Den pædagogiske læreplan for Stolpegårds vuggestue i Gentofte Kommune 2012/13

Transkript

1 LÆREPLANER Den pædagogiske læreplan for Stolpegårds vuggestue i Gentofte Kommune 2012/13 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

2 Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. Visionen for Børn og Forebyggelse

3 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. Stolpegårds Vuggestues værdier og pædagogiske praksis Vi arbejder ud fra følgende værdier: At hvert barn udvikler sig og lærer i sit eget tempo i fællesskabets sociale samspil. At alle børn skal ses og mødes med åbenhed hver dag. Alle familier er forskellige og en god kontakt til barnets familie er med til at sikre den bedst mulige udvikling og trivsel. At vores fornemmeste opgave i vuggestuen er at yde omsorg, hvilket kræver nærværende voksne, der lytter til og tager børnene alvorlig. Vigtige begreber for vores pædagogiske arbejde Læringsforståelse: Hvad: tilegnelse af viden, færdigheder og social forståelse. Hvordan: daglige gøremål, spontan leg og planlagte pædagogiske aktiviteter. Lysten til læring fremmes når barnet/børnene trives. Hvornår: i samspillet med voksne og andre børn. En proces som foregår hele tiden. Læringstilegnelse sker: gennem kroppen og ved hjælp af de 5 sanser: høre, lugte, smag, syn, føle. ved interesse og nysgerrighed gennem gentagelser fordybelse og udforskning tilpassede udfordringer i forhold til barnets alder og forudsætninger Tolerance: respekt og forståelse for vores forskelligheder samt at se forskelligheder som en styrke. Respekt: Handler om gensidig opmærksomhed for hinandens følelser og grænser i det sociale samspil. Selvtillid handler om at have tillid til sine evner og færdigheder, om at gøre og om at kunne (inspireret af psykolog Dan Svarre). Selvværd handler om oplevelsen af at have værdi, om at være som man er og værdsætte sine egenskaber (inspireret af psykolog Dan Svarre). De 3 principper Vi arbejder i vuggestuen ud fra 3 grundlæggende principper, der er udgangspunktet for vores daglige pædagogiske arbejde med børnene. Tryghed: Med begrebet tryghed mener vi bl.a. det at føle, at man kan være sig selv i vuggestuen, og at man bliver accepteret og respekteret, som den man er. Tryghed er også genkendelighed i hverdagen samt varme og omsorg. Vi mener tryghed er fundamentet for børns sunde og gode udvikling, læring og trivsel. Desuden er tryghed med til, at børnene er glade for at komme i vuggestue. Vi arbejder på at skabe trygge rammer ved at have faste rutiner i hverdagen dvs. dagens gang har en fast rytme fra morgen til eftermiddag, når det gælder måltider søvn osv.. Vi har også faste aktiviteter hver uge som fx sangkuffert, rytmik/gymnastik og gåture. Desuden arbejder vi ud fra en forståelse af, at børnenes tryghed øges, når de oplever, at de voksne er omsorgsfulde, synlige og tydelige. Selvhjulpenhed:

4 Vi arbejder meget på, at der i vuggestuen er mulighed for, at børnene kan styrke deres selvhjulpenhed dvs. selv at kunne tage tøj af og på, selv at øse mad op og spise selv, at gå på toilettet osv. Vi har særligt fokus på selvhjulpenhed, da vi mener, at dette øger børnenes selvtillid og selvstændighed. Selvhjulpenhed er med til at udvikle de personlige kompetencer og fremme kropsbevidstheden. Desuden kan større selvhjulpenhed hjælpe børnene til bedre at kunne klare sig selv, når de skal videre i børnehave. I det daglige arbejder vi med selvhjulpenhed ved, at børnene hjælper med at rydde op, at de selv øser mad op, smører deres mad, dækker bord, tager tøj af og på, går på toilettet, vasker hænder m.m.. Kommunikative og sociale kompetencer: Dette handler her i vuggestuen bl.a. om en forståelse for og af hinanden, dvs. det er måden vi omgås og taler til hinanden på i hverdagen. Vi arbejder med kommunikative og sociale kompetencer for, at børnene lærer at løse konflikter, kender egne og andres grænser og kan fungere sammen med andre i både små og store fællesskaber. Dette er vigtigt for at kunne få gode sociale oplevelser i fællesskabet og dermed opbygge relationer og venskaber, hvor der er gensidig respekt, accept og forståelse. I dette arbejde tager vi udgangspunkt i daglige situationer og konflikter, og vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser, ønsker, behov og grænser. Ved måltider lærer børnene at vente på, at det bliver deres tur til f.eks. at øse mad op og de hjælper hinanden fx ved at hælde op eller sende fadet videre. De lærer at de skal deles om maden, og at alle skal have. Alt dette er med til, at børnene lærer at have ansvar, omsorg og opmærksomhed for sig selv og hinanden. De kommunikative kompetencer udvikles endvidere ved hjælp af babytegn, når vi synger og taler om de forskellige ting, vi ser og oplever inde og ude. Læreplanens 6 temaer Tema 1: Den alsidige personlige udvikling - At det enkelte barn bliver set, hørt og forstået. - At det enkelte barn oplever at have indflydelse på egen verden. - At der bliver taget hensyn til det enkelte barns ønsker og behov, samt at barnet kan give udtryk for disse. - At der er plads til, at hvert barn udvikler sig og lærer forskelligt og i eget tempo. - At det enkelte barn både føler sig respekteret og værdsat af de andre børn og voksne. - At det enkelte barn begynder at lære sine egne og andres grænser at kende samt at kunne sige fra. - Det enkelte barn styrkes i udviklingen af dets selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed. Vi har i vuggestuen forskellige praksisser, som har det formål, at der bliver lagt mærke til hvert enkelt barn hver dag i forskellige sammenhænge. Eksempler på dette kan være, at vi siger godmorgen til alle børn med navns nævnelse hver dag, og at vi til vores daglige samling synger en morgensang, hvor der bliver lagt mærke til, hvem der er kommet, og børnene skal lægge mærke til, hvem der mangler. Om fredagen synger vi også en navnesang med alle de fremmødte børns navne, og derefter er det børnene, der på skift bestemmer, hvilken sang vi skal synge ved at vælge en ting i sangkufferten, der symboliserer en sang. Desuden er vi som voksne i det daglige opmærksomme på at være gode til at lytte og gribe børnenes ideer og forslag samt at gøre plads til udfoldelse af den enkeltes individualitet og personlighed i både de større og mindre fællesskaber. Barnet skal have plads til at fordybe sig, udforske, undre, udvikle og lære i eget tempo. Når vi går ture stopper vi op ved ting, som børnene finder interessante og snakker om disse ting. Hvis det er ting vi kan tage med hjem

5 gør vi dette og viser dem frem til de andre i vuggestuen. Andre gange finder børnene på at digte historier om, hvor vi skal hen på tur og hvad vi skal møde på vores tur vi går på jagt efter næsehorn og søløver rundt omkring i nærområdet. I det daglige skaber vi som voksne rammerne for, at børnene bliver udfordret ud fra den enkeltes forudsætninger, alder og evne, således at barnet bliver stimuleret og inspireret til at afprøve egne ideer og grænser og kan udfolde sig som selvstændigt individ, der kan udtrykke egne ønsker og behov. Vi har valgt at dele børnene op i 3 forskellige aldersgrupper, når vi laver gymnastik en gang om ugen og her er programmet tilpasset hver enkelt aldersgruppe. I vores dagligdag benytter vi babytegn til kommunikation især med de mindste. Babytegn giver børnene mulighed for at udtrykke forskellige behov fx ved drikke-tegnet eller stop-tegnet, der viser, at deres grænse er nået. Samtidig hjælper vi barnet med at få sat ord på følelser, ønsker og behov og udtrykke vores forståelse for disse fx vrede eller glæde. I de daglige aktiviteter og praktiske gøremål giver vi børnene tilpassede udfordringer som skaber rammer for, at det enkelte barn kan styrke dets selvtillid, selvværd, tro på egne evner og selvhjulpenhed. Det kan fx være påklædning, borddækning, gå på toilettet, tørre næse eller at spise selv. Alt sammen er med til styrke det enkelte barns alsidige udvikling. Tema 2: De sociale kompetencer - At hvert barn føler sig som værdifuld i forhold til det at være en del af både mindre og større fællesskaber, men samtidig også medskaber heraf. - At det enkelte barn bliver accepteret og respekteret som det er. - At alle børn har medbestemmelse, og at alle bliver hørt. - At alle børn er aktive i forhold til at skabe og opbygge sociale relationer. - At alle børn opbygger tillid, forståelse og empati for andre. - At alle børn kan lære at være opmærksomme på hinanden. - At alle børn begynder at kende egne og andres grænser. - At alle børn begynder at lære at sige til og fra og kender mulige løsninger i konfliktsituationer. Vores daglige morgensamling skaber rammer for, at børnene oplever følelsen af at være en del af et fællesskab, hvor vi er opmærksomme på hinanden. Her kan de store fx hjælpe de små med at hælde vand op, og ved hjælp af vores førnævnte morgensang bliver der lagt mærke til, hvem der er kommet, og hvem vi mangler i gruppen. For at det enkelte barn kan føle sig som værdifuld i forhold til at være medskaber og være en del af de sociale og kulturelle fællesskaber, er vi som voksne hver dag opmærksomme på at lytte og gribe børnenes ideer og forslag samt at opfordre børnene til at se, lytte og hjælpe hinanden. Vi har meget fokus på at lære børnene at være opmærksomme og tage hensyn til sine medmennesker. Derfor er vi meget bevidste om, hvordan vi taler både til børnene og til hinanden voksne imellem. Vi respekterer hinanden store som små ved at lytte til hinanden og vise interesse for det, vi får fortalt. Vi prioriterer legen højt, da børnene heri kan lære noget om sig selv, hinanden og deres omgivelser. Det er herigennem, de udvikler deres fantasi, lærer at løse konflikter, indgå i sociale relationer og bearbejder oplevelser og indtryk fra deres dagligdag.

6 I det daglige giver vi som voksne børnene mulighed for selv at sige til og fra fx ved brug af stop-tegnet og ved at opfordre dem til at invitere andre med i legen. Samtidig støtter vi dem i konfliktsituationer og giver børnene mulighed for at afprøve forskellige mulige løsninger. For at styrke de sociale kompetencer opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden og vente på tur. Det kan være ved sanglege, puslespil (hvor de bytter indbyrdes), og at vente på hinanden fx ved håndvask eller under spisning. Desuden arbejder vi med forskellige fælles temaer og projekter i huset, hvor vi fx laver et fælles maleri, en fælles fortælling eller tegning. I vores daglige gøremål arbejder vi med børnenes sociale kompetencer f.eks. i spisesituationen, hvor børnene skal vente på tur og skiftes til at dække bord, hvor de øver sig i at give og tage imod tallerkener og bestik. Vi sidder i små grupper og taler om dagens aktiviteter og børnene hjælper hinanden f.eks. med at hælde vand op, øse mad op og sende fadet videre. Se desuden afsnittet om Fri for mobberi side 14 Tema 3: Den sproglige udvikling - At barnet har mulighed for at styrke dets sproglige udvikling. - At barnets interesse og nysgerrighed for sprog vækkes. - At det enkelte barn kan give udtryk for egne ønsker og behov. - At sikre at de børn, der har brug for det, får den fornødne støtte. Vi gør i vuggestuen meget ud af, at børnene i det daglige har rig mulighed for at udvikle deres sprog. I arbejdet med at skabe et godt sprogstimulerende miljø benytter vi ofte sproglege fx med fokus på hukommelse, opmærksomhed, ordforråd og udtale. Derudover bruger vi mange sange, sanglege, fortællinger, bøger, rim og remser, musik, teater o. lign. Herunder bruger vi ofte fagter og konkreter. Vi planlægger ugentligt aktiviteter, der har et særligt fokus på sprog. Disse aktiviteter tilrettelægges både efter sammensætningen af børn samt efter det enkelte barns forudsætninger og interesser for at opnå tilpassede udfordringer, der vækker barnets interesse og nysgerrighed på at udforske sproget. Udover de mere eller mindre planlagte aktiviteter gør vi hver dag brug af babytegn, hvilket kan understøtte det verbale sprog. Babytegn kan især hjælpe det enkelte barn til at udtrykke egne ønsker, behov og grænser. Barnet får viden om verden gennem sproget, og det er en yderst vigtig del af det sociale samspil og relationsdannelse. Her kan vi hjælpe børnene med at sætte ord på følelser, handlinger og intentioner fx i konfliktsituationer. Vi sætter i det daglige ord på alt det, vi ser og gør, og så inddrager vi børnene fx ved højtlæsning eller sang. Desuden er både spise- og puslesituationer oplagte muligheder for at samtale og lege med sproget. Det at lære et sprog forstår vi ikke kun som at have et stort ordforråd og en god udtale. Det handler i høj grad også om at kunne kunsten at samtale, og det kan vi kun give børnene mulighed for at øve sig i ved at give dem god tid, vi lytter og tager dem alvorligt. Vi gør os altid umage med, at det talte ord følger vores kropssprog, toneleje og mimik. I arbejdet med sproglig udvikling og sprogstimulering er det yderst vigtigt, at vi som voksne er tydelige, lyttende og tålmodige. I arbejdet med sproglig udvikling og sprogstimulering er 3-års vurderingen et brugbart redskab. Resultaterne giver os mulighed for refleksion og diskussion af vores eksisterende

7 praksis i forhold til sprog. Derudover kan vi opdage de børn, der kunne have brug for ekstra støtte i forhold til deres sproglige udvikling. Derfor opfordrer vi alle forældre til at tage imod tilbuddet om den sproglige 3 års vurdering. I dette arbejde samarbejder husets sprogpædagog med den tilknyttede tale/høre-konsulent. Tema 4: Krop og bevægelse - At børnene oplever glæden ved at bevæge sig. - At skabe rammer for fysisk udfoldelse, bevægelsesglæde, udfordringer og fordybelse. - At børnene får kendskab til og udvikler forståelse for kroppens funktioner. - At børnene får varieret mad dagligt med særligt fokus på smagsoplevelser, æstetik, sanseoplevelser og fællesskab. I vuggestuen vægter vi det højt, at børnene oplever glæden ved at bevæge sig og bruge kroppen, og at vi skaber rammer, så børnene har mulighed for at udfolde sig fysisk, blive udfordret og har tid til fordybelse. I det daglige griber vi derfor de spontane idéer som fx dans, hop fra stole eller sanglege. Vi oplever, at børnene ved fælles bevægelse styrker følelsen af fællesskab og bevægelsesglæde. Desuden tilrettelægger vi flere mere eller mindre faste aktiviteter, som har krop, bevægelse, motorisk udvikling, sanseoplevelser, bevægelsesglæde, kropsbevidsthed som fokus. Vi opfatter kroppen som en sanselig tilgang til verden, og vi gør derfor meget ud af, at børnene dagligt bruger alle sanser og får mange sanseoplevelser. Det gør vi ved brug af forskellige materialer og redskaber fx i kreative aktiviteter som at male, klippe i papir eller udendørs, hvor vi finder smådyr, leger med sand, sne eller blade, men det kan også være når vi leger med vand, vasker hænder, spiser selv osv. Disse aktiviteter er også gode for børnenesfinmotoriske udvikling. Vi går, som tidligere beskrevet, højt op i selvhjulpenhed, hvilket er med til, at børnene i de mere daglige aktiviteter bliver understøttet og udfordret motorisk fx kravler de selv op på deres stol, op ad stigen til krybben el.lign. Derudover sætter vi ord på det der sker, på det vi gør og det, de gør, hvilket er med til at styrke kropsbevidstheden. Derudover har vi for år tilbage haft en fysioterapeut til vores disposition, som har været med til at udvikle et motorisk program til børnene. Dele af dette program benytter vi, når vi laver gymnastik en gang om ugen i gymnastiksalen (undtagen i sommermånederne, hvor vi bruger uderummet i stedet). Programmet er med til at styrke det 2-3årige barns normaludvikling og holde bevægelserne fra den tidlige alder ved lige, da disse bevægelser er med til, at barnet kan videreudvikle sig motorisk. Vi har valgt at illustrere de forskellige øvelser i form af dyr, da det kan hjælpe børnene til bedre at huske, hvad vi skal fra gang til gang. På vores ture benytter vi os af trapper, store sten, bakker m.m. for at styrke barnets balance og øvrige motorik. Endvidere benytter vi os af vuggestuens egen legeplads og nærområdets legepladser, som alle er med til at udfordre og udvikle grovmotorikken. I perioder lægger vi ekstra vægt på udvalgte aktiviteter med krop og bevægelse i fokus, og hvert år i maj måned træner vi frem til Børne-OL, som vi deltager i i GVI (Gentofte Vangede Idrætsforening) med andre institutioner.

8 Børnene får dagligt varieret mad, og her er smagsoplevelser og æstetik i højsædet. Børnene opfordres til at smage forskelligt mad, til at spise selv, og de børn, som kan, øver sig i at smøre deres mad selv, øser selv op og hælder vand op. Tema 5: Naturen og naturfænomener - At børnene oplever og får kendskab til naturen og forskellige naturfænomener. - At børnene erfarer naturen med alle sanser, og at der både er plads og rum til både vilde og stille aktiviteter udendørs. - At børnene opnår forståelse, respekt og ansvar for vores natur. I det pædagogiske arbejde i vuggestuen med natur og naturfænomener handler det for os om, at børnene har mulighed for at erfare naturen med alle sanser. De skal både have tid til at undersøge og fordybe sig, men også benytte det store uderum, som indbyder til leg og bevægelse. For at styrke barnets interesse og forståelse for natur og planteriget bruger vi nærmiljøet og vores naturlegeplads, som appellerer til forskellige sanseoplevelser med træer til at klatre i, buske, blomster og urter, som dufter og en masse insekter og smådyr, som børnene bruger meget tid på at studere. Vores ture går ofte til mosen, skoven, græsarealet ved Bank-Mikkelsensvej m.m. Vores tid udendørs bruges fx til at gå på udkig efter dyr og insekter, blomster, planter og træer alt hvad der vokser og lever i naturen eller til at besøge hestene og fårene ved Bank- Mikkelsensvej. Vi har en årlig heldagstur til enten ZOO eller en bondegård. Derudover bruger vi naturen til at løbe, balancere, hoppe, kravle og lege udendørs. Vi taler ved vores daglige morgensamling om vejret, og vi har temaer, der følger årstiderne, hvilket betyder, at vi også har aktiviteter på alle årstider på vores legeplads, hvor de vil opleve glæden ved de forskellige årstider og alt slags vejr. Vi leger med vand, blade eller sne alt efter årstiden, og vi finder og undersøger, hvad der er af smådyr og insekter. Samtidig inddrager vi naturen i forskellige aktiviteter i vuggestuen eksempelvis, når vi holder plantedag, samler kastanjer og laver bladcollager. Vi læser bøger med tekst og billeder om naturens plante- og dyreliv. Her kan vi tale om årstiderne, planter, dyr og dyrenes unger. Oplevelserne og glæden ved at være i naturen er med til at udvikle en respekt for natur, dyr og miljø. Tema 6: Kulturelle udtryksformer og værdier - At børnene oplever og får kendskab til forskellige traditioner og kulturelle oplevelser. - At børnene præsenteres for forskellige udtryksformer. Det pædagogiske arbejde i denne sammenhæng handler om at give børnene kendskab til danske traditioner, værdier og udtryksformer og samtidig vise hensyn for andre kulturelle værdier. For at børnene får kendskab til og forståelse af dansk kultur, traditioner og værdier, gør vi i vuggestuen meget ud af at fejre og markere danske højtider og traditioner.

9 Vi har fx juletema hele december måned, hvilket indeholder oppyntning af vuggestuen, julefest, julesange, klippeklistre og meget andet. I februar har vi om fastelavn, hvor vi bager fastelavnsboller, pynter fastelavnsris, maler tønde, klæder os ud og synger fastelavnssange. Til sidst slår vi katten af tønden. På samme måde gør vi meget ud af påske og fødselsdage. Vi har også ugentlige aktiviteter, som inddrager børnene i forskellige måder at udtrykke sig på. Det kan fx være at male, tegne, læse historier, fortælle eventyr, spille teater, synge, danse, spille på musikinstrumenter eller ved hjælp af rim og remser. Derudover benytter vi nogle af byens mange kulturelle og kunstneriske tilbud som fx cirkus, teater og børnegudstjeneste. Dette kan styrke børnenes sociale kompetencer og deres kulturelle bevidsthed samt øge deres kendskab til kultur og traditioner. Fælles fokusområder Forebyggende arbejde børn med særlige behov - Vores mål i arbejdet med børn med særlige behov er, at de føler sig som en del af det sociale samvær og fællesskab, og at de bliver respekteret og accepteret, som de er. - Endvidere er målet, at barnet får den fornødne støtte som fremmer dets trivsel både i vuggestuen og ved evt. inddragelse af andre fagpersoner eller instanser. Når vi bliver opmærksomme på, at et barn ikke følger normaludviklingen, eller vi bliver gjort opmærksom på en familie, som er i skilsmisse, dødsfald, indlæggelse, sproglige vanskeligheder eller andet skærper vi vores opmærksomhed omkring barnet. Vi observerer, hvordan og hvornår barnet viser tegn på trivsel/mistrivsel og/eller udviklingsmæssige udfordringer. Nogle gange beder vi personalet på den anden stue om også at observere det pågældende barn for at få afdækket barnets eventuelle problemer. Derefter evaluerer vi barnet på et stuemøde, hvor vi kommer frem til, hvordan vi kan støtte det enkelte barn i dagligdagen med dets individuelle udfordringer. Vi kan f.eks. foretage små ændringer i vores daglige praksis og aktiviteter, som vil støtte op om barnet, og vi fastsætter en tidsramme og evaluerer herefter. Desuden planlægger vi, hvordan vi kan inddrage forældrene og starte et godt samarbejde. Vi inviterer forældrene til samtaler efter behov. Disse vil tage udgangspunkt i barnets trivsel. Hvis det viser sig, at vores ændringer ikke har haft en gavnlig virkning kontakter vi kommunens psykologiske rådgivning, hvor vi kan hente anonym hjælp. I øvrigt støtter vi os op ad Gentoftemodellen, så vi aldrig er i tvivl om retningslinjer og procedurer. Vi arbejder ud fra tanken om, at alle børn i perioder kan være sårbare i en eller anden grad. Alt vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i tanken om inklusion, som det også fremgår af de foregående beskrivelser af vores arbejde med læreplanens seks temaer. Dokumentation I vuggestuen benytter vi mange former for dokumentation. Vi anvender dokumentation som et redskab både eksternt og internt. Vi dokumenterer til forældre og Gentofte Kommune. Det er fx i form af tilfredshedsundersøgelser.

10 Til forældrene dokumenterer vi dele af vores daglige pædagogiske arbejde. Vi gør især meget ud af at dokumentere vores månedlige temaer. Et eksempel kan være, da vi havde farvetema; Her lavede vi bøger, hvor man kunne læse, hvad den pædagogiske begrundelse bag aktiviteterne var, se fotos af nogle af vores aktiviteter fx vores ture, hvor vi ledte efter ting med en bestemt farve og se børnenes egne fotos af ting, de fandt inde i vuggestuen med samme farve. Vi lavede malerier og collager med farvetemaer, som vi hængte op på stuen eller gangen. Desuden beskriver vi kort vores temaer og aktiviteter i nyhedsbrevet samt dagligt på tavlerne ved stuerne. I det hele taget gør vi meget ud af at synliggøre de pædagogiske aktiviteter i huset ved fotos og børnenes produkter på vægge og i vores forundringsskab. Samtidig benytter vi forældremøderne til at fortælle om nogle af de ting, vi har lavet med børnene siden sidste møde, og en gang årligt viser vi en video fra vores dagligdag, hvor man kan se en almindelig uge i vuggestuen. Internt bruger vi fx matrixskemaer til at diskutere og reflektere over vores pædagogiske praksis. Desuden dokumenterer vi internt vores daglige pædagogiske arbejde ved hjælp af aktivitetsplanlægnings- og evalueringsskemaer, hvilke tager udgangspunkt i læreplanens 6 temaer samt vores 3 pædagogiske principper. Desuden nedskriver vi iagttagelser og bekymringer, til eventuel videre brug ved underretninger til kommunen. Vi anvender også interne skemaer i forbindelse med praktiske gøremål, så vi sikrer os, at tingene altid bliver gjort f.eks. bruger vi et afkrydsningsskema ved skift af sengetøj i krybberne, vi bruger afkrydsningsskema i forbindelse med det daglige tjek af legepladsen inden børnene kommer ud og lege og vi bruger daglige afkrydsningslister, hvor vi dokumenterer børnenes fremmøde og beskeder videregives mellem hjem og vuggestue. Vi anvender whiteboard / dagbøger, hvor vi hver dag skriver, hvad vi har foretaget os af aktiviteter mv. Evaluering: Den pædagogiske læreplan bliver evalueret på vores årlige pædagogiske dag, hvor hver enkelt medarbejder skal have gennemlæst læreplanen og lavet egne notater. Herefter gennemgår vi hvert afsnit for efterfølgende at se, om vi lever op til vores læreplan. Vi vil løbende på vores personalemøder vurdere om børnene får det forventede udbytte af det pædagogiske arbejde med temaerne og evt. ændre eller justeres det i vores praksis. Vi benytter forskellige metoder til at undersøge, om vi i praksis gør, som vi beskriver i læreplanerne. Fx udfylder alle pædagogisk personaler matrixskemaer hver 3. måned, der viser et øjebliksbillede af, hvordan kontakten er mellem personalet og børnene samt personalet og forældrene. På den måde kan vi sikre os, at alle børn har god kontakt til de voksne, og at vi skaber et godt samarbejde mellem institution og hjem. Desuden bruger vi observation af forskellige dagligdagssituationer fx spisesituationen til at reflektere, diskutere og evaluere vores pædagogiske praksis. Stolpegårds Vuggestues særlige fokusområder et eller flere I januar 2012 startede vi vores arbejde med Fri for mobberi med afsæt i Red Barnets antimobbeprogram i børnehave og indskoling. I marts 2012 implementerede vi det i vores daglige pædagogiske arbejde. - At børn og voksne bliver opmærksomme på at drage omsorg for hinanden. - At børn og voksne bliver opmærksomme på at forskelligheder er en styrke. - At børn og voksne bliver opmærksomme på at respektere hinanden.

11 - At børn og voksne i trygge rammer kan vise mod til at sige fra og markere egne grænser. I arbejdet med fri for mobberi bruger vi den lilla bamseven som hører til projektet. Vi bruger den store hånddukke bamse ved morgensamlingen og nogle gange til vores fredags sangkuffert. Og alle børn har hver deres lille lilla bamseven, som hænger på væggen i hver sin sovepose. Børnene bruger den lille bamseven til at sove med og til at blive trøstet med når de er kede af det. Vi introducerede bamsen for børnene ved hjælp af en bog vi selv havde lavet til formålet. Bogen handler om bamses rejse fra Australien til vores vuggestue og om, hvorfor han er kommet til os. Vi bruger stadig bogen til højtlæsning ved lejlighed. Vi arbejder ud fra de fire begreber: omsorg, tolerance, mod og respekt. Det betyder, at vi er ekstra opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe børnene med og opfordre dem til at vise omsorg for hinanden fx ved at hente den lille bamseven, når et barn er ked af det, hjælpe en op, der falder eller lign. Samtidig gøres det synligt og omtalt, når et barn viser omsorg fx ved et kramme, kysse, sige godmorgen, deler legetøj eller inviterer til leg. Børnene lærer at hjælpe hinanden med fx at tage overtøj af og på, de store hjælper de små med at få sko af og sutsko på. Vi arbejder med at tage hensyn til hinanden fx ved at vente på tur og respektere, at andre kan være længere tid om at øse mad op end én selv. Vi skaber trygge rammer som giver børnene rum til at turde vise mod og vise, hvornår deres grænser bliver overskredet, og de lærer at sige stop.