umiddelbart har et fagligt fællesskab. De er meget forskellige og har få fælles arbejdspladser. Mange udtrykte bekymring for, at en evt. sammenlægning med Social- og sundhedssektoren vil betyde, at sektorens faggrupper drukner blandt de store grupper. Mange mente, at med sektorstrukturen som den er i dag har sektorens faggrupper fået en platform som er deres, hvor de ikke drukner mellem de store grupper. Sektorens faggrupper er mere synlige i FOA. Strukturen i dag sikrer, at sektorens faggrupper har deres eget råderum, og kan drøfte, de faglige temaer, der er relevante. Det er væsentligt at huske på, at sektorens faggrupper ikke altid er de stærke, der er først på barrikaderne. Flere gav udtryk for at branchesamarbejdet er en god idé, når der er tale om arbejdstidsregler, arbejdsmiljø m.m., men lønforhandlingerne skal indtil videre holdes udenfor. Nogle mente, at det vil være til fordel for sektorens små grupper, at der samarbejdes med de store grupper på den enkelte arbejdsplads. Det kræver at de mindre grupper selv er engagerede, for ellers drukner de mellem de store grupper. Desuden kræver det en meget stor indsats at holde fast i fagligheden. 17

18 Et resume fra temadagen kan findes på FOA-net/sektorer/Køkken- og rengøringssektoren/temadage. Nye arbejdstidsregler På baggrund af nye arbejdstidsregler på det amtslige område holdt sektoren en temadag den 18. februar 2003 med oplæg om og diskussion af de nye arbejdstidsregler på det amtslige område. Formålet med temadagen var at få drøftet konsekvenserne og fortolkninger af de nye regler, og målgruppen var de personer i afdelingerne og de lokale sektorer, der i deres daglige faglige arbejde har Serviceassistenter/- medarbejdere og deres overenskomstforhold som arbejdsområde. Se i øvrigt under afsnittet Sektorbestyrelsen. Sektorårsmøde 2002 Årsmødet 2002 blev afholdt over 2 dage for at give mulighed for temadrøftelser samt længere tid til hvert emne. Årsmødet blev afholdt den oktober Årsmødet blev indledt med en velkomst ved sektorformand Ann. Marie Liepke og herefter var forbundsformand Dennis Kristensen indbudt til at holde oplæg om På vej mod en ny struktur? Herefter var sektorårsmødet bygget op omkring flere mundtlige beretninger afgivet af forskellige personer, og hver omhandlende et specifikt emne. De udvalgte emner var: Generelt fra sektoren v/sektorformand Ann. Marie Liepke Den tredje alder v/ skuespiller og entertainer Torben Jetsmark Sundhedsfremme v/ sektornæstformand Gina Liisborg Image giver et godt omdømme v/ skuespiller og entertainer Torben Jetsmark Struktur hvordan ser FOA ud 2012? v/ forbundets næstformand Margit Vognsen Sektorårsmødet afsluttedes med et gruppearbejde, hvor hver gruppe skulle blive enige om de væsentligste opgaver for FOA i fremtiden. Disse 18

19 stikord blev skrevet på balloner, og efterfølgende præsenteret for de øvrige deltagere. Alt efter de øvrige deltageres tilkendegivelser blev ballonen så skudt ned eller bestod. De udsagn, der blev hængende var: fortsat arbejde for kollektive overenskomster udvikle nye produkter/faglige ideer være en kamporganisation beskæftige sig med sunde arbejdspladser, herunder arbejdsmiljø og personalepolitikker beskæftige sig med uddannelse arbejde for professionelle tillidsvalgte, mere tid til det faglige arbejde. stille krav i OK om uddannelse søge samarbejde med andre strejkeretten skal bruges oftere vi er for pæne vi skal bruge pressen mere støtte de offentlige arbejdspladser i udvikling af arbejdspladserne arbejdstempoet skal ned på acceptabelt niveau mulighed for uddannelse tiltrækker unge vi skal vise, at vi gør en forskel udvikle og nytænke vi skal nedbringe omkostningerne i FOA Mundtlig beretning/referat kan findes på FOA-net/sektorerne/Køkkenog Rengøringssektoren/sektorårsmøderef 19

20 Arbejdsmiljø I og med at sektorens medlemmer arbejder på nogle af landets hårdeste arbejdsområder spiller forbedring af arbejdsforholdene en væsentlig rolle for sektoren. Der er en tendens til færre udliciteringer på sektorens område, og det er jo i sig selv positivt, men desværre betyder det ikke at sektorens områder har fået et pusterum. Desværre er disse områder til stadighed udsat for store besparelser. Besparelserne betyder at medarbejdere afskediges, arbejdstempoet skrues endnu højere op og arbejdsmiljøet generelt forringes for sektorens medlemsgrupper. Resultatet er mange arbejdsskader og førtidspensioneringer, samt et alt for højt sygefravær generelt. Arbejdsglæden er under hårdt pres. Regeringens udspil til ny arbejdsmiljøreform Beskæftigelsesministeren opfordrede i 2002 arbejdsmarkedets parter til at afgive indstilling om fremtidens arbejdsmiljøsystem. På baggrund af parternes arbejde i det såkaldte strukturudvalg, fremlagde ministeren den 10. juni 2003 sit reformudspil. Det centrale i reformudspillet er forslaget om, at Arbejdstilsynet skal screene samtlige danske virksomheders arbejdsmiljø og på baggrund heraf opdele virksomhederne i arbejdsmiljømæssige gode og dårlige virksomheder. Ministeren forestiller sig tilsynet er færdig med denne opgave efter 11 år. De virksomheder, der vurderes at have et godt arbejdsmiljø er herefter fritaget for BST-pligt, rådgivningspligt og tilsynsbesøg, ind til virksomheden modtager et nyt screeningsbesøg (gennemsnitligt hver 11. år). Der skal dog stadig foretages tilsyn ved klager og ulykker som hidtil. 20

21 Den største svaghed ved reformudspillet er forringelse af det forebyggende element som samspillet mellem Bedriftssundhedstjenesten (BST) og arbejdspladsen udgør. Forsvinder BST pligten er risikoen stor for at arbejdspladsens indsats i stedet kommer til at fokusere på overholdelse af regler. Arbejdsmiljørådet I Arbejdsmiljørådet er både arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden repræsenteret. Her har man drøftet en prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, og er nået til enighed om at den fremtidige arbejdsmiljøindsats skal være målrettet 4 arbejdsmiljøproblemer: Alvorlige ulykker reduceres med 15 % Ensidigt Gentaget Arbejde (EGA) reduceres med 10 % Tunge løft reduceres med 15 % Psykisk arbejdsmiljø reduceres med 5 % Alle disse problemområder er desværre relevante indenfor sektorens område, og sektoren er derfor positive overfor at der nu ser ud til at være mere vilje til at få problemerne reduceret. Arbejdstilsynet Rengøringsassistenter er udpeget som en af de 10 nye særlig farlige jobgrupper. Arbejdstilsynet har derfor besluttet at iværksætte en særlig indsats der gennemføres fra 1. april 2003 til 31. december Arbejdstilsynet vil bruge ca ude timer på indsatsen og vil i særlig grad have fokus på alenearbejde, manuel gulvvask på store frie gulvarealer samt manglende tekniske hjælpemidler. Udover de rengøringsvirksomheder som Arbejdstilsynet kan finde i registre mv. er der jo også mange af FOAs medlemmer der er ansat på arbejdspladser indenfor andre brancher eksempelvis ældreområdet. Det er derfor vigtigt, at Arbejdstilsynets lokale tilsynskredse får henvendelser om de arbejdspladser, hvor sektoren vurderer der kunne være problemer. 21

22 Eksempelvis med et højt sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø eller mange arbejdsskader. Desværre er Arbejdstilsynets rolle blevet betydeligt forringet efter at vi har fået en borgerlig regering. Det har bl.a. betydet at Arbejdstilsynet årsværk er kraftigt reduceret. Konsekvenserne af besparelserne bliver, at myndighedskontrollen med arbejdspladserne reduceres såvel antals- som tidsmæssigt, og at der ikke fremover gennemføres branche- og emne indsatser samt særlige aktioner. I regeringens forslag til ny arbejdsmiljøreform foreslås det, at ansætte 65 nye tilsynsførende hos Arbejdstilsynet til at foretage screening af arbejdsmiljøet i samtlige danske virksomheder. Ideen med at screene lyder umiddelbart fornuftig, men Arbejdstilsynet vurderer, at der vil gå op til 11 år før virksomhederne er blevet screenet! Med andre ord kan man på arbejdspladserne trygt læne sig tilbage i bevidstheden om, at der vil gå mange år før Arbejdstilsynet dukker op. Branchearbejdsmiljørådene (BAR) Sektorens medlemmer er fordelt på to branchearbejdsmiljøråd: BAR Service dækker områder såsom: statslig- og private køkken- og rengøringsarbejdspladser, skoler mv. Sektornæstformand Gina Liisborg er FOA s repræsentant i BAR Service. Der er udarbejdet følgende materialer i 2002 / 2003: Vejledning om ergonomiske belastninger som følge af gående og stående arbejde i køkkener En pjece om arbejdsmiljø til indvandrere indenfor rengøringsområdet Handlingsplan på rengøringsområdet 22

23 Opfølgning af værktøjskasser om psykisk arbejdsmiljø Vejledning om Ergonomi og rengøring Vejledningen henvender sig til rengørings-, hus-, og serviceassistenter, sanitører, arbejdsgivere, ledere, sikkerhedsorganisationer og indkøbere i den private og offentlige sektor. Vejledningen erstatter en tidligere vejledning om ergonomi og rengøring. Formålet er at nedbringe antallet af de hyppigst anmeldte arbejdsbetingede lidelser i kroppen, specielt lænderyg, nakke, skuldre og håndled. Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Center via Vejledningen kan ligeledes hentes på BAR ens hjemmeside Værktøjskasse omkring psykisk arbejdsmiljø 5 små pjecer om henholdsvis mobning, voldsomme oplevelser, alenearbejde, overvågningsarbejde samt jobusikkerhed. Værktøjskasserne er udarbejdet som støtte til arbejdspladserne og medarbejderne i at opnå et godt arbejdsmiljø på de psykosociale områder. Værktøjskasserne peger på en række faktorer, der hver for sig og i sammenhænge indikerer, at der er forhold omkring den enkelte eller gruppen på arbejdspladsen, som fortjener opmærksomhed og eventuel kvalificeret indgriben. Materialet kan bestilles på under Branchevejledning, søg på Værktøjskasse. Branchearbejdsmiljørådet har tidligere udsendt håndbogen Psykisk arbejdsmiljø fra A Å, der ligeledes kan bestilles på 10 gode råd om arbejdsmiljø ved rengøring De 10 gode råd fokuserer på de vigtigste rutiner for at kunne udføre rengøringsarbejdet både sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig. 23

24 De 10 gode råd henvender sig især til rengøringsassistenter, men også til arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter i forbindelse med det daglige sikkerhedsarbejde. Vejledningen kan købes hos Arbejdsmiljørådets service Center eller bestilles på hjemmeside: BAR Social- og Sundhed dækker områder såsom: sygehuse, ældreområder mv. Nedenstående projekter er under udarbejdelse inden for Køkken- og Rengøringsområdet: Branchevejledning om køkkenmedarbejdernes arbejdsmiljø i daginstitutionskøkkener Branchevejledning om ny- og ombygning af daginstitutionskøkkener Forundersøgelse om arbejdsmiljø i institutionskøkkener Forundersøgelsen skal fastslå, hvordan vi bedst kan videreformidle løsningen på problemerne i køkkenerne - hvad vi konkret skal formidle om og til hvem. Selve hovedprojektet går i gang i efteråret Målgruppen er ledelse og tillidsvalgte på mellemstore og store (over 10 ansatte) køkkener indenfor sygehuse, kommuner og selvstændige køkkener. Der er lagt vægt på EGA-problemer (Ensidigt Gentaget Arbejde), organisering af arbejdet samt arbejde i kolde rum Projekt sund hud Formålet med projektet er at etablere et forbyggende undervisningskoncept for nøglepersoner og at udarbejde et opdateret vejledningsmateriale. Materiale vil omhandle følgende emner: vådt arbejde, allergi-gener, hudirriterende stoffer, rengøringsmidler, håndeksem, arbejdsbetinget hudlidelser FOA indsats om psykisk arbejdsmiljø FOA har i efteråret 2002 iværksat en særlig indsats Et arbejdsliv i vækst målrettet FOAs lokalafdelinger og tillidsvalgte for at styrke afdelingernes indsats om psykisk arbejdsmiljø. 24

25 På trods af, at der de seneste år har været en øget opmærksomhed på problemer med det psykiske arbejdsmiljø, er bl.a. stress på vej til at blive en udbredt folkesygdom. Undersøgelser har vist, at næsten hver tredje arbejdstager i Europa - det svarer til over 40 millioner mennesker - er påvirket af stress. Også blandt sektorens medlemmer er der desværre mange, der dagligt oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøinstituttets lønmodtagerundersøgelse viser bl.a. at mange af sektorens medlemmer i deres arbejde udsættes for store krav, der ikke følges tilstrækkeligt op af ressourcer i forhold til løsning af opgaver. Mange undersøgelser peger på, at dårligt psykisk arbejdsmiljø formentlig er en stor del af forklaringen på det alt for høje sygefravær, der er på mange arbejdspladser. Forbundets indsats har til formål, at styrke såvel medlemsservicen og beredskabet over for det enkelte medlem (både ledere og medarbejdere) og sætte skub i det forebyggende arbejde på arbejdspladserne. Forbundet har udarbejdet diverse materiale til brug for indsatsen: Håndbog (mappe) primært målrettet de arbejdsmiljøansvarlige i afdelingerne Håndbog (limet ryg) til afdelingen, lokale samarbejdspartnere, tillidsvalgte der arbejder med området m.fl. Pjece målrettet tillidsvalgte Plakat til ophængning i kantiner, mødelokaler m.v. målrettet arbejdspladserne Guide til håndtering af psykiske arbejdsskadesager målrettet de arbejdsskadeansvarlige i afdelingerne Pjecen findes på 25

26 Sundhedsfremme For at sætte fokus på, hvordan sektoren konkret kan gå i gang med at sætte arbejdsmiljø og sundhedsfremme på dagsordenen inviterede,sektoren til en temadag om sundhedsfremme den 11. juni En bred vifte af spændende oplægsholdere var inviteret og bidrog til, at mange fik ny inspiration til at beskæftige sig med området lokalt. Blandt oplægsholdere var bl.a. Hjerteforeningen, som forbundet har samarbejdet med i forbindelse med foreningens kampagne Pas på dig kvinde - se dagens hjerteråd. Denne kampagne sætter fokus på kvinders store risiko for at udvikle hjerte-kar sygdomme hver femte danske kvinde rammes desværre af hjerte-kar sygdom og op til 10 % af disse vil, ifølge arbejdsmiljøinstituttet, kunne undgås gennem en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det kan i øvrigt anbefales, at kigge på Arbejdsmiljørådets nye hjemmeside om sundhedsfremme Her kan man få inspiration og overblik over igangværende aktiviteter, informationsmateriale mv. Resume fra konferencen kan finde på FOA-net/sektorerne/køkken- og rengøringssektoren/temadage Arbejdsskade I 2003 er der indgået et bredt politisk forlig om en arbejdsskadereform, som også vil få stor betydning for medlemmer inden for sektorens område. Fra 2004 vil der blive indført et nyt ulykkesbegreb, så skader, der skyldes arbejdet også bliver anerkendt som det de er - nemlig arbejdsskader. Herudover vil der ske en ændring i forhold til definitionen af erhvervssygdomme, hvilket betyder at det nu kan blive lettere at få anerkendt nedslidningsskader som en erhvervssygdom. Nu forlanges der medicinsk eller teknisk erfaring for en sammenhæng imellem påvirkning 26

27 på arbejdet og den anmeldte sygdom. Kravet til dokumentation for sammenhængen lempes fra 2005, så der derefter skal foreligge en medicinsk dokumenteret sammenhæng imellem påvirkning og sygdom. Det kan for mange virke som ligegyldigt ordkløveri, men resultatet heraf bliver ikke ligegyldigt. Den nye formulering kommer til at betyde flere anerkendte nedslidningsskader. Målet for FOA er ikke kun flere anerkendelser, men et bedre arbejdsmiljø. Derfor er de nye regler alene et skridt på vejen til gennemgribende forbedringer på såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. I de kommende år skal de politiske visioner omsættes til virkelighed. Der får vi en fælles opgave med at dokumentere og beskrive de belastninger, som medlemmerne dagligt nedslides af. 27

28 Udvikling af arbejdspladser Frederiksbergprojektet FOA indgik i 2001 et samarbejde med Frederiksberg kommune om et omfattende rengøringsprojekt. Projektet omfattede i første omgang 3 skoler med tilhørende SFO er, men er nu udvidet til 5 skoler. Målet for samarbejdet med Frederiksberg kommune er: at fastholde medarbejder, samt tiltrækning af nye medarbejdere til området at skabe et bedre arbejdsmiljø ved bl.a. at udvikle jobbene og gøre arbejdsdagen mere varieret at styrke effektiviteten og kvaliteten, således at rengøring i eget regi vil være konkurrencedygtigt at skabe en fornuftig dialog med brugerne og skabe rum for brugernes specifikke ønsker at forbedre integration af medarbejdere med anden etnisk og sproglig baggrund I begyndelsen af forløbet blev der iværksat en såkaldt sprogfærdighedsundersøgelse af de fleste medarbejdere. Disse afdækkede et stort behov for sprogundervisning, idet mange var god til at forstå dansk, mens mange havde svært ved både at forstå og udtrykke sig på dansk. Da sprogkundskaberne var meget væsentlige for det videre forløb blev der iværksat en effektiv undervisningsindsats. Ud over en kortlægning af undervisningsbehovet blev arbejdsmiljøet på skolerne kigget efter, bl.a. samarbejdet, metoder, systemer, planer og ikke mindst forholdt til det øvrige personale på skolerne. Gennemgående viste undersøgelsen, at der var meget lidt kendskab til rengøringsarbejdet blandt de øvrige personalegrupper og ofte handlede skolerne som rengøring ikke var en del af deres hverdag, eks. var rengøring ikke 28

29 omfattet af APV en. Medarbejderne var generelt glade for deres arbejde og generelt var der tilfredshed med kvaliteten. Som en del af aftalen mellem FOA og Frederiksberg kommune fastansatte kommunen en konsulent der har været med til at forankre projektet i kommunen, følge op på resultaterne fra projektet, informeret internt i kommunen om projektet osv. osv. Projektet sluttede formelt i sommeren 2003, men reelt har projektet blot lagt op til en videreudvikling af området. Herefter vil der blive udarbejdet en afslutningsrapport. Frederiksberg kommune har i det sidste år ændret tilgangen til udlicitering af rengøringsopgaver. således har udbudsrunder ikke har ført til yderligere udlicitering, i nogen tilfælde! Udfordringsretten Loven om den såkaldte udfordringret trådte i kraft 1. januar Loven giver private selskaber bedre mulighed for uopfordret at byde på de kommunale opgaver. Loven forpligter ikke kommunalbestyrelsen til at træffe nogen bestemt beslutning på baggrund af sammenligningen af det private tilbud og kommunens egen opgavevaretagelse. Det vil sige, at selv om det viser sig, at et privat tilbud er bedre og billigere end kommunens egen løsning, så er der intet krav om, at det private tilbud antages. Kommunalbestyrelsen er fremover forpligtiget til at beskrive og lave en omkostningsberegning af, hvad det koster for kommunen selv at løse opgaven i forhold til prisen på den private udfordring. Kommunerne tvinges til at investere mange ressourcer i disse beskrivelser og omkostningsberegninger. Private virksomheder har altid haft mulighed for at tilbyde service til kommunerne også uopfordret at komme med tilbud. Det nye er, at det ikke længere er op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at bestemme, 29

30 hvordan man vil behandle private udfordringer og tilbud. Udfordringen skal behandles i kommunalbestyrelsen. Udfordringsretten betyder, at der kan komme et øget pres på sektorens områder fra de private leverandører, idet det til stadighed er køkken- og rengøringsområdet, der er i fokus når der tales om udlicitering og besparelser. På skole og institutionsområdet har der været forespørgsler, og det har typisk været små servicevirksomheder, men ofte viser det sig at opgaver og dokumentationen fra virksomhed er for stor en mundfuld for de små virksomheder. De store servicevirksomheder har holdt lav profil i forhold til udfordringsretten og meldte fra starten ud, at de ikke ønskede at presse sig ind på markeder, hvor de ikke var ønsket. Frit valg på mad til ældre. Loven om frit valg er en ændring af Lov om social service Lov om hjemmeservice Lov om hjemmeservice og administration på det sociale område og Lov om individuel boligstøtte Loven trådte i kraft den 1. juli 2002, men den del af loven, der omhandler frit valg af leverandører trådte i kraft den 1. januar Regeringen formål var blandt andet et opgør med de kommunale/offentlige monopoler på levering af serviceydelser For sektoren er det specielt interessant, at loven lægger op til at ældre, der er visiteret til mad fra det offentlige, fremover får mulighed for frit at vælge leverandør. Det vil sige, at den ældre borger kan vælge mellem den almindelige bragte mad, der er centralt produceret eller mad fra et 30

31 cafeteria, en lokal kro eller et plejecenter, hvor borgeren ikke får leveret maden, men spiser ude. Regeringen har med lovgivningen givet rig mulighed for konkurrence til de kommunale køkkener, men har også givet mulighed for at diskussionen om kvalitet og pris i den kommunale madlavning. Sektoren så gerne, at de drøftelser har mere indhold i forhold til kost og ernæring og kvalitet, end hovedtendensen er i kommunernes kvalitetskrav. Sektoren har tilskrevet Socialminister Henriette Kjær og gjort opmærksom på det offentliges ansvar i forhold til kvaliteten af ydelsen. Priserne varierer meget fra kommune til kommune, hvilket nok mest af alt er et udtryk for, hvor komplekst området er og hvor forskelligt niveauerne er i de enkelte kommuner. Socialfondsprojektet Sektoren har søgt og fået bevilget midler fra EUs Socialfond til et projekt, som skal sætte fokus på den forøgede risiko for udstødning af arbejdsmarkedet på grund af nedslidning ved at udpege problemfelter og pege på løsningsmuligheder herunder kompetenceudvikling. Målet med projektet er: Forebyggelse af nedslidning Fastholdelse på arbejdspladsen og arbejdsmarkedet Bedre arbejdsmiljø De ovenstående mål, der generelt relaterer sig til arbejdsmiljø, skal opfyldes gennem at arbejde med uddannelse og arbejdspladsorganisering. Oprindeligt skulle projektet foregå på forskellige arbejdspladser i både Vestsjællands og Frederiksborg Amt, men desværre meldte de to arbejdspladser i Vestsjælland fra. Den ene en kaserne - kunne ikke overskue både at igangsætte dette projekt og statens eget 31

32 optimeringsprojekt. Den anden arbejdsplads et plejehjem kunne ikke afse ressourcer til projektet, idet der ikke er vikardækning i forbindelse med projektet. Projektet foregår i tæt samarbejde med de lokale sektorer i FOA-Slagelse (indtil arbejdspladserne desværre sprang fra) og FOA-Hillerød. Projektet starter op i løbet af august 2003 og forventes afsluttet ved udgangen af 2004 med en temadag, hvor erfaringer fra projektet gives videre til de lokale FOA-afdelinger/sektorer. Projekt Sundt køkken Forbundet/sektoren deltager i følgegruppe til projekt Sundt køkken i København. Projektet er en udløber af et andet stort projekt i AMI-regi, nemlig Kvinder på arbejdsmarkedet, og er et samarbejde mellem Center for sunde arbejdspladser, A-teamet, BST Københavns Kommune og de 2 involverede arbejdspladser (Centralkøkkenet i De Gamles by samt Amager Hospital Centralkøkken). AMI står for evalueringen af projektet. Projektet startede tilbage i 2001 og forventes afsluttet i løbet af september måned 2003, og har til formål at sætte fokus på arbejdsmiljø, sundhedsfremme og arbejdsfastholdelse. Projektet blev indledt med en arbejdspladsvurdering (APV) og personlig samtale med hver enkelt medarbejder, hvorefter der alle fik udarbejdet med sundhedsprofil og opsat nogle mål for den enkelte og for arbejdspladsen som helhed. Efterfølgende blev det samlede billede analyseret og de ansatte drøftede sig frem til hvilke initiativer der skulle iværksættes. Resultaterne vil blive fremlagt ved en stor afsluttende konference den 19. september Se og søg efter Sundt køkken. 32

33 Optimeringsprojekt i staten I Forsvarets Vision 2010 blev der peget på, at Forsvaret vil fokusere på kerneområder samt effektivisere og udvikle virksomhed bl.a. ved udlicitering af afgrænsede områder. Efterfølgende blev Dragonkasernen i Holstebro udpeget til et pilotprojekt for en udlicitering af bl.a. cafeteriadriften. Formålet med pilotprojektet var: at undersøge muligheden for at udlicitere den samlede drift af etablissementsforvaltningen og cafeteriavirksomheden ved dragonkasernen at indhente erfaringer med en større samlet udlicitering på tværs af en række traditionelt opdelte driftsområder alternativt at optimere Forsvarets egen varetagelse af tjenesteydelserne til et konkurrencedygtigt niveau Pilotprojektet løb frem til juni 2002, hvorefter der på baggrund af en rapport skulle tages stilling til udlicitering eller optimering som Forsvaret har valgt at kalde det og man valgte at beholde opgaverne i eget regi. En forudsætning for beslutningen var dog, at der blev indgået en formel aftale med personaleorganisationerne om bl.a. organisationsudvikling, faggrænser, selvstyrende grupper og stillingsreduktioner. Der blev udarbejdet planer om efteruddannelse og et rotationsprojekt således at medarbejderne fra SiD, KAD og FOA blev uddannet enten serviceassistenter eller ejendomsserviceassistenter med merit. Hensigten var at skabe mere fleksibilitet i opgaveløsningen og ad den vej skabe mulighed for besparelser. Ovenstående kræver dog at der bliver indgået en overenskomst for serviceassistenter, samt en tryghedsaftale for medarbejderne i forbindelse med rotationsprojektet. Der foregår p.t. forhandlinger mellem parterne, men det er hensigten at spørgsmålene er afklaret inden udgangen af oktober

34 SiD, KAD og FOA har efterfølgende indgået en hensigtserklæring herom og en uddannelsesaftale for Dragonkasernen. Efter afslutning af projektet i Holstebro har Forsvarskommandoen besluttet, at videreføre optimeringen og de er p.t. i gang med en orienteringsrunde på de forskellige kaserner. De lokale FOA-afdelinger er inviteret til at deltage i møderne. For at optimeringsprocessen skal kunne gennemføres på de kaserner der optimeres, skal der indgås uddannelsesaftaler og grænseaftaler, som indgås mellem forbund og Forsvarskommandoen. På faggruppelandsmødet 2003 havde det faglige udvalg for ansatte på statens område inviteret lederen af hele optimeringsprojektet til en orientering og en drøftelse af erfaringerne fra projektet. 34

35 Uddannelse Kompetenceudvikling For Køkken- og Rengøringssektoren er arbejdet med kompetenceudvikling prioriteret meget højt. Sektoren er involveret i en række projekter rundt omkring i landet og har ved forskellige arrangementer præsenteret uddannelserne og henvist til KTO-aftalen om kompetenceudvikling, som trådte i kraft 1. april Her præciseres det, at SU/MED-udvalget skal drøfte: de overordnede mål for kompetenceudviklingsindsatsen på arbejdspladsen sammenhængen mellem arbejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling hvordan arbejdet med kompetenceudvikling evalueres Kompetenceudviklingen skal ske ved, at der udarbejdes udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller for en gruppe af medarbejdere. Det præciseres at opfølgning skal finde sted mindst hvert andet år. Sektoren har i samarbejde med KAD ansøgt og fået bevilget kr. fra KTO til et projekt, der skal munde ud i en række anvisninger til, hvordan vi med udgangspunkt i serviceassistentuddannelsen kan udvikle brede og varierede job inden for rengøringsområdet og understøtte omstillingsprocessen. Der er brug for konkrete anvisninger til, hvordan dette kan ske i forhold til forskellige institutionstyper. I projektet fokuseres på følgende kommunale arbejdspladser: rengøring på skoler set i forhold til virksomhedsservicespecialet rengøring på plejehjem set i forhold til begge specialer rengøring på rådhuse m.v., set i forhold til virksomhedsservicespecialet rengøring på børneinstitutioner set i forhold til virksomhedsservicespecialet 35

36 Det er en forudsætning for projektgennemførelsen at MED-udvalg på alle niveauer inddrages og bakker op om projektet. Erhvervsuddannelser Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog som led i finanslovsaftalen 2003 en flerårig aftale for erhvervsskolerne. Herefter har FOA i foråret 2003 deltaget i samtaler med Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og andre LO-organisationer med henblik på bidrag til en reform af erhvervsuddannelserne. Arbejdsmarkedets parter har afgivet deres anbefalinger, og aftalepartierne har som første skridt vedtaget lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser i juni Ændringerne har som hovedformål at styrke fleksibilitet og faglighed i erhvervsuddannelserne. Kort sagt vil man med disse ændringer skabe fleksible erhvervsuddannelser med afstigningsmuligheder på flere niveauer. F.eks. kunne serviceassistentuddannelsen deles i to, således at den enkelte først fik en ultrakort uddannelse, der gav kompetencer til at løse snævre opgaver på rengøringsområdet. Mens vedkommende efterfølgende skulle tage yderligere uddannelse for at opnå alle serviceassistentens kompetencer. Baggrunden for denne øvelse er en tro på, at man med korte erhvervsuddannelser præcist kan ramme arbejdsmarkedets behov og dermed mindske behovet for skolepraktik. Aftalen lægger op til at gennemføre yderligere lovgivning i den kommende folketingssamling, således at nye initiativer kan få virkning fra Køkken- Rengøringssektoren har fulgt udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet nøje, og er generelt positive i forhold til at skabe nye og mere tidssvarende erhvervsuddannelser. Men der er en række forudsætninger, som vi har og fortsat vil arbejde for at sikre i forhold til reformen. 36