EVALUERING High:five

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING 2012. High:five"

Transkript

1 Januar 2013 EVALUERING 2012 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge

2 Indhold Intro 3 1. Status på match i Jobmatch i Uddannelsesmatch i High:fives samarbejdsvirksomheder i Holdningsbearbejdning 9 NYT i Virksomheder bag tremmer NYT i CSR bevis til samarbejdsvirksomheder NYT i Konference om samfundseffekterne ved en beskæftigelsesindsats for afsonere NYT i Deltagelse på Folkemødet på Bornholm Metoder, værktøjer og formidling 13 NYT i Mentornetværk for personlige mentorer Samarbejde og netværk 15 NYT i Forprojekt med lokalt samarbejde om førstegangsdømte Indsatsen for afsonere 19 Succes med afsonere Baggrunden for succes med afsonerne High:fives indsats for afsonere Case Ung afsoner i lukket fængsel Case - ung afsoner i åbent fængsel Anbefalinger til at øge og forbedre indsatsen for afsonere Opfølgning og efterværn 28 Opfølgning og efterværn, som det håndteres i dag Forslag til forbedring af opfølgning og efterværn BILAG A model af High:fives indsats for afsonere

3 Intro Ved udgangen af 2011 fik High:five forlænget satspuljebevillingen for 2012 og det første kvartal af 2013 med 13 mil. kr. Det er High:fives 7. satspuljebevilling, og denne evaluering er den 7. årlige High:five evaluering. Der er i 2012 gennemført en evaluering af High:fives resultater og langtidseffekter siden 2006 (Rambøll juni 2012). Den viser: at High:five er et relevant initiativ, der udfører en vigtig opgave for målgruppen, især når det gælder de unge, der afsoner eller netop har afsonet en fængselsstraf at High:fives indsats har en stor kriminalpræventiv effekt, især når det gælder unge, der kommer ind i High:five i forlængelse af en fængselsdom. Disse unge har en bedre selvforsørgelsesgrad og stor reduceret sandsynlighed for at falde tilbage i kriminalitet sammenlignet med unge, der ikke har modtaget High:fives indsats at de øvrige unge (uden fængselsdom), der modtager en indsats fra High:five ikke har en markant bedre selvforsørgelsesgrad på den lange bane, set i forhold til en gruppe sammenlignelige unge, der ikke har modtaget High:fives indsats at der er tilfredshed med og opbakning til det arbejde, High:five udfører fra alle High:fives samarbejdspartnere blandt kommuner, kriminalforsorgen, politi og blandt virksomhederne og de unge. På baggrund af resultaterne anbefaler Rambølls evaluering, at High:five sætter ressourcer ind på at øge succesen med de unge afsonere. Og gør en indsats for at øge den langsigtede selvforsørgelsesgrad for de øvrige unge ved at se på muligheder for et langsigtet efterværn. Derfor har evalueringen for 2012 fokus på de to temaer i to særskilte afsnit: Afsnit 5: Succes med afsonere hvad gør High:five nu? Hvordan kan succesen øges? Afsnit 6: Opfølgning og efterværn hvad gør High:five nu? Hvordan kan der fremover arbejdes med efterværn på den lange bane? Siden 2010 har High:five arbejdet ud fra fire overordnede målsætninger: 1. Etablering af job eller uddannelsesmatch til målgruppen. Målet er 200 match per år 2. Holdningsbearbejdning af virksomheder, unge kriminalitetstruede og øvrige parter 3. Udvikling af metoder og værktøjer samt formidling af disse 4. Udvikling og etablering af lokale samarbejdsmodeller Evalueringen for 2012 samler op på årets indsatser inden for de fire målsætninger: Afsnit 1: JOB- OG UDDANNELSESMATCH Status på High:fives job- og uddannelsesmatch i Profiler på unge, jobmatch, uddannelsesmatch og samarbejdsvirksomheder. Afsnit 2: HOLDNINGSBEARBEJDNING High:fives holdningsbearbejdning: over for de unge, over for virksomhederne og på det politiske niveau. Afsnit 3: METODER, VÆRKTØJER og FOR- MIDLING High:fives metodeudvikling særligt omkring mentorer og nye tiltag inden for formidling. Afsnit 4: SAMARBEJDE OG NETVÆRK Projektets tværgående samarbejde og netværksarbejde

4 Data til evalueringen Evalueringen er gennemført fra 12. november til 31. december Den er baseret på udtræk fra High:fives registreringsdatabase, interviews med High:fives ledelse og medarbejdere, samt samarbejdspartnere i kriminalforsorgen. DISCUS er ansvarlig for evalueringen og udarbejdelse af nærværende rapport. High:fives formål High:fives formål er at sikre bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge, der er i fare for marginalisering på grund af kriminalitet. High:five blev i 2006 igangsat af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere (nuværende VFSA) og er på 7. år finansieret af satspuljemidler. Medfinansiering fra virksomheder Som i de øvrige år er der en direkte medfinansiering af High:five fra private virksomheder den er for 2012 opgjort til ca. 1 mil. kr. Hovedparten kommer fra Falck, ISS og Danfoss, der stiller kontor til rådighed for High:fives medarbejdere fem steder i Danmark. Derudover har der været en voksende delfinansiering fra virksomheder, der giver High:five favorable rabatter ud af et socialt engagement - fx på trykning af pjecer, møde- og konferencefaciliteter o.a

5 1. Status på match i 2012 I 2012 er 348 unge visiteret til High:five - og har modtaget støtte og hjælp videre frem mod job eller uddannelse. Det er lidt færre end i 2011, hvor 381 unge modtog støtte fra High:five. Status er, at: 180 af de unge i 2012 er blevet matchet til job eller uddannelse o til de 168 unge er etableret 227 jobmatch, da 50 unge har fået flere match o derudover er der etableret 12 uddannelsesmatch. High:five har haft et mål for 2012 om at etablere 200 match. Målet er ikke helt indfriet. Forklaringerne på dette er, at: High:five havde efter første halvår af 2012 etableret match til 102 unge og dermed nået halvvejs mod målet om 200 match. Henover sidste halvdel af 2012 har matchningen imidlertid været faldende. High:five har i efteråret mærket virksomhedernes tilbageholdenhed med at ansætte de unge fra High:five i ordinære job. Match direkte til ordinære job udgør en mindre andel i år end i de seneste år (i 2010: 22 % matchet direkte i ordinært job, i 2011: 32 %, i 2012: 20 %). High:five har i stedet matchet en større andel af de unge til virksomhedspraktik, og flere unge har haft brug for at blive matchet igen, når det første match ikke førte til et job. High:fives medarbejdere oplever, at virksomhedernes tilbageholdenhed skyldes konjunkturmæssige forhold, som stadig spiller ind på ansættelsesbehovet. Men det skyldes også, at der har været politisk fokus på andre målgrupper, især personer med behov for Akutjob, hvor virksomheder kan få en dusør på kr. for en ansættelse, samt på de nye reformer af fleksjob og førtidspension. Mange virksomheder har derfor valgt at se tiden lidt an, før de nyansætter. Hvad er lykkedes i 2012: Der er etableret flere jobmatch end i foregående år. (i 2012: 227 jobmatch, i 2011: 219 jobmatch og i 2010: 105 jobmatch). Flere unge har fået etableret mere end et jobmatch ( i 2012: 50 unge, 2011: 49 unge, 2010: 13 unge). De unge er i højere grad blevet fastholdt i deres match (i 2012: 85 % fastholdt i match, i 2011: 82 % fastholdt i match, i 2010: 78 % fastholdt i match). Færre unge er matchet direkte i ordinært job sammenlignet med 2010/2011, til gengæld er det lykkedes at matche en større andel direkte til elev- eller læreplads (i 2012: 14 % af de unge, i 2010/2011: 7-7,5 % af de unge) High:five har i 2012 samarbejdet med flere virksomheder (i 2012: 168 virksomheder i 2011: 127 virksomheder, i 2010: 91 virksomheder). Samtidig er flere af virksomhederne gået ind i et samarbejde om mere end et match. Et større antal samarbejdsvirksomheder lover godt for High:fives arbejde i fremtiden, når virksomhederne igen får behov for nyansættelser

6 Jobmatch i 2012 Definition af jobmatch i High:five har været den samme siden projektstart i Der er tale om et jobmatch, når High:five har visiteret en ung (talt med den unge om jobønsker, jobmuligheder o.a.) fundet den unge egnet til en indsats fra High:five vurderet, hvor og hvordan den unge bedst starter i en virksomhed fundet virksomheden motiveret og engageret virksomheden klædt virksomheden og en eventuel virksomhedsmentor på til opgaven og startet den unge op på virksomheden. Jobmatchet defineres altså som en proces, der omfatter forløbet, fra den unge visiteres til den unges første dag i virksomheden. De enkelte faser har forskellig tyngde afhængigt af, hvor vanskelig en sag er, eller hvor svært det er at finde den rigtige virksomhed. Der udfærdiges ofte en jobmatchaftale mellem den unge og virksomheden. Profil af unge og af jobmatch Et jobmatch kan være til fritidsjob, virksomhedspraktik, job med løntilskud, ordinært job, elev-/læreplads eller lærlingeforløb i en virksomhed. Jobmatch kan indledes med en virksomhedspraktik, som så kan føre videre til job eller elev-/læreplads. Denne profil omfatter de unge, der er matchet med en virksomhed i 2012 (1. januar til 30. december 2012). Der er i evalueringen 2011 en tilsvarende profil. Der, hvor der er en tydelig forskel i forhold til profilen fra 2010 og 2011, er det anført i parentes. Ungeprofilen gives på baggrund af 168 unge, som er blevet matchet med en virksomhed. 50 af disse er herefter matchet igen, og af dem er 9 matchet en tredje gang. Profilen af jobbene er altså på baggrund af 168 unge i jobmatch i De unge 9 ud af 10 er drenge/mænd 1 ud af 4 har anden etnisk oprindelse end dansk (2010: 1 ud af 4, 2011: 1 ud af 5) Der er flere unge mellem 18 og 25 år i 2012 end i 2010 og Aldersspredningen i ungegruppen er dermed mindre end forrige år: o 2 % er under 18 (2010: 5 %, 2011: 3,5 %) o 78 % er mellem 18 og 25 år (2010: 65 %, 2011: 54,5 %) o 20 % er over 25 år (2010: 30 %, 2011: 42 %) 94 % af de unge har plettet straffeattest, heraf har hver 6. afsonet en dom. 1/3 af de unge har selv kontaktet High:five, resten er primært visiteret fra Kriminalforsorgen eller kommunerne. Flere unge har selv henvendt sig til High:five i 2012 sammenlignet med foregående år (i 2010/2011: 1/4 selvhenvendelser). På tidspunktet for den unges ansøgning om optagelse i High:five, er 56 % af de unge på kontanthjælp. 11 % har ingen registreret forsørgelse, når de ansøger om optagelse i High:five (bl.a. gruppen af afsonere)

7 Jobmatch 1 ud af 5 (20 %) er startet direkte i et ordinært job (i 2010: 22 %, i2011: 32 %) 6 ud af 10 (58 %) er startet i ulønnet virksomhedspraktik. Lidt under halvdelen af praktikkerne er etableret som praktik uden økonomisk kompensation til virksomheden, da økonomisk støtte kun gives ved behov for særlig støtte og oplæring til den unge. På nuværende tidspunkt er: o 14 % af de unge kommet direkte videre i ord. job (i 2010: 15 %, i 2011: 22 %) o 6,5 % er kommet direkte videre i job med løntilskud (i 2010: 33 %, 2011: 17 %) o 3,5 % er kommet direkte videre i lære-/elevplads (i 2010: 11 %, i 2011: 8 %) 14 % er startet direkte i en elev- eller læreplads 5 % er startet i et lønnet fritidsjob 3 % er startet i et job med løntilskud. Derudover er 17 unge i 2012 vejledt til job. Det vil sige, at High:five har givet den unge sparring og vejledning målrettet jobsøgning og jobvalg, men at den unge selv har fundet jobbet og opnået ansættelse. Disse tæller ikke som jobmatch. Fastholdelse i match og frafald 142 unge er pr. 31. december 2012 fortsat i deres match (praktik, løntilskud, lære-/elevplads - eller i job). Det svarer til en fastholdelse på 85 % i 2012 (i 2011: 82 %, i 2010: 78 %). 26 unge er pt. ikke længere i deres jobmatch 15 af disse unge har afbrudt jobmatch (6 er afskediget, 6 er ophørt uden aftale, 3 er udeblevet fra matchet). 8 unge har været i et tidsbegrænset jobmatch - fx korttidsansættelse eller virksomhedspraktik - som er udløbet. Disse unge afventer yderligere match fra High:five. For 3 unge er der ikke en registreret stop-årsag. Uddannelsesmatch i 2012 I 2010 begyndte High:five mere systematisk at arbejde med direkte match til uddannelsesinstitutioner og med registrering af dette. Der er tale om et uddannelsesmatch, når High:five har visiteret en ung (talt med den unge om uddannelsesønsker og muligheder) fundet den unge egnet til en indsats fra High:five vurderet, om den unge opfylder de formelle optagelseskrav på den ønskede uddannelse og hjulpet med ansøgning orienteret uddannelsesstedet om ankomsten af den unge vurderet behovet for opbakning/mentor. Det beror på en konkret vurdering, om den unge og High:five forud for opstart skal aflægge besøg på uddannelsesstedet, og om den unge skal følges ud til skolen den første dag

8 Profil af uddannelsesmatch Fra 1. januar til 31. december 2012 er 12 unge blevet matchet med en uddannelse. 10 er matchet til erhvervsuddannelse på teknisk skole eller andet uddannelsessted 1 er matchet til en søfartsskole 1 er matchet til en social- og sundhedsskole 1 ung er efter matchet ophørt i sit uddannelsesforløb før tid. Udover disse uddannelsesmatch er 4 unge ophørt i jobmatch for at gå i uddannelse.. High:five har desuden i 2012 vejledt yderligere 12 unge til uddannelse. Det vil sige, at High:five har givet den unge sparring og vejledning om uddannelsesvalg og optagelse, men at den unge selv har søgt om optagelse og er begyndt på uddannelse uden yderligere bistand fra High:five. High:fives samarbejdsvirksomheder i 2012 High:five har i 2012 haft 168 samarbejdsvirksomheder med ét eller flere forløb med en ung. Der, hvor der er en tydelig forskel på profilen, af samarbejdsvirksomhederne fra 2010 og 2011, er det anført i parentes. Profil af samarbejdsvirksomhederne 63 % (178 virksomheder) har haft en ung i jobmatch, mens de øvrige 37 % svarende til 90 virksomheder har haft 2 eller flere. Det er i 2012 lykkedes at fortsætte en udvikling, hvor flere virksomheder samarbejder med High:five om flere jobmatch (2011: 76 % med 1 jobmatch og 24 % med 2 eller flere jobmatch) virksomhederne er med ganske få undtagelser alle private der er størrelsesmæssig spredning på virksomhederne, men en overvægt af de små og mellemstore samarbejdsvirksomheder o 66 % har således under 50 ansatte (70 % i 2011) 39 % har under 10 ansatte (44 % i 2011) 27 % har ansatte (26 % i 2011) o 12 % har ansatte o 22 % har over 100 ansatte Virksomhederne ligger som foregående år primært inden for følgende brancher o 25 % bygge og anlæg o 14 % hotel, restauration, køkken og kantine o 11 % jern, metal og auto o 10 % industriel produktion o 9 % transport, post, lager- og maskinførerarbejde 10 % af virksomhederne er medlem af Virksomhedsforum for Social Ansvar (VFSA) og/eller Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (VINSA) - 8 -

9 2. Holdningsbearbejdning High:five har som en målsætning at påvirke holdninger til beskæftigelsespotentialet blandt unge med plettet straffeattest. Der er i hele High:fives levetid arbejdet målrettet med holdningspåvirkning af de unge, af virksomhederne og af det politiske system. Sigtet er at forbedre beskæftigelsesmulighederne for kriminelle og kriminalitetstruede unge. Evalueringen 2010 gav eksempler på, hvordan High:five medvirker til at ændre de unges syn på mulighederne for at bryde med den kriminelle løbebane og få et job eller en uddannelse. Endvidere var der eksempler på, hvordan High:five medvirker til at ændre virksomhedernes holdning til målgruppen af unge, navnlig til kravet om ren straffeattest. I evalueringen for 2012 indgår de nyeste initiativer til holdningsbearbejdning. Holdningsbearbejdning af unge High:five arbejder på forskellig vis med at skabe holdningsændringer hos de unge. High:five formidler viden om positive rollemodeller i småfilm, pjecer, på web og i avisartikler. Budskabet til de unge er, at der er muligheder også for dem. Samtidig er High:fives metode i det konkrete jobmatchningsforløb med en ung med til at ændre holdninger hos den unge, og i den unges netværk. Den unge gennemlever en erkendelsesproces, hvor han lærer at stå ved sin fortid, fortæller om det til en jobsamtale - og oplever, at der er virksomheder, der vil ansætte en ung som ham. Jobcamp i udsatte boligområder High:five bistod i 2010 Beskæftigelsesministeriets Job-ekspres til udsatte boligområder i Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg med at rekruttere samarbejdsvirksomheder til initiativet. Siden da har High:five været igangsætter af job-camps med det formål at skabe en platform, hvor beboere fra socialt udsatte boligområder og lokale virksomheder kan møde hinanden og få nedbrudt fordomme på begge sider. Lokale virksomheder får hver deres stand på jobcampen, hvor de står til rådighed for en snak med beboerne om jobmuligheder og karriere. I 2011 udarbejdede High:five en drejebog til at planlægge og afholde disse Job-camps. High:five har sammen med Esbjerg Kommune og Erhvervsrådet i Esbjerg planlagt en Jobcamp til september Job-campen er imidlertid udsat til foråret 2013 for at sikre nok tilmeldinger fra det lokale erhvervsliv. Holdningsbearbejdning af virksomhederne High:five ønsker at få virksomhederne til at se individuelt og nuanceret på hver enkelt ung og hver enkelt straffeattest

10 NYT i Virksomheder bag tremmer High:five har i 2012 udviklet et initiativ under overskriften Virksomheder bag tremmer, hvor lokale virksomheder og politikere, brancheorganisationer og lokalt valgte folketingspolitikere inviteres på et guidet besøg i et fængsel. Initiativerne planlægges i et tæt samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen og de enkelte fængsler. På besøgene orienteres om fængslet samt om High:fives indsats og erfaring med afsonere. Besøget afsluttes med en rundvisning i fængslet. Formålet er: at nedbryde fordomme og barrierer mellem indsatte og omverdenen at lokale virksomheder får kendskab til fængslets muligheder for faglig og boglig opkvalificering af indsatte at lokale virksomheder får kendskab til indsatte og indsattes opnåede kompetencer at lokale virksomheder får viden om fængslets produktionsmuligheder at de indsatte og fængselspersonalet møder de lokale virksomheder og fornemmer deres interesse og orienteres om deres krav og forventninger til ansatte at sætte fokus på behovet for opkvalificering af indsatte. I 2012 er der afholdt arrangementer i fire fængsler (Renbæk, Horserød, Møgelkær og Søby Søgaard) med deltagere per arrangement. Der har været meget positiv feedback og tydelige tilkendegivelser om, at arrangementet medvirker til at nedbryde fordomme og barrierer. Mange virksomheder er positivt overraskede over mulighederne for opkvalificering af de indsatte under afsoningen. High:five og Direktoratet for Kriminalforsorgen - herefter kaldet Direktoratet orienterer løbende fængslerne om muligheden for at iværksætte disse arrangementer. Som følge af arrangementerne er der kommet forespørgsler på tilsvarende arrangementer for repræsentanter for kommunerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og projekt God løsladelse. High:five har igangsat arbejdet med at udvikle et koncept for denne deltagerkreds. Formålet er bl.a., at UU får fokus på koordineret uddannelsesindsats for afsonere - før, under og efter afsoningen, samt at såvel kommunens som fængslets personale styrker samarbejdet omkring indsættelse og udslusning. Erhvervsrettet opkvalificering af afsonere i fængslerne High:five har gennem årene på forskellig vis haft fokus på opkvalificering af indsatte under afsoningen. Efter drøftelser med Kriminalforsorgen gik High:five i 2010 i gang med at finde private virksomheder, der vil indgå i samarbejdet om at opkvalificere afsonere. High:five og ISS samarbejder om at udvikle et undervisningstilbud (rengøringskurser) til indsatte med efterfølgende jobmuligheder, samt en samarbejdsmodel for hvordan fængsler og virksomheder kan gennemføre kurser og etablere jobmuligheder for de indsatte. Udviklingsarbejdet er nu så langt, at kurserne forsøgsvis igangsættes i Sønderborg Statsfængsel i 2013, og et samarbejdsoplæg er næsten færdigt. Samtidig er flere virksomheder begyndt at vise interesse (bl.a. via arrangementerne Virksomheder bag tremmer ) for at bidrage til opkvalificering under afsoning. High:five er derfor sammen med Direktoratet begyndt at se på mulighederne for at udbrede samarbejdsmodellen til flere fængsler og pensioner og andre virksomheder. High:fives bidrag er primært at motivere relevante brancher og virksomheder til at indgå et samarbejde med interesserede fængsler. Der arbejdes blandt andet på at tilbyde stilladskurser i 2013 til indsatte i Statsfængslet ved Horserød

11 Dialogværktøj om straffeattester I 2010 indledte High:five et samarbejde med Kriminalforsorgen og Det Kriminalpræventive Råd om at udvikle et dialogværktøj til at forbedre dialogen mellem den unge og virksomheden om straffeattesten. I 2011 blev dialogværktøjet forelagt Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd har ved udgangen af 2012 besluttet at arbejde videre med dialogværktøjet, og der vil blive udarbejdet en projektbeskrivelse, som skal danne grundlag for det videre arbejde. NYT i CSR bevis til samarbejdsvirksomheder High:five ønsker at vise anerkendelse til samarbejdsvirksomhederne med et CSR bevis. Beviset, som gælder for et år, vidner om, at virksomheden har udvist social ansvarlighed ved at ansætte en af High:fives unge i et ordinært job eller en læreplads. Nye beviser udstedes igen de år, hvor virksomheden har ansat en ny ung fra High:fives målgruppe. Samtidig modtager virksomheden High:fives logo, så virksomheden, når de reklamerer for samarbejdet på web og i trykte materialer, kan indsætte High:fives logo. Holdningsbearbejdning på det politiske niveau High:five har gennem årene arbejdet på at sætte job- og uddannelsesmuligheder for kriminalitetstruede unge på den politiske dagsorden og på at skabe politisk opmærksomhed på de områder, hvor High:five støder på lovgivningsmæssige barrierer: bl.a. omkring opkvalificering af indsatte, matchning af og løntilskud til tidligere afsonere, gældsituationen ved løsladelse, silotænkning mellem sektorerne samt offentlige virksomheders sociale ansvar. High:fives projektchef har fra 2011 haft sæde i Det kriminalpræventive Råds erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg og fællesudvalget. High:five har desuden sæde i en række lokale initiativer, hvor High:fives erfaringer og viden indgår i arbejdet. High:five har også i 2012 deltaget i den politiske debat om unge kriminelles vej ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet. Og projektchefen har bl.a. haft møder med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, justitsminister Morten Bødskov og socialminister Karen Hækkerup. NYT i Konference om samfundseffekterne ved en beskæftige l- sesindsats for afsonere High:five har i september 2012 sammen med Lederne afholdt konference på Radisson Blu i København med fokus på effekterne ved at yde en indsats for at få tidligere afsonere i job. Konferencen havde 100 deltagere med indlæg fra direktør Lars Vester fra Falck (næstformand i VFSA), direktør William Rentzman fra Kriminalforsorgen, direktør Henrik Holck fra DFDS samt folketingsmedlemmerne Inger Støjberg (V) og Karina Lorentzen (SF). Der var debat om afsoning, resocialisering, udslusning og vigtigheden af virksomheders sociale ansvarlighed, når det gælder om at ansætte unge med en fængselsdom på straffeattesten. Konferencen blev bl.a. dækket af TV2 News med interview med en virksomhed og en ung. TV2 journalist Peter Grønborg, var konferencier på dagen

12 NYT i Deltagelse på Folkemødet på Bornholm High:five deltog på Folkemødet på Bornholm i juni 2012 og brugte Folkemødet til at sætte fokus på arbejdet med en beskæftigelsesindsats for unge med en plettet straffeattest, og på fremtidsperspektiverne for High:five. High:five var i dialog med ca. 200 politikere og beslutningstagere. Reaktionerne var positive og anerkendende, og de bekræftede High:fives position som en kendt, selvstændig aktør på det kriminalpræventive felt. således var der kun 1 af de 200 kontaktede politikere der ikke kendte High:five i forvejen

13 3. Metoder, værktøjer og formidling Afsnittet omfatter udvikling af High:fives væsentligste metoder, værktøjer og formidlingsstrategier i 2012, og der er derfor kun en kort omtale af de metodeudviklingstiltag og formidlingsstrategier, som har været under udvikling gennem flere år. Metoder og værktøjer NYT i Mentornetværk for personlige mentorer High:five har anvendt mentorer og udviklet på mentorrollen siden I 2012 har High:five sammen med Fonden for Socialt Ansvar udarbejdet en projektidé til etablering af en database for et nationalt frivilligt mentornetværk. Mentornetværket skal være et forum, hvor personer med behov kan matches med personer, der vil yde en social indsats. Målet er at understøtte brug af frivillige mentorer, og at gøre det nemmere at matche personer med behov for mentor med de mange, der ønsker at hjælpe. Kurser og supervision til mentorerne er en del af projektet. Der søges pt. om finansiering flere steder. Videreudvikling af High:fives mentorkurser High:five har siden 2008 afholdt to årlige mentorkurser og en mentornetværksdag. Forårets mentorkursus er afholdt i maj 2012 med 24 deltagere, og efterårets mentorkursus i september med 13 deltagere. Mentornetværksdagen blev afholdt i oktober med 25 deltagere. High:five har i 2012 indgået et nyt samarbejde med AMU Fyn, så mentorkurserne fremover holdes som AMU-kurser. Derved kan deltagere få løntabsgodtgørelse, og det forbedrer mulighederne for, at virksomhederne kan sende deres mentorer på kurserne. Formidlingsstrategier Presse En del af High:fives formidlingsstrategi er at fortælle succeshistorier i TV og i trykte medier for at fremvise rollemodeller for både unge og virksomheder. High:five har i 2012 produceret et filmklip om to virksomheder (Tømrerfirmaet Plahn & Trier samt DFDS), der begge har ansat unge med kriminel baggrund. Filmklippet er vist i november/december 2012 som et OBS klip på DR. High:five arbejder pt. på i samarbejde med TV2 at lave reportager om to unge, der har fået støtte fra High:five til at komme i job. High:fives projektchef har skrevet tekst og melodi til en sang til High:five. Sangen er indspillet og produceret, og der arbejdes pt. på en musikvideo til sangen. Musikvideoen påtænkes udbredt via High:fives hjemmeside - og musiknummeret sendes til interesserede radiostationer. Målet er fokus på High:five og på betydningen af social ansvarlighed

14 High:five medvirker jævnligt i presseindslag. I 2012 fx i en artikel i Ugebrevet Mandag Morgen om samfundsøkonomiske fordele ved social ansvarlighed og forebyggelse af kriminalitet samt en artikel i Dagbladet Køge om High:fives involvering i en lokal Bandeexit-strategi for unge, der ønsker at slippe ud af bandemiljøet. Nyhedsbrev High:fives nyhedsbrev har fået 156 faste abonnenter (virksomheder, politikere og interessenter), der nu modtager nyhedsbrevet direkte på mail. Interesse for High:five fra udlandet Der er stigende interesse fra udlandet for High:fives arbejde. Projektchefen har i 2012 deltaget på to udenlandske konferencer med oplæg og facilitering af workshops - dels på en konference i Rumænien med 100 deltagere fra 9 europæiske lande, dels på en konference i Japan med deltagelse af Justitsministeriet, Kriminalforsorgen samt forskere. I Japan var der kun inviteret 2 udenlandske oplægsholdere, hvoraf High:fives projektchef var den ene. Udgifter til rejse mm. er dækket af konferenceværterne. High:five har desuden holdt oplæg om High:fives arbejde på en konference i Norge og for 20 interessenter fra Norge på studietur i Danmark med fokus på opkvalificering, resocialisering og udslusning af indsatte

15 4. Samarbejde og netværk Afsnittet beskriver High:fives samarbejde på lokalt niveau i følgegrupperne og i det netværksarbejde, som de senere år er kommet til at fylde mere og mere. I evalueringen for 2010 er der en grundig beskrivelse af følgegruppernes rolle og sammensætning, af de lokale samarbejdsmodeller og af udfordringer i samarbejdet. Her nævnes kort følgegruppernes roller og sammensætning samt modellerne for det lokale samarbejde. High:five har de senere år oplevet en stigende motivation fra samarbejdspartnere i kommuner, politi og kriminalforsorgen for at arbejde sammen om opkvalificering og udslusning af indsatte. Ofte har High:five en koordinerende rolle i samarbejdet. Et mål for 2012 har bl.a. været at styrke samarbejdet om sammenhængen mellem dom, strafafsoning og udslusning/resocialisering. High:five har i 2012 taget nogle initiativer til at udvide og udvikle dette samarbejde. Samarbejde NYT i Forprojekt med lokalt samarbejde om førstegangsdømte High:five har fra juni 2012 fået midler fra det Lokale Beskæftigelsesråd i Aarhus til et forprojekt, der skal afdække behov og muligheder for en arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge førstegangsdømte korttidsafsonere. I forprojektet er udviklet og afprøvet metoder til at komme i kontakt med unge førstegangsdømte og afdække deres behov for en indsats, så de ikke mister tilknytningen til uddannelse ellers arbejdsmarked. Der samarbejdes med Kriminalforsorgen, Jobcenter Aarhus, UU Aarhus, Aarhus Tech, Østjyllands Politi, Pension Skejby og Erhverv Aarhus. En rapport er indsendt til LBR i Aarhus den 15. januar Her er de primære resultater. Forprojektet viser klart, at det er yderst vanskeligt at komme til at lave en job- eller uddannelsesindsats for unge førstegangsdømte. De unge ønsker at skjule for omverdenen, at de har fået en dom. Tavshedspligt systemerne imellem betyder, at oplysninger ikke kan videregives, så man kan kontakte de unge direkte og tilbyde indsats. Fælles for de fleste af de unge er, at de er meget skamfulde over at blive tiltalt og dømt. De reagerer ofte ved at fortrænge de problemer, det medfører. Verden går for mange unge i stå allerede ved tiltalen, og de afholder sig fra at søge job eller ind på en uddannelse, eller de mister det job eller den plads i uddannelsessystemet, som de allerede har. Det er ret tilfældigt, om der en voksen, der hjælper en ung til at bevare tilknytning til job eller uddannelse. Hvis den unge får hjælp fra en voksen, er det ofte en, som den unge i forvejen har tillid til (fx en socialrådgiver eller en lærer på uddannelsesinstitutionen). Men på grund af tavshedspligt systemerne imellem er der ikke en bestemt instans, der bliver gjort opmærksom på, at de unge har fået en tiltale eller en dom. Det er vildt hårdt at gå og vente på en dom. Jeg var 16 år, da jeg blev taget, og nu er jeg 19 år og har først fået dom nu. Man tænker på, om det kan betale sig at gå i gang med en uddannelse, for hvis man nu skal i fængsel midt i det hele. (en ung interviewperson)

16 Jeg tror ikke på systemet alligevel. De ved jo ikke engang selv, hvem man skal tale med for at få hjælp. Man bliver kastet rundt til forskellige personer, man aldrig har mødt før, så man gider ikke rigtigt fortælle dem noget. (en ung interviewperson) Som led i den ny aftale for Kriminalforsorgen , skal Kriminalforsorgen fremover gennemføre en personundersøgelse af alle tiltalte unge mellem 18 og 25 år, der kan få en dom inden for en strafferamme på op til 2 år. Men der er kun tale om en undersøgelse og ikke en samtale om, hvordan den unge kan fastholdes i eller påbegynde uddannelse eller job. Personundersøgelsen kan dog vise sig at blive en åbning for at få kontakt til de unge og tilbyde dem støtte til at etablere eller fastholde en tilknytning til arbejde og uddannelse. Rapporten anbefaler, at der etableres et samarbejde mellem politi, Kriminalforsorgen i Aarhus, UU, Jobcenter og Socialafdeling, hvor personundersøgeren og andre kontaktpersoner kan overlevere unge, der har brug for hjælp med tilknytning til arbejde og uddannelse der udpeges faste kontaktpersoner hos Kriminalforsorgen i Aarhus, UU, Jobcenter og Socialafdeling, så alle ved, hvem man kan gå til, når man er i kontakt med en ung, der er tiltalt eller har fået en dom der afprøves et tiltag, hvor den unge tilknyttes en koordinerende kontaktperson efter sigtelsen - eller senest ved personundersøgelsen - som bindeled til politi, kriminalforsorg, UU, Jobcenter, socialafdeling, uddannelsesinstitution, arbejdsgiver mv. Kontaktpersonen skal sikre opfølgning ml. sigtelse/tiltale og dom, og ml. dom og afsoning. Kontaktpersonen tilknyttes tidligt, senest ved personundersøgelsen job- og uddannelsesplan anvendes allerede ved sigtelse/tiltale. Samarbejde med Kriminalforsorgen High:fives samarbejde med Kriminalforsorgen er udbygget i hele High:fives levetid. High:five har et godt og konstruktivt samarbejde med Direktoratet, med de åbne og lukkede fængsler samt med pensioner og afdelinger under Kriminalforsorgen i Friheden (KIF). High:five har i grundlaget for satspuljebevillingen for 2013 prioriteret indsatsen for unge, der kommer ind i High:five i forlængelse af en fængselsdom. Derfor vil samarbejdet med fængslerne og pensionerne skulle styrkes og udbygges (se i afsnit 5). Den ny aftale for Kriminalforsorgen for er et godt udgangspunkt for en udbygning af samarbejdet. I aftalen indgår et løft af uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen i fængslerne bl.a. i form af øget fokus på jobtræning i fængslernes produktion samt udvidede muligheder for opkvalificering under afsoningen herunder tilbud om AMU-kurser, FVU undervisning og styrkelse af erhvervsuddannelserne i fængslerne. High:fives projektchef og Direktoratet har i december 2012 holdt møde om mulighederne for et udbygget samarbejde. Følgegrupperne Der er fem velfungerende, lokale følgegrupper. Deres rolle er, at inspirere og hjælpe High:fives projektledere med at iværksætte initiativer lokalt at opbygge virksomhedsnetværk og sikre konstant flow af unge ud på virksomhederne at opbygge samarbejdsflader med og mellem lokale myndigheder (politi, Kriminalforsorg, kommuner)

17 Følgegrupperne i High:five består af medlemmer fra: statslige samarbejdspartnere: Politi, Kriminalforsorg - herunder fængsler, pensioner og KIF (Kriminalforsorgen I Frihed) kommunale samarbejdspartnere: primært jobcentre, sekundært repræsentanter fra Børn og Unge afdelinger og UU-vejledning virksomhedsrepræsentanter - herunder virksomhedsledere eller HR-ansatte, bl.a. fra de virksomheder, som medfinansierer High:five High:five - de(n) lokale High:five projektleder(re)og projektchefen Lokale samarbejdsmodeller High:fives samarbejde med offentlige myndigheder på lokalt niveau er ligesom i de foregående år karakteriseret ved to overordnede modeller: Bestiller-udfører modellen, hvor en offentlig myndighed (typisk jobcentret) bestiller High:five til at etablere et jobmatch til en ung Katalysator- igangsætter modellen, hvor High:five tager initiativ til at igangsætte et samarbejde flere parter imellem fx fængsler og jobcentre, og med tiden overlader samarbejdet til de lokale aktører. Primære udfordringer i det lokale samarbejde med offentlige myndigheder er fortsat at sikre en klar rollefordeling mellem mange forskellige parter, at opbygge/opretholde kontakt til faste kontaktpersoner og finde nye, når der er medarbejderudskiftning. Netværk High:five har i alle år arbejdet meget netværksorienteret især ved at opdyrke og pleje kontakter til lokale og nationale virksomhedsnetværk og brancheorganisationer. I 2012 har High:five bl.a. deltaget i erhvervsnetværk fx Global network og Virksomhedsnetværk i trekantsområdet samarbejdet målrettet med virksomheder, der indgår i store fremtidige anlægsopgaver fx Femern Bælt og kommende store sygehusbyggerier. De senere år er der kommet mere og mere fokus på sammenhænge, hvor High:fives rolle er at bidrage med sin ekspertise omkring kriminalpræventivt arbejde. High:five sidder med i råd og udvalg både lokalt og nationalt: High:five har sæde i Det kriminalpræventive Råds erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg og deltager i rådets plenarforsamling High:five har sæde i tværfagligt udvalg for kriminalitetsforebyggende arbejde tilknyttet ungeindsatsen i Ringsted Kommune. Udvalget har givet direkte input til kommunens handleplan for nedbringelse af kriminalitet High:five deltager som associeret partner i center for Socialt Ansvar etableret under Fonden for Socialt Ansvar for tværfaglig udvikling af initiativer, der fremmer frivilligt arbejde og social ansvarlighed. High:five har sæde i bestyrelser, styregrupper og advisory boards: i bestyrelsen i projekt Mønsterbryderne under Fonden for Social Ansvar om frivillige mentorer til unge i folkeskolens afgangsklasser, finansieret af Den Obelske Fond

18 i bestyrelsen i projekt Halmøhus, der er en socioøkonomisk virksomhed, som arbejder med etablering af familieafsoningssteder med behandling af hele familien. High:five bidrager også med at formidle kontakt mellem projektet og High:fives kontaktpersoner i kommuner og kriminalforsorg partner i et EU-projekt, der koordineres fra Rumænien om fremme af værktøjer til opkvalificering og udslusning af indsatte. I Meyers Advisory Board vedrørende fortsættelse af kokkeskoler i tre fængsler i DK

19 5. Indsatsen for afsonere Succes med afsonere High:five er målrettet tre delmålgrupper af unge: 1. unge, der er kendt af politiet, men ikke dømt for lovovertrædelser 2. unge, der har begået småkriminalitet og har en plettet straffeattest 3. unge, der afsoner eller netop har afsonet en dom. Rambølls evaluering og cost-benefit analyse (2012) bygger på sammenligning af unge, der har modtaget støtte fra High:five og en kontrolgruppe af sammenlignelige unge, der har modtaget en normalindsats - dvs. at de ikke har modtaget en indsats fra High:five. Analysen viser, at den største samfundsmæssige nytteværdi ved High:fives indsats er den udvikling, der ses hos de unge, der får en indsats fra High:five i forlængelse af en fængselsdom delmålgruppe 3. Gruppen af afsonere, der har fået en indsats fra High:five har: lavere sandsynlighed for tilbagefald til kriminalitet end en sammenlignelig gruppe unge o % af High:fives tidligere afsonere får en dom (men dog ikke nødvendigvis fængselsstraf) igen et år efter start i High:five. o for sammenlignelige unge i kontrolgruppen er det 93 %, der er får en dom igen et år efter afsoning. Bedre selvforsørgelsesgrad end sammenlignelige grupper o 59 % af High:fives tidligere afsonere er selvforsørgende et år efter start i High:five o 57 % af unge i en sammenlignelig målgruppe er selvforsørgende på et tilsvarende tidspunkt o En måling på samme ungegrupper senere (2011) viser, at selvforsørgelsesgraden for High:fives fortsat er bedre end kontrolgruppens nemlig 3 procentpoint større. Det indikerer, at High:fives unge (i delmålgruppe 3) har bedre fastholdelse i det lange løb. I Rambøll evalueringen gives der på baggrund af denne del af analysen disse anbefalinger: at High:five styrker sit fokus på unge, der afsoner eller netop har afsonet en fængselsdom (andre målgrupper betjenes fortsat) at High:five fokuserer på at forbedre samarbejdet med fængsler og pensioner om at øge antallet af unge afsonere, der ønsker støtte fra High:five at High:five øger gennemsigtigheden i målopfyldelse over for samarbejdspartnere. Baggrunden for succes med afsonerne Evalueringen 2012 sætter fokus på indsatsen for afsonere gennem interview med High:fives ledelse og medarbejdere samt med Kriminalforsorgens repræsentant i styregruppen. Evalueringen viser en række forklaringer på, hvorfor der er særligt gode resultater med netop de unge, der kommer ind i High:five i forlængelse af afsoning af en fængselsdom

20 Årsagerne knytter sig dels til de unge selv, til High:fives metoder og til det samarbejde, der undervejs i High:fives indsats etableres med nøglepersoner omkring de unge. De unge afsonere er på flere måder klar til en jobindsats En række karakteristika ved de unge afsonere kan være medvirkende til en mere stabil udvikling i retning af et liv uden kriminalitet og med job, end for de to andre målgrupper for High:fives indsats. De unge afsonere er typisk ældre end de øvrige delmålgrupper af unge, som High:five arbejder med. Det betyder i nogle tilfælde også, at de er mere modne og har gjort sig nogle reflekterede overvejelser om deres fremtid. Mange har stiftet familie og føler dermed et ansvar, som virker motiverende for at bryde med den kriminelle livsstil og samtidig fastholde retning mod et stabilt familie- og arbejdsliv. Endelig har de unge en forstærket motivation, der udspringer af, at de med en fængselsdom har oplevet konsekvenserne af deres kriminalitet. Disse karakteristika hos afsonerne spiller godt sammen med High:fives tilgang og metoder: metoder til at styrke den unges eget ansvar i processen en tilgang, der fokuserer på ressourcer og muligheder trods den kriminelle fortid en hurtig indsats, hvor der undervejs er løbende kontakt med den unge om de enkelte trin i processen for at fastholde motivationen og retning mod målet. High:fives metoder spiller godt sammen med afsonernes rammevilkår De unge afsonere har et udgangspunkt, som på den ene side er negativt, og som på den anden side giver nogle fordele, når High:five indsatsen påbegyndes i god tid før løsladelsen. Den negative side er ifølge High:five, at de unge som udgangspunkt ikke kommer styrket ud af en fængselsdom. De unge afsonere har tit psykiske og adfærds problemer, som er knyttet til eller forværret under afsoningen. Nogle afsonere har dog været igennem adfærdsregulerende programmer i fængslerne, som har givet dem redskaber til at håndtere de personlige problemstillinger, der kan være en barriere for at bryde med kriminaliteten eller at klare sig på en arbejdsplads. Den positive side er ifølge High:five, at de unge er i meget strukturerede omgivelser, der kan understøtte deres motivation på vejen frem mod et job. Der er færre forstyrrelser, idet de har fast bopæl, klare retningslinjer og stabilitet i hverdagen, mens de afsoner. Kommer High:five i kontakt med de unge i god tid før løsladelsen, kan den sidste tid under afsoningen være en positiv faktor for det resultat, High:five kan opnå med disse unge. Der er tid til at finde det rette match, der endda i nogle tilfælde kan stå klar fra den dag, den unge løslades. Det har stor betydning for den unges fastholdelse på det gode spor, når de kommer ud. Der er gode relationer til de vigtigste samarbejdspartnere Det er samtidig evaluators vurdering, at High:fives brobygning og inddragelse af samarbejdspartnere er virkningsfuld i indsatsen over for disse unge

21 Med brobygningen mellem afsoning og tiden efter løsladelsen bliver der lukket nogle huller, som ellers potentielt kunne spænde ben for de unge afsonere på vejen væk fra den kriminelle løbebane og ind på vejen mod selvforsørgelse ved en arbejdsindtægt. Her er eksempler på, hvad brobygningen består af: High:five har efterhånden fået tætte samarbejdsrelationer til nøglepersoner i fængslerne (fx værkstedsledere, socialrådgivere, fængselsbetjente). Derved kan High:five få et nuanceret billede af den unges ressourcer og barrierer. Alle kort bliver hurtigt lagt på bordet, og det giver High:five gode forudsætninger for at lave et passende match. High:five har mange års erfaring med de barrierer, der kan opstå for de unge afsonere, når de løslades fra fængsel og skal etablere sig på ny i en kommune og fx finde bolig, søge kontanthjælp og have (gen)åbnet en sag i jobcentret. High:five har gode samarbejdsrelationer i næsten alle jobcentre og får hurtigt etableret et effektivt samarbejde med den kommune, som den unge flytter til ved løsladelsen. Derved kan der hurtigt etableres de nødvendige støtteforanstaltninger. High:fives indsats for afsonere I dette afsnit illustreres High:fives nuværende indsats for afsonere i et forløbsperspektiv. Først generelt med en model af indsatsen og dernæst i en case. Typisk er processen omkring indsatsen for afsonere således: High:five kontaktes af én af fængslets ansatte med besked om, at fængslet har en ung indsat, som enten selv har bedt om at komme i kontakt med High:five, eller som efter personalets vurdering kunne være interesseret i støtte fra High:five. Fængslets ansatte vil typisk give en beskrivelse af den unges ressourcer og barrierer. Og High:five kan (med samtykke fra den unge) få information om den unges doms- og straffeforhold samt dokumentation for, at den unge er stoffri, hvilket er et af High:fives optagelseskriterier. High:five aftaler et første møde med den unge i fængslet, som har karakter af en informations- og visitationssamtale. Nogle gange er fængslets personale tilstede under dele af visitationssamtalen og bistår fx med informationer om, hvordan den unge klarer opgaverne i fængslets værksteder eller skolen. Hvis den unge efter samtalen er interesseret i High:fives støtte og opfylder High:fives kriterier (herunder stoffri), igangsætter High:five en indsats. High:five og den unge holder herefter typisk 1-2 personlige møder yderligere i fængslet. Den primære del af High:fives indsats er at afsøge konkrete job- eller uddannelsesmuligheder i den unges interessefelt. Og at planlægge jobsamtaler med potentielle arbejdsgivere, herunder at arrangere at den unge får bevilget ledsaget udgang til at møde til samtalen. I et åbent fængsel kan udgang ske uledsaget eller arbejdsgiver kan møde den unge i fængslet. Desuden har High:five nogle løbende koordinerende opgaver, som for afsonere bl.a. er at søge de relevante kommunale støtteforanstaltninger til at sikre en god opstart på en virksomhed (fx virksomhedspraktik, mentor, støtte til transport eller andet). Det kan også være at tale med den unges kommende kontaktperson i Kriminalforsorgen i Friheden og afstemme handlingsplan og opmærksomhedspunkter, eller at undersøge hos politiet, om der ligger andre tiltaleforhold mod den unge, som kan munde ud i en ny dom. Koordineringen finder sted både under og efter afsoning - under jobsøgning og mens den unge er i virksomheds

22 praktik. I afsoningstiden er High:five mest af alt i tæt kontakt med nøglepersoner omkring den unge i fængslet fx om udvikling i motivation, arbejdsevne og stabilitet ved udgang. High:five har i hele processen opmærksomhed på at have løbende dialog med og rådgivning af den unge. Hyppige eller faste aftaler om kontakter med den unge om status på indsatsen er vigtigt for at fastholde motivationen hos den unge og troen på, at High:five stadig er på opgaven. Kontakten sker tit telefonisk, men også ved personligt møde i fængslet. Den unge får ansvar i processen, fx at overveje jobønsker, tage kontakt til High:five på aftalte tidspunkter, skrive CV, undersøge optagelseskriterier på uddannelser og lignende. Opfølgningen på praktikken adskiller sig ikke fra andre unge i High:fives målgruppe og behovet vurderes individuelt. Dog planlægger High:fives medarbejdere typisk en tættere opfølgning for afsonere på tidspunktet for løsladelsen. Model med tidslinje High:fives indsats kan vises i en model. Modellen er en tidslinje: 1. første del (grå) illustrerer den sidste tid af afsoningen i fængslet 2. anden del (rosa) illustrerer tiden efter løsladelse, hvor den unge endnu ikke er matchet til en virksomhedspraktik eller et job 3. tredje del (rød) er sidste del, hvor den unge er matchet til virksomheden. Modellen viser forløbet for en ung, hvor løsladelse sker efter fuld afsoning i lukket fængsel. En udvidet version af modellen findes som bilag A, bagerst i rapporten. For unge, der har mere frie afsoningstyper, fx med prøveløsladelse på den sidste del af dommen eller ved afsoning i åbent fængsel/pension eller med fodlænke, kan modellen se anderledes ud. Fx kan et jobmatch sættes i gang før løsladelse (lærlingeforløb et år før løsladelse, ordinært job 3 mdr. før løsladelse). Se de to næste cases for afsoner i lukket fængsel og afsoner i et åbent fængsel

23 Case Ung afsoner i lukket fængsel Den unges dæknavn er Jannick. Han er 20 år, har 9. klasse dog uden afgangseksamen og har kun lidt arbejdserfaring. Jannick afsoner en dom på 1½ år i et lukket fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og tyveri af dankort. Han er andengangsdømt. High:fives medarbejder (herefter M) kontaktes af en socialrådgiver fra et lukket fængsel. En ung indsat, Jannick, har bedt om at møde High:five. Jannick, som har hørt om High:five fra sin værkstedsleder og vil vide, om de kan hjælpe med at finde et job, når han skal løslades. Jannick afsoner en dom på 1½ år og har ½ år tilbage. M hører om Jannicks uddannelse og joberfaring og det billede, man har af ham i fængslet: han klarer arbejdspligten nogenlunde løser opgaverne og er nogenlunde stabil, men har problemer med arbejdstempo og at holde sig stoffri. M og socialrådgiveren aftaler et møde med den unge samme uge. På mødet fortæller M om High:five og de 4 ufravigelige optagelseskriterier bl.a., at den unge er stoffri (boks s 25). M spørger til Jannicks jobønsker, men han er tydeligt påvirket af stoffer og kan ikke koncentrere sig. Mødet ender ikke med visitation til High:five. M beder Jannick tænke over jobønsker og arbejde på at holde sig stoffri. Så kan de tales ved om 1½ måned. M og Jannick mødes som aftalt 1½ måned efter. Jannick kan dokumentere, at han har holdt sig stoffri. M får samtidig fra Jannicks værkstedsleder at vide, at Jannick er mere stabil og er blevet bedre og hurtigere til at løse opgaver. M beslutter at visitere Jannick til High:five. Henover 2 møder og ca. 2 mdr. bliver Jannick mere og mere konkret om, hvad han har lyst til at arbejde med. Han ønsker bygge- og anlægsarbejde, og M fortæller om jobmuligheder og forventninger fra arbejdsgivere i branchen. M fortæller også om uddannelse, og at arbejdsgivere tit vil forvente, at de ansatte er indstillede på at tage uddannelse. M undersøger praktikmuligheder for Jannick i det område, hvor han skal bo efter løsladelse. Efter ca. 3 uger, hvor M er på besøg i fængslet, hører M fra værkstedslederen, at Jannick tvivler på, at High:five arbejder på at hjælpe ham. M holder møde med Jannick og fortæller, hvad han er ved at afsøge. De laver faste aftaler om, hvornår Jannick hører nyt fra M. Kort efter har M fundet en mulig praktikplads hos et entreprenørfirma. M arrangerer jobsamtale og godkendelse til, at Jannick kan få ledsaget udgang til samtalen. M mødes med Jannick og ledsageren ½ time før jobsamtalen og coacher Jannick i, hvordan han skal håndtere samtalen. Samtalen går godt, arbejdsgiveren tilbyder Jannick 1 måneds praktik. De aftaler, at Jannick skal starte 1 uge efter løsladelse, så han kan nå at få startet en sag i jobcentret, der giver ham berettigelse til praktik og kontanthjælp, mens han ikke har et job. M følger Jannick på arbejde første dag. M har telefonisk opfølgning efter 14 dage og opfølgningsmøde efter 3 uger, hvor de aftaler at forlænge praktikken med 1 måned, da arbejdsgiveren vil se en faglig udvikling, før han kan ansætte Jannick. Et par dage efter ringer arbejdsgiveren til M, fordi det projekt, Jannick arbejder på, skal lukkes ned for vinteren. I stedet for at forlænge praktikken vil han gerne ansætte Jannick i en læreplads. Så kan Jannick tage en skoleperiode om vinteren og vende tilbage til en læreplads med elevløn. Jannick er glad for at have fået en læreplads, men er nervøs ved at skulle i uddannelse. Aftalen bliver derfor, at hvis han ikke kan klare uddannelsen, kan han vende tilbage til praktikken i stedet. Det giver tryghed til Jannick tør springe til og sige ja til lærepladsen

24 Case - ung afsoner i åbent fængsel Den unges dæknavn er Michael. Han er 30 år. Han er førstegangsdømt og afsoner en dom på 9 måneder i et åbent fængsel. Han har ingen uddannelse udover folkeskolen, men har joberfaring fra flere år som ufaglært arbejdsmand bl.a. som murer og gulvlægger. High:fives medarbejder (herefter B) har et mangeårigt samarbejde med det åbne fængsel og har en aftale om at låne et kontor en dag om måneden til en fast træffetid i fængslet. Det er på en af disse dage, Michael henvender sig til B med ønske om støtte til at finde job. I den indledende snak fortæller B om, hvad High:five kan hjælpe med, og om de fire optagelseskriterier (boks nederst på siden). Michael opfylder kriterierne og lader desuden til at have et godt (ikke kriminelt) netværk, der kan støtte ham, når han løslades. Han har heller ikke store økonomiske vanskeligheder. Michael er meget motiveret for at prøve noget nyt arbejdsmæssigt, hvilket er positivt, da der er vinterafmatning i de brancher, han har erfaring fra. B får samtykkeerklæring og straffeattest fra Michael. B indhenter supplerende oplysninger fra bl.a. Michaels værkstedsleder og socialrådgiver i fængslet. De fortæller, at Michael ikke har problemer med stoffer, han klarer arbejdet i fængslet godt, og der er ikke konstateret problemer i hans udgang fra fængslet. Efter 2 møder med Michael har B fundet en jobmulighed hos en af High:fives gamle samarbejdsvirksomheder. M arrangerer, at arbejdsgiveren kan afholde jobsamtale med Michael i fængslet. Virksomheden bliver desuden rutinemæssigt godkendt som arbejdsgiver efter tjek i kriminalregistret. Jobsamtalen går godt, og virksomheden tilbyder Michael 1 måneds praktik og efterfølgende et ordinært fuldtidsjob, hvis det går godt. Michael afsoner i åbent fængsel, så han kan begynde i et ordinært job 3 måneder før sin løsladelse og få flyttet sin arbejdspligt i fængslet ud i virksomheden. Jobbet består af lagerarbejde med nattevagter, og det kræver en særlig godkendelse at få det i stand. Fængslets socialrådgivere får truffet de nødvendige aftaler, så det kan lade sig gøre at give Michael udgang om natten til at passe sit job og friholde ham for aktiviteter om dagen, så han kan sove. B følger Michael den første dag, han skal begynde i jobbet og får desuden truffet aftale om fast kørelejlighed med en af kollegerne. B følger op på praktikken efter 14 dage og igen tæt på praktikkens afslutning. Det viser sig, at Michael har brug for lidt mere optræning, før han kan overgå til fastansættelse, da jobbet er fysisk krævende, og han er kommet noget ud af form under afsoningen. Efter yderligere 14 dages praktik ansættes Michael i ordinært fuldtidsjob. Aftalen bliver, at medmindre der opstår behov for yderligere opfølgning, lader B først høre fra sig igen, når Michael skal løslades. High:fives 4 optagelseskriterier er: at den unge kan og vil arbejde at den unge har lagt sin kriminalitet bag sig at den unge er stoffri eller i behandling at den unge har et sted at bo en fast bopæl

25 Anbefalinger til at øge og forbedre indsatsen for afsonere High:five har med en øget bevilling til 2013 bl.a. forpligtet sig til at arbejde på at følge Rambølls anbefalinger om at øge succesen med delmålgruppen af unge afsonere. Her gives anbefalinger til, hvordan High:five fremover kan øge succesen med unge afsonere. Der er to strategier til, hvordan High:five kan gribe opgaven an. Dels kan High:five forsøge at øge det antal af unge afsonere, som får støtte fra High:five. Dels kan High:five forsøge at kvalificere den indsats, der ydes til afsonerne, herunder forbedre samspillet med de professionelle nøglepersoner. Øge antallet af unge afsonere som får en indsats fra High:five Rambølls evaluering viser, at unge afsonere udgør en mindre del af de unge, der modtager en indsats fra High:five (11 % i 2011, gennemsnitligt 23 % i hele High:fives levetid). Til sammenligning udgør unge i delmålgruppe 2, der har begået småkriminalitet og har plettet straffeattest, den største andel (91 % i 2011, men gennemsnitligt 67 % i hele High:fives levetid). Når indsatsen er særlig effektfuld for de unge afsonere, giver det god mening at forsøge at øge antallet af afsonere, som får en indsats. Her er det er vigtigt, at High:five bliver mere synlig for de indsatte i landets fængsler. Dette skal ske på et tidligt tidspunkt i afsoningen, sådan at flere unge tænker på High:five som en mulighed for dem på deres vej mod beskæftigelse, og så de begynder at forberede sig på job under fængselsopholdet ved at dygtiggøre sig på forskellig vis. Dette kan ske ved: at High:five afsøger muligheder for at informere bredt blandt de indsatte om High:five tilbud fx via aftaler med hvert fængsel om informationsmøder med fast interval at High:five afsøger muligheder for at være mere tilgængelig med personlig rådgivning og information om High:five i fængslerne fx i form af faste rådgivningsdage i hvert fængsel, hvor de unge kan booke et møde med High:five. I nogle fængsler har High:five medarbejderne allerede sådan en aftale. at High:five intensiverer arbejdet med at fortælle succeshistorierne også målrettet de indsatte i fængslerne, især historierne om unge, der har afsonet en dom, så denne målgruppe kan spejle sig i dem. Samtidig er det, som foreslået i Rambøll evalueringen, vigtigt at øge gennemsigtigheden i målopfyldelsen. Samarbejdspartnerne i fængslerne har brug for at få viden og indblik i de match, som High:five laver til de unge afsonere, hvis de skal fortsætte med at henvise andre unge. Hvis samarbejdspartnerne har en klar opfattelse af, hvilke unge High:five kan hjælpe, vil det sandsynligvis medføre flere og mere relevante henvisninger. at High:five sikrer en mere systematiseret tilbagemelding til fængslerne, om de resultater der opnås med de unge afsonere, der henvises fra samarbejdspartnere i fængslerne

26 Forbedre High:fives indsats for afsonerne Tættere kontakt til de unge under afsoningen High:fives medarbejdere oplever, at de unge afsonere har et stort behov for en tæt kontakt og opdatering for at bevare motivationen og troen på, at High:five gør noget for at hjælpe dem. For afsonerne kan tiden mellem de aftalte kontakter føles lang. Desuden har mange af de unge oplevet mange svigt og er måske derfor hurtige til at konkludere, at de ikke er noget værd eller er blevet frasorteret, hvis de ikke bliver bekræftet i, at der stadig gøres noget for dem. Ellers kan betyde, at de falder fra. Det anbefales derfor at High:five arbejder med flere kontakter eller mere eksplicitte aftaler og milepæle for at holde den unges motivation vedlige og fastholde deres tillid til, at High:five vil hjælpe dem. Støtte til udfordringerne efter løsladelsen High:fives projektledere oplever, at de unge afsonere typisk har meget store personlige og psykiske problemer, som for nogle er forværret eller opstået som følge af vilkårene under afsoningen. Problemerne betyder, at High:fives indsats med at fastholde den unge på kursen mod et liv med arbejde og uden kriminalitet kræver mange ressourcer. Det kan være i form af tæt opfølgning, specielle match og evt. koordinerede understøttende indsatser i samarbejde med andre aktører og systemer omkring den unge (fx økonomisk rådgivning, gældssanering og mentorstøtte til privatlivet). High:five har stor viden om, hvor de sårbare punkter for afsonerne typisk opstår. Det er oftest i tiden omkring løsladelse med behov for etablering af bolig og forsørgelse, men også senere når de er etableret i job, og hvor gamle personlige problemstillinger og adfærdsmønstre presser sig på og udfordrer den unge. I den ny aftale for Kriminalforsorgen indgår en målsætning om at sikre en bedre udslusning for den enkelte ved bedre samarbejde og koordination mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. Herunder tidligere opstart af ydelsessager i kommunerne og udpegning af udslusningskoordinatorer i kommunerne. Det er initiativer der tegner godt for løsninger på flere af de udfordringer, som High:five har oplevet omkring afsoneres overgang til friheden. Det anbefales derfor at High:five sikrer et samarbejde med de nye udslusningskoordinatorer at High:five fortsætter sit fokus på, at de unge kommer godt igennem overgangen til friheden og på de udfordringer, som afsonerne møder undervejs frem mod jobmatchet at High:five i udviklingen af efterværn bringer den viden i spil, som de har om de unges udfordringer, når hverdagen med et arbejdsliv begynder (se afsnit 6)

27 Forbedre samspillet med Kriminalforsorgen Et tredje udviklingsområde for High:five er samspillet med de relevante aktører og systemer rundt om de unge afsonere, typisk fængsler og pensioner, hvor de unge afsoner. Som nævnt anbefales det, at High:five ser på mulighederne for at komme tidligere i kontakt med de unge afsonere. Kriminalforsorgen sætter de kommende år ekstra ind på opkvalificering og jobtræning af indsatte gennem afklaring og jobtræning i fængselsværkstederne, samt boglige uddannelser og erhvervsuddannelser. I forlængelse af denne indsats vil der opstå behov for samarbejdspartnere, der kan bistå Kriminalforsorgen og de indsatte med at finde egnede praktikpladser. Konsulent Benny Christensen i Kriminalforsorgen, medlem af i High:fives styregruppe, siger: Med den seneste evaluering fra Rambøll er der dokumentation for, at High:five har succes med de unge afsonere, og de har også en vilje til at udvikle på indsatsen. Det betyder, at vi også fremover har fælles interesse i at samarbejde. Den nye aftale for Kriminalforsorgen for åbner nye muligheder for at udvide samarbejdet med aktører, der kan skabe forbindelse mellem de unge afsonere, der har brug for en praktikplads eller et job - og de virksomheder, der er klar til at modtage disse unge. Der kan High:five meget vel få en vigtig rolle. Evaluator anbefaler at High:five åbner en dialog med fængslerne om, hvordan High:five kan supplere fængslernes arbejde med uddannelsesplaner og opkvalificeringsforløb under afsoningen - med det beskæftigelsesperspektiv og virksomhedsnetværk, der er High:fives styrke at High:five går i dialog med fængsler og pensioner om at finde mere faste procedurer og aftaler til, hvordan dette samarbejde kan komme i stand, så samarbejdet med de enkelte fængsler bliver mere ensartet at udvikle samarbejdet med øvrige kontaktpersoner rundt om de unge afsonere og de unge, der netop har afsonet. Fx kontaktpersoner og mentorer fra Kriminalforsorgen i Friheden tilknyttet unge afsonere, der deltager i løsladelsesprogram under KIF

28 6. Opfølgning og efterværn Rambøll anbefaler i sin evaluering, at High:five udvikler en systematik for efterværn til de unge, der kommer i job via High:five. Ser man på fastholdelsen i jobmatchet for de unge i High:five, har fastholdelsesprocenten ligget flot på 89 % i årene , set inden for et kalenderår. Rambølls evaluering viser imidlertid, at set over en længere periode har den samlede gruppe af unge, der er kommet i job via High:five ikke en bedre selvforsørgelsesgrad end en sammenlignelig ungegruppe, der har opnået selvforsørgelse via normalindsatsen (altså ikke via en indsats fra High:five). Der ligger et udviklingspotentiale i at forbedre fastholdelsen af de unge i selvforsørgelse på den lange bane også selvom det muligvis skal ske i et andet job end første match. I dette afsnit gives et oprids af den nuværende opfølgning på jobmatch i High:five samt af det mere langstrakte efterværn, der aktuelt gøres forsøg med. Sidst gives et par anbefalinger til, hvordan High:five kan arbejde videre med efterværn for at medvirke til bedre selvforsørgelsesgrad på lang sigt for de unge. Dette er forsøgt illustreret i en figur (side 31). Opfølgning og efterværn, som det håndteres i dag I High:five kan man skelne mellem opfølgning og efterværn Opfølgning retter sig mod selve jobmatchet og det, der foregår i relation til dette arbejdsforhold - med løsning af arbejdsopgaver, mødestabilitet, forhold til kolleger Efterværn retter sig mod personlige forhold og problemstillinger, som - hvis de ikke håndteres - kan være en barriere for, at jobmatchet lykkes på længere sigt - fx tilbagefald til gamle omgangskredse, misbrug, konflikter i familie/parforhold, gæld. Medarbejderne i High:five har hidtil haft en vis grad af metodefrihed i håndteringen af opfølgning og efterværn. Det har været forskelligt fra område til område og fra medarbejder til medarbejder, hvordan man har grebet opfølgning og efterværn an. Derfor karakteriserer Rambøll i evalueringen også High:fives opfølgning som individualiseret og reaktiv - og anbefaler en mere systematiseret og proaktiv tilgang. High:fives tilgang er, at opfølgningen og efterværn ikke må virke unødigt problematiserende på arbejdsforholdet og ikke må medvirke til stigmatisering i den unges kamp for at opnå en normal tilværelse med job, kolleger, familie osv.. Denne tilgang ønsker High:five at fastholde som en vigtig værdi i det fremtidige arbejde med både opfølgning og efterværn

29 Opfølgning på jobmatch sker efter behov Den enkelte High:five medarbejder vurderer i samarbejde med den enkelte virksomhed og under hensyn til den enkelte unge, hvad der er behov for. Vurderingen tages typisk ud fra: omfanget af den unges personlige, sociale og psykiske problemstillinger, og den unges evner til selv at håndtere dem den unges netværk og muligheder for støtte derfra virksomhedens erfaring og evner til at håndtere problemstillinger, herunder i hvilket omfang en virksomhedsmentor støtter den unge på arbejdspladsen, og evt. engagerer sig i den unge udover arbejdstiden. Opfølgningen kan derfor variere fra ugentlige kontakter til opfølgninger med tre-fire ugers mellemrum, som illustreret i modellen på side 31. Typisk ophører opfølgningen efter ½ år. Derefter er det aftalen, at den unge og virksomheden selv tager kontakt, hvis de får brug for High:fives støtte. Løsninger ved behov for efterværn udover opfølgning på jobmatch High:five medarbejdere Som nævnt foretager High:five ikke systematisk efterværn i dag. High:fives medarbejdere agerer i nogle tilfælde som mentorer i de unges privatliv uden for arbejdspladsen, men det varierer meget geografisk, hvor meget High:five medarbejdere påtager sig denne opgave. Når High:five medarbejdere hjælper enkelte unge ekstraordinært med at klare personlige udfordringer, som de ikke kan overskue, drejer det sig fx om rådgivning om konfliktløsning i familien eller at følge den unge til retsmøder mm. Virksomhedsmentorer High:five benytter sig tit af at koble en virksomhedsmentor på, når den unge starter i praktik eller job. Virksomhedsmentorerne i High:five bliver løbende opkvalificeret på High:fives mentorkurser i opgaven med at støtte unge med en kriminel fortid i at finde fodfæste på arbejdspladsen. Nogle virksomhedsmentorer støtter også de unge i forhold, der rækker udover arbejdsforholdet. Sociale mentorer Den grundlæggende tilgang i High:five er dog, at, hvis man kan forudse et behov for støtte til personlige og sociale forhold på det tidspunkt, hvor High:five normalt slipper den unge, forsøger High:five så vidt muligt at få andre samarbejdspartnere til at støtte den unge på de områder, der ikke knytter sig til arbejdsforholdet. Det kan fx være kommunalt lønnede sociale mentorer eller frivillige. Der er to store udfordringer for High:five med at etablere en udvidet støtte for de unge. Dels er det nødvendigt, at den unge selv viser, udtrykker eller erkender at have et behov og ønsker at tage imod hjælp. Derudover er det en udfordring at få etableret en støtte, som kan bevilges og passer med den unges behov

30 High:five har de seneste år arbejdet på at udvikle den sociale mentorstøtte til unge med særlige problemstillinger af social og personlig karakter. Senest er der i 2011 gennemført to projekter med social mentorstøtte til unge med særlige personlige og sociale problemer: Et frivilligt socialt mentorkorps i samarbejde med FALCK Østjylland. Projektlederen i High:five Aarhus har rekrutteret og ydet sparring og vejledning til de frivillige Falck mentorer, som er blevet koblet med en af High:fives unge til støtte i privatlivet. High:five har desuden med LBR midler gennemført et socialt mentorprojekt i Sønderjylland, hvor en tidligere erfaren virksomhedsmentor blev ansat deltid i High:five til at lave både jobmatch, tæt opfølgning og efterværn for en gruppe unge med mange sociale og personlige problemstillinger. Evaluering af begge mentorprojekter indgår i High:five evalueringen for De vigtigste erfaringer fra projekterne er: For at få mulighed for reelt at hjælpe og støtte den unge, skal der opbygges et tillidsforhold mellem den unge og mentoren. Det kræver både et rigtigt match ( god kemi ) og meget tid og vedholdenhed fra mentorens side. Mentorerne skal have flair for opgaven - og en del sparring og oplæring for at være klædt på til opgaven. Erfaringerne viser desuden, at det er en tidskrævende opgave at få etableret et effektivt frivilligt mentorkorps til de unges liv uden for arbejdspladsen - og at få lavet et match mellem en ung og en mentor, der kan komme til at virke efter hensigten. Forslag til forbedring af opfølgning og efterværn Her præsenteres et par forslag til, hvordan der kan arbejdes med opfølgning og efterværn, så flere unge fastholdes i job eller uddannelse. Forslagene skal ses i lyset af High:fives tilgang om ikke unødigt at problematisere jobmatchet eller stigmatisere de unge, der mest af alt ønsker sig en normal tilværelse uden opmærksomhed på deres tidligere kriminalitet. Forslagene er skrevet ind i figuren nedenfor

31 - 31 -

32 Systematik i opfølgningen på jobmatch Det er fortsat vigtigt, at der foretages en individuel vurdering af, hvor meget opfølgning, der er behov for. De fleste unge, der får hjælp af High:five, har kun en plettet straffeattest som udfordring og er ellers så selvkørende, at der ikke er behov for tæt opfølgning. Er der større barrierer end det, bør det primære fortsat være, at High:five ved matchet finder en virksomhed og et job, der kan rumme de vanskeligheder, den unge har - og samtidig etablerer en tættere opfølgning ved opstarten. Det er evaluators vurdering, at man derfor skal passe på med at sætte nogle standarder for High:fives opfølgning. Følgende retningslinjer kan indføres for at skabe en vis ensartethed: Behov for opfølgning vurderes altid sammen med virksomhed og ung, og der indgås en klar aftale Der foretages opfølgning som minimum efter 14 dage, 1 måned og 3 måneder. Fornyet kontakt efter en længere periode Evaluator anbefaler derudover, at High:five tager fornyet kontakt til alle unge på et fast tidspunkt efter en længere periode fx 6 måneder og 1 år efter etablering af jobmatchet. Dette skal fortælles til den unge på forhånd. Kontakten kan ske enten personligt eller telefonisk. Det kan eventuelt ske efter en fast spørgeguide, hvis man også ønsker at bruge kontakten til at øge High:fives dokumenterede viden om, hvordan de unge klarer sig på længere sigt. Hvis det ved denne fornyede kontakt viser sig, at den unge ikke længere er i job og ønsker High:fives støtte til at finde nyt job, har High:five en ny opgave. (se figur side 31) Øget brug af mentorer til efterværn Der er som nævnt nogle udfordringer med at etablere social mentorstøtte til de unge i High:five. Det er både vanskeligt at få de unge til at ønske støtten, at finde egnede mentorer og endelig at få relationen mellem mentor og ung etableret, så den unge faktisk benytter sig af mentorens støtte i sit private liv. Nogle unge har dog et erkendt behov for en voksen, som de kan søge støtte og vejledning hos. Derfor bør High:five have opmærksomhed på de mentormuligheder, der allerede findes, og se på mulighederne for at afsætte ressourcer i High:five til denne opgave. Mentorer fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og Kriminalforsorgen i friheden En mulighed er, at High:five øger samarbejdet med kommuner, uddannelsesinstitutioner og Kriminalforsorg fx ved at indgå aftaler om brug af professionelle mentorer. Kommunerne har mulighed for at tilbyde sociale mentorer jf. LAB-loven og social pædagogisk støtte jf. Serviceloven. Derudover er der kommuner, der har etableret frivillige mentorkorps, som eventuelt kan tages i anvendelse

33 Uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at stille mentorer til rådighed ved uddannelsesstart og i nogle tilfælde gennem hele uddannelsen. Desuden etableres der i 2013 brobygningsforløb for kontanthjælpsmodtagere til erhvervsuddannelserne, som kunne tages i anvendelse. Unge, der har afsonet og løslades med opfølgning fra Kriminalforsorgen i Friheden (KIF) har også en kontaktperson, der følger dem i en periode. Ligesom der også er en mentorordning i regi af KIF, som kan bevilges til unge tidligere afsonere mellem år med sociale og personlige problemstillinger og behov for støtte til struktur på hverdagen efter løsladelse. High:five ansatte mentorer En anden mulighed er at ansætte mentorer, som lokale High:five medarbejdere, der skal have specifikt fokus på unge med særlige behov for tæt opfølgning og efterværn, sådan som det har været gennemført med succes i det omtalte sociale mentorprojekt i High:five Sønderjylland i Fra det projekt ser det ud til, at det at mentoren kommer fra High:five, gør det nemmere at opbygge en relation mellem mentor og ung. Afsættelse af medarbejderressourcer i High:five vil dog have sine begrænsninger, da det er begrænset, hvor mange unge en High:five mentor kan arbejde med - og hvor stort et geografisk område han/hun kan dække over. Men man kunne forsøge sig med en mentor i hver af de tre nuværende geografiske teams i High:five. Frivillige mentorer Det virker positivt på nogle unge, når den mentor de får tilbudt, ikke er lønnet, men går frivilligt ind i relationen. Fonden for Socialt Ansvar og High:five er pt. i gang med at søge finansiering til opbygning af et landsdækkende frivilligt mentornetværk. Mentornetværket er tænkt som et netværk, der også kan trækkes på af andre systemer fx jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Det kan være relevant for High:five at have et netværk af kompetente og frivillige mentorer at trække på. Men erfaringerne fra det frivillige mentornetværk i samarbejde med Falck Østjylland viser, at det kræver rigtig mange ressourcer at matche unge og mentor samt at klæde mentorerne på til opgaven; det bør overvejes om High:fives ressourcer er bedre brugt på kerneopgaven

34 BILAG A

EVALUERING High:five

EVALUERING High:five Januar 2013 EVALUERING 2012 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro 3 1. Status på match i 2012 5 Jobmatch i 2012... 6 Uddannelsesmatch i 2012... 7 High:fives samarbejdsvirksomheder

Læs mere

Midtvejsstatus for første halvår af 2013

Midtvejsstatus for første halvår af 2013 Midtvejsstatus for første halvår af 2013 Ved udgangen af 2012 fik High:five forlænget satspuljebevillingen for 2013 med 13 mil. kr. Som i de øvrige år er der en direkte medfinansiering af High:five fra

Læs mere

High:five. Job til unge på kanten

High:five. Job til unge på kanten High:five Job til unge på kanten High:five er et landsdækkende projekt i regi af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. www.highfive.net Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n High:five J o b t i l u n g e p å k a nte n Kære samarbejdspartnere i kommuner, politi og kriminalforsorg r er brug for en indsats i forhold til unge på kanten. High:Five er startet af Virksomhedsforum

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

EVALUERING 2013. High:five

EVALUERING 2013. High:five Februar 2014 EVALUERING 2013 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge 1. Status på match i 2013 4 Jobmatch i 2013... 5 Spot på elevpladserne Uddannelsesmatch i 2013... 7 Spot på High:fives

Læs mere

December 2010 EVALUERING 2010. Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge

December 2010 EVALUERING 2010. Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge December 2010 EVALUERING 2010 Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro til evaluering 2010 3 1. Status på match i de første 10 ½ måned af 2010 4 Jobmatch i 2010...

Læs mere

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012

Notat. Anvendelse af midler i 2012. Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Notat Til: Det Lokale Beskæftigelsesråd Vedrørende: Anvendelse af midler i 2012 Anvendelse af midler i 2012 Administrationen har på baggrund af mødet i det Lokale Beskæftigelsesråd d. 13. oktober udarbejdet

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Opkvalificering og fastholdelse til uddannelse Unge-Indsats. Afklaring

Læs mere

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år.

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år. Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 302 Offentligt JOBUPDATE Jobupdate er et 3-årigt beskæftigelsesprojekt bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen - Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

EVALUERING 2014. High:five

EVALUERING 2014. High:five Februar 2015 EVALUERING 2014 High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro... 3 1. Status på match i 2014... 4 2. Holdningsbearbejdning... 9 3. Metoder, værktøj og formidling...

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n High:five J o b t i l u n g e p å k a nte n Kære virksomheder Der er brug for en indsats i forhold til unge på kanten. High:Five er startet af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar med det formål, at assistere

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2010-3 Førtidspensionister i job

Nyhedsbrev Oktober 2010-3 Førtidspensionister i job Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 2010 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

Indsigt skaber forståelse, og forståelse nedbryder barrierer

Indsigt skaber forståelse, og forståelse nedbryder barrierer Indsigt skaber forståelse, og forståelse nedbryder barrierer Koncept- og metodebeskrivelse www.highfive.net Indhold Hvad er det High:five kan? 6 High:fives målsætninger og resultater 10 Projekter og koncepter

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet Punkt 5. Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet 2016-038673 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på opfølgning

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner

Notat om beskæftigelsespolitiske visioner Beskæftigelsespolitiske visioner Notat om beskæftigelsespolitiske visioner 21. august 2007 Jens Stavnskær 8753 5127 jsp@syddjurs.dk I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008, skal der vedtages

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser

06.12.2011. Fritidsjobsindsatser 1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ansøgning om midler til projekt

Ansøgning om midler til projekt LBR Jobcenter Frederikshavn Hangaardsvej 5 9900 Frederikshavn Att.: LBR-konsulent Tina Kjellberg Ansøgning om midler til projekt Hermed ansøges om midler til udvikling og gennemførelse af et pilotprojekt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

EVALUERING 2011 Projekt High:five

EVALUERING 2011 Projekt High:five Januar 2012 EVALUERING 2011 Projekt High:five Et virksomhedsinitiativ for kriminalitetstruede unge Indhold Intro 3 0. High:five - en selvstændig aktør i det kriminalpræventive arbejde 4 Model over High:fives

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Case fra Jobcenter Slagelse AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA JOBCENTER

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere