Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Transkript

1 Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening

2 Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Christina Bjørnbak Hallstein Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: November 24 ISBN:

3 2 4 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Uddannelse vigtig for danske job... side 3 Mere uddannet arbejdskraft... side 5 Stor investering, middelmådige resultater... side 7 Stærkt stigende udgifter i folkeskolen... side 9 Udgifter og resultater i kommunerne... side 11 Mindre forsinkelse, større udbud... side 13 DK investerer mest i voksenuddannelse... side 15 Effekt af voksenuddannelse ringe belyst... side 17 Ressourcer bruges også til reparation... side 19 Mange klarer sig godt uden uddannelse... side 2 Uddannelse er ikke altid svaret... side 23

4 Uddannelse vigtig for danske job En veluddannet arbejdsstyrke er en forudsætning for at fastholde og skabe job i Danmark. ½ mio. flere i arbejdsstyrken med uddannelse på 2 år I de seneste årtier er udbuddet af uddannet arbejdskraft steget med over ½ million mennesker. Det har øget arbejdsstyrkens uddannelsesniveau markant. Inden for et par år vil udbuddet af uddannet arbejdskraft imidlertid stagnere, hvis ikke danskernes uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres. Og kigger man 2 år frem, vil befolkningsudviklingen alene føre til et fald i udbuddet af uddannet arbejdskraft på 87. personer, jf. figur 1. Figur 1 Udbud af uddannet arbejdskraft Arbejdsstyrke (15-64-årige) med uddannelse, 1. personer ANM.: Figuren viser personer i arbejdsstyrken med erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (erhvervskompetencegivende uddannelse). KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM, og egne beregninger. Flere lande har udsigt til løft i uddannelsesniveau Flere af de lande, Danmark konkurrerer med, har udsigt til et uddannelsesløft i arbejdsstyrken, i takt med at unge med højere uddannelsesniveau afløser ældre på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke Danmark, hvor uddannelsesniveauet blandt 3-årige er det samme som blandt 5-årige, jf. figur 2. 3

5 Figur 2 Befolkningens uddannelsesniveau Andel af befolkningen med uddannelse, pct., 23 Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Alder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Risiko for, at Danmark rykker fra 11. til 14. plads I 1 lande er andelen af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse større end i Danmark. Hvis fremtidens unge får samme uddannelsesniveau som unge i dag, og hvis erhvervsdeltagelsen forbliver uændret i alle lande, vil Danmark rykke til en 14. plads i løbet af de næste 2 år. Vi bliver overhalet af Spanien, Korea, Frankrig og Storbritannien, jf. figur 3. Figur 3 Uddannelseskapløbet Andel i arbejdsstyrken (25-64-årige) med videregående uddannelse, pct. Canada USA Japan Finland Australien Sverige Belgien Norge New Zealand Irland Danmark UK Spanien Holland Korea Island Frankrig Tyskland Grækenland Mexico Canada Japan Belgien Finland Spanien USA Norge Korea Irland Sverige Australien Frankrig UK Danmark Holland New Zealand Island Grækenland Tyskland Mexico ANM.: Figuren viser de 2 OECD-lande, der har de højeste andele af arbejdsstyrken med videregående uddannelser. Beregningerne for 22 er baseret på en antagelse om uændrede erhvervsfrekvenser og uddannelsesmønster for forskellige aldersgrupper. KILDE: OECD (24), FN (befolkningsprognose) og egne beregninger. 4

6 Analyserne viser: Den danske arbejdsstyrke er ikke væsentligt bedre uddannet end vores samhandelslandes. Flere lande vil overhale os de næste år. Udbuddet af uddannet arbejdskraft kan selvfølgelig øges ved at uddanne flere, men det kan imidlertid ikke forhindre et stort fald i arbejdsstyrken i de kommende årtier. Langt de fleste, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har et fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Udgifterne til folkeskolen er højere end i andre lande, men resultaterne middelmådige. På tværs af kommuner hænger ressourcer og resultater heller ikke sammen. Danmark har de højeste udgifter til voksen- og efteruddannelse. Også virksomhederne bruger mere end i andre lande. Afkastet af den store investering er imidlertid dårligt belyst. Mere uddannet arbejdskraft Fire måder at øge udbud af uddannet arbejdskraft Der er flere muligheder for at øge udbuddet af uddannet arbejdskraft. Hvis de, der allerede har en uddannelse, arbejder mere, vil det have hurtig effekt og omfatte mange. Udbuddet af uddannet arbejdskraft øges også, hvis unge bliver hurtigere færdige med deres uddannelser, eller hvis flere unge får en uddannelse. Det bidrager også positivt, når veluddannede udlændinge kommer hertil for at arbejde, jf. figur 4. 5

7 Figur 4 Større udbud af uddannet arbejdskraft Øget erhvervsdeltagelse Unge hurtigere færdige med uddannelsen Større udbud af uddannet arbejdskraft Indvandring af veluddannet arbejdskraft Flere får en uddannelse Effekten på det samlede arbejdsudbud er dog meget forskellig En indsats på disse fire områder vil øge udbuddet af uddannet arbejdskraft. Effekten på det samlede arbejdsudbud er imidlertid forskellig. Øget erhvervsdeltagelse blandt personer, der har gennemført en uddannelse, slår fuldt igennem på den samlede arbejdsstyrke. Det samme gør indvandring af veluddannet arbejdskraft. Effekten af mindre forsinkelse før studiestart afhænger af, hvad unge bruger forsinkelsestiden til. Hvis det er omveje i uddannelsessystemet, sabbatår m.v., der nedbringes, vil det have fuld effekt på arbejdsstyrken. Flere uddannede har kun lille effekt på arbejdsstyrken Hvis flere får en uddannelse, har det en positiv effekt på den samlede arbejdsstyrke, fordi personer med uddannelse i gennemsnit er mere på arbejdsmarkedet end personer uden uddannelse. Effekten er dog begrænset. Personer med uddannelse bidrager kun få år mere på arbejdsmarkedet end personer uden, når man ser det over et helt livsforløb. Personer med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse arbejder i gennemsnit 41 og 42 år, mens personer uden uddannelse i gennemsnit arbejder 39 år, jf. figur 5. 6

8 Figur 5 År på arbejdsmarkedet Fordeling af år mellem folkeskolen og folkepensionsalder, 22 Arbejde før og efter studiet Studerende uden bijob Studerende med bijob Uden for beskæftigelse Uden uddannelse Erhvervsuddannelse Videregåendeuddannnelse ANM.: Uden for beskæftigelse omfatter ledighed, aktivering, orlov, tidlig tilbagetrækning m.v. Tid som studerende omfatter også 1. klasse og afbrudt uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Selvom et uddannelsesløft har betydning for arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil det kun have en mindre effekt på den samlede arbejdsstyrke målt op imod det fald på 142. personer, der er udsigt til de næste 2 år. Stor investering, middelmådige resultater Danmark bruger 7½ pct. af BNP på ordinær uddannelse Danmark bruger seks procent af BNP på de ordinære uddannelser fra folkeskolen til videregående uddannelser. Hertil kommer udgifter til SU, der udgør 1½ pct. af BNP. Danmark er et af de lande i verden, der bruger mest på uddannelse. Over halvdelen af de offentlige ressourcer anvendes i starten af uddannelsessystemet på folkeskoleområdet. Ingen andre bruger mere på de laveste klassetrin Ingen andre lande bruger flere penge på eleverne i de mindste klasser end Danmark. Udgifterne til de ældre elever er også blandt de højeste i verden, jf. figur 6. 7

9 Figur 6 Ressourcer til folkeskolen 16 Udgifter pr. elev, OECD gns.=1, klasse klasse Korea Tyskland UK Finland Frankrig Sverige Norge USA Danmark KILDE: OECD (24). Folkeskolens resultater afspejler ikke den høje prioritering. Det faglige niveau blandt danske skoleelever er middelmådigt sammenlignet med skoleelever i andre lande, når det gælder læsning og naturfag. Ressourcerne kan ikke ses på folkeskolens resultater OECD s undersøgelse viser, at knap hver femte elev i 9. klasse i Danmark læser så dårligt, at de ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Danmark har dermed markant flere svage elever end andre lande og samtidig har vi færre elever, der læser godt, jf. tabel 1. 8

10 Tabel 1 Gode og dårlige læsere Pct. af 15-årige, 2 Lavt læseniveau Højt læseniveau Korea 6 37 Finland 7 5 Sverige UK 13 4 Frankrig Norge USA Danmark 18 3 OECD-gennemsnit Tyskland KILDE: OECD (23). Systematisk evaluering kan bruges til at målrette midler På trods af de store udgifter til folkeskolen er der ingen systematisk opfølgning på, om eleverne faktisk når de faglige mål, som lovgivningen fastlægger. Det er der i andre lande. Senest har man i Sverige bestemt, at samtlige svenske folkeskoler skal evalueres. Stærkt stigende udgifter i folkeskolen Stigende udgifter til folkeskolen især pga. flere udgifter pr. elev Udgifterne til folkeskolen er steget 15½ mia. kr. de seneste 1 år. En del af væksten skyldes flere børn i skolealderen. Hovedforklaringen er dog, at udgiften pr. elev er steget. Højere udgifter pr. elev forklarer 9 mia. kr. af udgiftsstigningen, jf. tabel 2. 9

11 Tabel 2 Årsager til udgiftsvækst i folkeskolen Mia. kr., 23-priser Ændring i udgifter til folkeskolen i alt 15,5 Heraf som følge af: Antal børn i skolealderen 6,7 År pr. barn -,5 Højere udgifter pr. elev 9,3 ANM.: År pr. barn afhænger af, hvor mange der går i børnehaveklasse og 1. klasse. KILDE: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. Udgift til undervisning er steget med 13 pct. på 1 år En del af stigningen i udgiften pr. elev skyldes en markant vækst i udgifter til specialundervisning og skolefritidsordning. Udgiften til kerneydelsen den almindelige undervisning er steget med 13 pct. fra 1992 til 23, jf. figur 7. Figur 7 Kommunale udgifter pr. elev Nettoudgifter, 1. kr., 23-priser Folkeskoler Specialundervisning mv. Øvrige Tilskud til andre skoler Skolefritidsordning Fritidshjem KILDE: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 1

12 Udgifter og resultater i kommunerne Ingen sammenhæng mellem karakter og udgifter i kommuner Udgifterne til folkeskolen varierer betydeligt fra kommune til kommune. Den dyreste kommune anvender årligt 67.4 kr. pr. elev i folkeskolen, mens den billigste kommune anvender 38. kr. Et fuldt skoleforløb fra børnehaveklasse til 9. klasse koster dermed knap 3. kr. mere i de dyreste kommuner. Figur 8 viser sammenhængen mellem kommunernes udgifter pr. elev og karaktergennemsnittet for 9. klasses afgangseksamen i de pågældende kommuner. Kommunerne er sorteret efter, hvor mange penge de bruger pr. elev. Der er ikke tegn på, at de kommuner, der bruger flest penge, opnår de bedste resultater. Der er slet ikke sammenhæng mellem kommunernes udgifter og karakterer. Figur 8 Udgifter og resultater i folkeskolen Nettodriftsudgift pr. elev, 1. kr. Gennemsnitskarakter Gns. karakter (højre akse) 8,6 8,4 8,2 8 7,8 7,6 7, Udgift pr. elev Kommuner ANM.: Udgifter og karakterer er opgjort som gennemsnit for 22 og 23. Karaktererne er korrigeret for forældres uddannelse og elevernes herkomst. KILDE: Specialkørsel fra UNI-c, Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 7,2 7 11

13 Udgifter pr. elev er 5.3 kr. højere på Sjælland Forskellen mellem Jylland og Sjælland er betydelig. En elev koster i gennemsnit 5.3 kr. mere om året på Sjælland end i Jylland, når der er korrigeret for, at lærerne typisk får mere i løn på Sjælland på grund af stedtillæg, jf. figur 9. Figur 9 Stor forskel mellem Øst- og Vestdanmark Karakterer over gns. / Udgifter under gns. Karakterer over gns. / Udgifter over gns. Karakterer under gns. / Udgifter under gns. Karakterer under gns. / Udgifter over gns. KILDE: Specialkørsel fra UNI-c, Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og egne beregninger. 7 af de kommuner, der har højere udgifter pr. elev end landsgennemsnittet, har dårligere resultater end på landsplan vurderet ud fra elevernes karaktergennemsnit. 12

14 Mindre forsinkelse, større udbud Danske unge kommer senere i gang med deres uddannelse og afslutter den senere end unge i andre lande. Hvis forsinkelsen bliver nedbragt, vil det øge udbuddet af uddannet arbejdskraft. Det vil også øge det samfundsøkonomiske afkast af investeringen i uddannelser, fordi de vil blive anvendt flere år på arbejdsmarkedet. Kun få går den direkte vej gennem uddannelsessystem Kun få unge går den direkte vej fra folkeskolen gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Ud af den årgang, der blev færdige med enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse i 21/22, havde 75 pct. brugt mere end to år ud over det nødvendige, jf. figur 1. Figur 1 Forsinkelse ud over den direkte vej Andel af nyuddannede, pct., 21/ Antal år forsinket ANM.: Forsinkelse er opgjort som antal år efter 9. klasse frem til påbegyndelsen af den endelige uddannelse og evt. overskridelse af den normerede studietid, fratrukket tid anvendt på påkrævet studieforberedende uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Nyuddannede har i gennemsnit været 5½ år længere undervejs til arbejdsmarkedet med en uddannelse end nødvendigt. Forsinkelse på den uddannelse, der gennemføres, forklarer kun en lille del. Størsteparten af tiden bruges på andre ting inden studiestart. 13

15 I gennemsnit bruges 4 år uden for uddannelsessystem I gennemsnit har en nyuddannet brugt tre år på arbejdsmarkedet og et år på rejser, højskole og andet uden for arbejdsmarkedet, før uddannelsen afsluttes. Nyuddannede har i gennemsnit brugt halvandet år i uddannelsessystemet på afbrudte uddannelser, dobbeltuddannelse og 1. klasse, jf. figur 11. Figur 11 Årsager til forsinkelse Antal år i gennemsnit for nyuddannede 21/22 på arbejdsmarkedet I uddannelsessystemet Andet uden for uddannelsessystemet Forsinkelse på den gennemførte udd Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser I alt ANM.: Se figur 1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 14

16 DK investerer mest i voksenuddannelse Voksenuddannelse prioriteres højt i DK Voksen- og efteruddannelse har meget høj prioritet i Danmark. De samlede udgifter løber op i 36 mia. kr. om året. Heraf bidrager offentlige og private virksomheder med 22 mia. kr., jf. tabel 3. Tabel 3 Samlede udgifter til voksenuddannelse 22 Mia. kr. Virksomheder 22 Private 15 Offentlige 7 Offentlige udgifter 14 Egenbetaling fra deltagere? I alt 36 ANM.: Virksomhedernes udgifter er beregnet med udgangspunkt i, at private virksomheder anvendte 3 pct. af de samlede arbejdsomkostninger til voksenuddannelse i KILDE: Undervisningsministeriet (23), Eurostat (22), Finanslov og egne beregninger. Virksomheder i DK efteruddanner mere end i andre lande Sammenlignet med virksomheder i udlandet er danske virksomheders engagement i voksen- og efteruddannelse stort. I Danmark går tre pct. af virksomhedernes arbejdsomkostninger til voksenuddannelse. Det er den højeste andel i EU, jf. figur

17 Figur 12 Virksomheders udgifter til voksenuddannelse Andel af de samlede arbejdsomkostninger i private virksomheder, pct., ,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Grækenland Portugal Østrig Spanien Tyskland Belgien Italien Luxembourg Norge EU-15, gns. Finland Frankrig Irland Holland Sverige Danmark 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, ANM.: Udgifter til voksenuddannelse omfatter deltagergebyrer, kursusafgifter, befordring, løn under uddannelse fratrukket evt. refusioner, bidrag til kollektive fonde, lønomkostninger til HR-ansatte på virksomheden, udstyr m.v. KILDE: Eurostat (22). Virksomhedernes engagement afspejler sig også i, at hovedparten af ansattes efteruddannelse med erhvervsmæssigt sigte foregår inden for betalt arbejdstid, jf. tabel 4. Tabel 4 Voksen- og efteruddannelse i arbejdstiden Pct. af beskæftigede deltagere, 23 Formål Erhvervsrettet Personligt/socialt I betalt arbejdstid 76 3 Både i og uden for arbejdstid 9 2 Uden for betalt arbejdstid I alt 1 1 ANM.: Baseret på interview af beskæftigede, der har deltaget i voksen- og efteruddannelse inden for de sidste 4 uger. Ved deltagelse tænkes på kurser, som har krævet tilmelding. Det er eksempelvis AMU-kurser, VUC-kurser, kurser på arbejdspladsen, konferencer, seminar, højskole, aftenskole m.v. KILDE: Danmarks Statistik (Arbejdskraftundersøgelse 23). 16

18 Også de offentlige udgifter er internationalt i top Også de offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse er højere end i andre lande. I 22 udgjorde de offentlige udgifter,86 pct. af BNP. Det er over dobbelt så meget som i de lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 13. Figur 13 Offentlige udgifter til voksenuddannelse,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse, pct. af BNP, 2 Danmark Holland Tyskland Belgien Finland Sverige Frankrig Spanien Østrig Grækenland Irland Portugal New Zealand Schweiz Ungarn Italien Norge Slovakiet Australien USA,9,8,7,6,5,4,3,2,1, ANM.: Forskellen mellem Danmark og andre lande kan i nogen grad skyldes, at der i Danmark bruges relativt mange offentlige midler på forsørgelse under uddannelse. KILDE: OECD (23). Effekt af voksenuddannelse ringe belyst Trods de mange offentlige ressourcer, der anvendes på voksen- og efteruddannelse, sker der ikke en systematisk evaluering af, hvilken effekt indsatsen har for den enkelte, virksomhederne og samfundet. Positiv effekt af deltagelse i erhvervsrettede kurser Beskæftigede, der har deltaget i erhvervsrettet voksenuddannelse, fastholder i lidt højere grad deres tilknytning til arbejdsmarkedet end beskæftigede, der ikke har deltaget i voksenuddannelse, jf. tabel 5. 17

19 Tabel 5 Effekt af formel voksenuddannelse Status i 22 for 3-39-årige beskæftigede, der var på kursus i 21, pct. Beskæftigede Ledige og aktiverede Uden for arbejdsstyrken Ingen kursus Erhvervsrettede kurser Almene kurser ANM.: Omfatter 3-39-årige, som var i beskæftigelse i 2, og som ikke var tilmeldt uddannelsessystemet. Erhvervsrettede kurser omfatter arbejdsmarkedsuddannelser, videregående voksenundervisning og EUD-enkeltfag. Almene kurser omfatter almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigede, der deltog i almene kurser i 21, var det efterfølgende år i højere grad uden for arbejdsstyrken ofte under uddannelse i det ordinære system eller i aktivering. Deltagelse i voksen- og efteruddannelse kan på den måde også være en bro til ordinær uddannelse. Resultaterne kan være påvirket af, at den gruppe, der tager erhvervsrettet voksenuddannelse, adskiller sig fra andre på faktorer, der ikke kan måles f.eks. ved at være mere karriereorienterede. Opgørelsen tager heller ikke højde for deltagernes uddannelsesbaggrund. Tvivlsom effekt af uddannelse for ledige For ledige er den gennemgående konklusion i undersøgelser, at uddannelse kun i ringe grad forbedrer deres beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er det vist, at aktivering i uddannelse har den effekt, at ledige stopper med at søge job, mens uddannelsen står på og at uddannelsen dermed bidrager til at forlænge ledighedsperioden, jf. bl.a. Det Økonomiske Råd (22). 18

20 Ressourcer bruges også til reparation Størsteparten af indsatsen i voksen- og efteruddannelsessystemet går til at opbygge og vedligeholde deltagernes kvalifikationer. Det kan bidrage til, at arbejdsstyrken tilpasser sig ændringer på arbejdsmarkedet. Halvdelen af eleverne opbygger nye kvalifikationer Halvdelen af eleverne i voksen- og efteruddannelse i 22 deltog i kurser, der var opbyggende dvs. undervisning på et højere fagligt niveau eller supplement til deres hidtidige uddannelse. Det drejer sig f.eks. om personer, der alene har en studentereksamen og vælger at tage et AMU-kursus, jf. figur 14. Figur 14 Kvalifikationsopbygning eller reparation? Fordeling af formel kompetencegivende voksenuddannelse, pct., Opbyggende Vedligeholdende Reparation ANM.: Figuren omfatter årselever fordelt efter niveau for kursus i forhold til hidtidige uddannelsesniveau. Kurser er opbyggende, når de er på et højere fagligt niveau eller er supplement til deltagernes hidtidige uddannelsesniveau. Vedligeholdende kurser er på samme niveau, mens reparation består af kurser, der er på formelt lavere niveau end deltagernes højest fuldførte uddannelse. KILDE: Danmarks Statistik. Men en del af aktiviteten bruges også til reparation Mindst en tiendedel af den samlede aktivitet i voksen- og efteruddannelsessystemet går imidlertid til at reparere deltagernes almene færdigheder. Det gælder eksempelvis en murer, der deltager i almen voksenuddannelse. 19

21 Aktiviteten inden for folkeoplysning indgår ikke i denne fordeling. En fjerdedel af de offentlige udgifter til voksen- og efteruddannelse går til folkeoplysning. Folkeoplysning omfatter undervisningen på folkehøjskoler, aftenskoler og daghøjskoler, der pr. definition ikke har et erhvervssigte. Unge hurtigt tilbage på skolebænken årige er den gruppe, der benytter almen voksenuddannelse mest, selvom de blot få år før har gået ni eller 1 år i folkeskole, jf. figur 15. Figur 15 Unge deltager mest i almen voksenuddannelse Årselever i almen voksenuddannelse pr. 1. personer i aldersgruppen, år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6 år og derover ANM.: Figuren omfatter ikke indvandrere. Almen voksenuddannelse omfatter ud over dansk og matematik også fag som edb, tysk, fransk m.v. KILDE: Danmarks Statistik. Noget af aktiviteten på voksen- og efteruddannelserne tyder således på et efterslæb fra folkeskolen. Det er for alle parter dyrt og tidskrævende. Mange klarer sig godt uden uddannelse Mange har tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de ikke har en uddannelse, der giver dem formelle erhvervskvalifikationer. Alene det at have et aktivt arbejdsliv medvirker til, at man lærer nyt og vedligeholder sine jobmuligheder. 2

22 De fleste uden uddannelse er meget på arbejdsmarkedet Ser man eksempelvis på den gruppe af 3-39-årige, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har næsten 8 pct. af dem været på arbejdsmarkedet i mindst fem af de seneste seks år, jf. figur 16. Figur 16 Mange har høj tilknytning til arbejdsstyrken 1 Andel af 3-39-årige uden uddannelse, pct år 1-2 år 3-4 år 5-6 år Antal år i arbejdsstyrken i perioden ANM.: Denne aldersgruppe er valgt, fordi de fleste har fuldført deres uddannelse på dette tidspunkt. Ved at se på en afgrænset aldersgruppe undgås generationsforskelle. Billedet er imidlertid det samme for 4-49-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Særligt studenter har tæt tilknytning til arbejdsmarkedet De, der har en gymnasial uddannelse som den højest fuldførte, klarer sig særlig godt. Otte ud af ti 3-39-årige, der alene har en studentereksamen, har været i arbejdsstyrken i mindst fem ud af de seneste seks år. For personer med en erhvervsgymnasial uddannelse er andelen helt oppe på 9 pct., jf. figur

23 Figur 17 Studenter har stærkest tilknytning 3-39-årige fordelt efter tilknytning til arbejdsstyrken, pct. Høj tilknytning Middel tilknytning Lav tilknytning Ingen tilknytning kl. 1. kl. Alment Erhvervsgymnasium 9. klasse 1. klasse Alment Erhvervsgymnasium gymnasium gymnasium Højest fuldførte uddannelse ANM.: Figuren omfatter 3-39-årige, som ikke har gennemført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer, der har været på arbejdsmarkedet i 5-6 år ud af 6 år har høj tilknytning. Middel tilknytning er 3-4 år, lav tilknytning er 1-2 år, og ingen tilknytning er år ud af de seneste seks år. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Afbrudte uddannelser ingen betydning for beskæftigelse Seks ud af ti personer, der har folkeskolen eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse, har været i gang med uddannelser, de ikke har gennemført. Det har ingen betydning for den efterfølgende beskæftigelsesgrad at have en kvart eller halv uddannelse med. Frafald koster derimod tid for den enkelte og penge for samfundet. Høj tilknytning til arbejdsmarkedet er stort set ensbetydende med at have været i beskæftigelse hele tiden. 95 pct. af dem, der har været i arbejdsstyrken i seks år, har været i job hele tiden. Gruppens høje beskæftigelse må også afspejle, at der er en stor efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft. Mange ufaglærte tjener mere end faglærte Personer uden uddannelse har i mange tilfælde job, der typisk varetages af personer med uddannelse og til en løn, der matcher. Mange ufaglærte tjener mere end faglærte. Set over et helt arbejdsliv vil indkomsten i gennemsnit dog være højere for personer med uddannelse end for personer uden, jf. Det Økonomiske Råd. 22

24 Uddannelse er ikke altid svaret Knap hver tiende af de 3-39-årige uden uddannelse har slet ikke nogen tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur 16. Otte ud af ti i denne gruppe er permanent offentligt forsørgede på førtidspension eller er på kontanthjælp uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Helbredsproblemer ofte årsag til fravær fra arbejdsmarkedet Det er næppe manglende uddannelse, men i højere grad helbredsproblemer og handicap, der er forklaringen på, at denne gruppe har stået permanent uden for arbejdsmarkedet de seneste seks år. Imellem disse to ydergrupper er der en gruppe uden uddannelse, der har haft en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet inden for de seneste seks år, jf. figur 16. Det seneste af de seks år var hver femte i denne gruppe på permanent offentlig forsørgelse i form af førtidspension eller var på kontanthjælp uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Knap halvdelen var i arbejdsstyrken, mens ca. 15 pct. var i gang med forskellige opkvalificeringsforløb f.eks. aktivering eller revalidering, jf. figur

25 Figur 18 Løsere tilknytning til arbejdsstyrken 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, pct., 22 Øvrige Revalidering Kontanthjælp (ikke ledige) I arbejdsstyrken Førtidspension Aktivering ANM.: Figuren viser forsørgelsesgrundlaget ultimo 22 for 3-39-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der kun har været i arbejdsstyrken fra ét til fire år i perioden (lav eller middel tilknytning). KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hvis erhvervsdeltagelsen skal øges for denne gruppe, er det helt afgørende, at de pågældende aktiverings- og revalideringsforløb er effektivt målrettet mod arbejdsmarkedet. Incitamenter til at arbejde har også betydning Utilstrækkelige færdigheder fra folkeskolen kan være en del af forklaringen på gruppens lave tilknytning til arbejdslivet. Mere uddannelse er dog ikke nødvendigvis en vej til større arbejdsmarkedstilknytning. Hvis barrieren er sociale problemer eller et ringe økonomisk motiv til at arbejde, er svaret ikke mere uddannelse. 24