Indholdsfortegnelse. Page 1 of 23

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledende problemfelt 2 Fokusgruppeinterview 3 Meningskondensering 4 Analyse 5 Teoretisk gennemgang af talerne 5 Analyse af respondenternes svar 9 Diskussion 16 Konklusion 22 Litteraturliste 23 Page 1 of 23

2 Indledende problemfelt Der var, fra start af, enighed om, at gruppens interesse lå i at producere taler som skulle opføres for et givent publikum. Talerne omhandler konsekvenserne ved at dyrke ubeskyttet sex, her med fokus på kønssygdomme, her især klamydia. Vores emne er relevant, da vi ville tale til gymnasieelever på første år, hvor den seksuelle debut ofte finder sted. Den ene tale tog udgangspunkt i de tematiske topoi sundhed og velvære og den anden i økonomi og tid. Disse satte rammerne for argumenterne gennem talerne. Den klassiske retorik bevæger sig hovedsageligt indenfor det talte. Her er fokus at tale overbevisende. Det vil sige, at retorik er læren om overbevisende kommunikation (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 12). Retorikken indeholder forskellige virkemidler, der er med til at sætte rammerne for, hvad der virker overbevisende. Derudover er det vigtigt, at vide hvor man taler, og hvorfor man taler. Dette hjælper taleren til at holde en retorisk vellykket tale. Sproget er essentielt, da måden hvorpå taleren formulerer sig har indvirkning på talen og taleren, og dermed hvordan talen modtages (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 22). Ovenstående har medført en undren om, hvorvidt nogle virkemidler virker mere overtalende end andre. Talerne, som er projektets produkt, indeholder forskellige former for argumentation for at undersøge, hvorvidt argumentation har en overtalende effekt, og om overtalelse opnås gennem denne eller ved brug af andre virkemidler. Emnet var derfor ikke det centrale i forhold til analysen, men det blev valgt som det retoriske problem, da vi havde en forventning om, at publikum umiddelbart kunne relatere til dette, og vi derfor havde mulighed for at undersøge effekten af talernes brugte virkemidler. Der blev lagt vægt på appelformer i de to taler, da emnet for talerne lagde op til at bruge pathos gennem eksempler. Dog gav det mening at bruge logos i talen økonomi og tid, da denne lagde op til brug af bevistopoi i form af statistik. Ovenstående førte os frem til følgende problemformulering: Hvordan overbeviser man retorisk på bedst mulig måde målgruppen om brugen af kondom? Page 2 of 23

3 Fokusgruppeinterview For at undersøge talens virkemidler, blev der gjort brug af fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterview blev valgt, da disse gjorde det muligt at lade interviewpersonerne diskutere i fællesskab ud fra et emne. Der blev efter talerne benyttet to fokusgrupper af fire personer. Vi valgte at dele dem op i grupper af drenge og piger. Opdelingen blev valgt på baggrund af deres alder og deres, måske, begrænsede erfaring med seksuelle oplevelser. Vi gik altså ud fra, at de ville være mere åbne overfor at diskutere det valgte emne, hvis de var delt op således, da emnet er af personlig karakter. I følge Kvale og Brinkman er opdeling af fokusgrupper en vigtig overvejelse for at få bedst udbytte af interviewene (Kvale & Brinkman, 2009, 170) For at opnå brugbart udbytte af fokusgruppeinterviews bør moderatoren undgå at deltage aktivt i diskussionerne. Moderatoren skal derimod lade respondenterne diskutere sig frem til delte eller egne holdninger (Halkier, 2012, 48). Vi kan på vores optagelser høre, at vi har påtaget os en mere klassisk semistruktureret interviewerrolle, da vi interagerer mere, end vi burde. Ydermere virkede vi ledende i forhold til nogle af spørgsmålene, hvilket kan have resulteret i, at vi har lagt ord i munden på respondenterne (Halkier, 2012, 49). Vores spørgeguide er bygget op omkring en række start-spørgsmål, vedrørende talen, som danner rammerne for den ønskede diskussion blandt respondenterne (Halkier, 2012, 57). 1 For at skabe tryghed blandt de deltagende, startede vi interviewene ud med en introduktion af fokusgruppeinterview (Halkier, 2012, 52). Første spørgsmål fungerede som en øvelse, der gav respondenterne mulighed for at give deres umiddelbare mening om talen tilkende. Dette forhindrer åbenlys gruppetænkning, hvor alle er enige i hinandens påstande, hvilket kunne ødelægge den ønskede diskussion (Halkier, 2012, 53). En kritik er, at vores fokusgrupper, især i pigegrupperne, påvirkede hinandens svar og derved dannede en fælles holdning, hvilket kan have resulteret i eventuelle undertrykte holdninger. 1 Spørgeguiden er at finde i bilag 1 Page 3 of 23

4 Foruden start-spørgsmålene havde vi en række reserve spørgsmål, som fungerede som refleksionsspørgsmål (Halkier, 2012, 60). Vores interview var muligvis for fastlåste i de nedskrevne spørgsmål og derfor glemte vi at stille mere klargørende spørgsmål eller få interviewpersoner til at uddybe eventuelle gode pointer. Yderligere er en fejlkilde, at alle fra projektgruppen ikke kunne være repræsenteret til vores gruppeinterview, hvilket resulterede i, at taleren var nødsaget til at interviewe. Det har formodentligt påvirket to af respondentgruppernes svar, at det var taleren som interviewede dem, da spørgsmålene omhandlede talen samt taleren. 2 Meningskondensering Meningskondenseringen er udarbejdet på baggrund af vores indsamlede empiri. Dette er en måde hvorpå de essentielle meninger og holdninger i de pågældende fokusgruppeinterviews kommer til udtryk. Fokusgruppernes udsagn er komprimeret til de gennemgående fællestræk, og er de egentlige udsagn er derfor skrevet i kortere formuleringer (Kvale & Brinkmann, 2009, 227). Meningskondenseringen er delt op i fire kategorier: eksempel, soundbite, taleren og topik. Denne opdeling er valgt på baggrund af de fremtrædende synspunkter i interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009, 228). Der er i meningskondenseringen fravalgt dele af interviewene, da moderator leder interviewpersonerne. Disse passager er undladt da de ikke kan betragtes som valid feedback. Meningskondenseringen danner grundlag for vores analyse. 3 2 transskription af interviewene er at finde i bilag 4 og 5 3 Meningskondenseringerne er at finde i bilag 6 og 7 Page 4 of 23

5 Analyse Indledende vil talerne gennemgås analytisk. Analysen tager udgangspunkt i Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansens bog Talens Magt. Der vil redegøres for talens brug af virkemidler og tankerne bag disse. Dernæst vil vi, baseret på respondenternes reaktioner, analysere hvordan talerne blev modtaget i praksis. 4 Teoretisk gennemgang af talerne Den retoriske situation Den retoriske situation har været relevant at forholde sig til i udformningen af talerne, da man er nødsaget til at forstå kommunikationssituationen for at udforme den bedste tale (Gabrielsen & Christiansen, 2010, 49). Det retoriske problem i talen er unges brug, eller mangel på samme, af kondom. Det retoriske problem er tabubelagt, og italesættelse af dette kan eventuelt være en øjenåbner for publikum og medvirke til et større fokus på brugen af kondom. Talernes formål var en handlingsregulering. Brugen af virkemidler søgte at overbevise publikum om nødvendigheden af at benytte kondom. Talerne havde et grundlæggende formål, da talerne var et forsøg på at undersøge virkemidlernes effekt på publikum. Dette formål var dog skjult for publikum. Publikum var 1.g klasser på Sct Knuds gymnasium i Odense. Talerne adskiller sig i deres brug af topoi samt logos og pathos. I forhold til Lloyd F. Bitzers begreb mediators of change vil disse være heteroseksuelle drenge, homoseksuelle drenge og heteroseksuelle piger (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 57). Tilhørerne vil derfor, være alle dem, der falder udenfor disse kategorier, samt dem der har en religiøs overbevisning, der gør at prævention ikke er af relevans for dem. Taleren er den samme i begge taler. Dette blev valgt for at undgå for stor variation i fremførelsen. Taler kunne have styrket sit ethos, ved at nævne for publikum, at taler er 4 De transskriberede taler er at finde i bilagene 2 og 3 Page 5 of 23

6 gammel elev fra Sct Knuds Gymnasium. Dette ville skabe en relation mellem taler og publikum, der kunne styrke ethos (Gabrielsen & Christiansen, 2010, 60). Talerne blev holdt i et klasselokale midt på dagen. Dette var altså talernes omstændigheder. Tidspunktet for talerne betød, at taler skulle sørge for at holde liv i elevernes interesse. Emnets provokerende og følsomme karakter gav talen et overraskende element, som i dette tilfælde også blev brugt som en måde at fange publikums interesse. Gabrielsen og Christiansen udtrykker, nødvendigheden i at være bevidst om situationen for dermed at opnå de bedst mulige resultater. Dette betyder at sproget skal tilpasses situationen for at blive udnyttet strategisk (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 149). Da publikum var unge i 1.g, blev sproget i talerne formuleret letforståeligt og ungdommeligt, da dette antages at have den største effekt i forhold til talernes emne. Soundbite Talernes soundbite er som følgende: Pas på dig selv og brug kondom (bilag 2 og 3). Soundbite blev benyttet for at fastholde fokus for taleren og publikum, hvilket var vigtigt for publikum, for at budskabet blev tydeligt (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 157). Soundbitet i talerne er hovedpointen eller omdrejningspunktet for hele talen, som i dette tilfælde er, at man skal passe på sig selv ved at bruge kondom. Dette soundbite distancerer taler fra publikum, da taler ved brug af ordet dig placerer sig uden for målgruppen. På denne måde påtager taler sig en autoritær rolle (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 151). Dette var et ubevidst valg, da der gennem talerne forsøges at nå publikum og skabe et fællesskab mellem taler og publikum. Soundbitet kan derved have svækket talerens ethos. Talernes struktur En tale indeholder seks elementer, der alle har et konkret formål i forhold til talens udformning (Gabrielsen og Christiansen, 2010,130). Talernes opbygning ser således ud: Page 6 of 23

7 Indledning Gendrivelse Argument 1 (herunder eksempel 1) Argument 2 (herunder eksempel 2) Forsættelse af eksempel 1 Afslutning. De to taler I det følgende uddybes de to talers fællestræk og forskelle i brug. De to taler indledes på samme måde. Her forklares hvem vi er, hvor vi er fra, og hvad vores formål med talen er. Gabrielsen og Christiansen pointerer, at det er hensigtsmæssigt at lægge en gendrivelse i starten af en tale, hvis man har en formodning om, at publikum har en specifik holdning eller nærer skepsis over for det omtalte emne (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 139). Det var i denne tale oplagt, da emnet kunne skabe en anspændt stemning. Gendrivelsen skulle derfor være med til at understrege for publikum, at emnet også var pinligt for taleren. På denne måde er gendrivelsen blev brugt på utraditionel vis, da vi ikke modargumenterer os selv, men derimod imødekommer den umiddelbare reaktion fra publikum (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 138). Dette blev gjort eksplicit i talerne for at komme i øjenhøjde med publikum. Denne gendrivelse kan styrke talerens ethos som en ligeværdig, ung person, hvilket blev gjort for at fastholde publikums interesse (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 60). Emnets relevans ekspliciteres i gendrivelsens slutning. Gendrivelsen udgør i en forstand afslutningen på indledningen. Som Gabrielsen og Christiansen beskriver, skal der være tre formål med indledningen: at gøre emnet relevant for publikum, tydeliggøre talerens relation til emnet og fremføre en indholdsoversigt over talen (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 131). Indledningen i talerne formår ikke at opnå alle disse formål, da de kun berører, en kort pointering af emnets relevans. Det er først i talernes første argument, at der understreges dette i et større omfang. Indledningen formår, at styrke talerens ethos, da ved præsentationen af sig selv og resten af gruppen. Ved præsentation af taleren som studerende understreges, at aldersforskellen ikke er stor mellem taler og publikum. Talers relation til emnet prævention bliver ikke udpenslet, da formålet med talen er at undersøge virkemidler. En præsentation af taler som ekspert havde derfor muligvis svækket ethos. Dog bliver Page 7 of 23

8 relationen til publikum tydeliggjort i præsentationen, hvor taler pointerer at vedkommende selv studerer. Indledningen mangler en del, der fortæller publikum, at taleren er den rette til at holde talen (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 132). Første eksempel, der fungerer som en historie, er ens i begge taler for at undgå for stor variation. Eksemplet tager udgangspunkt i Sct Knuds næste fest, Roskilde festen, hvor taleren begynder således: forestil dig at du er til Roskilde festen (se bilag 2 og 3). Eksemplet er altså af fortællende karakter for at gøre budskabet lettere forståeligt. Ifølge Gabrielsen og Christiansen kan denne form for eksempel benyttes til at skabe indlevelse hos publikum. Ved at tage udgangspunkt i festen på deres gymnasium skabes der en ramme, som publikum allerede kender, og budskabet bliver derfor mere nærværende for publikum (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 98). Første eksempel fungerer som et kædeeksempel, hvilket vil sige, at det fortsættes efter det andet eksempel. Andet eksempel er en sammenligning på en utraditionel måde. Her holder taleren en pause på ti sekunder. Derefter stilles et retorisk spørgsmål: Men hvad er ti sekunder egentlig? (se bilag 2 og 3). Dette gøres for at underminere betydningen af de ti sekunders akavethed, når der skal besluttes at bruge kondom. Afslutningsvis opsummeres talens pointer. Dette gøres især ved hjælp af soundbitet. Derudover opfordres der til, at publikum skal have det sjovt. Det gøres for at nedtone emnets seriøsitet, og for at publikum har en positiv opfattelse af talen efterfølgende. Afslutningen overholder de to formål Gabrielsen og Christiansen forklarer, nemlig at opsummere talens indhold og involvere publikum følelsesmæssigt (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 100). Appelformer De tre appelformer benyttes i begge taler. Der er dog forskel på hvilke appelformer, der bliver vægtet højest i den enkelte tale. Første tale omhandlende sundhed og velvære gør mest brug af pathos. Mens den anden tale, der benytter topoi økonomi og tid, også inddrager logos. Dette vil blive uddybet i den videre analyse. Topoi Page 8 of 23

9 Topik bruges til at finde argumenter, der understreger den sag, man taler om. Det er et værktøj, der er med til at hjælpe taleren. Topoi hjælper også til at begrænse taleren, så der kan udledes en rød tråd gennem talen (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 74). Vi har valgt at benytte os af fire forskellige tematiske topoi: sundhed, velvære, økonomi og tid (Garbrielsen og Christiansen, 2010, 73). Den ene tale tager udgangspunk i sundhed og velvære og den anden i økonomi og tid. Der benyttes derudover bevistopoi i begge taler. Fælles for begge taler er, at vi bruger erfaringer og almene antagelser, da det fortællende eksempel er bygget op om egne erfaringer og forestillinger. I talen om økonomi og tid benytter vi os desuden af statistik. På denne måde gives der fakta, som belæg for det sagte (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 82). Analyse af respondenternes svar Dette afsnit vil behandle og analysere respondenternes feedback på vores to taler. Der ønskes at undersøge, hvordan de brugte virkemidler har påvirket respondenternes opfattelse af talernes indhold og actio. Sundhed og velvære Vi havde en formodning om, at topoi sundhed og velvære, ville appellere mest til piger. Vi havde denne formodning, da der i denne tale især blev benyttet pathos. Det var også udelukkende kvindelige respondenter, der bemærkede eksemplet om, at bekymring og dårlig samvittighed giver en urolig følelse i maven. En kvindelig respondent udtrykte det således: [...] Men det var rigtig godt det der med at give et eksempel og ligesom sådan få ens egen samvittighed i gang om det der med uro i maven og at man skal se folk igen (Bilag 4). Dette stemmer overens med Gabrielsen og Christiansens teori om, at det er eksemplerne, som publikum husker og ikke nødvendigvis argumenterne (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 100). Det er værd at bemærke, at flere af interviewpersonerne mere Page 9 of 23

10 eller mindre var i stand til ordret at citere eksemplerne. Flere af respondenterne nævner eksemplet som tager udgangspunkt i deres egen gymnasiefest Roskildefesten. Dette eksempel er nemt at relatere til, da det har respondenternes livsverden som omdrejningspunkt. Dette gør det lettere for publikum at indleve sig i talen, og involverer dem samtidig følelsesmæssigt. En af respondenterne udtaler, at det gør talen mere livlig (Bilag 4), at det er deres egen fest som benyttes i eksemplet. Dette bekræfter Gabrielsen og Christiansens teori om, at konkrete, genkendelige eksempler muliggør en større indlevelse hos publikum. En tredje interviewperson udtaler, at det fungerede godt, at man lavede en lille historie, og at det var rart, at taler ikke var en voksen (bilag 4). Interviewpersonen har dermed betragtet taleren som en anden ung og ikke som en autoritet, der med løftet pegefinger advarer mod konsekvenserne af ubeskyttet sex. Talerens troværdighed, altså ethos, bemærkes her af interviewpersonen (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 109). Hvis man tager førnævnte interviewpersons udsagn i betragtning, må man antage, at det er lykkedes os at fremstille talen som en form for ung til ung tale. Vi formår altså at komme i øjenhøjde med målgruppen. Det er værd at understrege, at dette ikke nødvendigvis kun opnås ved, at vi også er unge, men at det også kan skyldes vores brug af ungdomssprog, ungdomskultur samt slang. Sproget spiller en stor rolle for måden, hvorpå publikum opfatter taleren. Hvis taleren udelukkende benytter sig af fagtermer frem for dagligdagssprog, sender dette visse signaler om talerens person (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 150). Flere af interviewpersonerne nævner, at det er rart, at talen er letforståelig og ligetil (bilag 6). Det er dermed muligt, at talerens sprogbrug er behjælpeligt til, at taleren ikke fremstår som en autoritet men derimod som en anden ung. Det er ydermere bemærkelsesværdigt, at respondenterne fra drengegruppen havde den opfattelse, at talen hovedsageligt var tiltænkt kvinder. En respondent udtalte som følgende: Det med historien, var det ikke sådan mest til piger (Bilag 4). Respondenten har derfor ikke betragtet sig selv som målgruppe for talen men derimod Page 10 of 23

11 som tilhører. Denne kommentar må betragtes som et tegn på, at talens formål ikke er gjort klart nok. Dette kan skyldes, at taleren er kvinde, og at respondenten automatisk har konkluderet, at en lækker 3.g er dermed i hendes optik må være af det modsatte køn. Respondenten kan ikke relatere til vores eksempel, og da eksemplet er en måde, hvorpå vores argument udfoldes og beskrives, må man formode, at vi ikke har formået at identificere hvilke argumenter, der ville fungere bedst i situationen (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 65). Eksemplerne, der huskes, indeholder alle humor og appellerer dermed til publikums følelser. Eksemplerne er muligvis succesfulde grundet vores udprægede brug af pathos. Ifølge Gabrielsen og Christiansen kan det dog være svært at afgøre præcist hvilken funktion, der får et eksempel til at virke overbevisende. Et godt eksempel kan sagtens rumme flere funktioner. Eksemplet om de ti sekunders stilhed appellerer til publikum og tilhørers følelser, men det er samtidigt også en illustrativ måde, hvorpå taler viser, hvor kort tid ti sekunder egentlig er. Flere af respondenterne nævner, at de ti sekunder står skarpest i erindringen, da det føltes akavet at sidde og kigge op på en stille taler i ti sekunder. Taler formår altså at skabe en akavet stemning i hele lokalet, og det er denne stemning, der huskes, da denne sætter gang i nogle følelser. Derudover kan man også spekulere på, om det også er behjælpeligt for situationen, at de ti akavede sekunder skabte en fællesskabsfølelse af utilpashed. Fællesskabsfølelsen har muligvis virket som en form for icebreaker (bilag 2). En af respondenterne udtalte, at det gjorde det nemmere at vide at alle har det sådan (bilag 4), og det er muligvis dét eksemplet især illustrerer; altså at vi alle oplever disse akavede øjeblikke, men at vi selv bestemmer, hvordan vi håndterer dem. Eksemplet med de ti sekunder og de andre akavede situationer nævnes af alle som det, de bedst erindrer. En respondent udtaler: Den der måde med at I også brugte lidt humor, man sådan de der ti sekunder og det der med at et håndtryk, der skulle have været et kram, det er også sådan lidt sjovt og man kom sådan til at tænke på hvordan det var og sætte det i sammenhæng med, hvor lidt det i virkeligheden er (Bilag 4). Page 11 of 23

12 Det er altså lykkedes at udfolde vores argument ved hjælp af eksemplerne. Talerens ethos har stor betydning for, hvordan talen modtages. Respondenterne reagerer på talerens ethos, og dette kan skyldes, at vi har forsøgt at gøre brug af de tre ethos-dyder, nemlig at fremstå sympatisk, vidende om emnet samt at udvise publikum velvilje (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 120). En respondent omtaler talen således: Jamen også de andre eksempler der med hvor hun tog nogle andre situationer med ind, det var også meget fint. Hej på gaden osv. En lille historie. Så det ikke var en kommando, men en opfordring til, at man godt kan have det sjovt (Bilag 4l). Denne respondent opfatter ikke talen som irettesættende eller belærende, og dette skyldes formodentligt, at taler i denne tale benytter sig af Vi i stedet for I og dermed udviser publikum eunoia. Økonomi og tid Begge fokusgrupper nævner det fortællende eksempel. De er enige om, at dette eksempel er relaterbart: [...] man tænker at det sker ikke for mig [...] Når man så ligesom kommer til den historie, der hedder den næste fest, så kan man godt sætte sig ind i situationen (bilag 5). Gennem interviewene kan grupperne referere historien meget præcist, og den bliver sat overfor deres egne oplevelser (bilag 7). Flere respondenter beskriver historien om festen som identificerbart, hvilket kan betyde at den grundlæggende teori bag eksempler, i dette tilfælde, stemmer overens med responsen. En anden interviewperson påpeger, at historien hjalp til at huske hele talen (bilag 7). I forlængelse blev talens budskab, i form af soundbite, også nævnt gentagne gange. Dette kan betyde, at eksempler og budskab har suppleret hinanden godt. Budskabet blev desuden nævnt af respondenterne i begge fokusgrupper som både positivt og negativt. En pige forklarer: Page 12 of 23

13 du kom frem med dit budskab. du brugte også ordet kondom flere gange.vi ligesom forstod, at det var det det handlede om, det var meget tydeligt dit budskab. (bilag 5) Gentagelser er med til at påvirke publikum følelsesmæssigt og støtter hukommelsen. Drengene nævner dog, at gentagelsen blev ytret så mange gange, at den blev tilsidst blev opfattet som ligegyldig (bilag 7). Dette kan skyldes, at gentagelser er intense, og derfor kan det gentagne budskab miste sin betydning (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 157). De mandlige respondenter påpeger, at talen til tider kan virke belærende, hvilket soundbitet kan have delt skyld i, da det inddrager publikum men ikke taler i dets form (bilag 7). Dette er ydermere en svækkelse af ethos, da talen herved kan miste sit handlingsregulerende formål. Eksemplet med ti sekunders stilhed nævner begge grupper ydermere som tankevækkende. En fra drengegruppen siger således: Jeg husker i hvert fald de der ti sekunder, hvor hun holdt op med tale, det sådan. [...] Men det er noget man husker i hvert fald. Og så bagefter får det en til at tænke, at det er jo ikke lang tid (bilag 5). Ti sekunders eksemplet er en atypisk sammenligning og kan derfor virke mindeværdig, da sammenligningen, som tidligere nævnt, appellerer til en akavet følelse i publikum. Dette nævner pigegruppen også og beskriver eksemplet netop med ordet akavet (bilag 7). Det kan ydermere forklares ved, at taleren efter eksemplet nævner akavetheden selv og derved beskriver situationen. Denne form for erkendelse fra taleren kan, ifølge responsen, siges at have styrket ethos, da publikum har taget følelsen til sig og citerer taleren. Dette kan beskrives som en direkte ethos-appel, da der eksplicit nævnes talerens opfattelse af situationen (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 115). Eksemplet er ydermere pathosladet, da det, som tidligere nævnt, sætter en følelse af utilpashed igang hos publikum. At eksemplet har den effekt kan også være en grund til, at dette virker overbevisende og stærkt. Page 13 of 23

14 Topoi er grundlaget for argumenterne, hvor især bevistopoi er blevet benyttet. Dette har drengegruppen lagt mærke til. I drenge fokusgruppen blev den brugte statistik bragt op: Statistikken om klamydia Den overraskede mig sgu lidt (bilag 5). At netop statistikken bliver nævnt som et mindeværdigt element, kan analyseres ud fra Gabrielsen og Christiansen teori om modsætningstopoi. Ved at understrege en samfundsmæssig problematik, i form af en statistik, kan det antages, at talen bliver mere troværdig, da en statistik tyder på, at der ligger faktuel research bag (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 83). Derudover kan talerens ethos være med til, at drengene nævner præcis dette element, da taleren selv hører under statistikken, hvilket på sin vis skaber et fællesskab mellem taler og publikum. I forlængelse med statistikken bliver det nævnt: ja, og det der med, der var to fra klassen (bilag 5). Drengene har altså reageret på det faktum, at taler overfører statistikken på klassen og gymnasiet. Dette bringer statistikken ned på et individplan og dermed også gøres relaterbar for publikum. Drenge fokusgruppen oplever ovenstående som værd at nævne, og dette stemmer overens med, at statistikkens inddragelse fungerer som modsætningstopoi, individ versus samfund (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 77). Statistikken indgår desuden som et logosladet element, der tiltaler det rationelle i publikum. Statistikken indvirkede desuden talerens phronesis, da taler hermed fremstod som vidende om emnet (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 116). Når man som taler kommer til at virke belærende eller irettesættende, udviser man ikke publikum eunoia, hvilket betyder velvilje. Da taler for eksempel siger: I glemmer at bruge kondom i stedet for Vi glemmer at bruge kondom (bilag 5), kan det virke som en form for irettesættelse. Dette kan tolkes som manglende velvilje, hvilket tidligere citat fra drengegruppen også påpeger. Manglende eunoia har, forståeligt nok, sjældent en positiv effekt hos publikum (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 122). Det er interessant at bemærke, at respondenterne fra talen sundhed og velvære ikke har haft denne oplevelse af manglende velvilje, og dette kan skyldes, at taler her huskede at sige: Vi glemmer at bruge kondom i stedet for: I glemmer at bruge kondom (bilag 3). I forhold til de tre ethos dyder og her især arete, skal det påpeges, at talerne har to formål hvoraf det ene er skjult for publikum. For publikum lyder formålet at oplyse om klamydia og kondom, Page 14 of 23

15 hvorved der udvises arete, da emnet involverer taleren selv, især i forhold til, at statistikken har en aldersgruppe, der inddrager taler og herved inddrager værdier der er fælles for begge parter (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 118). Samtidig snydes publikum, da talers formål med begge taler er at undersøge styrken af retoriske virkemidler. Herved sættes talers værdier over publikums, hvilket betyder, at taler er amoralsk i forhold til publikum. Dog fremstår taler sympatisk, da publikum ikke har kendskab til det skjulte formål, da dette ikke udtrykkes i talerne. Som vist gennem analysen er der gjort brug af alle appelformer. Da der bliver inddraget statistik og rationel argumentation, bliver især argumenterne i denne tale logospræget. Dette kan anskues at være appellerende over for især drengene, som også selv nævner budskabet og statistikken. Eksemplerne er derimod pathosprægede, da de beskriver følelsesladede situationer. Dette bemærker især pigerne, da de nævner det akavede aspekt i talen igennem hele interviewet. Gabrielsen og Christiansen påpeger, at en god tale ikke kun indeholder logos eller pathos, men at der netop bruges begge appelformer, da individet overbevises både på et rationelt og følelsesmæssigt plan (Gabrielsen og Christiansen, 2010, 18). Ovenstående kan altså være med til, at talen fungerer godt for alle i publikum. Delkonklusion I talerne er der lagt vægt på især eksempler og appelformer. Eksemplet har på sin vis udgjort størstedelen af begge taler, og det har kun varieret en smule gennem vores tematiske topoi. Respondenters svar viser også, at eksemplerne har gjort stort indtryk. De fleste kan citere næsten præcist fra eksemplerne og kan ved hjælp af dem huske budskabet i talerne. De ti sekunders stilhed, bliver nævnt som specielt mindeværdige, da de skaber en fælles følelse for publikum og taler. Det er også værd at nævne at brugen af appelformer har gjort indtryk, da talerne har været med til at sætte følelser igang hos publikum. Det kan ydermere anskues, at talen økonomi og tid har haft den bedste effekt på publikum, da der både inddrages pathos og logos, i modsætning til sundhed og velvære talen som kun benytter pathos. Respondenterne nævner også ethos. Her er det bemærkelsesværdigt, at drengegrupperne, som de eneste, nævner negative aspekter af Page 15 of 23

16 talerens ethos. Pigerne nævner ethos som et vigtigt aspekt for talerne. Det kan altså afslutningsvis konkluderes, at den brugte teori har haft den ønskede effekt. Diskussion Metodisk diskussion Det er interessant at overveje, hvilken retning vores interviews havde taget, hvis vi havde spurgt respondenterne, om de bemærkede et gennemgående tema i talerne. Dette kunne eventuelt have startet en samtale om vores tematiske topoi, nemlig sundhed og velvære samt økonomi og tid. Den brugte spørgeguide bærer dog præg af en mere løs og overordnet struktur. Vi havde forestillet os, at respondenterne selv ville have nævnt vores brugte topoi, som noget de lagde mærke til i talerne. Dette forløb ikke som forventet, og vi kunne derfor ikke undersøge topoi nærmere, som vi først havde forestillet os. Dette skyldtes eventuelt, at vi var for fastlåste i vores forståelse af metoden. Bente Halkier beskriver fokusgruppeinterviews som overordnede spørgsmål, hvor respondenterne selv skal finde frem til en pointe. Vi burde muligvis have brugt nogle mere konkrete spørgsmål, der kunne føre respondenterne i retning af, hvad vi ønskede at undersøge yderligere. Visse respondenter nævner topik, idet de refererer talernes argumenter. Dette er dog ikke nok til at give os en fyldestgørende analyse af topoi. Dette fører os endvidere til at stille spørgsmålstegn ved topik som virkemiddel. For er topik kun et redskab til at strukturere en tale, forberede en tale og holde fokus i en tale? Vores analyse kan ikke besvare dette men nærmere sætte en videre undren i gang ved dette. Hvorfor er alle respondenterne i stand til at huske eksemplerne? Umiddelbart skyldes dette, at respondenterne kan relatere til de små historier og eksempler, fordi de har underholdningsværdi og indeholder følelser. De fleste børn vokser op med historiefortælling, og vi er vant til at kommunikere med hinanden ved at videregive egne erfaringer i form af dagligdags fortællinger og historier. Benytter vi ikke alle eksempler, når vi forsøger at kommunikere med andre individer? Page 16 of 23

17 Forudtagethed i metode Burde vi have været have været mere nuancerede i vores inddeling af fokusgrupper? Hvorfor deler vi dem op i køn, når vi egentligt ikke spørger ind til kønsbestemte spørgsmål? Vi antog, at der kunne appelleres til kvinder og mænd på forskellige måder. Men er der virkelig bestemte identitetstræk, som der kan tilskrives de to forskellige køn? Vi har fejlagtigt tilskrevet de to køn nogle påtvungne værdier, som vi formodede var tilstede. Dette fremgår tydeligt ved måden, hvorpå vi formodede, at mænd ville finde økonomi og tid mere appellerende end sundhed og velvære. Dette er baseret på fordomme om mænd og kvinder, og må betragtes som en fejl, for hvem ved, hvad mænd og kvinder tænker, og om de i så fald tænker så forskelligt, som dette projekt har antaget. Havde vi opnået nogle mere nuancerede svar, hvis vi havde inddelt vores fokusgruppedeltagere i grupper af blandede køn? Interagerer mennesker anderledes, hvis de sidder i en gruppe af blandede køn i stedet for kun sit eget? Det er i hvert fald værd at overveje. Vi har udformet undersøgelsen på baggrund af egne erfaringer og fordomme. Det kan dermed diskuteres, om vi skulle have benyttet en målgruppeanalyse inden, da dette kunne have hjulpet os til bedre at forstå respondenternes svar, da en målgruppeanalyse havde givet os en viden om publikum inden produktafprøvningen. På den anden side kan der argumenteres for, at en målgruppeanalyse af publikum kunne føre til overfortolkning af svar. Det havde været oplagt at foretage en målgruppeanalyse af førsteårsstuderende på et andet gymnasium, da vi dermed havde opnået et indblik i unges opfattelse af emnet, hvilket kunne danne grundlag for vores udformning af talerne. Ethos Der var forskel i publikums opfattelse af ethos. Dette kan skyldes, at den ene klasse var blevet underrettet om, at vi skulle holde tale. Den anden klasse stillede sig mere uvidende over talerens tilstedeværelse, da de ikke var blevet informeret om det inden. Vi havde eventuelt fået et bedre resultat, hvis publikum havde haft en forhåndsopfattelse af taleren inden talens påbegyndelse. Denne påstand kan underbygges af oplevelsen i den anden klasse, da publikum her var velvilligt og aktivt lyttede efter. Der kan ydermere stilles spørgsmålstegn ved, om talers ethos havde været Page 17 of 23

18 endnu stærkere, hvis der var blevet fokuseret mere på arete, og der var blevet lagt større vægt på, hvad taler får ud af, at publikum bruger kondom. Dette kunne muligvis have givet et mere velvilligt publikum, da taler havde virket sympatisk. En målgruppeanalyse havde i dette aspekt været en fordel at benytte, da taler, med projektets formål, kunne have påtaget sig de konkrete værdier, der ville være blevet gjort udtryk for i målgruppeanalysen. Men ville dette have virket falskt? I det vi tager udgangspunkt i egne værdier, virker taler sympatisk og ægte, da talerne inddrager talers egne værdier. Det er værd at overveje, om talerens ethos havde været stærkere, hvis talen fokuserede mere på faktuelle oplysninger om kønssygdomme. Der var adskillige positive tilbagemeldinger på statistikken omkring klamydia, og flere lignende elementer havde muligvis virket mere troværdigt end en fiktiv historie om en gymnasiefest. Talerne havde virket mere belærende og vidensformidlende, hvis de bar mere præg af appelformen logos. Dette kunne have styrket ethos dyden phronesis, da taler dermed havde fremstået vidende og indsigtsfuld omkring emnet. Der kan dog argumenteres for, at det har været en fordel for os, at talerne var afslappet ved brug af det fortællende eksempel og dagligdagssprog. Hvis vi udelukkende havde fokuseret på phronesis, ville taler vel have fremstået som ekspert eller som en belærende voksen, hvilket ifølge respondenterne ville svække ethos, da de ikke ville identificere sig med taler. Det kan derudover diskuteres, om der i talen om økonomi og tid udvises nok velvilje, idet der udelukkende siges I i stedet for vi. I det der siges I, placerer taler sig uden for emnet og distancerer derved sig selv fra publikum. Det er interessant at bemærke, hvor forskelligt respondenterne reagerer på de forskellige taler og brugen af vi i stedet for I. Skyldes dette, at der skabes en fællesskabsfølelse, idet taler inkluderer sig selv fremfor at med løftet pegefinger irettesætte og belære. Ved at bruge I bemærker publikum talens handlingsregulerende formål, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da taleren gør sig selv til ekspert og dem til uvidende unge. Soundbitet kan med fordel også diskuteres. Taler distancerer her også sig selv fra publikum ved at sige dig i stedet for vi. Ville det have bidraget til en fællesskabsfølelse, hvis soundbitet lød: Vi skal passe på os selv og huske kondom? Eller ville dette tværtimod Page 18 of 23

19 svække ethos? Hvis taler inddrager sig selv i det retoriske problem, vil taler så have nogen form for autoritet, for hvis taler glemmer at bruge kondom, hvorfor bør publikum så huske det? Det retoriske problem: Vi vælger at bruge kønssygdommen klamydia som eksempel på, hvad konsekvenserne for ubeskyttet sex kan være. Ville det have vækket en større interesse, og endnu flere følelser hos publikum, hvis vi havde valgt at have fokus på HIV, som eksempel i stedet for klamydia? Hvis vi benyttede HIV som eksempel, ville det muligvis have så skræmmende en effekt, at publikum ville distancere sig. Emnet kunne få talerne til at virke meget seriøse og skræmmende, hvilket kunne få den effekt, at publikum ville distancere sig i så stor grad, at de ikke ville opfatte budskabet. Eksemplet om klamydia fremstilles som noget ubehageligt, pinligt og noget man bør undgå, men der er samtidigt en humoristisk tilgang. Klamydia er på trods af de ubehagelige konsekvenser ikke nært så alvorligt som at være HIV-smittet, og derfor er klamydia eksemplet lettere at gøre til en humoristisk og advarende fortælling. Hvis vi havde fokuseret på HIV-smitte, ville vores taler formodentligt også komme til at fremstå som skræmmekampagner. Det er værd at overveje, om skræmmekampagner overhovedet har den ønskede effekt på unge mennesker. Vores respondenter understreger, at de især værdsatte at taleren ikke var en belærende autoritet som gentog alle skræmmehistorierne, de har fået fortalt tusinde gange før. Perspektiverende diskussion Afslutningsvis vil der diskuteres, andre måder dette projekt kunne være grebet an på. Dettes gøres, da vi igennem projektet har erkendt, at der ligger nogle fejl og mangler i måden, hvorpå projektet er udført. Vi har erkendt, at der er en række aspekter, der skulle have vægtet mere i projektet. Først og fremmest kunne vi have haft større overvejelser omkring actio. Vi kunne eventuelt have benyttet forskelligt kropssprog, i de to taler, for at undersøge, hvilken effekt actio kan have som virkemiddel. Dette ville have være oplagt i forhold til vores Page 19 of 23

20 problemformulering. Ville talerne have virket mere overbevisende, hvis taler havde benyttet sig af teorien om at indtage rummet? Hvis taler for eksempel havde lavet støj i sin indtræden i lokalet og på denne måde indtaget scenen, kan det anskues, at ethos, allerede før talernes begyndelse, var blevet styrket, og at dette dermed mindskede forvirring blandt publikum. Der kan dog argumenteres for, at dette blev udført, da vi indtog rummet ved at fordele os i klasselokalet. Det kan dog anskues, at dette ikke har den store relation til talerne, da de resterende gruppemedlemmers position mister sin betydning, ved at taler præsenterer dem og derved forklarer deres tilstedeværelse. Et andet retorisk virkemiddel indenfor actio som vi kunne have haft større fokus på, er pauser. Flere af respondenterne bemærkede talerens pauser og antog, at disse betød, at taleren gik i stå (bilag 6). Det er derfor værd at overveje, om pauser bør være kortere i denne retoriske situation? Det er ydermere værd at pointere, at eleverne normalt lytter til deres gymnasielærer, som højst sandsynligt ikke holder retoriske taler med lange pauser. Det har måske en indvirkning på måden, eleverne opfattede talen, da de ikke er vant til denne form for vidensformidling. I forlængelse af dette kan der stilles spørgsmålstegn ved omstændighederne. Ville det have skabt bedre omstændigheder, hvis taler havde en talerstol, eller talerne blev formidlet i en forsamlingssal og ikke bare i et almindeligt klasselokale? Eller ville dette opfattes som mere belærende, hvilket bliver nævnt som et negativt aspekt? (Bilag 3, drenge, soundbite). Det kunne også have været et interessant aspekt at have ethos i fokus ved at udføre en tale, hvor taleren ikke er engageret i det pågældende emne. Ville taler kunne overbevise, hvis taler er monton i sit kropssprog og virker uinteresseret i emnet? Dette ville publikum, højst sandsynligt, ikke kunne relatere til, da vi har fundet ud af, at sympati og velvilje er vigtige for at overbevise et publikum. Dog kunne det have været spændende at lave en komparativ analyse af sådan en tale, og en tale hvor taler bruger sin krop og sit stemmeleje. På den måde kunne vi have analyseret på, hvor meget ethos egentlig betyder for en tale, og i hvor stor en grad dette påvirker respondenternes syn på taleren og talen. Herved kunne der have været en dybdegående analyse af taleren som virkemiddel. Vi kunne også have haft de andre appelformer, pathos og logos, i fokus ved at lave taler, der enten var bygget op om statistikker eller følelsesladede historier eventuelt i form af Page 20 of 23

21 en anekdote. På den måde ville vi kunne lave et projekt, hvor der blev analyseret på styrken eller svagheden ved disse appelformer og eventuelt hvilken appelform, der nemmest fastholder publikums interesse. Hvordan havde projektet set ud, hvis formålet ikke havde været skjult? Hvis formålet var åbenlyst, havde det givet publikum mulighed for at notere, hvilke dele af talen de fandt interessant. Grunden til det blev fravalgt, var en frygt for, at publikum ville gennemskue, hvilke virkemidler der var brugt. Men ville det i det hele taget være et negativt aspekt? Ikke nødvendigvis. Det kunne have givet langt mere konkret respons på, hvilke dele af talen publikum fandt interessante. Dette ville have givet en anden tilgang til analysen, og alle virkemidler kunne på denne måde gennemarbejdes på en mere dybdegående måde. Page 21 of 23

22 Konklusion Ud fra respondenternes svar og reaktioner kan det konkluderes, at eksempler står stærkest i erindringen hos publikum. Det kan derfor udledes, at eksempler, i denne sammenhæng, har været vigtige for at belyse talens budskab. I dagligdagen benyttes eksempler også for at konkretisere det omtalte og for at gøre argumentation lettere forståelig. Vi kan ydermere fastslå, at ethos i denne sammenhæng har været et vigtigt aspekt. Det kan ses ud fra, den værdi publikum har tillagt talerens position som ligeværdig ung. Her er eksemplet med de ti sekunder værd at nævne, da dette havde en fællesskabsdannende funktion, der påvirkede publikum i stor grad. Da taler inkluderede sig selv i eksemplet, både ved at tie stille og ved at italesætte den akavede følelse alle respondenter efterfølgende nævnte, må dette eksempel siges at have styrket talers ethos og belysningen af budskabet. Grundet vores formodning om at talen med det tematiske topoi sundhed og velvære ville appellere mest til kvinder, kan det konkluderes, at vi har lavet eksempler, der var mest identificerbare for kvinder og dermed gjorde nogle mænd til tilhørere. Derved kan det konkluderes, at talen omhandlende topoi økonomi og tid har virket bedst for hele publikum. Det kan ydermere konkluderes, at den ligelige vægtning af logos og pathos i økonomi og tid talen har spillet en rolle, da der herved blev talt til både det rationelle og følelsesbetingede i publikum. Afslutningsvis kan topoi betragtes som et indsamlings redskab, og det har for os været et godt redskab til at udvinde argumenter og holde fokus. Vi har været overraskede over, hvor stor magt eksempler og appelformer egentligt har. Det kan på baggrund af dette konkluderes, at det for os har været en erkendelsesproces. Der kan ud fra ovenstående udledes, at eksempler og appelformer, i vores taler, har været de virkemidler, der var bedst at benytte, hvilket vil sige, at den brugte teori stemmer overens med vores projekt. Page 22 of 23

23 Litteraturliste Brinkmann, Svend & Kvale, Steiner, 2009 Interview 2.udgave, Hans Reitzels Forlag, København, ISBN Gabrielsen, Jonas & Juul Christiansen, Tanja, 2010 Talens magt 2. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels Forlag, København, ISBN Halkier, Bente, 2012 Fokusgrupper 2. udgave, 3. oplag, Samfundslitteratur, Frederiksberg, ISBN Page 23 of 23