Kommunalt storforbrug af 120-dages regel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunalt storforbrug af 120-dages regel"

Transkript

1 8. OKTOBER LANGTIDSSYGE Kommunalt storforbrug af 120-dages regel Den offentlige sektor formår kun i meget ringe omfang at udvise fleksibilitet over for langtidssyge medarbejdere, som i stedet afskediges ved brug af 120-dages reglen. Men Århus kommune er et eksempel på, at det er muligt at vende udviklingen. Kommunerne er særdeles rundhåndede med fyresedler til de langtidssyge. Årligt afskediges op mod ansatte i amter og kommuner, heraf halvdelen med 120- dages reglen i den kommunale hånd, viser en analyse fra KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Og med en fortid som langtidssyg og tidligere offentligt ansat er vejen til en ny tilværelse som førtidspensionist forholdsvis kort viser en undersøgelse fra AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Undersøgelsen konkluderer, at sygdomsramte ansatte i den offentlige sektor i langt højere grad end kollegerne i den private afslutter deres erhvervskarriere med en førtidspension. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Fra offentligt ansat til førtidspensionist For næsten to tredjedele af de offentligt ansatte blev ansættelsesforholdet opsagt i sygedagpengeperioden, mens dette var tilfældet for ca. en tredjedel af de privat ansatte. For de offentligt ansatte endte sygemeldingen sjældnere med arbejde og betydeligt hyppigere med førtidspension end for de privat ansatte og de selvstændige (side 192 i AKF rapporten Sygemeldt og i gang). KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, skriver i rapporten, Undersøgelse om afskedigelse på grund af sygdom, at halvdelen af de mellem og årlige afskedigelser på grund af sygdom i amter og kommuner sker ved brug af 120-dages reglen. Lille indsats i Ålborg Den ufleksible personalepolitik over for langtidssyge i den offentlige sektor vækker bestemt ikke begejstring i Aalborg, hvor nye tal viser et stort antal fyringer, men til gengæld en lille indsats for at fastholde de sygemeldte i arbejdsstyrken. Det er rystende, siger Kaj Poulsen, der er formand for LO i Aalborg og medlem af byrådet samme sted for Socialdemokratiet. Samtidigt med at kommunerne råber højt om fleksjob og skånejob, så smider de bare folk ud efter forgodtbefindende uden at gøre noget ved det selv, siger Kaj Poulsen. Kommunen burde tage fat i sine egne medarbejdere og fx lave arbejdspladstilpasninger for dem som har behov i stedet for at gå rundt og spille social, siger Kaj Poulsen som kommentar til statistikken over Aalborg kommunes praksis. Kun en ud af syv undgik fyring Tallene viser, at Aalborg kommune kun i ét ud af syv tilfælde undlod at fyre ansatte, som havde været sygemeldte i mere end 120 dage. I alt afskedigede kommunen 125 ansatte, som havde 120 dages sygefravær, viser undersøgelsen, som er gennemført i perioden 1. september 1996 til 31. august I 19 ud af i alt 165 tilfælde tilbød kommunen den sygdomsramte ansatte enten en ny stilling eller den gamle stilling igen efter endt sygdom. AKTIVERING A-kasserne bruger ikke deres mulighed for at forberede ledige til AFsystemet. Side 4 UDDANNELSE Den fri ungdomsuddannelse bruges af de forkerte unge, viser ny undersøgelse. Side 6 ARBEJDSSTYRKEN På fire år er arbejdsstyrken reduceret med personer, viser nye tal. Side 7

2 8. OKTOBER 1998 SIDE 2 Blandt de afskedigede kom langt den største del 72 pct. fra magistratens 3. afdeling, hvis hovedansvarsområde er social- og sundhedsområdet. Det svarer til, at 1,14 pct. af de ansatte på et år blev fyret som følge af langvarig sygdom. Og derfra er vejen som nævnt ikke lang til førtidspensionering. Men udviklingen kan også gå i en anden og langt mere positiv retning, har de vist i Århus kommune. Fremgang i Århus I løbet af et par år har Århus kommune kraftigt reduceret antallet af afskedigelser som følge af sygdom. Fra 320 i 1996 til 266 året efter og 76 i 1. halvår af En stærk medvirkende årsag til det store fald er vores sygesamtaler, som har gjort, at vi tidligere får hånd om problemerne, forklarer Per Jensen, der er personalechef for Århus kommunes ansatte. Afhængigt af hvilket område de dækker, har de fleste arbejdspladser i kommunen retningslinier for, hvornår man bliver indkaldt til en samtale om sit sygefravær, og hvad der skal gøres ved det. Og den fremgangsmåde har altså vist sig at være ganske effektiv, slutter Per Jensen fra Århus kommune. jhp ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Åbningstale med skridt i den rigtige retning ARBEJDSMARKEDSPOLITISK L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælpere Henrik B. Kristensen & Troels Skjelbo Pedersen Administration: Birgit Rasmussen Internet: (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.) Oplag: ISSN: Statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningstale indeholdt en række overordnede og positive målsætninger. Blandt andet lægger regeringen op til en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik og forenklinger i dagpengesystemet. Desværre var talen præget af for få konkrete initiativer. Der manglede konkrete tiltag i forhold til at begrænse antallet af personer på overførselsindkomster. Forudsætningen for fremgang i Danmark er, at arbejdsmarkedspolitikken fremover bliver rettet mod beskæftigelse fremfor passiv forsørgelse. Regeringen vil øjensynligt gå et skridt i den retning, men der er lang vej endnu. Regeringens målsætning er, at arbejdsstyrken skal stige med personer frem til år Statsministerens åbningstale gav imidlertid ikke svaret på, hvordan dette mål skal nås. Målet kan kun nås ved at begrænse antallet af personer på overførselsindkomster, og statsministeren kommer derfor ikke uden om at diskutere, hvordan adgangen til blandt andet orlov og efterløn fremover skal begrænses. Det er ligeledes meget bekymrende, at virksomhedernes konkurrenceevneproblemer ikke optog mere plads i statsministerens redegørelse om rigets tilstand. Ikke mindst set i lyset af, at regeringen nu forventer et stort underskud på betalingsbalancen på syv milliarder kroner i år. Så sent som i august ventede regeringen et samlet overskud på én milliard kroner. Udviklingen viser, at den økonomiske situation kan ændre sig meget hurtigt. Det understreger behovet for at sikre virksomhedernes konkurrencekraft, så de er garderet mod konjunktursvingninger. Det var positivt, at statsministeren lagde op til forenklinger i dagpengesystemet. DA er enig i, at den måde, dagpengene i dag beregnes på, er ude af trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid helt uforståeligt, at disse forenklinger først skal træde i kraft i år De bør have en langt højere prioritet på den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Dansk Arbejdsgiverforening er også enig i regeringens målsætninger om et rummeligt arbejdsmarked. Ca erhvervshæmmede personer er i dag ansat på danske virksomheder på helt almindelige løn- og ansættelsesvilkår og dermed uden offentligt tilskud. Det er et resultat, der er opnået ad samarbejdets og frivillighedens vej. Og netop det frivillige er essentielt, hvis det rummelige arbejdsmarked skal fungere. Kvoteordninger, afgifter eller særlige virksomheder til personer i skånejob er midler, der vil trække i den forkerte retning. Derfor er det positivt, at regeringen lægger op til, at omskoling og revalidering nu skal opprioriteres. Statsministerens åbningstale viser, at regeringen er opmærksom på mange af de grundlæggende problemer på det danske arbejdsmarked men desværre også, at regeringen på væsentlige områder ikke har modet til at tackle problemerne.

3 8. OKTOBER 1998 SIDE 3 FØRTIDSPENSION Overforbrug af førtidspensionering færre førtidspensionister det ville være gevinsten, hvis social- og sundhedssektoren nedbragte sit niveau for førtidspensionering til gennemsnittet. De ansatte i social- og sundhedssektoren befinder sig i særlig grad i den risikozone, hvor førtidspensioner tildeles flittigt. Derfor kunne den samlede række af førtidspensionister reduceres med personer alene fra social- og sundhedssektoren hvis sektoren nedbragte sit høje niveau for førtidspensionering til gennemsnittet for alle brancher. Men indtil da er social- og sundhedssektoren fortsat storforbruger af arbejdskraft. Det viser en ny analyse, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af de seneste tal fra Den Sociale Ankestyrelse færre førtidspensionister Social- og sundhedssektorens problem: Gennemsnitlig antal nye førtidspensionister pr beskæftigede, ekskl. social- og sundhedssektoren Tilsvarende antal i social- og sundhedssektoren Antal, der kan spares ved udjævning, pr beskæftigede Antal førtidspensioner, der kan undgås hvert år Den gennemsnitlige alder for ansøgere Det gennemsnitlige antal år frem til folkepension Langsigtet reduktion (18,10 * 1.277) Note: De er valgt reduceret til , da afslagsprocenten er højere for de yngste ansøgere om førtidspension. Derimod er der ikke korrigeret for brugen af efterløn. Kilde: Den Sociale Ankestyrelse og egne beregninger 5,16 8, ,90 18, Langsigtet reduktion, korrigeret I social- og sundhedssektoren er risikoen for at ende sit arbejdsliv som førtidspensionist suverænt den største. Ud af hver ansatte blev mere end otte førtidspensioneret i 1996; det er tre mere end gennemsnittet for alle de øvrige sektorer. I fald social- og sundhedssektoren kom ned på gennemsnittet, kunne knap førtidspensioneringer undgås hvert år i fremtiden. Hvor der ud af hver beskæftigede i social- og sundhedssektoren årligt sendes godt otte tidligere ansatte på førtidspension, sker det samme kun for fem i de øvrige sektorer. FOA er utilfredse I Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) er man bevidste om det store antal førtidspensioneringer. Vi har i lang tid gjort opmærksom på, at man på vores arbejdspladser har det svært med arbejdsmiljøet, siger Jens Folkersen, der er sektorsekretær i FOA s social- og sundhedssektor. Offentlige arbejdsgivere svigter Vi kan godt gøre noget ved både arbejdsmiljøet og overpensioneringen, hvis man tog problemerne mere alvorligt og det man gælder jo primært vores arbejdsgivere. Men et eller andet sted kan vi godt have en fornemmelse af, at der er en større forståelse for, at det offentlige ikke lever op til de almindelige regler, fordi man fx kan undskylde sig med for små budgetter og så videre. Den forskel i forhold til det private mener vi naturligvis er for ringe, siger Jens Folkersen fra FOA. En del af problemet skyldes også dårlig ledelse: De ledere, som rent faktisk skal sørge for ordentlige forhold, er typisk ikke uddannede som ledere. Det offentlige har tradition for at ansætte folk efter deres faglige uddannelse, men ikke efter en lederuddannelse det forventer man bare er i orden, siger Jens Folkersen. Det er faktisk kun her på det aller sidste, at vi i forhold til nogle af ledergrupperne hos os er begyndt at se en åbning hos Kommunernes Landsforening, som er dem, der har haft sværest ved at tage videreuddannelse alvorligt, slutter Jens Folkersen fra FOA, førtidspensioner Sammenlagt er godt personer beskæftiget i social- og sundhedssektoren (gennemsnit for ). Af dem fik tæt ved tilkendt en førtidspension, hvilket betyder, at otte ud af hver beskæftigede indledte deres pensionisttilværelse med en førtidspension viser tallene fra Den Sociale Ankestyrelse. jhp

4 8. OKTOBER 1998 SIDE 4 AKTIVERING AF-chefer: A-kasser kan gøre meget mere A-kasserne nøler og laver fejl, når de skal fortælle AF om, hvor længe deres medlemmer har været ledige. Det ville være katastrofalt at give a-kasserne større ansvar. Det er mange af dem simpelthen ikke rustede til, siger AF-regionschef. Landets 38 a-kasser kan gøre meget mere for at hjælpe deres medlemmer tilbage i beskæftigelse. A-kasserne bruger nemlig langt fra deres nuværende beføjelser fuldt ud - fx når det gælder om at forberede handlingsplaner til ledige medlemmer i AF-systemet. På det punkt har a-kasserne siden 1994 haft en lovgivningsmæssig mulighed for at forberede deres medlemmer til diskussionen med AF om mål og midler i aktiveringen - men praktisk talt ingen a-kasser gør det. Fra AF-side hilses det velkomment med en mere aktiv indsats fra a-kasserne. Og det vil ikke kræve en ændring af reglerne - a-kasserne kan bare gøre det. Det er den meget entydige tilbagemelding fra landets AF-regionschefer, som ArbejdsMarkedPolitisk Agenda har foretaget et rundspørge til. Regionscheferne understreger dog samtidig, at ansvaret for aktivering af ledige bør blive, hvor det er, dvs. hos AF: Det ville være katastrofalt at give a-kasserne større ansvar. Det er mange af dem simpelthen ikke rustede til, som én regionschef udtrykker det. Flere regionschefer kritiserer samtidig a-kasserne for at være for træge og lave for mange fejl, når de skal oplyse AF om, hvor længe deres medlemmer har været ledige. En oplysning, der er helt afgørende for, at AF i rette tid kan aktivere de pågældende. Intet holder a-kasserne tilbage Ifølge Af-cheferne er der stor forskel på a- kassernes indsats og samarbejdsvilje. Alle 14 AF-regioner har skriftlige samarbejdsaftaler med de fleste a-kasser, men der kan være langt fra papir til praksis: Nogle er gode - andre er ikke. Men det ville lette AF, hvis a-kasserne gjorde mere. Som det er nu, er samarbejdet ikke specielt dynamisk, som regionschef for Bornholm, Henrik Grove, udtrykker det. Det lyder samstemmende fra AF-regionscheferne, at de gældende regler ikke kan siges at bremse a-kassernes indsats over for medlemmerne. Kasserne holder typisk deres indsats på et generelt ni- ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Mange a-kasser - få lokalkontorer Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse har 320 lokalkontorer fordelt i hele landet. Det er undtagelsen. Ellers er der oftest langt imellem de danske a-kassers lokalkontorer. Det viser ArbejdsMarkedsPolitisk Agendas rundringning til landets 38 a-kasser. Nogle a-kasser har kun ét centralt hovedkontor (fx Journalisternes Arbejdsløshedskasse, Forsvarets Arbejdsløshedskasse og Danske Sælgeres Arbejdsløshedskasse). Mange har kun 2-5 kontorer ud over hovedkontoret (fx Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Arbejdsløshedskasse, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse og Akademikernes Arbejdsløshedskasse) - og atter andre har mellem 5 og 15 lokalkontorer (fx Grafisk Arbejdsløshedskasse, Blik og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse og Funktionærernes og Tjenestemændenes Arbejdsløshedskasse). Ud over Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse har kun fire a- kasser mere end 50 kontorer: Offentligt ansattes Arbejdsløshedskasse (54), Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse (62), De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse (63) og Handels- og kontorfunktionærnes Arbejdsløshedskasse (53). veau, og praktisk talt ingen går ind i det konkrete arbejde med at forberede individuelle handlingsplaner for ledige medlemmer, der skal i aktivering via AF: Jeg har ikke set et eneste eksempel på en ledig, der er dukket op hos AF med en skitse til en handlingsplan i baglommen. Det er der absolut intet til hinder for og ville være en hjælp for AF, siger regionschef i Roskilde, Knud Andersen. Regionschef i Århus, Palle Christiansen, fortæller dog, at enkelte kasser sammen med AF udformer en slags skitser. Enigheden er dog stor om, at a-kasserne kan gå længere. Regionschef Preben Buchholt fra Ringkøbing påpeger, at der ikke er lovgivningsmæssige barrierer for, at a-kasserne også kan foretage en grundregistrering af ledige medlemmer: Akasserne kunne også foretage en grundregistrering af ledige og sende den til AF. Det er der ingen, der kan forhindre, men AF skal fastholde ansvaret, siger han. (fortsættes næste side)

5 8. OKTOBER 1998 SIDE 5 Svigtende indberetninger Mens det er frivilligt for a-kasserne, om de vil forberede medlemmers handlingsplaner, har de i dag en bunden opgave i at indberette til AF, hvor længe deres medlemmer har gået ledige. Det er kun a-kasserne, der ligger inde med den viden, men den er afgørende for AF. AF skal kende ledighedsperiodens længde for at afgøre, hvornår en person skal i aktivering eller ikke skal have flere tilbud, fordi dagpengeperioden er brugt op. Mange a-kassers indsats er imidlertid på dette punkt både langsommelig og behæftet med fejl, fortæller AF-regionschefer til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda. Efter reglerne skal a-kasserne senest fire måneder før, en person overgår til aktivperioden, varsle overgangen til AF. I flere AF-regioner har man imidlertid oplevet indberetninger, der kommer mere end halve år for sent og alligevel sidenhen må korrigeres for fejl. Ikke sjældent kommer indberetningerne i store klumper, som a-kasserne har ophobet over længere tid. Indberetningerne skulle ellers helst komme flydende over hele året i takt med de enkelte medlemmers ledighedsperiode. I København fortæller regionschef Birger Stein Christensen fx om indberetninger om ledige i 1997, der først for nylig er dukket op hos AF. Resultatet er, at AF i mange tilfælde kommer for sent med deres aktiveringsindsats - eller fortsætter med at tilbyde job og uddannelse til personer, der allerede selv har fundet job eller er overgået til kontanthjælp. Dertil kommer - ifølge AF-regionscheferne - at samarbejdet mellem a-kasserne og AF i mange tilfælde forkludres af forskellige edb-systemer, der ikke kan tale sammen. AF-regionscheferne understreger, at det langt fra er alle a-kasser, der forsynder sig mod tidsfristerne på den måde, men som én udtrykker det, er der stadig enormt mange fejl. Kender ikke medlemmer godt nok I de fleste regioner har a-kasser og AF et tættere samarbejde om de svageste ledige i dagpengesystemet, blandt andet er der flere steder oprettet samarbejdsudvalg til at tage fælles hånd om de svageste ledige. Som tidligere beskrevet i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 14/1998 er der imidlertid store regionale forskelle i samarbejdets vellykkethed - og det bekræftes igen i det nye rundspørge: Mens regionschef Preben Buchholt fra Ringkøbing Amt fx beskriver et tæt og uundværligt samarbejde i hans region, lyder der andre toner fra København. Her fortæller regionschef Birger Stein Christensen bla. om et nyt gråzoneprojekt, som AF-regionen for nylig har gennemført for de svageste ledige: Vi bad a-kasserne om tilsammen at finde de svageste ledige, der har behov for et fagligt, sprogligt og personligt løft. Det kunne de ikke finde ud af. Vi måtte selv finde dem. A-kasserne kender ganske enkelt ikke deres medlemmer godt nok, siger han. A-kasseformand: uacceptabelt at vente Ifølge formand for Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Morten Kaspersen, der også er forretningsfører i Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse, er a-kassernes motivation for at forberede handlingsplaner til ledige medlemmer svækket i de senere år, fordi AF ofte ikke byggede videre på det forarbejde, som a-kasserne havde ydet. Derudover er der forskel på, om a- kasserne ønsker og er parate til at gå ind i det arbejde, mener han: Nogle a-kasser, som den jeg kommer fra, har mange afdelinger. Det gør det nemmere at have en tæt kontakt til AF, siger Morten Kaspersen. Samtidig mener han dog, at den moderne teknik gør det muligt at have den kontakt alle vegne i dag. Til kritikken af de forsinkede indberetninger siger Morten Kaspersen: Vi synes også, at det er uacceptabelt, hvis aktiveringsindsatsen forsinkes. Han mener, at problemerne skyldes edb-vanskeligheder, men i øvrigt ikke er store i dag: De kunne helt udryddes, hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen sørgede for, at edbsamspillet mellem a-kasser og AF fungerede, siger Morten Kaspersen. fla

6 8. OKTOBER 1998 SIDE 6 UDDANNELSE Eleverne på Den fri ungdomsuddannelse falder i stort omfang uden for den tiltænkte målgruppe, viser ny undersøgelse. Hver tredje elev ville have gået på en almindelig ungdomsuddannelse, hvis Den fri ungdomsuddannelse ikke havde eksisteret. Hver femte ville have haft et arbejde. Fri ungdomsuddannelse bruges af forkerte Hver tredje elev på Den fri ungdomsuddannelse (FUU) hører ikke hjemme i den målgruppe, som politikerne oprindeligt havde tænkt sig for uddannelsen. Adspurgt om, hvad de ville havde lavet, hvis FUU ikke havde eksisteret, svarer 31 pct., at de ellers havde gået på en anden ungdomsuddannelse. Hver femte mener, at de i stedet havde været i arbejde, og kun 8 pct. ville, efter eget udsagn, ellers være arbejdsløse. Det fremgår af resultaterne i en foreløbig rapport om Den fri ungdomsuddannelse, som PLS Consult har udarbejdet for Undervisningsministeriet. Uden FUU - hvad så? Hvis FUU ikke havde eksisteret, hvad tror du så, du havde lavet i stedet? (pct.) Haft et arbejde 22 Været arbejdsløs/i beskæftigelsesprojekt 8 På højskole/daghøjskole eller lignende 9 Været ude at rejse 5 Elev på en anden ungdomsuddannelse 31 Andet 10 Ved ikke 15 Kilde: PLS Consult FUU blev oprindeligt oprettet til unge, der ellers ikke kunne finde sig til rette i uddannelsessystemet, og som derfor risikerede ikke at få nogen ungdomsuddannelse overhovedet. De nye tal viser dog, at over halvdelen af de unge enten ville være i arbejde eller under uddannelse i en verden uden FUU. Dobbelt så mange elever Siden starten i 1995 er elevtallet på FUU vokset dobbelt så hurtigt, som politikerne havde forestillet sig. I 1997 begyndte nye mod et forventet tal på nye elever. De fleste, 51 pct., starter, fordi de gerne vil arbejde med noget kreativt (fx musik, teater, billeder). 41 pct. begynder, fordi de vil prøve lidt af hvert, inden de starter på noget andet hvad de så udsætter i lige så lang tid. Det store fokus på det kreative begejstrer ikke Jørn Loftager, som er lektor på Institut for statskundskab på Aarhus Universitet: Filtrering mangler Statens støtte til så mange og specielle uddannelser betyder, at der mangler en filtrering. Nu får man rent faktisk indirekte opfordret unge til noget, de godt kunne tænke sig, men som de måske ikke har talentet til, siger Jørn Loftager og fremhæver et andet, mere grundlæggende problem: Forskelsbehandlingen. Når nogle unge nu kan få SU med på højskole og sprogskole i udlandet, fordi de er på Den fri ungdomsuddannelse, er der et problem med forskelsbehandling i forhold til alle de andre unge, der selv må betale, siger Jørn Loftager. Ni pct. af de unge på FUU svarer, at de uden FUU formentlig havde været på højskole. 5 pct. ville være ude at rejse i stedet. Tre grupper på FUU PLS Consult har grovsorteret eleverne i tre grupper. Den første store gruppe vil samle point, så de kan komme ind på deres drømmeuddannelse. Her er dygtiggørelse på især kreative områder meget udbredt. En anden gruppe søger personlig udvikling og afklaring af, hvilken uddannelse de senere vil vælge, men indtil da vil de prøve lidt af hvert. Den tredje og mindste gruppe er de bogligt svage, der har valgt FUU, fordi de havde svært ved at klare den uddannelse, de oprindeligt var startet på. jhp

7 8. OKTOBER 1998 SIDE 7 ARBEJDSSTYRKEN Regeringen skal ændre menneskers adfærd på arbejdsmarkedet for at nå sine økonomiske mål, viser ny analyse. Arbejdsstyrken drænet for på fire år Siden arbejdsmarkedsreformen i 1994 er arbejdsstyrken svundet ind med samlet personer selv om befolkningsudviklingen i sig selv ville have udvidet arbejdsstyrken med næsten flere. Forklaringen er periodens markante brug af orlov, efterløn og overgangsydelse, der tilsammen har trukket personer ud af arbejdsstyrken og over på offentlig forsørgelse. Det viser en analyse fra DA baseret på nye tal fra Danmarks Statistik. I forhold til tidligere lignende analyser peger den på, at der er sket en beskeden vækst i arbejdsstyrken fra 1996 til 1997, men at billedet ikke er ændret markant. Ifølge analysen vil den danske arbejdsstyrke blive reduceret med yderligere personer frem til år 2010, hvis befolkningens deltagelse på arbejdsmarkedet er uændret i de kommende år, dvs. ikke forlænges eller forkortes yderligere. Analysen sammenholder udviklingen i de åriges deltagelse på arbejdsmarkedet (erhvervsfrekvensen) med den demografiske udvikling for gruppen siden arbejdsmarkedsreformen i Samlet betragtet er arbejdsstyrken af årige i perioden faldet fra personer i begyndelsen af 1994 til personer i begyndelsen af ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A Faldende arbejdsstyrke trods vækst Den nye analyse viser, at erhvervsfrekvensen i Danmark er faldet tre pct. siden Det er usædvanligt i en periode med højkonjunktur, der normalt skaber optimisme og får flere til at tro på, at det er muligt at finde arbejde. I Danmarks Statistiks økonomiske model, ADAM, der bygger på tidligere års økonomiske erfaringer, vurderes erhvervsfrekvensen således at stige med 2,8 pct., når beskæftigelsen stiger 10 pct. Det stemmer ifølge Danmarks Statistik overens med den effekt, der er indskrevet i Nationalbankens model, MONA, og i flere andre udenlandske økonomiske modeller. Erhvervsfrekvens faldet med tre pct. Hvor det i begyndelsen af 1994 var 79 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år), der indgik i arbejdsstyrken - altså var i beskæftigelse eller registreret som ledige til rådighed for arbejdsmarkedet - var andelen i 1997 faldet til 76 pct. af de årige. Denne udvikling har isoleret set resulteret i en reduktion af arbejdsstyrken på personer, hvoraf de personer alene skyldes afgang fra arbejdsmarkedet til offentlig forsørgelse i form af orlov, efterløn eller overgangsydelse. Var erhvervsfrekvensen i perioden ikke faldet, ville den danske arbejdsstyrke i stedet være vokset, idet befolkningsvækst og ændret alderssammensætning inden for gruppen af årige ville have udvidet arbejdsstyrken med knap personer. I 80 erne havde Danmark en markant vækst i arbejdsstyrken - takket være både befolkningsudviklingen og en stigende erhvervsfrekvens. Siden slutningen af 80 erne har det positive bidrag fra befolkningsudviklingen ikke kunnet opveje faldet i erhvervsfrekvensen. Arbejdsstyrken under 2,7 mill. i 2010 Den nye analyse viser, at den danske arbejdsstyrke vil fortsætte med at svinde ind i de kommende år, hvis ikke befolkningens erhvervsfrekvens igen øges: I år 2010 vil arbejdsstyrken være reduceret til færre end personer et fald på yderligere knap personer. Godt nok stiger antallet af årige knap to pct. i perioden - svarende (fortsættes næste side)

8 8. OKTOBER 1998 SIDE 8 til det halve af stigningen i men væksten sker især i ældre alderklasser, hvor deltagelsen på arbejdsmarkedet er lavest og bidraget til arbejdstyrken derfor mindst skal spores om Den nuværende udviklingstendens skal ses i forhold til, at regeringen for at nå sine erklærede økonomiske mål forudsætter, at den danske arbejdsstyrke skal stige med personer fra 1998 og frem til år Derudover forventer regeringen, at arbejdsstyrken stiger med personer i år. Som det ser ud i dag - med udsigt til et fortsat fald i arbejdsstyrken på ca personer frem til er det altså samlet knap personers adfærd på arbejdsmarkedet, som regeringen skal ændre inden 2005, hvis regeringen Arbejdsstyrken personer Reform 1994 Fremskrivning fra Note: Fremskrivningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 1998 kombineret med køns- og aldersfordelte erhvervsfrekvenser som i Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Frem til der er regeringen fixpunkt - vil arbejdsstyrken falde med personer. I 2010 vil arbejdsstyrken være knap personer mindre end i dag. vil indfri sine mål og gøre prognosen til skamme. fla

9 8. OKTOBER 1998 SIDE 9 AKTIVERING Kommunerne er blevet hurtigere til at aktivere unge kontanthjælpsmodtagere - uden at reglerne er blevet ændret. Unge på kontanthjælp aktiveres klart mest Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år aktiveres fire gange så hyppigt som deres jævnaldrende i dagpengesystemet: I første kvartal 1998 var 54 pct. ud af i alt unge kontanthjælpsmodtagere i enten støttet beskæftigelse eller støttet uddannelse. Det samme var tilfældet for 13 pct. ud af i alt dagpengemodtagere under 25 år i første kvartal Det fremgår af en ny analyse fra DA ud fra data fra Danmarks Statistik. I 1996 øgede regeringen med den såkaldte ungeindsats aktiveringen af dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Reglerne for aktivering af kontanthjælpsmodtagere er ikke ændret siden Flere aktiveres Analysen viser, at den andel af unge dagpengemodtagere, der aktiveres, er steget fra 7 til 13 pct. fra første kvartal 1996 til første kvartal formentlig bla. som et resultat af ungeindsatsen. Det er dog stadig godt fem pct. under niveauet fra 1994 og altså kun en fjerdedel af aktiveringsandelen blandt kontanthjælpsmodtagere i samme aldersklasse. Når stigningen ikke er større, kan det bla. skyldes, at ungeindsatsen har skræmt flere over i ordinære job eller uddannelser. Over den samme fireårige periode er aktiveringsandelen blandt unge kontanthjælpsmodtagere øget fra 43 til 54 pct., selv om reglerne altså ikke er lavet om. Aktiveringsandelen er stigende både blandt unge kontanthjælpsmodtagere og unge dagpengemodtagere, men der er stor forskel på, hvor hyppigt unge fra de to grupper aktiveres. Ifølge Kommunernes Landsforening skyldes stigningen bla., at kommunerne i stigende omfang benytter muligheden for at straks-aktivere nye ledige ved at give dem et tilbud om job eller uddannelse allerede fra første ledighedsdag. Inden for begge grupper har der i perioden været et fald i både ledigheden og antallet af aktiverede. Kontanthjælpsmodtagere i jobtræning Der er stor forskel på, hvilke typer aktivering de unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere tilbydes: Mens knap to ud af tre unge kontanthjælpsmodtagere er i jobtræning, gælder det samme kun knap en fjerdedel af de unge dagpengemodtagere. Omvendt er mere end tre ud af fire unge dagpengemodtagere aktiveret i forskellige former for uddannelse, mens det samme gælder mindre end hver tredje unge kontanthjælpsmodtager. Forskellige regler Unge kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres inden 13 ugers ledighed - uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej. Aktiveringen skal vare 18 måneder for de uuddannede og 6 måneder for unge med en uddannelse. Med regeringens ungeindsats har dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, efter seks måneders ledighed ret og pligt til et 18 måneders særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. Det foregår på halve dagpenge og sammensættes af forløb på fx tekniske skoler, AMU-centre mv. Unge dagpengemodtagere med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal efter de gældende regler aktiveres på samme vilkår som voksne, dvs. efter 2 års ledighed - dog tidligere, hvis de er i risiko for at blive langtidsledige. I trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen er der nu lagt op til øget aktivering af unge dagpengemodtagere med en erhvervskompetencegivende uddannelse. fla

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat

Økonomiske argumenter. har trange kår i ØMU-debat LO S NYHEDSBREV 6 2000 Gallup-undersøgelse Indholdsfortegnelse Økonomiske argumenter har trange kår i ØMU-debat.... 1 Det er i højere grad praktiske end økonomiske argumenter, der hos vælgerne taler for

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere