Nofe. Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Netværks betydning for integration på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nofe. Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Netværks betydning for integration på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Netværks betydning for integration på arbejdsmarkedet Hus 22.1, Gruppe 9 Milad Javadi Lærke Kamma Clausen Anders Thise Holm Pia Skjøtt Larsen Nønne Bjerg Linnet Nis Andersen Vejleder: Nicklas Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 2. semester 2009 Nofe Roskilde Universitet Universitetsvej Roskilde

2 2

3 Abstract New structures in the future welfare state? Denmark will in the future experience an imbalance in the demographic development, where there will be a large amount of elderly compared to the working force. This will lead to an insufficient funding of the Danish welfare state. Therefore we want to examine how it is possible, from a state level to make a structural and financial change to overcome the demographic imbalance. We will use Gösta Esping-Andersens theories on the three welfarestate regimes the universal, the corporative, and the residual welfare-state regime to analyze which political options for a restructuring of the society and which consequences it will bring. Furthermore we will include which actions and possible solutions have been done in respectively Germany and Great Britain. We will incorporate the Keynesian and the Monetarism theories to analyze the macro- and microeconomic possibilities. At last we will present a number of possible solutions, which will have an interdisciplinary perspective. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMFELT LED LED...2 RELATIONEN...4 PROBLEMFORMULERING...7 BEGREBSAFKLARING TIL PROBLEMFORMULERINGEN METODE INDLEDNING GENSTANDSFELT AFGRÆNSNING DEDUKTION SOM METODISK FREMGANGSMÅDE ARBEJDSSPØRGSMÅL ANALYSESTRATEGI PÅLIDELIGHED OG VALIDITET Empirisk grundlag Teoretisk grundlag Andre kilder VELFÆRDSSTATSTEORI INDLEDNING BEGREBET VELFÆRD TRÆK FRA DET UNIVERSELLE VELFÆRDSSTATSREGIME TRÆK FRA DET KORPORATIVE VELFÆRDSSTATSREGIME TRÆK FRA DET RESIDUALE VELFÆRDSSTATSREGIME SAMMENFATNING ANALYSE AF PENSIONSREGIMET I DANMARK INDLEDNING FOLKEPENSIONEN

6 4.3 EFTERLØN ARBEJDSMARKEDET TILLÆGS PENSION (ATP) OG ARBEJDSMARKEDSPENSIONER PRIVATE PENSIONER DELKONKLUSION DET UNIVERSELLE, DET KORPORATIVE OG DET RESIDUALE PENSIONSREGIME OVERFØRT TIL DANMARK INDLEDNING LØSNINGSFORSLAG UD FRA DET UNIVERSELLE PENSIONSREGIME Løsningsforslag 1: Højere beskatning af private pensions opsparingers afkast Løsningsforslag 2: Jævn indkomstskattestigning Løsningsforslag 3: Forhøjelse af ejendomsskatten Løsningsforslag 4: Langsigtede investeringer i uddannelse Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund hvis de universelle løsningsforslag indføres i Danmark LØSNINGSFORSLAG UD FRA DET KORPORATIVE VELFÆRDSSTATSREGIME Løsningsforslag 1: ATP og arbejdsmarkedspensioner frem for offentlige ydelser Løsningsforslag 2: Styrkelse af kernefamilien Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund hvis de korporative løsningsforslag indføres i Danmark LØSNINGSFORSLAG UD FRA DET RESIDUALE VELFÆRDSSTATSREGIME Løsningsforslag 1: Privat pensioner frem for offentlige ydelser Løsningsforslag 2: Skattelettelser Løsningsforslag 3: Øget arbejdskraft Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund hvis de residuale løsningsforslag indføres i Danmark DELKONKLUSION KEYNESIANISME INDLEDNING STATENS ROLLE I FORHOLD TIL MARKEDET MARKEDETS ROLLE KRAV TIL DET ØKONOMISKE SYSTEM SAMMENFATNING

7 7. MULIGE LØSNINGSFORSLAG UD FRA KEYNES ØKONOMISKE GRUNDPRINCIPPER INDLEDNING LØSNINGSMULIGHEDER ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Opkvalificering af arbejdsstyrken Sammenfatning ERHVERVSPOLITIK Forskning og innovation Infrastruktur Administration Sammenfatning FORDELINGSPOLITISKE LØSNINGER Løsningsforslag 1: Jævn skattestigning på erhvervsindkomst DELKONKLUSION KAPITEL: MONETARISTISK TEORI INDLEDNING MONETARISMENS ØKONOMISKE KREDSLØB STATENS ROLLE MARKEDETS ROLLE SAMMENFATNING MULIGE LØSNINGSFORSLAG UD FRA MONETARISMENS ØKONOMISKE GRUNDPRINCIPPER INDLEDNING LØSNINGSFORSLAG 1: PRIVATE PENSIONSORDNINGER OG ARBEJDSMARKEDS PENSIONER LØSNINGSFORSLAG 2: NEDSÆTTELSER AF DAGPENGE OG KONTANTHJÆLP SOM INCITAMENT TIL AT ARBEJDE DELKONKLUSION SAMLET ANALYSE INDLEDNING LØSNINGSFORSLAG 1: ADMINISTRATION OG IMPORTERET ARBEJDSKRAFT LØSNINGSFORSLAG 2: INVESTERING I UDDANNELSE

8 10.4 LØSNINGSFORSLAG 3: SKATTEOMLÆGNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING INDLEDNING HULLER I RAPPORTEN METODISKE OVERVEJELSER NY FORSKNING PÅ AKTØRNIVEAU LITTERATURLISTE

9 1. Problemfelt Ligestilling, tryghed og sikkerhed 3 hovedværdier der kendetegner den danske velfærdsstat (Plovsing, 2000:10), men kan vi beholde den, når de ældre bliver ældre, og danskerne får færre børn? 1. led I mange samfund bidrager staten med den grundlæggende sikkerhed og tryghed gennem forsvar, politi og retsvæsen. Men i Danmark er staten yderligere udvidet til at gælde en lang række andre områder. Den danske stat giver borgerne et stort fintmasket sikkerhedsnet, der har karakter af både at omfordele borgernes penge hen over livsforløbet og at være en forsikring for borgerne mod indkomstbortfald og sygdom. På denne måde skaber det offentlige en slags forsikringsselskab, hvor alle borgere er ligestillede medlemmer, men ikke nødvendigvis betaler lige meget i kontingent. Alle i samfundet har ret til sociale ydelser, og er sikret af det samme sæt regler (Petersen & Smith, 2006:12). Nogle af de mest bæredygtige masker i sikkerhedsnettet består af hospitalshjælp, børnepasning, SU, sygedagpenge, efterløn og folkepension (Plovsing, 2007:46). Den danske stat tager sig af sine borgere fra de bliver født til de dør. Så omfattende har den danske velfærdsstat dog ikke altid været. Figur 1.1 viser de offentlige udgifter til overførsler og service i perioden mellem år 1960 og år 2002:

10 Figur 1.1: Offentlige udgifter til overførsler og service (Velfærdskommissionen, 2004b:29) I år 1960 udgjorde de offentlige udgifter til overførsler og service ca. 20% af Danmarks BNP, og i år 2002 var disse udgifter mere end fordoblet med sine 44% af Danmarks BNP. Da BNP en i denne periode isoleret fra inflation er steget med mere end det dobbelte, er udgiften til overførsler og service i denne periode steget med meget mere end det dobbelte (Villumsen, 2009:10). Det er nye ordninger som efterløn, orlovsordninger og barselsdagpenge samt en fordobling af dagpengesatserne, der ligger til grund for denne stigning. Hvad der for bare 50 år siden var utænkeligt, er i dag helt naturligt: Ældre, der har behov for pleje, skal naturligvis have tilbudt hjemmehjælp. Alle børn skal lige så naturligt have pasningsmuligheder, samt deres tænder efterset. Og alle skal uanset baggrund have muligheder for at vælge arbejde og uddannelse (Velfærdskommissionen, 2004b:2). En af årsagerne til, at den danske velfærdsstat er blevet så udbygget, er muligvis, at når først en velfærdsordning er vedtaget, har borgerne en tendens til at se velfærdsordningen som en rettighed, hvilket gør det svært for politikerne at reducere eller at afskaffe velfærdsordninger (Velfærdskommissionen, 2004b:29). Dette er eksemplificeret i efterlønnen, som oprindeligt blev vedtaget som en midlertidig løsning på arbejdsløsheden i Den skulle lokke de ældre erhvervsaktive, der måske alligevel ville forsøge at opnå førtidspension, til at forlade arbejdsmarkedet før deres pensionsalder for at give plads til de nyuddannede (Plovsing, 1

11 2000:85). Ovenstående illustrerer en udvikling af velfærdsstaten, som er blevet mere udbygget og derved mere omkostningsfuld. 2. led Den udbyggede og omkostningsfulde velfærdsstat er finansieret gennem skatter og afgifter. Der er således en indirekte finansiering af velfærdsstaten gennem de forskellige skatter og afgifter, hvorfor nogle borgere kan opfatte velfærden som gratis (Jespersen, 2009:74). Grundet velfærdsstatens omfang har Danmark et højt skatteniveau og en høj progression (Plovsing, 2007:9). Den danske velfærdsstat har en implicit kontrakt mellem generationerne. Kontrakten består af, at det groft sagt kun er de erhvervsaktive, der finansierer velfærden, men der blev betalt for deres skole og pleje, da de var unge, og de vil forhåbentligt blive forsørget og plejet, når de bliver gamle. I Figur 1.2 er denne kontrakt illustreret gennem størrelsen på danske borgeres nettobidrag til den offentlige sektor fordelt på alder. Figur 1.2: Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor, (Petersen & Smith, 2006:156) 2

12 Det fremgår i figur 1.2, at det er de gamle, der yder det mindste nettobidrag til den offentlige sektor, for de skal forsørges gennem overførselsindkomster og samtidig plejes af offentligt ansatte. I Tabel 1.1 kan vi danne os et overblik over den offentlige sektors indtægter og udgifter i år Tabel 1.1: Den offentlige sektors indtægter og udgifter (De Økonomiske Råd, 2008:88) I år 2007 havde den offentlige sektor en indtægt på 829 mia. kr. hovedsageligt gennem indirekte og direkte skatter. De indirekte skatter er moms, told, grønne afgifter og punktafgifter (Skat.dk, 2009). Af de direkte skatter udgør de personlige skatter 341 mia. kr., altså omkring 40 % af den samlede indtægt. De direkte skatter, som hovedsageligt 3

13 betales af de erhvervsaktive borgere, jævnfør figur 1.2, har altså en stor betydning for finansieringen af velfærdsstaten. Staten havde i år 2007 udgifter for 753 mia. kr., hvoraf en stor del blev brugt på alderdom. Figur 1.4 er fra 2006, men kan alligevel illustrere, hvordan fordelingen af det offentliges udgifter til sociale ydelser sandsynligvis også forholdt sig i år 2007: Figur 1.4: Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål (Danmarks Statistik, 2008:153) Det offentlige brugte i år mia. kr. på alderdom, hvilket er ca. en fjerdedel af det offentliges forbrug dette år jævnfør tabel 1.1. I tabel 1.1 fremgår det yderligere, at det offentlige i år 2007 havde et overskud på 76 mia. kr., hvilket viser, at forholdet mellem de erhvervsaktive og de ikke erhvervsaktive borgere var økonomisk sundt, men allerede i år 2010 vil overskuddet jævnfør tabel 1.1 sandsynligvis være faldet med 34 mia. kr., først og fremmest fordi udgifterne til overførselsindkomster sandsynligvis vil stige med 18,4 mia. kr. ifølge tabel 1.1. Opsummeret består 2. led af, at den danske velfærdsstat finansieres af borgerne gennem skatter og afgifter, og at det er de erhvervsaktive, der betaler mest, mens børn og unge og især de gamle modtager mere velfærd, end de betaler for. Relationen Der er meget, der tyder på, at den offentlige sektors overskud i løbet af de næste 30 år vil blive til et underskud. For Danmark står over for en stor demografisk forskydning, der skyldes en nedadgående udvikling i fødselstallet. I 1946 kulminerede antallet af børnefødsler med godt børn, mens der i 1983 kun blev født lidt over børn 4

14 (Petersen & Jespersen, 2004:187). Denne udvikling er illustreret gennem befolkningsprognosen i figur 1.5: Figur 1.5: Befolkningsprognose (Pedersen, 2000) Den erhvervsaktive gruppe på år vil ikke ændre sig meget i antal fra 2010 til 2040, men gruppen vil næsten være konstant. Det samme gør sig gældende for gruppen af borgere mellem 0 og 14 år. Men antallet af borgere over 65 år vil derimod stige med ca. 50 % i denne periode, og særligt gruppen af meget gamle, dvs. 80 år og ældre, vil vokse markant. Det er værd at bemærke, at borgerne i år 2030 og 2040 vil gå på efterløn fra de er 62 år, og på pension fra de er 67 år (Finansministeriet, 2006:19). Der er altså en del af borgerne på efterløn, der i figur 1.5 er inkluderet i den erhvervsaktive gruppe, hvilket reducerer antallet af erhvervsaktive. Alle tallene i figur 1.5 forudsætter imidlertid, at fødselsrate, dødelighed og nettoindvandring i fremtiden vil være, som man tilnærmelsesvist har kunnet udregne fra de data, der er tilgængelige. Tallene bygger altså på tre forskellige variabler, der hver for sig kan ændre sig helt uforudset. Den største usikkerhed knytter sig dog til den del af befolkningen, som endnu ikke er født ved fremskrivningens start, og hvis størrelse i høj grad er bestemt af fødselsraten fremover (Danmarks statistik, 2007:13f). 5

15 For at få et bedre billede, af hvad der sandsynligvis kommer til at ske om 30 år, kan man se på størrelsesforholdet mellem de ældre og de erhvervsaktive. I figur 1.6 viser den demografiske aldringskvote, hvor mange borgere i den ældste gruppe der er pr. borger i den erhvervsaktive alder. Denne kvote kan betragtes som et mål for antallet af ældre, der skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere (Hansen & Barington, 2008:95). Figur 1.6: Demografiske forsørgerkvoter (Hansen & Barington, 2008:96) I år 2009 er der ca. 0,24 ældre pr. erhvervsaktiv, og omkring år 2042 vil der være ca. 0,43 ældre pr. erhvervsaktiv. Med andre ord er der nu i år 2009 ca. 4 erhvervsaktive til at forsørge 1 ældre, mens det i år 2042 næsten halveres til 2 erhvervsaktive pr. ældre. Regeringen har i 2006 taget højde for en stigende middellevetid ved at fastholde den forventede periode med efterløn og pension på omkring 19½ år. Dette vil reducere ældregruppens potentielle størrelse, men i kraft af at antallet af ældre stiger, jf. figur 1.5, vil den demografiske aldringskvote stadig stige (Finansministeriet, 2006:19). Der skal altså bruges flere penge på de forskellige pensionsordninger, hvis de nuværende ordninger ikke ændres. Samtidig vil det offentlige i fremtiden bruge flere penge på omsorg og pleje af de ældre. Denne udgift er dog meget svær at udregne, da fremtidens 6

16 ældregeneration har et bedre arbejdsmiljø, har adgang til bedre behandling, blevet vaccinerede da de var små etc. (Det Strategiske Forskningsråd, 2006:17). Der er blandt mange forskere stor uenighed om størrelsen af det demografiske forskydningsproblem. Dette skyldes bl.a., at problemet bygger på mange variabler, hvis størrelser og konsekvenser vurderes forskelligt fra forsker til forsker. Et af argumenterne imod, at den demografiske forskydning vil blive et problem, er, at Danmarks BNP sandsynligvis vil være steget til det dobbelte i år 2040 (Greve, 2005:53). Men selvom produktivitetsudviklingen vil betyde en kraftig vækst i den enkelte danskers velstand, argumenterer Jørn Henrik Petersen og Jesper Jespersen (2004:184) for, at der stadig vil foreligge et fordelingsproblem, fordi der i fremtiden skal skæres et større stykke af samfundskagen, som går fra de erhvervsaktive til den ældste generation. Erik Haller Pedersen fra den økonomiske afdeling i Nationalbanken er enig i, at til trods for et stigende nationalprodukt vil problemet ikke løse sig selv, for både overførsler og offentlige lønninger i Danmark følger lønudviklingen på det private område, således at øget produktivitet godt nok gør alle rigere, men ikke automatisk øger råderummet for de offentlige finanser. (Pedersen, 2000) Hvis Danmarks BNP fordobles i år 2040, kan man således argumentere for, at det stadig er nødvendigt at regeringen foretager strukturelle ændringer på statsligt niveau for at undgå den fremtidige underfinansiering, som den demografiske forskydning vil medføre om 30 år, hvor antallet af ældre pr. erhvervsaktiv vil være fordoblet. På den baggrund er det relevant at besvare følgende spørgsmål: Problemformulering Hvorledes er det muligt på statsligt niveau at planlægge sig ud af den underfinansiering, som den demografiske forskydning medfører? 7

17 Begrebsafklaring til problemformuleringen Statsligt niveau: betegnelsen dækker over den statslige strukturering af velfærdsstaten. Det er således på et makro niveau, vi analyserer planlægningen ud fra. Planlægning: begrebet dækker over planlægning ud fra et makroøkonomisk perspektiv med fokus på finansiering af pensionssystemet og et politologisk perspektiv, hvor fokus vil være strukturerne på statsligt niveau. Den demografiske forskydning: betegnelsen henviser til det stadigt stigende antal ældre og det faldene arbejdsudbud. 8

18 2. Metode 2.1 Indledning I dette kapitel illustrerer vi, hvorledes vi vil besvare problemformuleringen. Problemformuleringen er opstillet som et planlægningsproblem. Vores besvarelse skal således søge at forebygge en fremtidig underfinansiering af den danske velfærdsstat, som den demografiske forskydning medfører. Indledningsvis redegør vi for projektets afgrænsning. Dernæst beskriver vi vores deduktive metodiske fremgangsmåde. Efterfølgende opsætter vi en række arbejdsspørgsmål og beskriver, hvorledes de hjælper til en besvarelse af problemformuleringen. Dette munder ud i en analysestrategi, som beskriver de skridt, vi tager for at kunne besvare problemformuleringen. 2.2 Genstandsfelt Genstandsfeltet i rapporten er den forventede fremtidige underfinansiering (jf. problemfeltet) af den danske velfærdsstat forårsaget af den demografiske forskydning. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, står således overfor et planlægningsproblem. Problematikken er yderst kompleks, da mulige løsningsforslag vil påvirke strukturen såvel som aktørerne i samfundet. Det vil sige, at hele skalaen i de politiske, økonomiske såvel som de sociale strukturer vil blive påvirket. 2.3 Afgrænsning Med henblik på at strukturere og præcisere vores besvarelse af problemformuleringen har vi foretaget følgende afgrænsninger. Vi har tematisk valgt at afgrænse os til planlægningsproblemet i den danske velfærdstat. Indenfor den danske velfærdsstat vælger vi at lægge fokus på en mulig finansiering og/eller omstrukturering af pensionssystemet. Vi har afgrænset os til pensionssystemet, da det er en af de poster på statsbudgettet, som er meget følsom overfor den demografiske forskydning (jf. problemfeltet). Vi har afgrænset os fra at medtage pleje/omsorgsaspektet af de ældre. Det gør vi, da beregningerne, på hvor omkostningsfulde de ældre er i fremtiden, er forbundet med megen usikkerhed (Det 9

19 Strategiske Forskningsråd, 2006:17). Resultatet vil bl.a. afhænge af, hvordan den gennemsnitlige levealder, den generelle levestandard, folkesundheden, livsstil etc. udvikler sig. Indenfor det danske pensionssystem har vi valgt at afgrænse os til folkepension, efterløn, privatpension, arbejdsmarkedspension og ATP. Pensionsordninger er med til at danne strukturen i pensionssystemet. Det er i denne struktur, vi ønsker at illustrere mulige løsningsforslag til vores planlægningsproblem. Førtidspension bliver ikke medtaget, da ordningen er så skærpet, at den kun medtager personer, der har en psykisk eller fysisk invaliditet, som har gjort deres erhvervsevne så uegnet, at de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet (Plovsing, 2007:122). Vi afgrænser os til at se på de overordnede strukturer og den mulige omstrukturering, der kan foretages af velfærdsstaten på pensionsområdet. Aktørernes påvirkning af strukturen afgrænser vi os fra at belyse. Det gør vi ud fra den betragtning, at det er de overordnede strukturer i samfundet, som skal ændres i henhold til at undgå den fremtidige underfinansiering. Indenfor den strukturelle afgrænsning er det primært opbygningen af velfærdsstaten samt den strukturelle makroøkonomiske politik, som fokus er lagt på. Teoretisk har vi afgrænset os til at analysere løsningsforslag til planlægningsproblemet ud fra en politologisk og makroøkonomisk vinkel. De to fagområder er relevante i besvarelsen, da de begge er centrale byggeklodser i en velfærdsstat. Vi ønsker hermed at illustrere mulige løsningsforslag på et overordnet strukturelt plan, hvor de politiske og økonomiske strukturer er i fokus. Vi afgrænser os til primært at analysere de politiske og økonomiske muligheder og konsekvenser ud fra et langt tidsperspektiv. Således sætter vi os ud over de kortsigtede politiske implementeringsproblemer samt de umiddelbare virkninger af en ændret økonomisk politik. I lyset af den lange tidshorisont i finansieringsproblemet er et langt tidsperspektiv i analysen mest relevant i henhold til en gyldig besvarelse af problemformuleringen. Den lange tidshorisont vil således række ud over regeringers holdninger og 10

20 konjunktursvingninger i samfundet. Dette vil tydeliggøre de mere grundlæggende strukturelle ændringer. I det politologiske felt afgrænser vi os til at anvende teori om idealtypiske velfærdsstatsmodeller. Vi afgrænser os fra de mere tekniske dele af teorien, da det er grundantagelsen om velfærdsstatens opbygning, vi tager udgangspunkt i for at illustrere mulige ændringer til den fremtidige velfærdsstats struktur. Makroøkonomisk afgrænser vi os til at anvende keynesianismen og monetarismen. Både keynesianismens og monetarismens grundtræk er udviklet i en anden tid og under andre samfundsforhold, end dem vi har i dag, og dem der vil være i fremtiden. Derfor afgrænser vi os til at fokusere på deres generelle grundprincipper om samfundets struktur samt det optimale forhold mellem stat og marked. Ud fra den betragtning, at teorierne altid vil være en abstraktion af virkeligheden, afgrænser vi os således til at anvende hovedstrukturerne og grundprincippet fra vores teoretiske grundlag. Empirisk afgrænser vi os til både kvalitativt og kvantitativ andenhånds empiri, da der findes tilstrækkeligt data til en valid besvarelse af problemformuleringen. Vi afgrænser os til udelukkende at gøre brug af rapporter, af økonomisk og politologisk litteratur, samt statistik og økonomiske beregninger. 2.4 Deduktion som metodisk fremgangsmåde I besvarelsen af vores problemformulering gør vi brug af en deduktiv metode. Som det fremgår af afgrænsningen, søger vi ud fra politologisk teori om idealtypiske velfærdsstatsmodeller og ud fra keynesianismen og monetarismen at finde løsningsforslag til planlægningsproblemet. Vi søger således ud fra hver af de teoretiske grundholdninger at analysere os frem til løsningsforslag, der kan forebygge en underfinansiering af den fremtidige danske velfærdsstat. Vi har valgt den deduktive metode, da grundantagelserne fra teorien kan give os løsninger på vores konkrete problemstilling. For at afprøve de abstrakte teorier i en dansk kontekst bruger vi konkrete empiriske eksempler. Vi har valgt at benytte kvalitativ empiri om forskellige velfærdsstatsmodeller i praksis. Den kvalitative empiri kan give os adgang til information om konkrete generelle hovedtræk på et statsligt strukturelt niveau. Den viden har vi brug for i henhold til vores analyse om mulige omstruktureringer på det 11

21 statslige niveau. Opsummeret er det ud fra vores teoretiske grundlag om idealtypiske velfærdsstatsmodeller samt keynesianismen og monetarismen, vi søger at besvare problemformuleringen. 2.5 Arbejdsspørgsmål Som hjælp til at besvare vores problemformulering har vi udarbejdet syv arbejdsspørgsmål. Hvert spørgsmål vil blive besvaret i et kapitel for sig. Arbejdsspørgsmålene er som følger: 1. Hvilke politologiske teorier kan vi benytte til at hjælpe os med at besvare problemformuleringen? (kapitel 3) I kapitel 3 redegør vi for Gösta Esping-Andersens teori om velfærdstatsregimer. Teorien bruger vi som indgangsvinkel til at analysere mulige besvarelser på vores problemformulering. 2. Hvilke elementer består det danske pensionssystem af, og hvilke træk går igen fra de tre velfærdsstatsregimer? (kapitel 4) I kapitel 4 redegør vi for de danske pensionsordninger, og undersøger hvorledes de har træk fra Esping-Andersens velfærdsstatsregimer. Dette er udgangspunktet for at analysere, hvorledes det er muligt at ændre strukturen i den danske velfærdsstat, som vi gør i kapitel Hvorledes kan den danske velfærdsstatsmodel drage nytte af pensionsregimet fra de tre idealtypiske velfærdsstatsregimer? (kapitel 5) I kapitel 5 undersøger vi hvorledes det er muligt ud fra de tre forskellige velfærdsstatsmodeller at ændre den danske velfærdsstatsmodel. Gennem en analyse, af hvor vidt det er muligt at implementere elementer fra disse pensionsregimer, vil vi illustrere mulige løsningsforslag til besvarelse af vores problemformulering. 4. Hvilke elementer af keynesianismen er relevante med henblik på at løse den fremtidige underfinansiering? (kapitel 6) 12

22 I kapitel 6 vil vi redegøre for hvilken rolle Keynesianismen argumenterer for, at staten og markedet bør have i forhold til hinanden. Dette benytter vi i kapitel 6 til at analysere mulige besvarelser på vores problemformulering. 5. Hvorledes kan den danske velfærdsstatsmodel drage nytte af keynesianismens økonomiske grundprincipper i henhold til den fremtidige underfinansiering? (kapitel 7) I kapitel 7 undersøger vi, hvilke muligheder Danmark har for at undgå en fremtidig underfinansiering, jævnfør keynesianismens økonomiske grundholdninger som er præsenteret i kapitel 6. Disse muligheder vil vi diskutere for til sidst at sandsynliggøre hvilke løsninger, der kan besvare vores problemformulering. 6. Hvilke elementer af monetarismen er relevante med henblik på at løse den fremtidige underfinansiering? (kapitel 8) I kapitel 8 redegør vi for, hvilken rolle monetarismen argumenterer for, at staten og markedet bør have i forhold til hinanden. Dette benytter vi til i kapitel otte at diskutere mulige besvarelser på vores problemformulering. 7. Hvorledes kan den danske velfærdsstatsmodel drage nytte af monetarismen i henhold til den fremtidige underfinansiering? (kapitel 9) I kapitel 9 undersøger vi hvilke muligheder, Danmark har for at undgå en fremtidig underfinansiering jævnfør monetarismens økonomiske grundprincipper. Disse muligheder analyserer vi for til sidst at sandsynliggøre hvilke løsninger, der kan besvare vores problemformulering. 8. Hvordan vil et landskab af løsningsforslag til problemformuleringen se ud på baggrund af de foregående kapitler? (kapitel 10) I kapitel 10 sammenholder vi løsningsforslagene ud fra de tre velfærdsstatsregimer (kapitel 5) med løsningsforslagene ud fra keynesianismen (kapitel 7) og monetarismen (kapitel 9). Derefter vil vi inddrage teorierne, for at 13

23 analysere os frem til de løsningsforslag, der mest sandsynligt vil kunne forebygge en fremtidig underfinansiering. 2.6 Analysestrategi Vi har valgt at dele analysestrategien op i tre dele for at illustrere de trin, vi har taget for at kunne besvare problemformuleringen. Trin 1: Teori, trin 2: Empiri og trin 3: Analyse. 1. trin: Teori Politologisk teori Politologisk teori benyttes, ved at vi beskæftiger os med teori omkring, hvordan en velfærdsstat ellers kunne se ud end den danske velfærdsstat. Ud fra Esping-Andersens tre teorier om velfærdsstatsregimer, den universelle, den korporative og den residuale, vil vi især belyse struktureringen af pensionssystemet, med henblik på at analysere os frem til et dansk alternativ for at undgå en fremtidig underfinansiering af velfærdsstaten. Vi benytter Esping-Andersens politologiske teori om de tre velfærdsstatsregimer til at illustrere løsningsforslag til problemformuleringen på et strukturelt statsligt plan. For at undgå bias bruger vi ikke de tre velfærdsstatsregimer som tro alternativer til den danske model, da modellerne i sagens natur er abstrakt teori, og den danske model er konkret. Derfor ser vi på grundelementerne fra teorien og analyserer, om det er muligt i en dansk kontekst at bruge træk fra de teoretiske pensionsregimer. Makroøkonomisk teori Vi anvender keynesianismen og monetarismen til at illustrere to forskellige opfattelser af forhold mellem stat og marked. Vi bruger økonomisk teori, for at undersøge hvilke ændringer staten kan fortage for at undgå en fremtidig underfinansiering. For at fastholde fokus på, at vi ønsker at se på løsningsforslag i et bredt og langt perspektiv, er det især forholdet mellem stat og marked, som vi fokuserer på. Disse to forhold benyttes også for at have et stabilt sammenligningsgrundlag mellem både løsningsforslagene og teorierne. 14

24 2. trin: Empiri Kvalitativ empiri Til den politologiske del af besvarelsen benytter vi empiriske eksempler fra Tyskland, England og Danmark for at give en bedre virkelighedsforståelse af Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer. Det vil med andre ord sige, at vi benytter disse eksempler for at tydeliggøre, hvordan de tre velfærdsstatsregimer kan se ud i praksis, for at analysere os frem til forskellige løsningsforslag. Den danske velfærdsstatsmodel ligner på mange områder den universelle model, dog er den på netop pensionsområdet forskellig fra den universelle. Det danske pensionssystem har ligeledes træk fra det residuale og det korporative regime. Til den økonomiske del af besvarelsen bruger vi kvalitativ empiri i form af eksempelvis Jesper Jespersens argumentationer for løsningsmodeller til den fremtidige velfærdsstat. Vi gør også brug af rapporter både fra de forskellige statslige ministerier, men også fra fagbevægelsen. Vi bruger rapporterne til at få mere viden om faktiske forhold, hvor det er muligt på statsligt niveau at forbedre aktuelle forhold, samt som argumenter for forslag til at øge nationalindkomsten. Kvantitativ empiri Både i den politologiske og den økonomiske del af rapporten bruger vi kvantitativ empiri til at understøtte argumenterne i rapporten. Dette empiriske grundlag er her vigtigt for at underbygge og kortlægge forslagene til ændringer i den danske velfærdsstat med henblik på at undgå en fremtidig underfinansiering. Den kvantitative empiri bruges derfor i den politologiske del til at understøtte eksemplerne, mens den i den økonomiske del bruges til at sandsynliggøre den reale fremtidige vækst i nationalindkomsten. 3. trin: Analyse Som beskrevet anvender vi teorien og empirien i en deduktiv fremgangsmåde. I første omgang præsenterer vi de to teoretiske vinkler og analyserer henholdsvis den økonomiske og den politologiske. Ud fra velfærdsstatsteorien vil vi sandsynliggøre hvilke muligheder og konsekvenser, det vil få, hvis pensionsregimet fra den universelle, korporative eller residuale model overføres til Danmark. Ud fra henholdsvis 15

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Efterløn et forældet gode?

Efterløn et forældet gode? Efterløn et forældet gode? Asbjørn Sander Loua Casper Broskov Sommer Casper Nikolaj Funch Kofoed Lise Fauerby Louise Linnea Kron Kristina Bille Nielsen Efterløn - et forældet gode? I hvor høj grad er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere