NR.4/08. December. Målebladet NR3/08 1

Transkript

1 NR.4/08 December Målebladet NR3/08 1

2 Målebladet udgives af: Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. Kontortid: Mandag: Tirsdag og onsdag: Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187, Ulsted, 9370 Hals kortogland@mail.dk Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V jebundgaard@yahoo.dk Johnny Humlebæk, Violvej 38, 8680 Ry humlebaek@privat.dk Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: Alfa Bogtryk, Sorø Forside: Friedrichstadt i amterne Husum og Bredstedt Hovedbestyrelse: Klaus K. Sørensen (formand) Thomas Wester Andersen (næstformand) Jens Chr. Madsen (kasserer) Karsten Vognsen (sekretær) Sektion offentlig: Jan Bo Hansen Henrik Pangel Birgit Madsen Sektion privat: Knud Meller Nielsen Ditte Knudsen Charlotte Gosvig Nielsen Kursus og uddannelsesudvalg: Henning Rais Louise Corneliussen FTF FTF-A: Indhold: My generation... side 3 Stedfæstelse af servitutter... side 4 Lad fremtiden bestemme... side 8 Kirke og kirkestruktur i middelalderen... side 10 Et sogn - hvad er det?... side 14 Glædelig Jul!... side 15 Statistik for KLF... side 16 Klf medlemstal... side 17 Forlænget testperiode... side 17 Mere kompetanceudvikling... side 18 Kort Nyt... side 19 Indkaldelse til generalforsamling... side 20 Topptopo... side 21 Pressemeddelser... side 22 Annoncepriser: 1/1 helside 2000 kr. Bagside 2500 kr. 1/2 side 1200 kr. 1/4 side 700 kr. tillæg pr. farve: 450 kr. Deadlines i 2009: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 ISSN: X 2 Målebladet NR3/08

3 My generation My generation sang The Who i 1966 da jeg var ung, og ja det er snart længe siden. Derfor har vi i foreningens bestyrelse og sekretariat igennem de sidste par år arbejdet med at få en ny generation på banen. Resultatet heraf vil kunne ses og høres på den kommende generalforsamling, som der andetsteds i bladet er indkaldelse til. På årets sidste HB møde har vi dog allerede taget en del beslutninger om de ændringer det vil betyde, og nogle af de valg I skal tage stilling til, andre vil komme fortløbende. Skiftet betyder at en række HB medlemmer ikke søger genvalg, herunder undertegnede. Det drejer sig om Henning Rais, Jan Bo Hansen, Birgit Madsen og Louise Corneliussen. Med hensyn til valg af formand, peger en enig bestyrelse på Thomas Wester Andersen og som ny næstformand anbefaler en enig HB valg af Henrik Pangel. Veltjente kræfter som vor kasserer Jens Chr. Madsen og HB sekretær Karsten Vognsen genopstiller og en enig HB anbefaler genvalg. Som skrevet i sidste nummer kan en mindre kontingentstigning nok ikke undgås, men størrelsen har vi endnu ikke lagt os fast på, her afventes næste HB møde ultimo februar hvor vi bl.a. skal drøfte budget. Også enkelte vedtægtsændringer vil kunne komme på tale, men mere herom senere. I skrivende stund afholdes informationsmøder rundt i landet om vor pensionsaftale med PFA, og inden bladet er på gaden har en stor del af Jer forhåbentlig været til rådgivningssamtaler og fået lavet netop den ordning der passer bedst til egen situation. Jeg er meget glad og tilfreds med aftalen, og jeg er sikker på at det vil også gælde for alle Jer når I har fået Jeres egne forhold på plads. Der er mange grunde til at glæde sig over aftalen, men her et par stykker: Den er lidt bedre økonomi den er blevet enklere og mere forståelig det bliver enklere at skifte fra privat til offentlig ansættelse, da aftalerne stort set er identiske der er sikret en fornuftig basisdækning på forsikringsdelen for alle man selv kan tilvælge, så forsikringsdelen passer netop til egne forhold. Derudover vil vi i foreningen spare en stor del administration, som så kan bruges på andre tiltrængte opgaver. Vi er midt i en såkaldt finanskrise, hvorfor skal jeg ikke kunne forklare, men nogle har nok ikke opført sig helt forsvarligt og andre har nok været lidt mere grådige end godt er. Summa summarum er nok, at vi i en eller anden ikke nærmere, men forhåbentlig ikke for lang periode, må se en vis nedgang i aktiviteterne og dermed en vis stigning i antallet af arbejdsløse kollegaer. Skulle du blive ramt så skal du vide at du altid kan søge råd og hjælp, både i KLF og i vor a- kasse FTF-A. Sluttelig en foreløbig tak til afgående HB medlemmer og deres store indsats for foreningen, samt en glædelig Jul og et godt Nytår til alle. De venligste hilsner Klaus K. Sørensen PS. Det er nu ikke alle afgående HB medlemmer der skal sættes i bås fra min generation. Målebladet NR3/08 3

4 Stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund Af Anders Hvas I fremtiden, når den nye tinglysningslov er trådt i kraft, skal servitutter, hvor det er muligt, stedfæstes. Det får betydning for alle, der fremover ønsker at tinglyse servitutter. Alle i Anders Hvas denne sammenhæng er både ledningsejere, kommuner og andre professionelle aktører, praktiserende landinspektører og private personer. Den direkte årsag til stedfæstelseskravet er den nye tinglysningslov, hvor det bliver et krav at servitutter, der kan stedfæstes, bliver det. Der er naturligvis en baggrund for, at denne ændring af de hidtidige regler er indført. I betænkningen der lå til grund for lovarbejdet er anført, at Kendskab til den nærmere geografiske udstrækning af servitutter er således væsentlig for muligheden for at identificere de rettigheder og indskrænkninger, der påhviler en given ejendom. Om stedfæstelse af bygninger er anført: En sådan nærmere geografisk placering vil medføre, at berettigede og forpligtede bedre får mulighed for at identificere de rettigheder og indskrænkninger, der findes på en given ejendom, bl.a. via sammenstilling med den øvrige ejendomssituation, som fremgår af matrikelkortet. Som det fremgår, er det bærende element, at stedfæstelse af servitutter vil bidrage til at forbedre overblikket over de rettigheder og indskrænkninger, der hviler på en given ejendom, og de nye initiativer kan derfor også ses i sammenhæng med øvrige bestræbelser på at forbedre overblikket over gældende rådighedsindskrænkninger, hvor Danmarks Miljøportal kan ses som ét eksempel. Ud over ved tinglysning af nye servitutter, som kan foretages af alle, vil bestemmelserne om stedfæstelse få betydning i forbindelse med udarbejdelse af servituterklæringer og ved tinglysning af bygninger på lejet grund. Udarbejdelse af servituterklæringer er landinspektørarbejde, der som regel udføres i forbindelse med matrikulære arbejder. Om bygninger på lejet grund står i lovteksten, at retten kan forlange en erklæring af en landinspektør med beskikkelse. Den nye tinglysningslov vil derfor komme til at påvirke arbejdet på landinspektørkontorerne rundt om i landet og dermed også arbejdet for kort- og landmålingsteknikerne disse steder, hvor der vil opstå nye opgaver i forbindelse med indmåling af servitutter og bygninger på lejet grund samt i forbindelse med den efterfølgende indberetning af stedfæstelserne. Tinglysning af servitutter er som tidligere nævnt ikke forbeholdt landinspektører. Der har fra politisk side været et ønske om at alle, og dermed også Maren i Kæret, skal kunne tinglyse byrder på egen ejendom og dermed også kunne tinglyse servitutter. Problemstillingen i dette har selvfølgelig været diskuteret i projektgruppen, men det politiske ønske er naturligvis taget til efterretning. Siden maj 2007 har en arbejdsgruppe med deltagelse fra Praktiserendes Landinspektørers Forening (PLF), Aalborg Universitet (AAU) og Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) forsøgt at udrede problemstillingen og færdiggjorde i slutningen af 2007 rapporten Anbefalinger til håndtering af stedfæstelse af servitutter og bygninger på lejet grund (Anbefalingsrapporten). I arbejdsgruppen blev der brugt meget tid på at diskutere metoder for stedfæstelse, omfanget af stedfæstelse i forbindelse med afgivelse af servituterklæringer, kategorissering af stedfæstelser samt fastlæggelse af arbejdsgangen i stedfæstelse af servitutter. Årsagen til at arbejdsgruppen har snævert afsæt i den matrikulære verden skal ses i lyset af PLF s engagement i tinglysningsudvalget samt det forhold, at de største problemer forventes at opstå i forbindelse med afgivelse af servituterklæringer. Metoder for stedfæstelse Servitutter kan stedfæstes indirekte, hvor det blot angives hvilket matrikelnummer servitutten vedrører, eller servitutten kan stedfæstes direkte med en egentlig bestemmelse af servituttens beliggenhed. Den direkte stedfæstelse af en servitut må Matrikelnumrene udfyldt med gråt udgør tilsammen en samlet fast ejendom. Ved den udstykning af matrikelnummer 10l, hvorover der løber en ledning, vil der kun være krav om stedfæstelse på matrikelnummer 10 l, og ikke på de øvrige matrkelnumre i ejendommen. 4 Målebladet NR3/08

5 Leica TPS Det Store Plus Den nye TPS1200+ Total Station Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor? overvej dette; Den nye Leica TPS er Leica s mest konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS giver dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor, takket være den nye kikkert som er på alle TPS modeller. Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS kan fjernbetjenes fra prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive enmands betjening. RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til 1000 m væk. Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation Hurtigste en-mand s opmåling Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface Størst udvalg af tilbehør og software Læs mere om Leicas produkter på: eller ring på Tlf Målebladet NR3/08 5

6 anses for relativ simpel og adskiller sig ikke fra indmåling af andre objekter. Da servitutter vedrører tinglysning af byrder på ejendomme, er det et krav at servitutter vises på de ejendomme og matrikelnumre, de er lyst på. Problemerne viser sig derfor, så snart servitutten skal indlægges med matrikelkortet som reference. Som det vil være mange af dette blads læsere bekendt, er der, grundet matrikelkortets natur, mange steder en mangelfuld absolut nøjagtighed. Ved disse steder vil man derfor kunne komme i en situation, hvor en servitut ikke vil kunne vises på den lyste ejendom, hvis de absolutte koordinater fra indmålingen af servitutten anvendes, og der må derfor ske en relativ bestemmelse af servitutten i forhold til matrikelkortet. For at sikre at den oprindelige måling kan nyttiggøres på et senere tidspunkt, enten i forbindelse med indmåling af andre servitutter i området eller efter en kortforbedring af matrikelkortet det pågældende sted, er det besluttet at koordinater til såvel den absolutte som den relative stedfæstelse registreres og opbevares. Omfang af stedfæstelse Ved lysning af nye servitutter ligger det naturligvis klart, i hvilket omfang der skal stedfæstes. Ved stedfæstelse af servitutter i forbindelse med udfærdigelse af servitutattester, må der i hvert enkelt tilfælde ske en vurdering af, hvor omfattende en stedfæstelse sagen kan bære. Ideelt set kunne udgangspunktet være at servitutter på alle matrikelnumre, der indgår i de berørte ejendomme, stedfæstes, hvis det er muligt. Det er dog et udtalt krav, at stedfæstelse af servitutter ikke må fordyre sagen unødigt, uden at det er nærmere defineret, hvad der ligger i begrebet unødigt. Det ligger dog fast, at den geografiske stedfæstelse alene skal ske med baggrund i de allerede tinglyste dokumenter der er altså ikke noget krav om opmåling i marken. Projektgruppen har i Anbefalingsrapporten anbefalet, at der kun stilles krav om stedfæstelse af servitutter på de matrikelnumre i ejendommene, der er direkte berørt. Omfanget af stedfæstelse i forbindelse med afgivelse af servituterklæring vil, som det fremgår, afhænge af den enkelte landinspektørs faglige vurdering og fortolkning af de regler der bliver fastlagt. Hvis reglerne bliver fortolket på en måde, så kun de allermest oplagte og nødvendige stedfæstelser finder sted, vil det tage tilsvarende længere tid, før vi får det ønskede overblik over beliggenheden af servitutter. Kategorisering af stedfæstelser I den nuværende tingbog fremgår det af overskrifter, som f.eks. Dokument om vejret hvad en given servitut handler om. I projektgruppen havde vi dog et ønske om, at det skulle være muligt at tematiserer kortopslag, der viser stedfæstelser og foreslog derfor en opdeling af servitutter i kategorier, så det ville være muligt for brugerne at få vist selvvalgte kategorier i deres opslag eller at foretage egentlige GIS-analyser. Efter en del diskussion med Domstolsstyrelsen fremkom Lars Ramhøj og Bent Hulegaard Jensen, begge AAU, med et forslag til kategorisering af servitutter. Der lægges op til 10 forskellige klasser: Anvendelse, Bebyggelse, Brugs- eller lejeforhold, Ejendomsforhold, Færdsel, Forsyning, Køb og salg, Ledninger, Tekniske anlæg samt endelig kategorien Andet. Kategorierne er valgt ud fra hyppigheden i tingbogen af overskrifter med bestemte ord. I den webbaserede brugerflade, der er under udvikling, til visning af servitutter, vil det blive muligt for brugeren at vælge hvilke kategorier, der ønskes vist. Da de stedfæstede servitutter vil blive udstillet via KMS Kortforsyningen, vil det være muligt for KMS partnere at udvikle skræddersyede løsninger for visning af servitutter. Arbejdsgangen i stedfæstelse af servitutter Selvom tingbogen kan indeholde kortbilag, indeholder den ikke egentlig geografiske oplysninger. KMS har derfor indgået en aftale med Domstolsstyrelsen, der indebærer, at KMS implementerer og efterfølgende drifter et system til håndtering af stedfæstelser for servitutter. I systemet vil de geografiske data blive lagret og Ved tinglysning af nye servitutter vil levering af stedfæstelser ske gennem tinlysningssystemet, idet der skal ske en anmeldelse med efterfølgende prøvelse før stedfæstelsen lægges i Stedfæstelsesdatabasen. vedligeholdet i et sømløst systemrelateret kortværk. Systemet skal kunne fungere i sammenhæng med det nye elektroniske tinglysningssystem (e-tl), og servitutterne skal som nævnt kunne vises med matrikelkortet som referencegrundlag. Da stedfæstelsesdatabasen er at betragte som en del af tinglysningssystemet, vil al interaktion med stedfæstelsesdatabasen som udgangspunkt ske gennem e-tl. Som tidligere nævnt er det dog et krav, at stedfæstelser vises på det matrikelnummer hvorpå servitutten, som de tilhører, er lyst. Som følge deraf kan det blive nødvendigt, i forbindelse med tekniske ændringer af matrikelkortet så som kortforbedringer, at justerer beliggenheden af en stedfæstelse for en servitut. Da den ændrede beliggenhed ikke har nogen betydning for registreringen i tingbogen, vil der ikke ske nogen påtegning, og disse ændringer vil derfor ske uden om tingbogen. Da de eneste, der vil have adgang til at ændrer beliggenheden af eksisterende stedfæstelser, er praktiserende landinspektører og medarbejdere i KMS, anses denne fremgangsmåde for uproblematisk, især set i lyset af at der vil være fuld historik på alle ændringer. Følgende figurer illustrerer arbejdsgangen i henholdsvis oprettelse af nye stedfæstelser og ændring af beliggenheden af eksisterende stedfæstelse i forbindelse med kortforbedringer. Systemløsning Anbefalingsrapporten dannede udgangspunkt for udarbejdelse af kravspecifikation for en systemløsning og i februar måned 2008 sendte KMS opgaven i EU-udbud. Den 13. maj 2008 indgik KMS kontrakt med Grontmij Carl Bro om udvikling af 6 Målebladet NR3/08

7 Systemudviklingen er opdelt i to faser, hvor 1. fase overtages 1. november. Denne leverance vil indeholde den mest nødvendige funktionalitet til at modtage og registrerer stedfæstelser i SFDB. 2. fase afsluttes i foråret 2009 og vil indeholde tegn-selv løsningen. Integrationen mellem e-tl og SFDB forventes dog ikke være fuldt tilendebragt før e-tl foreligger i en version 2. Hvis der i forbindelse med matrikulær aktivitet konstateres at beliggenheden af en stedfæstelse skal ændres, uden at dette har nogen betydning for selve servitutten, sker indberetning direkte til Stedfæstelsesdatabasen. det system, som går under navnet Stedfæstelsesdatabasen (SFDB). Systemet omfatter dog ikke kun en database, men omfatter også al funktionalitet til registrering og vedligeholde af stedfæstelser af servitutter, herunder komponenter til en tegn-selv løsning, samt brugerflade til visning af stedfæstelserne. Status Status i skrivende stund er, at udviklingsarbejdet forløber efter planen, og samarbejdet med Grontmij Carl Bro forløber overordentligt tilfredsstillende. Vi forventer derfor ingen problemer med at får færdiggjort projektet inden for de tidsmæssige og økonomiske rammer. Der vil dermed også blive mulighed for, at de nye snitflader mod SFDB kan testes af de eksterne brugere inden det bliver alvor. SFDB udvikles som en serviceorienteret løsning og der vil derfor kun blive udviklet en rudimentær brugerflade til systemet, da forventningen er, at hovedparten af den interaktion, der vil ske med SFDB, vil ske gennem de services SFDB udstiller, i form af system-system kald fra e-tl eller fra landinspektørsystemer. Der vil dog også være en del human tilgang til SFDB. Det kan ske fra e-tls anmelderportal, hvor tegn-selv løsningens komponenter vil blive integreret, ligesom der fra tinglysningsportalen også vil blive mulighed for at få vist stedfæstede servitutter. Som følge af valget af en serviceorienteret løsning sker al kommunikation med SFDB via standardiserede snitflader, og der foreligger derfor også en OIO-godkendt profil for den GML-struktur, der ligger til grund for udveksling af data med SFDB. Den serviceorienterede arkitektur for løsningen er valgt for at sikre samspillet med e-tl samt for at give mulighed for en mere fleksibel tilgang til SFDB for eksterne brugere, der dermed har mulighed for at integrere kald til SFDBs services fra egne applikationer. Udskrift fra gammel tingbog fra Målebladet NR3/08 7

8 Lad fremtiden bestemme mulighederne - en snak med Palle Dam, uddannet i 2003 Af Jens Erik Bundgaard Palle Dam er forholdsvis nyuddannet landmålingstekniker fra Vitus Bering i Horsens. Han er ansat i multiforsyningsselskabet Trefor og er meget glad for arbejdet, som hovedsagelig består af ledningsregistrering. Han ønsker at lade arbejdet udvikle sig, med henblik på fremtidige arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Da han ikke er bundet hverken familiemæssig eller boligmæssig, står døren åben. Palle er glad for den mulighed det kan give i firmaet. Ansættelsen Palle er 27 år, født i Horsens og stadig single. Efter færdiguddannet KLT-er i 2003 kom det første faste job i 2005 med ansættelsen på Trefor. Han er ansat i datterselskabet, En stor del af dagens arbejde består af ledningsregistrering. der hedder Trefor Enterprise og som har til huse i Kolding. De har hovedsagelig at gøre med ledningsregistrering af multiselskabets ledninger, som er el, vand, varme, bredbånd og gadelys. Koncernen har 400 ansatte, heraf har entrepriseselskabet ca. de 200. Af disse er der blot 3 landmålingsteknikere der har med ledningsregistrering at gøre. Foruden registreringen består arbejdet i at lægge oplysninger i databasen Netbas og ligeledes lave registrering i LER. Der er herudover 7 landmålingsteknikere i hele koncernen der beskæftiger sig med landmåling. Fritiden - Årsagen til, at jeg valgte landmåleriet er den, at jeg er meget glad for at komme ud i naturen og samtidig, at det matematiske og geometriske ligger godt til mig. Derfor har mine fritidsinteresser da også været vandreture, fj eldvandring og havkajak. I den kommunale ungdomsskole er jeg tillige klubmedarbejder indenfor fritidsaktiviteter. Jeg underviser i friluftslivet og om hvordan man opfører sig i naturen, foruden i navigation med kort, kompas og GPS. Det er således landmålerrelaterede områder. Heldig stillet - Jeg har igennem hele livet været heldig stil- 8 Målebladet NR3/08

9 let. Indtil videre er jeg kommet glat igennem det meste. Jeg er en type der bedst kan lide de mere konkrete ting, men det ligger vist til de fleste mænd. Når jeg skal til at sætte ord på de bløde værdier har jeg det sværere. - Til det mere konkrete hører også, at jeg har forholdsvis let ved EDB, i hvert fald har jeg ingen skræk ved den nye teknologi. Og samtidig med at arbejdet er meget selvstændigt og jeg selv skal planlægge tiden, sker der også en udvikling i jobbet - i samarbejde med mine kolleger. I hvert fald har jeg i øjeblikket ingen planer om at skifte til et andet firma. Det er dejligt at kunne lade fremtiden bestemme mulighederne. KLF en god forening - Jeg er glad for at være med i KLF, slutter Palle Dam, - det er hyggeligt med en lille forening hvor man kender hinanden og hvor man samtidig er sammen om det faglige, det er bare super. Palle Dam foran et meget dyrt Michael Kvium maleri på skolen i Horsens. Holger Borup om sin kollega Palle Dam Palle er en stille og rolig fyr, som ikke kunne finde på at gøre en kat fortræd. Endvidere er han altid nysgerrig og videnshungrende, og i kantinen er han altid god for en snak om nye teknologiske fremskridt. Det er typisk Palle, som finder ud af de mere raffinerede detaljer på GPS en eller i programmerne. Hvis man har et teknisk problem, kan man altid spørge Palle, og så kan man være forvisset om, han nok skal finde ud af det. Det mest karakteristisk for Palle er nok, at han har godt styr på alt det tekniske, som interesserer ham meget, hvorimod papirarbejde, orden og organisering er godt nok, hvis han selv kan finde ud af det. Gennemgående synes jeg vi har et godt sammenarbejde, hvor vi især er gode til at udnytte vores spidskompetencer til et godt teamarbejde. Under interviewet på Vitus Bering i Horsens. Målebladet NR3/08 9

10 Kirker og kirkestruktur på Ejdersted i middelalderen Af Morten Pedersen, museumsinspektør, ph.d., Nordjyllands Historiske Museum Haupt-Kirchen und kapellen For mange spiller sognet stadig i dag en afgørende rolle for oplevelsen af, hvem man er. Man kan være dansk, tysk, måske endda europæer, eller nordjyde eller sønderjyde, men tættere på er det som regel sognet, der er afgørende for hvem man bliver døbt, gift og begravet med. Og fordi sognet er sådan en gammel ting, byder det på muligheden for følelsen af tilhørsforhold til et fællesskab med en meget lang historie. Det er nok en af grundene til, at det ofte har været påstået, at sognet i virkeligheden er en ældgammel hedensk foreteelse, der blot blev overtaget af den kristne kirke, da den kom til landet sydfra engang omkring forrige årtusindeskifte. Med den fortælling i baghovedet bliver potentialet for at trække sine bånd tilbage til noget oprindeligt i en fjern fortid i hvert fald ikke mindre. Men hvordan gik det egentlig til, at vores landskaber blev dækket af sogne med hver sin sognekirke? Det er et spørgsmål, der ikke kan besvares entydigt, selvom indførelsen af tienden og pavens og bispernes målrettede arbejde for et dækkende sognemønster med en ensartet kirkelig betjening i årtierne omkring 1100 var afgørende over hele den vestlige kristenhed. Overalt måtte de almeneuropæiske strømninger nemlig blandes op med et komplekst miks af allerede etablerede kirkemønstre, forskellige brugs- og godsstrukturer, varierende landskabstyper og meget mere. Det gjorde sig også gældende i Vadehavsområdet, herunder Ejdersted, hvor ikke mindst landskabet havde afgørende betydning for, at indretningen af den kirkelige betjening i de første århundreder fik en noget anden karakter end i resten af det middelalderlige Danmark. Ved midten af 1600-tallet kunne den lokale præst og kronikør Walter Anton Heimreich i sin Nordfresisches Chronick berette om, hvordan der i Utland fra første færd havde været et antal såkaldte Haupt-Kirchen, hvor alle sakramenterne blev forrettet, og hvortil befolkningen rejste ved særlige Haupt- Festen. Ifølge Heimreich indtog kirkerne i Tønning, Oldensworth, Garding, Pellworm, Stintebüll, Kopsee og Morsum sådan en rolle, mens alle de øvrige gudshuse, som han kalder filialer eller kapeller, var aflukkede ved disse særlige Haupt-Festen og kun blev brugt til messelæsninger til daglig. Det er jo unægteligt noget helt andet, end det billede af et mere homogent sognemønster, som nok falder de fleste ind i dag. Men hos Heimreich fik oplysningerne, tilsyneladende lov til at passere, uden at han fandt anledning til nærmere overvejelse. Ser vi lidt nærmere på Vadehavsområdets kirkemønster og udviklingen af den kirkelige betjening i middelalderen, er det måske ikke så mærkeligt. I hvert fald opdager man hurtigt, hvordan en række forhold peger på, at Heimreichs skildring ikke er taget ud af den blå luft. Det er ikke mindst tilfældet på Ejdersted. De første kirker i Spadelandet Det hører i høj grad til undtagelserne, at man direkte fra middelalderlige beretninger kan hente viden om opbygningen af nordens ældste kirkelandskaber. Men én af undtagelserne er Ejdersted, hvor den såkaldte Ejderstedkrønike fortæller om en række hændelser helt tilbage til 1100-tallet, bl.a. om hvordan de første kirker blev bygget i træ, og hvordan nogle af dem blev moderstiftelser, der satte frø rundt omkring i de lavere liggende dele af landskabet: Anno Christo 1103 i fasten på St. Benediktusdag (12. februar) blev et trækapel bygget til ære for St. Magnus ved Wittendün på Taten Eskels land, og det blev kaldt Tatinghen og var det første gudshus i Spadelandet [det land som er fravristet havet med spader, dvs. Ejdersted].... Anno 1109 blev et trækapel bygget ved geestranden ved Garsand [Garding] til ære for St. Christian, Maria Magdalene og St. Bartholomæus. Anno 1113 slog Boyenmændene deres præst Harmen Lütke ihjel. Derfor blev de berøvet deres patronatsret. Og derefter blev de følgende kapeller bygget ud fra kapellet oppe på geesten, nemlig Poppenbüll, Tetenbüll, Osterhever, Katharinenherd, Welt og Vollerwiek. Anno 1117 gik kapellet ved geestranden tabt, og en anden stenkirke blev bygget øst for Garsand til ære for St. Christian, Maria Theodor Gliemanns kort fra Målebladet NR3/08

11 Magdalene og Bartholomæus og blev kaldt Gardinghen.... Anno 1202 lå kong Abel i Ejdersted, og han slog sit telt op et lille stykke syd for trækapellet i Oldenwort. Derefter brændte han kapellet helt ned, og klokken, der var indviet, styrtede ned i et dybt hul på sydsiden af klokketårnet nedenfor kirkegården, og man siger, at den ligger der endnu. Anno 1205 blev det samme kapel genopført i træ på det samme sted ved Ejderen til ære for St. Pancratius. Anno 1204 blev kong Valdemar kvalt til døde ved Milderdæmningen af en ædel friser. Anno 1205 blev kapellet i Oldensworth bygget af træ. Oplysningerne er lidt sparsomme, men det kan jo se ud til, at en lokal stifterslægt de såkaldte Boyenmänner i den tidlige middelalder hævdede en udstrakt råderet over kirken i Garding og samtidig var så ressourcestærke, vel i kraft af vidtstrakte jordbesiddelser, at de kunne udvirke en samlet udbygning af den kirkelige dækning af landskabet med Garding kirke som moderkirke. Og meget tyder på, at oplysningerne ikke er det pure opspind. Ejderstedkrøniken blev efter alt at dømme påbegyndt omkring midten af 1400-tallet af en Wenni Sywens, der arbejdede som skriver for Utlandstalleren (en art kongelig embedsmand) Epe Wunnekens. Det forklarer nok noget om, hvorfor han har kunnet skrive om hændelser fra de foregående århundreder. For sådan en staller havde et arkiv, og Wenni Sywens fortæller endda, at han på et tidspunkt blev sat til at forny arkivet, dvs. skrive alt af. Det er uden tvivl herfra, at beretningen om en røverslægt, der i 1360 erne opførte en borg ved Vesterhever er hentet. Det fortælles nemlig, at de holdt skønne jomfruer indespærret og drog på røvertogter på egnen, og at stalleren Ingwer derfor stormede borgen, dræbte hele slægten og dokumenterede begivenhederne i en beretning som vi så efter alt at dømme finder i dag via Wenni Sywens maleriske genfortælling. Andre af krønikens passager har en udtalt sagnagtig karakter, og samlet ser det ud til, at Ejderstedkrøniken er et sammenskrab af, hvad Wenni Sywens har kunnet finde ud af, om Ejdersted i gamle dage. Der er da heller ikke noget i vejen for, at skriftlige oplysninger om de tidlige kirker kan have været overleveret frem til krønikens nedskrivningstidspunkt. Sådan noget kan have fremgået af et sognevidne, eller det kan have væ-ret nedskrevet i messebøger, der ud over at bringe teksterne til gudstjenesten ofte blev brugt til at anføre alle mulige slags oplysninger af almen interesse for sognet. Det ville i hvert fald stemme godt overens med det billede, man får, hvis man ser lidt nærmere på de nuværende kirker. Garding sogn fremstår i dag som en som en stor enhed placeret på et hævet areal midt på Ejdersteds geest, hvor sikringen mod den i området altid tilstedeværende stormflodstrussel er størst. De seks datterstiftelser er derimod placeret i en cirkel ud mod halvøens strande i et mere lavtliggende landskab. I middelalderen, ved 1400-tallets midte, kunne Garding kirke betale markant højere afgifter til bispen (24 skilling) end datterstiftelserne (4½-12 skilling), og der var da også store forskelle på de bygninger, man formåede at opføre. Mens datterstiftelserne blev udstyret med mindre romanske kirker, vel i tallet, blev Garding kirke nemlig i samme periode opført over en stor korsformet grundplan, der gav rum til en ekstra stor menighed. Med korsarmene var der tillige skabt mulighed for opførelsen af sidealtre på østvæggene, der kunne betjenes af en gruppe af præster, således at kirken kunne opfylde fl ere funktioner. Om det har været tilfældet ved vi nu ikke, men det ville i hvert fald have haft klare paralleller i f.eks. England, hvor der er godt kendskab til, at man i 1100-tallet valgte korsformen til sådanne moderkirker, der var i besiddelse af særrettigheder og -opgaver som f.eks. dåb eller begravelse. Garding Kirke og Vollerwieck Kirke. Træghed i Vadehavsområdets sognedannelse Det er heller ikke umuligt, at Wenni Sywens har kunnet hente inspiration til krøniketeksten fra en levende tradition, der verserede blandt lokalområdets befolkning til forklaring af særrettigheder, som moderkirken endnu var i besiddelse af i 1400-tallet. Eller som i hvert fald havde eksisteret så langt op i tid, at man endnu kunne huske dem på egnen. Vender vi igen blikket til det øvrige Garding Kirkes grundplan. Målebladet NR3/08 11

12 Europa, og særligt England, måtte kapellerne under de gamle moderkirker nemlig af og til fungere uden begravelsesrettigheder helt frem til reformationstiden, og befolkningen var derfor henvist til at slæbe sine døde over ganske store afstande for at få dem i jorden ved den gamle moderkirke. Der kendes også til ordninger, hvor bønderne gennem hele middelalderen en gang årligt måtte troppe op med voks og penge til de gamle moderkirker samt at det indebar processioner, der ind i mellem udartede til tumult og dødsfald, når de formentligt godt drukne bønder kæmpede om at komme frem med dattersognenes faner. Heimreichs beskrivelse fra 1600-tallet falder jo straks en ind, når man læser om de engelske forhold. Muligheden for, at der skulle have været sådanne særrettigheder tilknyttet visse kirker på Ejdersted i senmiddelalderen og måske endda helt frem til Heimreichs tid, styrkes videre af, at døbefontene i både i Garding kirke og datterstiftelserne er fra tidligst 1400-tallet, og af at det eneste sted, hvor der er nogen former for ældre dåbsarrangementer er i Garding, hvor der ved arkæologiske udgravninger i kirkeskibets gulve er fremdraget et ældre fontepodium. Med krønikens beskrivelse og de øvrige forhold i baghovedet, er det i hvert fald oplagt at forestille sig, at man først anskaffede døbefonte ved de seks datterstiftelser ved reformationstiden, fordi kirken i Garding havde haft held til at bevare dåben som en særrettighed gennem hele middelalderen. Og hvis man fra de omkringliggende områder måtte transportere sine poder ind til moderkirken, for at få dem døbt, må årsagerne til en sådan besværlig ordning jo konstant have været genstand for en snak, som Wenni Sywens kunne flette ind i sin krøniketekst. Samlet set peger de forskellige vidnesbyrd altså på, at ordninger fra den helt tidlige kirkebygningsperiode i en nærmest stivnet form fik lov at eksistere forbavsende langt op i tid. Det billede underbygges endvidere, hvis blikket vendes fra Ejdersted og ud mod det øvrige Vadehavsområde. Det fremgår f.eks. af den såkaldte Catalogus vetustus en fortegnelse over Sles-vig Stifts kirker, der er bevaret i en lidt forvansket eftermiddelalderlig afskrift hvordan det stormflodshærgede Lundenberg herred endnu rummede Lundenberg kirke med sine kapeller, Boyenbing og Witbou. Det ligner jo unægteligt en gammel moderkirke og to af dens endnu ikke selvstændige kapeller. De tre kirker og deres sogne er for længst gået tabt i stormfloder, men af et højmiddelalderligt ( ) segl fremgår det tydeligt, at kirken i Lundenberg kirke også ved sin korsformede udformning besad stor lighed med moderkirken i Garding. Når Vadehavsområdets sognedannelse tilsyneladende var præget af så stor træghed, at vid-nesbyrd om de gamle strukturer er blevet fanget af det yngre skriftlige kildemateriale, så må en afgørende årsag have været det specielle uvejsomme landskab og de frisiske samfunds tendens til en relativ høj grad af selvstyring. Herudefra hører vi o om, at bisperne på grund af terrænets beskaffenhed ikke selv kunne visitere kirkerne, som de skulle, men i stedet måtte sende deres provster. På tilsvarende vis har bispernes nogenlunde samtidige almene bestræbelser for at regulere en ensartet sognestruktur over hele Europa vel haft svært ved at få gennemslag. Og når en moderkirke som Garding efter alt at dømme bibeholdt en god del af sin oprindelige særstatus, kan det jo have en sammenhæng med, at de ejendomsforhold, der formentligt var eksistensgrundlaget for en toneangivende stifterslægt som Boyenmännerne, havde en tendens til fortsat at konstituere områdets magt- og ressourcemæssige opbygning. Endelig har det vel været nærmest naturligt bogstaveligt talt at det omskiftelige og udsatte landskab gav visse bebyggelser en position, der ikke kunne berettige meget mere end en kapelstatus for et gudshus. Det er uden tvivl også baggrunden for, at vi i Catalogus vetustus finder en lille håndfuld kapeller navngivet efter mandsnavnene Svend og Peter Haisen og familienavnene Fedderingsman og Redwerdsman. Der må have været tale om enten stifterne selv eller deres efterkommere til gårdkirker, der også kendes fra det øvrige Danmarks tidligste kirkebyggerier. Sådanne nærmest private gudshuse mere eller mindre uden for sognestrukturen må have været en nødvendighed i de tilfælde, hvor folk havde bosat sig på ensomt beliggende halliger eller kunstigt opkastede værfter, og derfor dårligt kunne benytte de omkringliggende kirker regelmæssigt. Der har ikke været langt mellem en sådan situation og byggeriet af småkirker ved fjerne og afsondrede bygder i f.eks. de norske og islandske bjerglandskaber. Tilpasninger til et virvar af sædvaner og særforhold var en konstant betingelse for gennemførligheden af den katolske enhedskirkes initiativer, også i middelalderen. Hvad er et sogn? se s. 14. Vollerwieck Kirke. 12 Målebladet NR3/08

13 Målebladet NR3/08 13

14 Et sogn - hvad er det? I tilslutning til museumsinspektør Morten Pedersens artikel om kirker og kirkestruktur på Ejdersted i middelalderen, har vi en kort gennemgang på definition af et sogn, der som forfatteren nævner, kan føres langt tilbage i tiden. Kirke sogn, Sogneråd og Sognefoged Betegnelsen sogn er i dag dækkende over en administrativ kirkelig enhed, hvis beboere er menigheden, der har en fælles kirke og præst og har et menighedsråd som styrende organ i sognet. Men når vi går længere tilbage dvs. før 1970 (den forrige kommunalreform), så var der ganske andre beføjelser knyttet til sognet, idet det var en landkommunal enhed med et valgt sogneråd og med en sognerådsformand udpeget af et politisk flertal som kommunens første mand i lighed med borgmesteren i bykommunerne (købstæderne). Af og til fik disse sognerådsformænd betegnelsen Sognekonger hæftet på sig, alt efter hvor styrende de var. Ligeledes var der en landpolitimæssig funktion i sognet, som varetoges af sognefogeden. Embedet var et borgerligt ombud, hvor man refererede direkte til politimesteren. Sognefogeden blev udpeget af amtmanden efter indstilling af sognerådet. Sognefogedembedet havde rødder langt tilbage i tiden og havde siden 1791 været regelsat. Ordningen varede til Almindelig valgret til sognerådene var blevet indført ved kommunalreformen i1908, bl. a. sammenhængende med at kvinderne fik valgret til de kommunale råd. Før den tid var valgbarheden til sognerådet afhængig af ejendomsmæssige forhold, idet man skulle besidde eller være bruger af ene tønde hartkorn, som var det vurderingsgrundlag man betalte skat efter, og dvs. at de fleste husmænd og landarbejdere samt kvinder ikke havde indflydelse på de beslutninger,der blev truffet i de lavloftede stuer, når rådet var trådt sammen. Sogneforstanderskab Forløberen for dette sogneråd var det den 13. august 1841 oprettede Sogneforstanderskab, hvor en del lokale opgaver blev henlagt, såsom skolevæsen og fattigvæsen. I sogneforstanderskabet var sognepræsten født formand af rådet. Den 6. juli 1867 tog man så navneforandring til sogneråd. Sagt om sognet At sognet har haft en betydning ikke blot historisk og lokalhistorisk,men også indentitetsmæssig vidner forskellige udsagn om. Udsagn som han eller hun er udensogns fra, eller at man står sammen i sognet, måske imod nabosognet,og endelig at man leder i ovnen før man leder i sognet, sikkert for ikke at kompromittere sig - og der er sikkert mange flere af den slags udsagn Sluttelig skal det lige nævnes, at tidligere og i dette tilfælde til slutningen af 1970erne, var sognet en del af den matrikulære betegnelse på de fleste ejendomme, eksempelvis mat. nr. 2a Siim by, Dover sogn. Som bekendt er ordet sogn fjernet idag. Det var en kort gennemgang af sognebetegnelsens mangfoldighed. JH Som Theodor Gliemans kort måske ville have set ud idag 14 Målebladet NR3/08

15 Målebladet og Kort- og Landmålingsteknikerforeningen ønsker medlemmer og annoncører rigtig Glædelig Jul og Godt Nytår og takker for godt samarbejde! Målebladet NR3/08 15

16 Statistik for KLF-Sektion Privat Forud for og under overenskomstforhandlingerne her i foråret 2008 har vi set nærmere på og brugt de data, som vi har om vore medlemmer, som en hjælp til at lave en ny og bedre overenskomst. Sektion Privat havde 232 medlemmer i foråret I KLF s medlemsregister findes cpr-nummer, navn, arbejdsgiver, køn, fødselsår, uddannelsesår. I det følgende gennemgås medlemsdata for sektion privat. Det er planen, at data for resten af KLF også skal gennemgås inden for den nærmeste fremtid. Når man renser data fra Sektion Privat for de fortrolige oplysninger, som personnummer, navn osv. kan man finde ud af, hvad Sektion Privat er for en størrelse i rene tal. Disse er præsenteret herunder i nogle diagrammer. Antal KLF-Privat: Aldersfordeling Alde r Aldersfordeling i sektion privat. Det generelle mønster er, at de to største grupper har en alder omkring år og omkring år. De udgør tilsammen 76 medlemmer eller næsten en tredjedel af sektionens medlemmer. Der er ikke mange helt unge (under 30 år), og af én eller anden grund er gruppen af år også lidt mindre. Zoomes der ind på gruppen fra år ses følgende: Antal KLT'ere: Total KLT- Privat: Antal KLT'ere fra år Alder Aldersfordeling år. I diagram 2 ses, at der er 52 personer, eller mere end 22%, som nærmer sig efterløn (60 år) eller pensionsalder (65 år eller derover) indenfor den nuværende overenskomstperiode ( ). Det er jo en mulighed, at disse KLT ere er på vej ud af arbejdsmarkedet. Under alle omstændigheder betyder det, at der inden for en overskuelig fremtid, skal tilføres et tilsvarende antal personer for at udfylde de jobs som bliver ledige til den tid. Vi anslog en tilførsel til sektionen over de næste 3 år på ca. 25 ved at kontakte de to uddannelsessteder i København og Horsens i foråret Det kunne altså konstateres, at der med stor sandsynlighed kun kan erstattes ca. halvdelen af de KLT ere, der har muligheden for at gå på efterløn eller pension. En anden mulighed er at gøre det attraktivt for denne gruppe medlemmer at blive lidt længere i jobbet, ved at skabe gode seniorordninger. Antal KLF-Privat: Kvinder fordelt efter aldersgrupper Aldersfordeling kvinder sektion privat. Først kan det konstateres, at der er i alt er 57 kvinder i sektion privat, hvilket svarer til knap 25% eller ca. ¼ af sektionens medlemmer. Diagrammet viser også, at der er 25 kvinder under 40 år. Selv om det svarer til 44% af kvinderne er det ikke mange i antal. Om det er det samme som den fødedygtige alder kan man ikke vide, men det har betydning for div. barselsordninger. Antal KLF-Privat: Uddannelsesår brugt som anslået anciennitetstrin på lønskala / / / / / / / / / / / / / / / / Uddannelsesår / løntrin Anciennitet anslået ud fra uddannelsesår. KLF kender ikke medlemmernes præcise løn. Derfor har vi anslået nogle løntal ud fra data vi kender. I næste diagram er året for endt uddannelse brugt som mål for anciennitet under den forudsætning, at medlemmerne har haft arbejde siden afsluttet uddannelse. Overenskomstens lønskala havde indtil april i år 16 trin. Derfor er diagrammet tilsvarende inddelt, så det bliver muligt, at give et kvalificeret bud på, hvordan medlemmerne er fordelt i skalaen. Det kan også bruges til at anslå den samlede lønsum for de medlemmer, som aflønnes efter 16-trins-skalaen Først kan man se, at 112 findes indenfor skalaen, og at 104 befi nder sig udenfor. De resterende 16 har ikke opgivet noget årstal for afsluttet uddannelse. Overenskomstforhandlingerne har lønskalaen som udgangspunkt og det antal medlemmer, som er aflønnet inden for skalaen når der fastsættes procentstigninger år for år. Antal KLT'ere: Total Antal ansatte pr. landinspektørfirma. Det er også muligt, at undersøge hvor mange KLT ere (fra KLF) det enkelte landinspektørfirma (LSP-firma) har ansat. Det viser samtidig, hvor mange kolleger, den enkelte KLT er har. Det er vigtigt, når emnet er uddannelse. Der er ofte tale om et begreb som interne kurser. Med det menes, at der internt i virksomheden kan ske en oplæring af medarbejderne uden input fra diverse kurser uden for huset. Det er i praksis kun muligt i større virksomheder. Langt sværere er det i mindre virksomheder, fordi det kræver relativt større ressourcer. Her er det ekstra vigtigt, at den enkelte får ekstern uddannelse. Som det nævnes ovenfor findes der i øjeblikket ikke eksakt lønstatistik for sektionens medlemmer. Det ville være en stor hjælp under overenskomstforhandlingerne at kende disse tal. Men som det har været hidtil har det ikke været muligt at indsamle disse data. Og det er op til det enkelte medlem om man vil udlevere sine løntal. Med den nye hjemmeside er der dog åbnet for nye muligheder for evt. at lave en ordning, hvor man vil kunne indsende sine løntal anonymt men direkte. Hvis man også angiver sit køn vil man samtidigt kunne finde ud af, hvordan det f.eks. står til med ligelønnen i KLF. Det er i det hele taget vigtigt for sektionens/foreningens arbejde at vide så meget om medlemmerne som muligt for at kunne arbejde mest målrettet for vores fælles interesser. Det er noget af det der bliver arbejdet videre med fremover. Knud Meller Nielsen Sektion Privat KLT- Privat: Antal KLT'ere fra år Alder 16 Målebladet NR3/08

17 KLF-medlemsstal og statistik af Jens Erik Bundgaard KLF har igennem en længere periode haft en støt stigende medlemsfremgang. Tallene ser således ud: Pr. 30/ : 720 medlemmer 31/3 2006: 728 medlemmer 31/6 2006: 733 medlemmer 13/9 2006: 744 medlemmer 1/1 2007: 759 medlemmer 29/ : 774 medlemmer Medlemsantallet gælder både aktive, elever og passive kort- og landmålingsteknikere. FTF-A oplyser, at der pr. september måned er 2008 er 6 klt ere ledige. Det svarer til 1,77 i ledighedsprocent. Ansættelser: I 1967 var 100% af medlemsskaren i KLF (dengang FFL) ansat hos landinspektører. I 1987 var dette tal ændret til kun 50%. De øvrige 50% var jævnligt fordelt med ansatte inden for stat, amt, kommuner, entreprenører, elselskaber og andet med 4 til 8 %. I 1995 var 35% ansat hos landinspektører. Og ud over førnævnte områder var DSB og Naturselskaber kommet med i statistikken, samt flere småområder. Alle fra 1 til 7%. I 2007 var der kun 29% ansatte hos landinspektørerne. Idet FFL og Matrikelteknikerforeningen er blevet slået sammen, ser statistikken for 2007 anderledes ud, idet der indenfor Statens område nu er 22%, heraf de 17% indenfor Kort og Matrikelstyrelsen. Inden for de øvrige områder er fordelingen fortsat som anført ovenfor. Vi har desværre endnu ikke fået tallene for De vil blive bragt når de er redaktionen bekendt. Forlænget testperiode udskyder digital tinglysning Den digitale tinglysning forventes udskudt til september Det skyldes, at parterne bag systemet er enige om behovet for mere tid til udvikling og test for at sikre en optimal start på projektet. Domstolsstyrelsen vil indstille til regering og Folketing, at den nuværende tinglysning fortsætter til primo september Det sker på baggrund af enighed mellem Finansrådet, Realkreditrådet, Danske Boligadvokater, leverandøren CSC og projektets rådgivere om behovet for en revideret tidsplan for digital tinglysning. Der er blandt parterne fortsat tillid til projektets retning og systemets design. Samtidig er der dog også enighed om, at den nuværende tidsplan især på grund af forsinkelse på væsentlige delleverancer og det komplekse samspil mellem en lang række offentlige og private it-systemer indeholder en betydelig risiko for fejl og startvanskeligheder. På den baggrund er der enighed om at opstille en revideret tidsplan, der udskyder idriftsættelse af digital tinglysning fra den 12. januar 2009 til primo september Det sker for at skabe bedre tid til udvikling og til en grundig gennemtestning af systemet. Dermed vil der være sikkerhed for en succesfuld implementering af digital tinglysning. For yderligere kommentarer kontakt kommunikationschef Emil Melchior på Målebladet NR3/08 17

18 Mere kompetenceudvikling Af Per Seerup Knudsen, Forhandlingskartellet Nu kommer der flere penge til efter- og videreuddannelse af KLF s medlemmer og andre medlemsgrupper i kommunerne. Faktisk er en række repræsentanter netop udpeget, så at de indledende drøftelser om procedurer for ansøgning og fordeling kan gå i gang. Baggrund Pengene blev oprindeligt stillet til rådighed for arbejdsmarkedets parter, da der blev indgået en trepartsaftale mellem hovedorganisationerne FTF, LO og AC, arbejdsgiverne ved KL og Danske Regioner samt regeringen. Trepartsaftalen gav tre poser penge, nemlig een pose pr. hovedorganisationsområde. For FTF-organisationerne heriblandt KLF - er opgaven, at få mest muligt ud af FTF-posen, som er på 142,2 millioner kr. Arbejdsmarkedets parter er på det kommunale område KL, som arbejdsgiverforening og KTO og Sundhedskartellet, som forhandlere for KLF og de andre faglige organisationer. Under overenskomstforhandlingerne sidste vinter viste det sig, at være nemt at modtage pengene, men svært at finde en model for den videre fordeling. Resultatet blev imidlertid, at hver kommune har fået sin beregnede andel i hvert af de næste 3 år. Pengene er et supplement Formålet med trepartsmidlerne er, at øge kompetenceudviklingen eller - som det også ofte benævnes - øge efter- og videreuddannelsesindsatsen. Der er altså tale om et supplement til de kompetenceudviklingsaktiviteter, som allerede finder sted i kommunen. Midlerne udbetales af staten til kommunen og skal anvendes i perioden fra 2008 til Selvom at der på landsplan er tale om flere hundrede millioner, er beløbet dog ikke særligt stort, når målgruppen er alle kommunalt ansatte. Faktisk bliver det kun til gennemsnitligt omkring 1000 kr. pr. medlem for hele 3-års perioden. Det skal dog ikke opfattes som en opfordring til at lade pengene ligge tværtimod! Krav om kvalitet De nye midler er tænkt, som en indsprøjtning til at øge det kommunale personales niveau, således at den enkelte medarbejder bedre kan klare de mange udfordringer og forandringer, som opleves i dagligdagen. Og ikke mindst gøre sig klar til at møde de kommende opgaver. En uddannelsesmæssig investering i sin egen fremtidige beskæftigelsessituation! Derfor er aftalen da også blevet at midlerne fortrinsvis skal anvendes til kompetencegivende kurser/efter- og videreuddannelse hos anerkendte udbydere. I denne sammenhæng primært: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Almene og studieforberedende voksenuddannelser Erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse Åben uddannelse Videregående deltidsuddannelser efter universitetsloven m.v. Start med din egen udviklingsplan Alle ansatte omfattet af KLF s overenskomster og aftaler skal have lavet en individuel kompetenceudviklingsplan. Det blev i hvert tilfælde aftalt ved overenskomstforhandlingerne i Siden er det kommet frem, at ikke alle chefer og ansatte har taget opgaven lige alvorligt! Desværre! Derfor har KLF og andre organisationer i 2008 indgået aftale om, at de individuelle kompetenceudviklingsplaner skal være skriftlige. Så fremover vil der ikke være tvivl om, hvad din udviklingsplan indeholder! I forhold til de nye midler til øget kompetenceudvikling, er din udviklingsplan ny eller gammel, skriftlig eller ikke-skriftlig det naturlige udgangspunkt for ansøgning om midler. Så hvis du ikke har en skriftlig udviklingsplan, så se og find dine notater fra den seneste udviklingssamtale med din chef/arbejdsleder og sikre dig, at din leder har samme opfattelse, som dig selv, af hvilke tiltag du har brug for på kompetenceområdet. Der forudsættes nemlig individuelle udviklingsplaner, for at kunne få nytte af de øgede midler. Det lokale beslutningsforum En repræsentant for Lærerne, én for BUPL, én for Sundhedskartellet og én for Forhandlingskartellet i alt 4 skal sammen med kommunens repræsentant behandle de konkrete ansøgninger og tildele eller afvise brug af de øgede midler. KLF er repræsenteret gennem Forhandlingskartellet. Din repræsentant i din kommune kan du se på -> Tillidsrepræsentanter -> Kompetenceudvikling. Her kan du også se navnene på de øvrige organisationer, som indgår i vort nye forhandlingsfællesskab, der har fået navnet: Forhandlingskartellet. Indledningsvis skal der dog i fællesskab med organisationerne på LO- og AC-områderne udformes en procedure for ansøgninger. Vent ikke! Medens kommunen og organisationsrepræsentanterne forbereder bruges af pengene i den enkelte kommune, kan interesserede godt forberede sig. 1. Tænk over dine styrker og svagheder på arbejdsmarkedet. 2. Få afklaret din individuelle uddannelsesplan. 3. Gå ind på uddannelsesinstitutionernes hjemmesider og se på deres tilbud. Det kan være at der først er tilmelding til næste forår, men det gør ikke noget. 4. Læs inspirationsmateriale på dk -> Tillidsrepræsentanter -> Kompetenceudvikling Og husk så, at der ud over de nye midler til øget kompetenceudvikling, jo også findes de tidligere bevillinger til efter- og videreuddannelse i kommunen. Så alt i alt er der flere penge til mere uddannelse. 18 Målebladet NR3/08

19 Kort nyt: Af Johnny Humlebæk Kolt spiller med åbne kort Under denne overskrift havde et af Århus Kommunes omegnsbiblioteker Kolt Hasselager Bibliotek arrangeret en udstilling om områdets kort-krokier og fotos igennem godt 200 år. Jeg synes, at det var så godt et initiativ, at det fortjente et par linier her. Udstillingen, der varede fra starten af september og til og med efterårsferien, var placeret rundt over det meste af biblioteket med et kendemærke på gulvet i form af en globus. De ældste kort var udskiftningskort fra 1784 og de nyeste ajourførte 4 cm. Kort fra 2008 og tre D modeller til undervisningsbrug. Ellers var der i det tidsspand alt muligt ejendomskort, luftfoto, målebordsblade og gamle dispositionsplaner fra den længst forgangne Kolt Hasselager kommune, som eksisterede frem til På spørgsmålet til bibliotekaren om interessen for udstillingen kunne hun sige, at for mange var interessen for at genkende steder, som igennem tiderne havde forandret sig væsentligt, måske det mest interessante. Som en sidste kommentar til udstillingen skal nævnes, at man havde fremskaffet et bredt udvalg af faglitteratur, heriblandt noget af det nyeste, såsom Kort som kilde og Kommunikation med kort, som er omtalt andet sted i bladet. Man kan tilføje, at dette initiativ fortjener al mulig ros, og man kan håbe, at andre tager ideen op fordi det bringer kort i en bred vifte ud til et større og bredere publikum, end det almindeligvis er tilfældet. Det Tabte Land Under denne overskrift har Journalist og miljøforfatter Keld Hansen skrevet en bog om det indvundne land, der er blev taget under plov, og som siden de store landboreformers tid i slutningen af 1700 tallet har ændret det danske landskab på forskellig vis og efter forfatterens mening ikke til det bedre med tabet af mangfoldig naturværdier til følge. Igennem flere hundrede eksempler rundt om i kongeriget bliver vi sat ind i ødelæggelserne. Grundforbedring og afvanding blev påbegyndt i sidste del af 1700-hundredetallet som et middel til forøgelse af produktionen, og den fortsatte på en måde op til de sidste store åreguleringer i 1970erne. Man kan sige, at som det så ofte går, så blev den sidste del af æraen nytteløs, for udviklingen i landbruget overhaledes indenom af udviklingen til industrisamfund og gjorde dermed de sidste projekter overflødig. Forfatteren lægger især vægt på den sidste del af perioden fra 2.verdenskrig og frem til 1970, hvor han argumenterer for, at det netop har kostet penge og natur at gennemføre urealistiske projekter. Det er underbygget af en masse dokumentation, som bl.a. Hedeselskabet har stillet velvilligt til rådighed. De( Hedeselskabet) og mange andre med dem, ikke mindst teknikere, herunder også dem der giver sig af med landmåling, bliver hængt ud som formidlerne af disse ødelæggelser, så alt i alt er det en meget negativ fortælling. Det er måske ikke så overraskende for dem der kender til forfatterens skriveri. Til slut kan man sige at i det tidsbillede, der er baggrunden for forstællingen savner man i nogen grad den almindelige borger Hvad var det eksempelvis for et samfund, der var årsag til de ødelæggelser, der resulterede i det tabte land? Bogen er på 852 sider og koster 399 kr. Fremtidige perspektiv for et multifunktionelt matrikelkort i den offentlige forvaltning Under denne lange overskrift gemmer der sig en rigtig god og informativ artikel i Geoforums blad nr. 97 side 12 oktober 2008, forfattet af kartograf Marianne Bengtson og landinspektør Lars Stogaard begge ansat ved Kort & Matrikelstyrelsen. Artiklen fokuserer på sammenhængen mellem matrikelkortet og sikringen af udvalgte offentlige administrative data så som BBR data, Zone forhold, servitutter m.v., så det i fremtiden er lettere for den enkelte borger/virksomhed at få de oplysninger, som man har brug for uden at skulle kontakte flere instanser. Hvad angår servitutter skal de kunne stedfæstes i forhold til matrikelkortet som reference. Dette forventes at være klar for brugerne i midten af januar 2009.Anvendelsen af matrikelkortet i samspil med andre data forventes at stige i takt med forøget digitalisering på tværs af serviceområder. Her pågår der i øjeblikket, man kan sige nærmest parallelt, et arbejde i Statens It. med at finde snitflader; men som direktør Jesper Jarmbæk siger i anden forbindelse, så ønsker man selv at beholde alle unikke fagsystemer. Tilbage til artiklen som giver en god oversigt over fremtidens anvendelse af matrikelkortet, som ikke bliver mindre, og som vil være døgnbetjent for såvel informationer som indberetninger Målebladet NR3/08 19

20 Indkaldelse til 9. ordinære generalforsamling i Kort og Landmålingsteknikernes Forening Lørdag d. 18. april 2009 kl. 10 på Ry Park Hotel Dagsorden: 1. Generalforsamlings åbning. 2. Vedtagelse af forretningsorden. 3. Valg af dirigent. 4. Valg af stemmeudvalg. 5. Formandens beretning. 6. Indkomne forslag. 7. Regnskab. 8. Budget, samt fastsættelse af kontigent. 9. Valg a) Formand b) Næstformand c) Kasserer d) Sekretær e) 2 revisorer f) 2 revisorsuppleanter g) Kursus- og uddannelsesudvalg, bestående af et antal personer, som er blevet bestemt af geneforsamlingen. h) Meddelelse fra sektionerne om valg af medlemmer og suppleanter til foreningens hovedbestyrelse. 10. Eventuelt. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden eller sekretariatet i hænde senest 10. februar Beretning udsendes sammen med 1. nummer af Målebladet ultimo marts Regnskab, forslag til budget, forslag til kontingent, evt. forslag til vedtægtsændringer og indkomne forslag udsendes ultimo marts/primo april Informationer om endeligt program for hele arrangementet fredag d. 17 og lørdag d. 18. april, eventuelt kursus op til generalforsamlingen og tilmeldingsskemaer kan ses på hjemmesiden ultimo januar/primo februar. Der vil også tilgå det enkelte medlem informationer via post. På hovedbestyrelsens vegne Klaus K. Sørensen. Indkaldelse til møder i sektionerne offentlig og privat 1. Mødets åbning 2. Valg af dirigent og stemmetællere 3. Sektionsledelsens beretning. 4. Valg af HB medlemmer og suppleanter. 5. Eventuelt. Fredag d. 17. april kl. 17 på Ry Parkhotel Beretningen sættes ikke til afstemning, men skal ses som oplæg tilspørgsmål, kommentarer og debat. På hovedbestyrelsens vegne Klaus K. Sørensen 20 Målebladet NR3/08