Bedre evaluering af undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre evaluering af undervisning"

Transkript

1 Bedre evaluering af undervisning Inspirationsoplæg med spørgeramme og koncept til skolernes arbejde med undervisningsevaluering Som en del af Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket s samarbejde etablerede netværkene i foråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af en række repræsentanter fra medlemsskolerne med henblik på udvikling af et fælles inspirationsoplæg med spørgeramme og koncept til skolernes arbejde med undervisningsevaluering. Dette er inspirationsoplægget

2 Som en del af Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket s samarbejde etablerede netværkene i foråret 2014 en arbejdsgruppe bestående af en række repræsentanter 1 fra medlemsskolerne med henblik på udvikling af et fælles inspirationsoplæg med spørgeramme og forskellige koncepter til skolernes arbejde med undervisningsevaluering. Dette er inspirationsoplægget. 1. Inspirationsspørgeramme til surveyundersøgelse Arbejdsgruppen har produceret en inspirationsspørgeramme baseret på evidensbaseret forskning, aktuelle uddannelsespolitiske mål og praktiske erfaringer fra skolerne. De evidensbaserede input til spørgerammen er især baseret på John Hattie, Andreas Helmke og Hilbert Meyers mest anerkendte forskning om, hvilke undervisningsmetoder, der gennemsnitligt giver bedst mulig effekt på undervisningsdeltageres læring. De aktuelle uddannelsespolitiske mål omkring undervisningsdifferentiering og læringsaktiviteter med udfordringer til deltagerne, så de lærer mest muligt er forsøgt integreret i spørgerammen. Desuden har arbejdsgruppens deltagere på møder den 5. maj, 30. juni og 30. september 2014 givet input på baggrund af skolernes praktiske erfaringer med undervisningsevaluering. Og til sidst har netværkenes samarbejdspartnere Aspekt R&D og Enova vurderet og kommenteret inspirationsspørgerammen. Man kan i det første spørgsmål med den overordnede vurdering af undervisningen overveje at vælge en anden svarskala end til de øvrige underliggende spørgsmål. Arbejdsgruppen anbefaler at man til de underliggende udsagn i spørgerammen anvender én af følgende skalaer: 10-trinsskala (gående fra uenig - enig). 5-trinsskala (gående fra uenig - enig). Helt uenig - delvis uenig delvis enig helt enig. Spørgerammen bør i øvrigt afsluttes med et åbent (eller eventuelt to åbne) spørgsmål. Aspekt R&D vil i skoleåret gennemføre en pilottest af spørgerammen. I den forbindelse analyseres den statistiske sammenhæng mellem svarene på de underliggende spørgsmål og elevernes overordnede vurdering af undervisningen. Dette vil give den enkelte skole mulighed for at vælge et veltilpasset antal spørgsmål ud fra en prioriteret liste, der vil ligge klar i Inspirationsspørgerammen er konkret udformet sådan: Overordnet Hvordan vil du alt i alt bedømme undervisningen? Egen indsats Jeg møder forberedt til timerne. Jeg afleverer mine opgaver til tiden. 1 Gruppen har bestået af følgende deltagere: Ann-Sophie Irmgard Pagh Gadegaard (VUC Vestegnen), Britta Veje (Haderslev Handelsskole/Det blå gymnasium), Ebbe Hargbøl (ESB-netværket), Eva Lie Rosenfeldt Bendixen (Selandia CEU), Ida Konggaard (Handelsskolen Silkeborg Business College), Jan Christensen (Uddannelsesbenchmark), Lajla Pedersen (ESB-netværket), Lone Juul Bilde (Kold College), Maj Britt Rosenmeyer Olsen (Svendborg Erhvervsskole), Peter Madsen (SOPU). Side 1 af 7

3 Jeg deltager aktivt i undervisningen. Jeg møder til tiden. Jeg er med til at skabe arbejdsro i klassen. Jeg bidrager til en positiv stemning i klassen. Læreren Min lærer skaber et godt læringsmiljø i klassen. ( Min lærer kan evt. erstattes med den enkelte lærers navn) Min lærer er engageret i sit fag. Min lærer overholder aftaler. Min lærer skaber arbejdsro. Min lærer er god til at lytte til os. Min lærer skaber en god stemning i klassen. Undervisningen Min lærer er god til at forklare planen for undervisningsforløbet. Min lærer sætter tydelige mål for, hvad vi skal lære hver time/lektion/modul/fra gang til gang. Min lærer er god til at forklare tingene, så jeg forstår dem. Min lærer er god til at inddrage mig i undervisningen. Min lærer stiller passende faglige krav. Min lærer varierer sin undervisning. Min lærer anvender praktiske eksempler fra hverdagen/erhvervslivet. Hvordan lærer du bedst? Vælg op til 3 svar! Når jeg arbejder alene. (spørgsmålene foreslås at blandes teknisk) Når vi arbejder i grupper, vi selv har valgt. Når vi arbejder i grupper, som læreren har lavet. Når jeg skal fremlægge for andre. Når læreren underviser. Når jeg arbejder med praktiske opgaver på skolen. Når vi har projektarbejde. Når jeg er i praktik. Andet. (åben mulighed) Tilbagemelding Jeg ved, hvad min lærer forventer fagligt af mig. Min lærer er god til at give tilbagemeldinger på min indsats. Min lærers tilbagemeldinger hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre. Åbne spørgsmål Hvilke 3 ting har især været gode i undervisningen? Nævn op til 3 ting, der kan forbedre undervisningen? Side 2 af 7

4 2. Koncepter for undervisningsevaluering Det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at surveyundersøgelser som systematisk værktøj for generering af viden både har styrker og svagheder. Styrkerne ved anvendelse af surveyundersøgelse i undervisningsevaluering er først og fremmest, at data kan danne udgangspunkt for generaliserbar viden, at det er muligt at få sammenlignelige vurderinger af undervisningen (ligeligt fordelt) fra alle elever, og at det er muligt at sammenligne klassens resultater i faget med andre klasser og andre fag. Data kan bruges som indikatorer på elevernes oplevelse af kvaliteterne ved undervisningen, og i forlængelse heraf identificere god praksis, der kan danne udgangspunkt for videndeling på tværs af klasser og fag. Svaghederne ved anvendelse af surveyundersøgelse i undervisningsevalueringer relateres her til metodens gyldighed og pålidelighed. Gyldigheden er især betinget af, at spørgerammen er udformet, så den er dækkende for de kvaliteter ved undervisningen, man ønsker at undersøge, mens pålideligheden især er betinget af elevernes (forskellige) opfattelser, deres sproglige forståelse af spørgsmålene og af deres hukommelse omkring aktiviteterne i undervisningen. Den tyske professor i pædagogisk psykologi, Andreas Helmke, påpeger i sin bog Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet (2014:24-25), at den variabelcentrerede tilgang i spørgeskemaundersøgelserne bør suppleres (ikke erstattes) af en såkaldt personcentreret tilgang. Han giver blandt andet følgende anbefalinger i den forbindelse: Ægte interesse fra lærernes side og overbevisningen om, at det kan lade sig gøre at forandre undervisningen på grundlag af tilbagemeldingerne, er grundforudsætninger. Eleverne skal gøres fortrolige med meningen og nytten af foretagendet. Giv tid til feedbacksamtaler og overenskomster om, hvad der skal ske: Det centrale i fremgangsmåden er refleksion over resultaterne i form af feedbacksamtaler og de foranstaltninger, der skal knytte sig til dem. Her skal læreren give sig god tid. Det er godt at prioritere data fra tilbagemeldingen. Det kan gøres af læreren alene eller i fællesskab med eleverne. Derved tager man brodden af det problem, at tilbagemeldingens data kan forekomme uoverskuelige. Analysér resultaterne intensivt i mindre grupper. Læreren opstiller nogle ledespørgsmål for at fremme en produktiv drøftelse af resultaterne. Efterprøv om aftalerne lykkes: En gentagelsesmåling giver oplysning om de faktiske ændringer. Ideelt set vil eleverne konstatere, at deres feedback har en positiv virkning og oplever det som en succes Andreas Helmke (2014: ): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Dafolo. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i ovenstående anbefalinger udarbejdet 7 eksempler på, hvordan suveyundersøgelse og mere kvalitativt orienterede metoder 2 kan kombineres i forskellige koncepter for undervisningsevaluering. Vi har valgt at betegne dem som Mixed Methods i undervisningsevaluering, og håber, det kan inspirere arbejdet ude på skolerne. 2 De 7 kvalitativt orienterede metoder er en del af hæftet 9 metoder til undervisningsevaluering (Center for undervisningsudvikling, Humaniora og teologi, AU). Side 3 af 7

5 Forventningspapir og surveyundersøgelse Inden starten på undervisningsforløbet informeres eleverne om, at der som en del af midtvejsevalueringen vil blive gennemført en undervisningsevaluering som en surveyundersøgelse. Eleverne orienteres om hele evalueringsforløbet og -processen. I begyndelsen af undervisningsforløbet skriver eleverne så kort deres forventninger til forløbet på et stykke papir. Forventningerne kan/skal tage udgangspunkt i undervisningsplanen, i lærerens fremlæggelse af formålet med undervisningen, i elevernes kompetenceudvikling i forbindelse med uddannelsen generelt, eller de kan tage et fagspecifikt udgangspunkt i elevernes overvejelser og tilkendegivelser af forventninger til forløbet. Der skal skrives navn på papiret. Læreren indsamler forventningspapirerne og beholder dem til midtvejsevalueringen. Midtvejs i undervisningsforløbet gennemføres surveyundersøgelsen. Når resultatet af surveyundersøgelsen foreligger får eleven resultatet af sin egen og af klassen besvarelser og kan samstemme disse med forventningspapiret som udgangspunkt for deres evaluering af forløbet. Sammenligningen mellem de tidlige forventninger og det nuværende standpunkt (surveyundersøgelsen) vil give mening mht. om forløbet er velfungerende og hvordan den studerende har udviklet sig fagligt og måske også personligt. Kontrakt og surveyundersøgelse Ved undervisningsforløbets start har læreren og eleverne en dialog med henblik på at udarbejde en kontrakt om gensidige forventninger. Læreren har med udgangspunkt i surveyundersøgelsens spørgeramme en række forslag til de punkter, der skal indgå i kontrakten, og eleverne kan supplere med yderligere punkter. Derefter udarbejdes kontrakten. Midtvejs i undervisningsforløbet gennemføres surveyundersøgelsen. Når læreren modtager resultaterne fra surveyundersøgelsen, bør vedkommende have særligt fokus på de punkter, der indgår i kontrakten man må huske, at kontrakten er gensidig, altså at alle parter har forpligtet sig. Læreren gennemgår resultaterne fra undersøgelsen med eleverne, sammenholder resultaterne med kontrakten, og der kan efterfølgende justeres, evt. udarbejdes ny kontrakt for den resterende del af undervisningsforløbet. Side 4 af 7

6 Interview, vægavis og surveyundersøgelse Forløbet starter med at læreren viser eleverne, hvordan de har vurderet undervisningen i faget i den seneste surveyundersøgelse omkring evaluering af undervisningen. Eleverne interviewer derefter hinanden to og to, eller tre og tre ud fra et eller flere særligt udvalgte spørgsmål, der ønskes uddybet (gerne et bredt spørgsmål) fx "Min lærers tilbagemeldninger hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre" eller "Min lærer skaber en god stemning i klassen" Lever det op til dine forventninger, hvorfor/hvorfor ikke? Hvad kan gøres bedre? Hver gruppe laver en vægavis med korte formuleringer. Til slut læser alle vægaviserne og lærer og elever reflekterer over det samlede billede og forsøger i fællesskab at uddybe og diskutere dette. Læreren samler punkterne på vægaviserne i dialog med eleverne til en handleplan/ fokus/ opmærksomhedspunkter for klassen. Det er en mulighed at lade grupperne arbejde med forskellige spørgsmål. Dialog mellem underviser og referencegruppe med udgangspunkt i surveyundersøgelse I undervisningsforløbets start nedsættes blandt eleverne en særlig referencegruppe. De øvrige elever opfordres til at give deres feedback til referencegruppen som viderebringer denne. Referencegruppen kan sammensættes vilkårligt fx ud fra elevernes fødselsdage. Midtvejs i undervisningsforløbet gennemføres surveyundersøgelsen, og læreren viser i forlængelse heraf eleverne, hvordan de har vurderet undervisningen. Herefter arbejder referencegruppen videre med at analysere resultaterne fra surveyundersøgelsen og udarbejder udkast til en handlingsplan til forbedring af undervisningen. Der afsættes en halv time med den pågældende lærer sammen med klassen/holdet, hvor referencegruppen fremlægger deres perspektiv på vurderingen, hvorefter den går i dialog med underviseren. Der kan eventuelt indgås en aftale om at foretage en status efter en eller to måneder, hvor referencegruppen kan vurdere om aftalen er overholdt fra henholdsvis elevernes og lærerens side. Der følges op med en afsluttende evaluering af undervisningen i faget. Side 5 af 7

7 Dialog mellem underviser og udvalgte studerende Forløbet starter med at læreren viser holdet, hvordan holdet har vurderet undervisningen med læreren/faget i den seneste surveyundersøgelse. Efter undervisningen udvælges 2-3 elever til at give læreren en spontan og uformel tilbagemelding på undervisningen. Evalueringen kan ske i pausen eller efter timerne. De studerende kan være tilfældigt valgte eller være valgt bevidst, så de repræsenterer elevgruppens diversitet. Surveyundersøgelsen er anonym, så det er en vigtig pointe at være tydelig omkring, hvilke kriterier eleverne vælges ud fra, hvis de vælges bevidst. Læreren formidler derefter til klassen i det omfang det er muligt, hvilke pædagogiske indsatsområder i undervisningen, der er i særlig fokus: For skolen på strategisk niveau For lærerteamet/faggruppen For læreren (på baggrund af MUS, forrige undervisningsevaluering og eventuel planlagt kompetenceudvikling) Survey kombineret med 1-minutspapir Undervisningsforløb med 1-minutspapirsevalueringer er karakteristisk ved, at der jævnligt gennemføres en evaluering med 1-minutspapir. I de sidste minutter af den enkelte undervisningsenhed skriver eleverne deres umiddelbare og spontane reaktion på undervisningen. Metoden kan bruges systematisk efter hver undervisningsgang eller ind imellem efter behov. Læreren kan fx bede eleverne om at skrive det, der kan være nyttigt for læreren at få at vide, fx om eleverne kan se forbindelsen mellem den gennemførte lektion og fagets målsætning? Er formidlingen af stoffet velfungerende? Er der passende deltageraktivitet? Er der uafklarede spørgsmål? Underviseren får på den måde en umiddelbar tilkendegivelse fra eleverne om undervisningen. Er der spørgsmål eller problemer kan de tages op ved starten af næste lektion. Eleverne vil herved se sammenhængen mellem lektionerne, og eventuelle misforståelser vil hurtigt kunne forebygges. Læreren samler løbende op på de forslag og kommentarer som eleverne skriver. Cirka midtvejs i undervisningsforløbet gennemføres en surveyundersøgelse som gennemgås og diskuteres med eleverne, når resultaterne foreligger. Læreren inddrager de relevante elementer, som der forud for surveyundersøgelsen har været emner i 1-minutspapiret. Læreren udfylder et opfølgningsdokument, hvor der noteres hvilke emner, der er diskuteret med eleverne samt hvilke aftaler der er indgået. I perioden efter midtvejsevalueringen og frem til en eventuel slutevaluering anvendes 1- minutspapir metoden igen med særligt fokus på de indgåede aftaler ved midtvejsevalueringen. Side 6 af 7

8 Survey kombineret med Delphi-metoden Forløbet starter med at læreren viser holdet, hvordan holdet har vurderet undervisningen med læreren/faget i den seneste undervisningsevaluering (surveyundersøgelsen). På et stykke papir skriver eleverne derefter hver for sig 3 gode ting ved undervisningsforløbet og 3 ting der kan forbedres. Papirerne cirkulerer alle simultant i samme retning indtil de kommer tilbage til ophavsmanden. Hver gang den enkelte elev modtager et papir, læser vedkommende udtalelserne og sætter en streg ved dem, vedkommende er enig i. Når skemaerne har været hele vejen rundt er resultatet en samling udsagn om undervisningen, og tilkendegivelse af hvor mange, der er enige i det enkelte udsagn. Vælg de udsagn der har fået flest tilkendegivelser indenfor den gode og den mindre gode kategori og drøft dem. Ikke alle udsagn vil på denne måde blive drøftet og afslut derfor med at spørge om der er nogen der har andre emner de ønsker at kommentere. Hvis holdet er over 20 elever kan det deles op i to grupper der hver cirkulerer deres papirer. Det vil spare tid. Læreren formidler derefter til klassen i det omfang det er muligt, hvilke pædagogiske indsatsområder i undervisningen der er i særlig fokus: For skolen på strategisk niveau For lærerteamet/faggruppen For læreren (på baggrund af MUS og forrige undervisningsevaluering) Herefter diskuterer og reflekterer hold og underviser i fællesskab over, hvordan resultaterne fra henholdsvis (den kvantitativt orienterede) surveyundersøgelse og (den kvalitativt orienterede papir-runde ) hænger sammen med de pædagogiske indsatsområder. Fordel: En stor fordel er at de studerende er med til at sætte dagsordenen med deres udsagn og at alle tager stilling til alle udsagn. Hvis underviseren indsamler alle skemaerne vil der være tale om et evalueringsmateriale, som kan give et godt indblik i såvel den enkelte studerendes opfattelse som i tendenser på holdet. Side 7 af 7

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne.

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne. Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Mia Rasmussen, Aarhus Tech (MR) o Yvonne Andersen, Syddansk Erhvervsskole (YA) o Signe Gylling, HF & VUC Nordsjælland (SGY) o Per Andersen, HF & VUC Fyn, Middelfart

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

ESB-sekretariatet. Nyt fra. Arbejdsgrupper. Nr. 2 2014, 2. kvartal Redaktion: Ebbe Schou Hargbøl og Lajla Pedersen. Fra vores helt egen verden

ESB-sekretariatet. Nyt fra. Arbejdsgrupper. Nr. 2 2014, 2. kvartal Redaktion: Ebbe Schou Hargbøl og Lajla Pedersen. Fra vores helt egen verden På sommerferie midt i reformforberedelser! Så står en sommerferie igen lige for døren, og vi skal for en stund have rystet EUD-reformforberedelserne af os. ESB-netværket er sammen med UddannelsesBenchmark

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Elevfokuseret Selvevaluering

Elevfokuseret Selvevaluering Elevfokuseret Selvevaluering BUSI ESS FORUM Udvikling af elever Processer i undervisning Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse El afdelingen (EU) ved Randers

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Disposition Anbefalinger på baggrund af pilottest Information og vejledninger Justeringer af spørgsmål Ekstra spørgsmål

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk

1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Heidi B. Nielsen, CELF (HBN) o Mia Rasmussen, Aarhus Tech (MR) o Kristina Birch Kristensen, TEC (KBK) o Katarina Held, Erhvervsskolen Nordsjælland (KH) o Signe Gylling,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15

Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Resultatlønskontrakt for skoleåret 2014-15 Formål med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2014/15 Team-niveau

Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2014/15 Team-niveau Opfølgning på uddannelsesbenchmark.dk 2014/15 Team-niveau Klasse: HG11 Teammedlemmer: CHN, LCH, CS, EH, HEI Udfyldt d.: 29. november 2014 Lærergruppen skal som 44.4 80 Lærerne har inden for de udgangspunkt

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning Lene Heckmann Goddag og velkommen Lene Heckmann Lærer, forfatter og selvstændig udviklingskonsulent i Danmark og Norge Indehaver kompetencehuset

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ledelse med ambitioner ledelsesudvikling i kommunerne

Projektbeskrivelse: Ledelse med ambitioner ledelsesudvikling i kommunerne Projektbeskrivelse: Ledelse med ambitioner ledelsesudvikling i kommunerne 1. Baggrund Projekt 1 er en sammenlægning af det oprindelige projekt 1 God ledelse er en forudsætning og 2 Lederudvikling. Projektet

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere