EVALUERING High:five

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING 2012. High:five"

Transkript

1 Januar 2013 EVALUERING 2012 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge

2 Indhold Intro 3 1. Status på match i Jobmatch i Uddannelsesmatch i High:fives samarbejdsvirksomheder i Holdningsbearbejdning 9 NYT i Virksomheder bag tremmer NYT i CSR bevis til samarbejdsvirksomheder NYT i Konference om samfundseffekterne ved en beskæftigelsesindsats for afsonere NYT i Deltagelse på Folkemødet på Bornholm Metoder, værktøjer og formidling 13 NYT i Mentornetværk for personlige mentorer Samarbejde og netværk 15 NYT i Forprojekt med lokalt samarbejde om førstegangsdømte Indsatsen for afsonere 19 Succes med afsonere Baggrunden for succes med afsonerne High:fives indsats for afsonere Case Ung afsoner i lukket fængsel Case - ung afsoner i åbent fængsel Anbefalinger til at øge og forbedre indsatsen for afsonere Opfølgning og efterværn 28 Opfølgning og efterværn, som det håndteres i dag Forslag til forbedring af opfølgning og efterværn BILAG A model af High:fives indsats for afsonere

3 Intro Ved udgangen af 2011 fik High:five forlænget satspuljebevillingen for 2012 og det første kvartal af 2013 med 13 mil. kr. Det er High:fives 7. satspuljebevilling, og denne evaluering er den 7. årlige High:five evaluering. Der er i 2012 gennemført en evaluering af High:fives resultater og langtidseffekter siden 2006 (Rambøll juni 2012). Den viser: at High:five er et relevant initiativ, der udfører en vigtig opgave for målgruppen, især når det gælder de unge, der afsoner eller netop har afsonet en fængselsstraf at High:fives indsats har en stor kriminalpræventiv effekt, især når det gælder unge, der kommer ind i High:five i forlængelse af en fængselsdom. Disse unge har en bedre selvforsørgelsesgrad og stor reduceret sandsynlighed for at falde tilbage i kriminalitet sammenlignet med unge, der ikke har modtaget High:fives indsats at de øvrige unge (uden fængselsdom), der modtager en indsats fra High:five ikke har en markant bedre selvforsørgelsesgrad på den lange bane, set i forhold til en gruppe sammenlignelige unge, der ikke har modtaget High:fives indsats at der er tilfredshed med og opbakning til det arbejde, High:five udfører fra alle High:fives samarbejdspartnere blandt kommuner, kriminalforsorgen, politi og blandt virksomhederne og de unge. På baggrund af resultaterne anbefaler Rambølls evaluering, at High:five sætter ressourcer ind på at øge succesen med de unge afsonere. Og gør en indsats for at øge den langsigtede selvforsørgelsesgrad for de øvrige unge ved at se på muligheder for et langsigtet efterværn. Derfor har evalueringen for 2012 fokus på de to temaer i to særskilte afsnit: Afsnit 5: Succes med afsonere hvad gør High:five nu? Hvordan kan succesen øges? Afsnit 6: Opfølgning og efterværn hvad gør High:five nu? Hvordan kan der fremover arbejdes med efterværn på den lange bane? Siden 2010 har High:five arbejdet ud fra fire overordnede målsætninger: 1. Etablering af job eller uddannelsesmatch til målgruppen. Målet er 200 match per år 2. Holdningsbearbejdning af virksomheder, unge kriminalitetstruede og øvrige parter 3. Udvikling af metoder og værktøjer samt formidling af disse 4. Udvikling og etablering af lokale samarbejdsmodeller Evalueringen for 2012 samler op på årets indsatser inden for de fire målsætninger: Afsnit 1: JOB- OG UDDANNELSESMATCH Status på High:fives job- og uddannelsesmatch i Profiler på unge, jobmatch, uddannelsesmatch og samarbejdsvirksomheder. Afsnit 2: HOLDNINGSBEARBEJDNING High:fives holdningsbearbejdning: over for de unge, over for virksomhederne og på det politiske niveau. Afsnit 3: METODER, VÆRKTØJER og FOR- MIDLING High:fives metodeudvikling særligt omkring mentorer og nye tiltag inden for formidling. Afsnit 4: SAMARBEJDE OG NETVÆRK Projektets tværgående samarbejde og netværksarbejde

4 Data til evalueringen Evalueringen er gennemført fra 12. november til 31. december Den er baseret på udtræk fra High:fives registreringsdatabase, interviews med High:fives ledelse og medarbejdere, samt samarbejdspartnere i kriminalforsorgen. DISCUS er ansvarlig for evalueringen og udarbejdelse af nærværende rapport. High:fives formål High:fives formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. High:five blev i 2006 igangsat af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere (nuværende VFSA) og er på 7. år finansieret af satspuljemidler. Medfinansiering fra virksomheder Som i de øvrige år er der en direkte medfinansiering af High:five fra private virksomheder den er for 2012 opgjort til ca. 1 mil. kr. Hovedparten kommer fra Falck, ISS og Danfoss, der stiller kontor til rådighed for High:fives medarbejdere fem steder i Danmark. Derudover har der været en voksende delfinansiering fra virksomheder, der giver High:five favorable rabatter ud af et socialt engagement - fx på trykning af pjecer, møde- og konferencefaciliteter o.a

5 1. Status på match i 2012 I 2012 er 348 unge visiteret til High:five - og har modtaget støtte og hjælp videre frem mod job eller uddannelse. Det er lidt færre end i 2011, hvor 381 unge modtog støtte fra High:five. Status er, at: 180 af de unge i 2012 er blevet matchet til job eller uddannelse o til de 168 unge er etableret 227 jobmatch, da 50 unge har fået flere match o derudover er der etableret 12 uddannelsesmatch. High:five har haft et mål for 2012 om at etablere 200 match. Målet er ikke helt indfriet. Forklaringerne på dette er, at: High:five havde efter første halvår af 2012 etableret match til 102 unge og dermed nået halvvejs mod målet om 200 match. Henover sidste halvdel af 2012 har matchningen imidlertid været faldende. High:five har i efteråret mærket virksomhedernes tilbageholdenhed med at ansætte de unge fra High:five i ordinære job. Match direkte til ordinære job udgør en mindre andel i år end i de seneste år (i 2010: 22 % matchet direkte i ordinært job, i 2011: 32 %, i 2012: 20 %). High:five har i stedet matchet en større andel af de unge til virksomhedspraktik, og flere unge har haft brug for at blive matchet igen, når det første match ikke førte til et job. High:fives medarbejdere oplever, at virksomhedernes tilbageholdenhed skyldes konjunkturmæssige forhold, som stadig spiller ind på ansættelsesbehovet. Men det skyldes også, at der har været politisk fokus på andre målgrupper, især personer med behov for Akutjob, hvor virksomheder kan få en dusør på kr. for en ansættelse, samt på de nye reformer af fleksjob og førtidspension. Mange virksomheder har derfor valgt at se tiden lidt an, før de nyansætter. Hvad er lykkedes i 2012: Der er etableret flere jobmatch end i foregående år. (i 2012: 227 jobmatch, i 2011: 219 jobmatch og i 2010: 105 jobmatch). Flere unge har fået etableret mere end et jobmatch ( i 2012: 50 unge, 2011: 49 unge, 2010: 13 unge). De unge er i højere grad blevet fastholdt i deres match (i 2012: 85 % fastholdt i match, i 2011: 82 % fastholdt i match, i 2010: 78 % fastholdt i match). Færre unge er matchet direkte i ordinært job sammenlignet med 2010/2011, til gengæld er det lykkedes at matche en større andel direkte til elev- eller læreplads (i 2012: 14 % af de unge, i 2010/2011: 7-7,5 % af de unge) High:five har i 2012 samarbejdet med flere virksomheder (i 2012: 168 virksomheder i 2011: 127 virksomheder, i 2010: 91 virksomheder). Samtidig er flere af virksomhederne gået ind i et samarbejde om mere end et match. Et større antal samarbejdsvirksomheder lover godt for High:fives arbejde i fremtiden, når virksomhederne igen får behov for nyansættelser

6 Jobmatch i 2012 Definition af jobmatch i High:five har været den samme siden projektstart i Der er tale om et jobmatch, når High:five har visiteret en ung (talt med den unge om jobønsker, jobmuligheder o.a.) fundet den unge egnet til en indsats fra High:five vurderet, hvor og hvordan den unge bedst starter i en virksomhed fundet virksomheden motiveret og engageret virksomheden klædt virksomheden og en eventuel virksomhedsmentor på til opgaven og startet den unge op på virksomheden. Jobmatchet defineres altså som en proces, der omfatter forløbet, fra den unge visiteres til den unges første dag i virksomheden. De enkelte faser har forskellig tyngde afhængigt af, hvor vanskelig en sag er, eller hvor svært det er at finde den rigtige virksomhed. Der udfærdiges ofte en jobmatchaftale mellem den unge og virksomheden. Profil af unge og af jobmatch Et jobmatch kan være til fritidsjob, virksomhedspraktik, job med løntilskud, ordinært job, elev-/læreplads eller lærlingeforløb i en virksomhed. Jobmatch kan indledes med en virksomhedspraktik, som så kan føre videre til job eller elev-/læreplads. Denne profil omfatter de unge, der er matchet med en virksomhed i 2012 (1. januar til 30. december 2012). Der er i evalueringen 2011 en tilsvarende profil. Der, hvor der er en tydelig forskel i forhold til profilen fra 2010 og 2011, er det anført i parentes. Ungeprofilen gives på baggrund af 168 unge, som er blevet matchet med en virksomhed. 50 af disse er herefter matchet igen, og af dem er 9 matchet en tredje gang. Profilen af jobbene er altså på baggrund af 168 unge i jobmatch i De unge 9 ud af 10 er drenge/mænd 1 ud af 4 har anden etnisk oprindelse end dansk (2010: 1 ud af 4, 2011: 1 ud af 5) Der er flere unge mellem 18 og 25 år i 2012 end i 2010 og Aldersspredningen i ungegruppen er dermed mindre end forrige år: o 2 % er under 18 (2010: 5 %, 2011: 3,5 %) o 78 % er mellem 18 og 25 år (2010: 65 %, 2011: 54,5 %) o 20 % er over 25 år (2010: 30 %, 2011: 42 %) 94 % af de unge har plettet straffeattest, heraf har hver 6. afsonet en dom. 1/3 af de unge har selv kontaktet High:five, resten er primært visiteret fra Kriminalforsorgen eller kommunerne. Flere unge har selv henvendt sig til High:five i 2012 sammenlignet med foregående år (i 2010/2011: 1/4 selvhenvendelser). På tidspunktet for den unges ansøgning om optagelse i High:five, er 56 % af de unge på kontanthjælp. 11 % har ingen registreret forsørgelse, når de ansøger om optagelse i High:five (bl.a. gruppen af afsonere)

7 Jobmatch 1 ud af 5 (20 %) er startet direkte i et ordinært job (i 2010: 22 %, i2011: 32 %) 6 ud af 10 (58 %) er startet i ulønnet virksomhedspraktik. Lidt under halvdelen af praktikkerne er etableret som praktik uden økonomisk kompensation til virksomheden, da økonomisk støtte kun gives ved behov for særlig støtte og oplæring til den unge. På nuværende tidspunkt er: o 14 % af de unge kommet direkte videre i ord. job (i 2010: 15 %, i 2011: 22 %) o 6,5 % er kommet direkte videre i job med løntilskud (i 2010: 33 %, 2011: 17 %) o 3,5 % er kommet direkte videre i lære-/elevplads (i 2010: 11 %, i 2011: 8 %) 14 % er startet direkte i en elev- eller læreplads 5 % er startet i et lønnet fritidsjob 3 % er startet i et job med løntilskud. Derudover er 17 unge i 2012 vejledt til job. Det vil sige, at High:five har givet den unge sparring og vejledning målrettet jobsøgning og jobvalg, men at den unge selv har fundet jobbet og opnået ansættelse. Disse tæller ikke som jobmatch. Fastholdelse i match og frafald 142 unge er pr. 31. december 2012 fortsat i deres match (praktik, løntilskud, lære-/elevplads - eller i job). Det svarer til en fastholdelse på 85 % i 2012 (i 2011: 82 %, i 2010: 78 %). 26 unge er pt. ikke længere i deres jobmatch 15 af disse unge har afbrudt jobmatch (6 er afskediget, 6 er ophørt uden aftale, 3 er udeblevet fra matchet). 8 unge har været i et tidsbegrænset jobmatch - fx korttidsansættelse eller virksomhedspraktik - som er udløbet. Disse unge afventer yderligere match fra High:five. For 3 unge er der ikke en registreret stop-årsag. Uddannelsesmatch i 2012 I 2010 begyndte High:five mere systematisk at arbejde med direkte match til uddannelsesinstitutioner og med registrering af dette. Der er tale om et uddannelsesmatch, når High:five har visiteret en ung (talt med den unge om uddannelsesønsker og muligheder) fundet den unge egnet til en indsats fra High:five vurderet, om den unge opfylder de formelle optagelseskrav på den ønskede uddannelse og hjulpet med ansøgning orienteret uddannelsesstedet om ankomsten af den unge vurderet behovet for opbakning/mentor. Det beror på en konkret vurdering, om den unge og High:five forud for opstart skal aflægge besøg på uddannelsesstedet, og om den unge skal følges ud til skolen den første dag

8 Profil af uddannelsesmatch Fra 1. januar til 31. december 2012 er 12 unge blevet matchet med en uddannelse. 10 er matchet til erhvervsuddannelse på teknisk skole eller andet uddannelsessted 1 er matchet til en søfartsskole 1 er matchet til en social- og sundhedsskole 1 ung er efter matchet ophørt i sit uddannelsesforløb før tid. Udover disse uddannelsesmatch er 4 unge ophørt i jobmatch for at gå i uddannelse.. High:five har desuden i 2012 vejledt yderligere 12 unge til uddannelse. Det vil sige, at High:five har givet den unge sparring og vejledning om uddannelsesvalg og optagelse, men at den unge selv har søgt om optagelse og er begyndt på uddannelse uden yderligere bistand fra High:five. High:fives samarbejdsvirksomheder i 2012 High:five har i 2012 haft 168 samarbejdsvirksomheder med ét eller flere forløb med en ung. Der, hvor der er en tydelig forskel på profilen, af samarbejdsvirksomhederne fra 2010 og 2011, er det anført i parentes. Profil af samarbejdsvirksomhederne 63 % (178 virksomheder) har haft en ung i jobmatch, mens de øvrige 37 % svarende til 90 virksomheder har haft 2 eller flere. Det er i 2012 lykkedes at fortsætte en udvikling, hvor flere virksomheder samarbejder med High:five om flere jobmatch (2011: 76 % med 1 jobmatch og 24 % med 2 eller flere jobmatch) virksomhederne er med ganske få undtagelser alle private der er størrelsesmæssig spredning på virksomhederne, men en overvægt af de små og mellemstore samarbejdsvirksomheder o 66 % har således under 50 ansatte (70 % i 2011) 39 % har under 10 ansatte (44 % i 2011) 27 % har ansatte (26 % i 2011) o 12 % har ansatte o 22 % har over 100 ansatte Virksomhederne ligger som foregående år primært inden for følgende brancher o 25 % bygge og anlæg o 14 % hotel, restauration, køkken og kantine o 11 % jern, metal og auto o 10 % industriel produktion o 9 % transport, post, lager- og maskinførerarbejde 10 % af virksomhederne er medlem af Virksomhedsforum for Social Ansvar (VFSA) og/eller Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (VINSA) - 8 -

9 2. Holdningsbearbejdning High:five har som en målsætning at påvirke holdninger til beskæftigelsespotentialet blandt unge med plettet straffeattest. Der er i hele High:fives levetid arbejdet målrettet med holdningspåvirkning af de unge, af virksomhederne og af det politiske system. Sigtet er at forbedre beskæftigelsesmulighederne for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Evalueringen 2010 gav eksempler på, hvordan High:five medvirker til at ændre de unges syn på mulighederne for at bryde med den kriminelle løbebane og få et job eller en uddannelse. Endvidere var der eksempler på, hvordan High:five medvirker til at ændre virksomhedernes holdning til målgruppen af unge, navnlig til kravet om ren straffeattest. I evalueringen for 2012 indgår de nyeste initiativer til holdningsbearbejdning. Holdningsbearbejdning af unge High:five arbejder på forskellig vis med at skabe holdningsændringer hos de unge. High:five formidler viden om positive rollemodeller i småfilm, pjecer, på web og i avisartikler. Budskabet til de unge er, at der er muligheder også for dem. Samtidig er High:fives metode i det konkrete jobmatchningsforløb med en ung med til at ændre holdninger hos den unge, og i den unges netværk. Den unge gennemlever en erkendelsesproces, hvor han lærer at stå ved sin fortid, fortæller om det til en jobsamtale - og oplever, at der er virksomheder, der vil ansætte en ung som ham. Jobcamp i udsatte boligområder High:five bistod i 2010 Beskæftigelsesministeriets Job-ekspres til udsatte boligområder i Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg med at rekruttere samarbejdsvirksomheder til initiativet. Siden da har High:five været igangsætter af job-camps med det formål at skabe en platform, hvor beboere fra socialt udsatte boligområder og lokale virksomheder kan møde hinanden og få nedbrudt fordomme på begge sider. Lokale virksomheder får hver deres stand på jobcampen, hvor de står til rådighed for en snak med beboerne om jobmuligheder og karriere. I 2011 udarbejdede High:five en drejebog til at planlægge og afholde disse Job-camps. High:five har sammen med Esbjerg Kommune og Erhvervsrådet i Esbjerg planlagt en Jobcamp til september Job-campen er imidlertid udsat til foråret 2013 for at sikre nok tilmeldinger fra det lokale erhvervsliv. Holdningsbearbejdning af virksomhederne High:five ønsker at få virksomhederne til at se individuelt og nuanceret på hver enkelt ung og hver enkelt straffeattest

10 NYT i Virksomheder bag tremmer High:five har i 2012 udviklet et initiativ under overskriften Virksomheder bag tremmer, hvor lokale virksomheder og politikere, brancheorganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere inviteres på et guidet besøg i et fængsel. Initiativerne planlægges i et tæt samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen og de enkelte fængsler. På besøgene orienteres om fængslet samt om High:fives indsats og erfaring med afsonere. Besøget afsluttes med en rundvisning i fængslet. Formålet er: at nedbryde fordomme og barrierer mellem indsatte og omverdenen at lokale virksomheder får kendskab til fængslets muligheder for faglig og boglig opkvalificering af indsatte at lokale virksomheder får kendskab til indsatte og indsattes opnåede kompetencer at lokale virksomheder får viden om fængslets produktionsmuligheder at de indsatte og fængselspersonalet møder de lokale virksomheder og fornemmer deres interesse og orienteres om deres krav og forventninger til ansatte at sætte fokus på behovet for opkvalificering af indsatte. I 2012 er der afholdt arrangementer i fire fængsler (Renbæk, Horserød, Møgelkær og Søby Søgaard) med deltagere per arrangement. Der har været meget positiv feedback og tydelige tilkendegivelser om, at arrangementet medvirker til at nedbryde fordomme og barrierer. Mange virksomheder er positivt overraskede over mulighederne for opkvalificering af de indsatte under afsoningen. High:five og Direktoratet for Kriminalforsorgen - herefter kaldet Direktoratet orienterer løbende fængslerne om muligheden for at iværksætte disse arrangementer. Som følge af arrangementerne er der kommet forespørgsler på tilsvarende arrangementer for repræsentanter for kommunerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og projekt God løsladelse. High:five har igangsat arbejdet med at udvikle et koncept for denne deltagerkreds. Formålet er bl.a., at UU får fokus på koordineret uddannelsesindsats for afsonere - før, under og efter afsoningen, samt at såvel kommunens som fængslets personale styrker samarbejdet omkring indsættelse og udslusning. Erhvervsrettet opkvalificering af afsonere i fængslerne High:five har gennem årene på forskellig vis haft fokus på opkvalificering af indsatte under afsoningen. Efter drøftelser med Kriminalforsorgen gik High:five i 2010 i gang med at finde private virksomheder, der vil indgå i samarbejdet om at opkvalificere afsonere. High:five og ISS samarbejder om at udvikle et undervisningstilbud (rengøringskurser) til indsatte med efterfølgende jobmuligheder, samt en samarbejdsmodel for hvordan fængsler og virksomheder kan gennemføre kurser og etablere jobmuligheder for de indsatte. Udviklingsarbejdet er nu så langt, at kurserne forsøgsvis igangsættes i Sønderborg Statsfængsel i 2013, og et samarbejdsoplæg er næsten færdigt. Samtidig er flere virksomheder begyndt at vise interesse (bl.a. via arrangementerne Virksomheder bag tremmer ) for at bidrage til opkvalificering under afsoning. High:five er derfor sammen med Direktoratet begyndt at se på mulighederne for at udbrede samarbejdsmodellen til flere fængsler og pensioner og andre virksomheder. High:fives bidrag er primært at motivere relevante brancher og virksomheder til at indgå et samarbejde med interesserede fængsler. Der arbejdes blandt andet på at tilbyde stilladskurser i 2013 til indsatte i Statsfængslet ved Horserød

11 Dialogværktøj om straffeattester I 2010 indledte High:five et samarbejde med Kriminalforsorgen og Det Kriminalpræventive Råd om at udvikle et dialogværktøj til at forbedre dialogen mellem den unge og virksomheden om straffeattesten. I 2011 blev dialogværktøjet forelagt Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd har ved udgangen af 2012 besluttet at arbejde videre med dialogværktøjet, og der vil blive udarbejdet en projektbeskrivelse, som skal danne grundlag for det videre arbejde. NYT i CSR bevis til samarbejdsvirksomheder High:five ønsker at vise anerkendelse til samarbejdsvirksomhederne med et CSR bevis. Beviset, som gælder for et år, vidner om, at virksomheden har udvist social ansvarlighed ved at ansætte en af High:fives unge i et ordinært job eller en læreplads. Nye beviser udstedes igen de år, hvor virksomheden har ansat en ny ung fra High:fives målgruppe. Samtidig modtager virksomheden High:fives logo, så virksomheden, når de reklamerer for samarbejdet på web og i trykte materialer, kan indsætte High:fives logo. Holdningsbearbejdning på det politiske niveau High:five har gennem årene arbejdet på at sætte job- og uddannelsesmuligheder for kriminalitetstruede unge på den politiske dagsorden og på at skabe politisk opmærksomhed på de områder, hvor High:five støder på lovgivningsmæssige barrierer: bl.a. omkring opkvalificering af indsatte, matchning af og løntilskud til tidligere afsonere, gældsituationen ved løsladelse, silotænkning mellem sektorerne samt offentlige virksomheders sociale ansvar. High:fives projektchef har fra 2011 haft sæde i Det kriminalpræventive Råds erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg og fællesudvalget. High:five har desuden sæde i en række lokale initiativer, hvor High:fives erfaringer og viden indgår i arbejdet. High:five har også i 2012 deltaget i den politiske debat om unge kriminelles vej ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Og projektchefen har bl.a. haft møder med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, justitsminister Morten Bødskov og socialminister Karen Hækkerup. NYT i Konference om samfundseffekterne ved en beskæftige l- sesindsats for afsonere High:five har i september 2012 sammen med Lederne afholdt konference på Radisson Blu i København med fokus på effekterne ved at yde en indsats for at få tidligere afsonere i job. Konferencen havde 100 deltagere med indlæg fra direktør Lars Vester fra Falck (næstformand i VFSA), direktør William Rentzman fra Kriminalforsorgen, direktør Henrik Holck fra DFDS samt folketingsmedlemmerne Inger Støjberg (V) og Karina Lorentzen (SF). Der var debat om afsoning, resocialisering, udslusning og vigtigheden af virksomheders sociale ansvarlighed, når det gælder om at ansætte unge med en fængselsdom på straffeattesten. Konferencen blev bl.a. dækket af TV2 News med interview med en virksomhed og en ung. TV2 journalist Peter Grønborg, var konferencier på dagen

12 NYT i Deltagelse på Folkemødet på Bornholm High:five deltog på Folkemødet på Bornholm i juni 2012 og brugte Folkemødet til at sætte fokus på arbejdet med en beskæftigelsesindsats for unge med en plettet straffeattest, og på fremtidsperspektiverne for High:five. High:five var i dialog med ca. 200 politikere og beslutningstagere. Reaktionerne var positive og anerkendende, og de bekræftede High:fives position som en kendt, selvstændig aktør på det kriminalpræventive felt. således var der kun 1 af de 200 kontaktede politikere der ikke kendte High:five i forvejen

13 3. Metoder, værktøjer og formidling Afsnittet omfatter udvikling af High:fives væsentligste metoder, værktøjer og formidlingsstrategier i 2012, og der er derfor kun en kort omtale af de metodeudviklingstiltag og formidlingsstrategier, som har været under udvikling gennem flere år. Metoder og værktøjer NYT i Mentornetværk for personlige mentorer High:five har anvendt mentorer og udviklet på mentorrollen siden I 2012 har High:five sammen med Fonden for Socialt Ansvar udarbejdet en projektidé til etablering af en database for et nationalt frivilligt mentornetværk. Mentornetværket skal være et forum, hvor personer med behov kan matches med personer, der vil yde en social indsats. Målet er at understøtte brug af frivillige mentorer, og at gøre det nemmere at matche personer med behov for mentor med de mange, der ønsker at hjælpe. Kurser og supervision til mentorerne er en del af projektet. Der søges pt. om finansiering flere steder. Videreudvikling af High:fives mentorkurser High:five har siden 2008 afholdt to årlige mentorkurser og en mentornetværksdag. Forårets mentorkursus er afholdt i maj 2012 med 24 deltagere, og efterårets mentorkursus i september med 13 deltagere. Mentornetværksdagen blev afholdt i oktober med 25 deltagere. High:five har i 2012 indgået et nyt samarbejde med AMU Fyn, så mentorkurserne fremover holdes som AMU-kurser. Derved kan deltagere få løntabsgodtgørelse, og det forbedrer mulighederne for, at virksomhederne kan sende deres mentorer på kurserne. Formidlingsstrategier Presse En del af High:fives formidlingsstrategi er at fortælle succeshistorier i TV og i trykte medier for at fremvise rollemodeller for både unge og virksomheder. High:five har i 2012 produceret et filmklip om to virksomheder (Tømrerfirmaet Plahn & Trier samt DFDS), der begge har ansat unge med kriminel baggrund. Filmklippet er vist i november/december 2012 som et OBS klip på DR. High:five arbejder pt. på i samarbejde med TV2 at lave reportager om to unge, der har fået støtte fra High:five til at komme i job. High:fives projektchef har skrevet tekst og melodi til en sang til High:five. Sangen er indspillet og produceret, og der arbejdes pt. på en musikvideo til sangen. Musikvideoen påtænkes udbredt via High:fives hjemmeside - og musiknummeret sendes til interesserede radiostationer. Målet er fokus på High:five og på betydningen af social ansvarlighed

14 High:five medvirker jævnligt i presseindslag. I 2012 fx i en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om samfundsøkonomiske fordele ved social ansvarlighed og forebyggelse af kriminalitet samt en artikel i Dagbladet Køge om High:fives involvering i en lokal Bandeexit-strategi for unge, der ønsker at slippe ud af bandemiljøet. Nyhedsbrev High:fives nyhedsbrev har fået 156 faste abonnenter (virksomheder, politikere og interessenter), der nu modtager nyhedsbrevet direkte på mail. Interesse for High:five fra udlandet Der er stigende interesse fra udlandet for High:fives arbejde. Projektchefen har i 2012 deltaget på to udenlandske konferencer med oplæg og facilitering af workshops - dels på en konference i Rumænien med 100 deltagere fra 9 europæiske lande, dels på en konference i Japan med deltagelse af Justitsministeriet, Kriminalforsorgen samt forskere. I Japan var der kun inviteret 2 udenlandske oplægsholdere, hvoraf High:fives projektchef var den ene. Udgifter til rejse mm. er dækket af konferenceværterne. High:five har desuden holdt oplæg om High:fives arbejde på en konference i Norge og for 20 interessenter fra Norge på studietur i Danmark med fokus på opkvalificering, resocialisering og udslusning af indsatte

15 4. Samarbejde og netværk Afsnittet beskriver High:fives samarbejde på lokalt niveau i følgegrupperne og i det netværksarbejde, som de senere år er kommet til at fylde mere og mere. I evalueringen for 2010 er der en grundig beskrivelse af følgegruppernes rolle og sammensætning, af de lokale samarbejdsmodeller og af udfordringer i samarbejdet. Her nævnes kort følgegruppernes roller og sammensætning samt modellerne for det lokale samarbejde. High:five har de senere år oplevet en stigende motivation fra samarbejdspartnere i kommuner, politi og kriminalforsorgen for at arbejde sammen om opkvalificering og udslusning af indsatte. Ofte har High:five en koordinerende rolle i samarbejdet. Et mål for 2012 har bl.a. været at styrke samarbejdet om sammenhængen mellem dom, strafafsoning og udslusning/resocialisering. High:five har i 2012 taget nogle initiativer til at udvide og udvikle dette samarbejde. Samarbejde NYT i Forprojekt med lokalt samarbejde om førstegangsdømte High:five har fra juni 2012 fået midler fra det Lokale Beskæftigelsesråd i Aarhus til et forprojekt, der skal afdække behov og muligheder for en arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge førstegangsdømte korttidsafsonere. I forprojektet er udviklet og afprøvet metoder til at komme i kontakt med unge førstegangsdømte og afdække deres behov for en indsats, så de ikke mister tilknytningen til uddannelse ellers arbejdsmarked. Der samarbejdes med Kriminalforsorgen, Jobcenter Aarhus, UU Aarhus, Aarhus Tech, Østjyllands Politi, Pension Skejby og Erhverv Aarhus. En rapport er indsendt til LBR i Aarhus den 15. januar Her er de primære resultater. Forprojektet viser klart, at det er yderst vanskeligt at komme til at lave en job- eller uddannelsesindsats for unge førstegangsdømte. De unge ønsker at skjule for omverdenen, at de har fået en dom. Tavshedspligt systemerne imellem betyder, at oplysninger ikke kan videregives, så man kan kontakte de unge direkte og tilbyde indsats. Fælles for de fleste af de unge er, at de er meget skamfulde over at blive tiltalt og dømt. De reagerer ofte ved at fortrænge de problemer, det medfører. Verden går for mange unge i stå allerede ved tiltalen, og de afholder sig fra at søge job eller ind på en uddannelse, eller de mister det job eller den plads i uddannelsessystemet, som de allerede har. Det er ret tilfældigt, om der en voksen, der hjælper en ung til at bevare tilknytning til job eller uddannelse. Hvis den unge får hjælp fra en voksen, er det ofte en, som den unge i forvejen har tillid til (fx en socialrådgiver eller en lærer på uddannelsesinstitutionen). Men på grund af tavshedspligt systemerne imellem er der ikke en bestemt instans, der bliver gjort opmærksom på, at de unge har fået en tiltale eller en dom. Det er vildt hårdt at gå og vente på en dom. Jeg var 16 år, da jeg blev taget, og nu er jeg 19 år og har først fået dom nu. Man tænker på, om det kan betale sig at gå i gang med en uddannelse, for hvis man nu skal i fængsel midt i det hele. (en ung interviewperson)

16 Jeg tror ikke på systemet alligevel. De ved jo ikke engang selv, hvem man skal tale med for at få hjælp. Man bliver kastet rundt til forskellige personer, man aldrig har mødt før, så man gider ikke rigtigt fortælle dem noget. (en ung interviewperson) Som led i den ny aftale for Kriminalforsorgen , skal Kriminalforsorgen fremover gennemføre en personundersøgelse af alle tiltalte unge mellem 18 og 25 år, der kan få en dom inden for en strafferamme på op til 2 år. Men der er kun tale om en undersøgelse og ikke en samtale om, hvordan den unge kan fastholdes i eller påbegynde uddannelse eller job. Personundersøgelsen kan dog vise sig at blive en åbning for at få kontakt til de unge og tilbyde dem støtte til at etablere eller fastholde en tilknytning til arbejde og uddannelse. Rapporten anbefaler, at der etableres et samarbejde mellem politi, Kriminalforsorgen i Aarhus, UU, Jobcenter og Socialafdeling, hvor personundersøgeren og andre kontaktpersoner kan overlevere unge, der har brug for hjælp med tilknytning til arbejde og uddannelse der udpeges faste kontaktpersoner hos Kriminalforsorgen i Aarhus, UU, Jobcenter og Socialafdeling, så alle ved, hvem man kan gå til, når man er i kontakt med en ung, der er tiltalt eller har fået en dom der afprøves et tiltag, hvor den unge tilknyttes en koordinerende kontaktperson efter sigtelsen - eller senest ved personundersøgelsen - som bindeled til politi, kriminalforsorg, UU, Jobcenter, socialafdeling, uddannelsesinstitution, arbejdsgiver mv. Kontaktpersonen skal sikre opfølgning ml. sigtelse/tiltale og dom, og ml. dom og afsoning. Kontaktpersonen tilknyttes tidligt, senest ved personundersøgelsen job- og uddannelsesplan anvendes allerede ved sigtelse/tiltale. Samarbejde med Kriminalforsorgen High:fives samarbejde med Kriminalforsorgen er udbygget i hele High:fives levetid. High:five har et godt og konstruktivt samarbejde med Direktoratet, med de åbne og lukkede fængsler samt med pensioner og afdelinger under Kriminalforsorgen i Friheden (KIF). High:five har i grundlaget for satspuljebevillingen for 2013 prioriteret indsatsen for unge, der kommer ind i High:five i forlængelse af en fængselsdom. Derfor vil samarbejdet med fængslerne og pensionerne skulle styrkes og udbygges (se i afsnit 5). Den ny aftale for Kriminalforsorgen for er et godt udgangspunkt for en udbygning af samarbejdet. I aftalen indgår et løft af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen i fængslerne bl.a. i form af øget fokus på jobtræning i fængslernes produktion samt udvidede muligheder for opkvalificering under afsoningen herunder tilbud om AMU-kurser, FVU undervisning og styrkelse af erhvervsuddannelserne i fængslerne. High:fives projektchef og Direktoratet har i december 2012 holdt møde om mulighederne for et udbygget samarbejde. Følgegrupperne Der er fem velfungerende, lokale følgegrupper. Deres rolle er, at inspirere og hjælpe High:fives projektledere med at iværksætte initiativer lokalt at opbygge virksomhedsnetværk og sikre konstant flow af unge ud på virksomhederne at opbygge samarbejdsflader med og mellem lokale myndigheder (politi, Kriminalforsorg, kommuner)

17 Følgegrupperne i High:five består af medlemmer fra: statslige samarbejdspartnere: Politi, Kriminalforsorg - herunder fængsler, pensioner og KIF (Kriminalforsorgen I Frihed) kommunale samarbejdspartnere: primært jobcentre, sekundært repræsentanter fra Børn og Unge afdelinger og UU-vejledning virksomhedsrepræsentanter - herunder virksomhedsledere eller HR-ansatte, bl.a. fra de virksomheder, som medfinansierer High:five High:five - de(n) lokale High:five projektleder(re)og projektchefen Lokale samarbejdsmodeller High:fives samarbejde med offentlige myndigheder på lokalt niveau er ligesom i de foregående år karakteriseret ved to overordnede modeller: Bestiller-udfører modellen, hvor en offentlig myndighed (typisk jobcentret) bestiller High:five til at etablere et jobmatch til en ung Katalysator- igangsætter modellen, hvor High:five tager initiativ til at igangsætte et samarbejde flere parter imellem fx fængsler og jobcentre, og med tiden overlader samarbejdet til de lokale aktører. Primære udfordringer i det lokale samarbejde med offentlige myndigheder er fortsat at sikre en klar rollefordeling mellem mange forskellige parter, at opbygge/opretholde kontakt til faste kontaktpersoner og finde nye, når der er medarbejderudskiftning. Netværk High:five har i alle år arbejdet meget netværksorienteret især ved at opdyrke og pleje kontakter til lokale og nationale virksomhedsnetværk og brancheorganisationer. I 2012 har High:five bl.a. deltaget i erhvervsnetværk fx Global network og Virksomhedsnetværk i trekantsområdet samarbejdet målrettet med virksomheder, der indgår i store fremtidige anlægsopgaver fx Femern Bælt og kommende store sygehusbyggerier. De senere år er der kommet mere og mere fokus på sammenhænge, hvor High:fives rolle er at bidrage med sin ekspertise omkring kriminalpræventivt arbejde. High:five sidder med i råd og udvalg både lokalt og nationalt: High:five har sæde i Det kriminalpræventive Råds erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg og deltager i rådets plenarforsamling High:five har sæde i tværfagligt udvalg for kriminalitetsforebyggende arbejde tilknyttet ungeindsatsen i Ringsted Kommune. Udvalget har givet direkte input til kommunens handleplan for nedbringelse af kriminalitet High:five deltager som associeret partner i center for Socialt Ansvar etableret under Fonden for Socialt Ansvar for tværfaglig udvikling af initiativer, der fremmer frivilligt arbejde og social ansvarlighed. High:five har sæde i bestyrelser, styregrupper og advisory boards: i bestyrelsen i projekt Mønsterbryderne under Fonden for Social Ansvar om frivillige mentorer til unge i folkeskolens afgangsklasser, finansieret af Den Obelske Fond

18 i bestyrelsen i projekt Halmøhus, der er en socioøkonomisk virksomhed, som arbejder med etablering af familieafsoningssteder med behandling af hele familien. High:five bidrager også med at formidle kontakt mellem projektet og High:fives kontaktpersoner i kommuner og kriminalforsorg partner i et EU-projekt, der koordineres fra Rumænien om fremme af værktøjer til opkvalificering og udslusning af indsatte. I Meyers Advisory Board vedrørende fortsættelse af kokkeskoler i tre fængsler i DK

19 5. Indsatsen for afsonere Succes med afsonere High:five er målrettet tre delmålgrupper af unge: 1. unge, der er kendt af politiet, men ikke dømt for lovovertrædelser 2. unge, der har begået småkriminalitet og har en plettet straffeattest 3. unge, der afsoner eller netop har afsonet en dom. Rambølls evaluering og cost-benefit analyse (2012) bygger på sammenligning af unge, der har modtaget støtte fra High:five og en kontrolgruppe af sammenlignelige unge, der har modtaget en normalindsats - dvs. at de ikke har modtaget en indsats fra High:five. Analysen viser, at den største samfundsmæssige nytteværdi ved High:fives indsats er den udvikling, der ses hos de unge, der får en indsats fra High:five i forlængelse af en fængselsdom delmålgruppe 3. Gruppen af afsonere, der har fået en indsats fra High:five har: lavere sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet end en sammenlignelig gruppe unge o % af High:fives tidligere afsonere får en dom (men dog ikke nødvendigvis fængselsstraf) igen et år efter start i High:five. o for sammenlignelige unge i kontrolgruppen er det 93 %, der er får en dom igen et år efter afsoning. Bedre selvforsørgelsesgrad end sammenlignelige grupper o 59 % af High:fives tidligere afsonere er selvforsørgende et år efter start i High:five o 57 % af unge i en sammenlignelig målgruppe er selvforsørgende på et tilsvarende tidspunkt o En måling på samme ungegrupper senere (2011) viser, at selvforsørgelsesgraden for High:fives fortsat er bedre end kontrolgruppens nemlig 3 procentpoint større. Det indikerer, at High:fives unge (i delmålgruppe 3) har bedre fastholdelse i det lange løb. I Rambøll evalueringen gives der på baggrund af denne del af analysen disse anbefalinger: at High:five styrker sit fokus på unge, der afsoner eller netop har afsonet en fængselsdom (andre målgrupper betjenes fortsat) at High:five fokuserer på at forbedre samarbejdet med fængsler og pensioner om at øge antallet af unge afsonere, der ønsker støtte fra High:five at High:five øger gennemsigtigheden i målopfyldelse over for samarbejdspartnere. Baggrunden for succes med afsonerne Evalueringen 2012 sætter fokus på indsatsen for afsonere gennem interview med High:fives ledelse og medarbejdere samt med Kriminalforsorgens repræsentant i styregruppen. Evalueringen viser en række forklaringer på, hvorfor der er særligt gode resultater med netop de unge, der kommer ind i High:five i forlængelse af afsoning af en fængselsdom

20 Årsagerne knytter sig dels til de unge selv, til High:fives metoder og til det samarbejde, der undervejs i High:fives indsats etableres med nøglepersoner omkring de unge. De unge afsonere er på flere måder klar til en jobindsats En række karakteristika ved de unge afsonere kan være medvirkende til en mere stabil udvikling i retning af et liv uden kriminalitet og med job, end for de to andre målgrupper for High:fives indsats. De unge afsonere er typisk ældre end de øvrige delmålgrupper af unge, som High:five arbejder med. Det betyder i nogle tilfælde også, at de er mere modne og har gjort sig nogle reflekterede overvejelser om deres fremtid. Mange har stiftet familie og føler dermed et ansvar, som virker motiverende for at bryde med den kriminelle livsstil og samtidig fastholde retning mod et stabilt familie- og arbejdsliv. Endelig har de unge en forstærket motivation, der udspringer af, at de med en fængselsdom har oplevet konsekvenserne af deres kriminalitet. Disse karakteristika hos afsonerne spiller godt sammen med High:fives tilgang og metoder: metoder til at styrke den unges eget ansvar i processen en tilgang, der fokuserer på ressourcer og muligheder trods den kriminelle fortid en hurtig indsats, hvor der undervejs er løbende kontakt med den unge om de enkelte trin i processen for at fastholde motivationen og retning mod målet. High:fives metoder spiller godt sammen med afsonernes rammevilkår De unge afsonere har et udgangspunkt, som på den ene side er negativt, og som på den anden side giver nogle fordele, når High:five indsatsen påbegyndes i god tid før løsladelsen. Den negative side er ifølge High:five, at de unge som udgangspunkt ikke kommer styrket ud af en fængselsdom. De unge afsonere har tit psykiske og adfærds problemer, som er knyttet til eller forværret under afsoningen. Nogle afsonere har dog været igennem adfærdsregulerende programmer i fængslerne, som har givet dem redskaber til at håndtere de personlige problemstillinger, der kan være en barriere for at bryde med kriminaliteten eller at klare sig på en arbejdsplads. Den positive side er ifølge High:five, at de unge er i meget strukturerede omgivelser, der kan understøtte deres motivation på vejen frem mod et job. Der er færre forstyrrelser, idet de har fast bopæl, klare retningslinjer og stabilitet i hverdagen, mens de afsoner. Kommer High:five i kontakt med de unge i god tid før løsladelsen, kan den sidste tid under afsoningen være en positiv faktor for det resultat, High:five kan opnå med disse unge. Der er tid til at finde det rette match, der endda i nogle tilfælde kan stå klar fra den dag, den unge løslades. Det har stor betydning for den unges fastholdelse på det gode spor, når de kommer ud. Der er gode relationer til de vigtigste samarbejdspartnere Det er samtidig evaluators vurdering, at High:fives brobygning og inddragelse af samarbejdspartnere er virkningsfuld i indsatsen over for disse unge

21 Med brobygningen mellem afsoning og tiden efter løsladelsen bliver der lukket nogle huller, som ellers potentielt kunne spænde ben for de unge afsonere på vejen væk fra den kriminelle løbebane og ind på vejen mod selvforsørgelse ved en arbejdsindtægt. Her er eksempler på, hvad brobygningen består af: High:five har efterhånden fået tætte samarbejdsrelationer til nøglepersoner i fængslerne (fx værkstedsledere, socialrådgivere, fængselsbetjente). Derved kan High:five få et nuanceret billede af den unges ressourcer og barrierer. Alle kort bliver hurtigt lagt på bordet, og det giver High:five gode forudsætninger for at lave et passende match. High:five har mange års erfaring med de barrierer, der kan opstå for de unge afsonere, når de løslades fra fængsel og skal etablere sig på ny i en kommune og fx finde bolig, søge kontanthjælp og have (gen)åbnet en sag i jobcentret. High:five har gode samarbejdsrelationer i næsten alle jobcentre og får hurtigt etableret et effektivt samarbejde med den kommune, som den unge flytter til ved løsladelsen. Derved kan der hurtigt etableres de nødvendige støtteforanstaltninger. High:fives indsats for afsonere I dette afsnit illustreres High:fives nuværende indsats for afsonere i et forløbsperspektiv. Først generelt med en model af indsatsen og dernæst i en case. Typisk er processen omkring indsatsen for afsonere således: High:five kontaktes af én af fængslets ansatte med besked om, at fængslet har en ung indsat, som enten selv har bedt om at komme i kontakt med High:five, eller som efter personalets vurdering kunne være interesseret i støtte fra High:five. Fængslets ansatte vil typisk give en beskrivelse af den unges ressourcer og barrierer. Og High:five kan (med samtykke fra den unge) få information om den unges doms- og straffeforhold samt dokumentation for, at den unge er stoffri, hvilket er et af High:fives optagelseskriterier. High:five aftaler et første møde med den unge i fængslet, som har karakter af en informations- og visitationssamtale. Nogle gange er fængslets personale tilstede under dele af visitationssamtalen og bistår fx med informationer om, hvordan den unge klarer opgaverne i fængslets værksteder eller skolen. Hvis den unge efter samtalen er interesseret i High:fives støtte og opfylder High:fives kriterier (herunder stoffri), igangsætter High:five en indsats. High:five og den unge holder herefter typisk 1-2 personlige møder yderligere i fængslet. Den primære del af High:fives indsats er at afsøge konkrete job- eller uddannelsesmuligheder i den unges interessefelt. Og at planlægge jobsamtaler med potentielle arbejdsgivere, herunder at arrangere at den unge får bevilget ledsaget udgang til at møde til samtalen. I et åbent fængsel kan udgang ske uledsaget eller arbejdsgiver kan møde den unge i fængslet. Desuden har High:five nogle løbende koordinerende opgaver, som for afsonere bl.a. er at søge de relevante kommunale støtteforanstaltninger til at sikre en god opstart på en virksomhed (fx virksomhedspraktik, mentor, støtte til transport eller andet). Det kan også være at tale med den unges kommende kontaktperson i Kriminalforsorgen i Friheden og afstemme handlingsplan og opmærksomhedspunkter, eller at undersøge hos politiet, om der ligger andre tiltaleforhold mod den unge, som kan munde ud i en ny dom. Koordineringen finder sted både under og efter afsoning - under jobsøgning og mens den unge er i virksomheds

22 praktik. I afsoningstiden er High:five mest af alt i tæt kontakt med nøglepersoner omkring den unge i fængslet fx om udvikling i motivation, arbejdsevne og stabilitet ved udgang. High:five har i hele processen opmærksomhed på at have løbende dialog med og rådgivning af den unge. Hyppige eller faste aftaler om kontakter med den unge om status på indsatsen er vigtigt for at fastholde motivationen hos den unge og troen på, at High:five stadig er på opgaven. Kontakten sker tit telefonisk, men også ved personligt møde i fængslet. Den unge får ansvar i processen, fx at overveje jobønsker, tage kontakt til High:five på aftalte tidspunkter, skrive CV, undersøge optagelseskriterier på uddannelser og lignende. Opfølgningen på praktikken adskiller sig ikke fra andre unge i High:fives målgruppe og behovet vurderes individuelt. Dog planlægger High:fives medarbejdere typisk en tættere opfølgning for afsonere på tidspunktet for løsladelsen. Model med tidslinje High:fives indsats kan vises i en model. Modellen er en tidslinje: 1. første del (grå) illustrerer den sidste tid af afsoningen i fængslet 2. anden del (rosa) illustrerer tiden efter løsladelse, hvor den unge endnu ikke er matchet til en virksomhedspraktik eller et job 3. tredje del (rød) er sidste del, hvor den unge er matchet til virksomheden. Modellen viser forløbet for en ung, hvor løsladelse sker efter fuld afsoning i lukket fængsel. En udvidet version af modellen findes som bilag A, bagerst i rapporten. For unge, der har mere frie afsoningstyper, fx med prøveløsladelse på den sidste del af dommen eller ved afsoning i åbent fængsel/pension eller med fodlænke, kan modellen se anderledes ud. Fx kan et jobmatch sættes i gang før løsladelse (lærlingeforløb et år før løsladelse, ordinært job 3 mdr. før løsladelse). Se de to næste cases for afsoner i lukket fængsel og afsoner i et åbent fængsel

23 Case Ung afsoner i lukket fængsel Den unges dæknavn er Jannick. Han er 20 år, har 9. klasse dog uden afgangseksamen og har kun lidt arbejdserfaring. Jannick afsoner en dom på 1½ år i et lukket fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og tyveri af dankort. Han er andengangsdømt. High:fives medarbejder (herefter M) kontaktes af en socialrådgiver fra et lukket fængsel. En ung indsat, Jannick, har bedt om at møde High:five. Jannick, som har hørt om High:five fra sin værkstedsleder og vil vide, om de kan hjælpe med at finde et job, når han skal løslades. Jannick afsoner en dom på 1½ år og har ½ år tilbage. M hører om Jannicks uddannelse og joberfaring og det billede, man har af ham i fængslet: han klarer arbejdspligten nogenlunde løser opgaverne og er nogenlunde stabil, men har problemer med arbejdstempo og at holde sig stoffri. M og socialrådgiveren aftaler et møde med den unge samme uge. På mødet fortæller M om High:five og de 4 ufravigelige optagelseskriterier bl.a., at den unge er stoffri (boks s 25). M spørger til Jannicks jobønsker, men han er tydeligt påvirket af stoffer og kan ikke koncentrere sig. Mødet ender ikke med visitation til High:five. M beder Jannick tænke over jobønsker og arbejde på at holde sig stoffri. Så kan de tales ved om 1½ måned. M og Jannick mødes som aftalt 1½ måned efter. Jannick kan dokumentere, at han har holdt sig stoffri. M får samtidig fra Jannicks værkstedsleder at vide, at Jannick er mere stabil og er blevet bedre og hurtigere til at løse opgaver. M beslutter at visitere Jannick til High:five. Henover 2 møder og ca. 2 mdr. bliver Jannick mere og mere konkret om, hvad han har lyst til at arbejde med. Han ønsker bygge- og anlægsarbejde, og M fortæller om jobmuligheder og forventninger fra arbejdsgivere i branchen. M fortæller også om uddannelse, og at arbejdsgivere tit vil forvente, at de ansatte er indstillede på at tage uddannelse. M undersøger praktikmuligheder for Jannick i det område, hvor han skal bo efter løsladelse. Efter ca. 3 uger, hvor M er på besøg i fængslet, hører M fra værkstedslederen, at Jannick tvivler på, at High:five arbejder på at hjælpe ham. M holder møde med Jannick og fortæller, hvad han er ved at afsøge. De laver faste aftaler om, hvornår Jannick hører nyt fra M. Kort efter har M fundet en mulig praktikplads hos et entreprenørfirma. M arrangerer jobsamtale og godkendelse til, at Jannick kan få ledsaget udgang til samtalen. M mødes med Jannick og ledsageren ½ time før jobsamtalen og coacher Jannick i, hvordan han skal håndtere samtalen. Samtalen går godt, arbejdsgiveren tilbyder Jannick 1 måneds praktik. De aftaler, at Jannick skal starte 1 uge efter løsladelse, så han kan nå at få startet en sag i jobcentret, der giver ham berettigelse til praktik og kontanthjælp, mens han ikke har et job. M følger Jannick på arbejde første dag. M har telefonisk opfølgning efter 14 dage og opfølgningsmøde efter 3 uger, hvor de aftaler at forlænge praktikken med 1 måned, da arbejdsgiveren vil se en faglig udvikling, før han kan ansætte Jannick. Et par dage efter ringer arbejdsgiveren til M, fordi det projekt, Jannick arbejder på, skal lukkes ned for vinteren. I stedet for at forlænge praktikken vil han gerne ansætte Jannick i en læreplads. Så kan Jannick tage en skoleperiode om vinteren og vende tilbage til en læreplads med elevløn. Jannick er glad for at have fået en læreplads, men er nervøs ved at skulle i uddannelse. Aftalen bliver derfor, at hvis han ikke kan klare uddannelsen, kan han vende tilbage til praktikken i stedet. Det giver tryghed til Jannick tør springe til og sige ja til lærepladsen

24 Case - ung afsoner i åbent fængsel Den unges dæknavn er Michael. Han er 30 år. Han er førstegangsdømt og afsoner en dom på 9 måneder i et åbent fængsel. Han har ingen uddannelse udover folkeskolen, men har joberfaring fra flere år som ufaglært arbejdsmand bl.a. som murer og gulvlægger. High:fives medarbejder (herefter B) har et mangeårigt samarbejde med det åbne fængsel og har en aftale om at låne et kontor en dag om måneden til en fast træffetid i fængslet. Det er på en af disse dage, Michael henvender sig til B med ønske om støtte til at finde job. I den indledende snak fortæller B om, hvad High:five kan hjælpe med, og om de fire optagelseskriterier (boks nederst på siden). Michael opfylder kriterierne og lader desuden til at have et godt (ikke kriminelt) netværk, der kan støtte ham, når han løslades. Han har heller ikke store økonomiske vanskeligheder. Michael er meget motiveret for at prøve noget nyt arbejdsmæssigt, hvilket er positivt, da der er vinterafmatning i de brancher, han har erfaring fra. B får samtykkeerklæring og straffeattest fra Michael. B indhenter supplerende oplysninger fra bl.a. Michaels værkstedsleder og socialrådgiver i fængslet. De fortæller, at Michael ikke har problemer med stoffer, han klarer arbejdet i fængslet godt, og der er ikke konstateret problemer i hans udgang fra fængslet. Efter 2 møder med Michael har B fundet en jobmulighed hos en af High:fives gamle samarbejdsvirksomheder. M arrangerer, at arbejdsgiveren kan afholde jobsamtale med Michael i fængslet. Virksomheden bliver desuden rutinemæssigt godkendt som arbejdsgiver efter tjek i kriminalregistret. Jobsamtalen går godt, og virksomheden tilbyder Michael 1 måneds praktik og efterfølgende et ordinært fuldtidsjob, hvis det går godt. Michael afsoner i åbent fængsel, så han kan begynde i et ordinært job 3 måneder før sin løsladelse og få flyttet sin arbejdspligt i fængslet ud i virksomheden. Jobbet består af lagerarbejde med nattevagter, og det kræver en særlig godkendelse at få det i stand. Fængslets socialrådgivere får truffet de nødvendige aftaler, så det kan lade sig gøre at give Michael udgang om natten til at passe sit job og friholde ham for aktiviteter om dagen, så han kan sove. B følger Michael den første dag, han skal begynde i jobbet og får desuden truffet aftale om fast kørelejlighed med en af kollegerne. B følger op på praktikken efter 14 dage og igen tæt på praktikkens afslutning. Det viser sig, at Michael har brug for lidt mere optræning, før han kan overgå til fastansættelse, da jobbet er fysisk krævende, og han er kommet noget ud af form under afsoningen. Efter yderligere 14 dages praktik ansættes Michael i ordinært fuldtidsjob. Aftalen bliver, at medmindre der opstår behov for yderligere opfølgning, lader B først høre fra sig igen, når Michael skal løslades. High:fives 4 optagelseskriterier er: at den unge kan og vil arbejde at den unge har lagt sin kriminalitet bag sig at den unge er stoffri eller i behandling at den unge har et sted at bo en fast bopæl

25 Anbefalinger til at øge og forbedre indsatsen for afsonere High:five har med en øget bevilling til 2013 bl.a. forpligtet sig til at arbejde på at følge Rambølls anbefalinger om at øge succesen med delmålgruppen af unge afsonere. Her gives anbefalinger til, hvordan High:five fremover kan øge succesen med unge afsonere. Der er to strategier til, hvordan High:five kan gribe opgaven an. Dels kan High:five forsøge at øge det antal af unge afsonere, som får støtte fra High:five. Dels kan High:five forsøge at kvalificere den indsats, der ydes til afsonerne, herunder forbedre samspillet med de professionelle nøglepersoner. Øge antallet af unge afsonere som får en indsats fra High:five Rambølls evaluering viser, at unge afsonere udgør en mindre del af de unge, der modtager en indsats fra High:five (11 % i 2011, gennemsnitligt 23 % i hele High:fives levetid). Til sammenligning udgør unge i delmålgruppe 2, der har begået småkriminalitet og har plettet straffeattest, den største andel (91 % i 2011, men gennemsnitligt 67 % i hele High:fives levetid). Når indsatsen er særlig effektfuld for de unge afsonere, giver det god mening at forsøge at øge antallet af afsonere, som får en indsats. Her er det er vigtigt, at High:five bliver mere synlig for de indsatte i landets fængsler. Dette skal ske på et tidligt tidspunkt i afsoningen, sådan at flere unge tænker på High:five som en mulighed for dem på deres vej mod beskæftigelse, og så de begynder at forberede sig på job under fængselsopholdet ved at dygtiggøre sig på forskellig vis. Dette kan ske ved: at High:five afsøger muligheder for at informere bredt blandt de indsatte om High:five tilbud fx via aftaler med hvert fængsel om informationsmøder med fast interval at High:five afsøger muligheder for at være mere tilgængelig med personlig rådgivning og information om High:five i fængslerne fx i form af faste rådgivningsdage i hvert fængsel, hvor de unge kan booke et møde med High:five. I nogle fængsler har High:five medarbejderne allerede sådan en aftale. at High:five intensiverer arbejdet med at fortælle succeshistorierne også målrettet de indsatte i fængslerne, især historierne om unge, der har afsonet en dom, så denne målgruppe kan spejle sig i dem. Samtidig er det, som foreslået i Rambøll evalueringen, vigtigt at øge gennemsigtigheden i målopfyldelsen. Samarbejdspartnerne i fængslerne har brug for at få viden og indblik i de match, som High:five laver til de unge afsonere, hvis de skal fortsætte med at henvise andre unge. Hvis samarbejdspartnerne har en klar opfattelse af, hvilke unge High:five kan hjælpe, vil det sandsynligvis medføre flere og mere relevante henvisninger. at High:five sikrer en mere systematiseret tilbagemelding til fængslerne, om de resultater der opnås med de unge afsonere, der henvises fra samarbejdspartnere i fængslerne

26 Forbedre High:fives indsats for afsonerne Tættere kontakt til de unge under afsoningen High:fives medarbejdere oplever, at de unge afsonere har et stort behov for en tæt kontakt og opdatering for at bevare motivationen og troen på, at High:five gør noget for at hjælpe dem. For afsonerne kan tiden mellem de aftalte kontakter føles lang. Desuden har mange af de unge oplevet mange svigt og er måske derfor hurtige til at konkludere, at de ikke er noget værd eller er blevet frasorteret, hvis de ikke bliver bekræftet i, at der stadig gøres noget for dem. Ellers kan betyde, at de falder fra. Det anbefales derfor at High:five arbejder med flere kontakter eller mere eksplicitte aftaler og milepæle for at holde den unges motivation vedlige og fastholde deres tillid til, at High:five vil hjælpe dem. Støtte til udfordringerne efter løsladelsen High:fives projektledere oplever, at de unge afsonere typisk har meget store personlige og psykiske problemer, som for nogle er forværret eller opstået som følge af vilkårene under afsoningen. Problemerne betyder, at High:fives indsats med at fastholde den unge på kursen mod et liv med arbejde og uden kriminalitet kræver mange ressourcer. Det kan være i form af tæt opfølgning, specielle match og evt. koordinerede understøttende indsatser i samarbejde med andre aktører og systemer omkring den unge (fx økonomisk rådgivning, gældssanering og mentorstøtte til privatlivet). High:five har stor viden om, hvor de sårbare punkter for afsonerne typisk opstår. Det er oftest i tiden omkring løsladelse med behov for etablering af bolig og forsørgelse, men også senere når de er etableret i job, og hvor gamle personlige problemstillinger og adfærdsmønstre presser sig på og udfordrer den unge. I den ny aftale for Kriminalforsorgen indgår en målsætning om at sikre en bedre udslusning for den enkelte ved bedre samarbejde og koordination mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. Herunder tidligere opstart af ydelsessager i kommunerne og udpegning af udslusningskoordinatorer i kommunerne. Det er initiativer der tegner godt for løsninger på flere af de udfordringer, som High:five har oplevet omkring afsoneres overgang til friheden. Det anbefales derfor at High:five sikrer et samarbejde med de nye udslusningskoordinatorer at High:five fortsætter sit fokus på, at de unge kommer godt igennem overgangen til friheden og på de udfordringer, som afsonerne møder undervejs frem mod jobmatchet at High:five i udviklingen af efterværn bringer den viden i spil, som de har om de unges udfordringer, når hverdagen med et arbejdsliv begynder (se afsnit 6)

27 Forbedre samspillet med Kriminalforsorgen Et tredje udviklingsområde for High:five er samspillet med de relevante aktører og systemer rundt om de unge afsonere, typisk fængsler og pensioner, hvor de unge afsoner. Som nævnt anbefales det, at High:five ser på mulighederne for at komme tidligere i kontakt med de unge afsonere. Kriminalforsorgen sætter de kommende år ekstra ind på opkvalificering og jobtræning af indsatte gennem afklaring og jobtræning i fængselsværkstederne, samt boglige uddannelser og erhvervsuddannelser. I forlængelse af denne indsats vil der opstå behov for samarbejdspartnere, der kan bistå Kriminalforsorgen og de indsatte med at finde egnede praktikpladser. Konsulent Benny Christensen i Kriminalforsorgen, medlem af i High:fives styregruppe, siger: Med den seneste evaluering fra Rambøll er der dokumentation for, at High:five har succes med de unge afsonere, og de har også en vilje til at udvikle på indsatsen. Det betyder, at vi også fremover har fælles interesse i at samarbejde. Den nye aftale for Kriminalforsorgen for åbner nye muligheder for at udvide samarbejdet med aktører, der kan skabe forbindelse mellem de unge afsonere, der har brug for en praktikplads eller et job - og de virksomheder, der er klar til at modtage disse unge. Der kan High:five meget vel få en vigtig rolle. Evaluator anbefaler at High:five åbner en dialog med fængslerne om, hvordan High:five kan supplere fængslernes arbejde med uddannelsesplaner og opkvalificeringsforløb under afsoningen - med det beskæftigelsesperspektiv og virksomhedsnetværk, der er High:fives styrke at High:five går i dialog med fængsler og pensioner om at finde mere faste procedurer og aftaler til, hvordan dette samarbejde kan komme i stand, så samarbejdet med de enkelte fængsler bliver mere ensartet at udvikle samarbejdet med øvrige kontaktpersoner rundt om de unge afsonere og de unge, der netop har afsonet. Fx kontaktpersoner og mentorer fra Kriminalforsorgen i Friheden tilknyttet unge afsonere, der deltager i løsladelsesprogram under KIF

28 6. Opfølgning og efterværn Rambøll anbefaler i sin evaluering, at High:five udvikler en systematik for efterværn til de unge, der kommer i job via High:five. Ser man på fastholdelsen i jobmatchet for de unge i High:five, har fastholdelsesprocenten ligget flot på 89 % i årene , set inden for et kalenderår. Rambølls evaluering viser imidlertid, at set over en længere periode har den samlede gruppe af unge, der er kommet i job via High:five ikke en bedre selvforsørgelsesgrad end en sammenlignelig ungegruppe, der har opnået selvforsørgelse via normalindsatsen (altså ikke via en indsats fra High:five). Der ligger et udviklingspotentiale i at forbedre fastholdelsen af de unge i selvforsørgelse på den lange bane også selvom det muligvis skal ske i et andet job end første match. I dette afsnit gives et oprids af den nuværende opfølgning på jobmatch i High:five samt af det mere langstrakte efterværn, der aktuelt gøres forsøg med. Sidst gives et par anbefalinger til, hvordan High:five kan arbejde videre med efterværn for at medvirke til bedre selvforsørgelsesgrad på lang sigt for de unge. Dette er forsøgt illustreret i en figur (side 31). Opfølgning og efterværn, som det håndteres i dag I High:five kan man skelne mellem opfølgning og efterværn Opfølgning retter sig mod selve jobmatchet og det, der foregår i relation til dette arbejdsforhold - med løsning af arbejdsopgaver, mødestabilitet, forhold til kolleger Efterværn retter sig mod personlige forhold og problemstillinger, som - hvis de ikke håndteres - kan være en barriere for, at jobmatchet lykkes på længere sigt - fx tilbagefald til gamle omgangskredse, misbrug, konflikter i familie/parforhold, gæld. Medarbejderne i High:five har hidtil haft en vis grad af metodefrihed i håndteringen af opfølgning og efterværn. Det har været forskelligt fra område til område og fra medarbejder til medarbejder, hvordan man har grebet opfølgning og efterværn an. Derfor karakteriserer Rambøll i evalueringen også High:fives opfølgning som individualiseret og reaktiv - og anbefaler en mere systematiseret og proaktiv tilgang. High:fives tilgang er, at opfølgningen og efterværn ikke må virke unødigt problematiserende på arbejdsforholdet og ikke må medvirke til stigmatisering i den unges kamp for at opnå en normal tilværelse med job, kolleger, familie osv.. Denne tilgang ønsker High:five at fastholde som en vigtig værdi i det fremtidige arbejde med både opfølgning og efterværn

29 Opfølgning på jobmatch sker efter behov Den enkelte High:five medarbejder vurderer i samarbejde med den enkelte virksomhed og under hensyn til den enkelte unge, hvad der er behov for. Vurderingen tages typisk ud fra: omfanget af den unges personlige, sociale og psykiske problemstillinger, og den unges evner til selv at håndtere dem den unges netværk og muligheder for støtte derfra virksomhedens erfaring og evner til at håndtere problemstillinger, herunder i hvilket omfang en virksomhedsmentor støtter den unge på arbejdspladsen, og evt. engagerer sig i den unge udover arbejdstiden. Opfølgningen kan derfor variere fra ugentlige kontakter til opfølgninger med tre-fire ugers mellemrum, som illustreret i modellen på side 31. Typisk ophører opfølgningen efter ½ år. Derefter er det aftalen, at den unge og virksomheden selv tager kontakt, hvis de får brug for High:fives støtte. Løsninger ved behov for efterværn udover opfølgning på jobmatch High:five medarbejdere Som nævnt foretager High:five ikke systematisk efterværn i dag. High:fives medarbejdere agerer i nogle tilfælde som mentorer i de unges privatliv uden for arbejdspladsen, men det varierer meget geografisk, hvor meget High:five medarbejdere påtager sig denne opgave. Når High:five medarbejdere hjælper enkelte unge ekstraordinært med at klare personlige udfordringer, som de ikke kan overskue, drejer det sig fx om rådgivning om konfliktløsning i familien eller at følge den unge til retsmøder mm. Virksomhedsmentorer High:five benytter sig tit af at koble en virksomhedsmentor på, når den unge starter i praktik eller job. Virksomhedsmentorerne i High:five bliver løbende opkvalificeret på High:fives mentorkurser i opgaven med at støtte unge med en kriminel fortid i at finde fodfæste på arbejdspladsen. Nogle virksomhedsmentorer støtter også de unge i forhold, der rækker udover arbejdsforholdet. Sociale mentorer Den grundlæggende tilgang i High:five er dog, at, hvis man kan forudse et behov for støtte til personlige og sociale forhold på det tidspunkt, hvor High:five normalt slipper den unge, forsøger High:five så vidt muligt at få andre samarbejdspartnere til at støtte den unge på de områder, der ikke knytter sig til arbejdsforholdet. Det kan fx være kommunalt lønnede sociale mentorer eller frivillige. Der er to store udfordringer for High:five med at etablere en udvidet støtte for de unge. Dels er det nødvendigt, at den unge selv viser, udtrykker eller erkender at have et behov og ønsker at tage imod hjælp. Derudover er det en udfordring at få etableret en støtte, som kan bevilges og passer med den unges behov

30 High:five har de seneste år arbejdet på at udvikle den sociale mentorstøtte til unge med særlige problemstillinger af social og personlig karakter. Senest er der i 2011 gennemført to projekter med social mentorstøtte til unge med særlige personlige og sociale problemer: Et frivilligt socialt mentorkorps i samarbejde med FALCK Østjylland. Projektlederen i High:five Aarhus har rekrutteret og ydet sparring og vejledning til de frivillige Falck mentorer, som er blevet koblet med en af High:fives unge til støtte i privatlivet. High:five har desuden med LBR midler gennemført et socialt mentorprojekt i Sønderjylland, hvor en tidligere erfaren virksomhedsmentor blev ansat deltid i High:five til at lave både jobmatch, tæt opfølgning og efterværn for en gruppe unge med mange sociale og personlige problemstillinger. Evaluering af begge mentorprojekter indgår i High:five evalueringen for De vigtigste erfaringer fra projekterne er: For at få mulighed for reelt at hjælpe og støtte den unge, skal der opbygges et tillidsforhold mellem den unge og mentoren. Det kræver både et rigtigt match ( god kemi ) og meget tid og vedholdenhed fra mentorens side. Mentorerne skal have flair for opgaven - og en del sparring og oplæring for at være klædt på til opgaven. Erfaringerne viser desuden, at det er en tidskrævende opgave at få etableret et effektivt frivilligt mentorkorps til de unges liv uden for arbejdspladsen - og at få lavet et match mellem en ung og en mentor, der kan komme til at virke efter hensigten. Forslag til forbedring af opfølgning og efterværn Her præsenteres et par forslag til, hvordan der kan arbejdes med opfølgning og efterværn, så flere unge fastholdes i job eller uddannelse. Forslagene skal ses i lyset af High:fives tilgang om ikke unødigt at problematisere jobmatchet eller stigmatisere de unge, der mest af alt ønsker sig en normal tilværelse uden opmærksomhed på deres tidligere kriminalitet. Forslagene er skrevet ind i figuren nedenfor

31 - 31 -

32 Systematik i opfølgningen på jobmatch Det er fortsat vigtigt, at der foretages en individuel vurdering af, hvor meget opfølgning, der er behov for. De fleste unge, der får hjælp af High:five, har kun en plettet straffeattest som udfordring og er ellers så selvkørende, at der ikke er behov for tæt opfølgning. Er der større barrierer end det, bør det primære fortsat være, at High:five ved matchet finder en virksomhed og et job, der kan rumme de vanskeligheder, den unge har - og samtidig etablerer en tættere opfølgning ved opstarten. Det er evaluators vurdering, at man derfor skal passe på med at sætte nogle standarder for High:fives opfølgning. Følgende retningslinjer kan indføres for at skabe en vis ensartethed: Behov for opfølgning vurderes altid sammen med virksomhed og ung, og der indgås en klar aftale Der foretages opfølgning som minimum efter 14 dage, 1 måned og 3 måneder. Fornyet kontakt efter en længere periode Evaluator anbefaler derudover, at High:five tager fornyet kontakt til alle unge på et fast tidspunkt efter en længere periode fx 6 måneder og 1 år efter etablering af jobmatchet. Dette skal fortælles til den unge på forhånd. Kontakten kan ske enten personligt eller telefonisk. Det kan eventuelt ske efter en fast spørgeguide, hvis man også ønsker at bruge kontakten til at øge High:fives dokumenterede viden om, hvordan de unge klarer sig på længere sigt. Hvis det ved denne fornyede kontakt viser sig, at den unge ikke længere er i job og ønsker High:fives støtte til at finde nyt job, har High:five en ny opgave. (se figur side 31) Øget brug af mentorer til efterværn Der er som nævnt nogle udfordringer med at etablere social mentorstøtte til de unge i High:five. Det er både vanskeligt at få de unge til at ønske støtten, at finde egnede mentorer og endelig at få relationen mellem mentor og ung etableret, så den unge faktisk benytter sig af mentorens støtte i sit private liv. Nogle unge har dog et erkendt behov for en voksen, som de kan søge støtte og vejledning hos. Derfor bør High:five have opmærksomhed på de mentormuligheder, der allerede findes, og se på mulighederne for at afsætte ressourcer i High:five til denne opgave. Mentorer fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og Kriminalforsorgen i friheden En mulighed er, at High:five øger samarbejdet med kommuner, uddannelsesinstitutioner og Kriminalforsorg fx ved at indgå aftaler om brug af professionelle mentorer. Kommunerne har mulighed for at tilbyde sociale mentorer jf. LAB-loven og social pædagogisk støtte jf. Serviceloven. Derudover er der kommuner, der har etableret frivillige mentorkorps, som eventuelt kan tages i anvendelse

33 Uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at stille mentorer til rådighed ved uddannelsesstart og i nogle tilfælde gennem hele uddannelsen. Desuden etableres der i 2013 brobygningsforløb for kontanthjælpsmodtagere til erhvervsuddannelserne, som kunne tages i anvendelse. Unge, der har afsonet og løslades med opfølgning fra Kriminalforsorgen i Friheden (KIF) har også en kontaktperson, der følger dem i en periode. Ligesom der også er en mentorordning i regi af KIF, som kan bevilges til unge tidligere afsonere mellem år med sociale og personlige problemstillinger og behov for støtte til struktur på hverdagen efter løsladelse. High:five ansatte mentorer En anden mulighed er at ansætte mentorer, som lokale High:five medarbejdere, der skal have specifikt fokus på unge med særlige behov for tæt opfølgning og efterværn, sådan som det har været gennemført med succes i det omtalte sociale mentorprojekt i High:five Sønderjylland i Fra det projekt ser det ud til, at det at mentoren kommer fra High:five, gør det nemmere at opbygge en relation mellem mentor og ung. Afsættelse af medarbejderressourcer i High:five vil dog have sine begrænsninger, da det er begrænset, hvor mange unge en High:five mentor kan arbejde med - og hvor stort et geografisk område han/hun kan dække over. Men man kunne forsøge sig med en mentor i hver af de tre nuværende geografiske teams i High:five. Frivillige mentorer Det virker positivt på nogle unge, når den mentor de får tilbudt, ikke er lønnet, men går frivilligt ind i relationen. Fonden for Socialt Ansvar og High:five er pt. i gang med at søge finansiering til opbygning af et landsdækkende frivilligt mentornetværk. Mentornetværket er tænkt som et netværk, der også kan trækkes på af andre systemer fx jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Det kan være relevant for High:five at have et netværk af kompetente og frivillige mentorer at trække på. Men erfaringerne fra det frivillige mentornetværk i samarbejde med Falck Østjylland viser, at det kræver rigtig mange ressourcer at matche unge og mentor samt at klæde mentorerne på til opgaven; det bør overvejes om High:fives ressourcer er bedre brugt på kerneopgaven

34 BILAG A

EVALUERING 2013. High:five

EVALUERING 2013. High:five Februar 2014 EVALUERING 2013 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge 1. Status på match i 2013 4 Jobmatch i 2013... 5 Spot på elevpladserne Uddannelsesmatch i 2013... 7 Spot på High:fives

Læs mere

December 2010 EVALUERING 2010. Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge

December 2010 EVALUERING 2010. Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge December 2010 EVALUERING 2010 Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro til evaluering 2010 3 1. Status på match i de første 10 ½ måned af 2010 4 Jobmatch i 2010...

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

EVALUERING 2014. High:five

EVALUERING 2014. High:five Februar 2015 EVALUERING 2014 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro... 3 1. Status på match i 2014... 4 2. Holdningsbearbejdning... 9 3. Metoder, værktøj og formidling...

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKT HIGH:FIVE

EVALUERING AF PROJEKT HIGH:FIVE Til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Dokumenttype Rapport Dato Juni 2012 EVALUERING AF PROJEKT HIGH:FIVE EVALUERING AF PROJEKT HIGH:FIVE Revision 1 Dato 2012-05-07 Udarbejdet af Sophie Danneris

Læs mere

EVALUERING 2011 Projekt High:five

EVALUERING 2011 Projekt High:five Januar 2012 EVALUERING 2011 Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro 3 0. High:five - en selvstændig aktør i det kriminalpræventive arbejde 4 Model over High:fives

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011

Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Oversigt over projekter finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Faaborg Midtfyn fra 2007-2011 Projekttitel Ansøger Væsentligste indhold projektperiode Iværksættelse af jobrotationsprojekter Videreudvikling

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR

Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR Opbakning til virksomhedsmentorer inspirationspjece til LBR INDHOLD 03 FORORD 04 HVORDAN KAN LBR BAKKE OP OM VIRKSOMHEDS MENTORER? 10 Når mentor er nøglen til succes 14 MENTORORDNINGEN KORT FORTALT Titel:

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT

Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Rekruttering af frivillige og opstart af mentorprogram i forbindelse med //nethood FORENINGEN NYDANSKER V/ LOTTE HOLCK, CHEFKONSULENT Hvem er Foreningen Nydansker? Medlemsorganisation (NGO) med ca. 130

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 74 Offentligt Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet "Vores vision er at gøre fængsler udviklende og ikke afviklende". Det Lærende Fængsel 2011 Copyright

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere

Pilotprojekt unge ledige. Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Pilotprojekt unge ledige Analyse af jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der har været ledige i 5 uger eller mere Beskrivelse af nuværende indsats og forslag til forandringer af indsatsen Herning

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler

April 2013. Vidensindsamling i 6 kommuner. Jobindsatser for førtidspensionister Notat 4 - Afklaringssamtaler April 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner Notat 4 - Afklaringssamtaler INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 8 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 4 Førtidspensionisternes

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Vejen Frem b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, fax

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere