KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk"

Transkript

1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat 1, revideret og udvidet og OFRES GRÆKENLAND PÅ IDEOLOGIENS ALTER? Bag Tyskland og Eurozonens uforsonlige kurs mod Grækenland ligger en enøjet neoliberalistisk økonomisk politik og ideologi. Græsk økonomi i en håbløs situation Græsk økonomi er i alle henseender i en desperat situation. Alene landets gæld siger klart dette. På trods af, at gælden i 2012 blev nedskrevet til omkring 150 % af BNP gennem en såkaldt haircut, er den igen steget og beløber sig nu til op mod 175 % af BNP og er fortsat stigende. Figur: Den græske stats gæld i % af BNP. 2 Hertil kommer, at Grækenlands evne til at betale tilbage er blevet mindre og mindre. Landets økonomi (BNP) er skrumpet med op mod 30 % siden ) Denne analyse er en udvidelse og opdatering af analysen Grexit vil også være fallit for EU, april ) Kilde: Eurostat.

2 2 Figur: Realvækst i græsk BNP (%), 3 Resultatet har været en eksplosion i arbejdsløshed, der igen har medført store underskud på de offentlige finanser. Der har i gennemsnit været et årligt underskud på de offentlige finanser siden 2008 på omkring 11 %. Som en konsekvens heraf er Grækenland sunket og synker dybere og dybere ned i en ond spiral af manglende vækst og stigende gæld. Ud fra enhver saglig økonomisk vurdering har Grækenland ingen udsigt til nogensinde selv at kunne betale en så stor gæld tilbage. Grækenlands samlede gæld udgør pt. 323 milliarder Euro det svarer til ca milliarder kroner. Heraf havde Grækenland sidste sommer modtaget milliarder kroner i lån fra de andre eurolande, Eurolandenes krisefond (EFSF) og Den Internationale Valutafond (IMF). Hertil kommer så gæld til private banker. Kreditorerne bliver før eller senere nødt til at erkende, at de græske tilgodehavender må nedskrives i massivt omfang til et niveau, som Grækenland har en realistisk chance for at tilbagebetale. IMF bekræfter behovet for ny omfattende gældssanering. Dette er også fornylig blevet bekræftet af en af de store offentlige kreditorer, IMF den internationale valutafond. I en nylig analyse 4 konstaterer IMF at selv under de allermest optimistiske forudsætninger vil Grækenlands gæld i 2030 kun være faldet til 118 % af BNP mod de nuværende 177 %. Men det 3 ) Kilde: Eurostat 4 ) IMF: Greece preliminary draft debt sustainability analysis.

3 3 forudsætter ikke mindst, at Grækenland pludselig bliver verdensmester i økonomisk vækst med en årlig gennemsnitlig realvækst i BNP på 4 %. 5 Men dette er fuldstændig urealistisk, al den stund Grækenlands økonomiske vækst siden Grækenland i 1981 blev medlem af EU i gennemsnit har udgjort 0,9 % årligt. Figur: Grækenlands økonomiske vækst (realvækst i % af BNP, opdelt på perioder). 6 I tilgift skulle Grækenland også blive verdensmester i overskud på de offentlige finanser 7, hvad der på ingen måde heller har været muligt hidtil. IMF erkender selv det urealistiske i disse forudsætninger og har derfor regnet på den græske gældsudvikling under forudsætning af den historiske vækstrate på 1 % og et lavere overskud på de 5 ) Jf. Rodgers, Mette: IMF trods accept af krav vil Grækenlands gæld ikke være bæredygtig i Information ) Kilde: IMF, foran anførte værk, s. 9 7 ) Det har hidtil været antaget, at den offentlige sektors primære balance (før renteudgifter mv. skulle være i overskud med 4 % af BNP, hvllket ville forudsætte meget store skatteforhøjelser og/eller meget store besparelser.

4 4 offentlige finanser 8. Under disse mere realistiske forudsætninger vil den græske gæld ikke længere være bæredygtig, idet den fra 2030 vil stabilisere sig på omkring 120 % af BNP. Under realistiske forudsætninger kommer Grækenland med andre ord aldrig ud af gælden. IMF konkluderer derfor med rette, at der er behov for ny en omfattende gældsnedskrivning (IMF har tidligere vurderet at den græske gæld burde bringes ned på 110 % for at være bæredygtig) og/eller lempeligere tilbagebetalingsvilkår f.eks. i form af fordobling af tilbagebetalingsperioden til 40 år. 9 Figur: 2012 antagelser om græsk gældsudvikling (blå kurve) og ny realistisk IMF prognose (rød, stiplet kurve). 10 At komme ud gælden kræver imidlertid ikke blot en gældssanering, men en økonomisk genopretning, hvor Grækenland igen begynder at tjene penge, hvor der igen er vækst i økonomien og over 25 % store arbejdsløshed begynder at dale. Fejlslagen EU politik. Den bedste hjælp man kunne give Grækenland er altså at lette den møllesten om halsen, som gældsbyrden udgør samt at give landet hjælp til at få væksten, beskæftigelsen og økonomien i gang igen, så underskuddet falder og Grækenland kan begynde at reducere den resterende gæld. 8 ) Her er antaget, at et overskud på den offentlige sektors primære balance på 2½ % af BNP er muligt, hvilket stadig er meget optimistisk. 9 ) IMF: Foran anførte værk, s ) IMF: Foran anførte analyse, s. 15.

5 5 EU har da også ydet lån til Grækenland. Men disse lån er ikke gået til at bringe græsk økonomi på fode, men med at erstatte græsk bankgæld til de store tyske, franske og britiske banker med lån til EU og IMF. 220 mia. euro af de i alt 240 mia. i krisepakkerne er gået til betaling af gæld og renter (55 % af lånene), til at holde bankerne flydende og til finansielle modydelser til private kreditorer for den gældsnedskrivning, man foretog i Lånene har dermed i realiteten nok så meget været hjælp de europæiske storbanker. Figur: Anvendelse af lånepakker fra EU til Grækenland. 12 Hjælp til investeringer, til at øge produktiviteten og konkurrenceevne har Grækenland derimod ikke fået, Tværtimod, de sparekrav til lønninger, pensioner og offentlige finanser, som EU har ledsaget lånene til Grækenland med, har ikke bidraget til genopretning af den græske økonom. Tværtimod har sparepolitikken oveni gældskrisen yderligere reduceret væksten og efterspørgslen og dermed øget arbejdsløsheden, der nu er på over 25 % og for unge helt oppe på 60 % ) Jf. Frese, Mads: Er der en løsning for grækerne? Information ) Kilde: Kvale, Niels: Hvad har Grækenland brugt alle pengene på? Dr. dk http://www.dr.dk/nyheder/udland/grafik-hvad-har-graekenland-brugt-alle-pengenepaa 13 ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Nobelprisøkonomer til grækerne stem nej. Information

6 6 Figur: Arbejdsløshedsprocent Grækenland Grækenland er med EU politikken blevet låst fast i en negativ spiral af minusvækst, vedvarende underskud og stigende gæld. Figur: Græsk offentlig saldo i % af BNP Dette har været i stik modsætning til det af EU og IMF forventede. I begyndelsen af den græske krise regnede man blot med at den græske økonomi ville skrumpe med et par procent, men så igen ville begynde at vokse. 16 Men faldet blev som sagt lang mere omfattende og længevarende. På trods af, at EU s og IMF s politik overfor Grækenland således byggede på forkerte forudsætninger og i enhver henseende er slået fejl, har man imidlertid ikke villet revidere den. 14 ) Kilde: Eurostat. 15 ) Kilde: Eurostat. 16 ) Jf. Sunde, Lasse Soll: Fattige grækerne betaler statens kriseregning. Information

7 7 EU s uforsonlighed. EU, IMF og ECB trojkaen har tværtimod i forhandlingerne med den græske regering anlagt en relativt hård og uforsonlig linje. Man har afvist den græske regerings skatteforhøjelser for de økonomiske velstillede og har i stedet krævet en momsforhøjelse, der vender den tunge ende nedad. Hvor den græske regering ville skaffe 90 % af den tilstræbte budgetforbedring via skatteforhøjelser, krævede trojkaen, at 80 % skulle skaffes ved offentlige besparelser dvs. ved forringelse af velfærden. 17 Ligesom man har stået fast på krav om strukturelle reformer, der reducerer pensioner og offentlig beskæftigelse. EU har heller ikke har villet bløde nævneværdigt op på krav om udsalg af græske aktiver i form af privatiseringer. Trojkaens tilbud til Grækenland har med andre ord til forveksling lignet den sparepolitik, som man hidtil har påtvunget landet med de nævnte ødelæggende konsekvenser. 18 Og overfor den græske regerings afvisning af fortsatte velstands og velfærdsforringelser har man koldt nægtet yderligere lån og har dermed dømt landet til statsbankerot. Grækenland synes kun givet alternativerne underkastelse eller udtræden af euroen. Der ER problemer med Grækenland. Det er hævet over enhver diskussion, at tidligere græske regeringer i årevis førte en uansvarlig økonomisk politik. Og det er indiskutabelt, at ikke mindst en effektivisering af det græske skattevæsen er uomgængelig. Men den græske regering har også erklæret sig parat hertil. Og Grækenland har allerede gjort meget: De offentlige udgifter og offentlig beskæftigelse er allerede skåret med 25 % og pensionerne er allerede blevet sænket drastisk. 19 Syriza kræver ikke disse ting rullet tilbage. Grundlæggende set er det, som den venstreorienterede Syriza regering har foreslået blot en mere lempelig økonomisk politik, som den der før den neoliberalistisk bølge var god økonomisk latin i alle vesteuropæiske lande overfor økonomiske kriser. 17 ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Nobelprisøkonomer til grækerne stem nej. Information ) Jf. Krugman, Paul: Grækenland er nødt til at sige fra overfor trojkaen. Politiken ) Jf. Krugman, Paul: Grækenland er nødt til at sige fra overfor trojkaen. Politiken

8 8 Men euroen selv er også problemet. Samtidig gælder imidlertid, at underskuds - og gældsproblemerne på den anden side ikke blot et græsk problem, men fælles for hele Sydeuropa, hvis gældsniveau er langt højere og er steget langt mere end tilfældet er i Nordeuropa. Figur: Offentlig gæld i mia. euro i udvalgte EU lande 2008,2001 og Source: Eurostat ,9 165,3 127,9 120,1 123, ,7 108,2 107,8 92,1 71,6 68,5 44,2 40,2 81,2 76,9 81,2 72,2 66,7 63,8 65,2 68,6 58, ,6 33,9 23,6 13,7 18,2 Årsag til disse sydeuropæiske gældsproblemer er ikke mindst, at Sydeuropa blev særligt hårdt ramt af finanskrisen på grund af historisk lavere produktivitet og ringere konkurrenceevne i forhold til det mere udviklede Nordeuropa. 21 Men i modsætning til før euroen har de sydeuropæiske lande på grund af ØMU en ikke længere kunnet føre egen rente og valutapolitik og har dermed manglet nationale værktøjer til at genoprette økonomien efter finanskrisen og forbedre konkurrenceevne ved at sætte renten ned og nedskrive valutakursen. Tværtimod har indførelsen af euroen bevirket en yderligere svækkelse af de svagere sydeuropæiske landes konkurrenceevne, fordi resultatet af indførelsen af en fælles valuta for både Nord - og Sydeuropa har været, at de sydeuropæiske lande er endt med en højere valutakurs end de ellers ville have haft, hvis de forsat havde haft egne valutatuer. Denne snigende valutaopskrivning har været ensbetydende med en yderligere forringelse af deres i forvejen dårligere konkurrenceevne. 20 ) Kilde: Eurostat 21 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: EU's finanspagt og Lund, Henrik Herløv: Gældskrise, euro og Europagt.

9 9 Mens omvendt Tyskland og de nordeuropæiske lande uden euroen ville have haft højere valutakurser, men i kraft af valutaunionen har fået nedskrevet valutakursen = en yderligere styrkelse af deres konkurrenceevne. Hvilket har gjort ikke mindst Tyskland i stand til at styrke sin eksport på det i forvejen kriseramte Sydeuropas bekostning. Euroen har altså stik imod det økonomisk politisk ønskværdige svækket konkurrenceevnen i de i forvejen økonomisk svage sydeuropæiske lande og modsat styrket de i forvejen stærke nordeuropæiske økonomier. 22 Samtidig har det været en svaghed ved ØMU en ved den europæiske valutaunion at den har manglet fælles redskaber, der i stedet for national rente og valutapolitik kunne træde ind og udligne den økonomiske ulighed ved at hjælpe de mere økonomisk tilbagestående og kriseramte økonomier på fode i form af tilskud og støtte til investeringer, produktivitetsudvikling og jobskabelse. 23 Og endelig har et problem været, at EU s økonomiske politik ikke bare overfor Grækenland, men overfor hele Sydeuropa og overfor krisen i det hele taget i stor grad har manglet vækstinitiativer i form af en ekspansiv finans og beskæftigelsespolitik. Neoliberalistisk økonomisk tænkning og politik. Problemet er altså ikke bare græsk uansvarlighed, problemet ligger lige så meget i euroen selv og i EU's hele økonomiske politik. Alligevel har EU mødt den græske regering med uforsonlighed og en helt ensidig placering af ansvaret hos Grækerne. Den egentlige årsag til denne uforsonlighed og enøjethed fra EU s side handler i høj grad om en ideologisk tyrkertro og økonomisk politisk frelsthed. EU's økonomiske politik i forbindelse med euroen har hele tiden været stærkt præget af en økonomisk tankegang baseret på neoliberalistisk, monetaristisk teori. De såkaldte konvergenskrav i forbindelse med euroens indførelse lå i forlængelse af monetarismens fokusering på begrænsning af statsunderskud, gæld og inflation. Og den økonomiske politik man har mødt gældskrisen med har ikke handlet om stimulere vækst og beskæftigelse, men har været en 22 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Oven anførte værker samt Beach, Derek: Tyskland skylder i eurokrisen. Politiken ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Oven anførte værker samt jf. Otkjær, Tage: Grækerne udstiller valutaunions svagheder. Politiken

10 10 neoliberalistisk økonomisk politik en såkaldt austerity politik - for at øge arbejdskraftudbuddet, privatisere den offentlige sektor og reducere lønninger og velfærd. En såkaldt intern devaluering svarende til den EU s stærkeste økonomi og magt, Tyskland, gennemførte gennem 90 erne og 00 erne og som nu gennem EU plus pagten og Finanspagten foreskrives som kuren for hele EU. Det er denne ideologiske tyrkertro på en neoliberalistisk, monetaristisk og udbudsøkonomisk økonomisk tankegang og sparepolitik, som forhindrer Tyskland og EU - kommissionen i kunne se perspektivet i en vækst - og beskæftigelsesorientereret tilgang til det græske økonomiske problem. Og som tværtimod får Tyskland og EU kommissionen til på trods af manglen på reelle positive resultater at fastholde en uforsonlig, firkantet og enøjet kurs overfor den græske regering. Mens 10 millioner grækere og den græske økonomi hermed vil blive ofret på ideologiens alter. Magtpolitik. Udover at være fastlåst i en neoliberalistisk økonomisk tænkning og politik er der formentlig også en anden grund til EU - toppens uforsonlige kurs: Ren magtpolitik, hvis mål formentlig har været at erstatte den græske Syriza regering med en anden mere medgørlig regeringskoalition. 24 Det uanset, at erstatningen for Syriza formentlig igen vil blive det førende borgerlige parti, Nyt Demokrati, der lige som det græske socialistparti, PASOK, - i modsætning til Syriza - har været dybt medansvarlige for tidligere tiders gældsstiftelse og uansvarlige økonomiske politik. Men alle midler tæller åbenbart for trojkaen: Både at bringe Grækenland til fallittens rand såvel som at true med, at hvis Grækenland skulle droppe euroen, så ryger man helt ud af EU. Uanset at det er helt utænkeligt, al den stund, at der jo er EU lande, som IKKE er medlem af euroen, så hvorfor skulle ikke også Grækenland have ret dertil. Hertil kommer, at man også gambler med EU s egen økonomi. Eurozonens lån til Grækenland svarer samlet til over 3 procent af eurozonens BNP. Tvinges Grækenland til statsbankerot er det altså ikke ringe tab eurozonens lande selv står til. Vi har altså en situation, hvor EU toppen ikke alene i detaljer vil diktere et medlemslands indre forhold og politik, men hvor EU toppen har intrigeret for at vælte en lovligt valgt regering i et medlemsland. Det rejser helt grundlæggende spørgsmål om den manglende demokratiske karakter af trojkaen. 24 ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Nobelprisøkonomer til grækerne stem nej. Information

11 11 Den græske Syriza regering svar var det eneste forsvarlige demokratisk set: At sende EU s tilbud inkl. lån og sparekrav til demokratisk afgørelse hos den befolkning, som skal leve med følgerne uanset udfaldet. Det er ganske illustrativt, at dette ikke huede EU toppen, der reagerede med heftig vrede over således at få trukket sit magtspil og sine nedskæringskrav ud i det åbne dagslys. Ingen nem afgørelse. Men det grundlæggende må siges at være rigtigt, at den græske befolkning selv fik lov til at træffe afgørelsen, om man skal tiltræde trojkaens plan eller ej? For det er som sagt den græske befolkning der skal leve med konsekvenserne af valget. Accepterer Grækenland trojkaens krav, vil landet uanset en evt. gældsnedskrivning skulle se frem til mange års sparepolitik, som vil høvle lønninger, velstand og velfærd helt ned under gulvbrædderne. Accept betyder også, at Grækenland må vinke farvel til enhver politisk selvstændighed alle økonomiske beslutninger af betydning vil skulle konfirmeres af trojkaen. 25 Svaret blev som bekendt et rungende nej. Den græske regering vil på grundlag heraf føre nye forhandlinger og ønsker at forblive i euroen. Men spørgsmålet er, om Tyskland og eurozonen er blevet klogere og vil komme grækerne i møde omkring en gældsnedskrivning og en lempeligere reformpolitik. 26 Eller om man vil fortsætte sin uforsonlige stonewalling af Grækenland. I så tilfælde tvinges Grækenland til statsbankerot og udtræden af euroen. Udtræder Grækenland af euroen vinder man en økonomisk politisk selvstændig, som landet ikke har i dag: Grækenland vil så kunne føre sin egen valuta og rentepolitik og indrette denne efter landets økonomiske situation. Man vil så hurtigt kunne devaluere sin egen genindførte valuta og dermed billiggøre græske eksportvarer. Men heller ikke det vil være nogen walkover : Konsekvensen vil være stigende inflation og dermed udhuling af befolkningens forbrug og levetandard. De græske banker vil formentlig været truet af konkurs på grund af deres store beholdning af herefter værdiløse statsobligationer og må den græske banksektor må formentlig derfor nationaliseres. Og Grækenland vil blive tvunget til benhårde forhandlinger med kreditorer og til at finde en mindelig ordning med disse, hvis man skal 25 ) Jf. Krugman, Paul: Grækenland er nødt til at sige fra overfor trojkaen. Politiken ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Grækerne har vakt den europæiske folkestemning og jf. Nielsen, Jørgen Steen og Lasse Soll Sunde: Kaos i kølvandet på græsk afstemning. Information

12 12 gøre sig håb om igen at kunne låne penge til økonomisk udvikling af landet. På ingen måde heller nogen rosenrød fremtid. Uanset hvad der sker med Grækenland, står der i EU en kamp tilbage: En kamp for at få EU toppens beslutninger underlagt demokratisk kontrol og en kamp for at få brudt neoliberalismens greb om EU s økonomiske politik til fordel for vækst, beskæftigelse og velfærd.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, 14.07.15, udbygget 15.07. 15 og 16.07.15 1 GRÆSK AFTALE MED EUROZONEN: GRÆKENLAND

Læs mere

Euroen splitter Europa.

Euroen splitter Europa. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kronik Euroen splitter Europa. Af: Henrik Herløv Lund, økonom

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd

Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd En artikel fra KRITISK DEBAT Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2012 Finanspagten i EU skal gennemsætte en konservativ,

Læs mere

Euroen på selvmordskurs.

Euroen på selvmordskurs. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 2. udvidede udg. 1 Euroen på selvmordskurs. Euroen trækker

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat GREXIT VIL OGSÅ VÆRE FALLIT FOR EU. Total græsk underkastelse eller udtræden af euroen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING

NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING NY LÅNEPAKKE SIKRER GRÆSK RO, MEN IKKE EN LØSNING Kontakt: Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 npu@thinkeuropa.dk RESUME Grækenland er vendt tilbage i toppen af den europæiske dagsorden, da anden

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.

Den græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet. Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Euroen er en fejlkonstruktion.

KRITISKE ANALYSER. Euroen er en fejlkonstruktion. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: Euroen er en fejlkonstruktion. Videreførelse af euroen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 15-2010

ØkonomiNyt nr. 15-2010 ØkonomiNyt nr. 15-2010 Euroen Forsikringsselskaber opsiger landmænd Euroen Siden efteråret har der været uro om Euroen. Det skyldes PIIGS landenes, Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien, store

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

EU-note E 19 Offentligt

EU-note E 19 Offentligt 2011-12 EU-note E 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 20. januar 2012 Den økonomiske udvikling i EU kort fortalt Resume I notatet

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Gældskrise. Stor usikkerhed ved græsk euro exit. Makrokommentar 25. maj Alle øjne stift rettet mod græsk valg den 17. juni

Gældskrise. Stor usikkerhed ved græsk euro exit. Makrokommentar 25. maj Alle øjne stift rettet mod græsk valg den 17. juni Makrokommentar 25. maj 2012 Gældskrise Relaterede publikationer Investering Mudret græsk valgresultat puster til gældskrisen Alle øjne stift rettet mod græsk valg den 17. juni Afgørende om de EU-venlige

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst?

Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst? Nedskæringskurs hindring eller forudsætning for vækst? Mens Danmark sammenlagt har haft en negativ vækst i BNP på -5,0 pct., er vores nabolande Tyskland, Norge og Sverige kommet bedre ud af krisen med

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DET ØKONOMISKE RÅDERUM: Har Socialdemokraterne eller Venstre en økonomisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016

Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed. Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 Europa: Fortsat stagnation, høj arbejdsløshed og øget ulighed Jesper Jespersen Onsdag, den 16. marts 2016 jesperj@ruc.dk Europa vækker altid stærke følelser 1. Fordi vi er en del af Europa fælles problemer:

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Grækenlands euro-fremtid på spil

Grækenlands euro-fremtid på spil Grækenlands euro-fremtid på spil Greece is running out of hope, its partners are running out of patience, negotiations are running out of time Martin Wolf, FT Side 1/12 Højt spil i Grækenland Side 2/12

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager Gymnasielærerdag Oktober 2015 Claus Thustrup Kreiner Professor, Økonomisk Institut Tidl. formand, De Økonomiske Råd Dagsorden Baggrund for den europæiske statsgældskrise?

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Myter og realiteter om det offentlige forbrug

Myter og realiteter om det offentlige forbrug En artikel fra KRITISK DEBAT Myter og realiteter om det offentlige forbrug Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 Det offentlige forbrug er under heftig beskydning fra arbejdsgivere

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere