Kommunalt storforbrug af 120-dages regel

Transkript

1 8. OKTOBER LANGTIDSSYGE Kommunalt storforbrug af 120-dages regel Den offentlige sektor formår kun i meget ringe omfang at udvise fleksibilitet over for langtidssyge medarbejdere, som i stedet afskediges ved brug af 120-dages reglen. Men Århus kommune er et eksempel på, at det er muligt at vende udviklingen. Kommunerne er særdeles rundhåndede med fyresedler til de langtidssyge. Årligt afskediges op mod ansatte i amter og kommuner, heraf halvdelen med 120- dages reglen i den kommunale hånd, viser en analyse fra KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Og med en fortid som langtidssyg og tidligere offentligt ansat er vejen til en ny tilværelse som førtidspensionist forholdsvis kort viser en undersøgelse fra AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Undersøgelsen konkluderer, at sygdomsramte ansatte i den offentlige sektor i langt højere grad end kollegerne i den private afslutter deres erhvervskarriere med en førtidspension. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Fra offentligt ansat til førtidspensionist For næsten to tredjedele af de offentligt ansatte blev ansættelsesforholdet opsagt i sygedagpengeperioden, mens dette var tilfældet for ca. en tredjedel af de privat ansatte. For de offentligt ansatte endte sygemeldingen sjældnere med arbejde og betydeligt hyppigere med førtidspension end for de privat ansatte og de selvstændige (side 192 i AKF rapporten Sygemeldt og i gang). KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, skriver i rapporten, Undersøgelse om afskedigelse på grund af sygdom, at halvdelen af de mellem og årlige afskedigelser på grund af sygdom i amter og kommuner sker ved brug af 120-dages reglen. Lille indsats i Ålborg Den ufleksible personalepolitik over for langtidssyge i den offentlige sektor vækker bestemt ikke begejstring i Aalborg, hvor nye tal viser et stort antal fyringer, men til gengæld en lille indsats for at fastholde de sygemeldte i arbejdsstyrken. Det er rystende, siger Kaj Poulsen, der er formand for LO i Aalborg og medlem af byrådet samme sted for Socialdemokratiet. Samtidigt med at kommunerne råber højt om fleksjob og skånejob, så smider de bare folk ud efter forgodtbefindende uden at gøre noget ved det selv, siger Kaj Poulsen. Kommunen burde tage fat i sine egne medarbejdere og fx lave arbejdspladstilpasninger for dem som har behov i stedet for at gå rundt og spille social, siger Kaj Poulsen som kommentar til statistikken over Aalborg kommunes praksis. Kun en ud af syv undgik fyring Tallene viser, at Aalborg kommune kun i ét ud af syv tilfælde undlod at fyre ansatte, som havde været sygemeldte i mere end 120 dage. I alt afskedigede kommunen 125 ansatte, som havde 120 dages sygefravær, viser undersøgelsen, som er gennemført i perioden 1. september 1996 til 31. august I 19 ud af i alt 165 tilfælde tilbød kommunen den sygdomsramte ansatte enten en ny stilling eller den gamle stilling igen efter endt sygdom. AKTIVERING A-kasserne bruger ikke deres mulighed for at forberede ledige til AFsystemet. Side 4 UDDANNELSE Den fri ungdomsuddannelse bruges af de forkerte unge, viser ny undersøgelse. Side 6 ARBEJDSSTYRKEN På fire år er arbejdsstyrken reduceret med personer, viser nye tal. Side 7

2 8. OKTOBER 1998 SIDE 2 Blandt de afskedigede kom langt den største del 72 pct. fra magistratens 3. afdeling, hvis hovedansvarsområde er social- og sundhedsområdet. Det svarer til, at 1,14 pct. af de ansatte på et år blev fyret som følge af langvarig sygdom. Og derfra er vejen som nævnt ikke lang til førtidspensionering. Men udviklingen kan også gå i en anden og langt mere positiv retning, har de vist i Århus kommune. Fremgang i Århus I løbet af et par år har Århus kommune kraftigt reduceret antallet af afskedigelser som følge af sygdom. Fra 320 i 1996 til 266 året efter og 76 i 1. halvår af En stærk medvirkende årsag til det store fald er vores sygesamtaler, som har gjort, at vi tidligere får hånd om problemerne, forklarer Per Jensen, der er personalechef for Århus kommunes ansatte. Afhængigt af hvilket område de dækker, har de fleste arbejdspladser i kommunen retningslinier for, hvornår man bliver indkaldt til en samtale om sit sygefravær, og hvad der skal gøres ved det. Og den fremgangsmåde har altså vist sig at være ganske effektiv, slutter Per Jensen fra Århus kommune. jhp ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Åbningstale med skridt i den rigtige retning ARBEJDSMARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælpere Henrik B. Kristensen & Troels Skjelbo Pedersen Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.) Oplag: ISSN: Statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningstale indeholdt en række overordnede og positive målsætninger. Blandt andet lægger regeringen op til en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik og forenklinger i dagpengesystemet. Desværre var talen præget af for få konkrete initiativer. Der manglede konkrete tiltag i forhold til at begrænse antallet af personer på overførselsindkomster. Forudsætningen for fremgang i Danmark er, at arbejdsmarkedspolitikken fremover bliver rettet mod beskæftigelse fremfor passiv forsørgelse. Regeringen vil øjensynligt gå et skridt i den retning, men der er lang vej endnu. Regeringens målsætning er, at arbejdsstyrken skal stige med personer frem til år Statsministerens åbningstale gav imidlertid ikke svaret på, hvordan dette mål skal nås. Målet kan kun nås ved at begrænse antallet af personer på overførselsindkomster, og statsministeren kommer derfor ikke uden om at diskutere, hvordan adgangen til blandt andet orlov og efterløn fremover skal begrænses. Det er ligeledes meget bekymrende, at virksomhedernes konkurrenceevneproblemer ikke optog mere plads i statsministerens redegørelse om rigets tilstand. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen nu forventer et stort underskud på betalingsbalancen på syv milliarder kroner i år. Så sent som i august ventede regeringen et samlet overskud på én milliard kroner. Udviklingen viser, at den økonomiske situation kan ændre sig meget hurtigt. Det understreger behovet for at sikre virksomhedernes konkurrencekraft, så de er garderet mod konjunktursvingninger. Det var positivt, at statsministeren lagde op til forenklinger i dagpengesystemet. DA er enig i, at den måde, dagpengene i dag beregnes på, er ude af trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid helt uforståeligt, at disse forenklinger først skal træde i kraft i år De bør have en langt højere prioritet på den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Dansk Arbejdsgiverforening er også enig i regeringens målsætninger om et rummeligt arbejdsmarked. Ca erhvervshæmmede personer er i dag ansat på danske virksomheder på helt almindelige løn- og ansættelsesvilkår og dermed uden offentligt tilskud. Det er et resultat, der er opnået ad samarbejdets og frivillighedens vej. Og netop det frivillige er essentielt, hvis det rummelige arbejdsmarked skal fungere. Kvoteordninger, afgifter eller særlige virksomheder til personer i skånejob er midler, der vil trække i den forkerte retning. Derfor er det positivt, at regeringen lægger op til, at omskoling og revalidering nu skal opprioriteres. Statsministerens åbningstale viser, at regeringen er opmærksom på mange af de grundlæggende problemer på det danske arbejdsmarked men desværre også, at regeringen på væsentlige områder ikke har modet til at tackle problemerne.

3 8. OKTOBER 1998 SIDE 3 FØRTIDSPENSION Overforbrug af førtidspensionering færre førtidspensionister det ville være gevinsten, hvis social- og sundhedssektoren nedbragte sit niveau for førtidspensionering til gennemsnittet. De ansatte i social- og sundhedssektoren befinder sig i særlig grad i den risikozone, hvor førtidspensioner tildeles flittigt. Derfor kunne den samlede række af førtidspensionister reduceres med personer alene fra social- og sundhedssektoren hvis sektoren nedbragte sit høje niveau for førtidspensionering til gennemsnittet for alle brancher. Men indtil da er social- og sundhedssektoren fortsat storforbruger af arbejdskraft. Det viser en ny analyse, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af de seneste tal fra Den Sociale Ankestyrelse færre førtidspensionister Social- og sundhedssektorens problem: Gennemsnitlig antal nye førtidspensionister pr beskæftigede, ekskl. social- og sundhedssektoren Tilsvarende antal i social- og sundhedssektoren Antal, der kan spares ved udjævning, pr beskæftigede Antal førtidspensioner, der kan undgås hvert år Den gennemsnitlige alder for ansøgere Det gennemsnitlige antal år frem til folkepension Langsigtet reduktion (18,10 * 1.277) Note: De er valgt reduceret til , da afslagsprocenten er højere for de yngste ansøgere om førtidspension. Derimod er der ikke korrigeret for brugen af efterløn. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og egne beregninger 5,16 8, ,90 18, Langsigtet reduktion, korrigeret I social- og sundhedssektoren er risikoen for at ende sit arbejdsliv som førtidspensionist suverænt den største. Ud af hver ansatte blev mere end otte førtidspensioneret i 1996; det er tre mere end gennemsnittet for alle de øvrige sektorer. I fald social- og sundhedssektoren kom ned på gennemsnittet, kunne knap førtidspensioneringer undgås hvert år i fremtiden. Hvor der ud af hver beskæftigede i social- og sundhedssektoren årligt sendes godt otte tidligere ansatte på førtidspension, sker det samme kun for fem i de øvrige sektorer. FOA er utilfredse I Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) er man bevidste om det store antal førtidspensioneringer. Vi har i lang tid gjort opmærksom på, at man på vores arbejdspladser har det svært med arbejdsmiljøet, siger Jens Folkersen, der er sektorsekretær i FOA s social- og sundhedssektor. Offentlige arbejdsgivere svigter Vi kan godt gøre noget ved både arbejdsmiljøet og overpensioneringen, hvis man tog problemerne mere alvorligt og det man gælder jo primært vores arbejdsgivere. Men et eller andet sted kan vi godt have en fornemmelse af, at der er en større forståelse for, at det offentlige ikke lever op til de almindelige regler, fordi man fx kan undskylde sig med for små budgetter og så videre. Den forskel i forhold til det private mener vi naturligvis er for ringe, siger Jens Folkersen fra FOA. En del af problemet skyldes også dårlig ledelse: De ledere, som rent faktisk skal sørge for ordentlige forhold, er typisk ikke uddannede som ledere. Det offentlige har tradition for at ansætte folk efter deres faglige uddannelse, men ikke efter en lederuddannelse det forventer man bare er i orden, siger Jens Folkersen. Det er faktisk kun her på det aller sidste, at vi i forhold til nogle af ledergrupperne hos os er begyndt at se en åbning hos Kommunernes Landsforening, som er dem, der har haft sværest ved at tage videreuddannelse alvorligt, slutter Jens Folkersen fra FOA, førtidspensioner Sammenlagt er godt personer beskæftiget i social- og sundhedssektoren (gennemsnit for ). Af dem fik tæt ved tilkendt en førtidspension, hvilket betyder, at otte ud af hver beskæftigede indledte deres pensionisttilværelse med en førtidspension viser tallene fra Den Sociale Ankestyrelse. jhp

4 8. OKTOBER 1998 SIDE 4 AKTIVERING AF-chefer: A-kasser kan gøre meget mere A-kasserne nøler og laver fejl, når de skal fortælle AF om, hvor længe deres medlemmer har været ledige. Det ville være katastrofalt at give a-kasserne større ansvar. Det er mange af dem simpelthen ikke rustede til, siger AF-regionschef. Landets 38 a-kasser kan gøre meget mere for at hjælpe deres medlemmer tilbage i beskæftigelse. A-kasserne bruger nemlig langt fra deres nuværende beføjelser fuldt ud - fx når det gælder om at forberede handlingsplaner til ledige medlemmer i AF-systemet. På det punkt har a-kasserne siden 1994 haft en lovgivningsmæssig mulighed for at forberede deres medlemmer til diskussionen med AF om mål og midler i aktiveringen - men praktisk talt ingen a-kasser gør det. Fra AF-side hilses det velkomment med en mere aktiv indsats fra a-kasserne. Og det vil ikke kræve en ændring af reglerne - a-kasserne kan bare gøre det. Det er den meget entydige tilbagemelding fra landets AF-regionschefer, som ArbejdsMarkedPolitisk Agenda har foretaget et rundspørge til. Regionscheferne understreger dog samtidig, at ansvaret for aktivering af ledige bør blive, hvor det er, dvs. hos AF: Det ville være katastrofalt at give a-kasserne større ansvar. Det er mange af dem simpelthen ikke rustede til, som én regionschef udtrykker det. Flere regionschefer kritiserer samtidig a-kasserne for at være for træge og lave for mange fejl, når de skal oplyse AF om, hvor længe deres medlemmer har været ledige. En oplysning, der er helt afgørende for, at AF i rette tid kan aktivere de pågældende. Intet holder a-kasserne tilbage Ifølge Af-cheferne er der stor forskel på a- kassernes indsats og samarbejdsvilje. Alle 14 AF-regioner har skriftlige samarbejdsaftaler med de fleste a-kasser, men der kan være langt fra papir til praksis: Nogle er gode - andre er ikke. Men det ville lette AF, hvis a-kasserne gjorde mere. Som det er nu, er samarbejdet ikke specielt dynamisk, som regionschef for Bornholm, Henrik Grove, udtrykker det. Det lyder samstemmende fra AF-regionscheferne, at de gældende regler ikke kan siges at bremse a-kassernes indsats over for medlemmerne. Kasserne holder typisk deres indsats på et generelt ni- ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Mange a-kasser - få lokalkontorer Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse har 320 lokalkontorer fordelt i hele landet. Det er undtagelsen. Ellers er der oftest langt imellem de danske a-kassers lokalkontorer. Det viser ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas rundringning til landets 38 a-kasser. Nogle a-kasser har kun ét centralt hovedkontor (fx Journalisternes Arbejdsløshedskasse, Forsvarets Arbejdsløshedskasse og Danske Sælgeres Arbejdsløshedskasse). Mange har kun 2-5 kontorer ud over hovedkontoret (fx Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse og Akademikernes Arbejdsløshedskasse) - og atter andre har mellem 5 og 15 lokalkontorer (fx Grafisk Arbejdsløshedskasse, Blik og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse og Funktionærernes og Tjenestemændenes Arbejdsløshedskasse). Ud over Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse har kun fire a- kasser mere end 50 kontorer: Offentligt ansattes Arbejdsløshedskasse (54), Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse (62), De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse (63) og Handels- og kontorfunktionærnes Arbejdsløshedskasse (53). veau, og praktisk talt ingen går ind i det konkrete arbejde med at forberede individuelle handlingsplaner for ledige medlemmer, der skal i aktivering via AF: Jeg har ikke set et eneste eksempel på en ledig, der er dukket op hos AF med en skitse til en handlingsplan i baglommen. Det er der absolut intet til hinder for og ville være en hjælp for AF, siger regionschef i Roskilde, Knud Andersen. Regionschef i Århus, Palle Christiansen, fortæller dog, at enkelte kasser sammen med AF udformer en slags skitser. Enigheden er dog stor om, at a-kasserne kan gå længere. Regionschef Preben Buchholt fra Ringkøbing påpeger, at der ikke er lovgivningsmæssige barrierer for, at a-kasserne også kan foretage en grundregistrering af ledige medlemmer: Akasserne kunne også foretage en grundregistrering af ledige og sende den til AF. Det er der ingen, der kan forhindre, men AF skal fastholde ansvaret, siger han. (fortsættes næste side)

5 8. OKTOBER 1998 SIDE 5 Svigtende indberetninger Mens det er frivilligt for a-kasserne, om de vil forberede medlemmers handlingsplaner, har de i dag en bunden opgave i at indberette til AF, hvor længe deres medlemmer har gået ledige. Det er kun a-kasserne, der ligger inde med den viden, men den er afgørende for AF. AF skal kende ledighedsperiodens længde for at afgøre, hvornår en person skal i aktivering eller ikke skal have flere tilbud, fordi dagpengeperioden er brugt op. Mange a-kassers indsats er imidlertid på dette punkt både langsommelig og behæftet med fejl, fortæller AF-regionschefer til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Efter reglerne skal a-kasserne senest fire måneder før, en person overgår til aktivperioden, varsle overgangen til AF. I flere AF-regioner har man imidlertid oplevet indberetninger, der kommer mere end halve år for sent og alligevel sidenhen må korrigeres for fejl. Ikke sjældent kommer indberetningerne i store klumper, som a-kasserne har ophobet over længere tid. Indberetningerne skulle ellers helst komme flydende over hele året i takt med de enkelte medlemmers ledighedsperiode. I København fortæller regionschef Birger Stein Christensen fx om indberetninger om ledige i 1997, der først for nylig er dukket op hos AF. Resultatet er, at AF i mange tilfælde kommer for sent med deres aktiveringsindsats - eller fortsætter med at tilbyde job og uddannelse til personer, der allerede selv har fundet job eller er overgået til kontanthjælp. Dertil kommer - ifølge AF-regionscheferne - at samarbejdet mellem a-kasserne og AF i mange tilfælde forkludres af forskellige edb-systemer, der ikke kan tale sammen. AF-regionscheferne understreger, at det langt fra er alle a-kasser, der forsynder sig mod tidsfristerne på den måde, men som én udtrykker det, er der stadig enormt mange fejl. Kender ikke medlemmer godt nok I de fleste regioner har a-kasser og AF et tættere samarbejde om de svageste ledige i dagpengesystemet, blandt andet er der flere steder oprettet samarbejdsudvalg til at tage fælles hånd om de svageste ledige. Som tidligere beskrevet i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 14/1998 er der imidlertid store regionale forskelle i samarbejdets vellykkethed - og det bekræftes igen i det nye rundspørge: Mens regionschef Preben Buchholt fra Ringkøbing Amt fx beskriver et tæt og uundværligt samarbejde i hans region, lyder der andre toner fra København. Her fortæller regionschef Birger Stein Christensen bla. om et nyt gråzoneprojekt, som AF-regionen for nylig har gennemført for de svageste ledige: Vi bad a-kasserne om tilsammen at finde de svageste ledige, der har behov for et fagligt, sprogligt og personligt løft. Det kunne de ikke finde ud af. Vi måtte selv finde dem. A-kasserne kender ganske enkelt ikke deres medlemmer godt nok, siger han. A-kasseformand: uacceptabelt at vente Ifølge formand for Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Morten Kaspersen, der også er forretningsfører i Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse, er a-kassernes motivation for at forberede handlingsplaner til ledige medlemmer svækket i de senere år, fordi AF ofte ikke byggede videre på det forarbejde, som a-kasserne havde ydet. Derudover er der forskel på, om a- kasserne ønsker og er parate til at gå ind i det arbejde, mener han: Nogle a-kasser, som den jeg kommer fra, har mange afdelinger. Det gør det nemmere at have en tæt kontakt til AF, siger Morten Kaspersen. Samtidig mener han dog, at den moderne teknik gør det muligt at have den kontakt alle vegne i dag. Til kritikken af de forsinkede indberetninger siger Morten Kaspersen: Vi synes også, at det er uacceptabelt, hvis aktiveringsindsatsen forsinkes. Han mener, at problemerne skyldes edb-vanskeligheder, men i øvrigt ikke er store i dag: De kunne helt udryddes, hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen sørgede for, at edbsamspillet mellem a-kasser og AF fungerede, siger Morten Kaspersen. fla

6 8. OKTOBER 1998 SIDE 6 UDDANNELSE Eleverne på Den fri ungdomsuddannelse falder i stort omfang uden for den tiltænkte målgruppe, viser ny undersøgelse. Hver tredje elev ville have gået på en almindelig ungdomsuddannelse, hvis Den fri ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret. Hver femte ville have haft et arbejde. Fri ungdomsuddannelse bruges af forkerte Hver tredje elev på Den fri ungdomsuddannelse (FUU) hører ikke hjemme i den målgruppe, som politikerne oprindeligt havde tænkt sig for uddannelsen. Adspurgt om, hvad de ville havde lavet, hvis FUU ikke havde eksisteret, svarer 31 pct., at de ellers havde gået på en anden ungdomsuddannelse. Hver femte mener, at de i stedet havde været i arbejde, og kun 8 pct. ville, efter eget udsagn, ellers være arbejdsløse. Det fremgår af resultaterne i en foreløbig rapport om Den fri ungdomsuddannelse, som PLS Consult har udarbejdet for Undervisningsministeriet. Uden FUU - hvad så? Hvis FUU ikke havde eksisteret, hvad tror du så, du havde lavet i stedet? (pct.) Haft et arbejde 22 Været arbejdsløs/i beskæftigelsesprojekt 8 På højskole/daghøjskole eller lignende 9 Været ude at rejse 5 Elev på en anden ungdomsuddannelse 31 Andet 10 Ved ikke 15 Kilde: PLS Consult FUU blev oprindeligt oprettet til unge, der ellers ikke kunne finde sig til rette i uddannelsessystemet, og som derfor risikerede ikke at få nogen ungdomsuddannelse overhovedet. De nye tal viser dog, at over halvdelen af de unge enten ville være i arbejde eller under uddannelse i en verden uden FUU. Dobbelt så mange elever Siden starten i 1995 er elevtallet på FUU vokset dobbelt så hurtigt, som politikerne havde forestillet sig. I 1997 begyndte nye mod et forventet tal på nye elever. De fleste, 51 pct., starter, fordi de gerne vil arbejde med noget kreativt (fx musik, teater, billeder). 41 pct. begynder, fordi de vil prøve lidt af hvert, inden de starter på noget andet hvad de så udsætter i lige så lang tid. Det store fokus på det kreative begejstrer ikke Jørn Loftager, som er lektor på Institut for statskundskab på Aarhus Universitet: Filtrering mangler Statens støtte til så mange og specielle uddannelser betyder, at der mangler en filtrering. Nu får man rent faktisk indirekte opfordret unge til noget, de godt kunne tænke sig, men som de måske ikke har talentet til, siger Jørn Loftager og fremhæver et andet, mere grundlæggende problem: Forskelsbehandlingen. Når nogle unge nu kan få SU med på højskole og sprogskole i udlandet, fordi de er på Den fri ungdomsuddannelse, er der et problem med forskelsbehandling i forhold til alle de andre unge, der selv må betale, siger Jørn Loftager. Ni pct. af de unge på FUU svarer, at de uden FUU formentlig havde været på højskole. 5 pct. ville være ude at rejse i stedet. Tre grupper på FUU PLS Consult har grovsorteret eleverne i tre grupper. Den første store gruppe vil samle point, så de kan komme ind på deres drømmeuddannelse. Her er dygtiggørelse på især kreative områder meget udbredt. En anden gruppe søger personlig udvikling og afklaring af, hvilken uddannelse de senere vil vælge, men indtil da vil de prøve lidt af hvert. Den tredje og mindste gruppe er de bogligt svage, der har valgt FUU, fordi de havde svært ved at klare den uddannelse, de oprindeligt var startet på. jhp

7 8. OKTOBER 1998 SIDE 7 ARBEJDSSTYRKEN Regeringen skal ændre menneskers adfærd på arbejdsmarkedet for at nå sine økonomiske mål, viser ny analyse. Arbejdsstyrken drænet for på fire år Siden arbejdsmarkedsreformen i 1994 er arbejdsstyrken svundet ind med samlet personer selv om befolkningsudviklingen i sig selv ville have udvidet arbejdsstyrken med næsten flere. Forklaringen er periodens markante brug af orlov, efterløn og overgangsydelse, der tilsammen har trukket personer ud af arbejdsstyrken og over på offentlig forsørgelse. Det viser en analyse fra DA baseret på nye tal fra Danmarks Statistik. I forhold til tidligere lignende analyser peger den på, at der er sket en beskeden vækst i arbejdsstyrken fra 1996 til 1997, men at billedet ikke er ændret markant. Ifølge analysen vil den danske arbejdsstyrke blive reduceret med yderligere personer frem til år 2010, hvis befolkningens deltagelse på arbejdsmarkedet er uændret i de kommende år, dvs. ikke forlænges eller forkortes yderligere. Analysen sammenholder udviklingen i de åriges deltagelse på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) med den demografiske udvikling for gruppen siden arbejdsmarkedsreformen i Samlet betragtet er arbejdsstyrken af årige i perioden faldet fra personer i begyndelsen af 1994 til personer i begyndelsen af ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Faldende arbejdsstyrke trods vækst Den nye analyse viser, at erhvervsfrekvensen i Danmark er faldet tre pct. siden Det er usædvanligt i en periode med højkonjunktur, der normalt skaber optimisme og får flere til at tro på, at det er muligt at finde arbejde. I Danmarks Statistiks økonomiske model, ADAM, der bygger på tidligere års økonomiske erfaringer, vurderes erhvervsfrekvensen således at stige med 2,8 pct., når beskæftigelsen stiger 10 pct. Det stemmer ifølge Danmarks Statistik overens med den effekt, der er indskrevet i Nationalbankens model, MONA, og i flere andre udenlandske økonomiske modeller. Erhvervsfrekvens faldet med tre pct. Hvor det i begyndelsen af 1994 var 79 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), der indgik i arbejdsstyrken - altså var i beskæftigelse eller registreret som ledige til rådighed for arbejdsmarkedet - var andelen i 1997 faldet til 76 pct. af de årige. Denne udvikling har isoleret set resulteret i en reduktion af arbejdsstyrken på personer, hvoraf de personer alene skyldes afgang fra arbejdsmarkedet til offentlig forsørgelse i form af orlov, efterløn eller overgangsydelse. Var erhvervsfrekvensen i perioden ikke faldet, ville den danske arbejdsstyrke i stedet være vokset, idet befolkningsvækst og ændret alderssammensætning inden for gruppen af årige ville have udvidet arbejdsstyrken med knap personer. I 80 erne havde Danmark en markant vækst i arbejdsstyrken - takket være både befolkningsudviklingen og en stigende erhvervsfrekvens. Siden slutningen af 80 erne har det positive bidrag fra befolkningsudviklingen ikke kunnet opveje faldet i erhvervsfrekvensen. Arbejdsstyrken under 2,7 mill. i 2010 Den nye analyse viser, at den danske arbejdsstyrke vil fortsætte med at svinde ind i de kommende år, hvis ikke befolkningens erhvervsfrekvens igen øges: I år 2010 vil arbejdsstyrken være reduceret til færre end personer et fald på yderligere knap personer. Godt nok stiger antallet af årige knap to pct. i perioden - svarende (fortsættes næste side)

8 8. OKTOBER 1998 SIDE 8 til det halve af stigningen i men væksten sker især i ældre alderklasser, hvor deltagelsen på arbejdsmarkedet er lavest og bidraget til arbejdstyrken derfor mindst skal spores om Den nuværende udviklingstendens skal ses i forhold til, at regeringen for at nå sine erklærede økonomiske mål forudsætter, at den danske arbejdsstyrke skal stige med personer fra 1998 og frem til år Derudover forventer regeringen, at arbejdsstyrken stiger med personer i år. Som det ser ud i dag - med udsigt til et fortsat fald i arbejdsstyrken på ca personer frem til er det altså samlet knap personers adfærd på arbejdsmarkedet, som regeringen skal ændre inden 2005, hvis regeringen Arbejdsstyrken personer Reform 1994 Fremskrivning fra Note: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1998 kombineret med køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Frem til der er regeringen fixpunkt - vil arbejdsstyrken falde med personer. I 2010 vil arbejdsstyrken være knap personer mindre end i dag. vil indfri sine mål og gøre prognosen til skamme. fla

9 8. OKTOBER 1998 SIDE 9 AKTIVERING Kommunerne er blevet hurtigere til at aktivere unge kontanthjælpsmodtagere - uden at reglerne er blevet ændret. Unge på kontanthjælp aktiveres klart mest Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år aktiveres fire gange så hyppigt som deres jævnaldrende i dagpengesystemet: I første kvartal 1998 var 54 pct. ud af i alt unge kontanthjælpsmodtagere i enten støttet beskæftigelse eller støttet uddannelse. Det samme var tilfældet for 13 pct. ud af i alt dagpengemodtagere under 25 år i første kvartal Det fremgår af en ny analyse fra DA ud fra data fra Danmarks Statistik. I 1996 øgede regeringen med den såkaldte ungeindsats aktiveringen af dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Reglerne for aktivering af kontanthjælpsmodtagere er ikke ændret siden Flere aktiveres Analysen viser, at den andel af unge dagpengemodtagere, der aktiveres, er steget fra 7 til 13 pct. fra første kvartal 1996 til første kvartal formentlig bla. som et resultat af ungeindsatsen. Det er dog stadig godt fem pct. under niveauet fra 1994 og altså kun en fjerdedel af aktiveringsandelen blandt kontanthjælpsmodtagere i samme aldersklasse. Når stigningen ikke er større, kan det bla. skyldes, at ungeindsatsen har skræmt flere over i ordinære job eller uddannelser. Over den samme fireårige periode er aktiveringsandelen blandt unge kontanthjælpsmodtagere øget fra 43 til 54 pct., selv om reglerne altså ikke er lavet om. Aktiveringsandelen er stigende både blandt unge kontanthjælpsmodtagere og unge dagpengemodtagere, men der er stor forskel på, hvor hyppigt unge fra de to grupper aktiveres. Ifølge Kommunernes Landsforening skyldes stigningen bla., at kommunerne i stigende omfang benytter muligheden for at straks-aktivere nye ledige ved at give dem et tilbud om job eller uddannelse allerede fra første ledighedsdag. Inden for begge grupper har der i perioden været et fald i både ledigheden og antallet af aktiverede. Kontanthjælpsmodtagere i jobtræning Der er stor forskel på, hvilke typer aktivering de unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilbydes: Mens knap to ud af tre unge kontanthjælpsmodtagere er i jobtræning, gælder det samme kun knap en fjerdedel af de unge dagpengemodtagere. Omvendt er mere end tre ud af fire unge dagpengemodtagere aktiveret i forskellige former for uddannelse, mens det samme gælder mindre end hver tredje unge kontanthjælpsmodtager. Forskellige regler Unge kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres inden 13 ugers ledighed - uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Aktiveringen skal vare 18 måneder for de uuddannede og 6 måneder for unge med en uddannelse. Med regeringens ungeindsats har dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, efter seks måneders ledighed ret og pligt til et 18 måneders særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. Det foregår på halve dagpenge og sammensættes af forløb på fx tekniske skoler, AMU-centre mv. Unge dagpengemodtagere med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal efter de gældende regler aktiveres på samme vilkår som voksne, dvs. efter 2 års ledighed - dog tidligere, hvis de er i risiko for at blive langtidsledige. I trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen er der nu lagt op til øget aktivering af unge dagpengemodtagere med en erhvervskompetencegivende uddannelse. fla