Projektforslaget medvirker til at nedbringe brugen af fossile brændsler i overensstemmelse med de overordnede energipolitiske målsætninger.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Sammenfatning og vurdering af projektforslag fra I/S Vestforbrænding for fjernvarmeforsyning af områder i Bagsværd NOTAT Dato: 6. oktober 2009 Af: Thomas Engell 1. Sammenfatning og indstilling Projektforslaget omfatter fjernvarmeforsyning af ca. 165 kunder i den vestlige del af Gladsaxe kommune, herunder Værebroparken, Kagsåkollegiet, DAB Søgården og Ved Fortet, ABG Skoleparken og Hyrdeparken, kommunale bygninger samt Grundejerforeningen Smørmosen (Novo Nordisk og Novozymes m.fl.). Projektforslaget medvirker til at nedbringe brugen af fossile brændsler i overensstemmelse med de overordnede energipolitiske målsætninger. Projektforslaget rummer desuden udbygning af I/S Vestforbrænding s hoved- og stikledningsnet. Forslaget belyser to alternative kapaciteter: kapacitet 0, hvor ledningsnettet dimensioneres til at forsyne de af projektforslaget omfattede områder og kapacitet 2, hvor hovedledningsnettet opdimensioneres med henblik på eventuel senere forsyning af områder i henholdsvis Værløse/Farum og Gladsaxe Nord/Lyngby. I/S Vestforbrænding ønsker Gladsaxe Byråds godkendelse af kapacitet 2. Projektet viser ifølge I/S Vestforbrændings beregninger en positiv samfundsøkonomi, der er robust over for ændringer i investeringsomkostninger, brændselspriser og energibesparelser. Den selskabsøkonomiske beregning, efter der er betalt kompensation til HNG, udviser ligeledes overskud ved at sælge fjernvarme til egne kunder frem for til CTR og VEKS. Nedenfor er sammenfattet de samfunds- og selskabsøkonomiske overskud ved projektet: Millioner kr. Samfundsøkonomi Selskabsøkonomi Kapacitet 0, Gladsaxe Vest alene Kapacitet 2, Gladsaxe Vest +Farum/Værløse mm Realisering af mulighederne for forsyning til henholdsvis Farum/Værløse og Gladsaxe Nord og Lyngby afhænger af varmeplanlægningen i de berørte kommuner og forhandlinger med de berørte forsyningsselskaber. By- og Miljøforvaltningen indstiller, at projektforslaget sendes i offentlig høring i perioden til , at Gladsaxe Kommunes godkendelse af projektforslaget med forøget kapacitet (kapacitet 2), afventer resultat af høringsfasen. J. nr P20

2 2. Indledning og baggrund Økonomiudvalget besluttede den , sag nr. 328, at meddele I/S Vestforbrænding, at man imødeså fremsendelse af et projektforslag, der muliggør etablering af fjernvarmeforsyning fra I/S Vestforbrænding i den vestlige del af Gladsaxe kommune. I/S Vestforbrænding har den fremsendt projektforslag for forsyning af områder i Bagsværd med henblik på Byrådets godkendelse af projektet efter varmeforsyningsloven. Projektforslaget omfatter fjernvarmeforsyning med tilhørende hoved- og stikledninger af de områder, der er markeret som områderne 6.2A-D og 6.2Y samt 6.3E-G og 6.3X på vedlagte kortskitse. Områderne er i dag udlagt til og forsynet med naturgas, bortset fra DAB Søgården, som er elopvarmet. I Grundejerforeningen Smørmosen er etableret en naturgasfyret damptubine og to naturgasfyrede dampkedler som via et dampbaseret fjernvarmenet leverer procesdamp og fjernvarme til bygninger i erhvervsområdet. I/S Vestforbrænding har forhåndstilsagn eller fået positive tilbagemeldinger fra de største kundegrupper, svarende til 75 % af det samlede varmemarked. Det tilhørende hovedledningsnet er i projektforslaget beskrevet i to varianter: Kapacitet 0: Ledningsnettet dimensioneres til kun at forsyne de forbrugere, der er omfattet af projektforslaget. Kapacitet 2: Hovedledningsnettet dimensioneres således, at det herudover er forberedt til levering af yderligere grundlast på op til 20 MW til det fjernvarmetransmissionssystem, der forsyner Farum, Værløse og Hillerød samt ca. 15 MW grundlast til den nordlige del af Gladsaxe og Lyngby. I/S Vestforbrænding tager dog først i 2011 stilling til behovet for forsyning til Gladsaxe Nord og Lyngby og dermed til dimensioneringen af hovedledningen fra Søndergård Park til Skoleparken. Konvertering fra naturgas- til fjernvarmeforsyning af områderne samt udbygningen af nettet forudsætter en ændring af områdeafgrænsningen i Gladsaxe Kommunes varmeplan og kræver derfor Byrådets godkendelse efter varmeforsyningsloven. Projektet er i overensstemmelse med Klima- og Energiministerens brev af 27. januar 2009 til landets kommuner om at fremme konvertering fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt. Projektet er desuden i tråd med konverteringsscenariet i varmeselskaberne CTR, VEKS og KE s Varmeplan Hovedstaden. Dette notat beskriver indholdet af projektforslaget samt proceduren for Gladsaxe Kommunes behandling. J. nr P20 2

3 2. Forhold til det omgivende varmesystem I/S Vestforbrænding forsyner sit eget område med varme fra affaldsforbrænding. Overskydende varmeproduktion leveres ind i det sammenhængende varmesystem ved salg til varmetransmissionsselskaberne CTR og VEKS. Når I/S Vestforbrænding udbygger sin egen fjernvarmeforsyning, sælges mindre affaldsbaseret overskudsvarme til CTR og VEKS. CTR og VEKS vil i stedet skulle købe denne manglende varme fra andre leverandører til fjernvarmetransmissionsnettet, typisk fra DONG Energy og Vattenfall. 3. Samfundsøkonomi I/S Vestforbrænding oplyser at den samlede investering i projektet er opgjort til 186 millioner kr. ved kapacitet 0 og 207 millioner kr. ved kapacitet 2, inklusive 21 millioner kr. til forberedelse af forsyning mod nord og øst. Realiseres mulighederne for forsyning mod nord og øst ikke, vil investeringen i den højere kapacitet ifølge I/S Vestforbrænding muliggøre en mere fleksibel drift af fjernvarmenettet i Gladsaxe Vest og realiseres kun den ene mulighed vil grundlastleveringen til dette område kunne øges mere end forudsat i projektforslaget. Ifølge projektforslaget har projektet en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 67 millioner kr. og en intern forrentning på 11 % i forhold til referencen, som er fortsat forsyning med naturgas og investering i nye naturgaskedler. Beregningerne er foretaget på grundlag af Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra maj Det antages i projektforslaget, at 95 % af samtlige kunder er tilsluttet fra 2015 og fremad. Det har ikke været muligt for Forvaltningen at vurdere den fremsendte dokumentation i projektforslaget vedrørende økonomiberegninger (samfunds- og selskabsøkonomi). Forvaltningen har derfor i forbindelse med myndighedsbehandling udbedt sig supplerende information vedr. økonomiske hovedresultater. Samfundsøkonomi i forhold til Reference Kapacitet 0 Kapacitet 2 Reference, nuværdi i 1000 kr. Investering Net m.v Brugerinstallationer Drift & vedligehold Net m.v Brugerinstallationer Brændsel og produktionstab Forvridningstab Beregningspris for CO 2 emission Skadesomkostninger ved SO 2 og NO x Sum Gevinst i alt Intern rente 14 % 11 % Tabel 1: Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Beregningspriser ekskl. afgifter. J. nr P20 3

4 Der er p.t. forhåndstilsagn eller positive tilbagemeldinger fra de 5 største kundegrupper, herunder grundejerforeningen Smørmosen, hvilket svarer til 75 % af varmeaftaget. Ifølge projektforslaget er den største usikkerhed ved økonomien i projektet varmeaftaget fra de dampforsynede kunder i grundejerforeningen Smørmosen. Hvis Novo Nordisk eller Novozymes vælger at flytte en del af produktionen væk, eller hvis Grundejerforeningen kan se en økonomisk fordel i at levere en del af varmen fra sin egen gasturbine, kan varmesalget blive en del mindre. Ved en halvering af varmesalget til dampkunderne, vil den samfundsøkonomiske gevinst i projektet blive reduceret med 33 millioner kr. 4. Selskabsøkonomi Den selskabsøkonomiske gevinst har I/S Vestforbrænding opgjort til ca. 122 millioner kr. ved kapacitet 0 og ca. 100 millioner kr. ved kapacitet 2, svarende til en intern forrentning på henholdsvis 13 % og 11 %. I beregningen er den alternative indtægt ved afsætning af varmen til CTR/VEKS modregnet, og der er taget hensyn til rabatter til nye kunder og kompensation til HNG for mistet distributionsindtægt. I/S Vestforbrænding har beregnet det selskabsøkonomiske resultat over en 20 års periode som nutidsværdien af indtægter minus udgifter (cash flow). Med hensyn til rabat til nye kunder oplyser I/S Vestforbrænding at der er forudsat en rabat på 20 % frem til medio 2011, dog 30 % for kunder med kondenserende naturgaskedel for at opnå en stor starttilslutning. Grundejerforeningen Smørmosen har på grund af samlet tilslutning og meget stort sammenhængende varmebehov fået et alternativt tilbud om en langtidsaftale. I/S Vestforbrænding har i projektforslaget indregnet betaling af kompensation til naturgasselskabet HNG for mistede distributionsindtægter. Kompensationen er fastlagt til ca. 5 millioner kr./år, svarende til en samlet kompensation på ca. 15 millioner kr. i nuværdi for perioden HNG s nettogæld er afviklet ved udgangen af Selskabsøkonomi Reference Kapacitet 0 Kapacitet 2 Nuværdi i 1000 kr Investering Betaling af brugeranlæg (negativ tilslutningsafgift) Salgsindtægter Drift & vedligehold Net m.v Brugerinstallationer 0 0 Omkostninger ved varme til VF s net Kompensation ti l HNG Samlet gevinst for VF Intern rente 13 % 11 % Tabel 2: Selskabsøkonomi i reference samt projektforslag, kapacitet 0 og 2. Ved et 50 % mindresalg af varme til dampkunderne i grundejerforeningen Smørmosen, jfr. ovenfor, vil den selskabsøkonomiske gevinst ved projektet reduceres med 45 millioner kr. J. nr P20 4

5 Affaldsforbrændingsanlæg, som leverer fjernvarme, er underlagt prisloft for deres fjernvarmeleverancer. Ifølge udmelding fra Energitilsynet er prisloftet 238 kr/mwh for I/S Vestforbrændings leverancer til centralt net, og 356 kr/mwh for leverancer til decentralt net gældende for I/S Vestforbrænding har i projektforslaget angivet en pris ab værk på 292 kr/mwh ved salg til de nye kunder, hvilket ligger knap 20 % under Energitilsynets udmeldte prisloft i Salgsprisen ved levering af varme til CTR og VEKS er angivet til 210 kr/mwh. Der er således en umiddelbar selskabsøkonomisk gevinst for I/S Vestforbrænding ved at sælge varme til egne kunder frem for at levere til CTR og VEKS. 5. Brugerøkonomi I/S Vestforbrænding forudsætter brugerbetaling efter selskabets fjernvarmetarif pr. 1. januar 2009 med de rabatter, der er omtalt oven for. Efter udløb af rabatordningen, forventes det ifølge projektmaterialet, at tariffen fortsætter uændret på samme niveau. I/S Vestforbrænding tilbyder samtidig med rabatten en prisgaranti, der sikrer at prisen på fjernvarme ikke overstiger prisen på individuel naturgas inden for en 3 års periode. I/S Vestforbrænding tilbyder kunder med et varmebehov på over 40 MWh/år, som konverterer fra olie, el eller naturgas, gratis tilslutning og gratis kundeinstallation. Det forventes at der kun tilsluttes ganske få énfamiliehuse og mindre ejendomme med et årligt varmebehov under 40 MWh. Disse små forbrugere skal selv afholde omkostninger til vekslerstation og betale et stikledningsbidrag på kr. Brugerøkonomi Reference Kapacitet 0 Kapacitet 2 Nuværdi i 1000 kr Investering Drift & vedligehold Brændsel og varmekøb inkl. afgifter I alt I alt i forhold til reference Tabel 3: Brugerøkonomi i reference samt projektforslag, kapacitet 0 og 2 Samlet set vil kunderne ifølge projektforslaget spare i gennemsnit 1 % ved at konvertere i forhold til selv at installere en kondenserende naturgaskedel. Brugerøkonomien er beregnet med udgangspunkt i HNG s naturgaspriser fra 1. januar 2009 og 1. september 2009 og projektforslag fra I/S Vestforbrænding. Beregningerne i nedenstående tabel angiver den gennemsnitlig varmeomkostning for hhv. individuel naturgas og fjernvarme. J. nr P20 5

6 Brugerøkonomi Naturgas Fjernvarme 2009 kr. Alm. kedel Kondenserende kedel 20 % rabat (i 4 år) 30 % rabat (i 4 år) Varmeforbrug/år Gennemsnitlig varmeomkostning pr MWh 50 MWh 845 / / MWh 837 / / MWh 834 / / MWh 833 / / MWh 628 / / MWh 567 / / Smørmosen Efter 2011 Principper for regulering af fjernvarme tarif er endnu ikke fastlagt Tabel 4: Gennemsnitlig varmeomkostning for hhv. individuel naturgas og fjernvarme. For naturgas angiver den højere omkostning en beregning med det nuværende niveau for gasprisen (september 2009), mens den lavere er beregnet med gasprisen fra januar Det ses i tabellen, at mange brugere kun har en beskeden økonomisk fordel ved at konvertere fra naturgas til fjernvarme med projektforslagets grundforudsætninger. Imidlertid tilbyder I/S Vestforbrænding en prisgaranti over en 3 års periode, der sikrer kunderne en rabat på 5 % i forhold til fortsat naturgasopvarmning. I/S Vestforbrænding har i forbindelse med kommentering af forvaltningens notat oplyst at I/S Vestforbrænding fra 2011 forventer at fjernvarmeprisen vil ligge på et niveau som nuværende fjernvarmepris inklusiv rabat. Der er i oversigten indregnet en rabat på naturgas for forbrugere med et årligt varmebehov på over MWh på ca. 45 kr. per MWh. Erfaringsmæssigt kan nogle mindre naturgaskunder opnå rabatter af tilsvarende størrelse. Ved at kunderne tilbydes en prisgaranti kan I/S Vestforbrænding matche alle nuværende rabatter på naturgasprisen. Samtidig opstår der beregningsmæssigt et betydeligt selskabsøkonomisk overskud hos I/S Vestforbrænding ved at sælge varmen direkte til egne kunder frem for til det sammenhængende kraftvarmesystem (CTR/VEKS). Det skal bemærkes, at forvaltningen ikke har vurderet, om brugerøkonomien, set over hele perioden, ville se væsentligt anderledes ud ved forsyning fra CTR/VEKS systemet. 6. Følsomhedsvurdering Som det fremgår oven for, har I/S Vestforbrænding beregnet den samfundsøkonomiske gevinst ved projektet til 92 millioner kr. ved kapacitet 0 og 67 millioner kr. ved kapacitet 2. Den selskabsøkonomiske gevinst er opgjort til 122 millioner kr. ved kapacitet 0 og 100 millioner kr. ved kapacitet 2. Den største usikkerhed for projektet er ifølge projektforslaget varmeforbruget hos de dampforsynede kunder. Dette forbrug kan blive mindre end forudsat, hvis Novo Nordisk eller Novozymes vælger at flytte dele af den energitunge produktion væk fra området eller hvis grundejerforeningen kan se en økonomisk fordel i at levere varmen fra gasturbinen en del af året. Som det ses af tabellen neden for, vil en halvering af varmesalget til dampområdet medføre en forringelse af samfundsøkonomien på 33 millioner kr og af selskabsøkonomien på 45 millioner kr. J. nr P20 6

7 En anden usikkerhed er udviklingen i varmeforbruget generelt. Såfremt varmeforbrugerne intensiverer spareindsats og energirenoveringer og varmebehovet dermed falder med 1,5 % årligt i 10 år (svarende til 15 % reduktion i 2019) vil den samfundsøkonomiske gevinst ved projektet mindskes 27 millioner kr. og den selskabsøkonomiske 34 millioner kr. Et enkelt område Søgården som på nuværende tidspunkt er elopvarmet er medtaget i projektforslaget ud fra en samlet vurdering. Isoleret set vil fjernvarmeforsyning af Søgården være samfundsøkonomisk neutralt og medføre et selskabsøkonomisk tab for I/S Vestforbrænding på 1,8 millioner kr. Da det imidlertid har høj energipolitisk prioritet at konvertere fra elopvarmning til fjernvarme, og da konvertering kan medvirke til at I/S Vestforbrænding når sine lovpligtige energisparemål, er området inkluderet i projektforslaget. Tabellen neden for viser projektets følsomhed for ændring af en række centrale forudsætninger. Samlet set konkluderer I/S Vestforbrænding, at projektet er robust over for ændringer i forudsætningerne. Følsomhedsparameter Ændring i nuværdi millioner kr. Ændring i samfundsøkonomi, mio. kr. Ændring i selskabsøkonomi, mio. kr. 50 % mindre varmesalg i dampområde fra år % mindre varmesalg frem til %-point lavere kalkulationsrente /- 10 % på anlægsinvesteringer i net -/+ 11 -/+ 10 +/- 10 % på samf.øk el- og brændselspriser +/- 20 +/- 10 % på samf.øk CO 2 -pris +/- 4 +/- 10 % på samf.øk naturgaspris +/- 24 +/- 10 % på fjernvarmesalgsprisen +/- 56 Tabel 5: Ændringer i projektets samfunds- og selskabsøkonomi ved ændring af diverse parametre. 7. Miljø Projektforslaget medvirker til at nedbringe brugen af fossile brændsler i overensstemmelse med de overordnede energipolitiske målsætninger. I/S Vestforbrænding her ikke særskilt opgjort projektets miljømæssige konsekvenser med hensyn til CO 2 -udledning samt NO x, SO 2, N 2 O og CH 4, idet I/S Vestforbrænding oplyser at de samfundsøkonomiske omkostninger ved disse udledninger er indeholdt i de samfundsøkonomiske beregninger for projektet. Projektet medfører en flytning af CO 2 -emissioner fra det ikke-kvotebelagte område til det kvotebelagte i og med at naturgasforbrug på en række ikke-kvotebelagte virksomheder konverteres til fjernvarme. Det betyder, at CO 2 -regnskabet for det ikkekvoteregulerede marked forbedres med tons/år omregnet til CO 2 -ækvivalenter. Denne reduktion er under forudsætning af, at de danske kvotebelagte virksomheder, el- og fjernvarme, i forvejen udnytter deres tildelte CO 2 -kvoter. I forhold til kommunens CO 2 -handlingsplan forventes en energibesparelse og en CO 2 - reduktion ved tilslutning af 18 kommunale bygninger. Bygningerne, med et samlet forventet varmeaftag på MWh, tilsluttes fjernvarmesystemet i forventes at medføre en reduktion på mellem ca. 800 og tons CO 2 (afhængig forudsætninger). J. nr P20 7

8 8. Tidsplan for udbygning Ifølge tidsplanen for projektet påbegyndes anlægsarbejdet i februar/marts Udbygningen sker etapevis over en periode på 5 år. Hovedledningen til Grundejerforeningen Smørmosens energicentral, til Værebroparken og til Søndergård Park etableres først. Tidspunktet for forsyning af de berørte områder fremgår af oversigten neden for og af kortbilag 1. Område Navn År 6.2 A Grundejerforeningen Smørmosen B Søgården C Søndergård Park D Kagså kollegiet E Værebro Park m.v F Hyrdeparken, Skoleparken, område v. Bagsværd Hovedgade, 2012 Buegården, Bagsværddal m.v. 6.3 G Område ved Aldershvilevej, Bindeleddet, Bondehavevej m.v X Område ved Bagsværd Hovedgade, Vadstrupvej m.v Y Ved Fortet og Kagså Huse 2014 Tabel 6: Tidsplan for udbygning af fjernvarme i Bagsværd og Værebro. 9. Regelgrundlag, procedure og tidsplan for myndighedsbehandling Ifølge Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) skal Byrådet/kommunalbestyrelsen sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt ( 6). Byrådet/kommunalbestyrelsen kan godkende projekter for ændring af områdeafgrænsningen, såfremt samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen og såfremt ændringen kan ske uden at de berørte forsyningsselskabers økonomi forrykkes væsentligt ( 7). Byrådet/kommunalbestyrelsen skal inden der meddeles godkendelse: - Skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og regionplanmyndigheder samt grundejere der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes inden for 4 uger ( 23), - Foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. I vurderingen skal indgå forudsætninger, samfundsøkonomiske analyser og modtagne bemærkninger fra høringsfasen ( 24). Kravet i projektbekendtgørelsens 6 om det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt taler for, at Gladsaxe Kommune godkender projektet med kapacitet 0, som er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt en kapacitet 2. Imidlertid vil man med en sådan godkendelse miste den fremtidssikring, der ligger i projektets kapacitet 2. Dertil kommer, at en realisering af omstillingen fra naturgas til fjernvarme i det samlede Storkøbenhavnske system risikerer at blive gennemført på en samlet set uoptimal måde, hvis hvert enkelt projekt vurderes isoleret. J. nr P20 8

9 Hvorvidt den ekstra investering i kapacitet 2 kan nyttiggøres afhænger af, hvilke planer og projekter, som omgivende kommuner og forsyningsselskaber berørt af I/S Vestforbrændings projekt har. Derfor foreslås, at høringsfasen for projektforslaget bruges til så vidt muligt at afdække sådanne planer, herunder ved at Gladsaxe Kommune kontakter de pågældende kommuner på forvaltningsniveau. Det vurderes, at projektet opfylder projektbekendtgørelsens 7, idet konverteringen er samfundsøkonomisk fordelagtig, og der ydes kompensation til HNG for mistet distributionsindtægt. Det bemærkes i den forbindelse, at der tilsyneladende ydes kompensation for alle elementer i distributionstariffen. Såfremt Miljøudvalget tilslutter sig, at projektforslaget kan sendes i høring, iværksættes en høringsperiode på 4 uger i ugerne Høringen skal være skriftlig og indeholde en fyldestgørende beskrivelse af projektforslaget. Høringsparter er bl.a. berørte forsyningsselskaber og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut. Efter endt høringsperiode sammenfatter forvaltningen høringssvar og forelægger projektforslaget og resultatet af høringen til endelig godkendelse i Miljøudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Byrådets endelige godkendelse meddeles på baggrund af en energimæssige, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Godkendelsen meddeles skriftligt til berørte parter, som inden for en frist på 4 uger kan påklage den til Energiklagenævnet. Tidsplanen for myndighedsbehandlingen af projektforslaget fremgår neden for. Godkendelse af iværksættelse af høring Tidspunkt Miljøudvalg Høringsperiode Uge Behandling af indkomne høringssvar Uge Forberedelse af dagsorden Uge Endelig godkendelse af projekt Tidspunkt Miljøudvalg Økonomiudvalg Byråd Klageperiode Uge Påbegyndelse af anlægsarbejder februar/marts måned 2010 Tabel 7: Tidsplan for myndighedsbehandling af projektforslag for udbygning af fjernvarme i Bagsværd og Værebro. 10. Andre forhold Efter aftale mellem I/S Vestforbrænding og HNG, har HNG haft projektforslaget i forhøring og dette har ikke givet anledning til kommentarer. J. nr P20 9

10 BILAG. Kortskitse, fjernvarmeledninger og forsyningsområder J. nr P20 10