Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark"

Transkript

1 Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål med undersøgelsen Fremgangsmåde Rapportens opbygning Sammenfatning af de væsentligste resultater Studieafgifter den internationale udvikling Internationale institutioner og processer OECD WTO Verdensbanken Bolognaprocessen EU Studieafgifter i andre lande Sammenfatning Studieafgifter i Danmark? Danske videregående uddannelser og globaliseringen Finansieringskrise på de lange videregående uddannelser? Studieafgifter i velfærdssamfundet Studieafgifter og uddannelsessystemet Fordele ved studieafgifter: Incitamentsstrukturen Negative konsekvenser ved studieafgifter Mulige betalingsmodeller Tidshorisont for indførelse af studieafgifter Politiske markeringer... 31

3 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 1 1 Indledning Stigende internationalisering Den stigende internationalisering af uddannelsesmarkedet kombineret med en knap uddannelsesøkonomi har i de senere år sat de danske videregående uddannelser under pres. Fra flere instanser er det blevet anbefalet, at Danmark tilpasser sig den stigende globalisering på uddannelsesområdet. Det fremførte argument har i de fleste tilfælde været baseret på, at danske universiteter skal gøre sig attraktive i et fremtidigt uddannelsesmarked, hvor der bliver rift om de dygtige studerende. Denne udvikling peger i retning af en vis harmonisering af videregående uddannelser på tværs af de vestlige lande. Danmark er et af de lande i verden med den største andel af offentlig finansiering af videregående uddannelser. Der er dog tendenser, der peger i retning af, at de danske videregående uddannelser er på vej til at ændre finansieringsformen. Senest er der med ændringerne til universitetsloven indført studieafgifter for studerende uden for EUeller EØS-landene. Øget privat finansiering? Dette tiltag opfattes af flere aktører på uddannelsesområdet som et begyndende brud på en årelang dansk tradition og et grundprincip om at opfatte de danske videregående uddannelser som et velfærdsgode. Spørgsmålet, som denne rapport søger at besvare, er i forlængelse heraf, om de videregående uddannelser i Danmark er på vej imod øget grad af privat finansiering for danske studerende. Konkret besvares spørgsmålet om, hvad perspektiverne er, for at studieafgifter bliver indført for danske studerende på videregående uddannelser. Undersøgelsen indeholder en kort beskrivelse af den historiske udvikling i Danmark, en redegørelse for den aktuelle politiske holdningstilkendegivelse, samt en vurdering af tidshorisonten for og konsekvenserne af en eventuel indførelse af studieafgifter. Den danske udvikling er perspektiveret til udviklingen internationalt.

4 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 2 Desk research, interview og sammenstilling af statistiske oplysninger, som er indeholdt i denne rapport, er foretaget af DMA/Research A/S (DMA). 1.1 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at afdække trends og perspektiver for indførelsen af betaling for videregående uddannelser i Danmark. Undersøgelsen søger at afdække, om og i givet fald med hvilket tidsperspektiv en studieafgift vil blive indført i Danmark, og hvilken betydning en sådan eventuel afgift vil få dels for de studerende og for uddannelsesniveauet og miljøet i Danmark. 1.2 Fremgangsmåde Desk research Undersøgelsen er indledt med en desk research, der har inddraget statistisk materiale, lovgivning og diverse danske og internationale offentligt tilgængelige udgivelser til afdækning af den historiske udvikling. Interview Efterfølgende har DMA gennemført fem kvalitative interview med videnspersoner på området. Disse interview er blevet anvendt til at kvalificere desk researchens resultater samt afdække status for vurderinger og argumenter p.t. Samtidig har de kvalitative interview medvirket til at pege på perspektiverne for og konsekvenserne af en evt. indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser. Interviewene udgør ligeledes en del af grundlaget for at vurdere tidshorisonten for en eventuel indførelse. Interviewpersoner Der er gennemført interview med Direktør Christian Thune, Danmarks Evalueringsinstitut Professor Svend E. Hougaard Jensen, Centre for Economic and Business Research, Copenhagen Business School Rektor Finn Junge-Jensen, Copenhagen Business School Forskningschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet

5 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 3 Det skal understreges, at argumenterne for og imod indførelsen af studieafgifter, som de fremføres i denne rapport, ikke kan føres direkte tilbage til interviewpersonerne. Således er interviewpersonerne ikke blevet spurgt om deres egne holdninger til emnet, men er i stedet blevet bedt om at kortlægge de argumentationer for og imod studieafgifter, som de er stødt på i debatten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at kapitel 2 sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. Kapitel 3 redegør for den internationale udvikling i relation til studieafgifter ved videregående uddannelser. Kapitel 4 beskriver de internationale institutionaliserede processer eksplicit. Kapitel 5 behandler den historiske udvikling i Danmark samt en præsentation af fortaleres og modstanderes argumenter. I dette kapitel indgår også oplysninger indhentet ved hjælp af personlige interview.

6 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 4 2 Sammenfatning af de væsentligste resultater Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har bedt DMA/Research om at gennemføre en undersøgelse af perspektiverne for og konsekvenserne af en indførelse af studieafgifter for danske og europæiske studerende ved videregående uddannelser i Danmark. Undersøgelsen er indledt med en desk research efterfulgt af fem kvalitative interview med udvalgte videnspersoner fra uddannelsesområdet. Undersøgelsen udspringer af den internationale udvikling med en kombination af øget studenteroptag og skattesænkninger, som samlet set dels resulterer i et finansieringspres, dels presser udgifterne pr. studerende ned. I mange lande udenfor Skandinavien har modtrækket været at indføre studieafgifter i større eller mindre grad. Samtidig peger en lang række internationale institutioner og processer indenfor uddannelsesområdet i retning af harmonisering og alternativ/privat finansiering af de videregående uddannelser. Samlet set lægger en række økonomiske og demografiske forhold sammen med institutionaliserede processer således pres på den danske model for statslig finansiering af videregående uddannelse. Markedspresset udgør antageligt den største udfordring for gratisuddannelserne i Danmark. Kombinationen af gratis uddannelse og en efterfølgende høj beskatning kan føre til en trafik af studerende til Danmark og en trafik ud af landet af færdiguddannede. Så længe denne trafik er begrænset, vil presset på de gratis uddannelser ikke være markant. Vokser trafikken imidlertid, kan den få afgørende betydning for princippet om gratis og lige adgang til uddannelser i Danmark. Øges taxameterbevillingerne og dermed det faglige niveau ikke væsentligt, kan Danmark i sidste ende risikere at ende som uddannelsesmæssig skraldespand i kraft af en større søgning af studerende, som både er økonomisk og fagligt svage.

7 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 5 Uanset hvad, er der ikke en udbredt enighed om, hvorvidt de videregående uddannelser i Danmark befinder sig i en finansieringskrise eller ej. Nok mødes videregående uddannelser i de seneste år af stor politisk og privat velvilje og bevågenhed, men ordene ledsages ikke altid af konkrete pengebeløb i kraft af henholdsvis taxameterbevillinger og sponsering. Samtidig lægger regeringens ambition på uddannelsesområdet at løfte det faglige niveau på de videregående uddannelser samt øge optaget et vist pres på uddannelsesinstitutionernes udgifter. En indførelse af studieafgifter for at imødegå et eventuelt finansieringsbehov vil udgøre et markant brud med dybt forankrede økonomiske og værdibaserede principper i velfærdssamfundet og dermed danskernes kultur og selvforståelse. Med accepten af den høje skattebetaling følger en forventning om en række gratis serviceydelser, som fx gratis uddannelse. Samtidig brydes med grundprincippet om frie og lige muligheder for uddannelse, uanset social baggrund. En diskussion af studieafgifter vil således uden tvivl blive kædet sammen med en generel velfærdsdebat. Studieafgifter vil næppe kunne lægges ovenpå det eksisterende velfærdssystem. I stedet vil de nødvendiggøre, at der skal skrues på en række forskellige knapper, såsom skattebetaling og lønniveau for færdiguddannede for at bevare et incitament til at påbegynde en videregående uddannelse. I den forbindelse kan det konstateres, at studerende i Danmark generelt har lang vej, før de kan komme til at tjene penge, fordi bachelorgraden som en kompetencegivende grad ikke er slået fuldstændig igennem i landet. Samtidig kan det konstateres, at studieafgifter næppe bliver indført fra den ene dag til den anden, men i stedet indføres glidende. De første skridt kunne i den forbindelse være indførelsen af studieafgifter for studerende fra lande udenfor EU/EØS, brugerbetaling i forbindelse med efteruddannelse (fx MBA) og brugerbetaling på alle uddannelsesinstitutioner i forbindelse med undervisningsmaterialer og kopier. Alle tre dele er allerede indført.

8 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 6 Hovedargumentet for at indføre studieafgifter er at påvirke incitamentstrukturen både i forhold til studievalg og gennemførelsen af studiet. Dels vil en opfattelse af studievalg som et varekøb kunne øge kvaliteten af uddannelserne, idet de studerende vil stille større krav, samtidig med at afgifterne forudsat at der ikke modregnes i taxameterbevillinger i sig selv vil kunne omsættes til øget kvalitet. Dels vil de studerende ikke have råd til at gennemføre studiet langsommere end nødvendigt. Med andre ord vil studietiden alt andet lige kunne forkortes, ligesom frafaldet vil kunne begrænses. Endelig vil studieafgifter kunne tjene som styringsredskab med henblik på at få studerende til at vælge uddannelser, som er til gavn for samfundet og arbejdsmarkedet. Hovedargumenterne mod studieafgifterne kredser primært om det markante brud med velfærdsstaten, og herunder det følgende behov for at skrue på mange forskellige knapper såsom skattebetaling og lønniveau. Studieafgifter vil alt andet lige fremme betydningen af den sociale arv og samtidig påvirke bredden og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Endelig vil studieafgifter være i markant modstrid med ambitionen om at øge uddannelsesniveauet i Danmark, idet søgningen til de videregående uddannelser uden tvivl vil falde. Flere forskellige betalingsmodeller vil dog kunne afbøde de negative konsekvenser af studieafgifter. Således findes der alment accepterede betalingsmodeller i forhold til pensionsordninger og forældrebetaling for daginstitutionspladser. Ikke desto mindre synes det at være en udbredt opfattelse, at studieafgifter bør begrænses til kandidatdelen, da udsigten til en snarlig økonomisk belønning i kraft af lønnet arbejde, er tættere på. Dertil kommer, at studieafgifter kan suppleres af et kompensationssystem for de økonomisk mest trængte. Kompensationen kunne ydes i form af stipendier, vouchers eller statslige lån, som betales tilbage med skattefradrag eller i indkomstafhængige rater. Også en uddannelseskonto og et kompetencekort nævnes som muligheder. Det vurderes samlet set, at indførelsen af studieafgifter for danske studerende ikke ligger lige rundt om hjørnet. Dels vil den politiske diskussion skulle igangsættes, dels vil indførelsen kræve en række justeringer af velfærdssamfundet for at afbøde de negative sociale

9 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 7 konsekvenser. Dog må det konstateres, at Velfærdskommissionens forslag fra december 2005 kan medvirke til at starte denne politiske diskussion. Ligeledes kan oprettelsen af et privat universitet, øget brain-drain ud af landet og øget eksternt pres på nødvendigheden af at indføre alternative finansieringsformer fremskynde indførelsen af studieafgifter. DMA vurderer dog, at dette næppe sker indenfor de kommende 5-10 år. Samtidig skal det dog understreges, at den politiske situation hurtigt kan ændre sig, og at der således er stor usikkerhed om tidsperspektivet. Når det gælder den politiske diskussion af studieafgifter, kan det konstateres, at ingen partier på nuværende tidspunkt bakker aktivt op om studieafgifter ud fra en betragtning om, at de er ønskværdige. Skulle partierne ud fra en nødvendighedsbetragtning bløde op på deres generelle afvisning af studieafgifter, udpeges Venstre som det parti, der vil være den mest sandsynlige første fortaler. I den forbindelse skal det dog understreges, at studieafgifter i princippet ville stride mod skattestoppet. Uanset hvad vil der forud for en eventuel indførelse af studieafgifter blive tale om en tung politisk diskussion, som vil inddrage mange andre aspekter af velfærdssystemet.

10 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 8 3 Studieafgifter den internationale udvikling Af den nyligt udgivne OECD rapport Education at a Glance OECD Indicators 2005 fremgår, at OECD-landene udvider deres uddannelsessystemer. Det fremgår også af rapporten, at antallet af studerende stiger hurtigst for netop de videregående uddannelser. Flere uddanner sig Deltagelsen i videregående uddannelser steg således i alle OECD lande mellem 1995 og I halvdelen af OECD landene, hvor der er tilgængelige data, er antallet af studerende på videregående uddannelser steget med mere end 30%. I Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Island og Polen steg antallet af indskrevne studerende ved de videregående uddannelser med henholdsvis 70%, 89%, 119%, 83% og 161% 1. I Danmark er der også sket en stigning i bestanden af studerende på videregående uddannelser. I perioden 1995 til 2002 er antallet af studerende ved de videregående uddannelser steget fra til , hvilket svarer til en stigning på 17% 2 Sænkede skatter Parallelt med at flere indskriver sig på videregående uddannelser har flere vestlige lande sænket skatterne og mindsket de offentlige udgifter. Det betyder med andre ord, at der på én og samme tid er sket en udbygning af uddannelsessektoren samtidig med, at der i flere vestlige lande er et faldende skattetryk. Der eksisterer således en situation med knappe ressourcer for flere uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende. Udgifter pr. studerende Opgørelserne viser, at udgifterne pr. studerende i nogle tilfælde er faldet med mere end 10%. Årsagen hertil er, at udgiftsniveauet ikke er steget i samme takt som antallet af studerende. Dette har været tilfældet i lande, hvor der er sket en markant stigning i antallet af indskrevne studerende, såsom Tjekkiet, Polen og Slovakiet. Den samme tendens dog med lavere hastighed er at finde i Australien og Sverige. I Danmark er udgifterne pr. studerende faldet med 10% gennem de seneste 10 år 3. 1 OECD (2005): Education at a Glance OECD Indicators 2005: s Kilde: Undervisningsministeriet på 3 Kilde:

11 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 9 Til trods for at udgiften pr. studerende er steget i enkelte lande, er der en samlet tendens til stigende pres for at skære ned på universiteternes enhedsomkostninger i den vestlige verden 4. Studieafgifter som løsning Måden hvorpå denne problemstilling er blevet løst internationalt er ved at indføre eller hæve allerede indførte studieafgifter. Bl.a. er man for nyligt begyndt at opkræve studieafgifter i Storbritannien. Lande som Holland, Frankrig, Spanien og Italien opkræver brugerbetaling. 5 I Danmark er der med ændringerne til universitetsloven indført studieafgifter for udenlandske studerende uden for EU/EØS med virkning fra Private universiteter Sideløbende hermed opretter private universiteter filialer i flere europæiske lande. I Danmark har videnskabsminister Helge Sander bebudet, at han vil arbejde for at etablere et privat universitet. 7 4 OECD (2005): Education at a Glance OECD Indicators Ovenstående er baseret på Sveriges Förenade Studentkårer (2004): Studieavgifter i Sverige? Internationale trender og deres påverkan på Svensk högskoleutbilding. 6 Kilde: : 7 Magisterbladet nr. 4, 2005: På vej mod betalingsuddannelser.

12 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 10 4 Internationale institutioner og processer Der findes en række internationale organisationer og processer, som har stor indflydelse på såvel international som national uddannelsespolitik. I relation hertil har andre lande påbegyndt en udvikling med hensyn til indførelse af studieafgifter. I dette kapitel gives en kortfattet introduktion til disse internationale trends, som i visse henseender danner rammebetingelserne for udviklingen. 4.1 OECD Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) har en målsætning om at arbejde for en grænseløs verden i For at nå dette mål skal en række barrierer nedbrydes bl.a. på uddannelsesområdet. Gennem diverse rapporter har OECD de seneste år sat fokus på den hurtige vækst i transnationale uddannelsestilbud. Af disse kan nævnes de årlige udgivelser Education Policy Analysis og Education at a Glance. 8 Anbefaler øget privat finansiering I relation til studieafgifter kommer OECD med forsigtige anbefalinger om en større andel af privat finansiering af universitetsuddannelser. Dette kan ifølge OECD retfærdiggøres, da det private afkast ved denne type uddannelser er større end i grundskolen. I forlængelse heraf understreger OECD dog samtidig, at finansiering bør være tilgængelig for studerende uanset økonomisk baggrund WTO Uddannelse som handelsvare Verdenshandelsorganisationen (WTO), der blev oprettet i 1995 som en efterfølger til GATT, er en anden vigtig aktør på området. WTO arbejder for øget frihandel inden for specielt vare- og tjenesteydelser gennem internationalt bindende aftaler. I denne forbindelse spiller GATS-forhandlingerne (General Agreement on Trade in Ser- 8 Cirius (2003): Det Internationale uddannelsesmarked danske perspektiver. 9 Sveriges Förenade Studentkårer (2004): Studieavgifter i Sverige? Internationale trender og deres påverkan på Svensk högskoleutbilding, s. 12.

13 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 11 vices) en vigtig rolle. Hidtil har uddannelserne været holdt uden for GATS-forhandlingerne, hvilket blandt andet Danmark har været fortaler for. Begrundelsen er, at videregående uddannelser opfattes som en offentlig serviceydelse og ikke en handelsvare. I opposition hertil står lande som USA, Japan, Australien og New Zealand, som ønsker at inddrage videregående uddannelser i GATS. Disse lande tjener (som nogle af de få) store summer på salg af uddannelser til udenlandske studerende og ønsker derfor større frihandel på området. Bl.a. CIRIUS 10 vurderer, at GATS på sigt kan blive styrende for dele af det internationale uddannelsesarbejde Verdensbanken Lille rolle i vestlige lande Verdensbankens betydning for videregående uddannelser er størst i tredjeverdenslande. Betydningen for nærværende undersøgelsesområde er således mere begrænset. Organisationen tildeler lån og giver politisk rådgivning i flere tredjeverdensland, hvor organisationen også har presset på for at få oprettet private universiteter. Verdensbanken nævnes derfor også kun kort i denne sammenhæng for at indikere en international fokus på privatisering af uddannelse. 4.4 Bolognaprocessen Åbent rum for uddannelse EU har formuleret den såkaldte Bolognaproces, som har sit udspring i Bologna-deklarationen fra Målsætningen er her at etablere et åbent rum for videregående uddannelse i Europa i 2010 og dermed gøre uddannelserne mere attraktive. På kort tid har samarbejdet fået afgørende betydning for nationale uddannelsesreformer og det internationale uddannelsessamarbejde. Det åbne rum for videregående uddannelser skal sikre øget mobilitet, så de studerende kan bevæge sig frit mellem uddannelsesinstitutionerne i Europa. Dette kræver dels gensidig anerkendelse institutionerne imellem, dels en ensartet uddannelsesstruktur og samarbejde om kvalitetssikring. 10 CIRIUS er en styrelse under Undervisningsministeriet, der har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser 11 Cirius (2003): Det Internationale uddannelsesmarked danske perspektiver, s. 46.

14 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side EU I rapporten Towards a Europe of Knowledge (1997) opstiller EUkommissionen et scenario, der kæder fortsat økonomisk vækst sammen med uddannelse, globalisering og videnssamfundets udvikling. Denne tankegang følges op i Kommissionens meddelelse: Universiternes rolle i det europæiske vidensamfund (KOM 2003:58). EU som vidensbaseret økonomi Specielt to målsætninger gør EU til en central aktør. For det første ses videregående uddannelser som et element i den strategi, der fastslår, at EU skal være den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden inden 2010 (Lissabonstrategien). For det andet skal de europæiske uddannelsessystemer være benchmark for resten af verden i 2010 (vedtaget ved det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002). Ifølge EU-kommissionen står de europæiske videregående uddannelser over for store udfordringer. Den stigende internationalisering og pres fra andre vidensintensive økonomier betyder, at den europæiske uddannelsessektor er kommet under pres. Efterslæb Kommissionen pointerer, at europæiske uddannelsesinstitutioner halter bagefter økonomisk og fagligt i forhold til f.eks. de amerikanske uddannelsesinstitutioner. I fremtiden er der derfor behov for at forbedre uddannelserne, så de kan tiltrække de bedste forskere og studerende. Blandt initiativer, som har øget internationaliseringen af europæiske universiteter, kan nævnes Erasmus-programmet. Dette udvekslingsprogram medførte blandt andet, at der blev oprettet rene engelsksprogede kurser på danske universiteter. 4.6 Studieafgifter i andre lande I modsætning til Danmark og det øvrige Skandinavien er en række lande i EU og resten af verden begyndt at opkræve studieafgifter i større eller mindre omfang. Det ligger imidlertid udenfor nærværende rapport at fremlægge en komplet og opdateret afdækning af studieafgifterne i andre lande. Af nedenstående tabel fremgår såle-

15 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 13 des situationen, som den så ud i maj Det skal dog understreges, at der både i debatten og processen i forhold til indførelsen af afgifter sker en løbende udvikling. Tabel 1 Oversigt over studieafgiftspolitikker i udvalgte europæiske lande Ingen Danmark* studieafgifter, Finland hverken for Island nationale eller Luxembourg udenlandske Malta studerende Norge Sverige Tyskland Ingen Bosnien-Herzegovina studieafgifter for Estland nationale Grækenland studerende, men Irland for udenlandske Letland (75 pct. nationale uden studieafgift og 25 pct. med) studerende uden Polen for EU Rumænien (begrænset antal gratis studerende, resten betaler) Slovakiet Slovenien Tjekkiet (studieafgift på engelsksprogede forløb) Ungarn Studieafgifter Belgien både for Bulgarien nationale og for Frankrig udenlandske Holland studerende Italien (taksterne er Litauen ofte lavere for Portugal nationale Spanien studerende) Schweiz Storbritannien Kilde: Cirius i Folketingets R14 Redegørelse af 21/4 04 om styrket internationalisering af uddannelserne * Note: Danmark har med virkning fra indført studieafgifter for studerende fra lande udenfor EU/EØS

16 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side Sammenfatning Samlet kan det således konkluderes, at en række organisationer og vedtagne processer peger i retning af øget harmonisering og internationalisering af uddannelsessektoren. Samtidig er der stor fokus på øget faglighed og faglig konkurrence mellem de videregående uddannelser. Endelig er der en tendens til stigende pres i retning af øget privat finansiering af de videregående uddannelser.

17 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 15 5 Studieafgifter i Danmark? Som beskrevet i de to foregående kapitler, er der nogle økonomiske og demografiske forhold, der sammen med institutionaliserede processer og samarbejder lægger et vist eksternt pres på den danske model for finansiering af videregående uddannelser. I det følgende beskrives perspektiverne for indførelse af studieafgifter i Danmark. Beskrivelsen, som vil trække tråde til de to foregående kapitler, er delvist bygget på desk research, delvist på interviewene med centrale aktører inden for videregående uddannelser. 5.1 Danske videregående uddannelser og globaliseringen På baggrund af gennemgangen af det eksterne pres på gratisuddannelserne i Danmark, er det relevant at se på, hvor robust det danske uddannelsessystem er overfor dette pres. Markedspres Der er en udbredt opfattelse af, at den største udfordring ved globaliseringen og internationaliseringen for de danske videregående uddannelser efter alt at dømme ligger i et decideret markedspres. Dette er et resultat af de uensartede uddannelsessystemer og samfundssystemer i de forskellige lande. Disse kan i kombination føre til en øget trafik af studerende og færdiguddannede mellem landene: Gratis uddannelse, lav løn og høj skat For det første kan uddannelserne tages gratis i Danmark og resten af Skandinavien, mens det koster en given studieafgift i de fleste andre lande. Samtidig udbydes flere og flere engelsksprogede kurser/fag på de videregående uddannelser. Det taler alt andet lige for, at uddannelsen tages i de gratis lande, som fx Danmark. For det andet er lønningerne for færdiguddannede akademikere højere og skattebetalingen mindre i lande udenfor de skandinaviske velfærdssamfund. Disse forhold taler for, at færdiguddannede alt andet lige i højere grad tager arbejde udenfor Skandinavien. Trafik: Uddanne sig i Danmark, arbejde i udlandet Samlet set kan man således forestille sig en situation, hvor studerende tager uddannelsen i Danmark og flytter til udlandet som færdiguddannet akademikere. Med andre ord kan Danmark risikere at uddanne mennesker, som bidrager til samfundskagen i et

18 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 16 andet land, end det, der har betalt for uddannelsen. Den indbyggede samfundskontrakt, som ligger til grund for gratisuddannelserne, er dermed brudt. Samtidig vil det danske uddannelsessystem kunne risikere at ende som uddannelsesland for de økonomisk svagest stillede. Jo større trafik, desto større pres Jo større trafikken af danskuddannede akademikere til udlandet bliver, desto større bliver behovet og sandsynligheden for ændringer i det danske uddannelsessystem. På nuværende tidspunkt er der dog ifølge iagttagere ikke belæg for at betegne trafikken som værende alarmerende. Udenlandske og danske studerendes mobilitet Den seneste opgørelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 12 viser, at antallet af udenlandske fuldtidsstuderende er steget fra i 2002 til i Over halvdelen af disse stammer fra Norden. 60 % af de udenlandske fuldtidsstuderende er stadig i Danmark ét år efter endt uddannelse. Samtidig har antallet af danske studerende i udlandet ligget nogenlunde stabilt på omkring i perioden Udvandringen af færdiguddannede danskere steg fra i 1995 til i år 2000, hvorefter det formentlig på grund af konjunkturer faldt til i år Tallene skal sammenholdes med en årlig kandidatproduktion på cirka ud af 3 vender dog hjem til Danmark igen. Brain drain I slutningen af oktober 2005 skabte en rapport fra Verdensbanken 13 overskrifter i de danske medier, idet én af konklusionerne var, at Danmark mister veluddannet arbejdskraft til udlandet. Selvom det såkaldte brain drain er forholdsvist begrænset, står den i skærende kontrast til den såkaldte brain gain, som både Norge og særligt Sverige oplever, selvom disse også er velfærdssamfund med et højt skattetryk. Nødvendighed snarere end politisk ønske Fra visse sider luftes der således en vis skepsis overfor muligheden for, at Danmark i øvrigt sammen med resten af Skandinavien på længere sigt kan stå alene som en ø i havet af lande med betalingsuddannelser. Den udbredte vurdering er dog, at ændrin- 12 Universitetsuddannelser Status på nøgletal, December 2005 VTU International Migration, Remittances & the Brain Drain, Verdensbanken 2006

19 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 17 ger i finansiering af uddannelserne langt hen ad vejen i højere grad vil ske som følge af en nødvendighed frem for et konkret ønske fra de danske politikere (jf. afsnit 5.9). Dansk uddannelsessystem ikke globaliseringsparat Samtidig konstateres det, at det danske uddannelsessystem i dag ikke er globaliseringsparat, da forsvarsmekanismerne for at undgå den omtalte uhensigtsmæssige trafik af studerende og færdiguddannede ikke er stærke nok. Der kan således argumenteres for, at finansieringssituationen på de videregående uddannelser hurtigt kan komme under pres, hvis ikke taxametertaksterne øges. I så fald vil det faglige niveau utvivlsomt falde. Worst case scenariet er ifølge denne argumentation således et lavere fagligt niveau og en større søgning af økonomisk svage studerende, med en reel fare for at Danmark ender som en uddannelsesmæssig skraldespand i den globaliserede verden. Der tales med andre ord for eksistensen af et behov for yderligere økonomiske ressourcer, særligt når målsætningen er et dansk uddannelsessystem i verdensklasse. Betalingsfri uddannelser trodser globaliseringen Nærværende undersøgelse har ikke kunnet afdække en argumentation, som peger på, at globaliseringen og internationaliseringen af uddannelsessektoren vil kunne føre til at Danmark bibeholder eller udbygger betalingsfri uddannelser. Selvom andre forhold taler for, at fortsætte med uddannelser, som i udgangspunktet er gratis, vil det med andre ord i højere grad være på trods end på grund af globaliseringen. 5.2 Finansieringskrise på de lange videregående uddannelser? I foregående afsnit blev argumentationen vedrørende globaliseringens påvirkning belyst. Som det fremgik, kan en finansieringskrise på de lange videregående uddannelser forstærke konsekvenserne af globaliseringen for det danske uddannelsessystem. Det er derfor væsentligt at afdække, om der overhovedet eksisterer en sådan finansieringskrise eller findes tegn på, at den er på vej. Uenighed om finansieringskrise Desk researchen og de kvalitative interview har indkredset forskellige vurderinger af finansieringssituationen på de videregående uddannelser. Det gælder såvel dem, der peger på, at der ikke

20 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 18 findes nogen finansieringskrise, og dem, der relaterer en eksisterende krise enten til omfanget af midler eller dens konsekvenser for det faglige niveau. Ingen finansieringskrise: Politisk velvilje og private sponsorer Argumentationen for, at der ikke eksisterer nogen finansieringskrise på de videregående uddannelser, peger på, at de videregående uddannelser aldrig tidligere har været mødt med større økonomisk velvilje fra Folketinget, som det er tilfældet i disse år. Fra stort set hele det politiske spektrum er der positive holdninger til øgede bevillinger til undervisning og forskning. Samtidig kan det konstateres, at en række universiteter landet over har gennemført omfattende nybyggerier. Dertil kommer øgede private sponsoreringer af uddannelsesinstitutionerne, ligesom der i årene 1995 til 2003 er sket en fordobling af omfanget af rekvireret forskning 14, dvs. forskning fuldt finansieret af eksterne (typisk private) samarbejdspartnere. Finansieringskrise: Lave taxametertakster Den modsatte argumentation altså at de videregående uddannelser oplever en finansieringskrise eller starten på en sådan peger blandt andet på, at den private sponsorering er forsvindende lille i forhold til udgifterne til at drive et universitet. Men først og fremmest fastholdes, at taxametertaksterne er for lave til at sikre en tilfredsstillende undervisning ligesom taksterne oven i købet har været faldende gennem de seneste år. Hvis regeringens mål samtidig er en placering af dansk uddannelse i verdensklassen, vil taksterne i endnu højere grad være utilstrækkelige. Nok er der afsat 10 mia. til øget forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri, men det skønnes fra flere sider ikke at være nok, særligt i forhold til et løft af uddannelserne. Vurderingen er yderligere, at ikke engang på sundheds- og teknikuddannelserne, som tildeles de højeste taxametertakster i Danmark, er det finansielle grundlag til stede for at nå op i verdensklasse. De danske taxametertakster er således også kun en brøkdel af finansieringsgrundlaget for udenlandske topinstitutioner. Dertil kommer en konkurrerende ambition om, at flere unge skal tage en videregående uddannelse, hvilket udhuler ambitionen om et kvalitetsløft. 14 Stigning fra 1,5 til 3,0 mia. kr. Kilde: Forskningsstatistik 2003 på

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende 22. november 2010 J.nr. 2008-7602-02 RA Præambel De otte danske universiteter ønsker at forbedre og styrke internationalt

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere