Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å -"

Transkript

1 Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å - Resultater af en spørgeskemaundersøgelse Marts 11 Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

2 Med udpegningen af nationalparker får danskerne og besøgende i Danmark en række nye og spændende muligheder for oplevelser i naturen samtidig med, at naturværdi, kultur og landskaber beskyttes og udvikles. Over de kommende år vil de ansvarlige aktører og de lokale befokninger arbejde på at udnytte de muligheder, som ligger i udpegningen. Nationalpark Mols Bjerge og Skjern Ådal-området, som er nationalpark under udpegning, har således også iværksat en række initiativer. Et af dem ligger i regi af VER-DI, et tværnordisk Interreg IVA projekt, som ud over disse to danske områder også omfatter aktører fra nationalparker og naturbeskyttelsesområder i Norge og Sverige. VER-DI skal udvikle innovative koncepter for bæredygtig erhvervsmæssig udvikling i de naturbeskyttede områder. I Danmark ønsker man i regi af VER-DI blandt andet at arbejde med erhvervsmulighederne inden for hele fødevaresektoren, hvor udvikling og afsætning af lokale/regionale kvalitetsfødevarer er ét af indsatsområderne. På baggrund af dette er igangsat en fælles analyse af fødevarepotentialet i de to nationalparker. Samlet set tager analysen på en målrettet måde afsæt i de erhvervsmæssige, økonomiske og menneskelige ressourcer i de to lokalområder. Analysen bygger videre på den danske og udenlandske viden om potentialerne inden for fødevareproduktion og kommer i den sidste fase med anbefalinger til den efterfølgende realisering. Analysen er inddelt i 6 faser og er afrapporteret i tre særskilte rapporter. 1. Erfaringer fra ind- og udland 2. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse 3. Anbefalinger og ekspertvurderinger Materialet er udarbejdet i et samarbejde mellem NAVIGATORS ADVANCE/1 v/ Bolette van Ingen Bro v/ Anne Mette Hjalager Havnegade 15 Åbogade Thyborøn 8000 Århus C Tlf Tlf Mail. Mail. 2

3 Analysen er inddelt i 6 faser Screening Der gennemføres en screening over alle fødevareproducenter, primærproducenter, kulturinstitutioner, restauranter, oplevelsessteder og turismeaktører i de to nationalparker Desk research Der indhentes erfaringer fra ind- og udland om lokale fødevareprojekter i beskyttede områder, herunder forbrugerforventninger til varemærker, økologi, regionalitet. Ligeledes gennemføres en desk research på relevante mærkningsordninger. Spørge skema Producenternes fremtidsforventninger og interesser i projektdeltagelse undersøges, og der skabes en grobund for deres deltagelse i fremtidigt projektarbejde. Ekspert vurderinger Ekspertvurderinger med henblik på udpegning af særlige indsatser og realitetsvurderinger. Realitets vurdering og ejerskab Der indkaldes til en innovativ workshop med udvalgte aktører fra spørgeskemaundersøgelsen med henblik på lokal mobilisering. Analyse og anbefaling er Analyseresultater, anbefalinger samt idékatalog afleveres Efterfølgende materiale vedrører fase 3 - Spørgeskema. Fase 5 - Realitets vurdering og ejerskab, afholdes af de respektive parter. 3

4 Hovedkonklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen har givet 1 svar fra de to nationalparker hovedparten fra Skjern Ådal. Der er svar fra både traditionelle landbrugsbedrifter, landbrugsbedrifter med sideaktiviteter, turistvirksomheder og organisationer, rådgivere og uddannelsessteder. Følgende resultater kan fremhæves: På tværs af delbrancherne og i begge nationalparker er der en stor opbakning til udvikling af parkernes fødevarepotentialer. Respondenterne giver udtryk for, at de gerne ser indsatser, der styrker landskabernes attraktivitet, udvikler nye fødevareprodukter og -services, fremmer mærkningsordninger samt etablerer og forbedrer faciliteter og services for parkernes besøgende. Især de traditionelle landbrugsbedrifter har dog forbehold over for mere indgribende former for omlægninger fra landbrugsarealer til naturarealer, men hovedparten af dem ser gerne indsatser inden for de andre temaer. Respondenterne i undersøgelsen har i forvejen et stort netværk, og de ønsker at udbygge det yderligere. Det er af betydning for udnyttelsen af fødevarepotentialerne i nationalparkerne, at der er en vilje til at bygge bro og indlede samarbejder på tværs af sektorer og aktiviteter. Især de diversificerede landbrugsbedrifter og turistvirksomhederne markerer en interesse i at være brobyggere. Der er en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig virketrang, og et antal erhvervsdrivende ser positivt på mulighederne for at iværksætte nye projekter og aktiviteter for at udnytte potentialerne i nationalparken. Udvikling af nye produkter, markedsføring med nationalparken som argument, ekspansion eller omlægning af produktionen hører med i overvejelserne om udviklingen af forretningsgrundlaget. Det ser ud til, at de landbrugsbedrifter, som allerede har startet en diversificering, på mange måder er first movers i forhold til nationalparkpotentialerne, og at de kan fungere som rollemodeller for andre. Man ser også en vilje til at samarbejde om at udvikle og gennemføre events. Med mere end 0 virksomheder i de to nationalparker tilsammen og en interesse på et eller flere områder fra hovedparten af aktørerne, må det vurderes, at der er et grundlag for, at der igangsættes projekter for at udnytte fødevarepotentialerne. Undersøgelsen demonstrerer en vilje til at tage fat på at arbejde med fødevarepotentialerne i nationalparkerne, blandt andet ved at deltage i workshops, indgå i udviklingsgrupper, stille viden og faciliteter til rådighed til forsøg og aktiviteter osv. Men svarene antyder også, at det bedst vil lykkes at få aktørerne med, hvis aktiviteterne er helt nede på jorden og meget resultatorienterede. De diversificerede landbrugsbedrifter og turistvirksomhederne vil især kunne engageres til at være pionerer, men der efterspørges også blandt disse et aktivt lederskab. Ganske mange respondenter giver udtryk for, at de ikke er tilstrækkeligt orienterede om mulighederne for at drive (fødevare)erhverv i nationalparken og om de generelle planer for parkens udvikling. Det er en klar konklusion fra spørgeskemaanalysen, at der foreligger en stor og kontinuert kommunikationsopgave. Det er vigtigt at bemærke, at der er sammenhæng mellem aktørernes informationsniveau om nationalparken og deres lyst til at deltage i udviklingsaktiviteter. Kommunikation er således en løftestang for engagement og deltagelse. 4

5 Indhold 1. Om spørgeskemaundersøgelsen Information om nationalparken Indledning Informationsniveauet Informationsniveauet og baggrundsfaktorer Konklusioner Holdninger til fødevareaktiviteter i nationalparken Indledning Arealanvendelse og arealudvikling Mærkningsordning og produktmarkedsføring Aktiviteter og faciliteter for besøgende Konklusioner Planer om forretningsudvikling Indledning Kundernes efterspørgsel Planer for udnyttelse af nationalpark-imaget Konklusioner Samarbejde Indledning Forretningsmæssige samarbejder Ønsker om udvidet samarbejde Konklusioner Deltagelse i udviklingsarbejde Indledning Aktiviteter Konklusioner

6 1. Om spørgeskemaundersøgelsen Det er et hovedformål med undersøgelsen at afdække karakteren af fødevarepotentialerne i de to nationalparker og at identificere de aktører, som gerne vil være first movers. Spørgeskemaanalysen bidrager til at afdække dette. Der er udsendt spørgeskemaer til samtlige de identificerede aktører, det vil sige i alt 455. Udsendelsen er sket med post, hvor respondenterne har kunnet besvare et papirskema eller åbne et link med en elektronisk svarmulighed. Der er fulgt yderligere op med telefoniske henvendelser, idet der både var ønske om at skabe en opmærksomhed omkring arbejdet med fødevarepotentialerne og at få et så fuldstændigt materiale som muligt. I alt har 1 respondenter besvaret skemaet, hvoraf 1 har kunnet indgå i analysen. Tabel 1.1. Oversigt over respondenter og svarprocenter Mols Bjerge Skjern Ådal I alt Antal adspurgte Antal svar 91 1 Svarprocent 28 Analysen indeholdt spørgsmål om de enkelte respondenters egne fødevarerelaterede aktiviteter. Der var endvidere spørgsmål omkring informationsniveauet om nationalparkudviklingen. Som noget af det væsentlige i denne sammenhæng blev respondenterne spurgt om deres holdning til og planer om fødevarerelaterede aktiviteter. Der var endvidere spørgsmål om samarbejdsrelationer og ønsker om udbygning af samarbejde. Sammensætningen af svarerne på virksomhedstyper og nationalpark er som følger: Tabel 1.2. Svarfordeling på nationalpark og respondenttyper, % Traditionelle landbrugsbedrifter (animalsk produktion, planteavl, skovbrug m.v.) Diversificerede landbrug og fiskerirelaterede virksomheder (feriefaciliteter, gårdbutik, pluk-selv, put-and-take m.v.) Turistvirksomheder (overnatning, bespisning, museer m.v.) Øvrige (skoler, rådgivningsvirksomheder, foreninger, detailhandel) I alt, % Mols Bjerge, % Skjern Ådal % Man ser, at hovedparten af respondenterne er traditionelle landbrugsbedrifter, og det afspejler sammensætningen af den population, som spørgeskemaet er sendt ud til. Grundlaget for undersøgelsen er ikke den samme i Mols Bjerge og i Skjern Ådal, og igen afspejler det forholdene i de to parker. Præsentationen af undersøgelsens resultater i de følgende kapitler vil tage disse forskelle i betragtning. 6

7 2. Information om nationalparken 2.1. Indledning Mols Bjerge er udpeget som nationalpark, og Skjern Ådal er i en proces hen imod en udpegning. I begge nationalparker har udpegningen og planlægningen været genstand for en meget intensiv debat, hvor mange både fødevareproducenter og andre har deltaget med synspunkter. For at sætte scenen er respondenterne spurgt om, hvordan de føler sig informeret om nationalparken og dens muligheder, her især med fokus på fødevareproduktion. I dette afsnit behandles informationsniveauet på forskelle områder, og det sættes sammen med en række baggrundsinformationer Informationsniveauet Tabel 2.1. giver hovedresultaterne fordelt på de to nationalparker og totalt. Tabel 2.1. Hvordan føler du dig informeret om nationalparken og dens muligheder? Muligheder for at drive landbrug i nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Muligheder for at drive andre former for erhverv i nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det Planer for den fremtidige udvikling af nationalparken + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det De muligheder, der ligger i at være tilknyttet en nationalpark + Meget godt eller godt informeret + Mindre godt informeret noget om det

8 Tabel 2.1. viser, at informationsniveauet omkring mulighederne for at drive fødevarerelaterede erhverv i nationalparkerne må bedømmes at være temmelig lavt. Det er måske ikke overraskende, at respondenterne i Mols Bjerge føler sig dårligere informeret end i Skjern Ådal. Parkens beskaffenhed gør, at der generelt er en større erhvervsmæssig aktivitet og flere landbrugsbedrifter i Skjern Ådal end i Mols Bjerge. Også omkring den mere generelle udvikling af nationalparkerne må man konstatere, at informationsniveauet er forholdsvist lavt i begge nationalparker. Det er kun lidt over en fjerdedel, som føler sig godt eller meget godt informeret. Jo bedre respondenterne føler sig informeret på ét af områderne, desto mere ved de også om de andre. Respondenterne har muligheder for at kommentere deres svar i spørgeskemaet. Her fremgår blandt andet følgende: Meget dårlig information - fik faktisk først at vide, at vi lå i nationalparken, da den åbnede! Jeg får ingen information, kun hvad jeg ser i TV/Midtvest. Meget lidt information, om hvilke muligheder der bliver for andre end landmænd. Det er der ingen, der kan svare om fremtidige muligheder. Det er andre regeringen og de grønne organisationer, der bestemmer. Et par af respondenterne synes at mene, at man mangler helhjertet opfølgning. Det kan være nødvendigt at gentage informationer, for modtagerne af budskaberne glemmer i løbet af et stykke tid: For 2 år siden blev vi i den lokale (forening) kontaktet af kommunen omkring muligheder for at udvikle et særligt lokalt brand for kommende produkter. Vi gjorde os nogle overvejelser i foreningen, og så er der ikke sket mere siden, som jeg er bekendt med. Der er i kommentarerne til spørgeskemaet og i forbindelse med opfølgende telefonrunder rejst meget kraftig kritik af ikke bare informationsniveauet, men også af pålideligheden i de informationer, som myndighederne giver: Det er politisk spil. Der er ingen, der ved noget. Er informationerne til at stole på? Har været til møder om nationalparken. Jeg synes det er usikkert, om det vi bliver lovet i dag, holder i fremtiden. Der er så stor usikkerhed om alt, for eksempel om afstandskrav. På den anden side finder en række af respondenterne, at man selv har et ansvar for at følge med og indhente informationer, som man har brug for: Her handler det jo om selv aktivt at følge med. Jeg synes, at det kunne være spændende at undersøge mulighederne. Jeg sidder i en arbejdsgruppe, så mange sten bliver vendt på vore møder, uden at vi altid kan blive enige. Vi havde en volontør ansat. Han kom fra Syddansk Universitet, og hans opgave var at udarbejde en plan for den kommende Nationalpark, specielt vedr. afgræsning og naturpleje. Han lavede et fremragende stykke arbejde. 8

9 2.3. Informationsniveauet og baggrundsfaktorer Hvem føler sig særligt godt informeret, og hvor savnes informationer? I analysen har vi sammenholdt svarene med en række baggrundsfaktorer. De viser følgende: De traditionelle landbrugsbedrifter markerer med deres svar, at de føler sig særligt dårligt informeret om mulighederne for at drive landbrug og andre erhverv i nationalparken. De er også som gennemsnit underinformeret om planerne for og mulighederne i parkerne mere overordnet. Landbrugsbedrifter, som har sideaktiviteter for eksempel inden for landboturisme og gårdbutik de diversificerede landbrugsbedrifter -, synes at være lidt bedre informeret. Det er foreninger og servicerelaterede virksomheder ol., som giver udtryk for at være godt eller meget godt informeret på det generelle plan omkring nationalparkens udvikling. Informationsniveauet er ikke afhængigt af virksomhedernes beliggenhed i eller uden for parken, hvor længe man har ejet/drevet virksomheden, eller hvor stor den er. Uddannelsesniveauet for respondenten forklarer heller ikke noget om, hvorvidt han eller hun føler sig godt informeret eller ej Konklusioner Mange af respondenterne ønsker med deres svar at give udtryk for en utilfredshed med informationsniveauet om nationalparken generelt, og det gælder ikke mindst de traditionelle landbrugsbedrifter. Analysen viser også bredere, at nationalparkens aktører står over for en stor og vedvarende kommunikationsopgave, som både omfatter de overordnede udviklingslinjer, men også mere specifikke rammer for erhvervsmæssig aktivitet. 9

10 3. Holdninger til fødevareaktiviteter i nationalparken 3.1. Indledning Undersøgelsen er gået dybere ind i, hvad respondenterne især ønsker sig i forhold til udvikling af fødevareaktiviteter i de to nationalparker. I dette afsnit behandles først emner omkring produktionsarealerne, dernæst omkring mærkningsordninger, og endelig ses der på respondenternes holdninger til udvikling af services og aktiviteter for de besøgende i parkerne Arealanvendelse og arealudvikling Tabel 3.1. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Der bør være fokus på at opnå øget mangfoldighed i landbrugsproduktionen + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Naturpleje og produktion af fødevarer bør koordineres bedre + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Flere af de nuværende produktionsarealer bør omlægges til naturarealer + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Tabel 3.1. viser et klart engagement fra langt hovedparten af respondenterne i at sikre de natur- og landbrugsmæssige værdier i nationalparkerne. Det indbefatter en bestræbelse på at opnå en større mangfoldighed i landbrugsproduktionen, men også et kommitment til at forsøge at koordinere bedre mellem naturpleje og fødevareproduktion. Men hvis det handler om at forskyde balancen mellem produktions- og naturarealer, kan man observere en noget større modstand. Det er dog et spørgsmål, som mange af respondenterne ikke kan tage stilling til. 10

11 De to nationalparker adskiller sig ikke væsentligt, når det gælder mangfoldighed og koordinering. Men der er en mere eksplicit modstand mod omlægning af arealer fra landbrug til natur i Skjern Ådal end i Mols Bjerge. Når man analyserer nærmere på respondenternes kendetegn i spørgsmålet om omlægning fra landbrug til natur, kommer der følgende frem: Den største modstand finder man ikke overraskende blandt de traditionelle landbrugsbedrifter. Det er dog ikke alle disse, som afviser tanken. 12 ud af 48 er positive over for at omlægge arealer fra landbrug til natur. Det er kun få turismerelaterede virksomheder, som kan tage stilling til dette spørgsmål. Men de som svarer, synes også i noget omfang at være skeptiske. I en korrelationsanalyse kan man se en tendens til, at de bedst informerede om nationalparkprojekterne også er de, som er mest åbne over for at omlægge arealer fra landbrug til natur Mærkningsordning og produktmarkedsføring Respondenterne er også bedt om at give deres svar på en række spørgsmål, som vedrører de produkter, som fremstilles i parkerne. Herunder var det især vigtigt at få holdninger frem omkring mærkningsordninger. Der blev også spurgt ind til synspunkter på nationalparkens aktiviteter i forhold til markedsføring af produkterne. Tabel 3.2. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? Der bør udvikles og markedsføres særlige nationalparkprodukter under en mærkningsordning + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % I tilfælde af en mærkningsordning skal den kun vedrøre den enkelte nationalpark + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig En mærkningsordning bør kobles sammen med Regional Madkultur eller anden mærkningsordning + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig

12 En markedsføring af fødevarerelaterede virksomheder bør kun være for aktører med CVR-nr placeret inden for nationalparkens område + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Nationalparkadministrationen bør påtage sig opgaver i forbindelse med markedsføringen af fødevareprodukter fra nationalparken + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Tabel 3.2. viser en stor opbakning til tanken om en mærkningsordning for nationalparkprodukter. Det gælder respondenter fra begge nationalparker. De synes også, at mærkningen skal være specifik for den enkelte nationalpark. Flertallet mener desuden, at den kun skal omfatte produkter fra lokale virksomheder. Men respondenterne ser også nogle fordele i på en eller anden måde at koble en mærkningsordning sammen med andre, velindarbejdede mærkningsordninger. En del af respondenterne har tilsyneladende et for lille kendskab til dette område, og de svarer ved ikke på nogle af spørgsmålene her. Igen kan vi se nærmere på, hvem der står for disse holdninger. På tværs af brancherne bifaldes ideen om en mærkningsordning. Men det er mest uden for de traditionelle landbrugserhverv, at man mener, at nationalparken skal påtage sig opgaver i forbindelse med markedsføringen. Ikke overraskende finder aktører med adresse uden for nationalparken det uheldigt, hvis mærkningsordninger kun omfatter virksomheder i selve nationalparken Aktiviteter og faciliteter for besøgende Respondenterne er endelig bedt om at tage stilling til, hvordan fødevareområdet kan kobles sammen med det, som de besøgende i nationalparken kan se og opleve. 12

13 Tabel 3.3. Hvad er din holdning til at udvikle fødevareproduktion m.v. i nationalparken? Oplysninger om nationalparkens landbrugsproduktion bør formidles til de besøgende + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Der bør afholdes fødevarerelaterede events i nationalparken + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Der bør udbydes oplevelser for de besøgende relateret til fødevareproduktion + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Der skal være flere bespisningsmuligheder (cafeer og restauranter) i nationalparken + Enig eller meget enig + Uenig eller meget uenig Respondenterne lægger stor vægt på, at nationalparkerne bliver attraktive for de besøgende. Der er massiv tilslutning til, at der formidles aktivt, og at der arrangeres begivenheder og oplevelser med relation til fødevarer. Det gælder begge nationalparker. Der er mere delte meninger i forhold til at placere bespisningsfaciliteter i selve nationalparken. I Mols Bjerge er respondenterne lidt tilbageholdende, muligvis fordi der i forvejen er en temmelig veludbygget infrastruktur med bespisning. Der kan være en bevidsthed omkring konkurrenceforhold i disse svar. I Skjern Ådal er der i mindre grad faciliteter til bespisning, og behovet er muligvis større. Det kan tænkes, at respondenterne i deres svar overvejer naturområdernes sårbarhed og de konkrete lokaliseringsmuligheder. Holdningerne til bespisningssteder i parken er analyseret nærmere. Her kan vises en tendens til, at de bedst uddannede og de, som er godt inde i planerne for parkerne, er de mest skeptiske over for at få udbygget restauranter og andre bespisningsfaciliteter inde i selve området. 13

14 3.5. Konklusioner Denne holdningsanalyse viser en bemærkelsesværdig stor opbakning til udvikling af nationalparkernes fødevarepotentialer. Respondenterne giver udtryk for, at der gerne må ske noget både med landskabernes udvikling, omkring selve fødevareprodukterne og mærkning af dem og i forhold til faciliteter og services til parkernes besøgende. Det er alene i forhold til mere indgribende former for omlægninger fra landbrugsarealer til naturarealer, at især de traditionelle landbrugserhverv giver udtryk for en mere entydig modstand. 14

15 4. Planer om forretningsudvikling 4.1. Indledning Dette afsnit handler om de planer og tanker, som respondenterne har for at udnytte potentialerne i nationalparken i forbindelse med egen forretningsudvikling. I undersøgelsen er respondenterne spurgt om forskellige former for tiltag Kundernes efterspørgsel På det helt overordnede plan må man konstatere, at nationalparkerne er noget så nyt, at kunderne endnu ikke i særligt stort mål giver udtryk for en interesse eller fremsætter forespørgsler. Tabel 4.1. Kundeinteresser for nationalparken? Har der været forespørgsler eller interesse hos kunder for nationalparken? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Tabellen viser, at omkring en fjerdedel af virksomhederne har haft kunder, som spørger ind til emner om nationalparken. Mols Bjerge ligger højere i denne måling. Det kan være et tegn på, at nationalparken indarbejdes i de besøgendes bevidsthed over en længere periode, og at kundernes interesse skal modnes. Men det skal også tages i betragtning, at det i høj grad er landbrugsbedrifterne, som ikke kan mærke nogen interesse fra kunderne, hvorimod turistvirksomheder og bedrifter med besøgsaktiviteter i højere grad får forespørgsler og interesse. Dette er næppe overraskende, idet landbrugsbedrifter i mindre mål har direkte kundekontakt Planer for udnyttelse af nationalpark-imaget Respondenterne er spurgt om deres planer i forhold til at udnytte nationalpark-udpegningen til at udvikle deres eget marked og forretningsgrundlag. Formålet er at se på, hvilke kategorier af aktiviteter aktørerne finder interessante. 15

16 Tabel 4.2. Har du planer/tanker om at udnytte udpegningen af nationalparken i din egen forretningsudvikling? I højere grad tilbyde virksomhedens eksisterende produkter til besøgende i nationalparken? Lægge forretningen om, at den bliver mere natur-/miljøvenlig? Bruge nationalparken som argument i virksomhedens markedsføring? Udvikle nye produkter og serviceydelser med særlige nationalpark-kendetegn? Omlægge, så virksomheden bliver mere orienteret mod at producere oplevelser? Ekspandere inden for nuværende forretningskoncepter under forventning om flere besøgende i nationalparken? Samarbejde med andre virksomheder om at skabe fødevarerelaterede oplevelser? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal %

17 Tabel 4.2. illustrerer, at der er god grøde i ideer og planer om at udnytte nationalparken som led i egen forretningsudvikling. Især aktiviteter, som kræver en mindre indsats, står højt på listen. Det gælder brugen af nationalparken som argument i markedsføringen og salg af de produkter, som man har i forvejen. Aktiviteter, som vil indebære ændringer i virksomheden og investeringer, står længere nede på dagsordenen, hvilket ikke er overraskende. Det gælder udvikling af nye produkter, ekspansion og ikke mindste omlægning over mod mere natur- og miljøvenlig produktion. Man kan også se, at virksomheder med planer inden for ét område i tabellen også ser muligheder for andre felter. Man ser også en positiv sammenhæng mellem aktive planer og grad af information om nationalparkens udvikling og mulighederne for at drive erhverv der. Enkelte af de, som svarer nej til at ville lægge om i retning af større miljøvenlighed, kommenterer, at de allerede har lagt om for eksempel til økologisk landbrug. De mener, at de har gjort, hvad de kunne på dette område. Der er kun små nuancer i besvarelserne i de to nationalparker. De traditionelle landbrugsbedrifter har i mindre grad end de øvrige typer af virksomheder planer og ideer om at udnytte udpegningen af nationalparken i egen forretningsudvikling. Jo længere man har ejet sin virksomhed, desto mindre ønsker man at sætte gang i nogle af de nye aktiviteter, som er nævnt her. Ejere af landbrugsbedrifter, som har startet en diversificering, gør sig derimod i særlig grad mange tanker om, hvordan man kan ekspandere og udvikle nye produkter. Turistvirksomheder vil også gerne gøre en indsats for at udnytte disse potentialer. Respondenterne er bedt om at uddybe deres planer og tanker. Mange giver udtryk for en stor begejstring og initiativkraft, og det virker som om, at planerne ikke er så langt fra realisering. Mere specifik ses der ideer til fremtidige aktiviteter indenfor følgende temaer: Overnatningsfaciliteter, for eksempel ved ombygning af landbrugsbygninger til ferielejligheder, primitive campingfaciliteter i naturen og bedre pladser til autocampere. Videreudvikling og bearbejdning af de naturlige herlighedsværdier gennem skovrejsning og mere naturog miljøvenlig vedligeholdelse. Udvikling af nye produkter og kvalitetsforbedring, herunder bedre kødkvalitet, produkter baseret på råvarer fra området m.v. Flere produktvarianter, gode mærkningsordninger. Udvikling af oplevelsesbaserede faciliteter i naturen: stier og ruter, tilpassede områder til dyrkning af sport, picnic-områder, pladser til tilberedning af mad, som de besøgende sanker (fisk, bær, grønt) osv. Tage produkter fra området ind i sortimentet i butikker, restauranter, cafeer. Udvikle madpakke-tilbud og mødetallerkner. Pluk-selv service af grønsager, frugt, bær osv. 17

18 Arrangere madbegivenheder, herunder med invitation af stjernekokke, arrangementer for skoler, institutioner, firmaer osv. Integrere fødevarer, natur og kunstoplevelser Konklusioner Denne del af undersøgelsen dokumenterer, at der er en ikke uvæsentlig erhvervsmæssig virketrang, og et antal erhvervsdrivende ser positivt på mulighederne for at iværksætte nye projekter og aktiviteter for at udnytte potentialerne i nationalparken. Det ser ud til, at de landbrugsbedrifter, som allerede har startet en diversificering, på mange måder er first movers i forhold til nationalparkpotentialerne, og at de kan fungere som rollemodeller for andre. Man ser også en vilje til at samarbejde om at udvikle og gennemføre events. Med mere end 0 virksomheder i de to nationalparker tilsammen og en interesse på et eller flere områder fra hovedparten af aktørerne, må det vurderes, at der er et grundlag for, at der igangsættes projekter for at udnytte fødevarepotentialerne. 18

19 5. Samarbejde 5.1. Indledning En entreprenant og iderig virksomhedsejer har mange muligheder for at udvikle og markedsføre produkter og serviceydelser i eget regi. Men hvis man gerne vil gennemføre større fødevarerelaterede arrangementer, og hvis der skal kraft på en manifestering af nationalparkens samlede image som fødevareproducerende område, så er samarbejde nødvendigt. Det blev vist i de foregående afsnit, at respondenterne er åbne overfor eksempelvis mærkningsordninger og events, som ikke kan gennemføres uden samarbejder. I dette afsnit kortlægges samarbejdsrelationerne nærmere. Hvor brede er de i øjeblikket, og hvilke planer har aktørerne om at udvide med andre virksomhedstyper over de kommende år? 5.2. Forretningsmæssige samarbejder Tabellen giver et billede af de aktive forretningsmæssige samarbejdsrelationer i de to nationalparker. Man ser, at der er nogle nuanceforskelle, som blandt andet hænger sammen med kendetegn ved respondentsammensætningen. Har du forretningsmæssige samarbejder med følgende virksomhedstyper? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Landbrugsbedrifter Virksomheder, som forarbejder fødevarer Turistvirksomheder Detailhandel Frivillige organisationer, herunder miljøorganisationer Fødevare- eller fødevarerelaterede netværk Landbrugsorganisationer Turistforeninger Andre

20 I Skjern Ådal er landbrugsorganisationerne hyppige samarbejdsrelationer, og her er foreningslivet tilsyneladende også en del af samarbejdsmønstret i højere grad end i Mols Bjerge. Til gengæld nævner aktørerne i Mols Bjerge turisme og detailhandel som forretningsmæssige samarbejdspartnere, og der refereres også mere til fødevarenetværk. Går man dybere ned i tallene, kan man ikke overraskende konstatere, at samarbejdsrelationerne grupperer sig i to hovedgrupper: den turismerelaterede og den landbrugsrelaterede. Samarbejdet er i høj grad bestemt af traditioner. Der er dog en del af respondenterne, som bygger bro mellem grupperne. Respondenterne nævner også andre relationer, herunder især foreninger af forskellig art. Det fremgår af disse svar, at foreningerne både arbejder for en sag, men at de også er vigtige formidlere af en interesse for nationalparken, og hvad den har at byde på. Respondenterne nævner eksempelvist Dansk Vandrelaug, Dyrenes Beskyttelse, borgerforeninger, skovdyrkerforeningen, Dansk Ornotologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, sportsfiskerorganisationerne, økologiforeninger og sammenslutninger, skoler, sociale foreninger, Hjerteforeningen osv. Kommunerne er vigtige samarbejdspartere for enkelte af respondenterne. Vidensinstitutioner er også nævnt Ønsker om udvidet samarbejde Respondenterne har ønsker om at udvide deres samarbejdsrelationer i fremtiden. Man ser, at der er en meget stor interesse for at indlede flere samarbejder. Dermed er der en anerkendelse af muligheder i at frigøre potentialerne i nationalparken i samarbejde med andre. Det kan se ud som om, at turistvirksomheder og turistorganisationer kan indtage en nøglerolle. Det er måske ikke overraskende, for de er omdrejningspunkt omkring formidling af fødevarer til et købedygtigt, besøgende publikum. Ønsker du at udvide dit samarbejde med følgende virksomhedstyper over de kommende år? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Landbrugsbedrifter Virksomheder, som forarbejder fødevarer Turistvirksomheder Detailhandel 46 Frivillige organisationer, herunder miljøorganisationer Fødevare- eller fødevarerelaterede netværk Landbrugsorganisationer Turistforeninger

21 Aktørerne i Mols Bjerge har særligt fokus på de turismerelaterede samarbejdsrelationer, mens landbruget og dets organisationer står mere centralt i Skjern Ådal. Når man analyserer sammenhængen med virksomhedstyper, er der en vis tilbøjelighed til at ville udvide sit samarbejde med flere af samme slags. Landbrugsbedrifterne vil udvide samarbejdet med andre landbrugsbedrifter og med landbrugsorganisationerne, men de har ikke særlige ønsker om at samarbejde mere med frivillige organisationer. Turistvirksomhederne vil gerne udvide samarbejdet i egen branche og med turistforeningerne. Men der er også nogle tegn på ønsker om at bygge mere bro. Som det også blev vist ovenfor, er ikke mindste de diversificerede landbrugsbedrifter åbne for de bredeste samarbejder. Tabel 5.2. understøtter, at der er en interesse for utraditionelle samarbejder, især i Mols Bjerge: Tabel 5.2. Utraditionelle samarbejder om fødevareudvikling? I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal % Har du lyst til og mulighed for at deltage i utraditionelle samarbejder? Flere af respondenterne nævner, at nationalparken gerne må blive katalysator for samarbejde om udnyttelse af fødevarepotentialerne. Der ligger en opfordring heri til, at man finder frem til felter, hvor mange kan indgå og skabe en fremdrift. Enkelte af respondenterne begrunder deres fravalg af samarbejdsparterne. For eksempel finder nogle af økologerne og de diversificerede landbrug de traditionelle landbrugsorganisationer for konservative. De traditionelle landbrugsbedrifter er på deres side imod at invitere de grønne organisationer for massivt ind i samarbejder, fordi de frygter at det vil gøre produktionsvilkårene vanskeligere Konklusioner Denne del af undersøgelsen demonstrerer, at fødevareaktørerne i de to nationalparker har et stort netværk, og at de ønsker at udbygge det yderligere. Det er af betydning for udnyttelsen af fødevarepotentialerne i nationalparkerne, at der er en vilje til at indlede samarbejder på tværs af sektorer og aktiviteter. Det ser ud som om, at ikke mindst turistvirksomhederne og de diversificerede landbrugsbedrifter kunne finde det formålstjenligt og attraktivt at indtage en pionerrolle. 21

22 6. Deltagelse i udviklingsarbejde 6.1. Indledning I spørgeskemaundersøgelsen indgår en sektion, som omhandler interessen for at deltage i konkrete udviklingsarbejder om fødevarepotentialerne i nationalparken. Formålet er få en indikation på aktiviteter, som kan finde stor tilslutning i det umiddelbart forestående arbejde Aktiviteter Tabel 6.1. Har du lyst til og mulighed for at deltage i aktiviteter omkring fødevareproduktion i nationalparken? Deltage i seminarer og workshops Deltage i konkrete udviklingsgrupper Stå til rådighed med viden og oplysninger Deltage i afprøvninger af fødevareprodukter og oplevelser Kan tilbyde fysiske rammer til konkrete udviklingsprojekter Være med til at markedsføre og kommunikere udviklingsarbejdet udadtil Kan tilbyde fysiske rammer til events I alt % I alt antal svar Mols Bjerge % Skjern Ådal %

23 Tabellen viser, at der er pæn interesse for at engagere sig i konkrete aktiviteter omkring fødevareproduktion i nationalparken. Man kan tolke de mange måske -svar som, at aktørerne gerne vil tage stilling i den konkrete situation. Der ligger her en formidlingsopgave. Der er små variationer i de konkrete aktiviteter. Forbeholdene over for seminarer, workshops og udviklingsgrupper kan bestå i, at de måske er for teoretiske og ukonkrete. Afprøvninger af produkter kan eventuelt i højere grad være til nytte for den enkelte. At stå til rådighed med oplysninger viser en velvilje. Man ser dog, at de som er åbne for at deltage i én form for udviklingsaktivitet, generelt også er mere positive over for de andre. Der er således i det store hele tale om holdningssvar på disse spørgsmål. Aktørerne i Mols Bjerge er tilsyneladende mere interesserede i at deltage i udviklingsarbejder end i Skjern Ådal. Ser man på de forskellige typer af virksomheder, er forskellene ret små. På tværs af sektorer er der nogenlunde ensartet interesse for at arbejde med udviklingsproblematikker. Undtagelser er, at de traditionelle landbrugsbedrifter i mindre grad finder sig i stand til at markedsføre og kommunikere udviklingsarbejdet udadtil. De mener heller ikke, at de har de fysiske rammer til at åbne dørene for events og udviklingsprojekter. Ved yderligere analyser ses det, at interessen for at deltage i udviklingsarbejde er størst for de, som har ejet deres virksomhed kortest tid. Især vil de nyeste iværksættere gerne være med til at afprøve produkter og oplevelser. Jo bedre respondenterne føler sig informeret om nationalparken (erhvervsmuligheder, planer og perspektiver), desto større interesse har de for at deltage i udviklingsaktiviteter. Det er også meget tydeligt således, at de mest engagerede i særlig grad opfordrer nationalparkadministrationen til at påtage sig opgaver i forhold til fødevareprodukternes markedsføring. Det kan være en opfordring til at etablere et stærkt tværgående lederskab. Respondenterne er bedt om at fremsætte yderligere forslag til, hvordan de selv kan indgå i udviklingsarbejdet. Nogle gør opmærksom på, at de ligger inde med nyttig viden, fx om natur, dyrkningsmetoder og finansieringsmuligheder. Flere af respondenterne minder om, at der skal være et økonomisk og afsætningsmæssigt rationale. Der skal etableres sunde strukturer og introduceres konkurrencedygtige produkter Konklusioner Denne del af undersøgelsen demonstrerer en vilje til at tage fat på at arbejde med fødevarepotentialerne i nationalparkerne. Men svarene antyder også, at det bedst vil lykkes at få aktørerne med, hvis aktiviteterne er helt nede på jorden og meget resultatorienterede. De diversificerede landbrugsbedrifter og turistvirksomhederne vil kunne engageres til at være pionerer, men der efterspørges også blandt disse aktive et lederskab. Det er vigtigt at bemærke, at der er sammenhæng mellem aktørernes informationsniveau om nationalparken og deres lyst til at deltage i udviklingsaktiviteter. Kommunikation er således en løftestang for engagement og deltagelse. 23

24 VER-DI er medfinansieret af Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å. Resultater af en spørgeskemaundersøgelse Fødevarepotentiale i de to nationalparker Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Skjern Å Resultater af en spørgeskemaundersøgelse Marts 1 Med udpegningen af nationalparker får danskerne og besøgende

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å -

Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å - Fødevarepotentiale i de to nationalparker Mols Bjerge og Skjern Å - Ekspertvurderinger, analyser og anbefalinger Marts 2011 Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kommissorium for Turismestrategisk Samarbejdsgruppe anno

Kommissorium for Turismestrategisk Samarbejdsgruppe anno Maj 2015 Bjørn Voltzmann Udkast til Kommissorium for den nye samarbejdsstruktur i Stevns Kommune Kommissorium for Turismestrategisk Samarbejdsgruppe anno 2015 2020 Hvad er formålet med dette kommissorium

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune

FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune FORSLAG til Sammenhængende vandresti i Nørreådalen fra Viborg til Fladbro RAPPORT fra LAG Viborg Rapporten er finansieret af Viborg Kommune December 2013 Indholdsfortegnelse: Baggrund Undersøgelse af muligheder

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012

Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA oktober 2011 Turismeerhvervets forventninger til 2011 og 2012 Om analysen HORESTA Viden & Udvikling har i maj/juni 2011 gennemført en omfattende undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase

Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Det samlede budget for udviklingsfasen er på 1.125.000 kr. og strækker sig over ca. ½ år. Der er udarbejdet en plan for finansieringen af dette

Læs mere

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen.

Partnerundersøgelse. 13. september Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen. Partnerundersøgelse 13. september 2016 Tilfredshedsundersøgelse af partnere i Nationalpark Vadehavets partnerprogram. Af Jannik Lorenzen Forord Én af Nationalpark Vadehavets 12 målsætninger lyder på, at

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

VER-DI. Vern og verdiskaping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling. Præsentation Nationalpark Mols Bjerge

VER-DI. Vern og verdiskaping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling. Præsentation Nationalpark Mols Bjerge VER-DI Vern og verdiskaping naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Præsentation Nationalpark Mols Bjerge er resultatet af et netværksarbejde, der blev iværksat med henblik på at

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Invitation til projektet. VærtSkaberVækst

Invitation til projektet. VærtSkaberVækst Invitation til projektet VærtSkaberVækst Det gode værtskab indebærer en vært, der tager gæsten alvorligt og imødekommer de ønsker og behov som gæsten har for at blive underholdt, udfordret og bevæget.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Mystery Shopping på danske feriesteder

Opgavebeskrivelse: Mystery Shopping på danske feriesteder Opgavebeskrivelse: Mystery Shopping på danske feriesteder Baggrund og formål Analysen er del af delprojektet 20 særlige feriesteder, der har til formål at belyse potentialet for udvikling af turismen på

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Konjunkturanalyse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Februar 2011 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 9. 24. februar 2011 Målgruppe: 761 virksomheder i Randers kommune

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål:

DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE. Opgavens indhold og formål: DOKUMENTATION FOR UDFØRT OPGAVE Opgavens indhold og formål: Opsøgende kontakt til lokale erhvervsdrivende med henblik på at øge kendskabet til kommunens mange tilbud, herunder understøtte kommunens strategi

Læs mere

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling 3:..vælger den lokale råvare & produktion 4:..fremtidssikrer gennem mangfoldighed 5:..søger

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Engagement i landdistrikterne - Nytter det? Rikke Sønder Afdelingsleder, Gefion landdistrikt Tlf Mail

Engagement i landdistrikterne - Nytter det? Rikke Sønder Afdelingsleder, Gefion landdistrikt Tlf Mail Engagement i landdistrikterne - Nytter det? Rikke Sønder Afdelingsleder, Gefion landdistrikt Tlf. 28962555 Mail ris@gefion.dk Engagement i landdistrikterne Ikke noget nyt fænomen En del af kulturen ved

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere