Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Transkript

1 Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å Resultater af en spørgeskemaundersøgelse Marts 1

2 Med udpegningen af nationalparker får danskerne og besøgende i Danmark en række nye og spændende muligheder for oplevelser i naturen samtidig med, at naturværdi, kultur og landskaber beskyttes og udvikles. Over de kommende år vil de ansvarlige aktører og de lokale befokninger arbejde på at udnytte de muligheder, som ligger i udpegningen. Nationalpark Mols Bjerge og Skjern Ådal-området, som er nationalpark under udpegning, har således også iværksat en række initiativer. Et af dem ligger i regi af VER-DI, et tværnordisk Interreg IVA projekt, som ud over disse to danske områder også omfatter aktører fra nationalparker og naturbeskyttelsesområder i Norge og Sverige. VER-DI skal udvikle innovative koncepter for bæredygtig erhvervsmæssig udvikling i de naturbeskyttede områder. I Danmark ønsker man i regi af VER-DI blandt andet at arbejde med erhvervsmulighederne inden for hele fødevaresektoren, hvor udvikling og afsætning af lokale/regionale kvalitetsfødevarer er ét af indsatsområderne. På baggrund af dette er igangsat en fælles analyse af fødevarepotentialet i de to nationalparker. Samlet set tager analysen på en målrettet måde afsæt i de erhvervsmæssige, økonomiske og menneskelige ressourcer i de to lokalområder. Analysen bygger videre på den danske og udenlandske viden om potentialerne inden for fødevareproduktion og kommer i den sidste fase med anbefalinger til den efterfølgende realisering. Analysen er inddelt i 6 faser og er afrapporteret i tre særskilte rapporter. 1. Erfaringer fra ind- og udland 2. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse 3. Anbefalinger og ekspertvurderinger Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem NAVIGATORS ADVANCE/1 v/ Bolette van Ingen Bro v/ Anne Mette Hjalager Havnegade 15 Åbogade Thyborøn 8000 Århus C Tlf Tlf Mail. bob@navigators.dk Mail. Anne-mette.hjalager@advance1.dk 2

3 Analysen er inddelt i 6 faser Screening Der gennemføres en screening over alle fødevareproducenter, primærproducenter, kulturinstitutioner, restauranter, oplevelsessteder og turismeaktører i de to nationalparker Desk research Der indhentes erfaringer fra ind- og udland om lokale fødevareprojekter i beskyttede områder, herunder forbrugerforventninger til varemærker, økologi, regionalitet. Ligeledes gennemføres en desk research på relevante mærkningsordninger. Spørge skema Producenternes fremtidsforventninger og interesser i projektdeltagelse undersøges, og der skabes en grobund for deres deltagelse i fremtidigt projektarbejde. Ekspert vurderinger Ekspertvurderinger med henblik på udpegning af særlige indsatser og realitetsvurderinger. Realitets vurdering og ejerskab Der indkaldes til en innovativ workshop med udvalgte aktører fra spørgeskemaundersøgelsen med henblik på lokal mobilisering. Analyse og anbefaling er Analyseresultater, anbefalinger samt idékatalog afleveres Efterfølgende materiale vedrører fase 3 - Spørgeskema. Fase 5 - Realitets vurdering og ejerskab, afholdes af de respektive parter. 3

4 Hovedkonklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen har givet 1 svar fra de to nationalparker hovedparten fra Skjern Ådal. Der er svar fra både traditionelle landbrugsbedrifter, landbrugsbedrifter med sideaktiviteter, turistvirksomheder og organisationer, rådgivere og uddannelsessteder. Følgende resultater kan fremhæves: På tværs af delbrancherne og i begge nationalparker er der en stor opbakning til udvikling af parkernes fødevarepotentialer. Respondenterne giver udtryk for, at de gerne ser indsatser, der styrker landskabernes attraktivitet, udvikler nye fødevareprodukter og -services, fremmer mærkningsordninger samt etablerer og forbedrer faciliteter og services for parkernes besøgende. Især de traditionelle landbrugsbedrifter har dog forbehold over for mere indgribende former for omlægninger fra landbrugsarealer til naturarealer, men hovedparten af dem ser gerne indsatser inden for de andre temaer. Respondenterne i undersøgelsen har i forvejen et stort netværk, og de ønsker at udbygge det yderligere. Det er af betydning for udnyttelsen af fødevarepotentialerne i nationalparkerne, at der er en vilje til at bygge bro og indlede samarbejder på tværs af sektorer og aktiviteter. Især de diversificerede landbrugsbedrifter og turistvirksomhederne markerer en interesse i at være brobyggere. Der er en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig virketrang, og et antal erhvervsdrivende ser positivt på mulighederne for at iværksætte nye projekter og aktiviteter for at udnytte potentialerne i nationalparken. Udvikling af nye produkter, markedsføring med nationalparken som argument, ekspansion eller omlægning af produktionen hører med i overvejelserne om udviklingen af forretningsgrundlaget. Det ser ud til, at de landbrugsbedrifter, som allerede har startet en diversificering, på mange måder er first movers i forhold til nationalparkpotentialerne, og at de kan fungere som rollemodeller for andre. Man ser også en vilje til at samarbejde om at udvikle og gennemføre events. Med mere end 0 virksomheder i de to nationalparker tilsammen og en interesse på et eller flere områder fra hovedparten af aktørerne, må det vurderes, at der er et grundlag for, at der igangsættes projekter for at udnytte fødevarepotentialerne. Undersøgelsen demonstrerer en vilje til at tage fat på at arbejde med fødevarepotentialerne i nationalparkerne, blandt andet ved at deltage i workshops, indgå i udviklingsgrupper, stille viden og faciliteter til rådighed til forsøg og aktiviteter osv. Men svarene antyder også, at det bedst vil lykkes at få aktørerne med, hvis aktiviteterne er helt nede på jorden og meget resultatorienterede. De diversificerede landbrugsbedrifter og turistvirksomhederne vil især kunne engageres til at være pionerer, men der efterspørges også blandt disse et aktivt lederskab. Ganske mange respondenter giver udtryk for, at de ikke er tilstrækkeligt orienterede om mulighederne for at drive (fødevare)erhverv i nationalparken og om de generelle planer for parkens udvikling. Det er en klar konklusion fra spørgeskemaanalysen, at der foreligger en stor og kontinuert kommunikationsopgave. Det er vigtigt at bemærke, at der er sammenhæng mellem aktørernes informationsniveau om nationalparken og deres lyst til at deltage i udviklingsaktiviteter. Kommunikation er således en løftestang for engagement og deltagelse. 4

5 Indhold 1. Om spørgeskemaundersøgelsen Information om nationalparken Indledning Informationsniveauet Informationsniveauet og baggrundsfaktorer Konklusioner Holdninger til fødevareaktiviteter i nationalparken Indledning Arealanvendelse og arealudvikling Mærkningsordning og produktmarkedsføring Aktiviteter og faciliteter for besøgende Konklusioner Planer om forretningsudvikling Indledning Kundernes efterspørgsel Planer for udnyttelse af nationalpark-imaget Konklusioner Samarbejde Indledning Forretningsmæssige samarbejder Ønsker om udvidet samarbejde Konklusioner Deltagelse i udviklingsarbejde Indledning Aktiviteter Konklusioner

6 1. Om spørgeskemaundersøgelsen Det er et hovedformål med undersøgelsen at afdække karakteren af fødevarepotentialerne i de to nationalparker og at identificere de aktører, som gerne vil være first movers. Spørgeskemaanalysen bidrager til at afdække dette. Der er udsendt spørgeskemaer til samtlige de identificerede aktører, det vil sige i alt 455. Udsendelsen er sket med post, hvor respondenterne har kunnet besvare et papirskema eller åbne et link med en elektronisk svarmulighed. Der er fulgt yderligere op med telefoniske henvendelser, idet der både var ønske om at skabe en opmærksomhed omkring arbejdet med fødevarepotentialerne og at få et så fuldstændigt materiale som muligt. I alt har 1 respondenter besvaret skemaet, hvoraf 1 har kunnet indgå i analysen. Tabel 1.1. Oversigt over respondenter og svarprocenter Mols Bjerge Skjern Ådal I alt Antal adspurgte Antal svar 91 1 Svarprocent 28 Analysen indeholdt spørgsmål om de enkelte respondenters egne fødevarerelaterede aktiviteter. Der var endvidere spørgsmål omkring informationsniveauet om nationalparkudviklingen. Som noget af det væsentlige i denne sammenhæng blev respondenterne spurgt om deres holdning til og planer om fødevarerelaterede aktiviteter. Der var endvidere spørgsmål om samarbejdsrelationer og ønsker om udbygning af samarbejde. Sammensætningen af svarerne på virksomhedstyper og nationalpark er som følger: Tabel 1.2. Svarfordeling på nationalpark og respondenttyper, % Traditionelle landbrugsbedrifter (animalsk produktion, planteavl, skovbrug m.v.) Diversificerede landbrug og fiskerirelaterede virksomheder (feriefaciliteter, gårdbutik, pluk-selv, put-and-take m.v.) Turistvirksomheder (overnatning, bespisning, museer m.v.) Øvrige (skoler, rådgivningsvirksomheder, foreninger, detailhandel) I alt, % Mols Bjerge, % Skjern Ådal % Man ser, at hovedparten af respondenterne er traditionelle landbrugsbedrifter, og det afspejler sammensætningen af den population, som spørgeskemaet er sendt ud til. Grundlaget for undersøgelsen er ikke den samme i Mols Bjerge og i Skjern Ådal, og igen afspejler det forholdene i de to parker. Præsentationen af undersøgelsens resultater i de følgende kapitler vil tage disse forskelle i betragtning. 6

7 2. Information om nationalparken 2.1. Indledning Mols Bjerge er udpeget som nationalpark, og Skjern Ådal er i en proces hen imod en udpegning. I begge nationalparker har udpegningen og planlægningen været genstand for en meget intensiv debat, hvor mange både fødevareproducenter og andre har deltaget med synspunkter. For at sætte scenen er respondenterne spurgt om, hvordan de føler sig informeret om nationalparken og dens muligheder, her især med fokus på fødevareproduktion. I dette afsnit behandles informationsniveauet på forskelle områder, og det sættes sammen med en række baggrundsinformationer Informationsniveauet Tabel 2.1. giver hovedresultaterne fordelt på de to nationalparker og totalt. Tabel 2.1. Hvordan føler du dig informeret om nationalparken og dens muligheder? Muligheder for at drive landbrug i nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Muligheder for at drive andre former for erhverv i nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det Planer for den fremtidige udvikling af nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det De muligheder, der ligger i at være tilknyttet en nationalpark + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det

8 Tabel 2.1. viser, at informationsniveauet omkring mulighederne for at drive fødevarerelaterede erhverv i nationalparkerne må bedømmes at være temmelig lavt. Det er måske ikke overraskende, at respondenterne i Mols Bjerge føler sig dårligere informeret end i Skjern Ådal. Parkens beskaffenhed gør, at der generelt er en større erhvervsmæssig aktivitet og flere landbrugsbedrifter i Skjern Ådal end i Mols Bjerge. Også omkring den mere generelle udvikling af nationalparkerne må man konstatere, at informationsniveauet er forholdsvist lavt i begge nationalparker. Det er kun lidt over en fjerdedel, som føler sig godt eller meget godt informeret. Jo bedre respondenterne føler sig informeret på ét af områderne, desto mere ved de også om de andre. Respondenterne har muligheder for at kommentere deres svar i spørgeskemaet. Her fremgår blandt andet følgende: Meget dårlig information - fik faktisk først at vide, at vi lå i nationalparken, da den åbnede! Jeg får ingen information, kun hvad jeg ser i TV/Midtvest. Meget lidt information, om hvilke muligheder der bliver for andre end landmænd. Det er der ingen, der kan svare om fremtidige muligheder. Det er andre regeringen og de grønne organisationer, der bestemmer. Et par af respondenterne synes at mene, at man mangler helhjertet opfølgning. Det kan være nødvendigt at gentage informationer, for modtagerne af budskaberne glemmer i løbet af et stykke tid: For 2 år siden blev vi i den lokale (forening) kontaktet af kommunen omkring muligheder for at udvikle et særligt lokalt brand for kommende produkter. Vi gjorde os nogle overvejelser i foreningen, og så er der ikke sket mere siden, som jeg er bekendt med. Der er i kommentarerne til spørgeskemaet og i forbindelse med opfølgende telefonrunder rejst meget kraftig kritik af ikke bare informationsniveauet, men også af pålideligheden i de informationer, som myndighederne giver: Det er politisk spil. Der er ingen, der ved noget. Er informationerne til at stole på? Har været til møder om nationalparken. Jeg synes det er usikkert, om det vi bliver lovet i dag, holder i fremtiden. Der er så stor usikkerhed om alt, for eksempel om afstandskrav. På den anden side finder en række af respondenterne, at man selv har et ansvar for at følge med og indhente informationer, som man har brug for: Her handler det jo om selv aktivt at følge med. Jeg synes, at det kunne være spændende at undersøge mulighederne. Jeg sidder i en arbejdsgruppe, så mange sten bliver vendt på vore møder, uden at vi altid kan blive enige. Vi havde en volontør ansat. Han kom fra Syddansk Universitet, og hans opgave var at udarbejde en plan for den kommende Nationalpark, specielt vedr. afgræsning og naturpleje. Han lavede et fremragende stykke arbejde. 8

9 2.3. Informationsniveauet og baggrundsfaktorer Hvem føler sig særligt godt informeret, og hvor savnes informationer? I analysen har vi sammenholdt svarene med en række baggrundsfaktorer. De viser følgende: De traditionelle landbrugsbedrifter markerer med deres svar, at de føler sig særligt dårligt informeret om mulighederne for at drive landbrug og andre erhverv i nationalparken. De er også som gennemsnit underinformeret om planerne for og mulighederne i parkerne mere overordnet. Landbrugsbedrifter, som har sideaktiviteter for eksempel inden for landboturisme og gårdbutik de diversificerede landbrugsbedrifter -, synes at være lidt bedre informeret. Det er foreninger og servicerelaterede virksomheder ol., som giver udtryk for at være godt eller meget godt informeret på det generelle plan omkring nationalparkens udvikling. Informationsniveauet er ikke afhængigt af virksomhedernes beliggenhed i eller uden for parken, hvor længe man har ejet/drevet virksomheden, eller hvor stor den er. Uddannelsesniveauet for respondenten forklarer heller ikke noget om, hvorvidt han eller hun føler sig godt informeret eller ej Konklusioner Mange af respondenterne ønsker med deres svar at give udtryk for en utilfredshed med informationsniveauet om nationalparken generelt, og det gælder ikke mindst de traditionelle landbrugsbedrifter. Analysen viser også bredere, at nationalparkens aktører står over for en stor og vedvarende kommunikationsopgave, som både omfatter de overordnede udviklingslinjer, men også mere specifikke rammer for erhvervsmæssig aktivitet. 9

10 3. Holdninger til fødevareaktiviteter i nationalparken 3.1. Indledning Undersøgelsen er gået dybere ind i, hvad respondenterne især ønsker sig i forhold til udvikling af fødevareaktiviteter i de to nationalparker. I dette afsnit behandles først emner omkring produktionsarealerne, dernæst omkring mærkningsordninger, og endelig ses der på respondenternes holdninger til udvikling af services og aktiviteter for de besøgende i parkerne Arealanvendelse og arealudvikling Tabel 3.1. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Der bør være fokus på at opnå øget mangfoldighed i landbrugsproduktionen Naturpleje og produktion af fødevarer bør koordineres bedre Flere af de nuværende produktionsarealer bør omlægges til naturarealer Tabel 3.1. viser et klart engagement fra langt hovedparten af respondenterne i at sikre de natur- og landbrugsmæssige værdier i nationalparkerne. Det indbefatter en bestræbelse på at opnå en større mangfoldighed i landbrugsproduktionen, men også et kommitment til at forsøge at koordinere bedre mellem naturpleje og fødevareproduktion. Men hvis det handler om at forskyde balancen mellem produktions- og naturarealer, kan man observere en noget større modstand. Det er dog et spørgsmål, som mange af respondenterne ikke kan tage stilling til. 10

11 De to nationalparker adskiller sig ikke væsentligt, når det gælder mangfoldighed og koordinering. Men der er en mere eksplicit modstand mod omlægning af arealer fra landbrug til natur i Skjern Ådal end i Mols Bjerge. Når man analyserer nærmere på respondenternes kendetegn i spørgsmålet om omlægning fra landbrug til natur, kommer der følgende frem: Den største modstand finder man ikke overraskende blandt de traditionelle landbrugsbedrifter. Det er dog ikke alle disse, som afviser tanken. 12 ud af 48 er positive over for at omlægge arealer fra landbrug til natur. Det er kun få turismerelaterede virksomheder, som kan tage stilling til dette spørgsmål. Men de som svarer, synes også i noget omfang at være skeptiske. I en korrelationsanalyse kan man se en tendens til, at de bedst informerede om nationalparkprojekterne også er de, som er mest åbne over for at omlægge arealer fra landbrug til natur Mærkningsordning og produktmarkedsføring Respondenterne er også bedt om at give deres svar på en række spørgsmål, som vedrører de produkter, som fremstilles i parkerne. Herunder var det især vigtigt at få holdninger frem omkring mærkningsordninger. Der blev også spurgt ind til synspunkter på nationalparkens aktiviteter i forhold til markedsføring af produkterne. Tabel 3.2. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? Der bør udvikles og markedsføres særlige nationalparkprodukter under en mærkningsordning I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % I tilfælde af en mærkningsordning skal den kun vedrøre den enkelte nationalpark En mærkningsordning bør kobles sammen med Regional Madkultur eller anden mærkningsordning

12 En markedsføring af fødevarerelaterede virksomheder bør kun være for aktører med CVR-nr placeret inden for nationalparkens område Nationalparkadministrationen bør påtage sig opgaver i forbindelse med markedsføringen af fødevareprodukter fra nationalparken Tabel 3.2. viser en stor opbakning til tanken om en mærkningsordning for nationalparkprodukter. Det gælder respondenter fra begge nationalparker. De synes også, at mærkningen skal være specifik for den enkelte nationalpark. Flertallet mener desuden, at den kun skal omfatte produkter fra lokale virksomheder. Men respondenterne ser også nogle fordele i på en eller anden måde at koble en mærkningsordning sammen med andre, velindarbejdede mærkningsordninger. En del af respondenterne har tilsyneladende et for lille kendskab til dette område, og de svarer ved ikke på nogle af spørgsmålene her. Igen kan vi se nærmere på, hvem der står for disse holdninger. På tværs af brancherne bifaldes ideen om en mærkningsordning. Men det er mest uden for de traditionelle landbrugserhverv, at man mener, at nationalparken skal påtage sig opgaver i forbindelse med markedsføringen. Ikke overraskende finder aktører med adresse uden for nationalparken det uheldigt, hvis mærkningsordninger kun omfatter virksomheder i selve nationalparken Aktiviteter og faciliteter for besøgende Respondenterne er endelig bedt om at tage stilling til, hvordan fødevareområdet kan kobles sammen med det, som de besøgende i nationalparken kan se og opleve. 12

13 Tabel 3.3. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? Oplysninger om nationalparkens landbrugsproduktion bør formidles til de besøgende I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Der bør afholdes fødevarerelaterede events i nationalparken Der bør udbydes oplevelser for de besøgende relateret til fødevareproduktion Der skal være flere bespisningsmuligheder (cafeer og restauranter) i nationalparken Respondenterne lægger stor vægt på, at nationalparkerne bliver attraktive for de besøgende. Der er massiv tilslutning til, at der formidles aktivt, og at der arrangeres begivenheder og oplevelser med relation til fødevarer. Det gælder begge nationalparker. Der er mere delte meninger i forhold til at placere bespisningsfaciliteter i selve nationalparken. I Mols Bjerge er respondenterne lidt tilbageholdende, muligvis fordi der i forvejen er en temmelig veludbygget infrastruktur med bespisning. Der kan være en bevidsthed omkring konkurrenceforhold i disse svar. I Skjern Ådal er der i mindre grad faciliteter til bespisning, og behovet er muligvis større. Det kan tænkes, at respondenterne i deres svar overvejer naturområdernes sårbarhed og de konkrete lokaliseringsmuligheder. Holdningerne til bespisningssteder i parken er analyseret nærmere. Her kan vises en tendens til, at de bedst uddannede og de, som er godt inde i planerne for parkerne, er de mest skeptiske over for at få udbygget restauranter og andre bespisningsfaciliteter inde i selve området. 13

14 3.5. Konklusioner Denne holdningsanalyse viser en bemærkelsesværdig stor opbakning til udvikling af nationalparkernes fødevarepotentialer. Respondenterne giver udtryk for, at der gerne må ske noget både med landskabernes udvikling, omkring selve fødevareprodukterne og mærkning af dem og i forhold til faciliteter og services til parkernes besøgende. Det er alene i forhold til mere indgribende former for omlægninger fra landbrugsarealer til naturarealer, at især de traditionelle landbrugserhverv giver udtryk for en mere entydig modstand.

15 4. Planer om forretningsudvikling 4.1. Indledning Dette afsnit handler om de planer og tanker, som respondenterne har for at udnytte potentialerne i nationalparken i forbindelse med egen forretningsudvikling. I undersøgelsen er respondenterne spurgt om forskellige former for tiltag Kundernes efterspørgsel På det helt overordnede plan må man konstatere, at nationalparkerne er noget så nyt, at kunderne endnu ikke i særligt stort mål giver udtryk for en interesse eller fremsætter forespørgsler. Tabel 4.1. Kundeinteresser for nationalparken? Har der været forespørgsler eller interesse hos kunder for nationalparken? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Tabellen viser, at omkring en fjerdedel af virksomhederne har haft kunder, som spørger ind til emner om nationalparken. Mols Bjerge ligger højere i denne måling. Det kan være et tegn på, at nationalparken indarbejdes i de besøgendes bevidsthed over en længere periode, og at kundernes interesse skal modnes. Men det skal også tages i betragtning, at det i høj grad er landbrugsbedrifterne, som ikke kan mærke nogen interesse fra kunderne, hvorimod turistvirksomheder og bedrifter med besøgsaktiviteter i højere grad får forespørgsler og interesse. Dette er næppe overraskende, idet landbrugsbedrifter i mindre mål har direkte kundekontakt Planer for udnyttelse af nationalpark-imaget Respondenterne er spurgt om deres planer i forhold til at udnytte nationalpark-udpegningen til at udvikle deres eget marked og forretningsgrundlag. Formålet er at se på, hvilke kategorier af aktiviteter aktørerne finder interessante. 15

16 Tabel 4.2. Har du planer/tanker om at udnytte udpegningen af nationalparken i din egen forretningsudvikling? I højere grad tilbyde virksomhedens eksisterende produkter til besøgende i nationalparken? Lægge forretningen om, at den bliver mere natur-/miljøvenlig? Bruge nationalparken som argument i virksomhedens markedsføring? Udvikle nye produkter og serviceydelser med særlige nationalpark-kendetegn? Omlægge, så virksomheden bliver mere orienteret mod at producere oplevelser? Ekspandere inden for nuværende forretningskoncepter under forventning om flere besøgende i nationalparken? Samarbejde med andre virksomheder om at skabe fødevarerelaterede oplevelser? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal %

17 Tabel 4.2. illustrerer, at der er god grøde i ideer og planer om at udnytte nationalparken som led i egen forretningsudvikling. Især aktiviteter, som kræver en mindre indsats, står højt på listen. Det gælder brugen af nationalparken som argument i markedsføringen og salg af de produkter, som man har i forvejen. Aktiviteter, som vil indebære ændringer i virksomheden og investeringer, står længere nede på dagsordenen, hvilket ikke er overraskende. Det gælder udvikling af nye produkter, ekspansion og ikke mindste omlægning over mod mere natur- og miljøvenlig produktion. Man kan også se, at virksomheder med planer inden for ét område i tabellen også ser muligheder for andre felter. Man ser også en positiv sammenhæng mellem aktive planer og grad af information om nationalparkens udvikling og mulighederne for at drive erhverv der. Enkelte af de, som svarer nej til at ville lægge om i retning af større miljøvenlighed, kommenterer, at de allerede har lagt om for eksempel til økologisk landbrug. De mener, at de har gjort, hvad de kunne på dette område. Der er kun små nuancer i besvarelserne i de to nationalparker. De traditionelle landbrugsbedrifter har i mindre grad end de øvrige typer af virksomheder planer og ideer om at udnytte udpegningen af nationalparken i egen forretningsudvikling. Jo længere man har ejet sin virksomhed, desto mindre ønsker man at sætte gang i nogle af de nye aktiviteter, som er nævnt her. Ejere af landbrugsbedrifter, som har startet en diversificering, gør sig derimod i særlig grad mange tanker om, hvordan man kan ekspandere og udvikle nye produkter. Turistvirksomheder vil også gerne gøre en indsats for at udnytte disse potentialer. Respondenterne er bedt om at uddybe deres planer og tanker. Mange giver udtryk for en stor begejstring og initiativkraft, og det virker som om, at planerne ikke er så langt fra realisering. Mere specifik ses der ideer til fremtidige aktiviteter indenfor følgende temaer: Overnatningsfaciliteter, for eksempel ved ombygning af landbrugsbygninger til ferielejligheder, primitive campingfaciliteter i naturen og bedre pladser til autocampere. Videreudvikling og bearbejdning af de naturlige herlighedsværdier gennem skovrejsning og mere naturog miljøvenlig vedligeholdelse. Udvikling af nye produkter og kvalitetsforbedring, herunder bedre kødkvalitet, produkter baseret på råvarer fra området m.v. Flere produktvarianter, gode mærkningsordninger. Udvikling af oplevelsesbaserede faciliteter i naturen: stier og ruter, tilpassede områder til dyrkning af sport, picnic-områder, pladser til tilberedning af mad, som de besøgende sanker (fisk, bær, grønt) osv. Tage produkter fra området ind i sortimentet i butikker, restauranter, cafeer. Udvikle madpakke-tilbud og mødetallerkner. Pluk-selv service af grønsager, frugt, bær osv. 17

18 Arrangere madbegivenheder, herunder med invitation af stjernekokke, arrangementer for skoler, institutioner, firmaer osv. Integrere fødevarer, natur og kunstoplevelser Konklusioner Denne del af undersøgelsen dokumenterer, at der er en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig virketrang, og et antal erhvervsdrivende ser positivt på mulighederne for at iværksætte nye projekter og aktiviteter for at udnytte potentialerne i nationalparken. Det ser ud til, at de landbrugsbedrifter, som allerede har startet en diversificering, på mange måder er first movers i forhold til nationalparkpotentialerne, og at de kan fungere som rollemodeller for andre. Man ser også en vilje til at samarbejde om at udvikle og gennemføre events. Med mere end 0 virksomheder i de to nationalparker tilsammen og en interesse på et eller flere områder fra hovedparten af aktørerne, må det vurderes, at der er et grundlag for, at der igangsættes projekter for at udnytte fødevarepotentialerne. 18

19 5. Samarbejde 5.1. Indledning En entreprenant og iderig virksomhedsejer har mange muligheder for at udvikle og markedsføre produkter og serviceydelser i eget regi. Men hvis man gerne vil gennemføre større fødevarerelaterede arrangementer, og hvis der skal kraft på en manifestering af nationalparkens samlede image som fødevareproducerende område, så er samarbejde nødvendigt. Det blev vist i de foregående afsnit, at respondenterne er åbne overfor eksempelvis mærkningsordninger og events, som ikke kan gennemføres uden samarbejder. I dette afsnit kortlægges samarbejdsrelationerne nærmere. Hvor brede er de i øjeblikket, og hvilke planer har aktørerne om at udvide med andre virksomhedstyper over de kommende år? 5.2. Forretningsmæssige samarbejder Tabellen giver et billede af de aktive forretningsmæssige samarbejdsrelationer i de to nationalparker. Man ser, at der er nogle nuanceforskelle, som blandt andet hænger sammen med kendetegn ved respondentsammensætningen. Har du forretningsmæssige samarbejder med følgende virksomhedstyper? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Landbrugsbedrifter Virksomheder, som forarbejder fødevarer Turistvirksomheder Detailhandel Frivillige organisationer, herunder miljøorganisationer Fødevare- eller fødevarerelaterede netværk Landbrugsorganisationer Turistforeninger Andre

20 I Skjern Ådal er landbrugsorganisationerne hyppige samarbejdsrelationer, og her er foreningslivet tilsyneladende også en del af samarbejdsmønstret i højere grad end i Mols Bjerge. Til gengæld nævner aktørerne i Mols Bjerge turisme og detailhandel som forretningsmæssige samarbejdspartnere, og der refereres også mere til fødevarenetværk. Går man dybere ned i tallene, kan man ikke overraskende konstatere, at samarbejdsrelationerne grupperer sig i to hovedgrupper: den turismerelaterede og den landbrugsrelaterede. Samarbejdet er i høj grad bestemt af traditioner. Der er dog en del af respondenterne, som bygger bro mellem grupperne. Respondenterne nævner også andre relationer, herunder især foreninger af forskellig art. Det fremgår af disse svar, at foreningerne både arbejder for en sag, men at de også er vigtige formidlere af en interesse for nationalparken, og hvad den har at byde på. Respondenterne nævner eksempelvist Dansk Vandrelaug, Dyrenes Beskyttelse, borgerforeninger, skovdyrkerforeningen, Dansk Ornotologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, sportsfiskerorganisationerne, økologiforeninger og sammenslutninger, skoler, sociale foreninger, Hjerteforeningen osv. Kommunerne er vigtige samarbejdspartere for enkelte af respondenterne. Vidensinstitutioner er også nævnt Ønsker om udvidet samarbejde Respondenterne har ønsker om at udvide deres samarbejdsrelationer i fremtiden. Man ser, at der er en meget stor interesse for at indlede flere samarbejder. Dermed er der en anerkendelse af muligheder i at frigøre potentialerne i nationalparken i samarbejde med andre. Det kan se ud som om, at turistvirksomheder og turistorganisationer kan indtage en nøglerolle. Det er måske ikke overraskende, for de er omdrejningspunkt omkring formidling af fødevarer til et købedygtigt, besøgende publikum. Ønsker du at udvide dit samarbejde med følgende virksomhedstyper over de kommende år? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Landbrugsbedrifter Virksomheder, som forarbejder fødevarer Turistvirksomheder Detailhandel 46 Frivillige organisationer, herunder miljøorganisationer Fødevare- eller fødevarerelaterede netværk Landbrugsorganisationer Turistforeninger