Forbrugerredegørelse 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerredegørelse 2008"

Transkript

1 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober 2008

2 Forbrugerredegørelse 2008

3 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside: Oplag: 800 Pris: 150 kr. + forsendelse ISBN: ISSN: Layout og grafisk produktion: Schultz Grafisk Trykt i Danmark, oktober 2008 Billedmateriale: Scanpix Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Tlf.: Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2008: Line Mouritsen Villadsen/Tina Schelde Kapitel 2: Markedet for køreundervisning en udfordring for den uerfarne forbruger: Anne Bech Kokkenborg/Jakob Møller Fjorback Christensen/Thomas Dethlefsen Kapitel 3: Børn og unge i en virtuel verden: Britt Køhlert Kapitel 4: Bæredygtigt forbrug: Monica Andersen/Thomas Dethlefsen Appendiks: Forbrugerundersøgelser 2008: Line Mouritsen Villadsen/Tina Schelde

4 side Forord Det bliver en større og større udfordring at være forbruger det gælder såvel i dagligdagen, som når de langsigtede investeringer i familiens forbrugsgoder skal foretages. Vi skal ikke bare købe mælk og brød, men skal også tage stilling til, om koen har haft det godt, og om kornet er dyrket, så fremtidens generationer er sikret brød og rent vand. Vi giver ikke bare mønter i bytte for varer hos købmanden nede på hjørnet, men handler med usynlige penge via betalingskort, mobiltelefoner og computere på tværs af både landsog verdensdele. Varme og vand løber stadigt gennem rørene i huset, men det er ikke længere givet på forhånd, hvor det kommer fra vi kan selv vælge energiselskaber i forhold til komplekse faktorer som bl.a. økonomi og bæredygtighed. Det gør regeringens vision om at sikre danskerne de bedste forbrugerforhold i Europa mere relevant end nogensinde før. At arbejde for, at forbrugerne kan agere på gennemsigtige markeder, som de har tillid til, og hvor klageforholdene er gode, er en stadigt vigtigere opgave. Forbrugerredegørelsen udgør hjørnestenen i den vidensbaserede forbrugerpolitiske indsats. Siden 2004 har Forbrugerstyrelsen i den årlige forbrugerredegørelse taget temperaturen på forholdene på 57 forbrugsmarkeder. De årlige undersøgelser af markedsforholdene danner udgangspunkt for en målrettet indsats i tæt dialog med de centrale aktører i de brancher, hvor forbrugerne oplever flest problemer. På den baggrund iværksættes initiativer til gavn for både forbrugere og virksomheder. Hvordan ser forbrugerforholdene anno 2008 så ud? Årets redegørelse viser, at forbrugerforholdene i Danmark generelt er blevet bedre. Bl.a. er gennemsigtigheden øget, hvilket er essentielt for forbrugernes muligheder for at træffe oplyste forbrugsvalg. Også forbrugernes tillid til markederne er øget, hvilket sammen med den øgede gennemsigtighed betyder mere effektive og velfungerende markeder. Den positive udvikling fjerner dog ikke behovet for fortsatte forbedringer. Klageforholdene kan eksempelvis forbedres på en række markeder. Dette vil bidrage til at øge forbrugerbeskyttelsen, når uheldet er ude. Det er mit håb, at Forbrugerredegørelse 2008 vil blive vel modtaget, og at redegørelsen vil blive et stort aktiv i det kommende års bestræbelser på at forbedre forbrugerforholdene yderligere. Det er vejen til de bedste forbrugerforhold i Europa! Louise Holck Direktør i Forbrugerstyrelsen

5 side Indholdsfortegnelse Forord, s.3 Indholdsfortegnelse, s.4 Forbrugerredegørelse 2008, s.6 1. Temaer og indhold i Forbrugerredegørelse 2008, s.7 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2008, s Sammenfatning og anbefalinger, s Kort beskrivelse af FFI, s Traditionelle markeder med de bedste og dårligste forbrugerforhold 2008, s Fritvalgsmarkeder, s Nye målinger af de europæiske forbrugerforhold, s.29 Bilag 1.1 FFI-tabeller, s.37 Bilag 1.2 Metode for FFI 2008, s.42 Kapitel 2 Markedet for køreundervisning en udfordring for den uerfarne forbruger, s Sammenfatning og anbefalinger, s Markedet for køreundervisning, s Regulering af markedet for køreundervisning, s Forbrugernes vurdering af markedet for køreundervisning, s Før valget af køreskole, s Når forbrugerne skal vælge køreskole, s Forbrugernes køreskoleforløb og tilfredshed, s.71

6 side Kapitel 3 Børn og unge i en virtuel verden, s Sammenfatning og anbefalinger, s Børn og unge i en virtuel verden, s Markedet for virtuelle verdener, s Børn og unges erfaringer og forældrenes viden om disse, s Regler og vilkår for virtuelle verdener, s.103 Kapitel 4 Bæredygtigt forbrug, s Sammenfatning og anbefalinger, s Bæredygtig udvikling på den nationale og globale dagsorden, s Bæredygtigt forbrug, s Klimavenligt forbrug, s.125 Appendiks: Forbrugerundersøgelser 2008, s.134

7 side 6 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008

8 Forbrugerredegørelse 2008 side 7 Årets forbrugerredegørelse viser, at forbrugerforholdene igen i år er forbedret i forhold til året før. Dermed fortsætter flere års tendens til stadigt bedre forbrugerforhold. Årets redegørelse viser dog også, at der fortsat er flere områder, hvor der kan sættes ind for at skabe endnu bedre forbrugerforhold. 1. Temaer og indhold i Forbrugerredegørelse 2008 Kapitel et præsenterer årets ForbrugerForholdsIndeks (FFI), der er en måling af forbrugerforholdene på 57 markeder i Danmark. FFI måler på enkeltindeksene gennemsigtighed, tillid og klageforhold, og indekserer markederne enkeltvis og som et samlet gennemsnit. Dette års FFI viser, at forbrugerforholdene i Danmark er forbedret i forhold til sidste år. Kørekortet er for mange forbrugere en engangsinvestering, som ofte foretages på et tidligt tidspunkt i voksenlivet. Kapitel to undersøger markedet for køreundervisning med fokus på det forløb forbrugeren gennemgår, når kørekortet erhverves. Kapitlet ser bl.a. på, hvilke faktorer der er afgørende for forbrugernes valg af køreskole, forholdene omkring aftaleindgåelse, samt forbrugernes vurdering af og tilfredshed med det samlede køreskoleforløb. Herudover gennemgås reguleringen af markedet, ligesom de generelle forhold på markedet beskrives. Børn og unge er flittige brugere af internettet og færdes hjemmevant i de virtuelle parallelverdener på internettet. Kapitel tre sætter fokus på børn og unges adfærd som forbrugere i de virtuelle verdener, samt hvilke oplevelser de har. Forældrenes kendskab til børnenes forbrug og færden undersøges, samt forældrenes regulering af børnenes færden. Kapitlet giver desuden et billede af, hvilke regler og vilkår der gælder for virtuelle verdener. Forbrugerne er optaget af bæredygtighed og ønsker generelt at agere bæredygtigt og klimavenligt. Det viser kapitel fire, der også ser på forbrugernes adfærd, når det kommer til bæredygtigt forbrug. For eksempel ser kapitlet på, hvilke forbrugere der køber bæredygtigt, hvor de får deres information om bæredygtighed fra og hvilke barrierer, de oplever i forhold til at træffe bæredygtige forbrugsvalg. Herudover fokuseres der på klimahensyn og forbrug, med specifikt fokus på CO 2 -udslip.

9 side 8 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2008

10 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 side Analyserne af ForbrugerForholdsIndekset (FFI) 2008 viser, at forbrugerforholdene i Danmark samlet set opleves som gode, og dette i lidt højere grad end ved sidste års måling. FFI er et samlet mål for forbrugerforholdene på 57 danske markeder; dels 51 traditionelle markeder og dels seks fritvalgsmarkeder 1. FFI består af forbrugernes vurdering af markeders gennemsigtighed og den tillid, de har til markederne, samt Forbrugerstyrelsens undersøgelser af klageforhold på markederne. Alle tre dele vurderes på en skala fra 0 til FFI viser både, hvor der er særligt gode forbrugerforhold målt på de tre parametre, men også hvor behovet og mulighederne for forbedring er størst. EU Kommissionen præsenterede i februar 2008 det første europæiske Consumer Markets Scoreboard. Det vil sige en slags forbrugerpointtavle, der til en vis grad er sammenlignelig med det danske FFI. Ligesom FFI skal det europæiske scoreboard fungere som en screening af forskellige markeder, der efter behov kan følges op af mere dybdegående analyser eller tiltag. 1.1 Sammenfatning og anbefalinger Forbrugerundersøgelser viser, at dette års gennemsnitlige vurdering på ForbrugerForholdsIndekset (FFI) er 6,87 på en skala fra 0 til 10. Alle de undersøgte markeder er samtidig placeret i den bedste halvdel af skalaen, hvilket giver et samlet billede af, at forbrugerforholdene i Danmark er gode. Sammenholdt med FFI for 2007 er forbrugerforholdene blevet lidt bedre, idet der ses en stigning i det samlede FFI på 0,12. Det er stigninger på samtlige enkeltindikatorer i indeksene for gennemsigtighed og tillid, der ligger til grund for den samlede stigning i FFI. 5 I lighed med sidste år er den største 1 Fritvalgsmarkederne er gymnasier, skoler, sygehuse, læger, børnepasning og ældrepleje. 2 Dog indgår der ikke klagetal for fritvalgsmarkederne. 3 Dette afsnit er baseret på: Europa Kommisionen, The Consumer Markets Scoreboard: Monitoring consumer outcomes in the single market (Luxembourg: European Communities, 2008) Se eventuelt 4 Synovate Vilstrup har på vegne af Forbrugerstyrelsen gennemført en telefonisk surveyundersøgelse blandt forbrugere, som tilsammen har vurderet i alt 57 markeder. Disse surveydata inkorporeres sammen med en analyse af oplysninger om klageforhold i Forbrugerstyrelsens model for ForbrugerForholdsIndeks (FFI). For yderligere information om FFI-indekset og Forbrugerundersøgelser 2008 se bilag 1.2 samt Appendiks. Stigningerne på enkeltindeksene er signifikante. Det er ikke metodisk muligt at påvise statistisk signifikans for den samlede stigning.

11 side 10 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 stigning sket på indekset for gennemsigtighed. Klageindekset ligger stort set på samme niveau som sidste år. 6 I forhold til sidste års undersøgelser er der sket en forskydning opad af både top og bund: Den højeste FFI-score i 2008 er 7,84 (mod 7,56 i 2007), og den laveste er 5,99 (mod 5,41 i 2007). Tilsvarende er FFI-gennemsnittet for de bedste og de dårligste markeder steget: De bedste 12 markeder er i år gennemsnitligt blevet vurderet til 7,42 i FFI (7,33 i 2007), mens det tilsvarende tal for de dårligste markeder er 6,21 (6,07 i 2007). Den relative placering af de enkelte markeder i 2008 er fortsat stabil: 6 af de 51 traditionelle markeder har bevæget sig 10 pladser eller mere i enten opeller nedadgående retning. Det drejer sig om restauranter, postvæsen, motionscentre, tv-, video-, fotoudstyr og musikanlæg mv., glarmesterarbejde samt malerarbejde: Restauranter ligger nu i øverste kvartil Postvæsen har bevæget sig ned i den nederste kvartil Motionscentre har bevæget sig 16 pladser opad Tv-, video-, fotoudstyr og musikanlæg mv. har genvundet 10 af de 12 pladser, de tabte sidste år Glarmesterarbejde er faldet 15 pladser og ligger nu ikke længere i øverste kvartil Malerarbejde er faldet 11 pladser 7 Toppen af FFI er kendetegnet ved, at: sektoren varemarkeder optager 6 af de 12 pladser i gruppen af topplacerede markeder i FFI. Herudover er der fire andre tjenesteydelser samt to transportmarkeder. Alle tre sektorer er relativt overrepræsenterede, idet de optræder hyppigere end sektorens størrelse (antal markeder) berettiger. 10 af de 12 markeder i toppen af FFI er gengangere fra toppen af sidste års indeks. Markederne for restauranter og hårde hvidevarer er nye i gruppen. 8 Markederne, som opnår bundplaceringer i FFI, er kendetegnet ved, at: 6 Stigningen på indekset for gennemsigtighed udgør 0,17. Forbrugertillidsindekset er steget med 0,1, mens klageforholdsindekset er faldet med 0,01. 7 For yderligere informationer om markeder, der har bevæget sig mere end 10 pladser, se tabel For yderligere informationer om markederne i toppen af FFI se tabel 1.1.

12 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 side 11 der i bunden er tale om et mere sammensat billede end i toppen af FFI. 9 Dog er markederne for forsyningsvirksomhed overrepræsenteret med to ud af tre markeder. 9 af de 12 markeder i nederste kvartil havde også en bundplacering sidste år. De tre nye i år er markederne for postvæsen, vvs arbejde og legetøj. 10 Årets forbrugerundersøgelser viser også, at forbrugerne vurderer deres tillid til de traditionelle markeder højere, end de vurderer gennemsigtigheden. På en skala fra 0 til 10 er gennemsnittet på enkeltindekset for forbrugertillid 7,16, mens gennemsnittet på indekset for gennemsigtighed er 6, Såvel gennemsigtighed som forbrugertillid er også målt på seks fritvalgsmarkeder: Børnepasning/dagtilbud, skole, gymnasium, læge, sygehus og ældrepleje. Det samlede FFI for fritvalgsmarkederne er steget markant siden sidste års målinger: Fra 5,80 i 2007 til 6,47 i Dermed er de sidste par års tendens til et faldende FFI for fritvalgsmarkederne brudt og erstattet med en stigning, der betyder, at værdien er den højeste i alle fem år, målingen er gennemført. Det samlede FFI på fritvalgsmarkederne er lavere end det samlede FFI på de traditionelle markeder (6,47 mod 6,78). 12 Denne forskel skyldes ligesom sidste år at gennemsigtigheden på fritvalgsmarkederne vurderes væsentligt lavere end på de traditionelle markeder: Gennemsnittet for enkeltindekset for gennemsigtighed er 5,43 (mod 6,39 på de traditionelle markeder). I overensstemmelse med mønstret på de traditionelle markeder viser resultaterne for fritvalgsmarkederne, at forbrugertilliden vurderes væsentligt højere (7,52) end gennemsigtigheden. Tilliden på fritvalgsmarkederne er i år endda højere end på de traditionelle markeder (7,16). Anbefalinger Resultaterne af dette års FFI peger på, at forbrugerforholdene samlet set i Danmark bliver stadigt bedre. Imidlertid peger resultaterne også på, at der fortsat er plads til forbedringer. Særlig opmærksomhed bør rettes mod de markeder, som har bevæget sig markant i nedadgående retning i FFI siden sidste år. Der ses en markant De 12 bundplacerede markeder fordeler sig på fire varemarkeder, to inden for forsyningsvirksomhed, to inden for håndværksydelser, ét inden for finansielle tjenesteydelser, to inden for andre tjenesteydelser og ét liberalt erhverv. 10 For yderligere informationer om markederne i bunden af FFI se tabel Indekset for klageforhold på de traditionelle markeder er 4,66 (mod 4,67 sidste år). Fritvalgsmarkederne vurderes ikke på klageforhold. 12 Klageforhold vurderes ikke for fritvalgsmarkederne. Derfor indgår klageforhold heller ikke i FFI for de traditionelle markeder, når FFI sammenlignes her.

13 side 12 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 negativ udvikling på postområdets placering i FFI. Postmarkedet ligger nu i nederste kvartil. Markederne for malerydelser og glarmesterarbejde er ligeledes faldet markant, men faldet sker fra en ganske god placering i De tre markeders konkrete score er herudover faldet siden sidste år. Det vil sige, at der er sket et absolut fald i deres FFI-værdi. Forbrugerforholdene i Danmark kan styrkes yderligere ved at: iværksætte initiativer, der øger gennemsigtigheden og genetablerer forbrugernes tillid til postområdet vurdere årsager og initiativbehov i forbindelse med faldet på markederne for malerydelser og glarmesterarbejde sætte målrettet ind på markederne i bunden af FFI (4. kvartil) med henblik på at bryde den negative stabilitet og tilbagegang, der præger placeringerne her. 1.2 Kort beskrivelse af FFI ForbrugerForholdsIndekset (FFI) er et redskab, der giver et overblik over de generelle forbrugerforhold og et billede af markederne i relation til hinanden. Markeder med en høj placering i FFI er karakteriseret ved forholdsvist gode forbrugerforhold. Omvendt er markeder, der placerer sig lavt i FFI, kendetegnet ved mindre gode forbrugerforhold. Dermed giver indekset en indikation af, hvor der er størst behov for at forbedre forbrugerforholdene. 13 Dette afsnit er en kort beskrivelse af enkeltindikatorerne i FFI. For yderligere metodebeskrivelse se bilag 1.2. Ud fra et forbrugersynspunkt har særligt tre faktorer betydning for, om et marked har gode forbrugerforhold. Det drejer sig om forbrugertillid, gennemsigtighed og klageforhold. De tre enkeltindeks måles på en skala fra 0 til 10 og danner tilsammen ForbrugerForholdsIndekset FFI. I figuren nedenfor ses de indikatorer, der udgør baggrunden for FFI FFI kan ikke anvendes til at vurdere, om kvaliteten af produkterne og ydelserne på et marked er høj eller lav, men alene til at belyse forbrugerens opfattelse af forbrugerforholdene. 14 Redegørelsens resultater bygger på ikke-vægtede data. For beskrivelse af de underliggende målepunkter se bilag 1.2.

14 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 side 13 Figur 1.1 ForbrugerForholdsIndeks (FFI) Forbrugertillid 1. Forventninger 2. Markedsføring 3. Forbrugerbeskyttelse Forbrugertillid Klageforhold Gennemsigtighed 4. Sammenlignelighed 5. Prisoplysning 6. Konkurrenceforhold 7. Tvistløsning 8. Klagetrend 9. Efterlevelse Gennemsigtighed Klageforhold FFI Forbrugertillid Hvis forbrugerne skal have gode forhold, er det væsentligt, at de kan have tillid til kvaliteten af produkter og ydelser på markedet og tillid til, at virksomheder og brancher overholder regler, standarder og lovgivning. I FFI måles forbrugertilllid via forbrugersurveys. Som en del af enkeltindekset for forbrugertillid har forbrugerne vurderet, om varerne på markedet lever op til det forventede (forventninger), om virksomhederne markedsfører sig på troværdig vis (markedsføring) samt om de overholder de regler, der skal beskytte forbrugeren (forbrugerbeskyttelse). Gennemsigtighed Gode forbrugerforhold forudsætter gennemsigtighed med hensyn til pris, kvalitet og konkurrence. Forbrugerne har de bedste vilkår, hvis de relativt nemt kan få overblik over udbud, priser og kvalitet på markedet og samtidig opleve, at der er konkurrence. 15 I FFI måles et markeds gennemsigtighed via forbrugersurveys, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål, der relaterer sig til gennemsigtighed. Her har de vurderet, hvor let eller svært det er at sammenligne pris og kvalitet (sammenlignelighed), hvorvidt konkurrencen på markedet sikrer fair priser (konkurrenceforhold), og om der er gode muligheder for at få oplysninger om pris (prisoplysning). 15 Forbrugernes oplevelse af konkurrence er ikke nødvendigvis det samme som faktisk konkurrence.

15 side 14 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 Klageforhold For at sikre forbrugerne bedst muligt er det vigtigt, at der eksisterer effektive klagebehandlingssystemer, som både forbrugere og virksomheder anerkender. Det kan medvirke til at skabe tryghed for forbrugerne, fordi de ved, at de kan få hjælp til at løse en eventuel strid med en forretningsdrivende. For den enkelte branche giver klagenævnet mulighed for en løbende evaluering af forretningsmetoderne. I FFI måles klageforhold ved, at hvert marked gives point, alt efter hvordan den faktiske situation er vedrørende følgende tre forhold: tvistløsning, efterlevelse og klagetrend. 16 Tvistløsning handler om, hvorvidt der er mulighed for at få en klage behandlet ved et klagenævn og efterfølgende få fx prisnedslag eller en erstatningsvare eller -ydelse. Efterlevelse handler om, hvorvidt en given branche altid efterlever afgørelserne, når forbrugerne får medhold, eller om det alene er en del af afgørelserne, som efterleves. Klagetrend er et mål for, om der i de seneste fem år har været et stigende eller faldende antal klager. Bilejernes Ankenævn (bilklage.dk) er i 2007 blevet oprettet som et privat ankenævn. Dermed får bilbranchen nu points på enkeltindekset for klageforhold. Klagenævnet er dog ikke godkendt, fordi det ikke lever op til samtlige kriterier for godkendelse og kan derfor ikke opnå det fulde antal points. 17 Dyrlægerne har i juni 2008 fået ministerens godkendelse af Ankenævn for Dyrlæger. Dette har ingen betydning i dette års FFI, men der vil i næste års Forbrugerredegørelse blive fulgt op på, hvorvidt dette betyder en ændring i dyrlægernes placering. Forbrugerforhold i sektorer De 51 traditionelle markeder er inddelt i syv sektorer: Transport (tre markeder) Varer (17 markeder) Andre tjenesteydelser (ni markeder) Liberale erhverv (seks markeder) Håndværksydelser (otte markeder) Finansielle tjenesteydelser (fem markeder) Forsyningsvirksomhed (tre markeder) 18 Hverken i det samlede FFI eller i de tre enkeltindeks er der statistisk belæg for at rangordne de syv sektorer. Sektorbeskrivelserne vil imidlertid blive 16 Klagestatistikker indberettes af klagenævnene. 17 Kriterierne for godkendelse af private ankenævn findes i Forbrugerstyrelsens vejledning for godkendelse af private klage- eller ankenævn på: 18 For at se hvilke markeder, der hører under de forskellige sektorer se tabel 1.12 til 1.18 i bilag 1.1

16 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 side 15 anvendt, hvor de bidrager til beskrivelsen af resultaterne af Forbrugerundersøgelser Boks 1.1 Mere om markedernes placering i FFI Målingerne i FFI resulterer i en liste af markeder ordnet efter markedernes placering på skalaen 0 til 10. Markeder, der placerer sig i den høje ende af FFI, gør det, fordi indikatorerne (for tillid, gennemsigtighed og klager) samlet set peger i retning af gode forbrugerforhold. Omvendt med markeder, der ligger i den lavere ende af skalaen. Markedernes indbyrdes placering i FFI er forbundet med en vis usikkerhed. Derfor giver FFI ikke grundlag for at udpege én vinder eller én taber blandt de undersøgte markeder. For at tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med enkeltmarkeders relative placering i FFI, opereres der med fire kvartiler inden for det samlede indeks. Kvartilerne er fire grupper, der deler de 51 markeder i tilnærmelsesvis lige store grupper. De fire kvartiler er: 1. Markeder med gode forbrugerforhold. (De relativt bedste markeder dvs. de markeder, som indtager de 12 øverste pladser i FFI). 2. Markeder med potentielt gode forbrugerforhold. 3. Markeder med potentielt dårlige forbrugerforhold. 4. Markeder med dårlige forbrugerforhold. (De relativt dårligste markeder dvs. de markeder, som indtager de 12 nederste pladser i FFI). På trods af, at FFI-værdierne umiddelbart ser ud til at variere meget lidt, er der statistisk signifikant forskel på gennemsnittene i de forskellige kvartiler. Det betyder, at man statistisk kan vise, at forskellen på kvartilerne ikke er en tilfældighed men skyldes at de rent faktisk vurderes forskelligt af forbrugerne. Inden for hvert kvartil og i grænseområderne mellem kvartilerne er der imidlertid typisk så små forskelle på vurderingerne, at sammenligninger bør ske med stor forsigtighed. Det overordnede fokus for nærværende undersøgelse er det øverste og nederste kvartil. Markederne, der placerer sig i de mellemste to kvartiler, er i udgangspunktet ikke behandlet nærmere. Markeder, der har flyttet sig mere end 10 pladser i op- eller nedadgående retning, vil blive kommenteret uafhængigt af deres placering i kvartilerne. Betydningen af en dårlig placering i FFI Alle værdierne i FFI ligger over middel, og forbrugerforholdene i Danmark må derfor generelt vurderes at være gode. Derfor betyder en forholdsmæssigt dårlig placering i FFI ikke nødvendigvis, at forbrugerne er decideret utilfredse, eller at varerne og ydelserne på markedet er decideret dårlige. Det betyder, at der er rum for forbedring set i forhold til de andre markeder.

17 side 16 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 Undersøgelserne og udarbejdelsen af FFI repræsenterer et øjebliksbillede af, hvordan forbrugerforholdene ser ud på det tidspunkt, hvor undersøgelserne og arbejdet med FFI er foregået (marts-april 2008). Derfor kan der være markeder, hvor forbrugertilliden, gennemsigtigheden eller klageforholdene er forbedrede/forværrede, siden resultaterne blev opgjort. Den almindelige dækning i pressen af forbrugerforholdene på forskellige markeder og andre forhold kan eksempelvis løbende påvirke forbrugernes tillid og opfattelse af gennemsigtighed. 1. Traditionelle markeder med de bedste og dårligste forbrugerforhold 2008 FFI viser overordnet, at der gennemsnitligt er sket en forbedring af forbrugernes vurdering af forholdene på de traditionelle markeder i Danmark: 19 FFI er steget fra 6,75 i 2007 til 6,87 i Stigningen skyldes, at samtlige enkeltindikatorer på indeksene for gennemsigtighed og tillid er steget signifikant. Indekset for klageforhold er stagneret. Boks 1.2 FFI s tre indikationer FFI består af tre enkeltindeks: gennemsigtighed, tillid og klageforhold. Gennemsigtighed og tillid afspejler forbrugernes vurdering af markederne, mens Forbrugerstyrelsen undersøger de faktiske klageforhold. I de følgende afsnit analyseres 1. og 4. kvartil altså de henholdsvis højest og lavest placerede markeder i det samlede FFI. Derefter fokuseres på de tre enkeltindeks: gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. De bedste markeder (1. kvartil) De 12 topplacerede markeder i FFI har en gennemsnitlig score på 7,42. Blandt disse markeder i 1. kvartil er der seks varemarkeder, fire markeder for andre tjenesteydelser samt to transportmarkeder. Der er en overvægt af varemarkeder, andre tjenesteydelser og transportmarkeder i den bedst placerede gruppe i FFI. Omvendt er der ingen finansielle tjenesteydelser eller forsyningsmarkeder i toppen af FFI. Disse markeder opfattes som mere komplekse, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at gennemsigtigheden og forbrugertilliden erfaringsmæssigt vurderes lavere. 19 I dette afsnit beskrives det samlede FFI på de 51 traditionelle markeder. For FFI på fritvalgsmarkederne henvises til afsnit 1.4.

18 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 side 17 Tabel 1.1 Markeder med den højeste placering i FFI 2008 sammenholdt med 2007, 2006 og Markeder med høj placering i 2008 Høj placering i 2007 Høj placering i 2006 Høj placering i 2005 Biograf, teater og musik * * * Cykler og knallerter * * * Hotel og campingpladser * * * Isenkram, byggematerialer, maling og tapet * * * Møbler og boligudstyr * * * Pakkerejser/charterrejser * * * Avis- og tidsskriftsabonnementer * * Bøger * * Flytransport * * Bilsyn * Restauranter * Hårde hvidevarer 11 af de 12 markeder har været at finde i toppen af FFI før. Kun hårde hvidevarer er med i gruppen for første gang. Kilde: Forbrugerundersøgelser , Forbrugerstyrelsen. Toppen af FFI er præget af gengangere. Der er kun kommet ét marked til, som ikke har været at finde i toppen før. Det drejer sig om markedet for hårde hvidevarer, som de foregående år har været placeret i 2. kvartil. Restauranter er et nyt marked i toppen af FFI i forhold til de to forgangne år. Begge markeder er steget i FFI på grund af stigninger i alle tre enkeltindeks. De dårligste markeder (4. kvartil) De 12 lavest placerede markeder i FFI opnår en gennemsnitlig score på 6,21. Det vil sige, at de trods den relativt dårlige placering scorer over middel på den skala fra 0 til 10, som markederne måles på. Det tilsvarende tal for de bedst placerede markeder er, som nævnt ovenfor, 7,42. Der er et mere sammensat billede i bunden af FFI, dog er forsyningsmarkederne relativt overrepræsenterede. De 12 bundplacerede markeder fordeler sig på fire varemarkeder, et inden for finansielle tjenesteydelser, to inden for forsyningsvirksomhed, to inden for håndværksydelser, to inden for andre 20 Markederne i tabellen er sorteret efter det antal gange, de har figureret i den højest placerede gruppe på det samlede FFI. Inden for hver af grupperne står markederne i alfabetisk rækkefølge. Det enkelte markeds præcise placering i gruppen kan derfor ikke aflæses af tabellen.

19 side 18 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 tjenesteydelser samt et liberalt erhverv. Den eneste delsektor, der ikke er repræsenteret i bunden af FFI, er transportmarkeder. Bunden af FFI er præget af træghed. 11 af de 12 markeder har tidligere været at finde i denne gruppe, og ni af dem er gengangere fra sidste år. Det vil sige, at disse brancher med fordel kan arbejde med deres forhold til forbrugerne. Tabel 1.2 Markeder med den laveste placering i FFI 2008, sammenholdt med 2007, 2006 og Markeder med lav placering i 2008 Lav placering i 2007 Lav placering i 2006 Lav placering i 2005 Postvæsen Vvs-arbejde * Dyrlæger * * Energiforsyning * * Legetøj * * Tipning og lotto * * Autoreparation * * * Fødevarer * * * Pensionsselskaber * * * Personlige plejeprodukter, kosmetik og håndkøbsmedicin * * * Receptpligtig medicin * * * Rengøringshjælp * * * Bunden af FFI er præget af en relativ træghed: 11 af de 12 markeder i bunden af FFI har tidligere været at finde i denne gruppe, og ni af dem var også at finde i denne gruppe sidste år. Kilde: Forbrugerundersøgelser , Forbrugerstyrelsen. I forhold til sidste år er der tre nye markeder i 4. kvartil: Postvæsen, vvs-arbejde og legetøj. Der er ikke noget fast mønster i årsagerne til de tre markeders fald på FFI-indekset. På markedet for postvæsen er der sket et fald på indeksene for gennemsigtighed og tillid, mens der er sket en stigning på klageindekset. På markederne for henholdsvis vvs-arbejde og legetøj er der omvendt sket stigninger på både tillids- og gennemsigtighedsindekset, mens der er et fald på klageindekset. I det følgende gennemgås de tre enkeltindeks, der tilsammen udgør FFI: gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. 21 Markederne i tabellen er sorteret efter det antal gange, de har figureret i den lavest placerede gruppe på det samlede FFI. Inden for hver af grupperne står markederne i alfabetisk rækkefølge. Det enkelte markeds præcise placering i gruppen kan derfor ikke aflæses af tabellen.

20 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2008 side 19 Gennemsigtighed (enkeltindeks) En høj score på enkeltindekset for gennemsigtighed afspejler, at forbrugerne generelt finder det let at gennemskue priser, produkter og markedet som sådan. Omvendt afspejler en lav score på enkeltindekset for gennemsigtighed, at forbrugerne har sværere ved at gennemskue markedets priser og produkter. Det højest vurderede marked på gennemsigtighedsindekset er vurderet højere i år end det tilsvarende marked i 2007 (fra 7,27 til 7,42), mens der for det lavest vurderede marked er sket et fald i forhold til 2007 (fra 4,87 til 4,74). Afstanden mellem top og bund er altså blevet større. Ser man på det samlede gennemsnit for gennemsigtighed, viser der sig imidlertid en samlet stigning fra 6,22 til 6,39 (0,17). De bedste markeder hvad angår gennemsigtighed Tabel 1.3 Markeder med den højeste placering på indekset for gennemsigtighed i 2008 sammenholdt med 2007, 2006 og Markeder med høj placering i 2008 Høj placering i 2007 Høj placering i 2006 Høj placering i 2005 Biograf, teater og musik * * * Bøger * * * Cykler og knallerter * * * Flytransport * * * Hotel og campingpladser * * * Hårde hvidevarer * * * Møbler og boligudstyr * * * Pakkerejser/charterrejser * * * Avis- og tidsskriftsabonnementer * * Restauranter * Solcentre * Tv-, video-, fotoudstyr og musikanlæg mv. * Alle de markeder, der ligger i toppen af gennemsigtighedsindekset, har været med i denne gruppe før. De markeder, der er forsvundet fra toppen i forhold til sidste år, har før været ude af toppen. Kilde: Forbrugerundersøgelser , Forbrugerstyrelsen. 22 Markederne i tabellen er sorteret efter det antal gange, de har figureret i den lavest placerede gruppe, hvad angår gennemsigtighed. Inden for hver af grupperne står markederne i alfabetisk rækkefølge. Det enkelte markeds præcise placering i gruppen kan derfor ikke aflæses af tabellen.

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2009

Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 September 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også downloades på Forbrugerstyrelsens

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2006

Forbrugerredegørelse 2006 Forbrugerredegørelse 2006 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2006: Lasse Hamilton Heidemann Kapitel

Læs mere

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2005: Morten

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2005

Forbrugerredegørelse 2005 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 108 Offentligt Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2005 For red 200 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2004

Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen. Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER Erhvervsudvalget - ERU alm. del Bilag Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE FORBRUGSMARKEDER FORORD ForbrugerForholdsIndekset (FFI) bygger på. menneskers vurdering af henholdsvis tillid, gen nem sig tig he d

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks 15. december 2010 /jmfc-fs ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks (FFI), der beskriver forbrugerforholdene

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø

Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade København Ø Finanstilsynet Vibeke Olesen Århusgade 110 2100 København Ø Mæglere - ændringsforslag til god skik bekendtgørelsen for mæglere - høringssvar fra Finanstilsynet har den 30. marts 2012 sendt forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Formålet med importørundersøgelsen er at vise vejen til et bedre forhold mellem forhandler og importør.

Formålet med importørundersøgelsen er at vise vejen til et bedre forhold mellem forhandler og importør. Importørundersøgelsen 2013 Danmarks Automobilforhandler Forening har i samarbejde med analysebureauet Loyalty Group A/S gennemført en undersøgelse blandt landets nybilforhandlere. Undersøgelsens formål

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Netværksmåling - Samarbejdspartnere

Netværksmåling - Samarbejdspartnere Netværksmåling - Samarbejdspartnere Juni 211 Svarprocent: 45% (133 svar ud af 294 mulige) Netværksrapport Indhold Indhold Overordnet vurdering Vurdering af den overordnede tilfredshed 4 Specifikke spørgsmål

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service

Prisreklame 2005. Gode råd om. Prisreklame. Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Prisreklame Kend reglerne for prisreklame og undgå utilfredse kunder! Udgivet af Dansk Handel & Service Prisreklame 2005 Kend reglerne for prisreklame Unøjagtighed i prismarkedsføringen giver

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål om fælles praksis FP6. Grafiske gengivelser af design

Konvergens. Ofte stillede spørgsmål om fælles praksis FP6. Grafiske gengivelser af design DK Konvergens Ofte stillede spørgsmål om fælles praksis FP6. Grafiske gengivelser af design A. GENERELLE SPØRGSMÅL 1. Hvilke kontorer vil gennemføre den fælles praksis? BG, BX, CY, CZ, DE, DK, EE, ES,

Læs mere

Rådet vil arbejde for sundere mad og forebyggelse, som skal ses i sammenhæng med økologi, bæredygtighed samt bevægelse og motion.

Rådet vil arbejde for sundere mad og forebyggelse, som skal ses i sammenhæng med økologi, bæredygtighed samt bevægelse og motion. Rådsbeslutninger Forbrugerrådets øverste myndighed er rådsforsamlingen, der vedtager de overordnede politiske retningslinjer. I 2009 vedtog rådsforsamlingen politik på følgende områder: Rådsmødet d. 26.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: 83% ( besvarelser ud af 24 mulige) Områderapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger Hvordan

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste

Overvægten af virksomheder, der mener, at Danmarks økonomiske situation er værre. på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste Forårsfornemmelser hos små og mellemstore virksomheder Efter et kvartal, hvor humøret hos de små og mellemstore virksomheder var i frit fald, begynder forårsoptimismen så småt at spire ude hos landets

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere