Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark"

Transkript

1 Undersøgelse af perspektiverne for indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser i Danmark Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål med undersøgelsen Fremgangsmåde Rapportens opbygning Sammenfatning af de væsentligste resultater Studieafgifter den internationale udvikling Internationale institutioner og processer OECD WTO Verdensbanken Bolognaprocessen EU Studieafgifter i andre lande Sammenfatning Studieafgifter i Danmark? Danske videregående uddannelser og globaliseringen Finansieringskrise på de lange videregående uddannelser? Studieafgifter i velfærdssamfundet Studieafgifter og uddannelsessystemet Fordele ved studieafgifter: Incitamentsstrukturen Negative konsekvenser ved studieafgifter Mulige betalingsmodeller Tidshorisont for indførelse af studieafgifter Politiske markeringer... 31

3 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 1 1 Indledning Stigende internationalisering Den stigende internationalisering af uddannelsesmarkedet kombineret med en knap uddannelsesøkonomi har i de senere år sat de danske videregående uddannelser under pres. Fra flere instanser er det blevet anbefalet, at Danmark tilpasser sig den stigende globalisering på uddannelsesområdet. Det fremførte argument har i de fleste tilfælde været baseret på, at danske universiteter skal gøre sig attraktive i et fremtidigt uddannelsesmarked, hvor der bliver rift om de dygtige studerende. Denne udvikling peger i retning af en vis harmonisering af videregående uddannelser på tværs af de vestlige lande. Danmark er et af de lande i verden med den største andel af offentlig finansiering af videregående uddannelser. Der er dog tendenser, der peger i retning af, at de danske videregående uddannelser er på vej til at ændre finansieringsformen. Senest er der med ændringerne til universitetsloven indført studieafgifter for studerende uden for EUeller EØS-landene. Øget privat finansiering? Dette tiltag opfattes af flere aktører på uddannelsesområdet som et begyndende brud på en årelang dansk tradition og et grundprincip om at opfatte de danske videregående uddannelser som et velfærdsgode. Spørgsmålet, som denne rapport søger at besvare, er i forlængelse heraf, om de videregående uddannelser i Danmark er på vej imod øget grad af privat finansiering for danske studerende. Konkret besvares spørgsmålet om, hvad perspektiverne er, for at studieafgifter bliver indført for danske studerende på videregående uddannelser. Undersøgelsen indeholder en kort beskrivelse af den historiske udvikling i Danmark, en redegørelse for den aktuelle politiske holdningstilkendegivelse, samt en vurdering af tidshorisonten for og konsekvenserne af en eventuel indførelse af studieafgifter. Den danske udvikling er perspektiveret til udviklingen internationalt.

4 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 2 Desk research, interview og sammenstilling af statistiske oplysninger, som er indeholdt i denne rapport, er foretaget af DMA/Research A/S (DMA). 1.1 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at afdække trends og perspektiver for indførelsen af betaling for videregående uddannelser i Danmark. Undersøgelsen søger at afdække, om og i givet fald med hvilket tidsperspektiv en studieafgift vil blive indført i Danmark, og hvilken betydning en sådan eventuel afgift vil få dels for de studerende og for uddannelsesniveauet og miljøet i Danmark. 1.2 Fremgangsmåde Desk research Undersøgelsen er indledt med en desk research, der har inddraget statistisk materiale, lovgivning og diverse danske og internationale offentligt tilgængelige udgivelser til afdækning af den historiske udvikling. Interview Efterfølgende har DMA gennemført fem kvalitative interview med videnspersoner på området. Disse interview er blevet anvendt til at kvalificere desk researchens resultater samt afdække status for vurderinger og argumenter p.t. Samtidig har de kvalitative interview medvirket til at pege på perspektiverne for og konsekvenserne af en evt. indførelse af studieafgift ved de videregående uddannelser. Interviewene udgør ligeledes en del af grundlaget for at vurdere tidshorisonten for en eventuel indførelse. Interviewpersoner Der er gennemført interview med Direktør Christian Thune, Danmarks Evalueringsinstitut Professor Svend E. Hougaard Jensen, Centre for Economic and Business Research, Copenhagen Business School Rektor Finn Junge-Jensen, Copenhagen Business School Forskningschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet

5 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 3 Det skal understreges, at argumenterne for og imod indførelsen af studieafgifter, som de fremføres i denne rapport, ikke kan føres direkte tilbage til interviewpersonerne. Således er interviewpersonerne ikke blevet spurgt om deres egne holdninger til emnet, men er i stedet blevet bedt om at kortlægge de argumentationer for og imod studieafgifter, som de er stødt på i debatten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget således, at kapitel 2 sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. Kapitel 3 redegør for den internationale udvikling i relation til studieafgifter ved videregående uddannelser. Kapitel 4 beskriver de internationale institutionaliserede processer eksplicit. Kapitel 5 behandler den historiske udvikling i Danmark samt en præsentation af fortaleres og modstanderes argumenter. I dette kapitel indgår også oplysninger indhentet ved hjælp af personlige interview.

6 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 4 2 Sammenfatning af de væsentligste resultater Danske Studerendes Fællesråd (DSF) har bedt DMA/Research om at gennemføre en undersøgelse af perspektiverne for og konsekvenserne af en indførelse af studieafgifter for danske og europæiske studerende ved videregående uddannelser i Danmark. Undersøgelsen er indledt med en desk research efterfulgt af fem kvalitative interview med udvalgte videnspersoner fra uddannelsesområdet. Undersøgelsen udspringer af den internationale udvikling med en kombination af øget studenteroptag og skattesænkninger, som samlet set dels resulterer i et finansieringspres, dels presser udgifterne pr. studerende ned. I mange lande udenfor Skandinavien har modtrækket været at indføre studieafgifter i større eller mindre grad. Samtidig peger en lang række internationale institutioner og processer indenfor uddannelsesområdet i retning af harmonisering og alternativ/privat finansiering af de videregående uddannelser. Samlet set lægger en række økonomiske og demografiske forhold sammen med institutionaliserede processer således pres på den danske model for statslig finansiering af videregående uddannelse. Markedspresset udgør antageligt den største udfordring for gratisuddannelserne i Danmark. Kombinationen af gratis uddannelse og en efterfølgende høj beskatning kan føre til en trafik af studerende til Danmark og en trafik ud af landet af færdiguddannede. Så længe denne trafik er begrænset, vil presset på de gratis uddannelser ikke være markant. Vokser trafikken imidlertid, kan den få afgørende betydning for princippet om gratis og lige adgang til uddannelser i Danmark. Øges taxameterbevillingerne og dermed det faglige niveau ikke væsentligt, kan Danmark i sidste ende risikere at ende som uddannelsesmæssig skraldespand i kraft af en større søgning af studerende, som både er økonomisk og fagligt svage.

7 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 5 Uanset hvad, er der ikke en udbredt enighed om, hvorvidt de videregående uddannelser i Danmark befinder sig i en finansieringskrise eller ej. Nok mødes videregående uddannelser i de seneste år af stor politisk og privat velvilje og bevågenhed, men ordene ledsages ikke altid af konkrete pengebeløb i kraft af henholdsvis taxameterbevillinger og sponsering. Samtidig lægger regeringens ambition på uddannelsesområdet at løfte det faglige niveau på de videregående uddannelser samt øge optaget et vist pres på uddannelsesinstitutionernes udgifter. En indførelse af studieafgifter for at imødegå et eventuelt finansieringsbehov vil udgøre et markant brud med dybt forankrede økonomiske og værdibaserede principper i velfærdssamfundet og dermed danskernes kultur og selvforståelse. Med accepten af den høje skattebetaling følger en forventning om en række gratis serviceydelser, som fx gratis uddannelse. Samtidig brydes med grundprincippet om frie og lige muligheder for uddannelse, uanset social baggrund. En diskussion af studieafgifter vil således uden tvivl blive kædet sammen med en generel velfærdsdebat. Studieafgifter vil næppe kunne lægges ovenpå det eksisterende velfærdssystem. I stedet vil de nødvendiggøre, at der skal skrues på en række forskellige knapper, såsom skattebetaling og lønniveau for færdiguddannede for at bevare et incitament til at påbegynde en videregående uddannelse. I den forbindelse kan det konstateres, at studerende i Danmark generelt har lang vej, før de kan komme til at tjene penge, fordi bachelorgraden som en kompetencegivende grad ikke er slået fuldstændig igennem i landet. Samtidig kan det konstateres, at studieafgifter næppe bliver indført fra den ene dag til den anden, men i stedet indføres glidende. De første skridt kunne i den forbindelse være indførelsen af studieafgifter for studerende fra lande udenfor EU/EØS, brugerbetaling i forbindelse med efteruddannelse (fx MBA) og brugerbetaling på alle uddannelsesinstitutioner i forbindelse med undervisningsmaterialer og kopier. Alle tre dele er allerede indført.

8 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 6 Hovedargumentet for at indføre studieafgifter er at påvirke incitamentstrukturen både i forhold til studievalg og gennemførelsen af studiet. Dels vil en opfattelse af studievalg som et varekøb kunne øge kvaliteten af uddannelserne, idet de studerende vil stille større krav, samtidig med at afgifterne forudsat at der ikke modregnes i taxameterbevillinger i sig selv vil kunne omsættes til øget kvalitet. Dels vil de studerende ikke have råd til at gennemføre studiet langsommere end nødvendigt. Med andre ord vil studietiden alt andet lige kunne forkortes, ligesom frafaldet vil kunne begrænses. Endelig vil studieafgifter kunne tjene som styringsredskab med henblik på at få studerende til at vælge uddannelser, som er til gavn for samfundet og arbejdsmarkedet. Hovedargumenterne mod studieafgifterne kredser primært om det markante brud med velfærdsstaten, og herunder det følgende behov for at skrue på mange forskellige knapper såsom skattebetaling og lønniveau. Studieafgifter vil alt andet lige fremme betydningen af den sociale arv og samtidig påvirke bredden og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Endelig vil studieafgifter være i markant modstrid med ambitionen om at øge uddannelsesniveauet i Danmark, idet søgningen til de videregående uddannelser uden tvivl vil falde. Flere forskellige betalingsmodeller vil dog kunne afbøde de negative konsekvenser af studieafgifter. Således findes der alment accepterede betalingsmodeller i forhold til pensionsordninger og forældrebetaling for daginstitutionspladser. Ikke desto mindre synes det at være en udbredt opfattelse, at studieafgifter bør begrænses til kandidatdelen, da udsigten til en snarlig økonomisk belønning i kraft af lønnet arbejde, er tættere på. Dertil kommer, at studieafgifter kan suppleres af et kompensationssystem for de økonomisk mest trængte. Kompensationen kunne ydes i form af stipendier, vouchers eller statslige lån, som betales tilbage med skattefradrag eller i indkomstafhængige rater. Også en uddannelseskonto og et kompetencekort nævnes som muligheder. Det vurderes samlet set, at indførelsen af studieafgifter for danske studerende ikke ligger lige rundt om hjørnet. Dels vil den politiske diskussion skulle igangsættes, dels vil indførelsen kræve en række justeringer af velfærdssamfundet for at afbøde de negative sociale

9 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 7 konsekvenser. Dog må det konstateres, at Velfærdskommissionens forslag fra december 2005 kan medvirke til at starte denne politiske diskussion. Ligeledes kan oprettelsen af et privat universitet, øget brain-drain ud af landet og øget eksternt pres på nødvendigheden af at indføre alternative finansieringsformer fremskynde indførelsen af studieafgifter. DMA vurderer dog, at dette næppe sker indenfor de kommende 5-10 år. Samtidig skal det dog understreges, at den politiske situation hurtigt kan ændre sig, og at der således er stor usikkerhed om tidsperspektivet. Når det gælder den politiske diskussion af studieafgifter, kan det konstateres, at ingen partier på nuværende tidspunkt bakker aktivt op om studieafgifter ud fra en betragtning om, at de er ønskværdige. Skulle partierne ud fra en nødvendighedsbetragtning bløde op på deres generelle afvisning af studieafgifter, udpeges Venstre som det parti, der vil være den mest sandsynlige første fortaler. I den forbindelse skal det dog understreges, at studieafgifter i princippet ville stride mod skattestoppet. Uanset hvad vil der forud for en eventuel indførelse af studieafgifter blive tale om en tung politisk diskussion, som vil inddrage mange andre aspekter af velfærdssystemet.

10 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 8 3 Studieafgifter den internationale udvikling Af den nyligt udgivne OECD rapport Education at a Glance OECD Indicators 2005 fremgår, at OECD-landene udvider deres uddannelsessystemer. Det fremgår også af rapporten, at antallet af studerende stiger hurtigst for netop de videregående uddannelser. Flere uddanner sig Deltagelsen i videregående uddannelser steg således i alle OECD lande mellem 1995 og I halvdelen af OECD landene, hvor der er tilgængelige data, er antallet af studerende på videregående uddannelser steget med mere end 30%. I Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Island og Polen steg antallet af indskrevne studerende ved de videregående uddannelser med henholdsvis 70%, 89%, 119%, 83% og 161% 1. I Danmark er der også sket en stigning i bestanden af studerende på videregående uddannelser. I perioden 1995 til 2002 er antallet af studerende ved de videregående uddannelser steget fra til , hvilket svarer til en stigning på 17% 2 Sænkede skatter Parallelt med at flere indskriver sig på videregående uddannelser har flere vestlige lande sænket skatterne og mindsket de offentlige udgifter. Det betyder med andre ord, at der på én og samme tid er sket en udbygning af uddannelsessektoren samtidig med, at der i flere vestlige lande er et faldende skattetryk. Der eksisterer således en situation med knappe ressourcer for flere uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende. Udgifter pr. studerende Opgørelserne viser, at udgifterne pr. studerende i nogle tilfælde er faldet med mere end 10%. Årsagen hertil er, at udgiftsniveauet ikke er steget i samme takt som antallet af studerende. Dette har været tilfældet i lande, hvor der er sket en markant stigning i antallet af indskrevne studerende, såsom Tjekkiet, Polen og Slovakiet. Den samme tendens dog med lavere hastighed er at finde i Australien og Sverige. I Danmark er udgifterne pr. studerende faldet med 10% gennem de seneste 10 år 3. 1 OECD (2005): Education at a Glance OECD Indicators 2005: s Kilde: Undervisningsministeriet på 3 Kilde:

11 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 9 Til trods for at udgiften pr. studerende er steget i enkelte lande, er der en samlet tendens til stigende pres for at skære ned på universiteternes enhedsomkostninger i den vestlige verden 4. Studieafgifter som løsning Måden hvorpå denne problemstilling er blevet løst internationalt er ved at indføre eller hæve allerede indførte studieafgifter. Bl.a. er man for nyligt begyndt at opkræve studieafgifter i Storbritannien. Lande som Holland, Frankrig, Spanien og Italien opkræver brugerbetaling. 5 I Danmark er der med ændringerne til universitetsloven indført studieafgifter for udenlandske studerende uden for EU/EØS med virkning fra Private universiteter Sideløbende hermed opretter private universiteter filialer i flere europæiske lande. I Danmark har videnskabsminister Helge Sander bebudet, at han vil arbejde for at etablere et privat universitet. 7 4 OECD (2005): Education at a Glance OECD Indicators Ovenstående er baseret på Sveriges Förenade Studentkårer (2004): Studieavgifter i Sverige? Internationale trender og deres påverkan på Svensk högskoleutbilding. 6 Kilde: : 7 Magisterbladet nr. 4, 2005: På vej mod betalingsuddannelser.

12 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 10 4 Internationale institutioner og processer Der findes en række internationale organisationer og processer, som har stor indflydelse på såvel international som national uddannelsespolitik. I relation hertil har andre lande påbegyndt en udvikling med hensyn til indførelse af studieafgifter. I dette kapitel gives en kortfattet introduktion til disse internationale trends, som i visse henseender danner rammebetingelserne for udviklingen. 4.1 OECD Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) har en målsætning om at arbejde for en grænseløs verden i For at nå dette mål skal en række barrierer nedbrydes bl.a. på uddannelsesområdet. Gennem diverse rapporter har OECD de seneste år sat fokus på den hurtige vækst i transnationale uddannelsestilbud. Af disse kan nævnes de årlige udgivelser Education Policy Analysis og Education at a Glance. 8 Anbefaler øget privat finansiering I relation til studieafgifter kommer OECD med forsigtige anbefalinger om en større andel af privat finansiering af universitetsuddannelser. Dette kan ifølge OECD retfærdiggøres, da det private afkast ved denne type uddannelser er større end i grundskolen. I forlængelse heraf understreger OECD dog samtidig, at finansiering bør være tilgængelig for studerende uanset økonomisk baggrund WTO Uddannelse som handelsvare Verdenshandelsorganisationen (WTO), der blev oprettet i 1995 som en efterfølger til GATT, er en anden vigtig aktør på området. WTO arbejder for øget frihandel inden for specielt vare- og tjenesteydelser gennem internationalt bindende aftaler. I denne forbindelse spiller GATS-forhandlingerne (General Agreement on Trade in Ser- 8 Cirius (2003): Det Internationale uddannelsesmarked danske perspektiver. 9 Sveriges Förenade Studentkårer (2004): Studieavgifter i Sverige? Internationale trender og deres påverkan på Svensk högskoleutbilding, s. 12.

13 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 11 vices) en vigtig rolle. Hidtil har uddannelserne været holdt uden for GATS-forhandlingerne, hvilket blandt andet Danmark har været fortaler for. Begrundelsen er, at videregående uddannelser opfattes som en offentlig serviceydelse og ikke en handelsvare. I opposition hertil står lande som USA, Japan, Australien og New Zealand, som ønsker at inddrage videregående uddannelser i GATS. Disse lande tjener (som nogle af de få) store summer på salg af uddannelser til udenlandske studerende og ønsker derfor større frihandel på området. Bl.a. CIRIUS 10 vurderer, at GATS på sigt kan blive styrende for dele af det internationale uddannelsesarbejde Verdensbanken Lille rolle i vestlige lande Verdensbankens betydning for videregående uddannelser er størst i tredjeverdenslande. Betydningen for nærværende undersøgelsesområde er således mere begrænset. Organisationen tildeler lån og giver politisk rådgivning i flere tredjeverdensland, hvor organisationen også har presset på for at få oprettet private universiteter. Verdensbanken nævnes derfor også kun kort i denne sammenhæng for at indikere en international fokus på privatisering af uddannelse. 4.4 Bolognaprocessen Åbent rum for uddannelse EU har formuleret den såkaldte Bolognaproces, som har sit udspring i Bologna-deklarationen fra Målsætningen er her at etablere et åbent rum for videregående uddannelse i Europa i 2010 og dermed gøre uddannelserne mere attraktive. På kort tid har samarbejdet fået afgørende betydning for nationale uddannelsesreformer og det internationale uddannelsessamarbejde. Det åbne rum for videregående uddannelser skal sikre øget mobilitet, så de studerende kan bevæge sig frit mellem uddannelsesinstitutionerne i Europa. Dette kræver dels gensidig anerkendelse institutionerne imellem, dels en ensartet uddannelsesstruktur og samarbejde om kvalitetssikring. 10 CIRIUS er en styrelse under Undervisningsministeriet, der har til formål at styrke internationaliseringen af de danske uddannelser 11 Cirius (2003): Det Internationale uddannelsesmarked danske perspektiver, s. 46.

14 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side EU I rapporten Towards a Europe of Knowledge (1997) opstiller EUkommissionen et scenario, der kæder fortsat økonomisk vækst sammen med uddannelse, globalisering og videnssamfundets udvikling. Denne tankegang følges op i Kommissionens meddelelse: Universiternes rolle i det europæiske vidensamfund (KOM 2003:58). EU som vidensbaseret økonomi Specielt to målsætninger gør EU til en central aktør. For det første ses videregående uddannelser som et element i den strategi, der fastslår, at EU skal være den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden inden 2010 (Lissabonstrategien). For det andet skal de europæiske uddannelsessystemer være benchmark for resten af verden i 2010 (vedtaget ved det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002). Ifølge EU-kommissionen står de europæiske videregående uddannelser over for store udfordringer. Den stigende internationalisering og pres fra andre vidensintensive økonomier betyder, at den europæiske uddannelsessektor er kommet under pres. Efterslæb Kommissionen pointerer, at europæiske uddannelsesinstitutioner halter bagefter økonomisk og fagligt i forhold til f.eks. de amerikanske uddannelsesinstitutioner. I fremtiden er der derfor behov for at forbedre uddannelserne, så de kan tiltrække de bedste forskere og studerende. Blandt initiativer, som har øget internationaliseringen af europæiske universiteter, kan nævnes Erasmus-programmet. Dette udvekslingsprogram medførte blandt andet, at der blev oprettet rene engelsksprogede kurser på danske universiteter. 4.6 Studieafgifter i andre lande I modsætning til Danmark og det øvrige Skandinavien er en række lande i EU og resten af verden begyndt at opkræve studieafgifter i større eller mindre omfang. Det ligger imidlertid udenfor nærværende rapport at fremlægge en komplet og opdateret afdækning af studieafgifterne i andre lande. Af nedenstående tabel fremgår såle-

15 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 13 des situationen, som den så ud i maj Det skal dog understreges, at der både i debatten og processen i forhold til indførelsen af afgifter sker en løbende udvikling. Tabel 1 Oversigt over studieafgiftspolitikker i udvalgte europæiske lande Ingen Danmark* studieafgifter, Finland hverken for Island nationale eller Luxembourg udenlandske Malta studerende Norge Sverige Tyskland Ingen Bosnien-Herzegovina studieafgifter for Estland nationale Grækenland studerende, men Irland for udenlandske Letland (75 pct. nationale uden studieafgift og 25 pct. med) studerende uden Polen for EU Rumænien (begrænset antal gratis studerende, resten betaler) Slovakiet Slovenien Tjekkiet (studieafgift på engelsksprogede forløb) Ungarn Studieafgifter Belgien både for Bulgarien nationale og for Frankrig udenlandske Holland studerende Italien (taksterne er Litauen ofte lavere for Portugal nationale Spanien studerende) Schweiz Storbritannien Kilde: Cirius i Folketingets R14 Redegørelse af 21/4 04 om styrket internationalisering af uddannelserne * Note: Danmark har med virkning fra indført studieafgifter for studerende fra lande udenfor EU/EØS

16 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side Sammenfatning Samlet kan det således konkluderes, at en række organisationer og vedtagne processer peger i retning af øget harmonisering og internationalisering af uddannelsessektoren. Samtidig er der stor fokus på øget faglighed og faglig konkurrence mellem de videregående uddannelser. Endelig er der en tendens til stigende pres i retning af øget privat finansiering af de videregående uddannelser.

17 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 15 5 Studieafgifter i Danmark? Som beskrevet i de to foregående kapitler, er der nogle økonomiske og demografiske forhold, der sammen med institutionaliserede processer og samarbejder lægger et vist eksternt pres på den danske model for finansiering af videregående uddannelser. I det følgende beskrives perspektiverne for indførelse af studieafgifter i Danmark. Beskrivelsen, som vil trække tråde til de to foregående kapitler, er delvist bygget på desk research, delvist på interviewene med centrale aktører inden for videregående uddannelser. 5.1 Danske videregående uddannelser og globaliseringen På baggrund af gennemgangen af det eksterne pres på gratisuddannelserne i Danmark, er det relevant at se på, hvor robust det danske uddannelsessystem er overfor dette pres. Markedspres Der er en udbredt opfattelse af, at den største udfordring ved globaliseringen og internationaliseringen for de danske videregående uddannelser efter alt at dømme ligger i et decideret markedspres. Dette er et resultat af de uensartede uddannelsessystemer og samfundssystemer i de forskellige lande. Disse kan i kombination føre til en øget trafik af studerende og færdiguddannede mellem landene: Gratis uddannelse, lav løn og høj skat For det første kan uddannelserne tages gratis i Danmark og resten af Skandinavien, mens det koster en given studieafgift i de fleste andre lande. Samtidig udbydes flere og flere engelsksprogede kurser/fag på de videregående uddannelser. Det taler alt andet lige for, at uddannelsen tages i de gratis lande, som fx Danmark. For det andet er lønningerne for færdiguddannede akademikere højere og skattebetalingen mindre i lande udenfor de skandinaviske velfærdssamfund. Disse forhold taler for, at færdiguddannede alt andet lige i højere grad tager arbejde udenfor Skandinavien. Trafik: Uddanne sig i Danmark, arbejde i udlandet Samlet set kan man således forestille sig en situation, hvor studerende tager uddannelsen i Danmark og flytter til udlandet som færdiguddannet akademikere. Med andre ord kan Danmark risikere at uddanne mennesker, som bidrager til samfundskagen i et

18 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 16 andet land, end det, der har betalt for uddannelsen. Den indbyggede samfundskontrakt, som ligger til grund for gratisuddannelserne, er dermed brudt. Samtidig vil det danske uddannelsessystem kunne risikere at ende som uddannelsesland for de økonomisk svagest stillede. Jo større trafik, desto større pres Jo større trafikken af danskuddannede akademikere til udlandet bliver, desto større bliver behovet og sandsynligheden for ændringer i det danske uddannelsessystem. På nuværende tidspunkt er der dog ifølge iagttagere ikke belæg for at betegne trafikken som værende alarmerende. Udenlandske og danske studerendes mobilitet Den seneste opgørelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 12 viser, at antallet af udenlandske fuldtidsstuderende er steget fra i 2002 til i Over halvdelen af disse stammer fra Norden. 60 % af de udenlandske fuldtidsstuderende er stadig i Danmark ét år efter endt uddannelse. Samtidig har antallet af danske studerende i udlandet ligget nogenlunde stabilt på omkring i perioden Udvandringen af færdiguddannede danskere steg fra i 1995 til i år 2000, hvorefter det formentlig på grund af konjunkturer faldt til i år Tallene skal sammenholdes med en årlig kandidatproduktion på cirka ud af 3 vender dog hjem til Danmark igen. Brain drain I slutningen af oktober 2005 skabte en rapport fra Verdensbanken 13 overskrifter i de danske medier, idet én af konklusionerne var, at Danmark mister veluddannet arbejdskraft til udlandet. Selvom det såkaldte brain drain er forholdsvist begrænset, står den i skærende kontrast til den såkaldte brain gain, som både Norge og særligt Sverige oplever, selvom disse også er velfærdssamfund med et højt skattetryk. Nødvendighed snarere end politisk ønske Fra visse sider luftes der således en vis skepsis overfor muligheden for, at Danmark i øvrigt sammen med resten af Skandinavien på længere sigt kan stå alene som en ø i havet af lande med betalingsuddannelser. Den udbredte vurdering er dog, at ændrin- 12 Universitetsuddannelser Status på nøgletal, December 2005 VTU International Migration, Remittances & the Brain Drain, Verdensbanken 2006

19 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 17 ger i finansiering af uddannelserne langt hen ad vejen i højere grad vil ske som følge af en nødvendighed frem for et konkret ønske fra de danske politikere (jf. afsnit 5.9). Dansk uddannelsessystem ikke globaliseringsparat Samtidig konstateres det, at det danske uddannelsessystem i dag ikke er globaliseringsparat, da forsvarsmekanismerne for at undgå den omtalte uhensigtsmæssige trafik af studerende og færdiguddannede ikke er stærke nok. Der kan således argumenteres for, at finansieringssituationen på de videregående uddannelser hurtigt kan komme under pres, hvis ikke taxametertaksterne øges. I så fald vil det faglige niveau utvivlsomt falde. Worst case scenariet er ifølge denne argumentation således et lavere fagligt niveau og en større søgning af økonomisk svage studerende, med en reel fare for at Danmark ender som en uddannelsesmæssig skraldespand i den globaliserede verden. Der tales med andre ord for eksistensen af et behov for yderligere økonomiske ressourcer, særligt når målsætningen er et dansk uddannelsessystem i verdensklasse. Betalingsfri uddannelser trodser globaliseringen Nærværende undersøgelse har ikke kunnet afdække en argumentation, som peger på, at globaliseringen og internationaliseringen af uddannelsessektoren vil kunne føre til at Danmark bibeholder eller udbygger betalingsfri uddannelser. Selvom andre forhold taler for, at fortsætte med uddannelser, som i udgangspunktet er gratis, vil det med andre ord i højere grad være på trods end på grund af globaliseringen. 5.2 Finansieringskrise på de lange videregående uddannelser? I foregående afsnit blev argumentationen vedrørende globaliseringens påvirkning belyst. Som det fremgik, kan en finansieringskrise på de lange videregående uddannelser forstærke konsekvenserne af globaliseringen for det danske uddannelsessystem. Det er derfor væsentligt at afdække, om der overhovedet eksisterer en sådan finansieringskrise eller findes tegn på, at den er på vej. Uenighed om finansieringskrise Desk researchen og de kvalitative interview har indkredset forskellige vurderinger af finansieringssituationen på de videregående uddannelser. Det gælder såvel dem, der peger på, at der ikke

20 Perspektiver for indførelse af studieafgifter i Danmark side 18 findes nogen finansieringskrise, og dem, der relaterer en eksisterende krise enten til omfanget af midler eller dens konsekvenser for det faglige niveau. Ingen finansieringskrise: Politisk velvilje og private sponsorer Argumentationen for, at der ikke eksisterer nogen finansieringskrise på de videregående uddannelser, peger på, at de videregående uddannelser aldrig tidligere har været mødt med større økonomisk velvilje fra Folketinget, som det er tilfældet i disse år. Fra stort set hele det politiske spektrum er der positive holdninger til øgede bevillinger til undervisning og forskning. Samtidig kan det konstateres, at en række universiteter landet over har gennemført omfattende nybyggerier. Dertil kommer øgede private sponsoreringer af uddannelsesinstitutionerne, ligesom der i årene 1995 til 2003 er sket en fordobling af omfanget af rekvireret forskning 14, dvs. forskning fuldt finansieret af eksterne (typisk private) samarbejdspartnere. Finansieringskrise: Lave taxametertakster Den modsatte argumentation altså at de videregående uddannelser oplever en finansieringskrise eller starten på en sådan peger blandt andet på, at den private sponsorering er forsvindende lille i forhold til udgifterne til at drive et universitet. Men først og fremmest fastholdes, at taxametertaksterne er for lave til at sikre en tilfredsstillende undervisning ligesom taksterne oven i købet har været faldende gennem de seneste år. Hvis regeringens mål samtidig er en placering af dansk uddannelse i verdensklassen, vil taksterne i endnu højere grad være utilstrækkelige. Nok er der afsat 10 mia. til øget forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri, men det skønnes fra flere sider ikke at være nok, særligt i forhold til et løft af uddannelserne. Vurderingen er yderligere, at ikke engang på sundheds- og teknikuddannelserne, som tildeles de højeste taxametertakster i Danmark, er det finansielle grundlag til stede for at nå op i verdensklasse. De danske taxametertakster er således også kun en brøkdel af finansieringsgrundlaget for udenlandske topinstitutioner. Dertil kommer en konkurrerende ambition om, at flere unge skal tage en videregående uddannelse, hvilket udhuler ambitionen om et kvalitetsløft. 14 Stigning fra 1,5 til 3,0 mia. kr. Kilde: Forskningsstatistik 2003 på

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Tid til samtale på danske universiteter

Tid til samtale på danske universiteter D Indsigt Nummer 15 15. oktober 2007 Tid til samtale på danske universiteter af konsulent Nikolaj Burmeister, nbu@di.dk 5 8 Grøn men alligevel med sorteper EU s tildeling af CO2-kvoter frem til 2012 indeholder

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere