Redaktion: Titel: Årsrapport Årsrapport. Økonomi og Styring. Udgiver: Geodatastyrelsen Rentemestervej København NV

Transkript

1 Årsrapport 2013

2 Titel: Årsrapport 2013 Årsrapport Redaktion: Økonomi og Styring Udgiver: Geodatastyrelsen Rentemestervej København NV År: Årsrapport

3 Indhold 1. Påtegning Beretning Præsentation af virksomheden Virksomhedens omfang Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Skematisk oversigt Målrapportering Skematisk oversigt Uddybende analyse og vurdering Redegørelse for reservation Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendte regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Resultatdisponering Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Udstykningsafgift Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen Gebyrfinansieret virksomhed Årets målopfyldelse Redegørelse for metode til omkostningsfordeling Årsrapport 3

4 1. Påtegning Fremlæggelse Årsrapporten er aflagt i henhold til Regnskabsbekendtgørelse nr. 70 af Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Geodatastyrelsen, CVR nr , er ansvarlig for: Geodatastyrelsen samt Udstykningsafgift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten København, 2014 København, 2014 Kristian Møller Direktør Henrik Studsgaard Departementschef 4 Årsrapport

5 2. Beretning 2.1 Præsentation af virksomheden Geodatastyrelsen (GST) er statslig myndighed under Miljøministeriet med ansvar for infrastruktur for geografisk information, opmåling, kortlægning og matrikel- og landinspektørvæsen. Styrelsen varetager statens opgaver inden for kort- og geodataområdet i Danmark, Grønland, Færøerne og farvandene heromkring. Styrelsen har et lovfæstet ansvar for at sikre en sammenhængende tværoffentlig infrastruktur for geografisk information, som understøtter den offentlige administration og opgavevaretagelse. Endvidere har styrelsen ansvaret for de tværgående koncernopgaver i Miljøministeriet i relation til it-anvendelse, udvikling af digital forvaltning og datakoordination. Mission Geodatastyrelsen arbejder for, at geodata giver størst mulig nytte for samfundet. Vision Geodata udnyttes koordineret af den offentlige sektor, skaber sammenhæng i digitaliseringen og højner kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen til gavn for borgere og virksomheder. Geodatastyrelsen er den naturlige og foretrukne samarbejdspartner, når det gælder anvendelse og håndtering af geodata. Som statens kompetencecenter og infrastrukturvirksomhed for geografisk information, og som en statsvirksomhed i Miljøministeriet, varetager Geodatastyrelsen følgende forretningsområder: Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse Geodatastyrelsen bidrager til at forbedre udnyttelsen af de digitale muligheder til gavn for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder og af hensyn til en mere effektiv forvaltning på miljøområdet. Geografiske informationer Geodatastyrelsen tilvejebringer og vedligeholder geografiske informationer på en standardiseret, samordnet og omkostningseffektiv måde, så kort og geodata kan anvendes som et entydigt grundlag i den offentlige opgavevaretagelse. Anvendelse Geodatastyrelsen nyttiggør nettjenester og geografiske informationer i forhold til borgeren, virksomheder og den offentlige sektor, bl.a. ved etablering af forpligtende samarbejder med offentlige myndigheder og private aktører. Ministerbetjening Geodatastyrelsen yder miljøministeren, regeringen og Folketinget en kvalificeret og rettidig betjening og rådgivning. Oversigt over hovedkonti i årsrapporten Geodatastyrelsen Udstykningsafgift Årsrapport 5

6 2.2 Virksomhedens omfang Tabel 1. Geodatastyrelsens samlede aktivitet Mio. kr. Bevilling 2013 Regnskab 2013 Udgifter 388,7 347,9 Drift Indtægter 157,3 106,0 Note: Bevilling 2013 afviger fra Regnskab 2013 af især følgende årsager. I FL2013 var der ikke indarbejdet bevilling og udgifter til arbejdet med projekterne under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Disse kom ind i løbet af året som en tillægsbevilling. Som følge af aftalen om frie grunddata, som trådte i kraft , er faldet i styrelsens indtægter/aftaler kompenseret med bevilling (48,1 mio. kr.). Begge bevillinger er optaget på udgiftssiden af praktiske hensyn til det samlede grunddataprogram. Nettoudgiftsbevillingen er korrekt. Endelig er der i løbet af 2013 indarbejdet udgifter til dækning af de administrative it-udgifter til Statens It, udgifter som også er indarbejdet som tillægsbevilling. 2.3 Årets faglige resultater Geodatastyrelsen opfyldte 34 ud af 43 succeskriterier i styrelsens resultatkontrakt, jf. opgørelsen af den samlede målopfyldelse i afsnit 2.6 og 5.3. Ud fra de definerede krav til resultatopfyldelse i resultatkontrakt 2013 er resultatet tilfredsstillende. I 2013 har arbejdet med det fællesoffentlige Grunddataprogram været højt prioriteret i Geodatastyrelsen. På en række områder er programmet og strategien bag (den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi) rammesættende for styrelsens arbejde med geografisk information. Bl.a. i kraft af Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen, som trådte i kraft 1. januar 2013, hvorved grunddata gøres frit tilgængelige. I 2013 er Geodatastyrelsen bevillingsmæssigt ansvarlig for i alt 6 projekter i tilknytning til grunddataprogrammets delaftaler, jf. tekstboks. Geodatastyrelsen forbereder desuden opgaven med at varetage operatøransvaret for Datafordeleren. Projekterne bidrager til at modernisere og effektivisere den offentlige forvaltning og til bedre og mere effektiv service for borgere og virksomheder. Endvidere bidrager projekterne til, at den private sektor får mulighed for at udnytte data til videreanvendelse og til udvikling af nye typer digitale produkter og løsninger. Frie grunddata udgør et væsentligt bidrag hertil, læs mere i afsnit 2.6. Delaftale Delaftale 1: 1: Matriklens Matriklens udvidelse. udvidelse. Delaftale Delaftale 2: 2: Stednavne Stednavne og og Administrative Administrative inddelinger. Delaftale inddelinger. 3: Fælles grunddata for Delaftale vandforvaltning 3: Fælles og klimatilpasning. grunddata for Delaftale vandforvaltning 4: Frie grunddata og og Danmarks klimatilpasning. Højdemodel. Delaftale Delaftale 7: Datafordeler. Geodatastyrelsen har i 2013 arbejdet med scanning af matrikulære sager tilbage til 1950, som er gjort klar til distribution via en ny selvbetjeningsløsning. Sammen med en selvbetjeningsløsning til effektiv distribution af matrikulære måloplysninger er den matrikulære sagsbehandling digitaliseret yderligere, jf. nærmere uddybning i afsnit 2.6. FOTdanmark er et samarbejde mellem Geodatastyrelsen og kommunerne, hvor målet har været at undgå dobbeltkortlægning og at have et fælles opdateret geografisk administrationsgrundlag for den offentlige forvaltning. I FOTdanmark regi er den fælles offentlige landkortlægning nu landsdækkende. I 2013 er samarbejdet med kommunerne udviklet med en ny strategi og en ny struktur for FOT samarbejdet, læs mere i afsnit 2.6. Endvidere har Geodatastyrelsen i 2013 udbygget samarbejdet med beredskabets myndigheder, bl.a. i forhold til det operative beredskab til håndtering af klimaskabte krisesituationer med hensyn til afdækning af behovene for data og digitale løsninger. 6 Årsrapport

7 2.4 Årets økonomiske resultat Tabel 2. Økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter - Heraf indtægtsført bevilling - Heraf eksterne indtægter - Heraf gebyrindtægter 238,4 109,5 93,0 35,9 246,1 120,8 93,5 31,8 320,5 227,8 67,2 25,5 Ordinære driftsomkostninger - Heraf personaleomk. - Heraf afskrivninger - Heraf øvrige omkostninger - Heraf husleje 253,2 149,8 11,8 73,3 18,3 269,4 158,3 9,8 84,6 16,7 343,4 159,0 8,1 159,3 17,0 Resultat af ordinære drift Resultat før finansielle poster -14,9 8,0-23,4 3,0-22,8-12,8 Årets resultat 6,7 1,7-14,1 Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Langfristet gæld Kortfristet gæld Lånerammen Træk på lånerammen 31,8 81,4 44,1 31,8 84,6 63,7 31,8 25,3 65,6 46,0 24,9 65,4 63,9 24,9 25,1 52,3 31,9 23,0 60,9 62,4 25,1 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen % Negativ udsvingsrate Overskudsgrad, % Bevillingsandel, % 50,0 2,6 2,8 45,9 38,9 2,7 0,7 49,1 40,2 1,6-4,4 71,1 Frivillige nøgletal Akk. reservationsandel Afskrivningsrate, % Soliditetsgrad, % Tab på debitorer, % Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris Lønomkostningsandel, % 5,0 83,9 27,0 0, ,5 62,8 2,6 79,0 33,0 0, ,5 62,8 0,6 80,3 26,8 0, ,5 48,0 153,8 Lønforbrug 147,5 154,4 Note: Ifølge kgl. resolution af blev ressortansvaret vedr. søopmåling overført til Geodatastyrelsen fra 12 Forsvarsministeriet. Dette indgår i bevillingen fra Fra indgår yderligere bevilling til dækning af aktiviteter i grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Med lov om ændring af lov om KMS, som trådte i kraft 1. januar 2013, er grunddata gjort frit tilgængelige, hvilket også er kompenseret bevillingsmæssigt. Endelig er der fra 2013 overført bevilling til dækning af ydelser fra Statens It. Anlægsaktiver er medtaget ex. statsforskrivning og omsætningsaktiver er medtaget ex. likvide beholdninger iht. SKS-udtræk. I resultatet af den ordinære drift indgår der ikke andre indtægter som husleje og koncernfælles indtægter mv., i alt 13,3 mio. kr. i Årsrapport 7

8 Årets resultat er et samlet underskud på 14,1 mio. kr. Den geofaglige del under Geodatastyrelsen viser et underskud på 8,4 mio. kr., og den koncernfælles it-del i Miljøministeriet viser underskud på 5,7 mio. kr. Styrelsens egenkapital ultimo 2013 er dermed faldet til 31,9 mio. kr., ligesom soliditetsgraden er faldet til 26,8 %. Med aftalen om fri adgang til grunddata fra 1. januar 2013 er en større del af styrelsens indtægter konverteret til bevilling, og bevillingsandelen er derfor steget til 71,1 % i Indtægten på de matrikulære gebyrer har også i 2013 ligget under forventningen ved årets start. Fra 2015 forudses en svagt stigende tendens i gebyrindtægterne. Styrelsens driftsomkostninger ligger på et højere niveau i Det skyldes især udgifter til Statens It. Statens It har siden oprettelsen i 2009 været bevillingsfinansieret, men har fra 2013 udfaktureret deres ydelser. Geodatastyrelsens tildelte bevilling til dækning af disse ydelser lå i 2013 knap 6 mio. kr. under det faktiske forbrug på 35,8 mio. kr. på den geofaglige del. Endvidere har styrelsen i 2013 haft omkostninger til aktiviteterne under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi samt til scanning af matrikulære sager tilbage til 1950, se nærmere uddybning i afsnit 2.6. De foretagne reservationer i bevillingen fra 2012 er som planlagt brugt til scanningen i 2013, hvilket har nedbragt den resterende reserverede bevilling. Dette giver sig udslag i en faldende akkumuleret reservationsandel. Indeholdt i personaleomkostningerne ligger 5,2 mio. kr. i fratrædelsesordninger mv. efter Miljøministeriets personalejusteringer som følge af besparelserne i staten (udmøntningen af effektiv administration). Dette påvirker ikke lønomkostningsandelen, som viser det rene lønforbrug i forhold til de ordinære indtægter. Årsagen til den lavere lønomkostningsandel er, at i kraft af en øget bevillingsandel er en større del af styrelsens indtægter nu ordinære indtægter. Det skyldes dels aftalen om fri adgang til grunddata fra 1. januar 2013, hvorved en større del at styrelsens indtægter er konverteret til bevilling. Dels skyldes det omlægning af aftaler i forbindelse med den frie adgang til grunddata, herunder Statsaftalen om geodata, som tidligere blev indtægtsført som interne statslige overførsler. Underskuddet på den koncernfælles it-del skyldes overvejende et større træk på ydelserne fra Statens It end forventet ved tildelingen af bevilling hertil. Anlægsaktiverne ligger stabilt efter oprydningen i styrelsens anlægsmasse i Der er en lav tilgang af færdiggjorte udviklingsprojekter i 2013, hvorfor udnyttelsen af lånerammen fortsat ligger lavt på 40,2 %. Med idriftsættelsen af projekterne under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi forventes et større træk de kommende år. Omsætningsaktiverne viser fortsat en faldende tendens, især på grund af et fald i styrelsens tilgodehavender som følge af lavere indtægter. Der budgetteres i 2014 med forventet underskud, idet aktiviteterne under den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for alvor vil trække i 2014 og Bevillingen hertil er tildelt som en mere flad profil over de kommende år. Aktiviteterne forventes dækket med styrelsens egenkapital. 8 Årsrapport

9 2.5 Opgaver og ressourcer Skematisk oversigt Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for styrelsens produkter. Mio. kr. Produkter Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse 63,4 10,6 74,0-5,7 Geografiske informationer 126,5 64,9 205,4-8,4 Anvendelse 34,3 30,6 64,9 Ministerbetjening 3,6 3,6 I alt 227,8 106,1 347,9-14,1 Note: Afrundinger kan medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Bevillingen er fordelt, således at den dækker de fuldt ud bevillingsdækkede aktiviteter, mens resten er fordelt afhængig af hvorvidt de aktiviteter, der indgår i produktområdet, er bevillingsdækkede. Underskuddet på den Koncern IT er skønnet under Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse og underskuddet på den geofaglige del er skønnet under Geografiske informationer. 2.6 Målrapportering Skematisk oversigt Tabel 4. Sammenfatning af resultat for styrelsens produkter Succeskriterier Produkter e Ikke opfyldte Vægtet målopfyldelse Antal Antal % Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse % Geografiske informationer % Anvendelse offentlige myndigheder % Anvendelse borger og virksomheder % Anvendelse privat sektor % Ministerbetjening % I alt % Note: For nærmere specifikation om målopfyldelsen henvises til afsnit 5.3. Nedenfor kommenteres årsag og konsekvens af den manglende opfyldelse for de enkelte delvist opfyldte og ikke opfyldte succeskriterier. For yderlige uddybning, jf. afsnit 5.3. Digitalisering af den offentlige opgavevaretagelse Geodatastyrelsen har ansvaret for koordinering af Miljøministeriets bidrag til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt ansvaret for koordinering af den digitale forvaltning i Miljøministeriet. Herunder ligger udviklingen af den ny datainfrastruktur og systemarkitektur for miljøfaglige geodata i Miljøministeriet. Det er Geodatastyrelsens mål, at bidrage til forbedret udnyttelse af de digitale muligheder både til gavn for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder og af hensyn til en mere effektiv forvaltning på miljøområdet. Årsrapport 9

10 Et succeskriterie om etablering af digitaliseringsklar lovgivning udgår efter beslutning i Miljøministeriets koncernledelse. Herefter er et succeskriterie opfyldt og to succeskriterier er ikke opfyldte, hvilket ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse ikke er helt tilfredsstillende. Succeskriterie Miljøministeriets nye infrastruktur for miljødata er etableret og er i drift for data vedrørende vandplaner, skovkort og virksomhedsdata. Projektet er tidsmæssigt forsinket, idet det har været nødvendigt med en række tekniske afklaringer, og strategiske overvejelser om, hvordan Geodatastyrelsen/Miljøministeriet infrastrukturmæssigt bedst vedligeholder miljøfaglige geodata. Succeskriterie Projektet Effektiv systemunderstøttelse af sagsstyring og dokumenthåndtering i Miljøministeriet. Projektet blev delvist gennemført i 2013 og afsluttes i 2014, jvf. Miljøministeriets Udvalg for Digitalisering og Datas (MDD's) handleplaner for hhv og Geografiske informationer Geodatastyrelsen tilvejebringer, vedligeholder og udvikler geografiske informationer i form af referencenet, søkort, landkort og matrikulære data. Geodatastyrelsen understøtter Grønland og Færøerne i at skabe tidssvarende infrastrukturer for geografisk information. Det er Geodatastyrelsens mål, at geografiske informationer tilvejebringes og vedligeholdes på en standardiseret, samordnet og omkostningseffektiv måde, så disse kan anvendes som et entydigt grundlag i den offentlige varetagelse. Af de 7 mål med i alt 20 fastsatte succeskriterier er 13 succeskriterier opfyldt, mens fem succeskriterier ikke er opfyldt. To succeskriterier om etablering af 1. fase af en Marin Spatial Data Infrastruktur (MSDI) så væsentlige data kan deles mellem relevante myndigheder til brug for deres opgavevaretagelse på havet udgår. Det skyldes en beslutning i regi af Miljøministeriets koncernledelse om en ændret proces for at nå målet. Ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er den kvalitative målopfyldelse for området Geografiske informationer ikke helt tilfredsstillende. Succeskriterie Fire nye grønlandske papirsøkort og tilhørende Elektroniske søkort (ENC) er produceret. Derudover er 2 søkort, som har været til kommentering i 2012, færdiggjort. To søkort er færdigproduceret. De resterende 4 papirsøkort forventes færdiggjort 1. kvartal Forsinkelsen skyldes performanceproblemer med søkortsystemet, der har forsinket årets kortproduktion. Forsinkelsen bør ikke have konsekvenser for samarbejdsaftalen fra 2009, hvor det er aftalt, at alle søkort over det sydvestlige Grønland skal være produceret inden udgangen af Succeskriterie Udbud af datakonsolidering og migrering af data (datavask) om ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, med henblik på at data kan flyttes fra Tingbogen til Matriklen. Opgaven udføres som en del af projektet Matriklens udvidelse, der indgår i delprogram 1 (Ejendomsdataprogrammet) af Grunddataprogrammet i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Opgaveløsningen følger den fælles implementeringsplan, som d. 25. april 2013 er vedtaget i styregruppen for delprogram 1. Implementeringsplanen er forskudt et år ift. de oprindelige planer for Grunddataprogrammet. Succeskriterie I regi af grunddataprogrammet er der aftalt en plan for migrering af Kortforsyningen. På grund af forsinkelse i udbudsprocessen i Digitaliseringsstyrelsen, blev der i 2013 gennemført en analyse af de kritiske afhængigheder i grunddataprogrammet, hvilket identificerede en række 10 Årsrapport

11 afgørende punkter, som skal adresseres, for at grunddataprogrammet hænger sammen på leverancedelen. Det er aftalt med parterne, at der ikke gennemføres en migrering af den eksisterende Kortforsyning til Datafordeleren som først planlagt. Den vindende leverandør på Datafordeler-projektet går i stedet direkte i gang med at bygge de endelig distributionsplatforme på datafordeleren. Succeskriterie Geodatastyrelsen vil i regi af FODS 10.1.c medvirke til, at der fastlægges et fællesoffentligt grunddatasæt for vandløb. I forbindelse med udrulning af FODS 10.1.c (nu benævnt GD3 Vanddataprogrammet), en del af det fællesoffentlige grunddataprogram, har der vist sig behov for at afdække tekniske problemstillinger og udføre konkrete analyser forud for udpegningen af det endelige grunddatasæt for vandløb og søer. Projektet har dermed vist sig at være mere komplekst end oprindeligt forventet. Projektets parter er nået til enighed om en køreplan for projektet, som blev endeligt godkendt af styregruppen primo februar 2014 med henblik på idriftsættelse af et fællesoffentlig grunddatasæt (version 1.0) i En ny selvbetjeningsløsning til effektiv distribution af matrikulære måloplysninger er taget i brug af landinspektørerne. Selvbetjeningsløsningen Matrikulære Arkivalier Online (MAO) er udviklet og efterfølgende testet internt og af landinspektører. Den 7. februar 2014 blev der indgået en endelig aftale med Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) om adgangen til MAO, hvorefter landinspektørerne har kunnet tage selvbetjeningsløsningen i brug. Anvendelse Geodatastyrelsen har ansvaret for infrastrukturen for geografiske information. Det gælder bl.a. på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, i forhold til forsvar og beredskab og gennem rådgivning om anvendelse til statslige samarbejdspartnere i øvrigt. Det er Geodatastyrelsens mål, at sikre, at geografiske informationer og nettjenester nyttiggøres og bringes i anvendelse hos borgere, virksomheder og i den offentlige sektor. Dette opnås via tværoffentlige samarbejde og samarbejde med private aktører. Af de 11 mål med i alt 19 fastsatte succeskriterier er 17 succeskriterier opfyldte, mens to succeskriterier ikke er opfyldte. Ud fra de i resultatkontrakten definerede krav til resultatopfyldelse er dette meget tilfredsstillende. Succeskriterie Samarbejdsaftalen mellem Forsvaret og Geodatastyrelsen er genforhandlet og indgået. Genforhandling af aftalen har ikke fundet sted. Udkast til genforhandling af Forsvarsaftalen er fremsendt. Succeskriterie Geodatastyrelsens hjemmeside er ændret, så den modsvarer styrelsens kanalstrategi. Implementeringen af den nye CMS-platform (Contents Management System) for Miljøministeriets hjemmesider har været forsinket, hvorfor idriftsættelsen af Geodatastyrelsen hjemmeside (gst.dk) under den fælles platform "fælles MIM" først kan ske primo februar Yderligere udbygninger kommer derefter afledt af Geodatastyrelsens nye kommunikations- og kanalstrategi. Ministerbetjening Det er Geodatastyrelsens mål at yde miljøministeren, regeringen og Folketinget en rettidig og effektiv betjening samt rådgivning af høj kvalitet. Årsrapport 11

12 Et succeskriterie under Ministerbetjening om måling af kvaliteten af styrelsens hjemmeside udgår, idet kriteriet ikke kan gøres op (Digitalisringsstyrelsen gennemfører ikke længere målingen Bedst på nettet ). Herefter er de resterende tre succeskriterier, der er defineret i resultatkontrakt 2013, opfyldt. Dette er meget tilfredsstillende Uddybende analyse og vurdering MAMA-projektet (Modernisering Af det Matrikulære Arkiv) Før gennemførelsen af MAMA-projektet var størstedelen af Geodatastyrelsens matrikulære arkivalier analoge, hvilket betød, at informationen i arkivalierne ikke var sikret mod eksempelvis vandskade og brand adgangen til arkivalierne var tidskrævende og besværlige for brugerne ekspeditionsprocesserne var manuelle og omkostningstunge Projektets formål har været at afhjælpe disse udfordringer ved at fremtidssikre informationerne i de matrikulære arkivalier ved scanning af dokumenterne, ved at sikre digital adgang til informationerne i de matrikulære arkivalier og ved at effektivisere forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. MAMA-projektet har overordnet været opdelt i to parallelle delprojekter, som indbyrdes har været afhængige af hinanden. Hovedaktiviteterne i de to delprojekter var 1) en digitalisering af de matrikulære arkivalier tilbage til 1950 og 2) udvikling af en digital selvbetjeningsløsning for arkivaliernes primære brugere. Udviklingsarbejdet er tænkt udefra og ind. De praktiserende landinspektører, som er de primære fremtidige brugere af selvbetjeningsløsningen, og de interne brugere i Geodatastyrelsen blev fra start inddraget som drivkraft i udviklingen af selvbetjeningsløsningen. Løsningen indeholder således funktioner, som brugerne har udpeget som relevante. Samlet er der skabt digital adgang til mere end 1,2 millioner matrikulære sager, som er tilgængelige via selvbetjeningsløsningen. Interne GST-brugere har fået adgang til løsningen i efteråret 2013, mens de praktiserende landinspektører har fået adgang til applikationen i februar 2014 efter indgåelse af en samlet aftale herom. Udvikling af samarbejdet i FOTdanmark-regi FOTdanmark er et samarbejde mellem Geodatastyrelsen og kommunerne, hvor målet har været at undgå dobbeltkortlægning og at have et fælles opdateret geografisk administrationsgrundlag for den offentlige forvaltning. Udviklingen af samarbejdet tager sigte på en tilpasning af data til grunddataprogrammet under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Endvidere understøttes de sektorrelaterede bestræbelser på en videreudvikling af den løbende sagsorienterede ajourføring. I Grunddataprogrammet, der trådte i kraft den 1. januar 2013, indgår et initiativ om udarbejdelse af en ny model for FOT-samarbejdet mellem kommunerne og Geodatastyrelsen. Udgangspunktet for den nye samarbejdsmodel er, at FOT-data med Grunddataprogrammet er blevet en del af de frie grunddata. Det har øget fokus på FOT som et forvaltningsgrundlag udover blot at være et produktionsfællesskab for kortdata, og det har medført nye opgaver og forpligtelser for parterne i FOT- 12 Årsrapport

13 samarbejdet. Sammen med kommunerne og KL udarbejdede Geodatastyrelsen i første kvartal af 2013 et udkast til en ny strategi samt en række langsigtede pejlemærker for FOT-samarbejdet. Den nye strategi blev vedtaget af FOTdanmarks repræsentantskab i april Strategiens vision er, at FOT-data skal spille en central rolle i den offentlige geografiske infrastruktur og bidrage som et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag til digital forvaltning og effektivisering af den offentlige sektor i Danmark. FOTdanmarks nye styrkede rolle som forvaltningsgrundlag gjorde det nødvendigt at aftale nye rammer for samarbejdet. Efter vedtagelse af den nye strategi blev derfor udarbejdet en ny forretningsmodel for FOT-samarbejdet mellem kommunerne og Geodatastyrelsen. For at understøtte FOTdanmarks vision og leve op til Grunddataprogrammets krav, skal der fremover være endnu større fokus på høj aktualitet, kvalitet og homogenitet af FOT-data. Det er krav som betyder, at det fremtidige FOT-samarbejde skal baseres på en højere grad af gensidig forpligtelse. Eksempelvis er kommunerne fremadrettet forpligtede til at foretage årlige ændringsudpegninger som et bidrag til ajourføringen af FOT. Forretningsmodellen blev færdig i efteråret 2013 og efterfølgende tiltrådt af FOTdanmarks bestyrelse i december Forretningsmodellen skal dog endeligt godkendes på det kommende repræsentantskabsmøde i april Aftalen mellem Geodatastyrelsen og KL om en ny forretningsmodel er et vigtigt skridt i retning af Grunddataprogrammets ambitioner om, at den offentlige sektor skal basere sin forvaltning på fælles data af ensartet og høj kvalitet og aktualitet. Sektoraftaler skal yderligere bidrage til at realisere ambitionerne ved at muliggøre en vedligeholdelse af FOT-data i forbindelse med, at data anvendes i forvaltningsøjemed. Denne form for løbende ajourføring, fx som led i byggesagsbehandling, bidrager til at sikre høj datakvalitet og effektiviseringsmuligheder i den offentlige sektor. Bedre tilgængelighed til information om miljø, natur og geografi For at blive bedre til at skabe fremtidssikrede løsninger for naturen, miljøet og mennesker er det en overordnet værdi for Miljøministeriet at være åbne og involvere og samarbejde med omverdenen. Miljøministeriet kalder dette arbejde for aktiv miljødialog åbent ministerium. For at Miljøministeriet kan opnå målet om at være et mere åbent ministerium, skal det skabe en organisation og kultur, hvor åbenhed, involvering, samarbejde og idéudvikling er en integreret del af opgaveløsningen kunne måles på dets interessenter, at det bliver set som mere åbent og involverende være kendt som et ministerium, der er med, hvor nye ideer bliver udviklet etablere fælles nye digitale platforme for samarbejde mellem interessenter og aktører Geodatastyrelsen har i 2013 forestået en analyse af Miljøministeriets arbejde med aktiv miljødialog åbent ministerium med fokus på borgeren. Den overordnede analyse og vurdering fra arbejdet med resultatmål 4.1 er, at Miljøministeriet er godt i gang med første fase af udrulningen af ambitionerne om aktiv miljødialog åbent ministerium. Netværksorienteret åbenhed, involvering og samarbejde Det har bl.a. været en succes at arbejde netværksorienteret i kampagnerne 112-app en og Fyr fornuftigt. 100 virksomheder og organisationer har samarbejdet om kommunikationen om 112- app en, og det har bl.a. betydet, at borgere har downloadet app en, som bruges i gennemsnit 20 gange om dagen. Og 51% af de brændeovnsejere i Danmark følger nu rådene om optænding i brændeovne. Dette er bl.a. sket i et samarbejde med landets skorstensfejere, der er blevet en vigtig aktør i kommunikationen om Fyr fornuftigt. Årsrapport 13

14 Miljøministeriet har åbnet sig og bl.a. været i dialog med 13 forskellige organisationer og virksomheder om et klimatilpasningspartnerskab. Målet var at komme hele vejen rundt, og få mange input til, hvordan vi på bedste vis klimasikrer Danmark. Miljøministeren etablerede bl.a. et samarbejde med 190 virksomheder, der udførte et gratis klimatilpasningstjek for private borgere. I Miljøministeriet byder vi omverdenen velkommen tidligt i vores arbejde. På den måde opstår der en frugtbar synergi, som giver et bedre slutresultat. Arbejdet med vores friluftspolitik er også et godt eksempel på dette. Her mødtes f.eks. 300 grønne organisationer og ildsjæle til et stormøde i opstartsfasen for at tegne linjerne. Ny fælles digital platform for samarbejde mellem interessenter Miljøministeriet har implementeret en ny fælles digital platform, Miljødialog, som er baseret på det sociale medie TAG DEL. Med Miljødialog er det muligt at involvere borgere, organisationer mv. i arbejdet med miljø og natur. Miljødialog har fokus på idé-udveksling og opgaver/udfordringer og fungerer sammen med Facebook. Miljødialog er bl.a. testet i samarbejde med den frivillige organisation, DANSIC, hvis medlemmer er innovative ildsjæle. DANSIC s medlemmer har bl.a. brugt Miljødialog til at arbejde med udfordringer, der understøtter regeringens politik Danmark uden Affald. Analyse af anvendelse af styrelsens data og hvordan data mest hensigtsmæssigt stilles til rådighed Som et væsentligt element i Det Fællesoffentlige Grunddataprogram blev en lang række data fra Geodatastyrelsen stillet frit til rådighed pr. 1. januar Forud for beslutningen og vedtagelsen af Lov om Geodatastyrelsen lå et intensivt arbejde, herunder tilvejebringelsen af en business case, der vurderer, at der vil være en årlig nettogevinst for det danske samfund som følge af frisætningen på omkring 100 mio. kr. årligt frem til år Der blev i forbindelse med frisætningen lanceret en ny downloadportal, hvor alle har adgang til at hente frie geografiske data. De frie data omfatter: - Landkortdata - Topografiske kort - Stednavne - Landinddelinger - Danmarks Højdemodel - Matrikeldata Frie data, nye brugere og fokus på tilgængelighed Frisætningen af data har ført til en kraftig vækst i antallet af nye brugere af data fra 800 brugere ved udgangen af 2012 til mere end ved udgangen af De mange nye brugere har givet anledning til nye tiltag, der kan lette både den tekniske tilgængelighed af data og den forretningsmæssige forståelse for, hvordan geografiske grunddata kan bidrage positivt til en lang række opgaveløsninger i den offentlige og private sektor. For at kunne følge udviklingen og justere indsatsen har der i 2013 været gennemført undersøgelser af, hvordan de nye brugere oplever adgangen til og anvendeligheden af Geodatastyrelsens frie data. Det drejer sig om en brugerundersøgelse, der omfattede 355 respondenter. Undersøgelsen kortlægger, hvor data finder anvendelse, og hvilke udfordringer brugerne støder på. Hovedresultatet viser, at hovedparten (71%) af respondenterne er fuldt ud tilfredse med de geografiske kort og data, som nu er stillet frit til rådighed. Men undersøgelsen har samtidig givet Geodatastyrelsen en vigtig information om, at der udestår et arbejde for at øge tilgængeligheden af de frie data. Næsten en fjerdedel af respondenterne finder det vanskeligt at få overblik over, hvilke geografiske kort og data, de kan få adgang til, mens en tredjedel finder, at der mangler vejledning om brugen af kort og data. 14 Årsrapport

15 For nærmere at afsøge tilgængeligheden af vores data og tjenester er brugerundersøgelsen i efteråret 2013 suppleret med 10 brugertests, der fokuserer på, hvordan en bruger uden særlige forudsætninger møder Geodatastyrelsens downloadportal, finder frem til det, de søger, og opnår en større forståelse for geodatas anvendelsesmuligheder. Resultaterne af de gennemførte undersøgelser indgår i arbejdet med at sænke barrierer for de geografiske grunddatas tilgængelighed, som Geodatastyrelsen arbejder målrettet videre med i Effekten af frisætningen For at kunne følge hvorvidt og hvordan effekten af frisætningen udvikler sig, har Geodatastyrelsen i 2013 gennemført første del af et effektmålingsstudium, der indeholder en redegørelse for den værdi anvendelsen af geografiske grunddata før frisætningen udgjorde for en lang række offentlige og private brugere af geodata. Rapporten, som er udarbejdet af et konsulentfirma, konkluderer, at den samfundsmæssige værdi af Geodatastyrelsens data anslås til 1,6 mia. kr. i Samtidig står det klart, at markedet for geodata er historisk drevet af traditionelle anvendelsesområder, men nye markeder på andre forvaltningsområder og i andre brancher er under modning. Arbejdet med at udbrede anvendelsen af Geodatastyrelsens data i andre sektorer og brancher er centralt for Geodatastyrelsens arbejde også i de kommende år. Der er endvidere udformet et analysedesign for Geodatastyrelsen, der giver mulighed for, at der i 2016 kan måles på, hvorvidt den forventede gevinstrealisering ved frisætningen af geografiske grunddata opnås. Undersøgelsen indikerer, at allerede i det første år med frie geografiske grunddata (2013) er gevinsten i den private sektor estimeret til 75 mio. kr. 2.7 Redegørelse for reservation Tabel 5. Reserveret bevilling Mio. kr. Kbh. / Frederiksberg kommuner Digitalisering af matrikulære arkiver Reserveret År Reservation primo 2013 Forbrug i året Reservation ultimo ,1 1,8 2, ,2 3,2 0,0 - Forventet afslutning 7,3 5,0 2,3 I alt Note: I 2010 fik GST overført en bevilling på 11,9 mio. kr. vedr. overtagelsen af myndighedsansvaret på det matrikulære område fra København og Frederiksberg kommuner. Heraf er forbrugt 1,8 mio. kr. i 2013 og reserveret 2,3 mio. kr. til de overtagne personaleomkostninger i de kommende år. Yderligere blev der reserveret 3,2 mio. kr. i 2012 til digitalisering af matrikulære arkiver, som er brugt i Årsrapport 15

16 2.8 Forventninger til det kommende år I 2014 og fremefter forventes geodata at indgå i stadig flere løsninger og at få stigende betydning for stadig flere brugere. Grunddataprogrammet har gjort det muligt for offentlige og private brugere at tage hovedparten af geodata i anvendelse uden den hindring, som betaling for data tidligere har været. De frie data åbner for nye muligheder, hvor geodata understøtter og bidrager til effektivisering af den offentlige sektor, og samtidigt understøtter vækst og innovation i den private sektor. Flere og flere partnere, parter og interessenter bruger geodata på en række forskellige områder. Geodatastyrelsens kerneopgaver tager dog udgangspunkt i geodata, der understøtter offentlig opgavevaretagelse. I 2014 færdiggøres og operationaliseres en ny kanal- og kommunikationsstrategi, der understøtter formidling af og adgang til Geodatastyrelsens aktiviteter og produkter. Som en del af den nye strategi relanceres styrelsens hjemmeside, så informationer om geodata bliver lettere tilgængelige og adgang til styrelsens geodata simplificeres. Sideløbende bidrager Geodatastyrelsen til udvikling af en fælles offentlig datafordeler, der opbygges i regi af Grunddataprogrammet. Geodatastyrelsen forventes at overtage rollen som systemets operatøransvarlige fra Digitaliseringsstyrelsen, når der indgås leverandøraftale senere på året. I 2014 forbereder styrelsen især gennem udbudsprocessen det tekniske og aftalemæssige grundlag for datafordelerens idriftsættelse. Datafordeleren vil gøre samtlige grunddata, og herunder geodata, tilgængelige fra ét distributionspunkt. For brugerne forventes datafordeleren at gøre det nemt, hurtigt og overskueligt at hente grunddata, der stammer fra mange myndigheder bringer også nye projekter, hvor geodata skaber samfundsnyttig værdi. Geodatastyrelsen vil i løbet af året undersøge nye muligheder for kollaboration og samfinansiering af geodata-baserede tiltag. Styrelsen bygger herigennem videre på erfaringerne med udvikling af nye applikationer rettet mod bedre beredskab og større sikkerhed, herunder 112-app en, pilotprojektet Sikker Kurs og anvendelsen af den hydrologisk tilpassede højdemodel. I 2014 fortsætter den løbende udvikling af højkvalitetsdata over Danmarks land- og havarealer. Fra 2015 bliver frekvensen i opdatering af de væsentligste objekttyper i FOT (veje, bygninger, vandløb og søer) sat op til en årlig ændringstilpasning. I de kommende måneder forbereder Geodatastyrelsen indkøbsaftalerne i samarbejde med FOT-partnerne i kommunerne og regionerne. Med den hyppigere ajourføring af væsentlige FOT-data får brugerne et bedre opdateret datagrundlag for deres arbejde. At opdatering af de mest centrale objekttyper bliver landsdækkende, har især stor betydning for tiltag, der går på tværs af administrative grænser og landsdele her kan de ensartede og sammenhængende geografiske informationer betyde både højere kvalitet og større effektivitet i planlægningen og administrationen. I 2014 er der udover den løbende ajourføring af søkort på basis af nyopmåling mv., samt vedligehold af de nautiske publikationer, fortsat stort fokus på genopretning af søkortene over Sydvestgrønland. I 2014 har styrelsen planlagt produktionen af 8 søkort over Grønlands sydvestlige farvande. På ejendomsområdet er Geodatastyrelsen i gang med at udvide matriklen til også at omfatte registrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund. Dette implementerer Grunddataprogrammet, der er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og medfører, at alle faste ejendomme fremover registreres ét sted, nemlig i matriklen hos Geodatastyrelsen, som er matrikelmyndighed for hele landet. 16 Årsrapport

17 3. Regnskab 3.1 Anvendte regnskabspraksis Beskrivelsen af regnskabspraksis i årsrapporten er markant reduceret i forhold til tidligere praksis, der var beskrevet i forbindelse med omkostningsreformen i Anvendt regnskabspraksis i Geodatastyrelsen følger nu de generelle retningslinjer, som er fastlagt i regnskabsbekendtgørelsen og nærmere beskrevet i Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning på I 2013 har Geodatastyrelsen i samarbejde med Statens Administration foretaget sanering af anlægsmassen og implementeret levetider i overensstemmelse med Økonomisk Administrativ Vejledning. Årsrapport 17

18 3.2 Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Tabel 6. Resultatopgørelse Geodatastyrelsen Mio. kr. R-2012 R-2013 B-2014 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling 114,7 222,8 176,0 Reserveret af årets bevilling -3,2 Anvendt reservationsbevilling 9,3 5,0 1,8 Indtægtsført bevilling i alt 120,8 227,8 177,8 Salg af vare og tjenesteydelser 93,5 67,2 48,4 Matrikulære gebyrer 31,8 25,5 25,5 Ordinære driftsindtægter i alt 246,1 320,5 251,7 Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 16,7 17,0 17,0 Forbrugsomkostninger i alt 16,7 17,0 17,0 Personaleomkostninger Lønninger 134,9 137,2 135,6 Pension 21,8 21,3 21,3 Lønrefusion -2,9-4,5-3,8 Andre personaleomkostninger 4,5 5,0 3,2 Personaleomkostninger i alt 158,3 159,0 156,3 Andre ordinære driftsomkostninger 84,6 159,3 86,9 Af- og nedskrivninger 9,8 8,1 9,8 Ordinære driftsomkostninger i alt 269,4 343,4 270,0 Resultat af ordinær drift -23,4-22,8-18,3 Andre driftsposter Andre driftsindtægter 32,9 13,3 14,5 Andre driftsomkostninger 6,5 3,3 2,1 Resultat før finansielle poster 3,0-12,8-5,9 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,2 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 1,5 1,2 1,3 Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster 1,7-14,1-7,2 Årets resultat 1,7-14,1-7,2 Note: Afrundinger kan medføre, at beløbene ikke summer til totalen regnskabstallene svarer til udtræk fra SKS. Indtægter fra de matrikulære gebyrer er udskilt i en særlig linje. Med aftalen om fri adgang til grunddata fra 1. januar 2013 er en stor del af styrelsens indtægter konverteret til bevilling. Bl.a. er en række indtægter fra Statsaftalen om geodata, der på Finansloven er anført som interne statslige overførsler, fra 2013 blevet bevillingsoverført i tilknytning til frikøbet. Det har påvirket størrelsen af de ordinære driftsindtægter. B-2014 svarer til det udarbejdede Grundbudget. Bevilling og omkostninger til ydelser fra Statens It er ikke medtaget i B2014, da bevillingsfordelingen ikke er afklaret. 18 Årsrapport

19 3.2.2 Resultatdisponering Tabel 7. Resultatdisponering Geodatastyrelsen 2013 Mio. kr. Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 Disponeret til udbytte til statskassen 0,0 Disponeret til overført overskud -14, Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter Geodatastyrelsen har ikke foretaget tilbageførsler af hensættelser eller reguleret periodiseringsposter i Balancen Tabel 8. Balancen Geodatastyrelsen Mio. kr Note Aktiver Anlægsaktiver Note Passiver Egenkapital 1 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 12,4 12,4 Færdiggjorte udviklingsprojekter 17,7 17,0 Opskrivninger Erhvervede koncessioner, licenser mv. 0,2 1,2 Reserveret egenkapital Udviklingsprojekter under udførelse 3,3 2,8 Overført overskud 33,6 19,5 Immaterielle anlægsaktiver i alt 21,3 20,9 Egenkapital i alt 46,0 31,9 2 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 0,2 0,1 Infrastruktur 0,0 0,0 4 Hensatte forpligtelser 3,2 3,1 Produktionsanlæg og maskiner 1,6 1,4 Transportmateriel 1,1 1,1 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 1,1 1,6 FF4 Langfristet gæld 24,9 23,0 Materielle anlægsaktiver i alt 4,1 4,2 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Anden langfristet gæld 0,0 0,0 Statsforskrivning 12,4 12,4 Langfristet gæld i alt 24,9 23,0 Finansielle anlægsaktiver i alt 12,4 12,4 Anlægsaktiver i alt 37,7 37,5 Omsætningsaktiver Kortfristede gældsposter 3 Varebeholdninger 0,0 0,0 Leverandører af vare og tj. 36,3 36,1 Tilgodehavender 65,6 52,3 Anden kortfristet gæld -2,0-1,6 Periodeafgrænsningsposter 0,0 0,0 Skyldige feriepenge 23,7 24,1 Likvide beholdninger Igangværende arbejder 0,0 0,0 FF5 uforrentet konto 6,3 3,0 Reserveret bevilling 7,3 2,3 FF7 Finansieringskonto 29,8 26,1 Periodeafgrænsninger, forpligt. 0,0 0,0 Andre likvider 0,0 0,0 Kortfristet gæld i alt 65,4 60,9 Likvide beholdninger i alt 36,2 29,2 Omsætningsaktiver i alt 101,8 81,5 Gæld i alt 90,3 83,9 Aktiver i alt 139,5 118,9 Passiver i alt 139,5 118,9 Årsrapport 19

20 3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 9. Egenkapitalforklaring Egenkapital primo (mio. kr.) Reguleret egenkapital (Startkapital) primo 12,4 12,4 Startkapital ultimo 12,4 12,4 Overført overskud primo 31,7 33,6 +Overført overskud ved ressortændring primo 2012* +Overført af årets resultat 0,1 1,7-14,1 Overført overskud ultimo 33,6 19,5 Egenkapital ultimo 46,0 31,9 Note: *Ifølge kgl. resolution blev ressortansvaret vedr. søopmåling fra 2012 overført fra 12 Forsvarsministeriet til Kort- og Matrikelstyrelsen, i den forbindelse fik Kort- og Matrikelstyrelsen tilført et overført overskud på 0,1 mio. kr. Det overførte overskud svarer til styrelsens frie egenkapital. 3.5 Likviditet og låneramme Tabel 10. Udnyttelse af låneramme 2013 Mio. kr. Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver ultimo 25,1 Låneramme 62,4 Udnyttelsesgrad i pct. 40,2 Note: Flytning af likviditet primo 2014 på FF4 udgør 2,1 mio. kr., hvorefter at saldo på immaterielle og materielle anlægsaktiver stemmer overens med trækket på FF4 kontoen. 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Det er ikke relevant for Geodatastyrelsen, som er en statsvirksomhed uden lønsumsstyring. 20 Årsrapport