Trainee for nyuddannede rammenotat

Transkript

1 TODA Kontakt: Torben D Jensen - tdj@ftf.dk - Tlf: Trainee for nyuddannede rammenotat FTF igangsætter traineeforløb til nyuddannede ledige i samarbejde med udvalgte organisationer. Der etableres en klar arbejds- og ansvarsdeling mellem de deltagende organisationer og FTF. Projektet styres af en styregruppe med deltagelse af de deltagende organisation og FTF. Styregruppen følger projektet via resultatark, der skal anvendes af organisationerne. FTF s bogholderi er ansvarlig for overholdelse af regnskabsinstruks fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og udarbejder regnskabsinstruks til de deltagende organisationer. Beskæftigelsesregionerne organiserer sammen med FTF samarbejdsfladen til jobcentrene _ Efter Finanslovsaftalen 2012 og nærmere aftaler med Arbejdsmarkedsstyrelsen skal FTF og AC skal iværksætte en indsats for at få flere nyuddannede ledige unge i såkaldt trainee-forløb. Regeringen har afsat 20 mio. kr. i alt i 2012 og 2013 til lige fordeling mellem AC og FTF. FTF har aftalt med Arbejdsmarkedsstyrelsen, at trainee skal forstås som særlige virksomhedsrettede (jobrettede) forløb, der kan indeholde virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation og opkvalificeringsjob kombineret med opkvalificering i form at særligt kvalificerende kurser, der finansieres af trainee midlerne, selvvalgt uddannelse og certificering. Som led i trainee kan anvendes midler til matchning af ledige med virksomheder og arbejdspladser. Målet er, at AC og FTF sikrer, at nyuddannede unge ledige årligt kommer i et traineeforløb. FTF skal gennemføre i alt 1000 forløb. Der er ikke formuleret effektmål for trainee forløbene. Beskæftigelsesregionerne inddrages i opgaven og skal medvirke til at udbrede kendskabet til trainee ved at fungere som bindeled mellem AC, FTF, virksomhederne og jobcentrene og udbrede viden om hvad der virker i forbindelse med trainee. Regionerne vil modtage i alt kr. 10 mio. til opgaven fordelt på 2012 og Der er yderligere på finansloven for 2012 afsat 30 mio. kr. til jobrotation til personer med kort og mellemlang videregående uddannelse. Det forventes at disse midler primært bliver anvendt til dimittender blandt lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker. FTF har i forvejen et beredskab med 4 jobrotationskonsulenter, der vil kunne anvendes i jobrotations/traineeforløb. Notat Side 1

2 FTF har været dialog med følgende organisationer, som vil iværksætte traineeforløb for ledige dimittender: - Finansforbundet - BUPL - PROSA - Danmarks Lærerforening - Konstruktørforeningen - Dansk Socialrådgiverforening - Dansk Sygepleje Råd - Farmakonomforeningen - Kost & Ernæring - Ergoterapeutforeningen - Danske fysioterapeuter Indsatsen og projektet skal afholdes i 2012 og Det første kvartal i 2012 bruges til forberedelse af det samlede projekt. I andet kvartal 2012 skal indsatsen gå i gang. Opgavefordeling mellem FTF og de deltagende organisationer og a-kasser Indsatsen organiseres efter følgendes retningslinjer: FTF er politisk og økonomisk ansvarlig for projektets gennemførelse overfor Arbejdsmarkedsstyrelsen. FTF s tovholdere på projektet er Torben D. Jensen og Lisbeth Sølvhøj. FTF modtager de bevilgede 10 mio. kr. til traineeforløb og allokerer midlerne til de deltagende FTF-organisationer efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle afhængig af det forventede antal deltagere og en nærmere fastsat pris pr. deltager. Prisen vil til dels afhænge af de enkelte faggruppers behov for forløb. De enkelte FTF-organisationerne kontakter deres relevante a-kasser med henblik på at etablere nærmere aftalt opgavefordeling og opgavesnitflade mellem faglig organisation og a-kasse. De deltagende faglige organisationer og a-kasserne deler i hovedsagen opgaverne mellem sig således, at o o o o de faglige organisationer fremskaffer virksomheds/arbejdspladskontakt med henblik på aftale om konkret traineeforløb i virksomheden (f.eks. løntilskud, rotation eller virksomhedspraktik). Organisationerne kan købe sig til matchning i form af f.eks. phoner virksomhed eller ved aftale med a-kassen. de faglige organisationer tilvejebringer konkrete, fagrelevante uddannelsestilbud til de ledige og indarbejder dem i forløbene med virksomheden a-kasserne udsøger de enkelte medlemmer, som anbefales at deltage i projektet. Hovedkriteriet er, at det er ledige dimittender. De faglige organisationer og a-kasserne aftaler selv nærmere procedurer for, hvordan det konkrete opgavesamspil skal foregår og hvilke arbejdsgange, der skal bringes i anvendelse. Dog anbefales, at kontakten til jobcentrene går via a-kasserne. Notat Side 2

3 o Organisationerne og a-kasserne udpeger ansvarspersoner i projektet vedr. projektet generelt og vedr. økonomi og informerer FTF herom. Styring af økonomi, ressourcer og regnskab FTF modtager bevillingstilsagn fra AMS med en særlig regnskabsinstruks. FTF udarbejder på den baggrund en instruks til de deltagende organisationer vedr. anvendelse af de tildelte midler og regnskabskrav vedr. afrapportering til FTF. De deltagende organisationer står til ansvar overfor FTF vedr. korrekt anvendelse af de tildelte midler og for regnskabsafrapportering. Der udarbejdes procedure og redskaber til regnskabsrapportering til FTF. FTF s bogholderi sikrer formel overholdelse af AMS s regnskabsinstruks, herunder revisorpåtegning mv. Styring af projektet Der etableres en styregruppe for projektet bestående af de deltagende organisationers og a- kassers ansvarspersoner for projektet og for projektets økonomi samt FTF s centrale tovholdere. Styregruppen mødes efter nærmere aftalt mødeplan for at følge projektet i de enkelte organisationer rimeligt tæt og tage spørgsmål og opståede udfordringer op til drøftelse og afklaring. Til styregruppens opsamlinger udarbejdes resultatark som skal anvendes af de deltagende organisationer for at følge udviklingen i projektet. Resultatarkene skal bl.a. indeholde opgørelser over antallet af personer, der gennemgår trainee, virksomhedsoversigter, opgørelser over anvendte kurser, opgørelser over anvendte LAB-redskaber. Desuden skal effekten af trainee forløbene opgøres efter en nærmere aftalt metode. Resultatarkene skal desuden indeholder oversigter over forbrug af de tildelte trainee midler Projektets forløb og resultater rapporteres til FTF s udvalg vedr. Vækst, Velfærd og Beskæftigelse (VVB) efter nærmere beslutning i VVB. Beskæftigelsesregionernes opgaver og samspillet med jobcentrene Alle traineeforløb, der inkluderer anvendelse af LAB-redskaber (virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation, opkvalificeringsjob, selvvalgt uddannelse) skal normalt etableres som en jobplan i jobcentrene. Der etableres en fast procedure for, hvordan traineeforløb med LAB-redskaber skal udmøntes i jobplaner i det enkelte jobcenter. Det er aftalt med AMS, at Beskæftigelsesregionerne sørger for, at alle jobcentre skal udpege kontaktpersoner med telefonnumre og adresser. Tilsvarende sørger Beskæftigelsesregionerne for, at de deltagende organisationers og a-kassers kontaktpersoner tilgår alle jobcentre. Det er aftalt med AMS, at FTF tager møder med beskæftigelsesregionerne med henblik på nærmere drøftelse af trainee programmerne i de deltagende organisationer og de konkrete samspil med jobcentrene. Notat Side 3

4 Det er desuden aftalt, at Beskæftigelsesregionerne indkalder til fælles møder mellem alle jobcentrene i de enkelte regioner og FTF om trainee programmerne og det konkrete samspil mellem primært a-kasserne og jobcentrene. Det er generelt Beskæftigelsesregionernes opgave at geare jobcentrene til at indgå smidigt i trainee jobplanerne således, at der ikke opstår flaskehalse og unødige uoverensstemmelser. Der er fælles forståelse for, at jobcentrene ikke skal sagsbehandle og tage særskilt stilling til de enkelte trainee planer forudsat de er i overensstemmelse med loven - men at jobcentrenes opgave er formelt at iværksætte trainee planerne som jobplaner. Der nedsættes en landsdækkende styregruppe bestående af de 4 beskæftigelsesregioner, AMS og FTF. Der nedsættes desuden 4 arbejdsgrupper i de 4 regioner bestående af jobcentre, FTF og den enkelte region. Arbejdsgrupperne sekretariatsbetjenes af den enkelte region. Ret og pligt og rettidighed Ledige a-dagpengemodtagere under 30 år, har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde aktive tilbud efter LAB kapitel Det er jobcentrenes pligt at sørge for, at de ledige får tilbud senest efter 13 ugers ledighed. Regeringen har fremsat lovforslag jf. finanslovsaftalen 2012, der fjerner det særlige varighedskrav på 6 måneders tilbud til unge dagpengemodtagere under 30 år. Fremover skal alene gælde det almindelige varighedskrav på 4 ugers tilbud. Det er ikke hensigtsmæssigt, at trainee forløbene i alle tilfælde skal overholde rettidighedskrav i henhold til LAB 85. Det må derfor forventes, at jobcentrene iværksætter tilbud inden 13 ugers ledighed, og at trainee forløbene etableres efter 13 uger. Såfremt det er hensigtsmæssigt at trainee forløbene iværksættes inden 13 uger ledighed skal a-kasserne nærmere koordinere med jobcentrene, at det evt. kan erstatte rettidige tilbud fra jobcentrene, så tilbud ikke kolliderer. Disse problemstillinger bringes op til afklaring på møder i de enkelte regioner med jobcentrene. Udmøntning af midlerne Udmøntningen af bevillingen aftales mellem de deltagende organisationer således, at der som minimum gennemføres i alt trainee forløb. Nedenstående programmer beskriver traineeforløb, der indtil videre er aftalt. 1. Finanssektoren Alle ledige dimittender med professionsrettede videregående uddannelser som f.eks. finansøkonom og professionsbachelorer i Finans, markedsføringsøkonomer m.fl. skal tilbydes traineeforløb 3 måneder efter endt uddannelse. Efter 3 måneder efter dimission forudsættes det, at dødvægt og substitution reduceres, og at trainee reelt kan åbne vejen til ordinært job. Finansforbundet lægger afgørende vægt på, at arrangementet aftales nærmere med Arbejdsgiverne (FA) hvad angår de nærmere betingelser for anvendelse af virksomhedspraktik, definition af målgrupperne samt valg af relevant opkvalificering, der kan bringes i anvendelse i kombination med praktikken Notat Side 4

5 Finansforbundet lægger op til, at man sammen med arbejdsgiverne udvælger et eller flere opkvalficeringsforløb, f.eks. fra eksisterende relevante uddannelsesmoduler fra åben uddannelse og målretter dem traineeforløb. Det kan være moduler på KVU/VVU-niveau, der supplerer den enkeltes KVU/MVU. Der kan også udvælges forløb, der er målrettet forretningsforståelse i sektoren eller træningsforløb inden for sektorens rådgivningsområder. Finansforbundet lægger afgørende vægt på, at virksomhedspraktikken på 4 8 uger er omfattet af en fælles aftale mellem parterne, at praktikken altid er linket til opkvalificeringsforløb, at der ligger en plan for introduktion og oplæring, og at praktikken indeholder opkvalificering/oplæring. Finansforbundet sikrer, at der etableres konkrete traineeforløb i de enkelte virksomheder. Finansforbundet sikrer sammen med arbejdsgiverne, at der etableres konkrete opkvalficeringsforløb, bl.a. i form af selvvalgt uddannelse. Forløbene fordeler sig på en generel tilgang og særlige forløb således: Generelle forløb: brev til ledige, informationsmøde med screening Særlige forløb omfatter: Virksomhedspraktik suppleret med opkvalificering, herunder phoner virksomhed, valg fra kursuskatalog udarbejdet af Finansforbundet, coaching/afklaring A-kassen, FTF-A, visiterer de enkelte ledige til traineeforløb. FTF-A varetager kontakten med jobcentrene for så vidt angår hver enkelt trainee plan, herunder selvvalgt uddannelse. 2. PROSA Ledige dimittender med en EUD, KVU, professionsbachelor og universitære kandidater med specielle IT-kompetencer kan tilbydes traineeforløb, der modsvarer kompetencer, der er efterspurgt i virksomhederne. Det drejer sig typisk om flere konkrete teknologikompetencer, som de færdige dimittender ikke kan levere fra deres uddannelse. PROSA lægger op til en model, hvor der etableres et individuelt baseret traineeforløb med anvendelse af tilgængelige LAB-redskaber: Selvvalgt uddannelse, virksomhedspraktik, privat løntilskud, jobrotation og opkvalificeringsjobs. Virksomhedspraktikken indgår som en central del af trainee og vil bestå af jobnær opkvalificering og evt. certificering i forlængelse af selvvalgt uddannelse. Selvvalgt uddannelse skal indeholde de efterspurgte teknologikompetencer. Målet er ordinær ansættelse efter alle traineeforløb. De økonomiske midler til trainee bringes i spil i forhold til den virksomhedsnære trainee og opkvalificering. Der vil være brug for ressourcer til virksomhedsopsøgning, og der vil især være brug for ressourcer, der kan matche den enkelte med den rette virksomhedspraktik, privat løntilskudsplads og opkvalificeringsjob. Desuden vil der være behov for midler til certificering af kompetencer. PROSA tager sig af den virksomhedsrettede og kompetencerettede del af trainee. Den virksomhedsnære indsats og matchning mellem ledig og virksomhed vil PROSA udføre i samarbejde med ekstern leverandør. A-kassen (MIN A-kasse) visiterer ledige til trainee og kontakter jobcentrene om hvert enkelt forløb. Prosa vil fastholde kontakten med de ledige via jobklubber eller lignende. Notat Side 5

6 3. Bygningskonstruktører Unge ledige bygningskonstruktører får umiddelbart ikke job i byggebranchen. Dertil kræves netværk og konkret virksomhedserfaring. Et struktureret traineeforløb vil være godt for de ledige og for branchen. Det må forventes, at de mange kommende anlægsprojekter vil øges efterspørgslen på bygningskonstruktører. Derfor skal kompetencerne hos de nyuddannede bygningskonstruktører også vedligeholdes og udbygges. Bygningskonstruktørerne kan imidlertid også anvendes uden for den traditionelle branche. Projektledelse, logistik og overblik er kompetencer bygningskonstruktørerne kan tilbyde i andre erhverv f.eks. anlægsbranchen, industriproduktion, ingeniørvirksomheder, vindmølleindustri, offshore, teater, film, oplevelsesindustri, affaldshåndtering m.m. De unge kan tilbydes kompetencescreening og forløb, der klæder dem på til at være virksomhedsopsøgende. Herefter kan der etableres praktisk traineeforløb med et opkvalificerings perspektiv, bestående af virksomhedspraktik, privat løntilskud evt. opkvalificeringsjob. Derefter ordinær ansættelse. Konstruktørforeningen tager sig af kompetencerettede del af trainee. Til den virksomhedsopsøgende del anvendes et phoner firma, der arbejder ud fra faglige instruktioner fra Konstruktørforeningen. A-kassen (FTF-A) visiterer ledige til trainee og kontakter jobcentrene om de enkelte forløb. 4. Farmakonomer Farmakonomer er lægemiddelkyndige, der i deres uddannelse har et meget bredt fokus på bl.a. kommunikation og formidling, IT, kvalitetssikring, logistik og er vant til at samarbejde med andre sundhedsprofessionelle. Farmakonomer bliver uddannet på Pharmakon. Farmakonomer er i dag hovedsagligt ansat på primærapotek samt på sygehusapotek. Men en farmakonom er en lægemiddelkyndig, der kan fungere og tilføre stærke kompetencer inden for sit fag til mange andre sektorer. Der er således farmakonomer ansat både i industrien, i Staten (bl.a. i Lægmiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Københavns Universitet, Forsvaret) og i kommunerne. Farmakonomforeningen satser på, at en del af de dimittender der er med i projektet kan komme i virksomhedspraktik eller ansættes med løntilskud i en kommune, hvor de fx kan være med til at kvalitetssikre medicinhåndteringen på bosteder og dagtilbud inden for handicap og psykiatri, udarbejde vejledninger om medicinhåndtering til medarbejderne, udvikle koncepter for sundhedsydelser m.m. Yderligere satser der på, at et antal farmakonomer kan komme i virksomhedspraktik på et sygehusapotek eller på et primær apotek. Det er aftalt med KL, at de går ind i projektet med henblik på at skaffe kontakt til relevante social- og sundhedschefer i kommunerne, der kunne være interesseret i en samtale med en farmakonom ligesom KL bidrager med input til indholdet af opkvalificeringsforløbet. Når der er indgået aftale mellem en farmakonom og en kommune eller anden arbejdsplads om at indgå i et samarbejde om virksomhedspraktik eller løntilskud, vil farmakonomen blive tilbudt et opkvalificeringsforløb, hvis det vurderes relevant. Det finansieres via Farmakonomforeningens andel af trainee-midlerne Farmakonomforeningen samarbejder med FTF-A om en screening af de unge, ledige dimittender med henblik på at afklare hvilke tilbud, der vil være relevant for den enkelte. Dette kan indledes i forbindelse med de lovpligtige CV- og rådighedssamtaler A-kassen i forvejen afhol- Notat Side 6

7 der med den ledige og følges op ved regionale møder på FTF-A s kontorer. FTF-A er endvidere behjælpelig med at udarbejde jobplaner for den enkelte, der efterfølgende skal formaliseres af det kommunale jobcenter. 5. Pædagoger Ledige nyuddannede pædagoger tilbydes traineeforløb, hvor der kan trækkes på de relevante redskaber i LAB-loven. Der lægges især vægt på jobrettede forløb i form en jobrotation, løntilskud og virksomhedspraktik sammenkædet med fagrelevant uddannelse. Der lægges også vægt på etablering af opkvalificeringsjobs, hvor arbejdsgiverne ansætter ordinært uden løntilskud, men hvor jobcentret yder tilskud til opkvalificering som forudsætning for ansættelse. Det er væsentligt, at de nyuddannede har mulighed for at profilere, at de kan noget særligt. En undersøgelse fra foråret 2011 viser således, at 80 % af kommunerne har igangsat initiativer for at fremme inklusion af børn med særlige behov i skoler og daginstitutioner. Netop derfor mener BUPL, at et Diplommodul i inklusion kan styrke disse nyuddannedes mulighed for at komme i arbejde. Samtidigt foreslås en kombination af undervisning og deltagelse i pædagogisk praksis. Varighed: 3 uger med en stor del af undervisning og med en mindre del selvstudium. Ramme: Kurset oprettes som fagspecifikt kursus, men med mulighed for at konvertere dele til et diplomforløb, når beskæftigelseskrav er opfyldt. Indhold: Inklusion og der tages afsæt i PD studieordningen indenfor et modul der beskæftiger sig med inklusion(de samme moduler som globaliseringsmidlerne kan anvendes til). Det er afgørende at kurset bygger ovenpå pædagoguddannelsen, og at kursisterne efterfølgende vil have nogle kompetencer der er attraktive og tydelige på det pædagogiske arbejdsmarked. Kurserne finansieres over selvvalgt uddannelse og trainee midlerne. Projektet organiseres i regionale projektgrupper, der dækker Sjælland, Nord/Midtjylland og Syddanmark. Her deltager BUPL, A-kasse (BUPL-A) og professionshøjskolen). A-kassen visiterer ledige til traineeforløb ifm. CV-samtaler, rådighedssamtaler og skriftlig orientering. Det tilstræbes, at trainee forløbene til nyledige kan gives som ret- og pligt tilbud til unge under 30 år efter 3 måneders ledighed. 6. Lærere Ledige dimittender med læreruddannelse er ofte bosiddende nær uddannelsesstedet. Derfor rettes indsatsen mod områder og lærerkredse, der har forpligtende samarbejde med professionshøjskoler. Trainee-forløb sættes i værk som jobrotation suppleret med fagrelevant understøttende kurser inden for f.eks. klasserumsledelse, inklusion, konfliktløsning og stresshåndtering i undervisningen, håndtering af smartboard og forældresamarbejde. Notat Side 7

8 Et typisk forløb vil være, at der aftales ordinær ansættelse med arbejdsgiveransættelse med følgende forløb: - 14 dages intro med fagrelevant kursus / selvvalgt uddannelse - rotationsforløb med løntilskud - ugentligt kursus - ordinær ansættelse Lærernes A-kasse visiterer relevante dimittendledige til traineeforløb. Lærerkredsene laver aftaler om forhold med kommunerne. Lærerkredsene/a-kassen etablerer fagrelevante uddannelsestilbud på UC. Lærernes a-kasse udarbejder planen for den ledige og kontakter jobcentret om formalisering. 7. Socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening satser på, at det stigende antal ledige dimittender har behov for at starte deres arbejdsliv inden for områder, der traditionelt beskæftiger socialrådgivere, dvs. kommuner og regioner. Behovet hos de ledige dimittender er at få erfaring og sekundært opkvalificering. Trainee-forløb tilrettelægges således, at jobrotation og løntilskud og om muligt opkvalificeringsjob. Trainee-midlerne skal evt. anvendes til opkvalificeringskurser, der er påkrævet for at kunne varetage et rotationsjob/ løntilskudsjob eller som vil være relevant i forbindelses med hermed. Selvvalgt uddannelse anvendes også. DS overvejer desuden at afsøge nye beskæftigelsesområder for en mindre gruppe dimittendledige. Her vil trainee-midlerne gå til phonervirksomhed. I den forbindelse vil LAB-redskaberne virksomhedspraktik og opkvalificeringsjob også være relevante. For så vidt angår fagrelevant opkvalificering vil det være relevant at etablere kurser i IT, der understøtter socialrådgivernes arbejde. DS tager kontakt større kommuners uddannelsesafdelinger desangående. Derudover kunne kurser i for eksempel: organisationsforståelse, forudsætninger for tværgående og koordinerende arbejde, juridisk forståelse mm være relevante. I en arbejdsmarkedsundersøgelse fra 2010, der blev udarbejdet i forbindelse med revision af uddannelsesbekendtgørelsen for socialrådgiveruddannelsen blev kompetencer inden for disse emner efterspurgt. Selvvalgt uddannelse vil blive anvendt. Socialrådgivernes a-kasse, FTF-A, vil visitere ledige dimittender til traineeforløb og FTF-A vil varetage kontakten til jobcentrene i forbindelse med de konkrete planer for de enkelte ledige. DS og FTF-A vil i fællesskab udarbejde de konkrete udkast til trainee planer. Kursusbehovene vurderes af arbejdspladsen, den ledige, DS og FTF-A. DS vil være primus motor i kontakten til arbejdspladserne. FTF s Jobrotationskonsuler inddrages i etablering af jobrotationsforløb. På hvert af de tre DS-regionskontorer vil en konsulent være tilknyttet trainee-projektet. 8. Sygeplejersker Målet for trainee-forløbene for ledige dimittender er hurtigst mulig overgang fra ledighed til ordinær beskæftigelse. Dansk Sygepleje Råds kredsene går i dialog med arbejdsgiverne i forhold til fx jobrotation, løntilskudsjob og andet på områder hvor der er behov for opkvalificering af de ansatte og Notat Side 8

9 lokal efterspørgsel på sygeplejersker med erfaring. Kredsene kan ud fra denne viden samarbejde med arbejdsgiverne, a-kasse og regionale uddannelsessteder. Dimittenderne mangler generelt rutine, klinisk erfaring og specialekendskab. Derfor er der behov for introduktion og postgraduat oplæring til afdeling, klinik og de konkrete arbejdspladsbehov. Der samarbejdes med lederne i sundhedsvæsenet og professionshøjskolerne om at sammensætte tilbud eller oprette nye fagspecifikke kurser, moduler og forløb, der integreres ind i introduktionsperiode. Trainee forløb giver mulighed for, at der kan arbejdes med kombinationer af forskellige virkemidler, herunder flere af aktiveringsmulighederne inden for lovgivningen. Eksempelvis kan en kombination være som følgende eksempel: - Indlede forløbet med virksomhedspraktik med henblik på at få et specialekendskab (Eksempelvis akut sygepleje, psykiatri, kirurgi eller andre specialeområder, som dimittenden vil arbejde indenfor). - Dernæst 6 uger kompetencegivende selvvalgt uddannelse der er relevant for det ønskede speciale. Det selvvalgte 6 ugers kursus erstattes af et løntilskudsjob indenfor det ønskede speciale, hvor dimittenden bliver oplært. Som ansvarlig for oplæringen udpeges en af specialets sygeplejersker som mentor, og hvor mentorens stilling indgår i jobrotation i mentorperioden. - Til sidst i trainee perioden ansættes dimittenden i en jobrotationsstilling. Kreds og lederforening rekrutterer og samarbejder med arbejdsgiverne om praktiksteder til trainee- forløb på arbejdspladserne. Kredsene etablerer fagspecifikke kurser med uddannelsesinstitutioner. Kredsene udarbejder Trainee-forløb og udarbejder en handleplan. Kredsene planlægger og gennemfører informationsmøder for dimittender, der skal i Traineeforløb. DSA kan deltage efter aftale. Kredsene kontakter jobcentrene om de enkelte traineeforløb med henblik på formalisering. Kredsene indsamler erfaringer og data til evaluering og opsamling til DSR centralt. Indholdet på kurserne skal være fagspecifikke emner som sygeplejerskerne med stor sandsynlighed støder på i den aktuelle klinik fx nyeste viden og principper ift. Eksempelvis sårbehandling, ernæring, hudpleje, stomipleje, psykiatrisk sygepleje, færdighedstræning (anlæggelse af perifer kateter, urin kateter, ventrikel sonder) samt kommunikation fx i forhold til den kritisk syge patient. Kursusdagene kan forhåbentlig udbydes af professionshøjskolerne i samarbejde med fx kliniske undervisere (lokale kliniske eksperter) og universitetshospitalers færdighedscentre (fx CEKO, Rigs Hospitalet; CEMS, Ålborg). 9. Ergoterapeuter Ergoterapeuter arbejder bredt inden for borgerens vilkår for aktivitet og deltagelse i samfundet. Traditionelt inden for forebyggelse og rehabilitering samt hjælpemidler og velfærdsteknologi på sygehuse og kommunale tilbud. Kernen i ergoterapi er brug af almindelige daglige aktiviteter (ADL). Ergoterapeuters specialviden er koncentreret om at strukturere og graduere meningsfulde aktiviteter for at opnå eller fastholde alderssvarende aktiviteter for børn og voksne. Med udgangspunkt i borgerens situation arbejdes der med individuelle og kreative løsninger for opnå eller fastholde daglige færdigheder i det nære miljø og i arbejdslivet. Aktuelt kører der mange hverdagsrehabiliteringsprojekter i kommunerne, hvor ergoterapeuters kompetencer spiller en afgørende rolle. Notat Side 9

10 Ergoterapeutforeningen satser på, at det stigende antal ledige dimittender har behov for at starte deres arbejdsliv inden for områder, der traditionelt beskæftiger ergoterapeuter, dvs. kommuner og regioner. Behovet hos de ledige dimittender er at få erfaring og opkvalificering i form af evidensbaserede ergoterapeutiske testredskaber f.eks. AMPS og ESI. Ledige nyuddannede ergoterapeuter tilbydes traineeforløb, hvor der kan trækkes på de relevante redskaber i LAB-loven. Der lægges især vægt på jobrettede forløb i form en jobrotation, løntilskud og virksomhedspraktik sammenkædet med fagrelevant uddannelse. Selvvalgt uddannelse anvendes også. Der lægges også vægt på etablering af opkvalificeringsjobs, hvor arbejdsgiverne ansætter ordinært uden løntilskud, men hvor jobcentret yder tilskud til opkvalificering som forudsætning for ansættelse. Ergoterapeutforeningen satser på, at en del af de dimittender der er med i projektet kan komme i virksomhedspraktik eller ansættes med løntilskud inden for nye spirende beskæftigelsesområder f.eks. akutmodtagerafdelinger på sygehusene, kommunale sundhedscentre og indenfor beskæftigelsesområdet. Der er også fokus på mentorforløb i hverdagsrehabiliteringsprojekter og i socialpsykiatrien. Ledige dimittender med ergoterapeutuddannelse er ofte bosiddende nær uddannelsesstedet. Derfor rettes indsatsen mod områderne: København, Odense, Ålborg og Århus. DSA vil visitere ledige dimittender til traineeforløb og varetage kontakten til jobcentrene i forbindelse med de konkrete planer for de enkelte ledige. Kursusbehovene vurderes af arbejdspladsen, den ledige, DSA og ETF. Ergoterapeutforeningen vil være primus motor i kontakten til arbejdspladserne m.h.p. at rekrutterer og samarbejder med arbejdsgiverne om praktiksteder til traineeforløb. En konsulent centralt i Ergoterapeutforeningen og de lokale regionsformænd vil være tilknyttet traineeprojektet. Ergoterapeutforeningen indsamler erfaringer og data til evaluering af projektet. Målet for trainee-forløbene for ledige dimittender er hurtigst mulig overgang fra ledighed til ordinær beskæftigelse. 10. Danske fysioterapeuter Danske fysioterapeuter deltager også med traineeforløb for ledige dimittender. Der udarbejdes en beskrivelse af projektet i som vil indskrevet i rammenotatet. 11. Kost og Ernæring Trainee forløbene etableres i et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundet og FTF-A. Forløbene tager afsæt i, at Kost & Ernæringsforbundet i 1 ½ år har kørt en række forløb På vej til dit første job for nyuddannede pb ere og kliniske diætister. Det har bl.a. omfattet talent workshop, cv og ansøgningsskrivning, netværk, elementer af coaching og samtaletræning. Trainee forløbet kan tilrettelægges i forlængelse af disse forløb eller kan startes direkte, hvis dimittenderne ikke har været på afklaringsforløb. Trainee forløbet planlægges individuelt og kan være sammensat af forskellige elementer. Der er især behov forløb, der relaterer sig til professionel forplejning og ledelse 4 ugers virksomhedspraktik efterfulgt af 4-8 ugers kursus Notat Side 10

11 4 ugers kursus som traineeforløb 8 ugers kursus som traineeforløb De ovennævnte forløb kan efterfølges af en periode som vikar i et jobrotationsprojekt Andre kombinationer af traineeforløb med forskellige aktiveringsmuligheder Kost& ernæringsforbundet vil i samarbejde med FTF-A planlægge og gennemføre informationsmøder omkring ordning. FTF-A forventes at screene de enkelte i forhold til muligheder for virksomhedspraktik og uddannelse. Kost & ernæringsforbundet bidrager via sine interne kanaler og ledernetværk til at etablerede kontakt til virksomheder for information og etablering af traineeforløb. FTF-A sikrer etablering af jobplan og opfølgning på denne. Kost og ernæringsforbundet etablerer og facilitere karrierenetværk for de involverede trainees og er med til at sikre opfølgning. K&E stiller sine kommunikationskanaler til rådighed for eksponering af trainees Det vil være oplagt at kombinere ovennævnte tiltag med tiltag med målrettede uddannelsestilbud. De mest relevante uddannelsestilbud vil være vejledningstræning, økonomi, konkrete/operationelle kommunikationsværktøjer, projektledelse m.m. Ligeledes kan det omhandle forløb for ledige, som ønsker at arbejde med produktudvikling, fødevareproduktion og kvalitetssikring. Derudover er der behov for før- leder forløb. Trainee projekt etvil blive forankret internt i Kost & Ernæringsforbundet via intern projektleder. Der vil være løbende dialog og opfølgning med FTF-A og i forbindelse med igangsætning vil der blive udarbejdet en drejebog, hvor ansvar og opgaver er klart defineret og hvor forløb planlægges. Der eksisterer allerede i dag en bachelor community platform. Projektlederen vil bygge videre på erfaringer fra forløbene På vej til dit første job. K&E vil facilitere fysiske og virtuelle netværk, der støtter op om bachelorernes mulighed for arbejdsmarkeds tilknytning. Derudover får bachelorerne mulighed for at deltage på forbundet interne professionsrettede kursusaktiviteter. Notat Side 11