KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk"

Transkript

1 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat 1, revideret og udvidet og OFRES GRÆKENLAND PÅ IDEOLOGIENS ALTER? Bag Tyskland og Eurozonens uforsonlige kurs mod Grækenland ligger en enøjet neoliberalistisk økonomisk politik og ideologi. Græsk økonomi i en håbløs situation Græsk økonomi er i alle henseender i en desperat situation. Alene landets gæld siger klart dette. På trods af, at gælden i 2012 blev nedskrevet til omkring 150 % af BNP gennem en såkaldt haircut, er den igen steget og beløber sig nu til op mod 175 % af BNP og er fortsat stigende. Figur: Den græske stats gæld i % af BNP. 2 Hertil kommer, at Grækenlands evne til at betale tilbage er blevet mindre og mindre. Landets økonomi (BNP) er skrumpet med op mod 30 % siden ) Denne analyse er en udvidelse og opdatering af analysen Grexit vil også være fallit for EU, april ) Kilde: Eurostat.

2 2 Figur: Realvækst i græsk BNP (%), 3 Resultatet har været en eksplosion i arbejdsløshed, der igen har medført store underskud på de offentlige finanser. Der har i gennemsnit været et årligt underskud på de offentlige finanser siden 2008 på omkring 11 %. Som en konsekvens heraf er Grækenland sunket og synker dybere og dybere ned i en ond spiral af manglende vækst og stigende gæld. Ud fra enhver saglig økonomisk vurdering har Grækenland ingen udsigt til nogensinde selv at kunne betale en så stor gæld tilbage. Grækenlands samlede gæld udgør pt. 323 milliarder Euro det svarer til ca milliarder kroner. Heraf havde Grækenland sidste sommer modtaget milliarder kroner i lån fra de andre eurolande, Eurolandenes krisefond (EFSF) og Den Internationale Valutafond (IMF). Hertil kommer så gæld til private banker. Kreditorerne bliver før eller senere nødt til at erkende, at de græske tilgodehavender må nedskrives i massivt omfang til et niveau, som Grækenland har en realistisk chance for at tilbagebetale. IMF bekræfter behovet for ny omfattende gældssanering. Dette er også fornylig blevet bekræftet af en af de store offentlige kreditorer, IMF den internationale valutafond. I en nylig analyse 4 konstaterer IMF at selv under de allermest optimistiske forudsætninger vil Grækenlands gæld i 2030 kun være faldet til 118 % af BNP mod de nuværende 177 %. Men det 3 ) Kilde: Eurostat 4 ) IMF: Greece preliminary draft debt sustainability analysis.

3 3 forudsætter ikke mindst, at Grækenland pludselig bliver verdensmester i økonomisk vækst med en årlig gennemsnitlig realvækst i BNP på 4 %. 5 Men dette er fuldstændig urealistisk, al den stund Grækenlands økonomiske vækst siden Grækenland i 1981 blev medlem af EU i gennemsnit har udgjort 0,9 % årligt. Figur: Grækenlands økonomiske vækst (realvækst i % af BNP, opdelt på perioder). 6 I tilgift skulle Grækenland også blive verdensmester i overskud på de offentlige finanser 7, hvad der på ingen måde heller har været muligt hidtil. IMF erkender selv det urealistiske i disse forudsætninger og har derfor regnet på den græske gældsudvikling under forudsætning af den historiske vækstrate på 1 % og et lavere overskud på de 5 ) Jf. Rodgers, Mette: IMF trods accept af krav vil Grækenlands gæld ikke være bæredygtig i Information ) Kilde: IMF, foran anførte værk, s. 9 7 ) Det har hidtil været antaget, at den offentlige sektors primære balance (før renteudgifter mv. skulle være i overskud med 4 % af BNP, hvllket ville forudsætte meget store skatteforhøjelser og/eller meget store besparelser.

4 4 offentlige finanser 8. Under disse mere realistiske forudsætninger vil den græske gæld ikke længere være bæredygtig, idet den fra 2030 vil stabilisere sig på omkring 120 % af BNP. Under realistiske forudsætninger kommer Grækenland med andre ord aldrig ud af gælden. IMF konkluderer derfor med rette, at der er behov for ny en omfattende gældsnedskrivning (IMF har tidligere vurderet at den græske gæld burde bringes ned på 110 % for at være bæredygtig) og/eller lempeligere tilbagebetalingsvilkår f.eks. i form af fordobling af tilbagebetalingsperioden til 40 år. 9 Figur: 2012 antagelser om græsk gældsudvikling (blå kurve) og ny realistisk IMF prognose (rød, stiplet kurve). 10 At komme ud gælden kræver imidlertid ikke blot en gældssanering, men en økonomisk genopretning, hvor Grækenland igen begynder at tjene penge, hvor der igen er vækst i økonomien og over 25 % store arbejdsløshed begynder at dale. Fejlslagen EU politik. Den bedste hjælp man kunne give Grækenland er altså at lette den møllesten om halsen, som gældsbyrden udgør samt at give landet hjælp til at få væksten, beskæftigelsen og økonomien i gang igen, så underskuddet falder og Grækenland kan begynde at reducere den resterende gæld. 8 ) Her er antaget, at et overskud på den offentlige sektors primære balance på 2½ % af BNP er muligt, hvilket stadig er meget optimistisk. 9 ) IMF: Foran anførte værk, s ) IMF: Foran anførte analyse, s. 15.

5 5 EU har da også ydet lån til Grækenland. Men disse lån er ikke gået til at bringe græsk økonomi på fode, men med at erstatte græsk bankgæld til de store tyske, franske og britiske banker med lån til EU og IMF. 220 mia. euro af de i alt 240 mia. i krisepakkerne er gået til betaling af gæld og renter (55 % af lånene), til at holde bankerne flydende og til finansielle modydelser til private kreditorer for den gældsnedskrivning, man foretog i Lånene har dermed i realiteten nok så meget været hjælp de europæiske storbanker. Figur: Anvendelse af lånepakker fra EU til Grækenland. 12 Hjælp til investeringer, til at øge produktiviteten og konkurrenceevne har Grækenland derimod ikke fået, Tværtimod, de sparekrav til lønninger, pensioner og offentlige finanser, som EU har ledsaget lånene til Grækenland med, har ikke bidraget til genopretning af den græske økonom. Tværtimod har sparepolitikken oveni gældskrisen yderligere reduceret væksten og efterspørgslen og dermed øget arbejdsløsheden, der nu er på over 25 % og for unge helt oppe på 60 % ) Jf. Frese, Mads: Er der en løsning for grækerne? Information ) Kilde: Kvale, Niels: Hvad har Grækenland brugt alle pengene på? Dr. dk http://www.dr.dk/nyheder/udland/grafik-hvad-har-graekenland-brugt-alle-pengenepaa 13 ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Nobelprisøkonomer til grækerne stem nej. Information

6 6 Figur: Arbejdsløshedsprocent Grækenland Grækenland er med EU politikken blevet låst fast i en negativ spiral af minusvækst, vedvarende underskud og stigende gæld. Figur: Græsk offentlig saldo i % af BNP Dette har været i stik modsætning til det af EU og IMF forventede. I begyndelsen af den græske krise regnede man blot med at den græske økonomi ville skrumpe med et par procent, men så igen ville begynde at vokse. 16 Men faldet blev som sagt lang mere omfattende og længevarende. På trods af, at EU s og IMF s politik overfor Grækenland således byggede på forkerte forudsætninger og i enhver henseende er slået fejl, har man imidlertid ikke villet revidere den. 14 ) Kilde: Eurostat. 15 ) Kilde: Eurostat. 16 ) Jf. Sunde, Lasse Soll: Fattige grækerne betaler statens kriseregning. Information

7 7 EU s uforsonlighed. EU, IMF og ECB trojkaen har tværtimod i forhandlingerne med den græske regering anlagt en relativt hård og uforsonlig linje. Man har afvist den græske regerings skatteforhøjelser for de økonomiske velstillede og har i stedet krævet en momsforhøjelse, der vender den tunge ende nedad. Hvor den græske regering ville skaffe 90 % af den tilstræbte budgetforbedring via skatteforhøjelser, krævede trojkaen, at 80 % skulle skaffes ved offentlige besparelser dvs. ved forringelse af velfærden. 17 Ligesom man har stået fast på krav om strukturelle reformer, der reducerer pensioner og offentlig beskæftigelse. EU har heller ikke har villet bløde nævneværdigt op på krav om udsalg af græske aktiver i form af privatiseringer. Trojkaens tilbud til Grækenland har med andre ord til forveksling lignet den sparepolitik, som man hidtil har påtvunget landet med de nævnte ødelæggende konsekvenser. 18 Og overfor den græske regerings afvisning af fortsatte velstands og velfærdsforringelser har man koldt nægtet yderligere lån og har dermed dømt landet til statsbankerot. Grækenland synes kun givet alternativerne underkastelse eller udtræden af euroen. Der ER problemer med Grækenland. Det er hævet over enhver diskussion, at tidligere græske regeringer i årevis førte en uansvarlig økonomisk politik. Og det er indiskutabelt, at ikke mindst en effektivisering af det græske skattevæsen er uomgængelig. Men den græske regering har også erklæret sig parat hertil. Og Grækenland har allerede gjort meget: De offentlige udgifter og offentlig beskæftigelse er allerede skåret med 25 % og pensionerne er allerede blevet sænket drastisk. 19 Syriza kræver ikke disse ting rullet tilbage. Grundlæggende set er det, som den venstreorienterede Syriza regering har foreslået blot en mere lempelig økonomisk politik, som den der før den neoliberalistisk bølge var god økonomisk latin i alle vesteuropæiske lande overfor økonomiske kriser. 17 ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Nobelprisøkonomer til grækerne stem nej. Information ) Jf. Krugman, Paul: Grækenland er nødt til at sige fra overfor trojkaen. Politiken ) Jf. Krugman, Paul: Grækenland er nødt til at sige fra overfor trojkaen. Politiken

8 8 Men euroen selv er også problemet. Samtidig gælder imidlertid, at underskuds - og gældsproblemerne på den anden side ikke blot et græsk problem, men fælles for hele Sydeuropa, hvis gældsniveau er langt højere og er steget langt mere end tilfældet er i Nordeuropa. Figur: Offentlig gæld i mia. euro i udvalgte EU lande 2008,2001 og Source: Eurostat ,9 165,3 127,9 120,1 123, ,7 108,2 107,8 92,1 71,6 68,5 44,2 40,2 81,2 76,9 81,2 72,2 66,7 63,8 65,2 68,6 58, ,6 33,9 23,6 13,7 18,2 Årsag til disse sydeuropæiske gældsproblemer er ikke mindst, at Sydeuropa blev særligt hårdt ramt af finanskrisen på grund af historisk lavere produktivitet og ringere konkurrenceevne i forhold til det mere udviklede Nordeuropa. 21 Men i modsætning til før euroen har de sydeuropæiske lande på grund af ØMU en ikke længere kunnet føre egen rente og valutapolitik og har dermed manglet nationale værktøjer til at genoprette økonomien efter finanskrisen og forbedre konkurrenceevne ved at sætte renten ned og nedskrive valutakursen. Tværtimod har indførelsen af euroen bevirket en yderligere svækkelse af de svagere sydeuropæiske landes konkurrenceevne, fordi resultatet af indførelsen af en fælles valuta for både Nord - og Sydeuropa har været, at de sydeuropæiske lande er endt med en højere valutakurs end de ellers ville have haft, hvis de forsat havde haft egne valutatuer. Denne snigende valutaopskrivning har været ensbetydende med en yderligere forringelse af deres i forvejen dårligere konkurrenceevne. 20 ) Kilde: Eurostat 21 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: EU's finanspagt og Lund, Henrik Herløv: Gældskrise, euro og Europagt.

9 9 Mens omvendt Tyskland og de nordeuropæiske lande uden euroen ville have haft højere valutakurser, men i kraft af valutaunionen har fået nedskrevet valutakursen = en yderligere styrkelse af deres konkurrenceevne. Hvilket har gjort ikke mindst Tyskland i stand til at styrke sin eksport på det i forvejen kriseramte Sydeuropas bekostning. Euroen har altså stik imod det økonomisk politisk ønskværdige svækket konkurrenceevnen i de i forvejen økonomisk svage sydeuropæiske lande og modsat styrket de i forvejen stærke nordeuropæiske økonomier. 22 Samtidig har det været en svaghed ved ØMU en ved den europæiske valutaunion at den har manglet fælles redskaber, der i stedet for national rente og valutapolitik kunne træde ind og udligne den økonomiske ulighed ved at hjælpe de mere økonomisk tilbagestående og kriseramte økonomier på fode i form af tilskud og støtte til investeringer, produktivitetsudvikling og jobskabelse. 23 Og endelig har et problem været, at EU s økonomiske politik ikke bare overfor Grækenland, men overfor hele Sydeuropa og overfor krisen i det hele taget i stor grad har manglet vækstinitiativer i form af en ekspansiv finans og beskæftigelsespolitik. Neoliberalistisk økonomisk tænkning og politik. Problemet er altså ikke bare græsk uansvarlighed, problemet ligger lige så meget i euroen selv og i EU's hele økonomiske politik. Alligevel har EU mødt den græske regering med uforsonlighed og en helt ensidig placering af ansvaret hos Grækerne. Den egentlige årsag til denne uforsonlighed og enøjethed fra EU s side handler i høj grad om en ideologisk tyrkertro og økonomisk politisk frelsthed. EU's økonomiske politik i forbindelse med euroen har hele tiden været stærkt præget af en økonomisk tankegang baseret på neoliberalistisk, monetaristisk teori. De såkaldte konvergenskrav i forbindelse med euroens indførelse lå i forlængelse af monetarismens fokusering på begrænsning af statsunderskud, gæld og inflation. Og den økonomiske politik man har mødt gældskrisen med har ikke handlet om stimulere vækst og beskæftigelse, men har været en 22 ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Oven anførte værker samt Beach, Derek: Tyskland skylder i eurokrisen. Politiken ) Jf. Lund, Henrik Herløv: Oven anførte værker samt jf. Otkjær, Tage: Grækerne udstiller valutaunions svagheder. Politiken

10 10 neoliberalistisk økonomisk politik en såkaldt austerity politik - for at øge arbejdskraftudbuddet, privatisere den offentlige sektor og reducere lønninger og velfærd. En såkaldt intern devaluering svarende til den EU s stærkeste økonomi og magt, Tyskland, gennemførte gennem 90 erne og 00 erne og som nu gennem EU plus pagten og Finanspagten foreskrives som kuren for hele EU. Det er denne ideologiske tyrkertro på en neoliberalistisk, monetaristisk og udbudsøkonomisk økonomisk tankegang og sparepolitik, som forhindrer Tyskland og EU - kommissionen i kunne se perspektivet i en vækst - og beskæftigelsesorientereret tilgang til det græske økonomiske problem. Og som tværtimod får Tyskland og EU kommissionen til på trods af manglen på reelle positive resultater at fastholde en uforsonlig, firkantet og enøjet kurs overfor den græske regering. Mens 10 millioner grækere og den græske økonomi hermed vil blive ofret på ideologiens alter. Magtpolitik. Udover at være fastlåst i en neoliberalistisk økonomisk tænkning og politik er der formentlig også en anden grund til EU - toppens uforsonlige kurs: Ren magtpolitik, hvis mål formentlig har været at erstatte den græske Syriza regering med en anden mere medgørlig regeringskoalition. 24 Det uanset, at erstatningen for Syriza formentlig igen vil blive det førende borgerlige parti, Nyt Demokrati, der lige som det græske socialistparti, PASOK, - i modsætning til Syriza - har været dybt medansvarlige for tidligere tiders gældsstiftelse og uansvarlige økonomiske politik. Men alle midler tæller åbenbart for trojkaen: Både at bringe Grækenland til fallittens rand såvel som at true med, at hvis Grækenland skulle droppe euroen, så ryger man helt ud af EU. Uanset at det er helt utænkeligt, al den stund, at der jo er EU lande, som IKKE er medlem af euroen, så hvorfor skulle ikke også Grækenland have ret dertil. Hertil kommer, at man også gambler med EU s egen økonomi. Eurozonens lån til Grækenland svarer samlet til over 3 procent af eurozonens BNP. Tvinges Grækenland til statsbankerot er det altså ikke ringe tab eurozonens lande selv står til. Vi har altså en situation, hvor EU toppen ikke alene i detaljer vil diktere et medlemslands indre forhold og politik, men hvor EU toppen har intrigeret for at vælte en lovligt valgt regering i et medlemsland. Det rejser helt grundlæggende spørgsmål om den manglende demokratiske karakter af trojkaen. 24 ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Nobelprisøkonomer til grækerne stem nej. Information

11 11 Den græske Syriza regering svar var det eneste forsvarlige demokratisk set: At sende EU s tilbud inkl. lån og sparekrav til demokratisk afgørelse hos den befolkning, som skal leve med følgerne uanset udfaldet. Det er ganske illustrativt, at dette ikke huede EU toppen, der reagerede med heftig vrede over således at få trukket sit magtspil og sine nedskæringskrav ud i det åbne dagslys. Ingen nem afgørelse. Men det grundlæggende må siges at være rigtigt, at den græske befolkning selv fik lov til at træffe afgørelsen, om man skal tiltræde trojkaens plan eller ej? For det er som sagt den græske befolkning der skal leve med konsekvenserne af valget. Accepterer Grækenland trojkaens krav, vil landet uanset en evt. gældsnedskrivning skulle se frem til mange års sparepolitik, som vil høvle lønninger, velstand og velfærd helt ned under gulvbrædderne. Accept betyder også, at Grækenland må vinke farvel til enhver politisk selvstændighed alle økonomiske beslutninger af betydning vil skulle konfirmeres af trojkaen. 25 Svaret blev som bekendt et rungende nej. Den græske regering vil på grundlag heraf føre nye forhandlinger og ønsker at forblive i euroen. Men spørgsmålet er, om Tyskland og eurozonen er blevet klogere og vil komme grækerne i møde omkring en gældsnedskrivning og en lempeligere reformpolitik. 26 Eller om man vil fortsætte sin uforsonlige stonewalling af Grækenland. I så tilfælde tvinges Grækenland til statsbankerot og udtræden af euroen. Udtræder Grækenland af euroen vinder man en økonomisk politisk selvstændig, som landet ikke har i dag: Grækenland vil så kunne føre sin egen valuta og rentepolitik og indrette denne efter landets økonomiske situation. Man vil så hurtigt kunne devaluere sin egen genindførte valuta og dermed billiggøre græske eksportvarer. Men heller ikke det vil være nogen walkover : Konsekvensen vil være stigende inflation og dermed udhuling af befolkningens forbrug og levetandard. De græske banker vil formentlig været truet af konkurs på grund af deres store beholdning af herefter værdiløse statsobligationer og må den græske banksektor må formentlig derfor nationaliseres. Og Grækenland vil blive tvunget til benhårde forhandlinger med kreditorer og til at finde en mindelig ordning med disse, hvis man skal 25 ) Jf. Krugman, Paul: Grækenland er nødt til at sige fra overfor trojkaen. Politiken ) Jf. Nielsen, Jørgen Steen: Grækerne har vakt den europæiske folkestemning og jf. Nielsen, Jørgen Steen og Lasse Soll Sunde: Kaos i kølvandet på græsk afstemning. Information

12 12 gøre sig håb om igen at kunne låne penge til økonomisk udvikling af landet. På ingen måde heller nogen rosenrød fremtid. Uanset hvad der sker med Grækenland, står der i EU en kamp tilbage: En kamp for at få EU toppens beslutninger underlagt demokratisk kontrol og en kamp for at få brudt neoliberalismens greb om EU s økonomiske politik til fordel for vækst, beskæftigelse og velfærd.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Euroen på selvmordskurs.

Euroen på selvmordskurs. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk 2. udvidede udg. 1 Euroen på selvmordskurs. Euroen trækker

Læs mere

EU på vej mod finanskrisen 2.0?

EU på vej mod finanskrisen 2.0? 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat: EU på vej mod finanskrisen 2.0? Intro:

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ. øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw. KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ. øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj KRITISKE ANALYSER klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISKE ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj EU: GÆLDSKRISE, EURO

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Angela Merkels Ferienland!

Angela Merkels Ferienland! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.4/5 2013 Angela Merkels Ferienland! (Soraya Sáenz de Santamaría, den korrupte spanske regerings vicepræsident) Mere end 6 millioner spaniere har fået fingeren. De

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjkyuipopåasdfghjkyuiop åasdfghjkyuiopåasdfghjkyuiopåasdfg hjkyuiopåas KRITISKE ANALYSER SRSF S ØKONOMISKE Dfghjkyuiopåasdfghjkxcvbnmqwerty

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Tema: Periferilandene præsterer bedre

Tema: Periferilandene præsterer bedre Tema: Periferilandene præsterer bedre 1. maj 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume De såkaldte PIIGS-lande (Portugal,

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Er renterne steget for hurtigt?

Er renterne steget for hurtigt? Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Swaps. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Swaps Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I det seneste år har i pressen været omtalt en række problemer med swaps. Især kan fremhæves Lene Andersens grundige behandling af emnet i Jyllands-Posten

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

Er der udsigt til bedre tider?

Er der udsigt til bedre tider? Er der udsigt til bedre tider? Nu har vi haft krise i 5 år. Vender det ikke snart? Måske skal vi på længere sigt vende os til at verden ser anderledes ud og hvad skal man så gøre i sin privatøkonomi/med

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere