FASTHOLD SYGEMELDTE MEDARBEJDERE - FOR DERES OG DIN VIRKSOMHEDS SKYLD Fredericia den 11. februar 2016

Transkript

1 FASTHOLD SYGEMELDTE MEDARBEJDERE - FOR DERES OG DIN VIRKSOMHEDS SKYLD Fredericia den 11. februar 2016

2 DAGENS PROGRAM Ankomst, netværk, registrering, kaffe Velkomst v. arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv Peter Halkjær Sygefravær som udfordring for virksomhed og for samfund Dansk Erhverv Peter Halkjær v. chefkonsulent i Sygefravær og håndtering af udfordringerne med langtidssyge Cabi Hanne Holm Andersen v. seniorkonsulent i Pause og netværk Hvad kan virksomheder bruge jobcentrene til, når det gælder sygedagpenge og fastholdelse? v. jobkonsulent i Jobcenter Ikast Brande Jane Mogensen Erfaringer og indsats i forhold til fastholdelse v. HR Director i e-conomic international a/s Aki D. Palikaras Få værdi med VirksomhedsnetværkCabi v. chefkonsulent i Cabi Randi Hoffmann Afrunding og konklusion v. chefkonsulent i Dansk Erhverv Peter Halkjær

3 Hanne Holm Andersen Cabi Seniorkonsulent sygefravær og fastholdelse 14 års konsulenterfaring indenfor arbejdsmiljø Tværfagligt forskningsprojekt om langtidssyge LBR projekt systematisk tilgang til sygefravær 7 års erfaring som sygefraværsansvarlig

4 Hårde fakta sygemelder sig hver dag 5% af arbejdsstyrken er sygemeldt Samfundsudgift på mere end 37 milliarder om året - bare i løn og sygedagpenge Efter 12 ugers fravær er der 25%, som ikke kommer tilbage i job Hver femte, der er sygemeldt i over et år, forbliver uden for arbejdsmarkedet på en førtidspension

5 Hurtig indsats er vigtig Ved langvarigt fravær er der en risiko for, at man ikke vender tilbage på arbejdsmarkedet Langtidsfravær er en belastning menneskeligt og økonomisk for den sygdomsramte Dyrt for samfundet og virksomhederne

6 Kort- og langtidsfravær (Kilde DS nov. 2015) 90 % af perioderne er fra 1-7 dage 1/3 er over 30 dage

7 Hvem er langtidsfraværende? (Kilde DS nov. 2015) De yngre korte fravær De ældre langtidsfravær

8 Årsager til langtidsfravær Individuelle faktorer Arbejdsmiljøfaktorer Nationale faktorer Nedslidning Psykiske lidelser Kroniske lidelser Livstilssygdomme Livstruende kritisk sygdom Korttidsfravær Risiko for at få en langvarig sygdomsperiode er større, desto mere fravær den ansatte har haft i det foregående år. Ann-Kristina Løkken Nielsen 2009

9 Tidlig fokus via indsats på korttidsfravær Bradford faktor er fravær vægtet i fht. periode og varighed = perioder 2 X antal fraværsdage 1 periode på 10 dage (10) 1X1X10 = 10 point 2 perioder af 5 dage (10) 2X2X5 = 20 point 5 perioder af 2 dage (10) 5X5X2 = 50 point 3 perioder af 3 dage (9) 3X3X9 = 27 point 4 perioder af 2 dage (8) 4X4X2 = 32 point Over 22 point = opmærksomhed Over 45 point = action

10 Hvor har I maximal impact? Ledelse og ledelsesstil Tilgang til fastholdelse og fravær Politik, mål og rutiner Ejerskab og koordinering med aktører Arbejdspladskulturen Viden og redskaber Pålidelig datagrundlag kender landskabet/belastning Målrettede indsatser overfor kort- og langtidsfravær Systematik i overvågning og opfølgning Arbejdsmiljø

11 Fravær er en kompleks størrelse Virksomheder med lavt fravær er godt funderet i alle områder - og de er meget bevidste om, hvad de gør med hvilket formål, mål og ressourcer. Tilpasset fra Kl Seks elementer i en effektiv sygefraværsindsats, En kur mod sygefravær, 2015

12 Kort refleksion Kender I omkostningerne til sygefravær I jeres virksomhed? Øremærker I omkostningsbesparelser på sygefravær til forebyggelse?

13 Der er god økonomi i at arbejde med sygefravær Reduktion fra 4,5% til 3,7% ved 1000 ansatte 4,5% fravær: 45 medarbejdere kr. 3,7% fravær: 37 medarbejdere kr. Difference kr. En målrettet indsats kan frigive ressourcer til geninvestering! (Beregnet ud fra årsløn på kr )

14 Der er god økonomi i at arbejde med sygefravær Reduktion på 3,7% ved 300 ansatte 6% fravær: 18 medarbejdere kr. 2,3% fravær: 7 medarbejdere kr. Difference kr. En målrettet indsats kan frigive ressourcer til geninvestering! (Beregnet ud fra årsløn på kr )

15 Skjulte omkostninger Virksomheden: Nedgang i omsætning Vikarudgifter Tab af kunder, der er irriteret over ventetid Administration Omplacering - udskiftning af medarbejdere Initiativer som ikke virker eller virker kortvarigt

16 Fokuser på produktivt nærvær

17 Strategisk tilgang til sygefravær

18 Et mål kræver en plan, der kan møde virkeligheden

19 Målret og planlæg indsatser pr. kvartal til 2020

20 TTA-plan langtidssyge Systematik i opfølgningen fra start Afdæk muligheder og forhindringer Lav planer der giver succes obs. dosering Juster løbende og følg til dørs Er der manglende succes eller fremdrift?

21 Vigtigt for gode TTA-forløb Tidlig og løbende kontakt Gode intentioner og gensidig tillid Realistisk Systematik i opfølgningen Lyt til den sygdomsramte usikkerhed og muligheder Start i det små - fx blot tilknytning En plan for opstart og bagkant Koordiner indsatsen med relevante aktører

22 Screening af funktionsniveau i fht. TTA-plan Hvad er der på spil? Hvor er der muligheder?

23 Klar - parat - sæt i gang?

24 Sejt træk - motivation og parathed Benyt Mulighedserklæring og rundbordssamtaler

25 Tilbage til arbejde - step by step Delvis raskmelding, tilpassede skånehensyn Optrapning til normale jobfunktioner Løbende opfølgning og justering Bagkant

26 Kunsten at hjælpe andre Det, der ser almindeligt og nødvendigt ud, er faktisk fuldt af vanskeligheder. Derfor sker det af og til, at indsatsen ikke lykkes. Nogle gange bliver omsorg til forsorg.

27 Dilemmaer omkring det at hjælpe Enhver hjælpesituation er i ubalance fra begyndelsen. Den der har brug for hjælp er One Down og derfor sårbar. Hjælperen er One Up og derfor magtfuld. Når det går galt i en hjælpesituation, skyldes det ofte at man ikke fra starten anerkender ubalancen og forholder sig professionelt til den. Hjælper Udsat

28 Curlinggeneration og robusthed Praktiserende læge og regionspolitiker Marianne Mørk Mathiesen opfordrer til opgør med dansk kultur omkring sygemeldinger, der ikke skyldes sygdom: Behøver livets knubs en sygemelding?

29 Undgå bjørnetjenester Bjørnetjeneste er velment hjælp, som gør mere skade end gavn. Udtrykket kan spores tilbage til den franske digter Jean de La Fontaines fabel Bjørnen og gartneren fra 1600-tallet. I digtet vil bjørnen hjælpe sin sovende herre ved at slå den flue ihjel, som har sat sig på hans hoved. Desværre bruger bjørnen en sten, som også knuser gartnerens hoved. Husk at den syge selv har et ansvar/medansvar

30 Hvorfor investere i fastholdelse Alle kan blive ramt - forpligtigelse Mister know how Opnår goodwill Øger virksomhedens sociale kapital Dyrt at genansætte Dyrt for samfundet og os alle sammen

31 Ledelsesmæssige udfordringer Vægte det gode samarbejde med den gode intention Have plads til delvise raskmeldinger med skånehensyn i driften Fokus på de rigtige - husk også de raske Fokus på korttidsfravær Fokus på italesættelse om fravær eller fremmøde Hvor lang snor kan/skal der være? Tidskrævende Tålmodighed Systematik Påtage sig ansvaret for opmærksomhed og handling

32 Anbefalinger Hold fokus Hold fast Hold ud Hold igen Hold op Hold ved Hold hovedet koldt og hjertet varmt

33 Det kan du få helt gratis! Ring eller se mere på Side 33