Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse"

Transkript

1 Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å Resultater af en spørgeskemaundersøgelse Marts 1

2 Med udpegningen af nationalparker får danskerne og besøgende i Danmark en række nye og spændende muligheder for oplevelser i naturen samtidig med, at naturværdi, kultur og landskaber beskyttes og udvikles. Over de kommende år vil de ansvarlige aktører og de lokale befokninger arbejde på at udnytte de muligheder, som ligger i udpegningen. Nationalpark Mols Bjerge og Skjern Ådal-området, som er nationalpark under udpegning, har således også iværksat en række initiativer. Et af dem ligger i regi af VER-DI, et tværnordisk Interreg IVA projekt, som ud over disse to danske områder også omfatter aktører fra nationalparker og naturbeskyttelsesområder i Norge og Sverige. VER-DI skal udvikle innovative koncepter for bæredygtig erhvervsmæssig udvikling i de naturbeskyttede områder. I Danmark ønsker man i regi af VER-DI blandt andet at arbejde med erhvervsmulighederne inden for hele fødevaresektoren, hvor udvikling og afsætning af lokale/regionale kvalitetsfødevarer er ét af indsatsområderne. På baggrund af dette er igangsat en fælles analyse af fødevarepotentialet i de to nationalparker. Samlet set tager analysen på en målrettet måde afsæt i de erhvervsmæssige, økonomiske og menneskelige ressourcer i de to lokalområder. Analysen bygger videre på den danske og udenlandske viden om potentialerne inden for fødevareproduktion og kommer i den sidste fase med anbefalinger til den efterfølgende realisering. Analysen er inddelt i 6 faser og er afrapporteret i tre særskilte rapporter. 1. Erfaringer fra ind- og udland 2. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse 3. Anbefalinger og ekspertvurderinger Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem NAVIGATORS ADVANCE/1 v/ Bolette van Ingen Bro v/ Anne Mette Hjalager Havnegade 15 Åbogade Thyborøn 8000 Århus C Tlf Tlf Mail. Mail. 2

3 Analysen er inddelt i 6 faser Screening Der gennemføres en screening over alle fødevareproducenter, primærproducenter, kulturinstitutioner, restauranter, oplevelsessteder og turismeaktører i de to nationalparker Desk research Der indhentes erfaringer fra ind- og udland om lokale fødevareprojekter i beskyttede områder, herunder forbrugerforventninger til varemærker, økologi, regionalitet. Ligeledes gennemføres en desk research på relevante mærkningsordninger. Spørge skema Producenternes fremtidsforventninger og interesser i projektdeltagelse undersøges, og der skabes en grobund for deres deltagelse i fremtidigt projektarbejde. Ekspert vurderinger Ekspertvurderinger med henblik på udpegning af særlige indsatser og realitetsvurderinger. Realitets vurdering og ejerskab Der indkaldes til en innovativ workshop med udvalgte aktører fra spørgeskemaundersøgelsen med henblik på lokal mobilisering. Analyse og anbefaling er Analyseresultater, anbefalinger samt idékatalog afleveres Efterfølgende materiale vedrører fase 3 - Spørgeskema. Fase 5 - Realitets vurdering og ejerskab, afholdes af de respektive parter. 3

4 Hovedkonklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen har givet 1 svar fra de to nationalparker hovedparten fra Skjern Ådal. Der er svar fra både traditionelle landbrugsbedrifter, landbrugsbedrifter med sideaktiviteter, turistvirksomheder og organisationer, rådgivere og uddannelsessteder. Følgende resultater kan fremhæves: På tværs af delbrancherne og i begge nationalparker er der en stor opbakning til udvikling af parkernes fødevarepotentialer. Respondenterne giver udtryk for, at de gerne ser indsatser, der styrker landskabernes attraktivitet, udvikler nye fødevareprodukter og -services, fremmer mærkningsordninger samt etablerer og forbedrer faciliteter og services for parkernes besøgende. Især de traditionelle landbrugsbedrifter har dog forbehold over for mere indgribende former for omlægninger fra landbrugsarealer til naturarealer, men hovedparten af dem ser gerne indsatser inden for de andre temaer. Respondenterne i undersøgelsen har i forvejen et stort netværk, og de ønsker at udbygge det yderligere. Det er af betydning for udnyttelsen af fødevarepotentialerne i nationalparkerne, at der er en vilje til at bygge bro og indlede samarbejder på tværs af sektorer og aktiviteter. Især de diversificerede landbrugsbedrifter og turistvirksomhederne markerer en interesse i at være brobyggere. Der er en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig virketrang, og et antal erhvervsdrivende ser positivt på mulighederne for at iværksætte nye projekter og aktiviteter for at udnytte potentialerne i nationalparken. Udvikling af nye produkter, markedsføring med nationalparken som argument, ekspansion eller omlægning af produktionen hører med i overvejelserne om udviklingen af forretningsgrundlaget. Det ser ud til, at de landbrugsbedrifter, som allerede har startet en diversificering, på mange måder er first movers i forhold til nationalparkpotentialerne, og at de kan fungere som rollemodeller for andre. Man ser også en vilje til at samarbejde om at udvikle og gennemføre events. Med mere end 0 virksomheder i de to nationalparker tilsammen og en interesse på et eller flere områder fra hovedparten af aktørerne, må det vurderes, at der er et grundlag for, at der igangsættes projekter for at udnytte fødevarepotentialerne. Undersøgelsen demonstrerer en vilje til at tage fat på at arbejde med fødevarepotentialerne i nationalparkerne, blandt andet ved at deltage i workshops, indgå i udviklingsgrupper, stille viden og faciliteter til rådighed til forsøg og aktiviteter osv. Men svarene antyder også, at det bedst vil lykkes at få aktørerne med, hvis aktiviteterne er helt nede på jorden og meget resultatorienterede. De diversificerede landbrugsbedrifter og turistvirksomhederne vil især kunne engageres til at være pionerer, men der efterspørges også blandt disse et aktivt lederskab. Ganske mange respondenter giver udtryk for, at de ikke er tilstrækkeligt orienterede om mulighederne for at drive (fødevare)erhverv i nationalparken og om de generelle planer for parkens udvikling. Det er en klar konklusion fra spørgeskemaanalysen, at der foreligger en stor og kontinuert kommunikationsopgave. Det er vigtigt at bemærke, at der er sammenhæng mellem aktørernes informationsniveau om nationalparken og deres lyst til at deltage i udviklingsaktiviteter. Kommunikation er således en løftestang for engagement og deltagelse. 4

5 Indhold 1. Om spørgeskemaundersøgelsen Information om nationalparken Indledning Informationsniveauet Informationsniveauet og baggrundsfaktorer Konklusioner Holdninger til fødevareaktiviteter i nationalparken Indledning Arealanvendelse og arealudvikling Mærkningsordning og produktmarkedsføring Aktiviteter og faciliteter for besøgende Konklusioner Planer om forretningsudvikling Indledning Kundernes efterspørgsel Planer for udnyttelse af nationalpark-imaget Konklusioner Samarbejde Indledning Forretningsmæssige samarbejder Ønsker om udvidet samarbejde Konklusioner Deltagelse i udviklingsarbejde Indledning Aktiviteter Konklusioner

6 1. Om spørgeskemaundersøgelsen Det er et hovedformål med undersøgelsen at afdække karakteren af fødevarepotentialerne i de to nationalparker og at identificere de aktører, som gerne vil være first movers. Spørgeskemaanalysen bidrager til at afdække dette. Der er udsendt spørgeskemaer til samtlige de identificerede aktører, det vil sige i alt 455. Udsendelsen er sket med post, hvor respondenterne har kunnet besvare et papirskema eller åbne et link med en elektronisk svarmulighed. Der er fulgt yderligere op med telefoniske henvendelser, idet der både var ønske om at skabe en opmærksomhed omkring arbejdet med fødevarepotentialerne og at få et så fuldstændigt materiale som muligt. I alt har 1 respondenter besvaret skemaet, hvoraf 1 har kunnet indgå i analysen. Tabel 1.1. Oversigt over respondenter og svarprocenter Mols Bjerge Skjern Ådal I alt Antal adspurgte Antal svar 91 1 Svarprocent 28 Analysen indeholdt spørgsmål om de enkelte respondenters egne fødevarerelaterede aktiviteter. Der var endvidere spørgsmål omkring informationsniveauet om nationalparkudviklingen. Som noget af det væsentlige i denne sammenhæng blev respondenterne spurgt om deres holdning til og planer om fødevarerelaterede aktiviteter. Der var endvidere spørgsmål om samarbejdsrelationer og ønsker om udbygning af samarbejde. Sammensætningen af svarerne på virksomhedstyper og nationalpark er som følger: Tabel 1.2. Svarfordeling på nationalpark og respondenttyper, % Traditionelle landbrugsbedrifter (animalsk produktion, planteavl, skovbrug m.v.) Diversificerede landbrug og fiskerirelaterede virksomheder (feriefaciliteter, gårdbutik, pluk-selv, put-and-take m.v.) Turistvirksomheder (overnatning, bespisning, museer m.v.) Øvrige (skoler, rådgivningsvirksomheder, foreninger, detailhandel) I alt, % Mols Bjerge, % Skjern Ådal % Man ser, at hovedparten af respondenterne er traditionelle landbrugsbedrifter, og det afspejler sammensætningen af den population, som spørgeskemaet er sendt ud til. Grundlaget for undersøgelsen er ikke den samme i Mols Bjerge og i Skjern Ådal, og igen afspejler det forholdene i de to parker. Præsentationen af undersøgelsens resultater i de følgende kapitler vil tage disse forskelle i betragtning. 6

7 2. Information om nationalparken 2.1. Indledning Mols Bjerge er udpeget som nationalpark, og Skjern Ådal er i en proces hen imod en udpegning. I begge nationalparker har udpegningen og planlægningen været genstand for en meget intensiv debat, hvor mange både fødevareproducenter og andre har deltaget med synspunkter. For at sætte scenen er respondenterne spurgt om, hvordan de føler sig informeret om nationalparken og dens muligheder, her især med fokus på fødevareproduktion. I dette afsnit behandles informationsniveauet på forskelle områder, og det sættes sammen med en række baggrundsinformationer Informationsniveauet Tabel 2.1. giver hovedresultaterne fordelt på de to nationalparker og totalt. Tabel 2.1. Hvordan føler du dig informeret om nationalparken og dens muligheder? Muligheder for at drive landbrug i nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Muligheder for at drive andre former for erhverv i nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det Planer for den fremtidige udvikling af nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det De muligheder, der ligger i at være tilknyttet en nationalpark + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det

8 Tabel 2.1. viser, at informationsniveauet omkring mulighederne for at drive fødevarerelaterede erhverv i nationalparkerne må bedømmes at være temmelig lavt. Det er måske ikke overraskende, at respondenterne i Mols Bjerge føler sig dårligere informeret end i Skjern Ådal. Parkens beskaffenhed gør, at der generelt er en større erhvervsmæssig aktivitet og flere landbrugsbedrifter i Skjern Ådal end i Mols Bjerge. Også omkring den mere generelle udvikling af nationalparkerne må man konstatere, at informationsniveauet er forholdsvist lavt i begge nationalparker. Det er kun lidt over en fjerdedel, som føler sig godt eller meget godt informeret. Jo bedre respondenterne føler sig informeret på ét af områderne, desto mere ved de også om de andre. Respondenterne har muligheder for at kommentere deres svar i spørgeskemaet. Her fremgår blandt andet følgende: Meget dårlig information - fik faktisk først at vide, at vi lå i nationalparken, da den åbnede! Jeg får ingen information, kun hvad jeg ser i TV/Midtvest. Meget lidt information, om hvilke muligheder der bliver for andre end landmænd. Det er der ingen, der kan svare om fremtidige muligheder. Det er andre regeringen og de grønne organisationer, der bestemmer. Et par af respondenterne synes at mene, at man mangler helhjertet opfølgning. Det kan være nødvendigt at gentage informationer, for modtagerne af budskaberne glemmer i løbet af et stykke tid: For 2 år siden blev vi i den lokale (forening) kontaktet af kommunen omkring muligheder for at udvikle et særligt lokalt brand for kommende produkter. Vi gjorde os nogle overvejelser i foreningen, og så er der ikke sket mere siden, som jeg er bekendt med. Der er i kommentarerne til spørgeskemaet og i forbindelse med opfølgende telefonrunder rejst meget kraftig kritik af ikke bare informationsniveauet, men også af pålideligheden i de informationer, som myndighederne giver: Det er politisk spil. Der er ingen, der ved noget. Er informationerne til at stole på? Har været til møder om nationalparken. Jeg synes det er usikkert, om det vi bliver lovet i dag, holder i fremtiden. Der er så stor usikkerhed om alt, for eksempel om afstandskrav. På den anden side finder en række af respondenterne, at man selv har et ansvar for at følge med og indhente informationer, som man har brug for: Her handler det jo om selv aktivt at følge med. Jeg synes, at det kunne være spændende at undersøge mulighederne. Jeg sidder i en arbejdsgruppe, så mange sten bliver vendt på vore møder, uden at vi altid kan blive enige. Vi havde en volontør ansat. Han kom fra Syddansk Universitet, og hans opgave var at udarbejde en plan for den kommende Nationalpark, specielt vedr. afgræsning og naturpleje. Han lavede et fremragende stykke arbejde. 8

9 2.3. Informationsniveauet og baggrundsfaktorer Hvem føler sig særligt godt informeret, og hvor savnes informationer? I analysen har vi sammenholdt svarene med en række baggrundsfaktorer. De viser følgende: De traditionelle landbrugsbedrifter markerer med deres svar, at de føler sig særligt dårligt informeret om mulighederne for at drive landbrug og andre erhverv i nationalparken. De er også som gennemsnit underinformeret om planerne for og mulighederne i parkerne mere overordnet. Landbrugsbedrifter, som har sideaktiviteter for eksempel inden for landboturisme og gårdbutik de diversificerede landbrugsbedrifter -, synes at være lidt bedre informeret. Det er foreninger og servicerelaterede virksomheder ol., som giver udtryk for at være godt eller meget godt informeret på det generelle plan omkring nationalparkens udvikling. Informationsniveauet er ikke afhængigt af virksomhedernes beliggenhed i eller uden for parken, hvor længe man har ejet/drevet virksomheden, eller hvor stor den er. Uddannelsesniveauet for respondenten forklarer heller ikke noget om, hvorvidt han eller hun føler sig godt informeret eller ej Konklusioner Mange af respondenterne ønsker med deres svar at give udtryk for en utilfredshed med informationsniveauet om nationalparken generelt, og det gælder ikke mindst de traditionelle landbrugsbedrifter. Analysen viser også bredere, at nationalparkens aktører står over for en stor og vedvarende kommunikationsopgave, som både omfatter de overordnede udviklingslinjer, men også mere specifikke rammer for erhvervsmæssig aktivitet. 9

10 3. Holdninger til fødevareaktiviteter i nationalparken 3.1. Indledning Undersøgelsen er gået dybere ind i, hvad respondenterne især ønsker sig i forhold til udvikling af fødevareaktiviteter i de to nationalparker. I dette afsnit behandles først emner omkring produktionsarealerne, dernæst omkring mærkningsordninger, og endelig ses der på respondenternes holdninger til udvikling af services og aktiviteter for de besøgende i parkerne Arealanvendelse og arealudvikling Tabel 3.1. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Der bør være fokus på at opnå øget mangfoldighed i landbrugsproduktionen Naturpleje og produktion af fødevarer bør koordineres bedre Flere af de nuværende produktionsarealer bør omlægges til naturarealer Tabel 3.1. viser et klart engagement fra langt hovedparten af respondenterne i at sikre de natur- og landbrugsmæssige værdier i nationalparkerne. Det indbefatter en bestræbelse på at opnå en større mangfoldighed i landbrugsproduktionen, men også et kommitment til at forsøge at koordinere bedre mellem naturpleje og fødevareproduktion. Men hvis det handler om at forskyde balancen mellem produktions- og naturarealer, kan man observere en noget større modstand. Det er dog et spørgsmål, som mange af respondenterne ikke kan tage stilling til. 10

11 De to nationalparker adskiller sig ikke væsentligt, når det gælder mangfoldighed og koordinering. Men der er en mere eksplicit modstand mod omlægning af arealer fra landbrug til natur i Skjern Ådal end i Mols Bjerge. Når man analyserer nærmere på respondenternes kendetegn i spørgsmålet om omlægning fra landbrug til natur, kommer der følgende frem: Den største modstand finder man ikke overraskende blandt de traditionelle landbrugsbedrifter. Det er dog ikke alle disse, som afviser tanken. 12 ud af 48 er positive over for at omlægge arealer fra landbrug til natur. Det er kun få turismerelaterede virksomheder, som kan tage stilling til dette spørgsmål. Men de som svarer, synes også i noget omfang at være skeptiske. I en korrelationsanalyse kan man se en tendens til, at de bedst informerede om nationalparkprojekterne også er de, som er mest åbne over for at omlægge arealer fra landbrug til natur Mærkningsordning og produktmarkedsføring Respondenterne er også bedt om at give deres svar på en række spørgsmål, som vedrører de produkter, som fremstilles i parkerne. Herunder var det især vigtigt at få holdninger frem omkring mærkningsordninger. Der blev også spurgt ind til synspunkter på nationalparkens aktiviteter i forhold til markedsføring af produkterne. Tabel 3.2. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? Der bør udvikles og markedsføres særlige nationalparkprodukter under en mærkningsordning I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % I tilfælde af en mærkningsordning skal den kun vedrøre den enkelte nationalpark En mærkningsordning bør kobles sammen med Regional Madkultur eller anden mærkningsordning

12 En markedsføring af fødevarerelaterede virksomheder bør kun være for aktører med CVR-nr placeret inden for nationalparkens område Nationalparkadministrationen bør påtage sig opgaver i forbindelse med markedsføringen af fødevareprodukter fra nationalparken Tabel 3.2. viser en stor opbakning til tanken om en mærkningsordning for nationalparkprodukter. Det gælder respondenter fra begge nationalparker. De synes også, at mærkningen skal være specifik for den enkelte nationalpark. Flertallet mener desuden, at den kun skal omfatte produkter fra lokale virksomheder. Men respondenterne ser også nogle fordele i på en eller anden måde at koble en mærkningsordning sammen med andre, velindarbejdede mærkningsordninger. En del af respondenterne har tilsyneladende et for lille kendskab til dette område, og de svarer ved ikke på nogle af spørgsmålene her. Igen kan vi se nærmere på, hvem der står for disse holdninger. På tværs af brancherne bifaldes ideen om en mærkningsordning. Men det er mest uden for de traditionelle landbrugserhverv, at man mener, at nationalparken skal påtage sig opgaver i forbindelse med markedsføringen. Ikke overraskende finder aktører med adresse uden for nationalparken det uheldigt, hvis mærkningsordninger kun omfatter virksomheder i selve nationalparken Aktiviteter og faciliteter for besøgende Respondenterne er endelig bedt om at tage stilling til, hvordan fødevareområdet kan kobles sammen med det, som de besøgende i nationalparken kan se og opleve. 12

13 Tabel 3.3. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? Oplysninger om nationalparkens landbrugsproduktion bør formidles til de besøgende I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Der bør afholdes fødevarerelaterede events i nationalparken Der bør udbydes oplevelser for de besøgende relateret til fødevareproduktion Der skal være flere bespisningsmuligheder (cafeer og restauranter) i nationalparken Respondenterne lægger stor vægt på, at nationalparkerne bliver attraktive for de besøgende. Der er massiv tilslutning til, at der formidles aktivt, og at der arrangeres begivenheder og oplevelser med relation til fødevarer. Det gælder begge nationalparker. Der er mere delte meninger i forhold til at placere bespisningsfaciliteter i selve nationalparken. I Mols Bjerge er respondenterne lidt tilbageholdende, muligvis fordi der i forvejen er en temmelig veludbygget infrastruktur med bespisning. Der kan være en bevidsthed omkring konkurrenceforhold i disse svar. I Skjern Ådal er der i mindre grad faciliteter til bespisning, og behovet er muligvis større. Det kan tænkes, at respondenterne i deres svar overvejer naturområdernes sårbarhed og de konkrete lokaliseringsmuligheder. Holdningerne til bespisningssteder i parken er analyseret nærmere. Her kan vises en tendens til, at de bedst uddannede og de, som er godt inde i planerne for parkerne, er de mest skeptiske over for at få udbygget restauranter og andre bespisningsfaciliteter inde i selve området. 13

14 3.5. Konklusioner Denne holdningsanalyse viser en bemærkelsesværdig stor opbakning til udvikling af nationalparkernes fødevarepotentialer. Respondenterne giver udtryk for, at der gerne må ske noget både med landskabernes udvikling, omkring selve fødevareprodukterne og mærkning af dem og i forhold til faciliteter og services til parkernes besøgende. Det er alene i forhold til mere indgribende former for omlægninger fra landbrugsarealer til naturarealer, at især de traditionelle landbrugserhverv giver udtryk for en mere entydig modstand.

15 4. Planer om forretningsudvikling 4.1. Indledning Dette afsnit handler om de planer og tanker, som respondenterne har for at udnytte potentialerne i nationalparken i forbindelse med egen forretningsudvikling. I undersøgelsen er respondenterne spurgt om forskellige former for tiltag Kundernes efterspørgsel På det helt overordnede plan må man konstatere, at nationalparkerne er noget så nyt, at kunderne endnu ikke i særligt stort mål giver udtryk for en interesse eller fremsætter forespørgsler. Tabel 4.1. Kundeinteresser for nationalparken? Har der været forespørgsler eller interesse hos kunder for nationalparken? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Tabellen viser, at omkring en fjerdedel af virksomhederne har haft kunder, som spørger ind til emner om nationalparken. Mols Bjerge ligger højere i denne måling. Det kan være et tegn på, at nationalparken indarbejdes i de besøgendes bevidsthed over en længere periode, og at kundernes interesse skal modnes. Men det skal også tages i betragtning, at det i høj grad er landbrugsbedrifterne, som ikke kan mærke nogen interesse fra kunderne, hvorimod turistvirksomheder og bedrifter med besøgsaktiviteter i højere grad får forespørgsler og interesse. Dette er næppe overraskende, idet landbrugsbedrifter i mindre mål har direkte kundekontakt Planer for udnyttelse af nationalpark-imaget Respondenterne er spurgt om deres planer i forhold til at udnytte nationalpark-udpegningen til at udvikle deres eget marked og forretningsgrundlag. Formålet er at se på, hvilke kategorier af aktiviteter aktørerne finder interessante. 15

16 Tabel 4.2. Har du planer/tanker om at udnytte udpegningen af nationalparken i din egen forretningsudvikling? I højere grad tilbyde virksomhedens eksisterende produkter til besøgende i nationalparken? Lægge forretningen om, at den bliver mere natur-/miljøvenlig? Bruge nationalparken som argument i virksomhedens markedsføring? Udvikle nye produkter og serviceydelser med særlige nationalpark-kendetegn? Omlægge, så virksomheden bliver mere orienteret mod at producere oplevelser? Ekspandere inden for nuværende forretningskoncepter under forventning om flere besøgende i nationalparken? Samarbejde med andre virksomheder om at skabe fødevarerelaterede oplevelser? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal %

17 Tabel 4.2. illustrerer, at der er god grøde i ideer og planer om at udnytte nationalparken som led i egen forretningsudvikling. Især aktiviteter, som kræver en mindre indsats, står højt på listen. Det gælder brugen af nationalparken som argument i markedsføringen og salg af de produkter, som man har i forvejen. Aktiviteter, som vil indebære ændringer i virksomheden og investeringer, står længere nede på dagsordenen, hvilket ikke er overraskende. Det gælder udvikling af nye produkter, ekspansion og ikke mindste omlægning over mod mere natur- og miljøvenlig produktion. Man kan også se, at virksomheder med planer inden for ét område i tabellen også ser muligheder for andre felter. Man ser også en positiv sammenhæng mellem aktive planer og grad af information om nationalparkens udvikling og mulighederne for at drive erhverv der. Enkelte af de, som svarer nej til at ville lægge om i retning af større miljøvenlighed, kommenterer, at de allerede har lagt om for eksempel til økologisk landbrug. De mener, at de har gjort, hvad de kunne på dette område. Der er kun små nuancer i besvarelserne i de to nationalparker. De traditionelle landbrugsbedrifter har i mindre grad end de øvrige typer af virksomheder planer og ideer om at udnytte udpegningen af nationalparken i egen forretningsudvikling. Jo længere man har ejet sin virksomhed, desto mindre ønsker man at sætte gang i nogle af de nye aktiviteter, som er nævnt her. Ejere af landbrugsbedrifter, som har startet en diversificering, gør sig derimod i særlig grad mange tanker om, hvordan man kan ekspandere og udvikle nye produkter. Turistvirksomheder vil også gerne gøre en indsats for at udnytte disse potentialer. Respondenterne er bedt om at uddybe deres planer og tanker. Mange giver udtryk for en stor begejstring og initiativkraft, og det virker som om, at planerne ikke er så langt fra realisering. Mere specifik ses der ideer til fremtidige aktiviteter indenfor følgende temaer: Overnatningsfaciliteter, for eksempel ved ombygning af landbrugsbygninger til ferielejligheder, primitive campingfaciliteter i naturen og bedre pladser til autocampere. Videreudvikling og bearbejdning af de naturlige herlighedsværdier gennem skovrejsning og mere naturog miljøvenlig vedligeholdelse. Udvikling af nye produkter og kvalitetsforbedring, herunder bedre kødkvalitet, produkter baseret på råvarer fra området m.v. Flere produktvarianter, gode mærkningsordninger. Udvikling af oplevelsesbaserede faciliteter i naturen: stier og ruter, tilpassede områder til dyrkning af sport, picnic-områder, pladser til tilberedning af mad, som de besøgende sanker (fisk, bær, grønt) osv. Tage produkter fra området ind i sortimentet i butikker, restauranter, cafeer. Udvikle madpakke-tilbud og mødetallerkner. Pluk-selv service af grønsager, frugt, bær osv. 17

18 Arrangere madbegivenheder, herunder med invitation af stjernekokke, arrangementer for skoler, institutioner, firmaer osv. Integrere fødevarer, natur og kunstoplevelser Konklusioner Denne del af undersøgelsen dokumenterer, at der er en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig virketrang, og et antal erhvervsdrivende ser positivt på mulighederne for at iværksætte nye projekter og aktiviteter for at udnytte potentialerne i nationalparken. Det ser ud til, at de landbrugsbedrifter, som allerede har startet en diversificering, på mange måder er first movers i forhold til nationalparkpotentialerne, og at de kan fungere som rollemodeller for andre. Man ser også en vilje til at samarbejde om at udvikle og gennemføre events. Med mere end 0 virksomheder i de to nationalparker tilsammen og en interesse på et eller flere områder fra hovedparten af aktørerne, må det vurderes, at der er et grundlag for, at der igangsættes projekter for at udnytte fødevarepotentialerne. 18

19 5. Samarbejde 5.1. Indledning En entreprenant og iderig virksomhedsejer har mange muligheder for at udvikle og markedsføre produkter og serviceydelser i eget regi. Men hvis man gerne vil gennemføre større fødevarerelaterede arrangementer, og hvis der skal kraft på en manifestering af nationalparkens samlede image som fødevareproducerende område, så er samarbejde nødvendigt. Det blev vist i de foregående afsnit, at respondenterne er åbne overfor eksempelvis mærkningsordninger og events, som ikke kan gennemføres uden samarbejder. I dette afsnit kortlægges samarbejdsrelationerne nærmere. Hvor brede er de i øjeblikket, og hvilke planer har aktørerne om at udvide med andre virksomhedstyper over de kommende år? 5.2. Forretningsmæssige samarbejder Tabellen giver et billede af de aktive forretningsmæssige samarbejdsrelationer i de to nationalparker. Man ser, at der er nogle nuanceforskelle, som blandt andet hænger sammen med kendetegn ved respondentsammensætningen. Har du forretningsmæssige samarbejder med følgende virksomhedstyper? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Landbrugsbedrifter Virksomheder, som forarbejder fødevarer Turistvirksomheder Detailhandel Frivillige organisationer, herunder miljøorganisationer Fødevare- eller fødevarerelaterede netværk Landbrugsorganisationer Turistforeninger Andre

20 I Skjern Ådal er landbrugsorganisationerne hyppige samarbejdsrelationer, og her er foreningslivet tilsyneladende også en del af samarbejdsmønstret i højere grad end i Mols Bjerge. Til gengæld nævner aktørerne i Mols Bjerge turisme og detailhandel som forretningsmæssige samarbejdspartnere, og der refereres også mere til fødevarenetværk. Går man dybere ned i tallene, kan man ikke overraskende konstatere, at samarbejdsrelationerne grupperer sig i to hovedgrupper: den turismerelaterede og den landbrugsrelaterede. Samarbejdet er i høj grad bestemt af traditioner. Der er dog en del af respondenterne, som bygger bro mellem grupperne. Respondenterne nævner også andre relationer, herunder især foreninger af forskellig art. Det fremgår af disse svar, at foreningerne både arbejder for en sag, men at de også er vigtige formidlere af en interesse for nationalparken, og hvad den har at byde på. Respondenterne nævner eksempelvist Dansk Vandrelaug, Dyrenes Beskyttelse, borgerforeninger, skovdyrkerforeningen, Dansk Ornotologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, sportsfiskerorganisationerne, økologiforeninger og sammenslutninger, skoler, sociale foreninger, Hjerteforeningen osv. Kommunerne er vigtige samarbejdspartere for enkelte af respondenterne. Vidensinstitutioner er også nævnt Ønsker om udvidet samarbejde Respondenterne har ønsker om at udvide deres samarbejdsrelationer i fremtiden. Man ser, at der er en meget stor interesse for at indlede flere samarbejder. Dermed er der en anerkendelse af muligheder i at frigøre potentialerne i nationalparken i samarbejde med andre. Det kan se ud som om, at turistvirksomheder og turistorganisationer kan indtage en nøglerolle. Det er måske ikke overraskende, for de er omdrejningspunkt omkring formidling af fødevarer til et købedygtigt, besøgende publikum. Ønsker du at udvide dit samarbejde med følgende virksomhedstyper over de kommende år? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Landbrugsbedrifter Virksomheder, som forarbejder fødevarer Turistvirksomheder Detailhandel 46 Frivillige organisationer, herunder miljøorganisationer Fødevare- eller fødevarerelaterede netværk Landbrugsorganisationer Turistforeninger

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å -

Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å - Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å - Ekspertvurderinger, analyser og anbefalinger Marts 2011 Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til testprojekt Det internationale

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Projekt. Cluster Vigtige elementer til en innovativ udviklingsproces

Projekt. Cluster Vigtige elementer til en innovativ udviklingsproces Projekt Fra Clutter til Cluster Vigtige elementer til en innovativ udviklingsproces Mål Fra Clutter til Cluster har omsat klyngeteorier til praksis indenfor landbrugsbranchen i Region Sjælland. Denne folder

Læs mere

Markedsføringsgruppen

Markedsføringsgruppen Udvalgets sammensætning: Repræsentanter for kommunerne: Lone Jager Neldeberg - Ikast-Brande Kommune Mette Højborg - Herning Kommune Kristian Brøns Nielsen - Viborg Kommune Bo Kristensen - Syddjurs Kommune

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Ref. nr. 23006 Navn naturvejleder: Den koordinerende naturvejleder for Fredensborg Kommune og Haver til Maver Navn naturvejleder: Stillingen og

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Afsætning af bæredygtige produkter

Afsætning af bæredygtige produkter Afsætning af bæredygtige produkter Erfaringer fra nordisk detailhandel. Nordiske detailhandlere sælger stadig flere bæredygtige produkter. Denne artikel præsenterer indsatsen bag i form af eksempler på

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2006

Undervisningsmiljøvurdering 2006 Undervisningsmiljøvurdering 2006 Social- og Sundhedsskolen, Århus Udarbejdet af Sikkerhedsudvalget og Elevrådet Indhold Forord side 3 Anvendt metode side 4 Deltagere i undersøgelsen side 5 Hvad viser undersøgelsen

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere