Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser"

Transkript

1 CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: Fax: Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser November 2007 Jacob Nielsen Arendt

2 Kolofon Titel Fattigdom en oversigt over begreber og danske analyser Forfatter Jacob Nielsen Arendt Institutnavn Forlagets navn CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Syddansk Universitet, Indkøbsafdelingen Udgivelsesdato November 2007 Trykkested Syddansk Universitets Trykkeri

3 Forord Projektet Fattigdom i Odense Kommune er finansieret af Odense Kommune og er udført i et samarbejde mellem CAST (Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering) og Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi, IST (Institut for Sundhedstjenesteforskning), ved Syddansk Universitet, Odense. Projektet er blevet iværksat på baggrund af en beslutning taget af Odense Byråd om at få afdækket økonomiske og sociale problemer i Odense. Opdraget blev endeligt formuleret som en undersøgelse af årsagerne til og følgerne af fattigdom i Odense. Undersøgelsens resultater kan bidrage til at give grundlag for dele af udarbejdelsen af en politik omkring udsatte og give baggrund for at iværksætte forstærket indsats mod årsagerne og følgerne af fattigdom. Projektet afrapporteres i tre publikationer, hvoraf dette er den første. Denne første publikation giver en generel introduktion til emner og litteratur der behandler fattigdomstemaet med specifikt fokus på danske undersøgelser. Den anden publikation indeholder en kvalitativ analyse af fattigdom, ud fra interviews med personer bosiddende i Odense per juni Denne er forfattet af Karen Louise Reeh, CAST. Den tredje publikation indeholder en kvantitativ analyse, baseret på registerdata, af omfanget og udbredelsen af fattigdom på tværs af befolkningsgrupper over en tiårig periode i Odense Kommune. Denne er forfattet af Jens Gundgaard, CAST. Jacob Nielsen Arendt 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse Forord 1 1. Sammenfatning 5 2. Introduktion Afgrænsning Begrebsoversigt og rapportopbygning 7 3. Historisk rids af fattigdomsopgørelser 7 4. Hvad er fattigdom? 9 5. Findes et absolut fattigdomsniveau? 9 6. Metoder til måling af fattigdom Budgetmetoden Lavindkomstmetoden Afsavnsmetoden Offentlige vurderinger Praktiske aspekter Ækvivalensskalaer: Forbrugsmuligheder og behov varierer Frivillige valg Graden af fattigdom Varigheden af fattigdom Betydningen af en officiel fattigdomsgrænse Udvalgte danske analyser Resultater op til år Resultater efter år Diskussion 32 3

6 4

7 1. Sammenfatning Denne rapport opsummerer og diskuterer forskning og opgørelser om økonomisk fattigdom. Der fokuseres eksplicit på senere danske opgørelser. Fattigdom er et sammensat og værdiladet begreb. I betydningen ringe økonomiske evner, går der en, om ikke helt retlinet, så dog en rød tråd gennem forskning og opgørelser gennem de sidste 100 år. Således skelnes der allerede i begyndelsen af det 20. århundrede mellem fattigdom forstået som et eksistensminimum og fattigdom forstået som acceptabelt leveniveau. Hvor førstnævnte beskriver en økonomisk formåen, der rækker til mad, tøj, varme og husly, der er giver tilstrækkelig til at opretholde fysisk overlevelse, beskriver sidstnævnte en økonomisk formåen, der sikrer muligheder for forbrug, der betragtes som det sædvanlige forbrug i det samfund, man lever i. Om end der blandt mange kan opnås enighed om disse forståelser af fattigdom, er de tilstrækkeligt vage til, at der ikke er enighed om, hvordan de to fattigdomsniveauer kan beskrives mere præcist. Groft sagt anvendes i dag fire metoder til at opgøre økonomisk fattigdom. Dels anvendes fiktive budgetter, hvor det specificeres hvilke varer, der skal være råd til, for ikke at blive betegnet som fattig (budgetmetoden). Prisfastsættelse af disse varer tillader, at der kan angives enten en fattigdomsgrænse, forstået enten som et rådighedsbeløb (dvs. indkomst til rådighed efter faste udgifter) eller en minimumsindkomst (før faste udgifter). Dels anvendes en afgrænsning af mulighed for sædvanligt forbrug ud fra typiske indkomstniveauer (lavindkomstmetoden). Den hyppigst anvendte fattigdomsgrænse er i denne sammenhæng halvdelen af medianindkomsten. Dels anvendes en mere kvalitativ tilgang, ved at spørge til de faktiske afsavn, som folk oplever af økonomiske årsager (afsavnsmetoden). Såfremt der opleves multiple afsavn betragtes man som fattig. Endelig findes der forskellige offentlige vurderinger, der mere eller mindre eksplicit opgør grænser for den mindste acceptable levestandard. Alle disse metoder har fordele og ulemper og disse forsøges beskrevet nedenfor. Der gennemgås en række praktiske aspekter ved fattigdomsopgørelser. Dels gennemgås baggrunden for ækvivalensskalaer, hvis formål er at tillade sammenligning af økonomisk formåen mellem familier af forskellig størrelse. Dels gennemgås afgræsninger, der typisk foretages i fattigdomsopgørelser i forsøget på at indkredse ufrivillig fattigdom. Endelig diskuteres grunde, der kan forklare politiske beslutninger, om hvorvidt en officiel fattigdomsgrænse skal fastsættes eller ej. I opgørelsen af danske studier, findes det at interessen for fattigdom er dukket op relativt sent i Danmark, selvom der findes andre typer analyser med det relaterede formål at beskrive levekår for de svagest stillede, hvor svag forstås i et bredere perspektiv end økonomisk. Groft sagt har interessen for fattigdom i Danmark været stor i to perioder, 1980 erne og i årene efter regeringsskiftet i I 1980 erne produceres få sammenlignelige studier, men de indeholder flere kvalitative beskrivelser af fattigdom end opgørelserne gør efter Baseret på levekårsundersøgelserne fra 1976 og 1986 samt EF s opgørelser fås en indikation af, at omfanget af fattigdom faldt fra midt erne til midt-1980 erne. Efter 2000 opdeler flere af studierne sig i to: Nogle baseres på budgetmetoden, mens flest baseres på lavindkomstmetoden. Lavindkomstmetoden er nemmest at sammenligne, på tværs af studier og over tid, og 5

8 flere studier finder med denne metode, at fattigdommen i Danmark er steget fra midt- 90 erne til i dag. De hyppigst anvendte mål er 50 % og 60 % af medianindkomsten, og med disse findes, at andelen af fattige danskere ligger i størrelsesordenen 4-5 % henholdsvis 8-10 % i 2004, svarende til næsten henholdsvis danskere. Opgørelser baseret på budgetmetoden vil formentlig ligge inden for dette interval, blandt de forholdsvist skrabede budgetter, der er blevet foreslået. Disse budgetter ligger tættere på det acceptable leveniveau end blot fysisk overlevelse, men giver samtidig typisk ikke midler til fx forsikring, ferie, varige forbrugsgoder eller opsparing. Blandt de fattige er den overvejende del (cirka en tredjedel) studerende. Ses bort fra studerende, findes det typisk, at folk på kontanthjælp, selvstændige og indvandrere er overrepræsenteret blandt de fattige. Ligeledes findes ofte, at folk uden uddannelse eller på dagpenge, men med store forsørgerpligter kan være fattige. Typiske underrepræsenterede grupper er børn, ældre og lønmodtagere. Således lever fx 4 % af alle danske børn i 2004 i fattige familier, når fattigdom opgøres ved hjælp af 50 % af medianindkomsten. Det svarer til cirka børn. Samtidig er andelen af fattige ældre faldet betydeligt fra 1980 erne til i dag. 2. Introduktion Formålet med denne publikation er at give en kort oversigt over fattigdomsbegrebet og praksis med henblik på måling af fattigdom. Denne kan bruges som reference ved læsning af de to analyser af fattigdom i Odense kommune (Gundgaard 2007; Reeh 2007). Det er ikke sigtet at give en udtømmende oversigt over eksisterende litteratur, da flere sådanne findes. Der tages udgangspunkt i bl.a. (Hansen 1989; Halleröd 1991; Atkinson 1998; Hansen and Hansen 2004a), og der lægges vægt på en beskrivelse af de mest anvendte fattigdomsbegreber samt implementeringen i nyere danske analyser Afgrænsning Fattigdom er et ældgammelt men meget sammensat begreb. I ordbog over det danske sprog nævnes også flere betydninger, heriblandt at have ringe økonomisk evne, ynkværdig og stakkels. Det kan altså forstås som en beskrivelse af en persons situation der ikke er misundelsesværdig. I nogle sammenhænge forstås fattigdom meget bredt i relation til fx åndsliv og sociale og kulturelle foretagender, hvilket kaldes bindestregsfattigdom i (Hansen 1989). Det er første betegnelse af fattigdom, ringe økonomisk formåen, der i nærværende publikation fokuseres på. I gennemgangen af litteraturen vil det dog blive klart at diskussionen af økonomisk fattigdom ofte går på at afgrænse hvilket liv man skal have mulighed for at leve med givne økonomiske ressourcer. De processer der kan føre til fattigdom, og de konsekvenser fattigdom kan have, vil ikke blive beskrevet i nævneværdig grad, da det vil føre for vidt. Således vil det formentlig være et sammensurium af sociologiske og kulturelle processer (opvækstvilkår, holdning til uddannelse, arbejde) samt ikke mindst institutionelle forhold (ved den offentlige sektor (regler og grænser for overførselsindkomster, uddannelsesmuligheder) og på arbejdsmarkedet (mindstelønninger, job- og lønmobilitet) der fører til, at nogle betegnes som fattige, mens andre ikke gør. Vi vil i stedet opsummere resultater fra danske analyser af hvilke befolkningsgrupper, der har forhøjet risiko for at opleve fattigdom. 6

9 3.2 Begrebsoversigt og rapportopbygning I dette afsnit bliver nogle af de vigtigste begreber og deres sammenhæng kort opridset, med det formål at binde oversigten og de enkelte afsnit sammen. Fattigdomsopgørelser baseres typisk enten på direkte opgørelser af observationer af levekår, eller indirekte opgørelser via økonomisk formåen. Forskellen på relativ kontra absolut fattigdom diskuteres hyppigt. Begrebet absolut fattigdom anvendes typisk i forbindelse med opgørelse af fattigdom i U-lande, hvor det angives som en indkomstgrænse på fx 1 US$ om dagen. Dog anvendes betegnelsen absolut fattigdom sommetider også i I-lande som økonomisk formåen, der sikrer et eksistensminimum koncentreret omkring fysisk overlevelse. Modsat hertil ses den relative fattigdom, som en grænse for økonomisk formåen, der sikrer et acceptabelt leveniveau, eller sikrer en sædvanlig levevis. Sondringen mellem absolut og relativ fattigdom er dog ikke skarp, i det der kan argumenteres for, at alle opgørelser af fattigdom er relative. Disse begrebsafklaringer diskuteres i kapitel 4-6. Blandt de mest anvendte metoder til opgørelser af fattigdom findes afsavnsmetoden, som er en direkte opgørelse af oplevelser af fattigdom, og lavindkomst- og budgetmetoden samt offentlige vurderinger, der alle er indirekte opgørelser af fattigdom. Metoderne til opgørelse af fattigdom diskuteres i kapitel 7. Kapitel 8 gennemgår nogle praktiske aspekter vedrørende opgørelser af indirekte opgørelser af fattigdom. Det drejer sig dels om brugen af ækvivalensskalaer, der giver et grundlag for at sammenligne økonomisk formåen på tværs af familier af forskellig størrelse. Dels diskuteres vanskeligheder ved at operationalisere et ofte fremsat ønske om at indkredse opgørelser af fattigdom til ufrivillig fattigdom. Kapitel 9 understreger, at flere dimensioner har betydning for, hvor alvorlig fattigdom opleves. Dels har det betydning hvor langt under fattigdomsgrænsen de fattige er, dels spiller tidsdimensionen i form af mobiliteten til og fra samt varigheden af fattigdom en rolle. Politiske aspekter ved introduktion af en officiel fattigdomsgrænse berøres kort i kapitel 10. Endelig indeholder kapitel 11 en oversigt over danske opgørelser af fattigdom. Den er opdelt kronologisk i to dele: resultater før og efter årtusindeskiftet. Kapitel 12 opsummerer og diskuterer resultaterne i denne rapport. 3. Historisk rids af fattigdomsopgørelser Fattigdomsforskning og officielle statistikker er i sjælden grad påvirket af få pionerers arbejde på området. Derfor tjener et historisk overblik som en god oversigt over udviklingen af forståelsen og målingen af fattigdom. Hjælp til mindrebemidlede er set tidligt fra kristne hjælpeanordninger til egentlig lovgivning herom. Fx oprettes i 1624 en hospitalsordning i Sverige med sigte på at hjælpe fattige på fattigstuer. I Danmark fås den første fattigdomshjælp i 7

10 fattigdomsforordningen fra 1708, opfulgt af fattigdomskommissionen i 1787 samt fattigreglementet af 1803 (Hansen 1989). Et kendetegn ved flere af disse tidlige forordninger er, at de, udover at afhjælpe økonomisk nød, dels skal virke afskrækkende, dels ikke må give en bedre levestandard end det minimale lønniveau. Opgørelser over fattigdom har en lang tradition, særligt i England. Tidligt var det knyttet til opgørelser af arbejdsklassens vilkår, men lovgivning omkring fattighjælp fra 1834, samt artikler skrevet af journalisten Henry Mayhew omkring 1850 omtaler fattige ud fra et fysisk eksistensminimum. Charles Booth forsøger i 1880 erne, som en af de første, at karakterisere fattigdom ud fra en mindste økonomisk levestandard, dvs. en indirekte karakteristik af fattigdom via økonomiske forhold modsat direkte observationer af de faktiske leveforhold (Halleröd 1991). Det er bl.a. Mayhew og Booths opgørelser der inspirerer hovedpioneren inden for fattigdomsforskning, briten Seebohm Rowntree, til hans studier af indbyggere i York i Han definerede to fattigdomsbegreber som han kaldte primær og sekundær fattigdom. Primær fattigdom definerede han på følgende måde: the minimum necessaries for the maintenance of merely physical efficiency (Atkinson 1998). Primær fattigdom er altså et fattigdomsbegreb, der sætter fokus på købekraften for at opretholde fysisk overlevelse. Rowntree tog udgangspunkt i daværende ernæringseksperters råd om minimumsindtag af kalorier for fysisk overlevelse baseret på observationer fra skotske fængsler. Derudover inkluderede budgettet husly, varme og tøj. Ved at prisfastsætte varebundtet fandt han den primære fattigdomsgrænse. Rowntree arbejdede dog også med et bredere fattigdomsbegreb, sekundær fattigdom. Denne fattigdomstype blev opgjort via direkte observationer af faktiske leveforhold (interviews på bopæl), ud fra den betragtning at personer med indkomst over den primære fattigdomsgrænse sagtens kunne leve under vilkår der i realiteten afveg negativt så meget fra den almene livsstil blandt arbejderklassen, at de måtte betegnes som fattige (Halleröd 1991). Den første officielle (dvs. som publiceres af en national statistisk enhed og anvendes af officielle myndigheder) fattigdomsgrænse blev udviklet i USA som følge af præsident Johnsons War on Poverty. Fattigdomsgrænsen byggede på principperne bag Rowntrees arbejde og blev foretaget af amerikaneren Mollie Orshansky i Orshansky tog, inspireret af Rowntree, udgangspunkt i, hvilke udgifter der er nødvendige for at opretholde fysisk overlevelse. Hun konstruerede et budget for en økonomi-kostplan baseret på ernæringsråd fra US Department of Agriculture (Atkinson 1998). Orshansky tillod til forskel fra Rowntrees primære fattigdomsbegreb andre udgifter end til mad, tøj og husly. Det blev gjort ved at foretage et skøn over budgetandelen fødevarer typisk udgjorde og gange fødevare-omkostningerne op med denne. Orshanskys fattigdomsgrænse er med enkelte justeringer den grænse der anvendes den dag i dag i USA. Kontinental-europæisk forskning har ikke i samme grad som de anglo-saxiske lande haft fokus på økonomisk fattigdom. Først i slutningen af 1970 erne sættes fattigdomsproblematikken på den politiske dagsorden i det daværende EF (Hansen 8

11 1989). I 1982 udgives en endelig rapport, der belyser fattigdommen i EF. Selvom rapporten i indledende notater tager udgangspunkt i fattigdomsbegreber der minder om Orshanskys, vælges af forskellige primært praktiske årsager at analyserne skal baseres på et fattigdomsmål, der allerede var blevet foreslået i 1965 af Victor Fuchs: en procentandel af gennemsnitsindkomsten (Atkinson 1998). Dette er i dag et meget hyppigt anvendt fattigdomsmål og siden 1980 har Eurostat publiceret fattigdomsstatistik baseret på 50% af den nationale forbrugsmedian. Nogenlunde samtidig med EF s rapport om fattigdom, nærmere bestemt i 1979, udgives et andet pionerarbejde, nemlig Peter Townsends store bog om fattigdom i Storbritannien. Townsend tilskrives (ikke helt fair over for bl.a. Rowntree og Orshansky) i stort omfang en udvidet forståelse af begrebet fattigdom, nemlig et begreb der udvider fattigdomsbegrebet fra et ressourceniveau der er utilstrækkelig til at sikre fysisk overlevelse, til at mangle ressourcerne til at: skaffe sig den slags mad, deltagelse i aktiviteter og have de levevilkår og bekvemmeligheder som er sædvanlige eller i det mindste er almindeligt anerkendte i det samfund man lever i. (Hansen 1989) Townsend er fortaler for den direkte metode til beskrivelse af fattigdom. Han tager udgangspunkt i begrebet deprivation, som af andre er blevet oversat til dansk til afsavn (Hansen and Hansen 2004a). Fattigdom bør ifølge Townsend baseres på forskning i den almene livsstil. Den almene livsstil kan karakteriseres via multiple dimensioner, såsom fx boligstandard, om der er råd til at have venner til middag og om der er råd til at tage på ferie. Townsend definerede selv 60 dimensioner og udvalgte 12 der syntes at beskrive almen livsstil godt og som har en stærk korrelation med disponibel indkomst (Halleröd 1991). Han definerede en person som fattig såfremt vedkommende led multiple afsavn. 4. Hvad er fattigdom? Før vi går i gang med at beskrive metoder, der i dag anvendes til at måle fattigdom, må vi slå fast hvad vi forstår ved fattigdom. Der synes at herske udpræget enighed om, at fattigdom i den vestlige verden i dag ikke blot er et spørgsmål om fysisk overlevelse men også at have mulighed for fx at deltage i sociale aktiviteter. Ikke desto mindre opererer mange opgørelser med to typer fattigdomsbegreber: et eksistensminimum og et acceptabelt leveniveau. Hvor førstnævnte kan beskrives i stil med den definition Rowntree gav af primær fattigdom, vil en nærmere definition af det andet fattigdomsbegreb ofte tage udgangspunkt i Townsends formuleringer (uden nødvendigvis at anvende hans operationalisering). Vi gentager denne i en lidt forkortet version: Økonomisk fattigdom kan karakteriseres som mangel på ressourcer til at kunne opretholde en almen livsstil. Som det præciseres nedenfor er begge typer af fattigdomsforståelse fænomener, der er relateret til den tid og det samfund som man lever i. 5. Findes et absolut fattigdomsniveau? Der har længe eksisteret en diskussion af hvorvidt fattigdom skal opgøres absolut eller relativt. Vi finder det derfor formålstjenstligt at præcisere indholdet af denne diskussion. 9

12 Det er primært et begreb som Rowntrees primære fattigdom, baseret på fysisk overlevelse, der beskrives som absolut, se fx (Det Økonomiske Råd 2006). Bemærk dog, at et minimum for overlevelse i sig selv er et diffust begreb, dels fordi det varierer med en persons størrelse og fysiske udfoldelse, dels fordi det formentlig er sådan at overlevelse har en kontinuert snarere end en diskret sammenhæng med fødeindtag. Mere centralt er det, som bl.a. diskuteret i (Hansen 1989), at standarden for både mad, tøj og husly også varierer over tid. Rowntree bemærker selv, at minimumsbudgettet skal give mulighed for påklædning der ikke udelukker beskæftigelse. Det er klart at et sådan krav vil ændre sig over tid. Der har derfor til alle tider (i alt fald siden Rowntrees opgørelser) været tale om at fattigdom er et begreb der skal forstås relativt til det givne samfund. Det kommer stærkest til udtryk hvis man anvender definitionen i I- og U-lande. For U-lande anvendes i dag oftest en fattigdomsgrænse på 1 US$ om dagen, men købekraften det giver ville langt fra være tilstrækkeligt til at overleve i dagens Danmark. Spørgsmålet er så hvad fattigdom skal opgøres relativt til? Som nedenstående metodegennemgang viser, deler svaret sig groft sagt i to hovedgrupper: En levestandard, der sættes i forhold til hvilke forbrugsgoder, der betragtes som sædvanlige, og en levestandard, der sættes i forhold til den almene velstand, typisk målt ved indkomst. 6. Metoder til måling af fattigdom Fattigdom opgøres på vidt forskellige måder, selv når der er enighed om at det er økonomisk fattigdom, der beskrives. I dette afsnit opsummeres de metoder, der i dag hyppigst anvendes til at måle fattigdom med samt hvilke fordele og ulemper de måtte have. Tre af de hyppigst anvendte fattigdomsbegreber forekommer i grove træk blandt de metoder der er skitseret ovenfor. En beskrivelse findes også i (Hansen and Hansen 2004a). Vi følger deres terminologi. De tre metoder benævnes budgetmetoden, lavindkomstmetoden og afsavnsmetoden. De to førstnævnte er eksempler på indirekte opgørelsesmetoder baseret på observation af økonomiske muligheder, mens sidstnævnte er et eksempel på en direkte opgørelsesmetode baseret på observation af oplevede afsavn. Der findes andre indirekte metoder og vi vil diskutere en af disse, der baseres på implicitte offentlige vurderinger af et acceptabelt leveniveau Budgetmetoden Budgetmetoden er navnet på den metode, der i princippet ligner den, som Rowntree og Orshansky anvendte. Grundlaget for denne metode er en specifik opgørelse af, hvad man skal have råd til for ikke at være fattig, dvs. en opgørelse af specifikke varer, tjenester og aktiviteter. Navnet kommer sig af, at denne opgørelse til forveksling ligner et husholdningsbudget. Opgørelsen af nødvendige varer giver et billede af, hvad fattige ikke har råd til, og det er en af metodens fordele: Den er eksplicit om indholdet af fattigdom. Samtidig må det også siges at være metodens akilleshæl, nemlig at det er vanskeligt at fastlægge hvad en fattig kan have råd til. Kan man fx betegnes som fattig hvis man kan betale licens? Forsikring? Fagforeningskontingent? Har råd til lidt gaver og en månedlig middag med venner? Det er en problemstilling som også Townsend i sin definition af fattigdom røg ind i: at man gør sig til smagsdommer for hvad der er minimumsbehov og almen livsstil. 10

13 Som følge af dette problem findes der mindst tre generelle tilgange til at definere fattigdom, der er baseret på budgetmetoden. De tre tilgange kan beskrives som følger: 1) Den første tilgang specificerer kun udgifterne til en del af varebundtet, fx fødevarer og tøj, og opererer med dette som et rådighedsbeløb efter at faste udgifter til bolig og andet er trukket fra. Her nås altså ikke frem til en fattigdomsgrænse baseret på indkomst da de faste udgifter kan variere fra familie til familie. Denne tilgang ses ofte i offentlig forvaltning, se nedenfor, ud fra tesen om, at faste udgifter til fx bolig er sværere at prisbestemme entydigt. Det løser selvfølgelig ikke problemet med, hvilke faste udgifter der skal trækkes fra for at finde frem til den enkeltes rådighedsbeløb. 2) En anden tilgang specificerer fuldstændigt hvilke varer, der skal være råd til for ikke at betegnes som fattig (stopper altså ikke nødvendigvis ved tøj, husly, mad og varme). Da alle varer er specificeret vil udgiften til denne kurv af varer være den minimumsindkomst, man skal have til rådighed for ikke at blive betegnet som fattig, og angives som en fattigdomsgrænse. 3) Endelig kan specificeres de mest nødvendige varer, som i 1), og kombinere det med et skøn over hvilken budgetandel disse udgør af et samlet budget. En fattigdomsgrænse baseret på minimumsindkomst kan derved opnås ved at dividere udgifterne til de basale varer med deres budgetandel. I USA fandt Orshansky at fødevarebudgettet typisk udgjorde en tredjedel af det samlede budget. Fattigdomsgrænsen blev derved fundet ved at gange udgiften til fødevarer med tre. Fordelen ved denne metode er, at man tillader udgifter til andet end de mest basale nødvendigheder, uden nødvendigvis at specificere disse som i den anden skitserede metode. Et kritikpunkt mod metoden, som nogle økonomer fremfører, er at den ser de fattiges behov ud fra en behovs-pyramide-lignende tankegang, hvor de allerfattigste bruger al deres indkomst på mad og der dernæst bygges ovenpå med yderligere fornødenheder såsom tøj, husly, sociale aktiviteter mm. I stedet burde en fattigdomsopgørelse lade individer selv være dommere over, hvad de vil forbruge. Dette kritikpunkt kan også udbredes til ernæringsopgørelsen i budgetmetoden: Et kalorie-baseret minimumsindtag har ikke meget sammenhæng med, hvad der faktisk købes af fattige, i det der efterspørges andet end blot ernæringsrigtig føde, (Deaton 1997). I Danmark er der muligheder for at anvende budgetmetoden. Statens Husholdningsråd har udarbejdet et standardbudget i 1986, og Forbrugerstyrelsen har udviklet det i 1993 og senest i 2001, med hjælp fra Roskilde Universitetscenter og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), (Hansen and Hansen 2004b). Standardbudgettet er udarbejdet med henblik på at opregne omkostningen ved et forbrug, der er almindeligt i forhold til aktiv deltagelse i samfundet. Det er udarbejdet for voksne med erhvervsarbejde, som er raske, i besiddelse af bolig, med mulighed for forbrug på længere sigt, og det følger officielle anbefalinger om sund kost og ernæring af god kvalitet. Der inkluderes udgifter til fødevarer, beklædning, sundhed og hygiejne, spædbørnsudstyr, leg og fritid, transport, dagligvarer, varige forbrugsgoder og daginstitution. Der er således fx set bort fra udgifter til bolig, varme, ejendomsskatter, lån, forsikring, fagforening, a-kasse, opsparing og alkohol og tobak. På denne måde opregnes altså et rådighedsbeløb snarere end en indkomstgrænse. Såfremt det skal anvendes til fattigdomsopgørelse baseret på indkomst, skal en af de to ovenfor skitserede metoder anvendes. Enten skal alle rimelige faste udgifter specificeres, eller også skal de inkluderede udgifters typiske budgetandel opgøres. 11

14 Budgettet er udarbejdet under hensyntagen til familiestørrelse og stordriftsfordele. Det er endvidere opbygget i en kortsigts- og langsigtsudgave, hvor sidstnævnte giver plads til opsparing til køb af varige forbrugsgoder. Endelig findes et økologisk budget, et pensionist budget, og et discount budget, hvor varebundterne varierer og hvor sidstnævnte baseres på en prisindsamling foretaget i discountbutikker. Budgetterne er dog blevet kritiseret for ikke at være anvendelige til fattigdomsopgørelser, i det de som nævnt er opgjort for et almindeligt forbrug. Således udtaler Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse, at man ikke kan tolke alle levestandarder under budgetgrænserne som urimelige (Finansministeriet 2004), p Lavindkomstmetoden Lavindkomstmetoden er defineret ved, at fattigdomsgrænsen sættes som en procentdel af gennemsnitsindkomsten eller af en indkomstfraktil (typisk medianen). Som omtalt ovenfor, anvendes denne grænse bl.a. af Eurostat og er også anvendt af OECD og herhjemme fx i (Pedersen and Smith 1998; Finansministeriet 2004; Det Økonomiske Råd 2006). Hovedkritikken af dette mål er, at andelen af gennemsnitsindkomsten vælges arbitrært, og at metoden frakobler den direkte sammenhæng med, hvad der skal være råd til, før vi taler om en fattig henholdsvis en ikke-fattig. Amartya Sen har udtrykt denne kritik med eksemplet: Det giver ikke mening at tale om at en person er fattig fordi han kun har råd til en Cadillac bare fordi naboen har råd til to. Et andet kritikpunkt går på, at målet ikke beskriver fattigdom, men at det beskriver ulighed, fx (Hansen 1989; Hansen and Hansen 2004a), som er separate begreber. Hertil kan anføres dels, at hvis begrebet sammenholdes med traditionelle ulighedsmål, er det et temmeligt ringe mål. Et ulighedsmål beskriver spredningen i indkomsterne i hele indkomstfordelingen. Antallet der ligger under halvdelen af gennemsnittet kan siges at være et mål for uligheden i bunden af en indkomstfordeling. Det gælder i særlig grad, hvis man anvender halvdelen af medianen i stedet for gennemsnittet. Da vil målet slet ikke reagere på, at vi gav de 50% rigeste nok så meget mere i indkomst (og dermed øger uligheden). Man kan derfor sagtens forestille sig meget ulige indkomstfordelinger og meget lige indkomstfordelinger, der giver samme antal fattige når man bruge median-definitionen. Sommetider ses kritikken beskrevet som at målet udelukker elimination af fattigdom (dvs. når velfærden stiger via højere indkomster stiger antallet af fattige også per automatik). Det er klart ikke korrekt, fx hvis alle oplever den samme relative indkomststigning. En anden kritik går på, at det ikke er givet hvilke befolkningsgrupper man skal opgøre individuel indkomst relativt til. I forståelsen af relativ fattigdom som værende udelukket fra sædvanlig livsstil, kan sædvanlig både defineres udefra, dvs. af andre såsom politikere eller forskere, eller det kan forstås som en subjektiv vurdering af, hvad den enkelte forstår som sædvanlig eller hvem man sammenligner sig selv og sine behov med. Er det fx inden for givne regioner, på nationalt niveau eller inden for ligestillede socioøkonomiske grupper? Dette problem kan generelt beskrives som referenceproblematikken og genfindes inden for diskussionen af social eksklusion og andre typer af litteratur, se fx (Deaton and Paxson 1999). Endelig kan metoder der baseres på indkomst (dvs. også budgetmetoden) kritiseres for, at de ikke beskriver om en given person faktisk lider afsavn som følge af lav indkomst, samt at forbrugsmulighederne overvurderes for personer der bor i regioner med højere 12

15 priser og undervurderer det for folk, der gør brug af naturalier, sort arbejde eller får stor materiel støtte på anden vis, fx gennem familiemedlemmer (Larsen 2004). Lavindkomstmetoden har dog en række fordele: Den er let at anvende udelukkende fra indkomstdata (og dermed at replicere), og sammenlignelighed øges derfor mellem studier og den er let at forstå. Flere forfattere har fremhævet at fattigdomsgrænsen defineret på denne vis ofte ligger tæt på grænser defineret ud fra fx budgetmetoden (Gustafson 1995; Det Økonomiske Råd 2006), men det beror selvfølgelig på den givne indkomstfordeling og hvilke antagelser der gøres ved brugen af fx budgetmetoden. Fx finder også Townsend at de indeks han anvender til at beskrive relative afsavn har en tæt sammenhæng med den disponible indkomst, og at multiple afsavn synes at sætte ind når indkomsten når under 60-70% af gennemsnitsindkomsten (Halleröd 1991). Endelig kan den egenskab, at fattigdomsbegrebet ikke konkretiseres, fremføres som en styrke, idet vi ikke ender i budgetmetodens smagsdommer- og behovs-pyramide problematik nævnt ovenfor. Det er et mål, der tager udgangspunkt i at behov er relative og ændres i takt med velstandsniveauet. Det knytter på en meget direkte vis en sammenhæng mellem fattigdom og muligheden for almen levevis, derved at den sætter en grænse for fattigdom, der ikke ligger for langt fra de ressourcer som de med middelindkomster har til rådighed Afsavnsmetoden Afsavnsmetoden er stærkt inspireret af Townsends arbejde, hvor begrebet relativ deprivation opgøres ved at se direkte på, hvilke afsavn den enkelte lider. Det er derfor en direkte opgørelse af fattigdom, modsat de, der er baseret på indkomst, som er indirekte, ved at de ser på hvilke økonomiske muligheder den enkelte har. Townsends oprindelige opgørelser har mødt forskellig kritik, bl.a. på grund af en lidet klar logik bag hvorledes de 12 endelige dimensioner udvælges (jf. ovenfor), samt at afsavn i højere grad afspejler subjektive forskelle i smag end fattigdom. For at indkredse fattigdomsafsavn foreslog Stein Ringen, at der spørges til om den enkelte må undlade at købe ting eller deltage i aktiviteter af økonomiske årsager (Halleröd 1991). Flere forskere har derudover søgt at undgå den subjektivitet der ligger i, at Townsend selv har udvalgt hvilke dimensioner der skal beskrive den almene livsstil. Mack & Lansley spurgte således et repræsentativt udsnit af befolkningen om, hvad de mener er nødvendigheder for at opretholde en almen livsstil. Det har vist sig, at forskelle i formuleringen af disse spørgsmål, fx hvis der spørges til acceptable i stedet for nødvendige levekår, kan have stor betydning for udfaldet (Hansen 1989). Andre har simpelthen spurgt til den mindste indkomst, der skal til for at klare sig eller for at sikre almen levevis. Denne tilgang kaldes ofte Leyden-metoden, efter universitetet hvor den først blev anvendt (Gustafson 1995). I (Hansen and Hansen 2004a) opsummeres resultater fra en dansk afsavnsundersøgelse. De afsavn der spørges til, opdeles i afsavn i forhold til daglige fornødenheder, boligaktiviteter, sociale aktiviteter og i forhold til andre aktiviteter (fx tandlæge, fritidsinteresser og ferie uden for hjemmet). Det vises at afsavn af økonomiske årsager har tæt relation til familiernes bruttoindkomst og rådighedsbeløb, men at der langt fra er 13

16 en entydig sammenhæng, og at det ikke tyder på, at der i dansk sammenhæng er en indkomstgrænse, hvorunder afsavnene hober sig op. Sammenhængen er mere gradueret Offentlige vurderinger Flere offentlige instanser foretager vurderinger, der kan tolkes som implicitte grænser for et acceptabelt leveniveau. Forstået i Townsends optik kan de derfor tolkes som fattigdomskriterier. Man kan sige, at de fastsatte offentlige ydelser implicit definerer en grænse for, hvad man som minimum skal have til rådighed for at kunne leve. Som med andre metoder, har denne tilgang til fattigdomsopgørelse flere ulemper. Dels varierer betingelserne for at modtage disse ydelser betydeligt (i de fleste vestlige lande skulle fattigdom, målt med dette begreb, været steget fra 60 erne og frem, på trods af at formålet med udbredelsen af indkomsterstattende ydelser bl.a. har været at sikre personer økonomisk). Dels har sociallovgivningen andre formål end at forhindre økonomiske problemer og endelig findes selvfølgelig personer, som vi ud fra andre kriterier vil betegne som fattige, men som ikke modtager indkomsterstattende ydelser, (Halleröd 1991). Offentlige ydelser er ikke desto mindre ofte anvendt som implicit fattigdomskriterium i flere studier (Halleröd 1991; Hussain 2003). Kommunal praksis. I den kommunale praksis, kan man se på, hvad der ligger til grund for tildeling af midlertidige ydelser i kommunerne. Det er gjort af Rambøll, der viser at 60 % af de danske kommuner anvender vejledende rådighedsbeløb ved tildeling af disse ydelser (Rambøll 2006). Grænserne varierer dog fra kommune til kommune, bl.a. på grund af forskelle i, hvad der hører til faste udgifter. Odense Kommune oplyser, at Odense anvender følgende grænser for vejledende rådighedsbeløb ved tildeling af hjælp enkeltudgifter i henhold til aktivloven: Tabel 1. Vejledende rådighedsbeløb ved tildeling af hjælp i særlige tilfælde (underholdstakster) i Odense Kommune, Familietype Takst pr Enlig Ægtepar/samlevende Børn (en forsørger) Børn (to forsørgere) Unge hjemmeboende Beløbet er defineret som månedlig disponibel indkomst efter de af kommunen godkendte faste udgifter, hvilket typisk er boligudgifter (husleje, forbrugsafgifter), børnepasning, tlf-abonnement, licens, evt. a-kasse og enkelte forsikringer. Niveauet tager udgangspunkt i rådighedsbeløb fastsat i med baggrund i Forbrugerstyrelsens daværende årlige opgørelse af familiebudget. Dette rådighedsbeløb er efterfølgende hvert år reguleret med den gældende årlige reguleringsprocent for sociale ydelser - typisk omkring 2-2,5% årligt. Der kan også nævnes andre eksempler på implicitte fastsatte grænser for et acceptabelt leveniveau. Dels anvender de offentlige skattemyndigheder vejledende beløb for 14

17 inddrivelse af skattegæld, dels anvendes vejledende rådighedsbeløb der skal til for at kunne opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod i dansk lovgivning. Det gælder fx ved gældssanering og i princippet trangsbeneficiet 1, som bunder i henholdsvis konkursloven og retsplejeloven. I sidstnævntes 509 beskrives princippet bag trangsbeneficiet: 509. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand Skatteministeriet skriver herom 2 : Der findes ikke nogen "facitliste", der angiver, hvad betegnelsen "beskedent hjem" omfatter. Begrebet har tidligere i retsplejeloven været betegnet som "et simpelt hjem", men samfundsudviklingen gør, at grænserne for, hvad der omfattes, er under stadig udvidelse. Det ligger dog helt fast, at der altid skal levnes møbler i et omfang, så husstanden har bord, stol og seng til rådighed for alle husstandens medlemmer. Derudover er almindelig radio og farve-tv over ca. 2 år omfattet af begrebet, ligesom almindelige køkken- og husholdningsredskaber, billeder af ringe værdi og almindelig beklædning er omfattet. Enkelte fogedretter har udarbejdet en fortegnelse, der anvendes som rettesnor for udlægsforretningerne ved den enkelte fogedret, men de har ikke i sig selv nogen bindende virkning. Der hersker derfor ingen entydige anbefalinger inden for dansk lovgivning. Konkursrådet skriver i sin betænkning om gældssanering (Konkursrådet 2004) herom, at denne usikkerhed bør elimineres. De anbefaler at man tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget, fratrukket udgifter til ferie og husdyr, og at der derudover tillades udgifter til (Konkursrådet 2004), p. 160: bolig, fagforeningskontingent og bidrag til A-kasse, børnepasning, samvær med børn, bidragsforpligtelser, medicin og hjælpemidler vedrørende kroniske lidelser og handicap, ekstraordinære transportudgifter, helt særlige behov, ydelser på ægtefællens eller samleverens gæld. De når frem til vejledende rådighedsbeløb, der ligger tæt på men dog lidt over, hvad fx Odense kommune anvender i sine vejledende rådighedsbeløb. Det er selvfølgelig ikke overraskende, da de begge tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget. Der er derfor fra flere sider tendenser til, at vurderinger af et acceptabelt leveniveau bør baseres på budgetmetoden, pt. med udgangspunkt i dele af Forbrugerstyrelsens standardbudget. 7. Praktiske aspekter I dette afsnit diskuteres diverse praktiske aspekter der har betydning ved opgørelsen af fattigdom. En række valg med hensyn til budgetmetoden og afsavnsmetoden er diskuteret ovenfor. Det drejede sig primært om at specificere, hvilke varer der skal være råd til for at leve enten på et eksistensminimum eller på et acceptabelt niveau, samt hvilke afsavn der er vigtige for at definere fattigdom. I dette afsnit diskuteres andre valg, 1 2 Tak til advokat Thomas Arendt og advokat Karina Pöckel Arendt for disse oplysninger. pr

18 der skal foretages, når man tager udgangspunkt i den indirekte metode til opgørelse af fattigdom, dvs. hvor fattigdom måles ud fra en fattigdomsgrænse i kroner og øre. Det første man må spørge sig om er, hvordan økonomiske formåen måles. De hyppigst anvendte mål er indkomst eller faktisk forbrug. Eurostat anvender sidstnævnte (Gustafsson, 1995), primært pga. at indkomst ofte er målt med fejl. Selvrapporteret indkomst fra spørgeskemaanalyser rapporteres ofte med fejl, og officielle registerbaserede indkomstregistre inkluderer ikke indtægter fra sort arbejde og forskellige gratisydelser eller andre økonomiske tjenester. Empiriske analyser viser, at forbrug typisk er mere stabilt over tid end indkomst, fordi ændringer i indkomst kan udjævnes ved at optage lån, nedspare eller på anden vis omsætte mindre likvide aktiver til forbrug. Det vil umiddelbart føre til, at der er større udsving i fattigdomsopgørelser baseret på indkomst end på forbrug. På den anden side, vil anvendelsen af faktisk forbrug have den ulempe, at forskelle i opsparingstilbøjeligheder har indflydelse på fattigdomsopgørelsen. Endelig bør en fuldstændig opgørelse af økonomiske muligheder inddrage hele formuesiden, dvs. alle aktiver og passiver. Såfremt indkomst bruges til beskrivelse af økonomisk formåen, skal man specificere hvilken indkomsttype man anvender. Det typiske valg i forbindelse med fattigdomsopgørelser er disponibel indkomst, dvs. indkomst efter skat, eller rådighedsbeløb hvor udspecificerede faste udgifter yderligere er fratrukket den disponible indkomst Ækvivalensskalaer: Forbrugsmuligheder og behov varierer Som udgangspunkt vil fattigdom opgjort med kvantitative metoder typisk være baseret på en vurdering af økonomisk formåen. I bund og grund forsøges med en ækvivalensskala at finde svaret på, hvilke økonomiske ressourcer der fx skal til for at en enlig har samme materielle velfærd, som et par. Der tages i denne henseende typisk højde for to forhold: stordriftsfordele i større familier, samt, hvis familierne har børn, at børn har andre behov end voksne. Det afspejler to væsensforskellige aspekter som nu forsøges beskrevet. Stordriftsfordele opstår når større familier har bedre muligheder for at omsætte den samme indkomst til flere forbrugsmuligheder end små familier (forbrug defineres her som aktiviteter, fx at køre i en bil, ikke at købe den). Fx kan faste udgifter til avis og licens deles, og visse madvarer og bolig- og bilforbrug kan have indbyggede stordriftsfordele. Det understøttes af empiriske observationer, der har vist at en husstands samlede forbrug stiger med husholdningsstørrelsen men at forbruget pr. person er mindre i større familier (Deaton 1997). Korrektionen for antal børn tager udgangspunkt i en vurdering af, at børn og voksne har forskellige behov. Korrektionsstørrelsen er typisk baseret på børn og voksnes kalorieindtag eller forbrugsstudier af fx børne- og voksenspecifikke varer. Det lyder simpelt og ad-hoc versioner bliver i praksis brugt i de fleste officielle statistikker og analyser. Faktum er dog, at der langt fra er enighed om størrelsen af ækvivalensskalaer endsige om rigtigheden af deres brug (Deaton 1997). 16

19 Der ligger endvidere en væsens forskel i at korrigere for antal børn og i at korrigere for stordriftsfordele. Hvor sidstnævnte som sagt er et forsøg på at korrigere for forskelle i muligheder for at omsætte indkomst til forbrug, er førstnævnte et forsøg på at korrigere for forskellige behov, altså at ligestille velfærden/nytten for børn og voksne, hvilket er et langt mere komplekst anliggende. Udover forskelle i børn og voksnes behov, forsøges somme tider at korrigere for andre forskelle i behov der indskrænker sædvanlige forbrugsmuligheder. Det drejer sig fx om familier med familiemedlemmer med sygdom eller handikap, der kræver behandling og pleje. Man kunne på tilsvarende vis argumentere for at tage højde for forskelle i transportudgifter i forbindelse med arbejde eller store udgifter i forbindelse med opstart af selvstændig virksomhed. Denne tankegang fører dog hurtigt til problemer svarende til problemerne beskrevet under budgetmetoden, nemlig at identificere hvilke goder, som givne individer synes at behøve for at opretholde en tilstrækkelig levestandard. Endelig ligger der til grund for brugen af alle ækvivalensskalaer den antagelse, at al indkomst deles ligeligt mellem alle i husstanden/familien. Det er ikke en antagelse der entydigt kan underbygges af empiriske studier. Som eksempler på almindeligt forekommende ækvivalensskalaer kan nævnes skalaer anvendt af Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, Danmarks Statistik samt OECD. Tabel 2 viser hvorledes brug af forskellige ækvivalensskalaer resulterer i forskellige indkomster pr. person i tre typer af husstande med samme husstandsindkomst. Tabel 2. Indkomst i kr. pr. person for forskellige familietyper ved brug af ækvivalensskalaer Anvendes af / navn: Ækvivalensskala Husstandsindkomst: for par uden børn Husstandsindkomst: for par med to børn Finansministeriet a (n v +n b ) 0, DØR b (n v +0,6*n b ) 0, OECD-skala c 0,3+0,7*n v *+0,5* n b OECD- Modificeret skala Husstandsindkomst: for enlig med et barn 0,5+0,5*n v *+0,3* n b Note: n v er antal voksne, n b er antal børn i enheden (familie eller husholdning) a (Finansministeriet 2004) b (Det Økonomiske Råd 2006) c Anvendes bl.a. af Danmarks Statistik I Finansministeriets ækvivalensskala (som dog varierer i forskellige af deres rapporter) behandles alle voksne og børn lige, men der tages højde for stordriftsfordele. De andre skalaer tildeler børn mindre indkomst og har indregnet stordriftsfordele på forskellig vis. I de sidste tre søjler i tabel 2 vises disponibel indkomst pr. person for en husstand med et par uden børn, et par med to børn og en enlig med et barn, når alle husstande har kr. i samlet disponibel indkomst. Som det ses ligger OECD-skalaen og DØR s 17

20 ækvivalensskalaer meget tæt, samt at der for alle familietyper kan være næsten kr. forskel på tværs af skalaerne i voksenækvivaleret indkomst. Det kan derfor have stor betydning hvilken ækvivalensskala man anvender. Disse skalaer er dog alle meget simple. Der ville intet være i vejen for at de kunne varieres på tværs af andre karakteristika. Således kunne fx alder på børn have en betydning for deres behov. En anden dimension, der kunne tages højde for, var en geografisk variation, i det priser kan variere betydeligt geografisk. Et alternativ er at foretage separate analyser med hensyn til disse dimensioner. Det var filosofien bag den første amerikanske fattigdomsgrænse, der blev opstillet for 124 forskellige grupper opdelt på bl.a. køn, alder og om man har adgang til at dyrke egne afgrøder Frivillige valg Der eksisterer en mere eller mindre eksplicit praksis i dele af fattigdomslitteraturen, hvor fattigdomsbegrebet søges indkredset til ufrivillig fattigdom. Rationalet går på, at hvis begrænsede forbrugsmuligheder frivilligt vælges i en kortere eller længere periode, må det vurderes, at man ikke lider samme afsavn som, hvis de begrænsede forbrugsmuligheder opstår ufrivilligt. I valget af begrænsede forbrugsmuligheder er formentlig foretaget en afvejning, hvor andre forhold kompenserer for det lavere forbrug. Et hyppigt forekommende eksempel herpå er, at der synes at være en konsensus omkring at udelade studerende i studier af fattigdom, ud fra den betragtning, at de begrænsede forbrugsmuligheder under studietiden opvejes af øgede forbrugsmuligheder efter endt studium. Andre erhvervsmæssige grupper kan falde ind under samme betragtning, fx deltidsarbejdere eller frivilligt ledige. Frivillighedsargumentet kunne også anvendes til at behovskorrigere for udgifter til behandling og medicin (som diskuteret ovenfor) under henvisning til, at sygdom og handikap ikke er et frivilligt valg. På tilsvarende vis kunne argumenteres for, at forældres indkomst ikke skal korrigeres for, at de har børn, da det jo (typisk) er et frivilligt valg at få børn. Derimod kan man argumentere for, at der skal korrigeres for børns behov, ved opgørelse af børnefattigdom, da børnene ikke selv vælger deres familie. Ved gennemgang af disse eksempler står det klart, at frivillighedsargumentet er svært at anvende konsistent. Selv ved de førnævnte udgifter til medicin, kan det i nogle tilfælde diskuteres i hvilken grad visse sygdomme opstår ufrivilligt. Der foretages derfor en række afgrænsninger i fattigdomsanalyser, der baseres på ad-hoc skøn og som sommetider foretages inkonsekvent. I bund og grund kan vi ikke observere behov, og dermed hvilken velfærd en given indkomst giver en given person. Frivillighed er også vanskelig at indkredse. Lidt bedre mulighed har vi for at observere muligheder for at transformere indkomst til forbrug (stordriftsfordele), men der er også store problemer forbundet hermed. 8. Graden af fattigdom Ved opgørelsen af omfanget af fattigdom, anvendes typisk blot andelen af fattige i befolkningen; det såkaldte head-count mål. Dette simple mål er let forståeligt, men siger intet om forskellige grader af fattigdom. Der findes en række summariske 18

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden Uddrag af: Finn Kenneth Hansen & Henning Hansen: At eksistere eller at leve Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom. Oktober 2004. CASA-rapport. Hvad koster det at leve? -

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang Fattigdom definitioner, grænser og omfang En reflekteret videnssynopsis med fokus på børn og operationelle muligheder i forhold til tilskud til skolemad. Af Mine Sylow, Videnskonsulent Københavns Madhus

Læs mere

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen CASA CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns Levestandard i Grønland del 2 Af Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos

Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Børnefattigdom i velfærdsstaten? anders bøggild christensen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK KAPITEL 1 1 THERKILD THERKILDSEN NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 THERKILD THERKILDSEN Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere