Universiteter, sektorforskningsinstitutioner samt arkiver, biblioteker og museer.

Transkript

1 Lønstatistisk analyse: Universiteter, sektorforskningsinstitutioner samt arkiver, biblioteker og museer. OVERBLIKKET: 3 ANTAL PÅ NYT LØNSYSTEM TIDSERIER 3 SAMLET LØN - TIDSERIE 4 LOKALE TILLÆGS ANDEL AF LØNSUMMEN - TIDSERIE 5 LOKALE TILLÆG FORDELT PÅ VARIGHED - TIDSERIER 9 LOKALE TILLÆG: EFTER TYPE OG VARIGHED - 12 UDLIGNINGSTILLÆG LEKTORER PÅ SLUTTRIN, 13 LØNSPREDNING - TIDSERIER 14 LØN OG KØN - TIDSERIER 14 DE ENKELTE STILLINGER - 17 HYPPIGHED AF LOKALE TILLÆG 17 ANDEL AF LOKALE TILLÆG DER ER VARIGE 21 TILLÆGGETS STØRRELSE 25 RESULTATERNE OPDELT PÅ INSTITUTIONSTYPE 30 BILAG 31

2 2 Hovedkonklusioner I var ca. 2/3 af de ansatte omfattet af det nye lønsystem. For lektorgruppen var over halvdelen fortsat på gammelt lønsystem. Seniorforskere og lektorer på ny løn tjener lidt mere end deres kollegaer på gammel løn. Lønudviklingen for professorerne har været større end for nogle andre grupper. Lønspredningen for seniorforskere, lektorer og professorer ansat på ny løn i, var større end den var for de samme stillinger på gammel løn i procent af lektorerne og 88 procent af seniorforskerne modtog i lokale tillæg. Tillæggene udgjorde ca. 8 procent af disse gruppers lønsum. Der bruges primært varige tillæg, om end der er forskelle imellem institutionerne. Således benytter handelshøjskolerne ofte muligheden for at tildele tillæg og disse er ofte ikke-varige. Mænd og kvinder ansat i samme stilling tjener samme løn. Metode Analysen omfatter alene stillingshovedgrupper 1, dvs. hvor der er rimelig sikkerhed omkring arbejdets sammenlignelighed. Dette valg giver et mindre datagrundlag, men til gengæld større validitet. Problemstillingen understreges af, at institutionerne ikke altid indberetter korrekt. For at mindske usikkerheden er sådanne indberetninger, der forekommer tvivlsomme - når opdaget - udeladt af analysen. 2 Undersøgelsen dækker kumulativt personer for årene 1998 (4.991 personer), 2001 (5.668 personer) og (8.118). Lønbegrebet er samlet løn eksklusive merarbejdetillæg, men inklusive pension og øvrige tillæg, herunder udligningstillæg. Lokale tillæg i de nye lønsystemer er tillæg, der er aftalt lokalt og omfatter kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn. I notatet sondres mellem engangsvederlag, midlertidige og varige lokale tillæg. Udligningstillæg indgår i lønbegrebet, men er ikke en del af de lokale tillæg. I notatet benyttes løbende priser. Til orientering har Danmarks Statistik 3 opgjort den gennemsnitlige udvikling i forbrugspriserne i overensstemmelse med tabel 1. 1 Således indgår fx forsker og adjunkt men ikke forskningsadjunkt 2 Dette kan fx være når stillingsbetegnelsen seniorforsker optræder på et universitet. Enkelte ansatte figurerer endvidere med bemærkelsesværdige løndele og -størrelser. Endvidere er bl.a. et meget stort antal professorer på KU i indberettet som værende på gammel ordning, uden at modtage tillæg. Dette antages at være en fejl. Disse professorer indgår i analyser vedr. samlet lønniveau, men udelades i tillægsanalyser statistik PRIS8

3 3 Tabel 1: Prisudviklingen, årligt gennemsnit, 1998 = 100 År Index Alene stillinger med mindst 1920 bevillingstimer er medtaget. Ingen øvre grænse er sat. Resultaterne kan således ikke umiddelbart sammenlignes med begrebet antal årsværk. Stillingen Ph.d. indgår ikke i datamaterialet før. Bemærkninger Datamaterialet viser en markant stigning i personaleomfanget i perioden. Denne stigning svarer ikke til den faktiske udvikling. Størstedelen skyldes de 2008 ph.d. stipendiater, der først indgår i datamaterialet fra. Hertil kommer at stillingen professor MSO først blev oprettet i 2000 og at de fleste forskningsadjunkter fra og med 2000 ændrede stillingsbetegnelse til adjunkt. Resten må tilskrives at institutionerne er blevet bedre til at indberette løn og stillingsbetegnelser korrekt. I kraft af usikkerhed omkring datamaterialet (jf. ovenfor) bør resultaterne tolkes med forsigtighed. Overblikket: Antal på nyt lønsystem tidserier I tabel 2 fremgår antal ansatte på nyt- og gammelt lønsystem. 4 I 1998 var der godt 10 gange så mange ansat på gammelt lønsystem som på nyt. I 2001 var fordelingen ca. 1 til 1, mens antallet på nye lønsystemer i er ca. 3 gange så højt som antallet på gammelt lønsystem. (Bilag 1 fordeler stillingshovedgrupper på institutioner) 4 For professorer er sondringen i stedet mellem gammel og ny ordning. I praksis må professore betragtes som værende på nyt lønsystem. I datagrundlaget er et stort antal professorer på bl.a. KU fejlindberettet som værende på gammelt lønsystem. I analyser af det samlede lønniveau er disse to grupper (rigtigt og forkert indberettet) summeret. I analyser af tillæg er professorer indberettet som værende på gammelt lønsystem fjernet.

4 4 Tabel 2: Antal ansatte fordelt på stillingshovedgruppe, med subtotal for adjunkt, forsker, lektor og seniorforsker Stilling Gl. løn Ny løn Gl. løn Ny løn Gl. løn Ny løn Adjunkt Forsker Lektor Seniorforsker Ph.d Professor 37* Professor 38* Professor MSO 3 66 I alt * Se note 4. Samlet løn - tidserie Lektorer og seniorforskere ansat på nyt lønsystem tjener generelt lidt mere end kollegaerne på gammelt lønsystem. Figur 1. Samlet løn, fordelt på stilling, år og lønsystem Adjunkt Forsker Lektor Ph.D. Professor 37 Professor 38 Professor MSO Seniorforsker Ny løn Gl. løn Anm. 1: Sondringen ny- / gl. løn er ikke relevant for professorer i lønramme 37 og 38. Adjunkterne afviger fra det generelle billede. Dette skyldes, at alle nyansættelser som adjunkt siden 1998 er sket til nyt lønsystem. Det betyder, at den lille gruppe der stadig er på gammelt lønsystem, sammenlignet med gruppen på nyt lønsystem, per definition vil have en noget højere anciennitet. I Tabel 3 ses dette som en aldersforskel på 5 år, hvilket for en ung gruppe som adjunkterne er en markant forskel. Kun 56 adjunkter i er på gammel løn, hvilket understreger pointen.

5 5 Tabel 3: Stilling fordelt på lønniveau, alder, trin, antal, år og lønsystem Stilling Gl. løn Ny løn Gl. løn Ny løn Gl. løn Ny løn Adjunkt Lønindeks Alder Antal Forsker Lønindeks Alder Antal Lektor Lønindeks Alder Antal Seniorforsker Lønindeks 100, Alder Antal Ph.d.. Løn Alder 31 Antal Professor 37 Lønindeks Alder Antal Professor 38 Lønindeks Alder Antal Professor MSO Løn Alder Antal 3 66 Anm. 2: Indeks er sat til 100 for ansatte på gammel løn i Da dette ikke er muligt for Ph.d. gruppen eller professorerne med særlige opgaver, er lønnen i stedet blot angivet. Lokale tillægs andel af lønsummen - tidserie De lokale tillæg er kun relevante for ansatte på nyt lønsystem. Tabel 4 viser lokale tillægs andel af lønsummen for ansatte der modtager tillæg, såvel som for hele stillingsgruppen ansat på nyt lønsystem.

6 6 Tabel 4: Lokale tillægs andel af lønsummen, alle ansatte samt ansatte der modtager tillæg 1998 Stilling Med tillæg Alle ny løn Andel med tillæg N Adjunkt 8,48% 0,37% 4% 92 Kvinde 8,53% 0,37% 4% 23 Mand 8,46% 0,37% 4% 69 Forsker 6,56% 0,33% 5% 59 Kvinde 6,52% 1,00% 15% 13 Mand 6,64% 0,00% 2% 46 Lektor 6,30% 1,79% 28% 246 Kvinde 9,61% 3,03% 32% 38 Mand 5,60% 1,56% 28% 208 Seniorforsker 8,27% 0,72% 9% 23 Kvinde 8,27% 4,13% 50% 4 Mand N/A 0,00% 0% 19 Ph.d.. Professor 37 Professor 38 Professor MSO Hovedtotal 6,47% 1,22% 19% 420

7 7 Tabel 4 fortsat. Stilling 2001 Med tillæg Alle ny løn Andel med tillæg N Adjunkt 7,26% 0,99% 14% 563 Kvinde 6,79% 0,85% 13% 208 Mand 7,51% 1,08% 14% 355 Forsker 6,43% 3,07% 48% 136 Kvinde 4,99% 2,04% 40% 49 Mand 7,07% 3,66% 51% 87 Lektor 8,01% 5,82% 73% 1048 Kvinde 7,83% 5,54% 70% 218 Mand 8,05% 5,89% 73% 830 Seniorforsker 8,34% 7,27% 87% 234 Kvinde 9,44% 8,29% 87% 41 Mand 8,10% 7,05% 87% 193 Ph.d.. Professor 37 10,06% 8,67% 86% 599 Kvinde 10,76% 9,90% 92% 50 Mand 9,99% 8,56% 86% 549 Professor 38 9,28% 6,24% 67% 198 Kvinde 6,62% 5,67% 86% 7 Mand 9,41% 6,26% 66% 191 Professor 26,93% 26,93% 100% 3 MSO* Kvinde Mand 26,93% 26,93% 100% 3 Hovedtotal 8,69% 5,49% 63% 2781

8 8 Tabel 4 - fortsat Stilling Med tillæg Alle ny løn Andel med tillæg N Adjunkt 7,52% 1,51% 20% 1009 Kvinde 6,73% 1,02% 15% 361 Mand 7,81% 1,77% 23% 648 Forsker 6,18% 4,37% 71% 137 Kvinde 6,32% 4,17% 66% 50 Mand 6,10% 4,45% 74% 87 Lektor 8,46% 6,41% 76% 1594 Kvinde 8,50% 6,24% 73% 368 Mand 8,45% 6,45% 76% 1226 Seniorforsker 7,79% 6,86% 88% 359 Kvinde 9,01% 7,72% 86% 70 Mand 7,51% 6,65% 89% 289 Ph.d.. 11,26% 0,45% 4% 2008 Kvinde 12,93% 0,56% 4% 815 Mand 9,99% 0,39% 4% 1193 Professor 37 10,39% 9,65% 93% 592 Kvinde 11,03% 10,41% 94% 53 Mand 10,32% 9,57% 93% 539 Professor 38 9,71% 7,25% 75% 197 Kvinde 9,60% 6,85% 71% 7 Mand 9,72% 7,26% 75% 190 Professor MSO* 27,14% 27,14% 100% 66 Kvinde 23,84% 23,84% 100% 15 Mand 28,10% 28,11% 100% 51 Hovedtotal 9,24% 4,13% 45% 5962 Anm. 3: * 66% af professorer i lønramme 38 ser ud til at modtage tillæg i Dette tal antages at være for lavt og skyldes sandsynligvis fejlindberetninger. I er tallet steget til 75% med også dette tal er lavere end forventet. Både for mænd og kvinder ville vi forvente et noget højere procentdel. * I overenskomsten for Professor MSO anbefales det at give lokale tillæg. Hvis man modtager lokale tillæg, ses det at disse udgør en større del af lønnen over tid. I udgjorde de lokale tillæg når givet ca. 6 procent af stillingsgruppen forskers samlede løn og 27 procent for professorer med særlige opgaver. De lokale tillægs samlede andel af lønnen (inklusive personer der ikke modtager tillæg) falder tilsyneladende fra 2001 til. Dette skyldes at en stor gruppe ph.d er uden tillæg først indgår i datamaterialet i. Tillægs andel af den samlede løn, opgjort eksklusive ph.d. gruppen er således større i end i 2001 (65 procent i, 63 procent i 2001). Hertil kommer at der ikke er taget højde for strukturelle forskydninger, hvorfor man altid skal være forsigtig med at sammenligne summariske tal som disse.

9 9 Umiddelbart ser det ikke ud som om køn har betydning for hvorvidt der gives lokale tillæg. Imidlertid kan det bemærkes at kvindeandelen af professorer i lønramme 37 og 38 er noget mindre end fx for adjunkter og lektorer. Lokale tillæg fordelt på varighed - tidserier Figur 2 og figur 3 viser lokale tillæg fordelt på varighed i henholdsvis relative og absolutte tal. Det ses en ændring fra 1998 til 2001 idet der i højere grad bruges midlertidige tillæg og engangsvederlag. Varige tillæg er dog stadig den fortrukne belønningsform lokalt. Udviklingen fra 2001 til er ikke entydig. Det bemærkes at udligningstillæg ikke indgår i opgørelsen.

10 10 Figur 2: Lokale tillæg fordelt på år, stilling og varighed, relative tal Adjunkt Forsker Lektor PH.D. Professor 37 Professor 38 Professor MSO Seniorforsker % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Varige Midlertidige Engangs

11 11 Figur 3 Lokale tillæg fordelt på år, stilling og varighed 1997 niveau. Adjunkt Forsker Lektor Fuldmægtig PH.D. Professor 37 Professor 38 Professor MSO Seniorforsker Varige tillæg Midlertidige tillæg Engangsvederlag Den lokale løndannelse består i stort omfang af varige tillæg. Der kan konstateres et fald i denne type tillæg fra 1998 til 2001, men det er faktisk kun adjunkter og professorer med særlige opgaver, der fortsætter denne tendens ind i. Hertil skal dog bemærkes at adjunkter, forskere, Ph.d ere og professorer

12 12 MSO, per definition er midlertidige stillinger, hvilket indebærer at sondringen mellem midlertidige og varige tillæg, for disse grupper er mindre relevant. Lokale tillæg: Efter type og varighed - Lokale tillæg kan udmøntes i form af kvalifikations- eller funktionstillæg, samt resultatløn. Figur 4 viser fordelingen imellem disse tillægsformer for. Tillæggene er her opgjort i 1997 niveau. Det fremgår at særligt professorerne opnår tillæg i form af resultatløn. Generelt er det dog de varige kvalifikationstillæg som dominere billedet.

13 13 Figur 4: lokale tillæg fordelt på stilling, efter type og varighed. justeret til 1997 niveau. Professor MSO Seniorforsker Adjunkt Forsker Lektor Ph.D. Professor 37 Professor 38 Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation Resultatløn Funktionstillæg Kvalifikation varig midlertidig engangs Kr. Udligningstillæg Lektorer på sluttrin, I modsætning til andre grupper, medtages eventuelle udligningstillæg ikke i ACgruppens opgørelse over lokale tillæg. I lønstatistikken 5 indgår disse i stedet som 5 Der tænkes her på Isola-portalen.

14 14 en del af basislønnen. Udligningstillæggene har dog deres egen lønkode, hvilket gør det muligt at opgøre de rå tal via forhandlingsdatabasen. Resultatet, hvor det bl.a. fremgår at udligningstillæggene udgjorde 34 procent af den samlede tillægssum, ses i tabel 5. Tabel 5: Udligningstillæg, lektorer på sluttrin 6 Udligning Årsværk Udligningstillæg Lokale tillæg Tillæg i alt som % af tillæg Samlet løn ,7 mill. kr. 38,3 mill. kr. 58 mill. kr. 34% 532 mill. kr. Lønspredning - tidserier Tabellen nedenfor sammenligner spredningsprocenten for gammel løn i 1998 med ny løn i. Spredningsprocenten måler forskellen mellem den første og niende decil i forhold til medianen 7. I bilaget er de enkelte fraktiler opgivet. Tabel 6: Udvikling i lønspredning Stilling 1998 Gl. løn ny løn Adjunkt 22% 16% Forsker 27% 15% Lektor 15% 26% Seniorforsker 15% 20% Ph.d. N/A 3% Professor 37 16% 17% Professor 38 14% 20% Prof. MSO N/A 35% For de varige stillinger (lektor, seniorforsker og professor) er lønspredningen i større end den var i For de midlertidige stillinger adjunkt og forsker, ser det anderledes ud. Dette skyldes at ansættelser siden medio 1998 kun er sket til nyt lønsystem, hvilket indebærer, at stort set samtlige adjunkter og forskere på gammelt lønsystem i vil være ansat på sluttrin. Løn og køn - tidserier Tabel 7 nedenfor ignorerer evt. strukturelle kønsforskelle, idet den lader som om der er et lige antal mænd og kvinder ansat i hver stillingskategori. Procentangivelserne er da et udtryk for hvor stor lønforskellen er imellem 6 Da det ikke er muligt at genskabe analysens øvrige datamateriale via forhandlingsdatabasen er det her valgt udelukkende at undersøge den største lektorgruppe (stillings kode = 12080) med mindst 1920 bevillingstimer (forhandlingsfælleskab 30 og lønsystem 4). Lokale tillæg er defineret som styrelseslønkode , udligningstillæg er styrelseslønkode decil 1. decil 7 Altså *100 = spredningsprocent 5. decil

15 kønnene ift. det samlede gennemsnit for gruppen. En positiv forskel angiver at mændene tjener mest, en negativ at kvinderne tjener mest. 15

16 16 Tabel 7: Lønforskel kønsopdelt. Ny løn \ år Lønforskel samme stilling -0,27% 0,88% 0,91% gammel løn \ år Lønforskel samme stilling 0,67% -0,24% -0,72% Sammenholdes køn stilling for stilling, fremgår det at mænd ansat på nyt lønsystem tjener 0,9 procent mere end kvinderne. Denne forskel må siges at være meget moderat, og det bemærkes at der ikke at taget højde for anciennitet, forskelle i fag, m.m. Som det også kan læses af tabel 4 (side 6 ovenfor) er køn ikke afgørende for hvorvidt der modtages tillæg. Når der ses på størrelsen af det modtagne tillæg er det heller ikke muligt at drage nogen klare konklusioner, ligesom der heller ikke kan konstateres et mønster i varigheden af tillæg. (Se bilag)

17 17 De enkelte stillinger - Analysen ovenfor beskæftiger sig med den aggregerede status. Nedenfor følger en analyse af hvorledes de enkelte institutioner aflønner deres medarbejdere. Der fokuseres selvsagt kun på lokale løndele, altså tillæggets størrelse, varighed og hyppighed. De tre analyser foretages særskilt for at lette overskueligheden. I figurerne er kun medtaget kategorier med mere end 5 ansatte. Der henstilles en hvis forsigtighed i tolkning af nedenstående figurer, idet fx forskelle i anciennitetssammensætning og hyppighed i udligningstillæg vanskeliggør direkte sammenligninger (sammenlign fx arkitektskolerne figur 7). Hyppighed af lokale tillæg Langt de fleste modtager et lokalt tillæg. Især for adjunkter, lektorer og forskere og til en hvis grad Ph.d. er er der dog stor variation institutionerne imellem. Adjunkter Figur 5: Hyppighed af tillæg, ny løn, Syddansk Universitet Farmaceutisk Universitet Århus Universitet KVL DTU DPU Handelshøjskolen Århus Handelshøjskolen København RUC IT-Højskolen % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Anm. 4: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

18 18 Forsker: Figur 6: Hyppigheden af tillæg, ny løn - DK's Jordbrugsforskning Fødevare økonomisk institut GEUS DK miljøundersøgelser SFI Forskningscenter Risø DK's Fiskeriundersøgelse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Anm. 5: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Lektor Figur 7: Hyppighed af tillæg, ny løn, DPU Arkitektskolen Syddansk Universitet Århus Universitet KVL Handelshøjskolen København Farmaceutisk Universitet RUC DTU Handelshøjskolen Århus IT-Højskolen Biblioteksskolen Arkitektskolen i Århus % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Anm. 6: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

19 19 Ph.d. Figur 8: Hyppighed af tillæg, ny løn, IT-Højskolen GEUS Farmaceutisk Universitet DK's Fiskeriundersøgelse Arkitektskolen i Århus Arkitektskolen Syddansk Universitet KVL RUC Århus Universitet Handelshøjskolen København DTU Forskningscenter Risø Handelshøjskolen Århus DK's Jordbrugsforskning DK miljøundersøgelser Arbejdsmiljøinstitutet DPU St. serum institut % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Anm. 7: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

20 20 Professor 37 Figur 9: Hyppighed af tillæg, ny løn, DPU KVL Århus Universitet Syddansk Universitet DTU RUC Handelshøjskolen Århus Handelshøjskolen København Farmaceutisk Universitet % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Anm. 8: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Professor 38 Figur 10: Hyppighed af tillæg, ny løn, KVL Syddansk Universitet Århus Universitet RUC Handelshøjskolen Århus Handelshøjskolen København DTU % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Anm. 9: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

21 21 Professor MSO Figur 11: Hyppighed af tillæg, ny løn, Syddansk Universitet RUC Handelshøjskolen København % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 10: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Seniorforsker Figur 12: Hyppighed af tillæg, ny løn, DK veterinærinstitut Forskningscenter Risø DK's Jordbrugsforskning GEUS SFI DK miljøundersøgelser Forskningscenter for Skov og land DK's Fiskeriundersøgelse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 11: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Andel af lokale tillæg der er varige I figurerne nedenfor angives andelen af de lokale tillæg som er varige i. Om end en meget høj andel generelt er varige kan der spores betydelig variation. Handelshøjskolerne giver generelt færrest varige tillæg, mens bl.a. RUC giver en del. For sektorforskningsinstitutionerne er det bl.a. statens serum institut og fødevareøkonomisk institut der giver mange varige tillæg.

22 22 Adjunkter Figur 13: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, Handelshøjskolen København Syddansk Universitet KVL RUC Århus Universitet DTU IT-Højskolen % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 12: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Forsker Figur 14: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, DK's Jordbrugsforskning DK miljøundersøgelser DK's Fiskeriundersøgelse 10 Forskningscenter Risø Fødevare økonomisk institut % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 13: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

23 23 Lektor Figur 15: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, Handelshøjskolen København Handelshøjskolen Århus Arkitektskolen Århus Universitet KVL DPU DTU IT-Højskolen Biblioteksskolen RUC Syddansk Universitet Farmaceutisk Universitet Arkitektskolen i Århus % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 14: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Ph.d. Figur 16: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, Århus Universitet DPU DTU % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 15: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

24 24 Professor 37 Figur 17: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, Handelshøjskolen København Handelshøjskolen Århus DPU Århus Universitet KVL DTU Farmaceutisk Universitet RUC Syddansk Universitet % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 16: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Professor 38 Figur 18: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, Handelshøjskolen København KVL Århus Universitet DTU Handelshøjskolen Århus Syddansk Universitet RUC % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 17: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

25 25 Professor MSO Figur 19: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, Syddansk Universitet 7 Handelshøjskolen København RUC 8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 18: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Seniorforsker Figur 20: Andel af lokale tillæg der er varige, ny løn, Forskningscenter for Skov og land SFI DK's Fiskeriundersøgelse DK's Jordbrugsforskning GEUS DK veterinærinstitut Forskningscenter Risø DK miljøundersøgelser % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anm. 19: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Tillæggets størrelse I figurerne nedenfor kan aflæses de gennemsnitlige tillægs samlede størrelse per medarbejder. De største tillæg findes generelt ved Handelshøjskolerne, DTU og IT Højskolen.

26 26 Adjunkter Figur 21: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, RUC Århus Universitet KVL DTU Syddansk Universitet Handelshøjskolen København IT-Højskolen Anm. 20: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Forsker Figur 22: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, DK miljøundersøgelser 11 DK's Fiskeriundersøgelse 10 Forskningscenter Risø 32 DK's Jordbrugsforskning 12 Fødevare økonomisk institut Anm. 21: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

27 27 Lektor Figur 23: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, Farmaceutisk Universitet Århus Universitet Syddansk Universitet DPU RUC Arkitektskolen i Århus Arkitektskolen DTU Biblioteksskolen KVL Handelshøjskolen København Handelshøjskolen Århus IT-Højskolen Anm. 22: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Ph.d. Figur 24: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, 7 Århus Universitet 6 DTU 9 20 DPU Anm. 23: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

28 28 Professor 37 Figur 25: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, Farmaceutisk Universitet Syddansk Universitet DPU Århus Universitet KVL RUC Handelshøjskolen Århus DTU Handelshøjskolen København Professor Figur 26: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, Århus Universitet RUC KVL Syddansk Universitet Handelshøjskolen Århus DTU Handelshøjskolen København Anm. 24: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

29 29 Professor MSO Figur 27: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, Syddansk Universitet 7 Handelshøjskolen København 14 RUC Anm. 25: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N) Seniorforsker Figur 28: Det samlede tillægs størrelse, ny løn, DK miljøundersøgelser 57 GEUS 32 Forskningscenter Risø 76 Forskningscenter for Skov og land 16 DK veterinærinstitut 17 SFI 11 DK's Fiskeriundersøgelse 17 DK's Jordbrugsforskning Anm. 26: De kursiverede tal i bunden af søjlerne angiver antal der indgår (N)

30 30 Resultaterne opdelt på institutionstype Det er vanskeligt at sammenligne ABM-, sektorforskningsinstitutioner og universiteter med hinanden, idet der dels er relativt få ansat i de relevante stillingskategorier i AMB sektoren, dels da der - undtaget ph.d. gruppen - ikke er tale om sammenlignelig arbejdskraft. Sammenligningen af institutionstyper vil derfor begrænse sig til en sammenligning af Ph.d gruppen. For ph.d. gruppen (Tabel 8) ser det ud til at der i universitetsregi meget sjældent bliver givet lokale tillæg i medfør af de nye lønsystemer, mens dette sker oftere på sektorforskningsinstitutionerne. Til gengæld er tillægget når det udløses, noget større på universiteterne end det er tilfældet på sektorforskningsinstitutionerne. Tabel 8: Ph.d. opdelt på institutionstype - udvalgte parametre Ph.d. ny løn ABM Sektorforskning Universiteter Antal (N) Andel der modtager tillæg 20% 16% 3% Andel der er varige 0% 39% 34% Det samlede tillægs størrelse

31 31 Bilag Antal fordelt på institutioner TYPE STED Gl. løn Ny løn Gl. løn Ny løn Gl. løn Ny løn Arkiver, Dansk biblioteker og Folkemindesamlin museer g Dansk Sprognævn Det Kongelige bibliotek Kunstakademiets bibl 1 1 Nationalmuseet Statens arkiver Statsbiblioteket Århus Tøjhusmuseet 1 2 Arkiver, biblioteker og museer Total Sektorforskni ng Analyseinstitut for forskning Arbejdsmiljøinstit utet 13 Center for Sprogteknologi 4 4 Dank Rumforskningsinst itut 3 DK miljøundersøgelser DK transportforskning DK veterinærinstitut DK's Fiskeriundersøgels e DK's Jordbrugsforsknin g Forskningscenter for Skov og land Forskningscenter Risø Fødevare økonomisk institut GEUS JFK instituttet Kort- og matrikelstyrelsen SFI St. byggeforskningsin 1

32 32 stitut St. serum institut Statens skadedyrlaboratori um Sektorforskning Total Universiteter Arkitektskolen Arkitektskolen i Århus Biblioteksskolen DPU DTU Farmaceutisk Universitet Handelshøjskolen København Handelshøjskolen Århus IT-Højskolen KVL Københavns Universitet RUC Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aarhus Universitet Universiteter Total Lokale tillæg fordelt på varighed Køn Stilling Kvinde Mand 1998 Adjunkt Antal 1 3 Lokale tillæg kr kr Pct. varige 100% 100% Pct. midlertidige 0% 0% Pct. engangs 0% 0% Pct. lokale 9% 8% forsker Antal 2 1 Lokale tillæg kr kr Pct. varige 100% 100% Pct. midlertidige 0% 0% Pct. engangs 0% 0% Pct. lokale 7% 7% Lektor Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 100% 100% Pct. midlertidige 0% 0% Pct. engangs 0% 0%

33 Pct. lokale 10% 6% Seniorforsker Antal 2 Lokale tillæg kr Pct. varige 100% Pct. midlertidige 0% Pct. engangs 0% Pct. lokale 8% 2001 Adjunkt Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 49% 49% Pct. midlertidige 19% 20% Pct. engangs 32% 32% Pct. lokale 7% 8% forsker Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 48% 72% Pct. midlertidige 24% 8% Pct. engangs 28% 20% Pct. lokale 5% 7% Lektor Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 70% 56% Pct. midlertidige 18% 22% Pct. engangs 13% 23% Pct. lokale 8% 8% Professor 37 Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 79% 80% Pct. midlertidige 11% 12% Pct. engangs 9% 8% Pct. lokale 11% 10% Professor 38 Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 43% 69% Pct. midlertidige 12% 11% Pct. engangs 45% 20% Pct. lokale 7% 9% Professor MSO Antal 3 Lokale tillæg kr Pct. varige 67% Pct. midlertidige 33% Pct. engangs 0% Pct. lokale 27% Seniorforsker Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 64% 62% Pct. midlertidige 31% 27% Pct. engangs 5% 11% Pct. lokale 9% 8% 33

34 34 Adjunkt Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 49% 46% Pct. midlertidige 26% 14% Pct. engangs 25% 40% Pct. lokale 7% 8% forsker Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 69% 73% Pct. midlertidige 15% 9% Pct. engangs 16% 18% Pct. lokale 6% 6% Lektor Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 73% 67% Pct. midlertidige 14% 18% Pct. engangs 14% 14% Pct. lokale 9% 8% Ph.d.. Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 43% 28% Pct. midlertidige 26% 36% Pct. engangs 31% 35% Pct. lokale 13% 10% Professor 37 Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 82% 82% Pct. midlertidige 8% 10% Pct. engangs 11% 8% Pct. lokale 11% 10% Professor 38 Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 60% 69% Pct. midlertidige 15% 13% Pct. engangs 25% 18% Pct. lokale 10% 10% Professor MSO Antal Lokale tillæg kr kr Pct.varige 46% 31% Pct. midlertidige 51% 61% Pct. engang 3% 8% Pct. lokale 24% 28% Seniorforsker Antal Lokale tillæg kr kr Pct. varige 70% 73% Pct. midlertidige 19% 17% Pct. engangs 10% 10% Pct. lokale 9% 8% Spredning fraktiler 10% 25% 50% 75% 90% Spred

35 35 nings proce nt Adjunkt Gammel % % % Ny % % % Forsker Gammel % % % Ny % % % Lektor Gammel % % % Ny % % % Ph.d. Ny % Professor % % % Professor % % % Prof. MSO Ny % % Seniorforsker Gammel % % % Ny % % %