Sammenfatning og hovedresultater

Transkript

1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning og hovedresultater Indledning Side 2 Arbejdsstyrken er faldet Side 3 Arbejdsstyrken vil fortsætte med at falde..... Side 5 Arbejdsudbud og langtidsledighed Side 7 Hvad fastholder personer i ledighed? Side 9 Sygdom er en vej ud af arbejdsstyrken Side 11 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Side 13 Faglært arbejdskraft Side 15 Stiger lønnen for meget? Side 17 Er lønnen fleksibel nok? Side 2 Nye ansættelsesformer Side 22

2 Arbejdsmarkedet er afgørende for fortsat vækst Virksomhedernes behov 1. Indledning Den private beskæftigelse er steget de seneste 4 år og har nu næsten nået niveauet fra opsvinget i midtfirserne. Fortsat fremgang i den private beskæftigelse er en forudsætning for at løse dansk økonomis grundlæggende problemer med mange offentligt forsørgede, højt skattetryk og stor offentlig gæld. En række barrierer på det danske arbejdsmarked skal imidlertid fjernes, før det kan ske. Et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked er afgørende for virksomhedernes evne til at skabe vækst og beskæftigelse. Omvendt kan uhensigtsmæssig regulering af arbejdsmarkedet effektivt forhindre, at gode vækstbetingelser omsættes til flere private job. På arbejdsmarkedet er udbudet af arbejdskraft, prisen på arbejdskraft og virksomhedernes mulighed for effektiv anvendelse af arbejdskraften centrale og gensidigt afhængige forudsætninger for beskæftigelse og velstand, jf. figur 1. Figur 1 Virksomhedernes rammevilkår Udbud af arbejdskraft Arbejdsomkostninger Vækst og beskæftigelse Rammer for anvendelse af arbejdskraft Beskæftigelsen bestemmes i et samspil mellem befolkningens udbud af arbejdskraft, herunder arbejdskraftens kvalifikationer, og virksomhedernes efterspørgsel. 2

3 Udbudet af arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft i Danmark afhænger ikke alene af antallet af danskere i den erhvervsaktive alder og deres kvalifikationer, men også af lovgivningen og den enkeltes valg mellem arbejde og fritid. Det kan være valget mellem at trække sig tilbage tidligt eller arbejde frem til pensionsalderen, at tage et sabbatår før studierne eller at forlade arbejdsmarkedet i en periode på orlov. Disse valg kan have store konsekvenser for samfundsøkonomien. Jo lavere arbejdsudbudet er, jo lavere bliver beskæftigelse og velstand. Arbejdsomkostninger Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft afhænger bl.a. af virksomhedernes arbejdsomkostninger. Når arbejdskraften er dyr i forhold til arbejdskraften i de lande, de danske virksomheder konkurrerer med, mindskes afsætningsmulighederne og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft. Omvendt gør en omkostningsudvikling under udlandets det muligt for virksomhederne at øge afsætningen både ude og hjemme til fordel for beskæftigelsen. Rammer for anvendelse af arbejdskraften Endelig har rammerne for virksomhedernes rekruttering, ansættelse og anvendelse af arbejdskraften afgørende betydning for beskæftigelsen. Ufleksible love eller aftaler kan f.eks. forhindre en udvidelse af produktion og beskæftigelse. Markant reduktion af arbejdsstyrken 2. Arbejdsstyrken er faldet Siden 1989 er arbejdsstyrken faldet med mere end 8. personer. Det er et brud med en forudgående lang årrække med fortsat flere og flere danskere på arbejdsmarkedet, jf. figur 2. 3

4 Figur 2 Arbejdsstyrke 1. personer (16-66 år), 1. januar året ANM.: RAS-arbejdsstyrken fratrukket beskæftigede på orlov. KILDE: Danmarks Statistik. Demografisk vækst overdøvedes af fald i erhvervsfrekvens Faldet i arbejdsstyrken skyldes ikke et fald i antallet af danskere i den erhvervsaktive alder. Antallet af danskere mellem 16 og 66 år er tværtimod steget siden Befolkningsudviklingen ville i sig selv have ført til en vækst i arbejdsstyrken på over 1. personer. Men andre og stærkere kræfter har trukket den anden vej. Den andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdstyrken, er faldet fra 81 pct. i 1989 til 77 pct. i 1996, primært som følge af overgang til offentlig forsørgelse. En udvikling der isoleret set har ført til et fald i arbejdsstyrken på over 18. personer, jf. tabel 1. Tabel 1 Årsager til arbejdsstyrkeudvikling 1. personer Ændring: Ændring: Ændring i arbejdsstyrke: Bidrag fra demografi Bidrag fra erhvervsfrekvenser Heraf orlov, efterløn og overgangsydelse ANM: Dekomponeringen af RAS-arbejdsstyrken fratrukket beskæftigede på orlov. KILDE: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 4

5 I 198 erne steg erhvervsfrekvensen Orlov, overgangsydelse og efterløn trækker faldet Denne udvikling er afgørende forskellig fra udviklingen i 198 erne. Her blev et positivt bidrag fra den demografiske udvikling yderligere forstærket af en vækst i erhvervsfrekvensen, jf. tabel 1. Hovedparten af faldet i erhvervsfrekvensen kan henføres til øget brug af orlov, overgangsydelse og efterløn. De tre ordninger bidrog alene med et fald i arbejdsstyrken på 128. personer fra 1989 til Siden arbejdsmarkedsreformen i 1994 er især kvindernes erhvervsfrekvens faldet. De 3-35-årige kvinders erhvervsfrekvens faldt med 8-1 pct. point. på bare to år, jf. figur 3. For mænd på samme alder drejer det sig om to pct. Figur 3 Kvinders erhvervsfrekvenser Pct ANM.: Se figur 2. KILDE: Danmarks Statistik. Alder Arbejdsstyrken skal øges 3. Arbejdsstyrken vil fortsætte med at falde De seneste års fald i arbejdsstyrken skal vendes til en stigning. Sker det ikke, vil der være meget snævre grænser for, hvor meget beskæftigelse og produktion vil kunne øges de kommende år. Øges arbejdsstyrken ikke, vil der også ske en markant vækst i forsørgerbyrden. Hvis erhvervsfrekvensen ikke øges, vil de erhvervsaktive i 22 skulle forsørge 3 pct. flere ældre end i 5

6 dag. Det vil blandt andet lægge et betydeligt pres på de offentlige udgifter til sociale pensioner, efterløn, sundhedsydelser, ældreomsorg mv. Det øgede udgiftspres vil svare til mindst 4 pct. af BNP. Finansieringen vil kræve en betydelig forhøjelse af skattetrykket eller masive besparelser på andre offentlige udgiftsområder. Udviklingen vender ikke af sig selv I bedste fald fastholdes arbejdsstyrken I de seneste årtier har befolkningsudviklingen ydet et markant positivt bidrag til udviklingen i arbejdsstyrken. I de kommende årtier falder dette bidrag bort. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil antallet af danskere i den erhvervsaktive alder stort set være uændret de næste to årtier. Stagnationen i arbejdsstyrken kan derfor blive permanent, jf. scenario 1 i figur 4. Men der er stor risiko for, at arbejdsstyrken ligefrem vil falde yderligere. Figur 4 Fremtidig arbejdsstyrke 1. personer (16-66 årige), primo året Scenario Scenario Scenario SCENARIO 1: Befolkningsprognose fra 1997 kombineret med køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser fra SCENARIO 2: Befolkningsprognose opdelt på indvandrere og andre kombineret med de to gruppers køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser. SCENARIO 3: Ingen nettoindvandring fra Ellers som scenario 2. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. Risikoen for et fald i arbejdsstyrken knytter sig især til det fremtidige tilbagetrækningsmønster, til brugen af orlov, til unges samlede uddannelsestid og til antallet af indvandrere og disses integration på arbejdsmarkedet. 6

7 Usikkerhed om indvandring Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose vil indvandrere udgøre en stigende andel af befolkningen frem til 22. Indvandrere har i dag lavere erhvervsfrekvenser end den øvrige befolkning i gennemsnit 6 pct. mod i gennemsnit 8 pct. Hvis det indarbejdes i fremskrivningen, vil arbejdsstyrken falde de næste 1 år, jf. scenario 2 i figur 4. Usikkerhed om tilbagetrækning Der tegner sig et stadigt stærkere ønske i befolkningen om tidlig tilbagetrækning. Også denne udvikling vil trække i retning af en lavere arbejdsstyrke. Da Socialforskningsinstituttet i 1996 spurgte de erhvervsaktive, hvornår det var passende at trække sig tilbage, var svaret i gennemsnit 6 år. Hvis der rent faktisk etableres et tilbagetrækningsmønster, hvor befolkningen forlader arbejdsmarkedet som 6-årige, vil arbejdsstyrken bliver 2. personer lavere, end den er i dag. Denne tendens er allerede synlig. En stadigt stigende del af de 6-66-årige går på efterløn, og den gennemsnitlige efterlønsalder har været faldende i mange år. Nødvendigt at arbejdsstyrken er reelt til rådighed 4. Arbejdsudbud og langtidsledighed Selv om det lykkes at opnå en tilstrækkelig vækst i arbejdsstyrken, er der andre barrierer, der kan forhindre at beskæftigelsen øges tilsvarende og ledigheden nedbringes. En vækst i arbejdsstyrken er således nødvendig, men ikke tilstrækkelig til at sikre grundlaget for øget privat beskæftigelse. De enkelte personer i arbejdsstyrken skal også effektivt og fleksibelt stille deres arbejdskraft til rådighed dér, hvor den efterspørges. Også her er der uløste problemer på det danske arbejdsmarked. Kun 7 pct. af de ledige er reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. de ønsker, søger og kan tiltræde et job, jf. tabel 2. 7

8 Tabel 2 Lediges rådighed fordelt efter ledighedens længde Pct. af det samlede antal ledige i gruppen 4. kv kv I alt Ønsker job? Søger job? Kan tiltræde job? -1 års ledighed års ledighed års ledighed Over 3 års ledighed Alle ledige KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik baseret på Arbejdskraftundersøgelserne. Søgeaktiviteten er mindre for langtidsledige Jo længere en person har været ledig, jo mindre søger vedkommende arbejde og endnu mindre kunne tiltræde et arbejde, jf. tabel 2. Kun halvdelen af de ledige, der har mere end tre års ledighed bag sig, er aktivt jobsøgende. Endnu færre angiver at kunne tiltræde et arbejde inden for to uger. Lediges effektive arbejdsudbud afhænger af ledighedsperiodens længde. Det er derfor særlig problematisk, at der findes en stor gruppe ledige, der ikke har været i nævneværdig berøring med det ordinære arbejdsmarked i flere år. Mindst 135. marginaliserede i 2. kvartal 1997 I 2. kvartal 1997 var der blandt de 316. ledige, der enten modtog passive dagpenge, deltog i aktivering eller orlov, mindst 135. fuldtidspersoner (43 pct.), der var marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Ved marginaliseret forstås her, at den ledige i de tre forudgående år havde været ledig, på orlov eller i aktivering i mere end 7 pct. af tiden, jf. tabel 3. 8

9 Tabel 3 Marginalisering 2. kvartal 1997 Pct. af alle Marginaliserede i gruppen Ledige (i passiv forsørgelse) Ledige i aktivering Ledige på orlov I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik baseret på CRAM- og AMFORAregistret. Opgørelsen undervurderer marginaliseringsproblemets omfang. Blandt andet fordi ledige, der er syge eller på barsel, ikke har kunnet medtages i analysen pga. et mangelfuldt statistisk grundlag. Specielt lange sygdomsperioder kan være en væsentlig marginaliseringsfaktor for ledige, jf. afsnit 6 på side 11. Lille økonomisk tilskyndelse til jobsøgning 5. Hvad fastholder personer i ledighed? Marginaliseringen på arbejdsmarkedet og den begrænsede reelle rådighed blandt ledige skal ses i sammenhæng med manglende økonomisk tilskyndelse til at søge arbejde. En ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at kun af de ledige forventer en økonomisk gevinst ved at komme i arbejde. 12 pct. forventer endda at få færre penge til rådighed. Undersøgelsen afspejler, at det danske dagpengesystem på centrale punkter er meget generøst. Andre lande har ikke samme problem En sammenligning med systemerne i Tyskland, Holland, Sverige, Finland og Norge viser, at det danske dagpengesystem er kendetegnet ved en særdeles høj kompensationsgrad for de lavest lønnede og meget lange ydelsesperioder. Mens lavtlønnede i Danmark kan opnå en ydelse, der svarer til 9 pct. af den hidtidige løn i5år,ville samme gruppe i de andre lande både starte på et lavere niveau og forblive der i meget kortere tid. 9

10 Det er desuden karakteristisk, at man i andre lande har sikret, at den økonomiske tilskyndelse til at arbejde øges i takt med ledighedsperiodens længde. Den mekanisme træder først i kraft efter 5 års ledighed i Danmark, jf. figur 5. Figur 5 Kompensationsgrad Kompensationsgrad ved indkomstniveau på 3. kr. pr. uge (procent) Danmark Sverige Norge Finland Tyskland Holland ANM.: Kompensationsgraden udtrykker indkomsten som ledig i procent af indkomsten som erhvervsaktiv. KILDE: Egne beregninger. År Rekordhøj kompensationsgrad for lavtlønnede Opvejes ikke af strammere rådighedsregler Den økonomiske tilskyndelse til arbejde er dermed ringere i Danmark end i de andre lande. Det gælder dog udelukkende for de lavest lønnede. For de højere indkomstgrupper er forskellen mellem løn og dagpenge væsentligt større i Danmark end i flere af de andre lande. Manglen på økonomiske incitamenter kan i et vist omfang afbødes ved strammere rådighedsregler og -administration. Det særdeles høje danske ydelsesniveau skulle derfor naturligt modsvares af mere restriktive danske rådighedsregler. Men sådan er det ikke. De danske rådighedsregler er tværtimod lempeligere end i de øvrige lande, jf. figur 6. 1

11 Figur 6 Rådighed og nettokompensation - lavtlønnede 5 Rådighedsindikator, Norge Sverige Holland 4 3 Tyskland Danmark Nettokompensationsgrad for lavtlønnet ANM.: Nettokompensationsgraden er dagpenge efter skat i forhold til indkomst efter skat for en person, der tjener 2/3 af gennemsnitslønnen for arbejdere i fremstillingsindustrien. KILDE: Finansministeriet og Økonomiministeriet. Større økonomisk tilskyndelse til arbejde og strammere rådighedsregler kan være en del af forklaringen på, at de regionale ledighedsforskelle i Norge og Sverige er væsentligt mindre end i Danmark på trods af de meget større afstande i disse lande. Langtidssygdom særlig problematisk 6. Sygdom er en vej ud af arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens sygefravær reducerer i dag det effektive arbejdsudbud med omkring 5 pct. Især det langvarige sygefravær kan have store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Risikoen for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet og måske helt miste tilknytningen er særligt stor ved længere tids sygefravær. De seneste års stigning i det langvarige sygefravær kan derfor føre til en permanent reduktion af arbejdsstyrken med deraf følgende lavere beskæftigelse og velstand. Analyse af alle lange sygdomsforløb i 1993 Store forskelle for beskæftigede og ledige En analyse af den gruppe på 45. personer, der afsluttede et langvarigt sygdomsforløb i 1993 viser, at risikoen for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet efter lang tids sygdom afhænger af tilknytningen til arbejdsmarkedet før sygdomsperioden. Personer, der var væsentligt berørt af ledighed i 2-årsperioden før sygefraværet, klarer sig markant dårligere på ar- 11

12 bejdsmarkedet end personer, der fik hovedparten af deres indkomst fra beskæftigelse. Blandt personer, der modtog arbejdsløshedsdagpenge som den primære indkomst i de to år før sygdommen, fik kun 7 pct. hovedindkomsten gennem arbejde i de to år efter sygdommen. Til sammenligning fik over 6 pct. af de, der arbejdede før sygefraværet, atter den primære indkomst ved at arbejde i de to år efter sygdommen, jf. tabel 4. Tabel 4 Sygdom og arbejdsmarkedstilknytning Procent Primær indkomst i de to år efter sygdommen: Primær indkomst i de to år før sygdommen: Erhvervsindkomst A-dagpenge Erhvervsindkomst 61 7 A-dagpenge, kontanthjælp mv Førtidspension Andet 5 5 I alt 1 1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Langt størstedelen af de personer, der mister tilknytningen til arbejdsmarkedet efter et langvarigt sygefravær, bliver førtidspensioneret. Over 1. personer eller 23 pct. af de langtidssyge i 1993 modtog førtidspension 2 år efter sygeperiodens afslutning. Risikoen for at sygdomsperioden fører til førtidspension er 2-3½ gange så stor for personer, der havde arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp som det primære forsørgelsesgrundlag 2 år før sygdommen, som for personer der fik deres primære indkomst ved arbejde. Offentligt forsørgede er en særlig risikogruppe Da perioder med offentlig forsørgelse ofte er forløberen for de lange sygdomsforløb, vil den mest effektive forebyggende indsats være at knytte disse grupper tættere til arbejdsmarkedet. 12

13 Beskæftigedes sygefravær kan nedbringes Også de beskæftigedes sygefravær kan med fordel nedbringes. Løsningen er imidlertid ikke at pålægge arbejdsgiverne øgede omkostninger ved fravær. Der kan således ikke konstateres en nævneværdig effekt på sygefraværet de gange, hvor det er gjort. Effekten har alene været en forøgelse af arbejdsomkostningerne og dermed en reduktion af beskæftigelsen. Effekten af at ændre lønmodtagernes økonomiske tilskyndelse til lavere sygefravær er i modsætning hertil betydelige. Afskaffelsen af karensdagen i 1987 havde f.eks. meget større effekt på sygefraværet end den samtidige reduktion af den arbejdsgiverbetalte periode fra 13 til 5 uger. En analyse af udviklingen i de øvrige nordiske lande bekræfter, at lønmodtagernes økonomiske tilskyndelse betyder mere end arbejdsgivernes omkostninger. I Sverige reducerede indførelsen af en karensdag f.eks. sygefraværet med 15-2 pct. Risikoen for arbejdsulykker er faldet 7. Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker afhænger af beskæftigelsen og er derfor steget siden opsvingets start. Antallet af arbejdsulykker pr. beskæftiget er imidlertid væsentligt lavere under dette opsving end under opsvinget i 198'erne. Der anmeldes i dag 18 pct. færre arbejdsulykker pr. beskæftiget end for 1 år siden, jf. figur 7. Effekten på det samlede sygefravær er formentlig begrænset. Kun en meget lille del af det samlede sygefravær opstår således som følge af arbejdsulykker. Industri og byggefag har haft det største fald Faldet i antallet af arbejdsulykker pr. beskæftiget er især sket i brancher, der traditionelt har haft flest arbejdsulykker, som industri og byggefag. 13

14 Figur 7 Arbejdsulykker Anmeldte ulykker pr. 1. beskæftigede KILDE: Danmarks Statistik. Kun de mindre alvorlige ulykker stiger Kendte erhvervssygdomme afløses af nye De seneste års vækst i antallet af arbejdsulykker pr. beskæftiget afspejler især, at der anmeldes flere ulykker af mindre alvorlig karakter, som f.eks. forstuvninger. Hændelser, der ikke før har været betragtet som arbejdsulykker, anmeldes nu som sådan. Det kan bl.a. ses i sammenhæng med en tiltagende bevågenhed omkring arbejdsmiljøet. Selv om der til stadighed påvises nye sammenhænge mellem arbejdsmiljø og senere sygdomsforløb, har antallet af anmeldte erhvervssygdomme stort set været konstant de seneste år. Der anmeldes stadig færre erhvervssygdomme inden for brancher med fysisk belastende arbejde, og flere i forbindelse med ikke-fysisk anstrengende arbejde. Psykiske lidelser tegner sig for en stigende andel af erhvervssygdommene. Væksten sker i overvejende grad inden for den offentlige sektor. Forskydningerne hænger bl.a. sammen med, at nye lidelser kategoriseres som erhvervssygdomme. Samtidigt har den teknologiske udvikling fjernet stadigt flere af de fysisk belastende jobfunktioner. Den teknologiske udvikling vil også fremover sætte sit præg på erhvervssygdomsbilledet. Det gælder bl.a. den øgede anvendelse af pc. Undersøgelser viser, at pc-arbejde er forbun- 14

15 det med et bedre psyko-socialt arbejdsmiljø, men også at der kan være fysiske gener i arbejdsfunktioner, hvor pc-arbejdet er meget intensivt. Mangel på bestemte kvalifikationer kan hæmme vækst 13. flere faglærte pr. år Udviklingen kan vende 8. Faglært arbejdskraft De langsigtede vækstmuligheder afhænger ikke alene af arbejdsstyrkens størrelse, men også af arbejdsstyrkens kvalifikationer. Mangel på arbejdskraft med bestemte kvalifikationer kan desuden øge risikoen for, at opsvinget bremses som følge af tiltagende lønpres. I de seneste mange årtier har en stadig større del af befolkningen gennemført en kompetencegivende uddannelse. En stadig vækst i antallet af faglærte danskere har været en del af denne udvikling. Der er i dag 18. flere faglærte end for 15 år siden. Men udviklingen kan vende i takt med, at de generationer, der i dag er omkring 5 år, trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Antallet af faglærte i denne gruppe er nemlig specielt højt i forhold til antallet af faglærte i de lidt yngre generationer, jf. figur 8. Figur 8 Faglærte fordelt på alder 1. personer, år 25 år 3 år 35 år 4 år 45 år 5 år 55 år 6 år KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Når de store generationer af faglærte om få år begynder at forlade arbejdsmarkedet, vil risikoen for, at der opstår mangel på faglært arbejdskraft øges. Hvis tilgangen af nyuddan- 15

16 nede faglærte ikke opvejer afgangen, kan der endda for første gang i flere årtier ske et fald i antallet af faglærte danskere på arbejdsmarkedet. Startalderen er steget 2 år siden 1993 Det kan derfor vække bekymring, at stadigt flere unge først søger optagelse på erhvervsuddannelserne flere år efter at have afsluttet folkeskolen. Den gennemsnitlige alder for påbegyndelsen af praktikperioden er steget med næsten 2 år siden 1993, jf. figur 9. Figur 9 Alder for tilgang til ordinær praktik Gns. alder, opgjort ultimo året KILDE: Undervisningsministeriet. 2 Permanent 6. flere faglærte, hvis startalderen faldt Den høje startalder og de mange omveje i uddannelsessystemet indebærer, at den samlede aktive periode på arbejdsmarkedet mindskes. Arbejdsudbudet bliver dermed mindre, end det ellers ville have været. Det lavere arbejdsudbud mindsker beskæftigelse og produktion, og forringer dermed det samfundsmæssige afkast af de ressourcer, der er investeret i uddannelsen. En nedsættelse af den gennemsnitlige startalder for erhvervsuddannelserne med de 2 år, som den er steget siden 1993, ville føre til en permanent forøgelse af antallet af faglærte på personer. 16

17 Ændringer i arbejdsudbudet kan have påvirket lønnen 9. Stiger lønnen for meget? I de seneste år har arbejdsmarkedets udbudsside været præget af store forandringer. De arbejdsmarkedspolitiske ordninger og det stigende langvarige sygefravær har reduceret arbejdsudbudet. Samtidigt synes opsvinget ikke at have rådet bod på marginaliseringsproblemet, og der er stadig en stor gruppe ledige, der ikke reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. ovenfor. Udviklingen har øget det pres på arbejdsmarkedet, der følger af den stigende beskæftigelse, og den danske lønudvikling er i dag uforenelig med en fastholdelse af virksomhedernes konkurrenceevne. Lavere lønstigningstakt i OECD-området Den internationale lønudvikling sætter andre grænser for den danske lønudvikling, end den gjorde i 198 erne. Næsten hele OECD-området har i løbet af de seneste 15 år bevæget sig fra et højinflationsregime til et lavinflationsregime. For et givet ledighedsniveau stiger lønningerne i dag betydeligt mindre, end de gjorde i begyndelsen af 198 erne, jf. figur 1. Figur 1 Lønudvikling og ledighed i OECD-landene Årlig ændring i løn (fremstilling), pct KILDE: OECD og DA. Ledighed, pct. Den danske konkurrenceevne er under pres Det er også i Danmark lykkedes at bringe lønstigningstakten ned under niveauet i forrige økonomiske opsving, men ikke i samme omfang som i udlandet. 17

18 De seneste års fald i arbejdsløsheden har været af næsten samme omfang som arbejdsløshedsfaldet i Den gang blev opsvinget understøttet af en omkostningsudvikling under udlandets. Under dette opsving er der imidlertid blevet lagt stadig større afstand til den internationale omkostningsudvikling. Ved udgangen af 1997 steg de danske lønninger mere end 1 pct. hurtigere end i udlandet, jf. figur 11. Figur 11 Lønkonkurrenceevne og ledighed i Danmark Vækst i arbejdsomkostninger fratrukket udlandets Ledighed Ledighed, pct ANM.: Arbejdsomkostninger i fremstillingsvirksomhed. For 1997 viser figuren fortjeneste som indikator for udviklingen i arbejdsomkostninger. KILDE: Danmarks Statistik, SAF, OECD og DA. Det danske arbejdsmarked understøtter dermed konkurrenceevnen relativt dårligere i 199'erne end under opsvinget i midtfirserne. Dansk lønstigning omkring 4 pct. De danske lønninger er siden 1994 steget med ca. 4 pct. om året. I udlandet er lønstigningstakten imidlertid aftagende. I løbet af blot ét år er lønstigningerne i udlandet i gennemsnit faldet fra ca. 4 til ca. 3 pct., jf. figur 12. Konsekvensen bliver tab af markedsandele, lavere produktion og lavere beskæftigelse. 18

19 Figur 12 Arbejdsomkostninger i ind- og udland Procentvis årlig ændring, fremstilling Danmark Udland ANM.: Se figur 11. KILDE: SAF, OECD og DA. Øvrige omkostninger stiger i Danmark og falder i udlandet En del af denne udvikling kan tilskrives vækst i de danske lovbestemte arbejdsomkostninger. Fra 1994 til 1996 steg de lovbundne omkostninger med,3 pct., og de vil stige med yderligere,5 pct. i perioden Samtidigt er de lovbestemte omkostninger nedbragt i 7 andre EU-lande, jf. tabel 5. Tabel 5 Indirekte arbejdsomkostninger i EU Ændring , pct.point af samlede omkostninger Finland -3,1 Luxembourg -1,2 Italien -,7 Frankrig -,5 Spanien -,5 Portugal -,4 Holland -,4 Belgien, Grækenland, Østrig, Storbritannien, Irland,1 Danmark 1,3 Tyskland,6 Sverige,6 1. For Danmark er anvendt DA s egen beregning. SAF s opgørelse af de indirekte arbejdsomkostninger i Danmark viser en stigning på,5 pct. af samlede arbejdsomkostninger fra KILDE: SAF og DA. 19

20 I Danmark øges de lovbestemte omkostninger således, mens 7 andre lande følger anbefalingerne fra EU-topmødet i Essen i 1994 om en så stor reduktion af de ikke-lønmæssige arbejdsomkostninger, at det får en mærkbar virkning på ansættelsen af arbejdskraft. Anbefalingen er senere gentaget i konklusionerne fra Rådsmødet i Amsterdam og fra beskæftigelses-topmødet i Luxembourg. Lønnen er arbejdsmarkedets tilpasningsmekanisme Træg tilpasning i Danmark Halvering af lønspredningen 1. Er lønnen fleksibel nok? Løndannelsen den måde som lønningerne fastsættes på har afgørende betydning for den samfundsøkonomiske udvikling. En effektiv og fleksibel løndannelse er en forudsætning for høj beskæftigelse og lav ledighed. Lønnen skal over tid kunne tilpasse sig frit til ændringer i udbudet og efterspørgslen efter forskellige typer arbejdskraft. Den danske løndannelse kan ikke leve op til disse forudsætninger. Den danske lønfleksibilitet er meget lav efter international målestok. Det er et særligt stort problem under lavkonjunkturer, fordi det øger risikoen for, at arbejdsløse fastlåses i ledighed og måske helt mister fodfæstet på arbejdsmarkedet. Den danske lønstruktur er kendetegnet ved høje mindstelønninger og en lille spredning mellem højtlønnede og lavtlønnede. Den danske lønspredning blev næsten halveret gennem 196 erne og 197 erne, men har siden stort set været konstant, jf. figur 13. Faldet hænger især sammen med udviklingen af det danske overførselssystem. 2

21 Figur 13 Lønspredningen Indeks 1992= ANM.: : Spredning mellem arbejdsgrupper, : Arbejdere, : Almindelige lønmodtagere. KILDE: DA. 8 Dagpenge lægger bund under lønnen Ydelserne i overførselssystemet lægger en høj bund under lønstrukturen, der forhindrer, at lønnen kan tilpasse sig i nedadgående retning som reaktion på stigende ledighed. Det er især de mindst erfarne og dårligst uddannede, som har betalt prisen for en ineffektiv løndannelse og en sammenpresset lønstruktur i form af øget arbejdsløshed og marginalisering. Øget lønspredning og større lønfleksibilitet vil bl.a. derfor være forbundet med betydelige beskæftigelsesgevinster. Decentral aftalemodel øger muligheden for fleksibilitet Første skridt i retning af større lønfleksibilitet og lønspredning er taget. Det danske aftalesystem har gennem de seneste 1-15 år bevæget sig mod en stadigt mere decentral og individualiseret forhandlingsmodel. På DA/LO-området tog decentraliseringen for alvor fart i starten af 199 erne. I 1989 fik af lønmodtagerne fastsat deres løn ved branchens overenskomst. I dag er andelen halveret, og flere overenskomstområder har helt afskaffet satser i overenskomsternes lønbestemmelser. Overenskomsternes lønsystemer giver bl.a. derfor i dag større mulighed for individuel aflønning. 21

22 Men virksomhederne har svært ved at udnytte det Virksomhedernes mulighed for at udmønte dette i en mere effektiv lønstruktur er imidlertid i praksis begrænset. Dels vanskeliggør den lave internationale omkostningsudvikling (jf. ovenfor) en udvidelse af lønstrukturen i opadgående retning. Dels er bunden i lønstrukturen drevet op af høje kompensationsgrader i overførselsindkomstsystemet. Øget fleksibilitet ved rekruttering og ansættelse 11. Nye ansættelsesformer Et fleksibelt arbejdsmarked er en nødvendig forudsætning for, at et større arbejdsudbud kan omsættes til flere arbejdspladser. Men det er ikke tilstrækkeligt. Den enkelte arbejdsgiver skal samtidigt have den fornødne frihed til at rekruttere, ansætte og anvende arbejdskraften i overensstemmelse med behovene i virksomheden, herunder den anvendte teknologi og efterspørgslen efter virksomhedens produkter. I øjeblikket går udviklingen på dele af aftaleområdet i retning af øget fleksibilitet, hvad angår rekruttering og ansættelse. Mere fleksible ansættelsesformer Der er f.eks. de senere år sket en opbløden af den tidligere skarpe skelnen mellem arbejdere og funktionærer. Siden 1987 er det blevet stadigt mere almindeligt, at timelønnede arbejdere ansættes på funktionærlignende vilkår. I 1996 var 1,7 pct. af arbejderne på DA/LO-området ansat på funktionærlignende vilkår. To år før var der kun tale om 8,6 pct., jf. tabel 6. Tabel 6 Udbredelse af funktionærlignende ansættelse Andel af arbejdere med funktionærlignede ansættelse, pct Fremstillingsvirksomhed 9,6 11,2 13,9 Bygge-og anlægsvirksomhed 1,2 1,4 1,6 Serviceprægede erhverv 1,3 9,8 1,4 Alle brancher 8,6 9, 1,7 KILDE: DA. 22

23 Mulighed for at fravige overenskomstbestemmelser Mindre fleksibilitet på andre områder Særligt store virksomheder i fremstillingssektoren anvender funktionærlignende ansættelser. Virksomhederne opnår herved mulighed for at fravige nogle af overenskomsternes bestemmelser. Det gælder f.eks. bestemmelser vedrørende overarbejde. Funktionærlignende ansættelser medfører ikke kun mere fleksibilitet for virksomheden. Funktionærreglerne om opsigelse og løn under sygdom er f.eks. mere restriktive end overenskomsternes almindelige regler. Det kan dog på nogle virksomheder opvejes af den personalepolitiske fordel ved at kunne knytte nogle medarbejdere tættere til virksomheden. Ekslusivaftaler vil formentlig ophøre med at eksistere Også rekrutteringen af nye medarbejdere vil formentlig fremover kunne ske under mere fleksible rammer. Ifølge dansk ret er en arbejdsgiver frit stillet ved valget af, hvilke arbejdstagere, der skal ansættes. Men reglen kan fraviges. Hvis der er indgået en eksklusivaftale, kan der kun ansættes medlemmer fra et bestemt fagforbund. Denne begrænsning indebærer, at mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet hæmmes, men også at den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet kommer til at afhænge af medlemskabet af et bestemt fagforbund. Der er i øjeblikket en voksende international opmærksomhed rettet mod individets rettigheder på arbejdsmarkedet. Udviklingen på såvel det politiske som det retslige plan indebærer, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før eksklusivaftaler ikke længere kan opretholdes i Danmark. 23