Studienævnet for Medicin. Studienævnet for Medicin. Forum. Møde afholdt: Tirsdag den 3. september 2013, kl Sted: Møderum 2, lokale 42.0.

Transkript

1 A F D E L I N G F O R U D D A N N E L S E O G S T U D E R E N D E, S E K T I O N F O R L E G A L I T E T O G S T U D I E N Æ V N S B E T J E N I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studienævnet for Medicin M Ø D E R E F E R A T 10. SEPTEMBER 2013 Forum Studienævnet for Medicin Møde afholdt: Tirsdag den 3. september 2013, kl Sted: Møderum 2, lokale DIR Referent: Dorte Lundsager dohl@sund.ku.dk Til stede: Studienævn: Jørgen Olsen, Vagn Eskesen, Elif Bayram, Morten Jørgensen, Kári Mikines, Rikke Lund, Henriette Holst Hansen (til 17.15), Johanne Severinsen REF: DOHL SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Studienævnssuppleanter: Jørgen Kurzhals, Jonas Olsen Administration: Gitte Birkbøll (vedr. punkt 3), Charlotte Paisley, Martin Stampe Noer Gæster: Niels Erik Møllegaard (vedr. punkt 4) Ordførende professorer fra Institut for Klinisk Medicin, Jørgen Dahl, Peter Bytzer og Niels Borregaard, samt institutleder ved IKM Lars Bo Nielsen (vedr. punkt 5) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af ekstraordinært studienævnsmøde 24. juni 2013 (bilag)

2 3. Personsager (bilag) 4. Drøftelse af eksamen i celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler i F14 (bilag, Niels Erik Møllegaard inviteret til kl. 16) 5. Drøftelse og beslutning om ny ramme for kandidatstudieordningen (bilag, yderligere bilag eftersendes) 6. Beslutning om ændring af eksamen i OSCE til ingen censur på kandidatstudieordningen (bilag) 7. Høring af ny model for studieordninger og snitflade til KU s kursusdatabase (bilag eftersendes) 8. Orientering om indførelse af adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i medicin pr. 1. september 2014 (bilag) 9. Eventuelt SIDE 2 AF 8 Ad. 1) Dagsordenen blev godkendt. Under eventuelt behandles: - Kvalitetssikringsudvalget ønsker at gennemføre afdelingsbesøg i Halmstad - Administrativ fejl i forbindelse med optaget på 1. semester BA Ad. 2) Referatet blev godkendt med en enkelt rettelse. Ad. 3) En studerende havde søgt om holdsætning på 5. semester KA i E13 samtidig med holdsætning i klinisk socialmedicin og rehabilitering på 4. semester på baggrund af afmelding af socialmedicin i F13. Studienævnet besluttede ikke at imødekomme ansøgningen, da nævnet ikke fandt, at der i ansøgningen var redegjort for faglige forhold, der kunne begrunde en dispensation for indgangskravene for holdsætning på 5. semester. Studienævnet genbehandlede på baggrund af en klage til rektor over en afgørelse af 9. april 2013 en ansøgning vedrørende tilladelse til et 6. eksamensforsøg i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter på 1. semester og et 5. eksamensforsøg i celle- og vævsbiologi på 2. semester samt ansøgning om udsættelse af fristen for beståelse af prøverne hørende til 1. studieår. Studienævnet besluttede ikke at imødekomme ansøgningen, da man ved gennemgang af klagepunkterne ikke fandt nye oplysninger, der kunne begrunde en dispensation. Den til klagen vedlagte lægeerklæring fra 2013 var indholdsmæssigt identisk med en tidligere fremsendt lægeerklæring fra samme læge fra Det vil herefter blive indstillet til dekanen, at den studerende udskrives fra studiet.

3 Ad.4) Niels Erik Møllegaard drøftede dumpeprocenten på 23 % ved eksamen i celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler i F13 med studienævnet. SIDE 3 AF 8 Niels Erik Møllegaard kommenterede følgende vedr. kurset i celle- og vævsbiologi: - Ifm. udrulningen af 2012-bachelorstudieordningen blev kursus i celle- og vævsbiologi lavet om med emnegrupper og nyt og mere problemorienteret undervisningsmateriale. De studerende skal vænne sig til den nye undervisningsform. - Den molekylærbiologiske del af kursusmaterialet var ikke god nok. Nyt materiale er produceret til E13. - Nogle opgaver i emnegruppe D var over niveau. - Mange undervisere fandt ikke, at de studerende var engagerede nok i undervisningen pga. manglende forberedelse eller manglende fremmøde. Nogle undervisere havde valgt at køre undervisningen efter det uforberedte flertal, mens andre har valgt at køre undervisningen efter de få, der havde forberedt sig. Niels Erik Møllegaard kommenterede følgende vedr. eksamen i celle- og vævsbiologi inklusiv excitable celler: - Eksamen afspejlede den nye problembaserede undervisningsform, men en af opgaverne var blevet for problemorienteret. - De studerende har muligvis ikke været oplyst godt nok om den nye eksamensform. - Han er uenig i, at opgavesættet var væsentligt forskelligt fra tidligere eksamenssæt på 2006-ordningen. - Det kan ikke udelukkes, at eksamenssættet var for stort. - Spotdelen af eksamen var problematisk pga. billedkvaliteten på de oploadede pdf.-filer. Desværre kom VIRKIK ikke til at virke på Peter Bangsvej fra F13 som ventet. Desuden manglede der et dokument, som svarene på spotspørgsmålene kunne sættes direkte ind i. Dette blev udarbejdet til reeksamen F13. - De studerende er ikke dumpede på spotten, men det kan ikke udelukkes, at de har brugt for lang tid på spotten ift. den samlede eksamenstid. - Alle eksamensopgaver skal kunne løses pba. Essential Cell Biology Studentersiden kommenterede bl.a. følgende:

4 - Det er godt, at der udvikles mere problembaseret undervisning og eksamen, men det kræver, at alle undervisere er gode til at undervise efter det og er klædt på til opgaven. - Det er godt, at undervisningen tager udgangspunkt i forberedelse hjemme, men det kræver, at mængden af læsestof til hver time reduceres. - De studerende efterlyser mere teorigennemgang i SAU-timerne. - Iht. evalueringen lå eksamensspørgsmålene i periferien af pensum og var ikke klart formulerede. - Når der i spotspørgsmål er indsat en pil i et pdf-dokument, er det svært at vurdere, hvad pilen peger på, og man må somme tider gætte sig frem til, hvad der skal spottes. Billederne skal være i bedre kvalitet og pilen skal være mindre og sættes præcist. SIDE 4 AF 8 Mht. VIRMIK oplyste Martin Stampe Noer, at VIRMIK i 2013 blev præsenteret som eksamensværktøj til eksamen, men at problemet er integration med det lukkede IT-miljø på Peter Bangsvej. Ved test før eksamen i F13 gik IT-systemerne på Peter Bangsvej ned, hvorfor ibrugtagningen måtte udskydes og spotbilleder oploades som pdf. Der er nu nedsat en projektgruppe med teknikere fra KU, der skal vurdere, om VIRMIK kan køre til vintereksamen Projektgruppen skal denne gang afdække og beskrive alle problemfelter. Hvis VIRMIK ikke kan køre ved vintereksamen 2013, skal de studerende oplyses om dette i god tid inden eksamen. Jørgen Olsen oplyste, at eksamensformanden selv må bede censor samt kolleger i eksamenskollegiet om hjælp til korrekturlæsning, så det sikres, at eksamensspørgsmål ikke er uklare. Studienævnet konkluderede, at: - Man ønsker, at den nye kursus- og eksamensform kører videre og forventer, at kursusledelsen vil gøre alt for at løse de opstartsproblemer, der er. - VIRMIK skal komme til at virke på Peter Bangsvej, da det er fremtidens måde at se præparater på, fordi man kan zoome ind på detaljer. - Hvis spotbilleder er oploadet som pdf.filer, bør man bede en kollega tjekke, at pilen er sat det rigtige sted. - De studerende skal orienteres bedre om, at eksamen nu er problemorienteret, og at der vil komme opgaver, de ikke har set så mange tilfælde af før. - Man skal se på, om mængden af eksamensspørgsmål er rimelig ift. den afsatte tid.

5 Det forventes, at eksamensafviklingen vil forløbe bedre i E13. SIDE 5 AF 8 Ad. 4) Jørgen Olsen oplyste, at han havde deltaget i møde med IKM s ordførende professorer ifm. høringen af forslaget til en ny ramme for kandidatstudieordningen med valgfrihed. På mødet var der stor kritik af den foreslåede ramme. Nogle kritikpunkter gik på rækkefølgen af semestrene, andre på at studieordningen har mindre obligatorisk klinik i medicin og kirurgi og opleves som mere fragmenteret. Jørgen Olsen ønsker derfor en mere grundig debat af, hvor studiet rent strategisk skal bevæge sig hen. Skal det være en traditionel klinisk lægeuddannelse eller ønsker man valgfrihed? Institutleder for IKM Lars Bo Nielsen samt de ordførende professorer Niels Borregaard, Peter Bytzer og Jørgen Dahl var derfor inviteret med til drøftelsen i studienævnet. Peter Bytzer kom med følgende kommentarer: - Det er en forudsætning for opholdene i intern medicin og kirurgi på 3. semester KA, at de studerende klædes på til at kunne lave objektiv undersøgelse og journalskrivning på opholdene i intern medicin og kirurgi på 1. semester KA, så opholdene på 3. semester kan gøre de studerende til læger. - Det er en forudsætning for opholdene i intern medicin og kirurgi på 3. semester, at alle studerende har opnået samme niveau på 1. semesters klinikophold, hvilket frygtes ikke at være tilfældet, hvis halvdelen af de studerende på 1. semester KA holdsættes på intern medicinske afdelinger og den anden halvdel holdsættes på kirurgiske afdelinger. Nogle studerende vil derfor være på en intern medicinsk afdeling for første gang på 3. semester KA og mangler derfor kendskab til at skrive en medicinsk journal. - Det bliver svært at få logistikken til at gå op, hvis der både skal være studerende i korte ophold i intern medicin og kirurgi på 1. KA, længere ophold i intern medicin og kirurgi på 3. KA og valgfrie kurser i medicin og kirurgi på 5. KA. Den sammen afdeling kan ikke håndtere at have flere typer studerende samtidig. - Hvis planen iværksættes, er det vigtigt, at 1. KA omtænkes, så de studerende klædes ordentligt på til de kliniske ophold på 3. KA og alle studerende fortsat har samme faglige forudsætninger, når de starter på 3. KA. Niels Borregaard kom med følgende bemærkninger: - De studerende lærer meget af at se mange patienter på 1. semester KA, så de får et grundlag at hægte den videre læsning op på.

6 - Der er stor forskel på at lære at skrive en medicinsk og en kirurgisk journal. - Det er vigtigt, at de studerende ikke spores ind på bestemte specialer for tidligt, da det betyder noget for deres tilgang til patienterne. - Det vil være positivt at have studerende på mere specialiserede kurser i intern medicin og kirurgi på afdelingen på 5. semester KA. - Der bør være mest mulig klinik prægraduat. SIDE 6 AF 8 Jørgen Dahl kommenterede, at han både er for og imod en kandidatuddannelse med valgfrihed. Han er bekymret for den prægraduate uddannelses samspil med den postgraduate, idet de færdige kandidater er dårligere klædt på end tidligere pga. den korte KBU. Jo flere patienter man ser, des bedre er man klædt på til at være læge. Institutleder Lars Bo Nielsen ser som udgangspunkt fordele i valgfrihed idet bl.a. studenterforskning kan styrkes, men lytter til IKM s undervisere og ved ikke, om han selv er i stand til at vurdere, om prisen for valgfrihed er for dyrt betalt eller ikke. Det er vigtigt at undersøge, hvilke løsningsmodeller der findes inden for EU. Studienævnet kom med følgende kommentarer: - Der er politisk krav om mere frihed på studiet. - Det er ikke studiets skyld, at KBU en er blevet reduceret. - Det kunne overvejes kun at anvende intern medicinske afdelinger på 1. semester KA, da alle læger skal kunne intern medicin, mens kirurgi er en niche. - Klinikopholdene på 1. semester KA skal foregå på standard - afdelinger - I Danmark har KU den medicinuddannelse med mest klinik. På medicinstudiet ved både SDU og AAU er der afsat 20 uger til kandidatspeciale. - Det er en fordel, at de studerende får mulighed for at bruge sig selv endnu mere på de valgfrie kliniske kurser på 5. semester KA. - Når opholdene i medicin og kirurgi på 1. semester KA forkortes, frigives der kapacitet til de valgfrie klinikophold på 5. semester KA. Der skal være plads til, at alle studerende der ønsker det, kan vælge et klinisk kursus med klinikophold på 5. semester KA. - Sansefagene er meget utilfredse med deres nuværende placering før intern medicin og kirurgi II og før neurologi. - Man ser mest i klinikken, når man er færdiguddannet, og ikke under studiet. Kvaliteten i den kliniske eksponering ligger postgraduat. Prægraduat skal de studerende lære at forholde sig til det, de ser i klinikken.

7 Niels Borregaard efterlyste en drøftelse af indholdet i de enkelte temablokke på 2015-kandidatstudieordningen. Jørgen Olsen svarede, at denne drøftelse skal ligge i undervisningsudvalget i IKM-regi, men at han gerne deltager i et møde i undervisningsudvalget. Man skal være opmærksom på, at det nye kursus i diagnostiske fag på 6. semester BA trækker elementer ud af temaerne. SIDE 7 AF 8 Jørgen Olsen konkluderede, at han stadig synes, modellen for en kandidatstudieordning med valgfag er god. Det at arbejde som læge i dag er anderledes end tidligere. Færdiguddannede læger varetager mange forskellige opgaver på forskellige niveauer og mange læger laver forskning undervejs. Samtidig er det en god idé at komme ud og arbejde som læge i udlandet. Det skal undersøges, om den grundlæggende klinik på 1. semester KA kan være i intern medicin for alle. Studienævnet besluttede at udskyde beslutningen om rammen for kandidatstudieordningen til december 2013/januar Der afholdes ekstraordinært studienævnsmøde om den kommende kandidatstudieordning tirsdag den 8. oktober, kl Prodekan for uddannelse Hans Henrik Saxild inviteres med til mødet. Hans Henrik Saxild har besøgt Leiden i Holland samt Karolinska og kan have ideer til, hvordan en kandidatstudieordning med valgfag kan laves. Ad. 6) Studienævnet godkendte, at der indstilles en ændring af kandidatstudieordningen til dekanen med virkning fra 1. februar 2014, således at censurformen ændres fra ekstern censur til intern censur. I stedet afsættes midler til, at censorer kan gennemgå OSCE-spørgsmål inden eksamen og at 2 censorer kan være tilstede under hele OSCE-forløbet. Baggrunden for ændringen er, at ministeriet har fastslået, at OSCE-eksamen ikke lever op til bekendtgørelsens krav om ekstern censur. Ad. 7) Studienævnet blev hørt om ny model for studieordninger og snitflade til KU s kursusdatabase. Modellen indebærer, at der laves smalle fagspecifikke studieordninger i web med links til kursus- og eksamensbeskrivelser i KUs kursusdatabase. Studienævnet tog det nye koncept til efterretning. Ad. 8)

8 Studienævnet blev orienteret om, at dekanatet har vedtaget at indføre adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen med virkning fra 1. september SIDE 8 AF 8 Studienævnet drøftede, hvad optagelsesprøven skal indeholde. Dele af studentersiden finder, at optagelsesprøven kun skal indeholde pensum på KU s 6. semester BA, da det er de studieelementer, som studerende fra AU, AAU og SDU ikke har haft, når de starter på kandidatuddannelsen på KU. Jørgen Olsen understregede, at det er dekanatet, der har beslutningskompetencen i sagen, men at han har rådgivet dekanatet og er meget imod, at der kun testes i 6. semesters pensum ved optagelsesprøven. Optagelsesprøven skal teste bredt og også tage højde for, at studerende med en bachelorgrad fra et udenlandsk universitet søger ind. Udgangspunkt kan måske være kliniske situationer med inddragelse af spørgsmål fra basalfagenes pensum og med hovedvægt på pensum fra sidste halvdel af uddannelsen. Da det kræver stor viden om MC-formen at lave gode MC-spørgsmål, kan det være en fordel at lave en almindelig skriftlig eksamen. Det blev aftalt, at Jørgen Olsen holder studienævnet orienteret i sagen. Når der er fundet nogen til at udarbejde prøven, inviteres de på besøg i studienævnet. Ad. 9) Kvalitetssikringsudvalget ønsker at gennemføre afdelingsbesøg i Halmstad Kvalitetssikringsudvalget ønsker at gennemføre afdelingsbesøg i Halmstad og har derfor søgt om midler til dette formål. Årsagen er, at evalueringerne af Halmstad er lave, mens de tidligere har været rigtig gode. Jørgen Olsen svarede, at han vil afvente en dialog med IKM om, hvorvidt man ønsker at fortsætte med at holdsætte studerende i Halmstad samt afklaring af, hvordan kvalitetsudviklingsudvalget skal sammentænkes med IKM. Mht. evalueringen skal man være opmærksom på, at den bygger på meget få respondenter fordelt på mange forskellige afdelinger. Administrativ fejl i forbindelse med optaget på 1. semester BA I forbindelse med optaget på 1. semester BA i juli 2013 er der sket fejl med brevfletningen, således at 108 studerende fejlagtigt havde fået besked om, at de skulle starte 1. september 2013 og ikke 1. februar Så snart fejlen blev opdaget, fik de besked om korrekt semesterstart. Ca. 10 af disse studerende har fået lov at starte 1. september i stedet for 1. februar, fordi de havde særlige omstændigheder, man var nødt til at tage hensyn til.