Nofe. Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Netværks betydning for integration på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nofe. Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Netværks betydning for integration på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Nye strukturer i den fremtidige velfærdsstat? Netværks betydning for integration på arbejdsmarkedet Hus 22.1, Gruppe 9 Milad Javadi Lærke Kamma Clausen Anders Thise Holm Pia Skjøtt Larsen Nønne Bjerg Linnet Nis Andersen Vejleder: Nicklas Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 2. semester 2009 Nofe Roskilde Universitet Universitetsvej Roskilde

2 2

3 Abstract New structures in the future welfare state? Denmark will in the future experience an imbalance in the demographic development, where there will be a large amount of elderly compared to the working force. This will lead to an insufficient funding of the Danish welfare state. Therefore we want to examine how it is possible, from a state level to make a structural and financial change to overcome the demographic imbalance. We will use Gösta Esping-Andersens theories on the three welfarestate regimes the universal, the corporative, and the residual welfare-state regime to analyze which political options for a restructuring of the society and which consequences it will bring. Furthermore we will include which actions and possible solutions have been done in respectively Germany and Great Britain. We will incorporate the Keynesian and the Monetarism theories to analyze the macro- and microeconomic possibilities. At last we will present a number of possible solutions, which will have an interdisciplinary perspective. 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMFELT LED LED...2 RELATIONEN...4 PROBLEMFORMULERING...7 BEGREBSAFKLARING TIL PROBLEMFORMULERINGEN METODE INDLEDNING GENSTANDSFELT AFGRÆNSNING DEDUKTION SOM METODISK FREMGANGSMÅDE ARBEJDSSPØRGSMÅL ANALYSESTRATEGI PÅLIDELIGHED OG VALIDITET Empirisk grundlag Teoretisk grundlag Andre kilder VELFÆRDSSTATSTEORI INDLEDNING BEGREBET VELFÆRD TRÆK FRA DET UNIVERSELLE VELFÆRDSSTATSREGIME TRÆK FRA DET KORPORATIVE VELFÆRDSSTATSREGIME TRÆK FRA DET RESIDUALE VELFÆRDSSTATSREGIME SAMMENFATNING ANALYSE AF PENSIONSREGIMET I DANMARK INDLEDNING FOLKEPENSIONEN

6 4.3 EFTERLØN ARBEJDSMARKEDET TILLÆGS PENSION (ATP) OG ARBEJDSMARKEDSPENSIONER PRIVATE PENSIONER DELKONKLUSION DET UNIVERSELLE, DET KORPORATIVE OG DET RESIDUALE PENSIONSREGIME OVERFØRT TIL DANMARK INDLEDNING LØSNINGSFORSLAG UD FRA DET UNIVERSELLE PENSIONSREGIME Løsningsforslag 1: Højere beskatning af private pensions opsparingers afkast Løsningsforslag 2: Jævn indkomstskattestigning Løsningsforslag 3: Forhøjelse af ejendomsskatten Løsningsforslag 4: Langsigtede investeringer i uddannelse Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund hvis de universelle løsningsforslag indføres i Danmark LØSNINGSFORSLAG UD FRA DET KORPORATIVE VELFÆRDSSTATSREGIME Løsningsforslag 1: ATP og arbejdsmarkedspensioner frem for offentlige ydelser Løsningsforslag 2: Styrkelse af kernefamilien Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund hvis de korporative løsningsforslag indføres i Danmark LØSNINGSFORSLAG UD FRA DET RESIDUALE VELFÆRDSSTATSREGIME Løsningsforslag 1: Privat pensioner frem for offentlige ydelser Løsningsforslag 2: Skattelettelser Løsningsforslag 3: Øget arbejdskraft Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund hvis de residuale løsningsforslag indføres i Danmark DELKONKLUSION KEYNESIANISME INDLEDNING STATENS ROLLE I FORHOLD TIL MARKEDET MARKEDETS ROLLE KRAV TIL DET ØKONOMISKE SYSTEM SAMMENFATNING

7 7. MULIGE LØSNINGSFORSLAG UD FRA KEYNES ØKONOMISKE GRUNDPRINCIPPER INDLEDNING LØSNINGSMULIGHEDER ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Opkvalificering af arbejdsstyrken Sammenfatning ERHVERVSPOLITIK Forskning og innovation Infrastruktur Administration Sammenfatning FORDELINGSPOLITISKE LØSNINGER Løsningsforslag 1: Jævn skattestigning på erhvervsindkomst DELKONKLUSION KAPITEL: MONETARISTISK TEORI INDLEDNING MONETARISMENS ØKONOMISKE KREDSLØB STATENS ROLLE MARKEDETS ROLLE SAMMENFATNING MULIGE LØSNINGSFORSLAG UD FRA MONETARISMENS ØKONOMISKE GRUNDPRINCIPPER INDLEDNING LØSNINGSFORSLAG 1: PRIVATE PENSIONSORDNINGER OG ARBEJDSMARKEDS PENSIONER LØSNINGSFORSLAG 2: NEDSÆTTELSER AF DAGPENGE OG KONTANTHJÆLP SOM INCITAMENT TIL AT ARBEJDE DELKONKLUSION SAMLET ANALYSE INDLEDNING LØSNINGSFORSLAG 1: ADMINISTRATION OG IMPORTERET ARBEJDSKRAFT LØSNINGSFORSLAG 2: INVESTERING I UDDANNELSE

8 10.4 LØSNINGSFORSLAG 3: SKATTEOMLÆGNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING INDLEDNING HULLER I RAPPORTEN METODISKE OVERVEJELSER NY FORSKNING PÅ AKTØRNIVEAU LITTERATURLISTE

9 1. Problemfelt Ligestilling, tryghed og sikkerhed 3 hovedværdier der kendetegner den danske velfærdsstat (Plovsing, 2000:10), men kan vi beholde den, når de ældre bliver ældre, og danskerne får færre børn? 1. led I mange samfund bidrager staten med den grundlæggende sikkerhed og tryghed gennem forsvar, politi og retsvæsen. Men i Danmark er staten yderligere udvidet til at gælde en lang række andre områder. Den danske stat giver borgerne et stort fintmasket sikkerhedsnet, der har karakter af både at omfordele borgernes penge hen over livsforløbet og at være en forsikring for borgerne mod indkomstbortfald og sygdom. På denne måde skaber det offentlige en slags forsikringsselskab, hvor alle borgere er ligestillede medlemmer, men ikke nødvendigvis betaler lige meget i kontingent. Alle i samfundet har ret til sociale ydelser, og er sikret af det samme sæt regler (Petersen & Smith, 2006:12). Nogle af de mest bæredygtige masker i sikkerhedsnettet består af hospitalshjælp, børnepasning, SU, sygedagpenge, efterløn og folkepension (Plovsing, 2007:46). Den danske stat tager sig af sine borgere fra de bliver født til de dør. Så omfattende har den danske velfærdsstat dog ikke altid været. Figur 1.1 viser de offentlige udgifter til overførsler og service i perioden mellem år 1960 og år 2002:

10 Figur 1.1: Offentlige udgifter til overførsler og service (Velfærdskommissionen, 2004b:29) I år 1960 udgjorde de offentlige udgifter til overførsler og service ca. 20% af Danmarks BNP, og i år 2002 var disse udgifter mere end fordoblet med sine 44% af Danmarks BNP. Da BNP en i denne periode isoleret fra inflation er steget med mere end det dobbelte, er udgiften til overførsler og service i denne periode steget med meget mere end det dobbelte (Villumsen, 2009:10). Det er nye ordninger som efterløn, orlovsordninger og barselsdagpenge samt en fordobling af dagpengesatserne, der ligger til grund for denne stigning. Hvad der for bare 50 år siden var utænkeligt, er i dag helt naturligt: Ældre, der har behov for pleje, skal naturligvis have tilbudt hjemmehjælp. Alle børn skal lige så naturligt have pasningsmuligheder, samt deres tænder efterset. Og alle skal uanset baggrund have muligheder for at vælge arbejde og uddannelse (Velfærdskommissionen, 2004b:2). En af årsagerne til, at den danske velfærdsstat er blevet så udbygget, er muligvis, at når først en velfærdsordning er vedtaget, har borgerne en tendens til at se velfærdsordningen som en rettighed, hvilket gør det svært for politikerne at reducere eller at afskaffe velfærdsordninger (Velfærdskommissionen, 2004b:29). Dette er eksemplificeret i efterlønnen, som oprindeligt blev vedtaget som en midlertidig løsning på arbejdsløsheden i Den skulle lokke de ældre erhvervsaktive, der måske alligevel ville forsøge at opnå førtidspension, til at forlade arbejdsmarkedet før deres pensionsalder for at give plads til de nyuddannede (Plovsing, 1

11 2000:85). Ovenstående illustrerer en udvikling af velfærdsstaten, som er blevet mere udbygget og derved mere omkostningsfuld. 2. led Den udbyggede og omkostningsfulde velfærdsstat er finansieret gennem skatter og afgifter. Der er således en indirekte finansiering af velfærdsstaten gennem de forskellige skatter og afgifter, hvorfor nogle borgere kan opfatte velfærden som gratis (Jespersen, 2009:74). Grundet velfærdsstatens omfang har Danmark et højt skatteniveau og en høj progression (Plovsing, 2007:9). Den danske velfærdsstat har en implicit kontrakt mellem generationerne. Kontrakten består af, at det groft sagt kun er de erhvervsaktive, der finansierer velfærden, men der blev betalt for deres skole og pleje, da de var unge, og de vil forhåbentligt blive forsørget og plejet, når de bliver gamle. I Figur 1.2 er denne kontrakt illustreret gennem størrelsen på danske borgeres nettobidrag til den offentlige sektor fordelt på alder. Figur 1.2: Gennemsnitlige nettobidrag til den offentlige sektor, (Petersen & Smith, 2006:156) 2

12 Det fremgår i figur 1.2, at det er de gamle, der yder det mindste nettobidrag til den offentlige sektor, for de skal forsørges gennem overførselsindkomster og samtidig plejes af offentligt ansatte. I Tabel 1.1 kan vi danne os et overblik over den offentlige sektors indtægter og udgifter i år Tabel 1.1: Den offentlige sektors indtægter og udgifter (De Økonomiske Råd, 2008:88) I år 2007 havde den offentlige sektor en indtægt på 829 mia. kr. hovedsageligt gennem indirekte og direkte skatter. De indirekte skatter er moms, told, grønne afgifter og punktafgifter (Skat.dk, 2009). Af de direkte skatter udgør de personlige skatter 341 mia. kr., altså omkring 40 % af den samlede indtægt. De direkte skatter, som hovedsageligt 3

13 betales af de erhvervsaktive borgere, jævnfør figur 1.2, har altså en stor betydning for finansieringen af velfærdsstaten. Staten havde i år 2007 udgifter for 753 mia. kr., hvoraf en stor del blev brugt på alderdom. Figur 1.4 er fra 2006, men kan alligevel illustrere, hvordan fordelingen af det offentliges udgifter til sociale ydelser sandsynligvis også forholdt sig i år 2007: Figur 1.4: Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål (Danmarks Statistik, 2008:153) Det offentlige brugte i år mia. kr. på alderdom, hvilket er ca. en fjerdedel af det offentliges forbrug dette år jævnfør tabel 1.1. I tabel 1.1 fremgår det yderligere, at det offentlige i år 2007 havde et overskud på 76 mia. kr., hvilket viser, at forholdet mellem de erhvervsaktive og de ikke erhvervsaktive borgere var økonomisk sundt, men allerede i år 2010 vil overskuddet jævnfør tabel 1.1 sandsynligvis være faldet med 34 mia. kr., først og fremmest fordi udgifterne til overførselsindkomster sandsynligvis vil stige med 18,4 mia. kr. ifølge tabel 1.1. Opsummeret består 2. led af, at den danske velfærdsstat finansieres af borgerne gennem skatter og afgifter, og at det er de erhvervsaktive, der betaler mest, mens børn og unge og især de gamle modtager mere velfærd, end de betaler for. Relationen Der er meget, der tyder på, at den offentlige sektors overskud i løbet af de næste 30 år vil blive til et underskud. For Danmark står over for en stor demografisk forskydning, der skyldes en nedadgående udvikling i fødselstallet. I 1946 kulminerede antallet af børnefødsler med godt børn, mens der i 1983 kun blev født lidt over børn 4

14 (Petersen & Jespersen, 2004:187). Denne udvikling er illustreret gennem befolkningsprognosen i figur 1.5: Figur 1.5: Befolkningsprognose (Pedersen, 2000) Den erhvervsaktive gruppe på år vil ikke ændre sig meget i antal fra 2010 til 2040, men gruppen vil næsten være konstant. Det samme gør sig gældende for gruppen af borgere mellem 0 og 14 år. Men antallet af borgere over 65 år vil derimod stige med ca. 50 % i denne periode, og særligt gruppen af meget gamle, dvs. 80 år og ældre, vil vokse markant. Det er værd at bemærke, at borgerne i år 2030 og 2040 vil gå på efterløn fra de er 62 år, og på pension fra de er 67 år (Finansministeriet, 2006:19). Der er altså en del af borgerne på efterløn, der i figur 1.5 er inkluderet i den erhvervsaktive gruppe, hvilket reducerer antallet af erhvervsaktive. Alle tallene i figur 1.5 forudsætter imidlertid, at fødselsrate, dødelighed og nettoindvandring i fremtiden vil være, som man tilnærmelsesvist har kunnet udregne fra de data, der er tilgængelige. Tallene bygger altså på tre forskellige variabler, der hver for sig kan ændre sig helt uforudset. Den største usikkerhed knytter sig dog til den del af befolkningen, som endnu ikke er født ved fremskrivningens start, og hvis størrelse i høj grad er bestemt af fødselsraten fremover (Danmarks statistik, 2007:13f). 5

15 For at få et bedre billede, af hvad der sandsynligvis kommer til at ske om 30 år, kan man se på størrelsesforholdet mellem de ældre og de erhvervsaktive. I figur 1.6 viser den demografiske aldringskvote, hvor mange borgere i den ældste gruppe der er pr. borger i den erhvervsaktive alder. Denne kvote kan betragtes som et mål for antallet af ældre, der skal forsørges, delt med antallet af potentielle forsørgere (Hansen & Barington, 2008:95). Figur 1.6: Demografiske forsørgerkvoter (Hansen & Barington, 2008:96) I år 2009 er der ca. 0,24 ældre pr. erhvervsaktiv, og omkring år 2042 vil der være ca. 0,43 ældre pr. erhvervsaktiv. Med andre ord er der nu i år 2009 ca. 4 erhvervsaktive til at forsørge 1 ældre, mens det i år 2042 næsten halveres til 2 erhvervsaktive pr. ældre. Regeringen har i 2006 taget højde for en stigende middellevetid ved at fastholde den forventede periode med efterløn og pension på omkring 19½ år. Dette vil reducere ældregruppens potentielle størrelse, men i kraft af at antallet af ældre stiger, jf. figur 1.5, vil den demografiske aldringskvote stadig stige (Finansministeriet, 2006:19). Der skal altså bruges flere penge på de forskellige pensionsordninger, hvis de nuværende ordninger ikke ændres. Samtidig vil det offentlige i fremtiden bruge flere penge på omsorg og pleje af de ældre. Denne udgift er dog meget svær at udregne, da fremtidens 6

16 ældregeneration har et bedre arbejdsmiljø, har adgang til bedre behandling, blevet vaccinerede da de var små etc. (Det Strategiske Forskningsråd, 2006:17). Der er blandt mange forskere stor uenighed om størrelsen af det demografiske forskydningsproblem. Dette skyldes bl.a., at problemet bygger på mange variabler, hvis størrelser og konsekvenser vurderes forskelligt fra forsker til forsker. Et af argumenterne imod, at den demografiske forskydning vil blive et problem, er, at Danmarks BNP sandsynligvis vil være steget til det dobbelte i år 2040 (Greve, 2005:53). Men selvom produktivitetsudviklingen vil betyde en kraftig vækst i den enkelte danskers velstand, argumenterer Jørn Henrik Petersen og Jesper Jespersen (2004:184) for, at der stadig vil foreligge et fordelingsproblem, fordi der i fremtiden skal skæres et større stykke af samfundskagen, som går fra de erhvervsaktive til den ældste generation. Erik Haller Pedersen fra den økonomiske afdeling i Nationalbanken er enig i, at til trods for et stigende nationalprodukt vil problemet ikke løse sig selv, for både overførsler og offentlige lønninger i Danmark følger lønudviklingen på det private område, således at øget produktivitet godt nok gør alle rigere, men ikke automatisk øger råderummet for de offentlige finanser. (Pedersen, 2000) Hvis Danmarks BNP fordobles i år 2040, kan man således argumentere for, at det stadig er nødvendigt at regeringen foretager strukturelle ændringer på statsligt niveau for at undgå den fremtidige underfinansiering, som den demografiske forskydning vil medføre om 30 år, hvor antallet af ældre pr. erhvervsaktiv vil være fordoblet. På den baggrund er det relevant at besvare følgende spørgsmål: Problemformulering Hvorledes er det muligt på statsligt niveau at planlægge sig ud af den underfinansiering, som den demografiske forskydning medfører? 7

17 Begrebsafklaring til problemformuleringen Statsligt niveau: betegnelsen dækker over den statslige strukturering af velfærdsstaten. Det er således på et makro niveau, vi analyserer planlægningen ud fra. Planlægning: begrebet dækker over planlægning ud fra et makroøkonomisk perspektiv med fokus på finansiering af pensionssystemet og et politologisk perspektiv, hvor fokus vil være strukturerne på statsligt niveau. Den demografiske forskydning: betegnelsen henviser til det stadigt stigende antal ældre og det faldene arbejdsudbud. 8

18 2. Metode 2.1 Indledning I dette kapitel illustrerer vi, hvorledes vi vil besvare problemformuleringen. Problemformuleringen er opstillet som et planlægningsproblem. Vores besvarelse skal således søge at forebygge en fremtidig underfinansiering af den danske velfærdsstat, som den demografiske forskydning medfører. Indledningsvis redegør vi for projektets afgrænsning. Dernæst beskriver vi vores deduktive metodiske fremgangsmåde. Efterfølgende opsætter vi en række arbejdsspørgsmål og beskriver, hvorledes de hjælper til en besvarelse af problemformuleringen. Dette munder ud i en analysestrategi, som beskriver de skridt, vi tager for at kunne besvare problemformuleringen. 2.2 Genstandsfelt Genstandsfeltet i rapporten er den forventede fremtidige underfinansiering (jf. problemfeltet) af den danske velfærdsstat forårsaget af den demografiske forskydning. Velfærdsstaten, som vi kender den i dag, står således overfor et planlægningsproblem. Problematikken er yderst kompleks, da mulige løsningsforslag vil påvirke strukturen såvel som aktørerne i samfundet. Det vil sige, at hele skalaen i de politiske, økonomiske såvel som de sociale strukturer vil blive påvirket. 2.3 Afgrænsning Med henblik på at strukturere og præcisere vores besvarelse af problemformuleringen har vi foretaget følgende afgrænsninger. Vi har tematisk valgt at afgrænse os til planlægningsproblemet i den danske velfærdstat. Indenfor den danske velfærdsstat vælger vi at lægge fokus på en mulig finansiering og/eller omstrukturering af pensionssystemet. Vi har afgrænset os til pensionssystemet, da det er en af de poster på statsbudgettet, som er meget følsom overfor den demografiske forskydning (jf. problemfeltet). Vi har afgrænset os fra at medtage pleje/omsorgsaspektet af de ældre. Det gør vi, da beregningerne, på hvor omkostningsfulde de ældre er i fremtiden, er forbundet med megen usikkerhed (Det 9

19 Strategiske Forskningsråd, 2006:17). Resultatet vil bl.a. afhænge af, hvordan den gennemsnitlige levealder, den generelle levestandard, folkesundheden, livsstil etc. udvikler sig. Indenfor det danske pensionssystem har vi valgt at afgrænse os til folkepension, efterløn, privatpension, arbejdsmarkedspension og ATP. Pensionsordninger er med til at danne strukturen i pensionssystemet. Det er i denne struktur, vi ønsker at illustrere mulige løsningsforslag til vores planlægningsproblem. Førtidspension bliver ikke medtaget, da ordningen er så skærpet, at den kun medtager personer, der har en psykisk eller fysisk invaliditet, som har gjort deres erhvervsevne så uegnet, at de ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet (Plovsing, 2007:122). Vi afgrænser os til at se på de overordnede strukturer og den mulige omstrukturering, der kan foretages af velfærdsstaten på pensionsområdet. Aktørernes påvirkning af strukturen afgrænser vi os fra at belyse. Det gør vi ud fra den betragtning, at det er de overordnede strukturer i samfundet, som skal ændres i henhold til at undgå den fremtidige underfinansiering. Indenfor den strukturelle afgrænsning er det primært opbygningen af velfærdsstaten samt den strukturelle makroøkonomiske politik, som fokus er lagt på. Teoretisk har vi afgrænset os til at analysere løsningsforslag til planlægningsproblemet ud fra en politologisk og makroøkonomisk vinkel. De to fagområder er relevante i besvarelsen, da de begge er centrale byggeklodser i en velfærdsstat. Vi ønsker hermed at illustrere mulige løsningsforslag på et overordnet strukturelt plan, hvor de politiske og økonomiske strukturer er i fokus. Vi afgrænser os til primært at analysere de politiske og økonomiske muligheder og konsekvenser ud fra et langt tidsperspektiv. Således sætter vi os ud over de kortsigtede politiske implementeringsproblemer samt de umiddelbare virkninger af en ændret økonomisk politik. I lyset af den lange tidshorisont i finansieringsproblemet er et langt tidsperspektiv i analysen mest relevant i henhold til en gyldig besvarelse af problemformuleringen. Den lange tidshorisont vil således række ud over regeringers holdninger og 10

20 konjunktursvingninger i samfundet. Dette vil tydeliggøre de mere grundlæggende strukturelle ændringer. I det politologiske felt afgrænser vi os til at anvende teori om idealtypiske velfærdsstatsmodeller. Vi afgrænser os fra de mere tekniske dele af teorien, da det er grundantagelsen om velfærdsstatens opbygning, vi tager udgangspunkt i for at illustrere mulige ændringer til den fremtidige velfærdsstats struktur. Makroøkonomisk afgrænser vi os til at anvende keynesianismen og monetarismen. Både keynesianismens og monetarismens grundtræk er udviklet i en anden tid og under andre samfundsforhold, end dem vi har i dag, og dem der vil være i fremtiden. Derfor afgrænser vi os til at fokusere på deres generelle grundprincipper om samfundets struktur samt det optimale forhold mellem stat og marked. Ud fra den betragtning, at teorierne altid vil være en abstraktion af virkeligheden, afgrænser vi os således til at anvende hovedstrukturerne og grundprincippet fra vores teoretiske grundlag. Empirisk afgrænser vi os til både kvalitativt og kvantitativ andenhånds empiri, da der findes tilstrækkeligt data til en valid besvarelse af problemformuleringen. Vi afgrænser os til udelukkende at gøre brug af rapporter, af økonomisk og politologisk litteratur, samt statistik og økonomiske beregninger. 2.4 Deduktion som metodisk fremgangsmåde I besvarelsen af vores problemformulering gør vi brug af en deduktiv metode. Som det fremgår af afgrænsningen, søger vi ud fra politologisk teori om idealtypiske velfærdsstatsmodeller og ud fra keynesianismen og monetarismen at finde løsningsforslag til planlægningsproblemet. Vi søger således ud fra hver af de teoretiske grundholdninger at analysere os frem til løsningsforslag, der kan forebygge en underfinansiering af den fremtidige danske velfærdsstat. Vi har valgt den deduktive metode, da grundantagelserne fra teorien kan give os løsninger på vores konkrete problemstilling. For at afprøve de abstrakte teorier i en dansk kontekst bruger vi konkrete empiriske eksempler. Vi har valgt at benytte kvalitativ empiri om forskellige velfærdsstatsmodeller i praksis. Den kvalitative empiri kan give os adgang til information om konkrete generelle hovedtræk på et statsligt strukturelt niveau. Den viden har vi brug for i henhold til vores analyse om mulige omstruktureringer på det 11

21 statslige niveau. Opsummeret er det ud fra vores teoretiske grundlag om idealtypiske velfærdsstatsmodeller samt keynesianismen og monetarismen, vi søger at besvare problemformuleringen. 2.5 Arbejdsspørgsmål Som hjælp til at besvare vores problemformulering har vi udarbejdet syv arbejdsspørgsmål. Hvert spørgsmål vil blive besvaret i et kapitel for sig. Arbejdsspørgsmålene er som følger: 1. Hvilke politologiske teorier kan vi benytte til at hjælpe os med at besvare problemformuleringen? (kapitel 3) I kapitel 3 redegør vi for Gösta Esping-Andersens teori om velfærdstatsregimer. Teorien bruger vi som indgangsvinkel til at analysere mulige besvarelser på vores problemformulering. 2. Hvilke elementer består det danske pensionssystem af, og hvilke træk går igen fra de tre velfærdsstatsregimer? (kapitel 4) I kapitel 4 redegør vi for de danske pensionsordninger, og undersøger hvorledes de har træk fra Esping-Andersens velfærdsstatsregimer. Dette er udgangspunktet for at analysere, hvorledes det er muligt at ændre strukturen i den danske velfærdsstat, som vi gør i kapitel Hvorledes kan den danske velfærdsstatsmodel drage nytte af pensionsregimet fra de tre idealtypiske velfærdsstatsregimer? (kapitel 5) I kapitel 5 undersøger vi hvorledes det er muligt ud fra de tre forskellige velfærdsstatsmodeller at ændre den danske velfærdsstatsmodel. Gennem en analyse, af hvor vidt det er muligt at implementere elementer fra disse pensionsregimer, vil vi illustrere mulige løsningsforslag til besvarelse af vores problemformulering. 4. Hvilke elementer af keynesianismen er relevante med henblik på at løse den fremtidige underfinansiering? (kapitel 6) 12

22 I kapitel 6 vil vi redegøre for hvilken rolle Keynesianismen argumenterer for, at staten og markedet bør have i forhold til hinanden. Dette benytter vi i kapitel 6 til at analysere mulige besvarelser på vores problemformulering. 5. Hvorledes kan den danske velfærdsstatsmodel drage nytte af keynesianismens økonomiske grundprincipper i henhold til den fremtidige underfinansiering? (kapitel 7) I kapitel 7 undersøger vi, hvilke muligheder Danmark har for at undgå en fremtidig underfinansiering, jævnfør keynesianismens økonomiske grundholdninger som er præsenteret i kapitel 6. Disse muligheder vil vi diskutere for til sidst at sandsynliggøre hvilke løsninger, der kan besvare vores problemformulering. 6. Hvilke elementer af monetarismen er relevante med henblik på at løse den fremtidige underfinansiering? (kapitel 8) I kapitel 8 redegør vi for, hvilken rolle monetarismen argumenterer for, at staten og markedet bør have i forhold til hinanden. Dette benytter vi til i kapitel otte at diskutere mulige besvarelser på vores problemformulering. 7. Hvorledes kan den danske velfærdsstatsmodel drage nytte af monetarismen i henhold til den fremtidige underfinansiering? (kapitel 9) I kapitel 9 undersøger vi hvilke muligheder, Danmark har for at undgå en fremtidig underfinansiering jævnfør monetarismens økonomiske grundprincipper. Disse muligheder analyserer vi for til sidst at sandsynliggøre hvilke løsninger, der kan besvare vores problemformulering. 8. Hvordan vil et landskab af løsningsforslag til problemformuleringen se ud på baggrund af de foregående kapitler? (kapitel 10) I kapitel 10 sammenholder vi løsningsforslagene ud fra de tre velfærdsstatsregimer (kapitel 5) med løsningsforslagene ud fra keynesianismen (kapitel 7) og monetarismen (kapitel 9). Derefter vil vi inddrage teorierne, for at 13

23 analysere os frem til de løsningsforslag, der mest sandsynligt vil kunne forebygge en fremtidig underfinansiering. 2.6 Analysestrategi Vi har valgt at dele analysestrategien op i tre dele for at illustrere de trin, vi har taget for at kunne besvare problemformuleringen. Trin 1: Teori, trin 2: Empiri og trin 3: Analyse. 1. trin: Teori Politologisk teori Politologisk teori benyttes, ved at vi beskæftiger os med teori omkring, hvordan en velfærdsstat ellers kunne se ud end den danske velfærdsstat. Ud fra Esping-Andersens tre teorier om velfærdsstatsregimer, den universelle, den korporative og den residuale, vil vi især belyse struktureringen af pensionssystemet, med henblik på at analysere os frem til et dansk alternativ for at undgå en fremtidig underfinansiering af velfærdsstaten. Vi benytter Esping-Andersens politologiske teori om de tre velfærdsstatsregimer til at illustrere løsningsforslag til problemformuleringen på et strukturelt statsligt plan. For at undgå bias bruger vi ikke de tre velfærdsstatsregimer som tro alternativer til den danske model, da modellerne i sagens natur er abstrakt teori, og den danske model er konkret. Derfor ser vi på grundelementerne fra teorien og analyserer, om det er muligt i en dansk kontekst at bruge træk fra de teoretiske pensionsregimer. Makroøkonomisk teori Vi anvender keynesianismen og monetarismen til at illustrere to forskellige opfattelser af forhold mellem stat og marked. Vi bruger økonomisk teori, for at undersøge hvilke ændringer staten kan fortage for at undgå en fremtidig underfinansiering. For at fastholde fokus på, at vi ønsker at se på løsningsforslag i et bredt og langt perspektiv, er det især forholdet mellem stat og marked, som vi fokuserer på. Disse to forhold benyttes også for at have et stabilt sammenligningsgrundlag mellem både løsningsforslagene og teorierne. 14

24 2. trin: Empiri Kvalitativ empiri Til den politologiske del af besvarelsen benytter vi empiriske eksempler fra Tyskland, England og Danmark for at give en bedre virkelighedsforståelse af Esping-Andersens tre velfærdsstatsregimer. Det vil med andre ord sige, at vi benytter disse eksempler for at tydeliggøre, hvordan de tre velfærdsstatsregimer kan se ud i praksis, for at analysere os frem til forskellige løsningsforslag. Den danske velfærdsstatsmodel ligner på mange områder den universelle model, dog er den på netop pensionsområdet forskellig fra den universelle. Det danske pensionssystem har ligeledes træk fra det residuale og det korporative regime. Til den økonomiske del af besvarelsen bruger vi kvalitativ empiri i form af eksempelvis Jesper Jespersens argumentationer for løsningsmodeller til den fremtidige velfærdsstat. Vi gør også brug af rapporter både fra de forskellige statslige ministerier, men også fra fagbevægelsen. Vi bruger rapporterne til at få mere viden om faktiske forhold, hvor det er muligt på statsligt niveau at forbedre aktuelle forhold, samt som argumenter for forslag til at øge nationalindkomsten. Kvantitativ empiri Både i den politologiske og den økonomiske del af rapporten bruger vi kvantitativ empiri til at understøtte argumenterne i rapporten. Dette empiriske grundlag er her vigtigt for at underbygge og kortlægge forslagene til ændringer i den danske velfærdsstat med henblik på at undgå en fremtidig underfinansiering. Den kvantitative empiri bruges derfor i den politologiske del til at understøtte eksemplerne, mens den i den økonomiske del bruges til at sandsynliggøre den reale fremtidige vækst i nationalindkomsten. 3. trin: Analyse Som beskrevet anvender vi teorien og empirien i en deduktiv fremgangsmåde. I første omgang præsenterer vi de to teoretiske vinkler og analyserer henholdsvis den økonomiske og den politologiske. Ud fra velfærdsstatsteorien vil vi sandsynliggøre hvilke muligheder og konsekvenser, det vil få, hvis pensionsregimet fra den universelle, korporative eller residuale model overføres til Danmark. Ud fra henholdsvis 15

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 124

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 124 Indholdsfortegnelse Indledning...3 1. Genstandsfelt...4 1.1 Problemformulering...7 1.2 Afgrænsning...8 1.3 Velfærdsudspillene...10 1.3.1 Velfærdskommissionen...10 1.3.2 Den Alternative Velfærdskommission...10

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten

Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten 16. januar, 2011(NS)S Mikroøkonomi, Statskundskab 2011 Generationskontrakter og langsigtede finansieringsproblemer i velfærdsstaten Litteratur: Andersen og Pedersen (2006), Vismandsrapport, Sommer 2011,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere