FORÆLDRENES SKOLEVALG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORÆLDRENES SKOLEVALG"

Transkript

1 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre, der satser på et højt karakterniveau for deres børn, kan man derfor på en række hjemmesider bl.a. Undervisningsministeriets finde oplysninger om gennemsnitskarakterer ved afgangsprøven fra folkeskolens 9. klasse for hver enkelt skole i hele landet. Denne analyse viser imidlertid, at kun en lille del af de forskelle, der er i karakterer, kan henføres til det pædagogiske niveau for skolen som helhed. Det afgørende for, om den enkelte får en høj eller lav karakter, er i højere grad: - den individuelle indsats fra elev, familie, lærer, - de sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.fl. baggrundsforhold i familien. Eksempelvis er der en forskel i gennemsnitskarakter mellem børn af akademikere og børn af ufaglærte på ca. 1,4 karakterpoint. Og derfor har skoler med mange akademikerbørn alt andet lige et højere karaktergennemsnit end andre skoler. Renser man karakterforskellene for disse forhold, viser det sig, at 3/4 af alle kommunale skoler har et karaktergennemsnit, som ligger i et interval på +/- 0,15 point af det gennemsnit, man kan forvente ud fra den sociale sammensætning af skolens elever. Set med forældrenes øjne betyder dette, at skolevalget som hovedregel kun spiller en mindre rolle for barnets senere karaktergennemsnit. Desuden må forældrene have for øje, at det ikke er sikkert, at en skole, der har et højt karaktergennemsnit, faktisk er god til at sikre eleverne gode karakterer. Hvis eleverne har meget gunstige forudsætninger med i bagagen hjemmefra, kan en nærmere analyse i mange tilfælde vise, at skolen trods det høje gennemsnit ikke har udnyttet disse elevforudsætninger særlig godt. C:\Documents and Settings\Annette\Dokumenter\arbejde\skolekarakter.doc

2 2 I en senere analyse sættes der mere fokus på skolernes og kommunernes effektivitet med henblik på at sikre høje karakterer. Her vil man også kunne finde en samlet redegørelse for den anvendte metode. FORÆLDRENES SKOLEVALG Hvad bestemmer børnenes karakterer? Undersøgelsen søger at kortlægge hvilke faktorer, der har betydning for, hvor godt eleverne klarer sig ved afgangsprøven efter 9. klasse. Der er indhentet data for alle de elever, som afsluttede 9. klasse i 2002, 2003 eller 2004, i alt ca elever. Man må regne med, at karaktergennemsnittet (ud over rene tilfældigheder, f.eks. hvilken tekst, man kommer op i) afhænger af: 1) individuelle forhold hos barnet/familien 2) den enkelte lærers pædagogiske indsats 3) familiens sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.v. baggrund 4) skolens pædagogiske indsats Betydningen af de to første af disse faktorer kan indkredses ved hjælp af registerdata. Det sker ved, at man først undersøger hvilken betydning, de sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.v. forhold har for karaktergennemsnittet. Hvis man herefter ser på et karaktergennemsnit for skolen som helhed og renser tallene for betydningen af disse baggrundsfaktorer, får man et mål for, hvor god skolen som helhed er til at sikre gode karakterer. 1 Og den øvrige del af variationen må henføres til de individuelle forhold hos lærere, familie og barn samt til tilfældighedernes spil. De karakterer, som anvendes til analysen, er følgende: - Danskgennemsnit, som er beregnet som gennemsnittet af følgende fire karakterer: Skriftlig dansk årskarakter, skriftlig dansk prøvekarakter, mundtlig dansk årskarakter, mundtlig dansk prøvekarakter. - Matematikgennemsnit, som er beregnet som gennemsnittet af følgende fire karakterer: Skriftlig matematik årskarakter, skriftlig matematik prøvekarakter, mundtlig matematik årskarakter, mundtlig matematik prøvekarakter. 1 Under forudsætning af, at skolen har en vis størrelse. Hvis det er meget små skoler, kan tilfældigheder og enkeltpræstationer blandt elever og lærere slå forholdsvis stærkt igennem.

3 3 Analysens første trin er herefter at se på hvilken betydning, en række baggrundsforhold hver for sig har for karaktergennemsnittene. Tabel 1 viser, hvordan forskellene mellem drenge og piger er i forhold til karaktergennemsnit. Tabel 1. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på køn Matematik Dansk Antal elever Drenge 8,09 7, Piger 8,04 8, I alt 8,07 8, Det ses, at karaktergennemsnittet i dansk er klart højere for piger end for drenge, mens der ikke er den store forskel mellem kønnene, hvis vi ser på matematikkaraktererne. Eftersom der ikke er nogen større forskel på kønsfordelingen skolerne imellem, er kønsfordelingen heller ikke af betydning for forældrenes skolevalg eller for bedømmelse af skolernes effektivitet. Kønsfordelingen indgår derfor kun i begrænset omfang i analysen i det følgende. Tabel 2 viser, hvad sammenhængen er mellem karaktergennemsnit og familieforhold. 2 Tabel 2. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på familieforhold Familieforhold Matematik Dansk Antal elever Bor hos far og mor 8,24 8, Bor hos to voksne, ikke far og mor 7,87 8, Bor hos enlig far eller mor 7,85 8, Bor ikke hjemme 7,53 7, I alt 8,12 8, Det fremgår, at børn, der har samme adresse som både mor og far, alt andet lige opnår højere karaktergennemsnit end børn fra brudte familier. Derimod er der ikke den store forskel på, om et barn bor alene med sin mor eller 2 I Tabellen er børnene fordelt efter, om de 1. januar 2005 havde samme adresse som deres mor og/eller far. Det gælder også unge, der var fyldt 18 år den 1. januar 2005, hvilket kan gælde nogle af de elever, som tog afgangsprøve i Afgrænsningen af husstande er derfor ikke helt den samme som f.eks. C-familie begrebet, hvor en 18-årig udgør en selvstændig husstand.

4 4 far, eller om der er en samlever. Dette tyder på, at forklaringen på, at børn fra brudte familier har lavere karaktergennemsnit, snarere skal søges i socialpsykologiske forhold end i, at familien evt. har få ressourcer økonomisk eller tidsmæssigt. Tabel 3 viser, hvad sammenhængen er mellem karaktergennemsnit og etnisk baggrund. Tabel 3. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på elevens etniske baggrund Oprindelsesland Matematik Dansk Antal elever Danmark 8,12 8, Norden 7,81 8, EU mv 7,96 7, Tidligere Sovjet/Østeuropa 7,48 7, Tyrkiet 7,04 7, Arabiske verden 7,2 7, Afrika syd for Sahara 6,7 7, USA/Canada 8,23 8,12 37 Resten af Amerika 7,45 7, Pakistan 7,33 7, Asien i øvrigt 7,9 7, Oceanien 7,48 8,03 10 Uoplyst 7,28 7, I alt 8,07 8, Det ses, at elever med etnisk baggrund i 3. verden gennemgående har lavere karaktergennemsnit end børn med dansk etnisk baggrund. Det gælder navnlig børn med etnisk baggrund i Tyrkiet, Den arabiske Verden og Afrika. Tabel 4 viser sammenhængen mellem elevens karaktergennemsnit og forældrenes erhvervsmæssige uddannelsesniveau. I tabellen placeres børnene ind efter den af forældrene, der har det højeste uddannelsesniveau.

5 5 Tabel 4. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på forældrenes uddannelsesbaggrund Højeste erhvervsuddannelse blandt forældrene Matematik Dansk Antal elever Ingen oplyst erhvervsuddannelse 7,45 7, Erhvervsfaglig uddannelse 7,86 7, Kortere videregående 8,24 8, Mellemlang videregående 8,44 8, Bachelor 8,66 8, Lang videregående 8,89 8, Forsker 9,3 9, I alt 8,07 8, Det ses, at forældrenes uddannelsesmæssige baggrund slår stærkt igennem på børnenes karaktergennemsnit. Hvis en af forældrene har en lang videregående uddannelse, ligger gennemsnitskarakteren således knap 1,4 point højere, end hvis ingen af forældrene har en erhvervsuddannelse. Tabel 5 viser sammenhængen mellem familiens indkomstniveau og børnenes karaktergennemsnit. I tabellen er familiens indkomstniveau beregnet som ækvivalensindkomst med de traditionelle OECD-vægte ud fra den disponible indkomst (dvs. indkomst efter skat). 3 Unge over 18 år, som har fælles adresse med en eller begge forældre, regnes med til husstanden. Tabel 5. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på husstandens ækvivalensindkomst Husstandens ækvivalensindkomst Matematik Dansk Antal elever Under ,71 7, ,59 7, ,01 8, ,35 8, ,68 8, Over ,79 8, I alt 8,07 8, Beregningen af ækvivalensindkomst bygger på studier udført af OECD af stordriftsfordelen ved at have en husholdning på mere end 1 person. Vægtene er således: Første voksen=1 personækvivalent. Anden voksen=0,7 personækvivalent. Børn=0,5 personækvivalent. En familie med far, mor og 1 barn udgør således 2,2 personækvivalenter. Hvis husstanden har en disponibel indkomst på kr., svarer det til en ækvivalensindkomst på /2,2 = kr.

6 6 Det ses, at børn fra økonomisk velstående hjem alt andet lige har højere karakterer end børn fra mindre velstående hjem. Tilsvarende viser tabel 6 sammenhængen mellem boligform og børnenes karaktergennemsnit. Tabel 6. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på boligform Boligform Matematik Dansk Antal elever Stuehus 8,21 8, Parcelhus 8,2 8, Rækkehus m,v, 8,04 8, Ejerlejlighed 7,98 8, Andre lejligheder i etagebeboelse 7,62 7, Andet 7,87 8, I alt 8,07 8, Tabellen viser, at elever, som bor i lejede lejligheder, alt andet lige har lavere karaktergennemsnit end andre elever. Endelig viser tabel 7, hvad sammenhængen er mellem familiens modtagelse af sociale ydelser og karaktergennemsnit. Tabel 7. Gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på familiens modtagelse af sociale ydelser Matematik Dansk Antal elever Familien modtager mere end halvdelen af sine indtægter fra kontanthjælp, pension eller dagpenge 7,26 7, Familien modtager pct. af sine indtægter fra kontanthjælp, pension eller dagpenge 7,54 7, Familien har modtaget kontanthjælp i øvrigt 7,79 7, Familien har ikke modtaget kontanthjælp m.v. 8,17 8, I alt 8,07 8, Det ses, at jo større en andel af familiens indkomst, der kommer fra sociale ydelser, jo lavere karaktergennemsnit har børnene alt andet lige. Det er klart, at de forskellige baggrundsfaktorer er indbyrdes forbundne. Når man f.eks. konstaterer, at elever fra de etniske minoriteter gennemsnitlig scorer lavere end elever med dansk etnisk baggrund, vil man ofte stille spørgsmålet: Hvor meget af denne forskel er udtryk for de kulturelle forskelle og sproglige barrierer, og hvor meget hænger sammen med, at børn

7 7 fra etniske minoriteter ofte har forældre med lav uddannelsesbaggrund. Derfor må de forskellige faktorer kombineres, så man f.eks. kan se om forskellene, de etniske grupper imellem, også gør sig gældende, hvis man tager højde for forældrenes uddannelsesniveau. Tabel 8 viser, at de etniske forskelle spiller en selvstændig rolle. Hvis en af forældrene til en dreng med dansk etnisk baggrund har en erhvervsfaglig uddannelse, er drengens karaktergennemsnit således 7,88. Hvis forældrene har samme uddannelse, men drengen kommer fra de etniske minoriteter, er karakteren i gennemsnit 7,42. I tabellen er oprindelseslandene opdelt efter en kulturel vurdering. Tyrkiet er således henført til 3. Verden. Drenge Piger Drenge og piger Tabel 8. Gennemsnitskarakterer i matematik ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på køn, etnisk baggrund og forældrenes uddannelsesniveau Højeste erhvervsuddannelse blandt forældrene Ingen oplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående Mellemlang videregående Bachelor Gennemsnitlig matematikkarakter Lang videregående Forsker I alt Danmark 7,54 7,88 8,28 8,49 8,67 9 9,37 8,14 Europa/Vesten 7,34 7,47 7,95 8,08 8,43 8,02 8,33 7,66 3. Verden 7,17 7,42 7,62 7,65 8,22 7,69 8,38 7,34 I alt 7,46 7,86 8,24 8,47 8,66 8,93 9,36 8,09 Danmark 7,46 7,88 8,31 8,45 8,68 8,91 9,23 8,1 Europa/Vesten 7,28 7,54 7,78 7,89 8,38 8,36 9,13 7,66 3. Verden 7,15 7,29 7,45 7,64 7,75 7,6 9,13 7,28 I alt 7,4 7,85 8,24 8,42 8,66 8,85 9,23 8,04 Danmark 7,5 7,88 8,3 8,47 8,67 8,96 9,3 8,12 Europa/Vesten 7,31 7,5 7,86 7,99 8,41 8,19 8,65 7,66 3. Verden 7,16 7,35 7,53 7,64 7,98 7,65 9 7,31 I alt 7,43 7,86 8,24 8,44 8,66 8,89 9,3 8,07 Antal elever Tabel 9 viser de tilsvarende gennemsnitskarakterer i dansk. Her findes de samme sammenhænge som for matematik.

8 8 Drenge Piger Drenge og piger Tabel 9. Gennemsnitskarakterer i dansk ved folkeskolens afgangsprøve fordelt på køn, etnisk baggrund og forældrenes uddannelsesniveau Højeste erhvervsuddannelse blandt forældrene Ingen oplyst erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kortere videregående Mellemlang videregående Bachelor Gennemsnitlig matematikkarakter Lang videregående Forsker I alt Danmark 7,38 7,62 7,98 8,28 8,35 8,75 8,96 7,9 Europa/Vesten 7,16 7,36 7,55 7,82 8,7 7,84 7,75 7,48 3. Verden 6,92 7,18 7,29 7,38 8,64 7,39 7,88 7,08 I alt 7,28 7,6 7,93 8,25 8,36 8,68 8,95 7,85 Danmark 8,02 8,34 8,73 8,95 9,09 9,35 9,53 8,58 Europa/Vesten 7,71 7,98 8,15 8,38 8,32 8,48 9,75 8,06 3. Verden 7,45 7,68 7,8 7,92 9 7,93 9 7,61 I alt 7,9 8,31 8,66 8,91 9,08 9,28 9,52 8,51 Danmark 7,71 7,98 8,35 8,61 8,71 9,05 9,23 8,24 Europa/Vesten 7,44 7,67 7,85 8,09 8,56 8,15 8,55 7,77 3. Verden 7,19 7,44 7,56 7,66 8,8 7,67 8,81 7,35 I alt 7,6 7,96 8,3 8,58 8,71 8,97 9,22 8,18 Antal elever Den statistiske analyse viser, at forældrenes uddannelsesniveau er langt den stærkest virkende enkeltfaktor, når det gælder om at forklare forskelle i elevernes skolekarakterer. Hvis vi udtager to tilfældige elever, A og B, og elev A har et højere karaktergennemsnit end B, er der 49 pct. sandsynlighed for, at A s forældre har en højere uddannelse end B s forældre. Der er 28 pct. chance for, at A og B har forældre med samme uddannelsesniveau, men kun 23 pct. chance for, at B s forældre har højere uddannelse end A s forældre. Sandsynligheden for, at A s forældre har den højeste uddannelse, er således dobbelt så stor som sandsynligheden for, at det forholder sig omvendt. Den næststærkest virkende faktor er elevens køn, hvorefter kommer velstandsniveauet i familien.

9 9 Som nævnt diskuterer man i forbindelse med skolekarakterer ofte, hvilken betydning man kan tillægge de forskellige typer af forklaringsvariable: 1) individuelle forhold hos barnet/familien 2) den enkelte lærers pædagogiske indsats 3) familiens sociale, uddannelsesmæssige, etniske m.v. baggrund 4) skolens pædagogiske indsats Med henblik på at foretage denne sondring er der først gennemført en beregning af hvilket karaktergennemsnit, man alt i alt kan forvente ud fra de socioøkonomiske baggrundsforhold. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i en gennemsnitskarakter, som er middeltallet mellem dansk- og matematikkarakteren. Figur 1 viser, hvordan den samlede gennemsnitskarakter fordeler sig. Figur 1. Fordeling af skolekarakterer på elevniveau Antal elever ,5 Karaktergennemsnit 10 11,5 Det ses, at der er en betydelig spredning i gennemsnitskaraktererne. 16,5 pct. af eleverne har således et gennemsnit på mindre end 7. 23,2 pct. af eleverne har et gennemsnit på 9 eller mere (heraf 3,9 pct. med et gennemsnit på 10 eller mere).

10 10 Opstilling af en model for et forventet karakterniveau Tabel 10 giver en oversigt over, hvor stort karaktergennemsnittet er ved forskellige kombinationer af uddannelsesniveau, indkomst, familieforhold, modtagelse af kontanthjælp og etnisk baggrund. 4 Tabel 10. Karaktergennemsnit blandt elever fordelt efter forældrenes uddannelsesniveau, familieforhold, disponibel indkomst, modtagelse af kontanthjælp og etnisk baggrund Kommer mindst 25 pct. af familiens bruttoindkomst fra kontanthjælp/pension/dagpenge? Nej Ja Højeste erhvervsmæssige uddannelse blandt forældrene Bor eleven hos begge forældre Har husstanden en disponibel ækvivalensindkomst på mere end kr. Har eleven etnisk baggrund I 3. verden? Nej Ja Nej Ja Karaktergennemsnit Nej 7,5 7,06 7,31 7,02 Nej Ja 7,92 7,57 7,45 8,06 Nej 7,76 7,32 7,33 7,21 Ingen oplyst uddannelse Ja Ja 8,06 7,45 7,74 8,31 Nej 7,76 7,33 7,48 7,15 Nej Ja 7,98 7,56 7,64 Erhvervsfaglig uddannelse Nej 7,99 7,63 7,66 7,34 Ja Ja 8,18 7,78 7,79 7,93 Nej 8,15 7,6 8,05 7,25 Nej Ja 8,35 9,06 8,08 Nej 8,35 7,9 7,91 7,37 Kort videregående Ja Ja 8,45 8,32 8,68 8,18 Nej 8,31 7,57 8 7,6 Nej Ja 8,52 7,88 8,14 7,75 Mellemlang videregående Nej 8,58 7,87 8,13 7,39 Ja Ja 8,71 8,56 8,48 9,63 Nej 8,57 8,69 8,4 8,13 Nej Ja 8,61 7,38 9,13 Nej 8,65 8,25 8,84 8,95 Bachelor Ja Ja 8,83 8,81 8,38 Nej 8,79 7,44 8,4 7,5 Nej Ja 8,92 8,5 8,7 8,13 Nej 8,95 7,85 8,39 7,48 Lang videregående Ja Ja 9,08 8,99 8,75 8,46 Nej 9,15 8,92 9,66 6,75 Nej Ja 9,21 Nej 9,29 9,38 9,69 9,88 Forsker Ja Ja 9,28 8,95 10,13 4 Elevens køn er ikke taget med. Formålet med analysen er især, at man senere kan sammenligne kommuner og skoler m.h.t., hvor godt elevernes faktiske karakterer ligger i forhold til de forventede karakterer. Man må imidlertid antage, at der kun er ubetydelige forskelle i kønsfordelingen kommuner imellem (og i forhold til langt de fleste skoler). Derfor vil denne parameter ikke være relevant at inddrage.

11 11 Hvis vi nu kalder det karaktergennemsnit, som fremgår af Tabel 10, for det forventede karaktergennemsnit, kan vi sammenligne dette med det faktiske karaktergennemsnit. Figur 2 viser, hvor store afvigelserne er på individniveau Figur 2. Hvor meget afviger den enkelte elevs karakter fra "det forventede" 7000 Antal elever ,5-1 -0,5 0 0,5 1 1,5 Afvigelse fra "det forventede" 2 Det ses, at de sociale baggrundsforhold langt fra bestemmer den enkeltes karakterniveau på en deterministisk måde. Barnets, familiens og lærerens individuelle indsats spiller også en rolle. 17,7 pct. af eleverne scorer mindst 1 karakterpoint lavere, end man skulle forvente ud fra de sociale baggrundsforhold. 15 pct. scorer mindst 1 point højere. Forskelle skolerne imellem Ud fra faktisk og forventet karaktergennemsnit for hver elev kan man for den enkelte skole beregne, hvor stort det gennemsnitlige forventede og faktiske karaktergennemsnit er for skolen som helhed. En naturlig antagelse må da være, at hvis karaktergennemsnittet for en skole som helhed ligger over dét, man skulle forvente ud fra den sociale sammensætning så må dette overvejende henføres til skolens særlige indsats (eller mangel på samme, hvis skolen ligger lavere end det forventede ). Den øvrige del af variationen må henføres til elevernes/familiens særlige indsats og evner (eller til held ved eksamensbordet) eller til den enkelte lærens indsats.

12 12 Figur 3 viser, hvordan de kommunale folkeskoler fordeler sig med hensyn til karaktergennemsnit, hvis vi ser på skoler, hvor mindst 100 elever har taget 9. klasses afgang de sidste tre år. Figur 3. Skoler fordelt på gennemsnitskarakter Antal elever eller mindre eller mere Gennemsnitskarakter Omkring halvdelen af eleverne går i skoler, hvor karaktergennemsnittet er op til Halvdelen går i skoler, hvor karaktergennemsnittet er højere. I den lavere ende ligger 21 pct. på skoler med et karaktergennemsnit på 7.95 eller mindre. 18 pct. af eleverne går i skoler med mere end 8.35 i karaktergennemsnit. Ser man imidlertid på, hvor meget karaktergennemsnittet afviger fra det gennemsnit, man må forvente ud fra den sociale sammensætning, viser figur 4, at forskellene skolerne imellem er mindre.

13 Figur 4. Hvor meget afviger skolens karaktergennemsnit fra "det forventede" Antal elever Afvigelse fra "det forventede" 43 pct. af eleverne går på skoler med en gennemsnitskarakterer i intervallet +/- 0,05 point i forhold til det karaktergennemsnit, man kunne forvente ud fra den sociale sammensætning. 61 pct. går på skoler, der befinder sig i intervallet +/- 0,1 point i forhold til det forventede. 76 pct. går i skoler, der placerer sig i intervallet +/- 0,15 karakterpoint, og 87 i intervallet +/- 0,2 karakterpoint Vender vi nu tilbage til spørgsmålet om skolernes karaktergennemsnit og forældrenes valg, kan problemstillingen illustreres med tabel 11, som viser karaktergennemsnit m.v. for kommunale folkeskoler i Odense kommune, hvor mindst 100 elever har taget afgangsprøve fra 9. klasse de sidste tre år. 5 Når der afrundes til nærmeste multiplum af 0,05.

14 14 I tabellen er skolerne ordnet efter karaktergennemsnit. Desuden er for hver enkelt skole beregnet: 1) andel af børn, der kommer fra ressourcestærke hjem. Dette er nærmere defineret som børn fra hjem, hvor en af forældrene har en mellemlang videregående uddannelse eller højere, og hvor barnet bor sammen med begge forældre, 2) gennemsnitskarakteren for elever fra disse hjem, 3) andel af børn, der kommer fra ressourcesvage hjem. Dette er afgrænset som børn, der opfylder mindst to af følgende tre kriterier: a. ingen af de voksne har en erhvervsmæssig uddannelse b. mindst 25 pct. af familiens indkomst hidrører fra kontanthjælp, offentlig pension eller dagpenge c. barnet bor ikke hos både mor og far. 4) gennemsnitskarakteren for børn fra de svage hjem. Tabel 11. Gennemsnitskarakterer for elever fra forskellige sociale grupper m.v. i kommunale folkeskoler i Odense Simpelt karaktergennemsnit Afvigelse fra, hvad man skulle forvente ud fra den sociale sammensætning Karaktergennemsnit for børn fra ressourcestærke hjem Pct. børn fra ressourcestærke hjem Karaktergennemsnit for børn fra ressourcesvage hjem Pct. børn fra ressourcesvage hjem 1 8,64 0,01 8,92 48,7 8,69 5,22 2 8,54 0,13 8,81 39,74 7,90 15,38 3 8,52 0,25 8,79 29,23 7,75 5,38 4 8,38 0,18 9,3 24,46 7,16 12,23 5 8,35 0,08 8,98 30,09 7,82 10,62 6 8,27 0,06 8,97 28,72 7,19 9,57 7 8,24 0,00 8,88 37,96 7,53 13,87 8 8,20 0,17 8,75 19,25 7,51 21,74 9 8,19 0,19 8,98 19,35 7,50 25, ,16 0,00 8,92 22,52 7,55 14, ,15 0,26 8,83 14,85 7,76 30, ,14-0,07 8, ,20 14, ,13 0,03 8,79 22,12 7,38 10, ,13 0,11 9,24 16,36 7,38 17, ,13 0,01 8,67 23,73 7,49 18, ,11-0,04 8,86 23,97 7,22 9, ,11 0,15 8,67 14,67 7,59 22, ,08 0,02 9,17 19,57 6,99 11, ,85-0,23 8,48 18,1 6,90 9, ,83-0,16 8,66 18,45 7,14 19, ,49-0,13 8,58 4,8 7,17 44,00

15 15 Går man tallene igennem, ser man, at en høj gennemsnitskarakter ikke er nogen garanti for, at skolen som helhed scorer bedre, end man skulle forvente ud fra den sociale sammensætning. Dette viser sig også, hvis man f.eks. ser på, hvor børn fra ressourcestærke hjem får de bedste karakterer. I det hele taget er der generelt ikke den voldsomme forskel på, hvordan elitens børn klarer sig, når bortses fra de tre skoler, der har det laveste karaktergennemsnit. Ser vi derimod på børn fra ressourcesvage hjem, er det påfaldende, at den skole, hvor børn fra svage hjem klarer sig bedst, samtidig er den skole, hvor der er færrest af disse børn. Omvendt er der en koncentration af børn fra svage hjem i flere af de skoler, hvor de klarer sig dårligt. Dette peger i retning af, at ikke blot enkeltbørnenes sociale baggrund, men også den samlede sociale baggrund for skolen som helhed, spiller en rolle. Denne problemstilling vil blive nærmere belyst i en senere analyse, hvor kammeratskabseffekten fra den sociale sammensætning er inddraget i en bedømmelse af skolernes effektivitet med hensyn til at sikre gode karakterer.

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Offentlige og private skoler

Offentlige og private skoler i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet HPA-projektet - Arbejdspapir nr. 1 Bilagsmateriale Niels Glavind (2006) Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet www.dpu.dk/hpa ISBN 978-87-7430-014-4

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler

Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler Leger lige børn bedst? Ulighed og adskillelse i daginstitutioner og skoler November 2015 Leger lige børn bedst? Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne Pade,

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN

SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere