RUSMIDDELCENTER ODENSE VOKSENAFDELING ÅRSRAPPORT Årsrapport

Transkript

1 Årsrapport

2 Forord...3 Organisationsdiagram i tal...5 Fokus på økonomi...5 Ny relevant lovgivning m.m. i Mål og principper...7 Brugerinddragelse...7 Modulopdelt behandling...7 Harm reduction...7 Behandlingsgarantien...7 Visioner for Lægeordineret heroin...8 Fra behandling til aktivering 8 Misbrugsbehandler med sundhedsfaglig baggrund til opgaver på sygehuset...9 Konfliktforebyggende misbrugskonsulent på psykiatrisk afdeling...9 Danmarks bedste arbejdsplads...10 Uddannelsesområdet...10 Medarbejderfordelingen...11 Døgnbehandling...11 EKJ...11 Overenskomstområdet...11 Samarbejde med Kriminalforsorgen...12 Misbrug & Kriminalitet...12 Motivationsbehandling i arresterne...12 Generationsperspektivet...13 Social eksklusion og negativ social arv...13 Børn i familier med stofmisbrug...13 Familieorienteret misbrugsbehandling kan...14 Hvorfor børneperspektiv i stofmisbrugsbehandlingen? Pårørende til klienter i behandling Støtte og behandling til pårørende Etablering af kontakt til pårørende Relationssamtale Støttegrupper for pårørende Sundhedsprojektet Baggrund for projektet Gevinster Klientprofil Ordentlig behandling kræver høj faglighed Trivselsundersøgelsen Intern uddannelse Samarbejde med MacMann Berg Hjemmeside... 20

3 Forord 2007 har på mange fronter været et særligt år i RusmiddelCenter Odense Voksenafdelingen (Rus-V) markerede en ny start for misbrugsbehandlingen på Fyn. Kommunalreformen medførte, at al misbrugsbehandling blev en kommunal opgave. Det har stillet store krav til både ledelse og medarbejdere for at opgaven skulle lykkes. Vi kan godt afsløre her, at det er lykkedes rigtig godt. En af de første udfordringer Rus-V stod overfor var opdeling af det daværende Fyns Amts Behandlingscenter. Fyns Amts Behandlingscenter blev opdelt i Behandlingscenter Svendborg og RusmiddelCenter Odense. Sammen med Svendborg Kommune indgik Odense Kommune en aftale med de øvrige kommuner på Fyn om levering af ydelser på misbrugsområdet. Opgaven skulle løses gennem en tilnærmet BUM model, hvor kommunerne har visitations og henvisningsretten, og hvor Rus-V er den udførende del. For at skabe en smidig tilgang for klienterne blev der indgået entreprenøraftaler med alle kommuner på Fyn. Det betyder i praksis, at klienterne, som altid, kan henvende sig i centrene for behandling. Klienterne har således ikke oplevet den store omvæltning, det har været, at opgaven er flyttet fra Fyns Amt til de fynske kommuner. Med udgangen af 2007 ophørte samarbejdet med Middelfart Kommune, idet kommunen selv ønskede at varetage opgaven med behandling af stofmisbrugere. Det har betydet, at Rus-V s afdeling i Middelfart lukkede ved udgangen af For at tilgodese de klienter der kommer fra Assens og Nordfyns kommuner, er der efter aftale med kommunerne indledt tiltag til at etablere afdelinger i begge kommuner. Ændringen til at arbejde på entreprenørvilkår har medført øgede opgaver for medarbejderne, idet der med entreprenøraftalerne er en forpligtelse til øget samarbejde og oplysningsudveksling med hjemkommunen. Der er ligeledes sket en øgning i de administrative opgaver, idet Rus-V nu sælger ydelser og skal opkræve betaling herfor. Endvidere er der en optrapning i samarbejdsmøder med køberkommunerne, der ønsker større indblik i de ydelser der leveres. Således blev der i december 2007 afholdt første af to halvårlige introduktionsdage til Rus-V for relevante medarbejdere i køberkommunerne. Udover kommunalreformens udfordringer er der kommet yderligere opgaver til stofmisbrugsbehandlingen. Der er i løbet af 2007 kommet nye bekendtgørelser, cirkulærer, love og handleplaner. I afsnittet Ny relevant lovgivning i 2007 vil vi i overskriftsform beskrive, hvad der i årets løb er kommet af nyt -3- fra Christiansborg og Sundhedsstyrelsen, som har eller vil få betydning for behandlingen af stofmisbrugere. Samarbejdet med Direktoratet for Kriminalforsorgen er udvidet, idet Rus-V indgik en kontraktaftale om behandling i det åbne Statsfængsel på Søbysøgaard, i det lukkede Statsfængsel i Ringe samt de to arrester i Assens og Svendborg. Det betyder, at Rus-V i dag yder behandling i samtlige institutioner indenfor Kriminalforsorgen på Fyn. Vi samarbejder med Statsfængslet i Nyborg samt arresten i Odense. I samarbejde med Sundhedsstyrelsen startede sundhedsprojektet også i foråret Fremtiden byder på en større merkantil tænkning, idet den nuværende regering gennem nye lovforslag ønsker at give private større adgang til ambulant behandling af stofmisbrugere. Det stiller større krav til ledelsen om synlighed, dokumentation og markedsføring. En uddybning af de kommende visioner findes på side 8. Vi ønsker god læsning af Årsrapport 2007 en ny måde at afrapportere årets resultater og effekter på, som vi vil udvikle over de kommende år. Birthe Vorsum Centerleder

4 Organisationsdiagram Centerleder Souschef Overlæge Sekretariat Staben Projekt Pårørende Arrestprojekterne Projekt Børn Odense afdeling 1 Odense afdeling2 Hjørnely Østfyn afdeling Vest-/Nordfyn afdeling Statsfængslet i Nyborg Statsfængslet på Søbysøgård Projekt St. Dannesbo Sundhedsprojektet Udleveringsenheden Statsfængslet i Ringe Alternativ udlevering -4-

5 2007 i tal For hele 2007 har det gennemsnitlige antal klienter pr. måned for alle kommuner i de enkelte moduler været således: Modul 1 59 Modul Modul 3 62 Harm reduction 160 Udleveringen 71 AMU 5 Totalt 611 Der er indskrevet 241 klienter i behandling i 2007, altså i gennemsnit 20 indskrevne klienter pr. måned. Der er udskrevet 279 klienter i De udskrevne klienter fordeler sig med årsag således: Død 8 Fraflyttet 12 Udeblevne 68 Andet 81 Udskrevet til fængsel/arrest 110 Totalt 279 Kategorien Andet dækker over mange årsager, herunder udskrivning på grund af oprettelse af Rusmiddelcenter Middelfart. På nuværende tidspunkt i 2008 kan vi se, at antallet af klienter er stigende. Vi tror situationen omkring politireformen kan være en plausibel forklaring. Fokus på økonomi Der foreligger ved deadline for Årsrapport 2007 ikke en endelig afslutning af regnskabsåret Det skyldes de nye entreprenørvilkår, som gør, at det interne regnskab for Rus-V ikke er et dækkende udsagn for hele regnskabet, da der ikke er taget højde for overhead og evt. mellemkommunale afregninger. Det har desuden været en udfordring at få separeret projektøkonomien fra centrets økonomi. Det er først sket medio Der er dog ingen tvivl om, at vi er kommet ud af 2007 med et mindre overskud. Ny relevant lovgivning m.m. i 2007 Stofmisbrug og stofmisbrugere er et område, der igennem mange år har haft opmærksomhed fra politisk side. Det betyder, at der hele tiden kommer nye vilkår. Derfor vil vi i dette afsnit pege på de mest markante tiltag i 2007, som har indflydelse på vores område. Lov og bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område På baggrund af 82 i loven om retssikkerhed og administration på det sociale område og 58 i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område er det besluttet, at Servicestyrelsen skal sammenføre to indberetninger på stofmisbrugsområdet, VBGS-databasen indberetninger -5- om ventetider på behandling, som udvides pr. 1. december 2007 til at gælde alle nyindskrevne klienter i behandling, og DanRIS-ambulant, som træder i kraft primo VBGS er en indberetning, der dokumenterer, om kommunerne lever op til behandlingsgarantien, mens DanRISambulant er en dokumentation af de ydelser, som kommunerne yder til stofmisbrugere. Lov og bekendtgørelse om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling Med denne lovændring forpligtes kommunen til at tilbyde gravide stofmisbrugere, som er visiteret til døgnbehandling, at indgå en kontrakt, der muliggør tilbageholdelse under behandlingsforløbet. Den samme mulighed foreligger for ikke-gravide stofmisbrugere. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed Vejledningen blev udgivet i juni 2007 og har skærpede krav til håndteringen af substitutionsbehandlingen, og det har allerede fået konsekvenser for den sundhedsfaglige indsats, idet behovet for ressourcer øges.

6 I vejledningen står, at buprenorphin (suboxone) har større sikkerhed sammenlignet med metadon, og derfor bør flest mulige opioidafhængige behandles med buprenorphin, både ved nedtrapning og vedligeholdelsesbehandling. Buprenorphin bør være førstevalgspræparat ved substitutionsbehandling af stofmisbrugere, som ikke har været i behandling før. Vejledning for den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling i Danmark Vejledningen blev udgivet december 2007 og skal sikre en mere ensartet og acceptabel kvalitet i de væsentligste lægelige kerneydelser i stofmisbrugsbehandlingen. I satspuljeforliget 2008, er der afsat 3.5 mill kroner i hvert af årene til kvalitetssikring af den lægeligebehandling gennem registrering og indberetning til Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse om lægers anmeldelse af stofmisbrugere i behandling Denne bekendtgørelse er i høring og betyder, at der i forbindelse med indberetning til Sundhedsstyrelsens SIB, register over stofmisbrugere i behandling, skal ske indberetning af præparat, der anvendes i behandlingen af den enkelte stofmisbruger, som har fået ordineret opioider. Der er i forbindelse med satspuljeforliget for 2008 indgået aftale om, at Sundhedsstyrelsen skal etablere et kvalitetssikringsværktøj i form af registrerings- og indberetningsordning for lægefaglige kerneydelser. Udredningen Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Der er ved aftalen om satspuljen for sundhedsområdet truffet beslutning om, at kommunerne via DUTordningen får tilført midler til at iværksætte forsøg med injicerbar heroin til de mest belastede stofmisbrugere. Der er netop blevet udsendt et udkast ændring til Lov om euforiserende stoffer. I år vil de indledende øvelser blive gjort til at iværksætte forsøg i I afsnittet om Visioner for 2008 går vi mere i dybden af en beskrivelse af forsøget med lægeordineret heroin. National handleplan til forebyggelse af hepatitis C for stofmisbrugere Anbefalingen blev udgivet i august 2007 og har til hensigt at fastholde eller øge opmærksomheden for at forebygge hepatitis C blandt stofmisbrugere. Omkring 90 % af intravenøse stofmisbrugere betragtes som værende smittet med hepatitis C. Anbefalingerne er beskrevet inden for følgende fem områder: oplysning og rådgivning, screening, vaccination, henvisning til behandling og endelig opfølgning og monitorering. Rus-V har i 2007 gennemført et projekt i samarbejde med læge og ph.d. Peer Brehm Christensen, hvor han screenede alle klienter, der ønskede det, for forekomst af hepatitis C. Forsøget skete som led i udvikling af en ny metode for screening ved at anvende fibroskanning. Der er efterfølgende iværksat behandling af smittede klienter. Det er et projekt, der er kommet anbefalingerne i den nationale handleplan i møde. Forslag til Lov om ændring af Lov om social service Dette lovforslag er fremsat af Velfærdsministeren i begyndelsen af 2008 og indeholder mulighed for, at stofmisbrugere kan vælge frit mellem offentlige og private behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det der er visiteret til på såvel døgnområdet som det ambulante område. Kommunerne skal godkende de private tilbud og efterfølgende føre tilsyn med dem. -6-

7 Mål og principper Odense Kommunes tilbud om social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service skal generelt: forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem behandling, pleje, omsorg, rådgivning og støtte forebygge at problemerne for den enkelte forværres basere sig på en helhedsorienteret og koordineret behandling tilpasset den enkeltes individuelle problemstillinger og behov Det overordnede mål for behandlingen er stoffrihed, subsidiært ophør af illegalt misbrug. Midlet til at nå målet er at skabe eller genskabe en social kompetence i det omfang, det er muligt for den enkelte. Indsatsen består i en fysisk, psykisk og social rehabilitering og en begrænsning af skader, som følger af misbrugslivsformen. Målet er at stille et kvalificeret og effektivt behandlingstilbud til rådighed for de stofmisbrugere, der henvender sig eller som henvises. Iværksættelse af behandling sker med udgangspunkt i en kvalificeret udredning og planlægning, hvor bruger og kommune medinddrages, således at indsatsen for den enkelte stofmisbruger opleves som relevant og koordineret. Behandlingen tager udgangspunkt i den enkeltes situation, idet den enkelte klients livshistorie er unik. Behandleren matcher behandlingstilgangen til klientens problematikker. Ved behandling forstås et planlagt, struktureret forløb, der indgås i samarbejde mellem klient og behandler. Grundlæggende principper for behandlingen af stofmisbrugere/stofafhængige i Rus-V er baseret på frivillighed. Brugerinddragelse Klienten inddrages i planlægningen og har medansvar for behandlingen. Den sigter mod succesoplevelser, der fører til øget motivation for at gennemføre et behandlingsforløb. Der er etableret brugerråd i alle afdelinger, hvor rammer og indhold af behandlingen og behandlingsstedet drøftes. Klienterne inddrages ligeledes i ansættelse af nye medarbejdere. Modulopdelt behandling Behandlingen er opdelt i moduler og sigter mod forudsigelighed. Klienterne præsenteres fra start for behandlingens elementer, så klienten ved, hvad det betyder at gå i behandling, samt hvor lang tid en behandling strækker sig over. Hvert modul har mål og indeholder temaer, der skal arbejdes med. -7- Der gives anvisning på hvilke metoder og redskaber, der kan anvendes i de enkelte moduler. Hvert modul afsluttes med en evaluering, hvor behandler og klient evaluerer de opstillede mål og planlægger det efterfølgende forløb. Harm reduction Hjørnely er et omsorgstilbud for brugere, der ikke magter at være i den almindelige behandling, men som har behov for substitutionsbehandling, individuel og gruppebehandling, kontaktskabende samvær, motivationsskabende samtaler, omsorgspleje, sundheds- og sygepleje m.m. for at opnå et liv med så lidt skade på egen krop og liv, men også for at reducere skaderne for det omgivende samfund. Behandlingsgarantien Centret tilstræber, at behandlingen iværksættes så hurtigt som muligt efter henvendelsen. Centret foretager, før behandlingen igangsættes, en grundig udredning, således at tilbudet er tilpasset klientens behov og ønsker. Der kan blive tale om videre visitation til anden foranstaltning, hvis behovet ligger uden for centrets opgaver. Hvis det er nødvendigt i udredningsfasen, inddrages relevante eksterne samarbejdspartnere for at sikre en koordineret handlingsplan. Rammerne for behandlingen medfører, at der for hver klient udarbejdes en handle- og behandlingsplan, og at den-

8 ne følges op efter nærmere fastlagte intervaller tilpasset den enkelte klient. Tilrettelæggelse af målene i behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte stofmisbrugers færdigheder (ressourcer/evner), problemer og behov. I planlægningen af behandlingsforløbet sker der en grundig afpasning af dels behandlingsinstitutionens egne forventninger om udvikling og dels klientens ressourcer og klientens egenopfattelse af en forbedret livskvalitet. Rus-V overholder behandlingsgarantien. Der kan i nogle tilfælde gå længere end 14 dage fra henvendelsesdato, men det kan skyldes flere forhold. En del henvendelser sker, mens den kommende klient enten er i varetægt i en arrest eller afsoner i et fængsel eller en arrest. I nogle tilfælde er der ikke flere tider til intake i en afdeling. Den kommende klient henvises til en af vores andre afdelinger, men det tilbud fravælges, da den kommende klient foretrækker at blive indskrevet i den afdeling, hvor han/hun har henvendt sig. I andre tilfælde udebliver klienten til den første samtale og ny tid gives, der ligger udenfor 14 dage efter henvendelsen. Visioner for 2008 Lægeordineret heroin Samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten blev i februar 2008 enige om at afsætte penge til forsøg med lægeordineret heroin til stofmisbrugere. Kommunerne vil i 2008 få ti millioner kroner til at forberede ordningen og 60 millioner kroner til at indføre ordningen i Udenlandske forsøg peger på, at en lille gruppe af de hårdest belastede stofmisbrugere kan hjælpes med lægeordineret heroin. På baggrund af internationale erfaringer har Sundhedsstyrelsen anbefalet forsøg, som nu er blevet vedtaget politisk. Ved at omregne Sundhedsstyrelsens vurdering af antallet af stofmisbrugere, der vil have gavn af lægeordineret heroin til Odenses indbyggertal kan man forvente, at omtrent 15 stofmisbrugere vil være egnet. Sandsynligvis flere, når man tager højde for storbykoncentrationen. Gevinsterne ved lignende forsøg er en forholdsvis bedre helbredsmæssig tilstand, men resultaterne er ikke entydige. Bedringen er mest tydelig hvor den sker i kombination med psykosocial støtte. I løbet af året vil vi komme til større klarhed omkring tilbudets udseende. Fra behandling til aktivering Der er iværksat en proces med det formål at etablere et aktiveringstilbud til stofmisbrugere som et supplement til behandlingen. Projektet har til formål at tilbyde voksne stofmisbrugere en mulighed for at arbejde med deres misbrug i et regi, hvor vanskelighederne ved at være i misbrug er velkendte, og som skaber mulighed for, at uddannelse og arbejde rykker nærmere. Projektet skal hjælpe til at skabe en struktureret hverdag, som understøtter, at klienten bliver i stand til at forsørge sig selv. Projektet kan også være med til at afklare, om klienten er arbejdsegnet eller skal tilkendes en pension. Der er fokus på at støtte klienten i at tilegne sig kompetencer til at kunne fungere i arbejdssammenhæng. Det kan ske med fokus på selvudvikling via gruppeforløb med anvendelse af kognitive, systemiske og løsningsfokuserede metoder, hvor der bl.a. arbejdes med motivation og motiver for ophør, fordele ved at fravælge brug af rusmidler, tilbagefaldsforebyggelse og styrkelse af sociale kompetencer. Der er en ligevægt i arbejdet med psyke og fysik. De daglige fysiske aktiviteter handler om at styrke kroppen (og psyken) via styrketræning, løb, boldspil, afspænding, meditation og massage. Der skal arbejdes med struktur i dagligdagen, kommunikation m.m. -8-

9 Til projektet knyttes en jobkonsulent, som arbejder sammen med deltagerne med henblik på at afklare uddannelsesbehov og erhvervsønsker og få lagt planer for dette. For størst mulig succes fordres det, at det foregår i et tæt samarbejde med Rus-V. Det sociale aspekt er meget vigtigt, for når de (misbrugere) får skabt nye sociale relationer uden for det miljø, de plejer at færdes i, risikerer de ikke i så høj grad at falde tilbage i misbruget. På baggrund af forløbet kan vi anbefale, at man satser på både fysisk aktivitet og det sociale. (Psykolog og lektor på SDU Kaya Roessler om resultaterne af et forskningsprojekt omkring motion og misbrug) Der arbejdes i forløbet hen imod, at klienten kan begynde at afprøve sin evne til at fungere i arbejdssammenhæng ved at etablere kontakt til virksomheder, som ønsker at medvirke til at få flere i arbejde. Her får vores medarbejdere en stor rolle, idet der skal skabes rum i virksomheden for en sårbar medarbejdergruppe, samtidig med at klienten støttes i at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Den faglige forankring af aktiveringstilbudet vil ske i Rus-V. Misbrugsbehandler med sundhedsfaglig baggrund til opgaver på sygehuset Mange misbrugere, der indlægges på sygehusenes somatiske afdelinger, magter ikke at gennemføre behandlingen, dels på grund af manglende/nedsatte kognitive ressourcer, dels pga. abstinenser, dels pga. personalets manglende viden på området og tidsmæssige ressourcer. Endvidere oplever mange misbrugere, at de ikke smertedækkes optimalt pga. personalets usikkerhed i forbindelse med et misbrug. Ved at ansætte en misbrugsbehandler med fast tilknytning til Odense Universitetshospital (OUH) optimeres og formaliseres samarbejdet mellem Rus-V og OUH, og klienten vil opleve en mere sammenhængende proces. Gevinster Flere fuldendte behandlingsforløb Mere sammenhængende proces Fastholde klienterne i behandling og modvirke afbrudte forløb Bedre behandlingsforløb Mindre konfliktfyldt dagligdag for både klient, personale og medindlagte Besparelser ved gentagne indlæggelser (kommunerne betaler kr ved somatiske indlæggelser og kr ved psykiatriske indlæggelser) Motiverer misbrugere der ikke er i behandling til at kontakte Rus-V Sparring til sygehuspersonale -9- Være link mellem sygehus og behandlingscentret Bedre udskrivninger, så klienterne ikke mistes undervejs Fremme klientens løsning på sociale problemer, herunder familie, børn, arbejde (kan sammenlignes med fremskudt social behandling) Konfliktforebyggende misbrugskonsulent på psykiatrisk afdeling Ved at ansætte en misbrugsbehandler til at yde indsats på psykiatrisk afdeling kan behandlingen følge patienten/klienten forstået på den måde, at den daglige kontakt og behandling bibeholdes og klienten fortsat vil være indskrevet i Rus-V under indlæggelsen. Narkoproblemet på lukkede psykiatriske afdelinger er mere alvorligt end blot misbrug. Organiseret handel med stoffer blomstrer på stuerne, og patienter pusher. (Fyens Stiftstidende d ) Gevinster Ved at udbrede vores viden til det sundhedsfaglige personale vil vi bidrage til at afmystificere personalets forestillinger om mødet med stofmisbrugere og samtidig øge personalets viden og sikkerhed i

10 forhold til at være i kontakt med denne klientgruppe At skabe en kultur på afdelingen, hvor der er fokus på stofmisbrug og dets konsekvenser At give personalet og klienterne en mindre konfliktfyldt dagligdag At udvikle og forbedre kvaliteten af behandlingen ved at udnytte de ressourcer, der er i et samarbejde mellem OUH og Rus-V At øge livskvaliteten for den enkelte klient/patient - ved en samlet koordineret indsats fra OUH og Rus-V At give hver enkelt mulighed for at gennemføre et behandlingsforløb i forventning om, at det må have en afsmittende effekt på den psykiatriske behandling Personer med en dobbeltdiagnose er en udstødt gruppe. De marginaliseres, udstødes fra samfundet, og ender ofte som hjemløse. De har vanskeligt ved at passe ind i det psykiatriske miljø. Et stærkere samarbejde mellem psykiatrien og stofmisbrugsbehandlingen vil gavne alle parter. Op mod halvdelen af de psykiatriske patienter på de lukkede afdelinger tager stoffer. Stoffri patienter lokkes ud i misbrug. (Fyens Stiftstidende d ) Danmarks bedste arbejdsplads MED-udvalget i Rus-V har besluttet, at visionen frem mod 2012 er at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Den er just formuleret, og vi skal i den næste tid arbejde med at formulere, hvad det vil sige at være Danmarks bedste arbejdsplads og derefter planlægge processen hen imod På et seminar for MED-udvalget blev stikord samlet, der kan give en antydning af, hvad der kommer til at ske ved at arbejde med visionen: Vi vil gerne kunne fastholde og tiltrække fagligt højt kvalificerede medarbejdere Vi vil fastholde og udvikle et fagligt højt niveau Vi vil arbejde målrettet med kompetenceudvikling og efteruddannelse Vi vil fastholde og udvikle det gode arbejdsmiljø Vi vil fastholde og videreudvikle en god trivsel blandt medarbejderne Vi skal være en synlig organisation Vi vil fortsat udvikle nye metoder og fremvise gode resultater på misbrugsbehandlingsområdet Vi vil have bredt vores viden og metoder ud gennem mere fokus på, hvad det er, vi kan, og hvordan vi gør det Vi vil være dem, der henvises til, når der er debat om området Vi vil være dem, der inddrages i udvikling på landsplan -10- Uddannelsesområdet Rus-V er uddannelsessted for socialrådgiver- og pædagogstuderende. Det er til gavn for både studerende, kolleger og ledelsen. De studerende får en kvalificeret praktik, hvor der er mulighed for at få indsigt i såvel egen som andre faggruppers indsats i misbrugsbehandlingen. Tilbagemeldinger fra studerende peger på, at Rus-V opleves som et godt, kvalificeret og interessevækkende uddannelsessted. Det er til gavn for Rus-V, idet rekrutteringssituationen tyder på, at det i fremtiden bliver mere og mere vanskeligt at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Vi oplever mange af vores studerende fortælle ved endt praktik, at de ønsker at søge tilbage til centret, når de har afsluttet deres uddannelse. Samtidig er studerende med til at udvikle vores praksis. Som ny, uanset om det er studerende eller nye medarbejdere, har man en forpligtelse til at anvende sin udefrakommende tilgang til at stille spørgsmål ved alt, der vækker undren. Hvis vi ikke har et godt og velunderbygget svar, har vi behov for at kigge på vores praksis. Vi har derfor også valgt at indgå en aftale med CVU Lillebælt om at være uddannelsessted for sygeplejestuderende. Vi går i efteråret i gang med at arbejde med mål og uddannelsesmiljø og tager imod studerende i 2009.

11 Medarbejderfordelingen Medarbejderne i Rus-V fordeler sig primært på fire områder: ledelse, teknisk administrativt personale, behandlere/rådgivere og sundhedsfagligt personale. Den sidste gruppe har særlig opmærksomhed i forbindelse med Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed, idet vejledningen betyder en stigning i de sundhedsfaglige opgaver. I en tid hvor det er svært at rekruttere nye medarbejdere, især sundhedsfagligt personale, vurderer vi det som en særlig succes, at vi er i stand til at fastholde et højt fagligt niveau på området. Det udgør ca. 25 % af medarbejderne. Til gengæld har vi i 2007 og stadig ind i 2008 haft store vanskeligheder med at rekruttere psykolog. Opgørelse over gennemsnitlige antal ansøgninger i 2007 Sygeplejerskestillinger - 6 ansøgninger pr. stilling (4 stillinger) Social- og sundhedsassistentstillinger - 13 ansøgninger pr. stilling (2 stillinger) Behandlerstillinger 19 ansøgninger pr. stilling (5 stillinger) Psykologstilling 1,5 ansøgning pr. stilling (1 stilling men har været i genopslag flere gange) Afdelingsleder 4 ansøgninger pr. stilling (1 stilling) Døgnbehandling I 2008 overgår styringen af døgnbehandlingen til Rus-V. I første omgang er det et forsøg, der løber året ud, men hvis erfaringerne er positive, kan man forestille sig, at ordningen enten forlænges eller gøres permanent. Der ansættes en visitator/konsulent, der får ansvaret for at udvikle, hvordan opgaveløsningen skal ske, men i et tæt samarbejde med den faglige konsulent og konsulenter tilknyttet projekter. Den nye medarbejder kommer til at indgå i et tæt samarbejde med en tilsvarende medarbejder i RusmiddelCenter Odense Ungeafdelingen. EKJ I 2008 er vi ved at teste udviklingen af cardex-modulet i vores elektroniske klient journal (EKJ). Det betyder, at vi får tilkoblet en metadonvægt, der er i stand til at dosere metadon uden brug af menneskehænder. Vi har tidligere fået et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi metadondosering med pumpe er ensidigt gentaget arbejde med stor belastning af bevægeapparatet til følge. Cardex-modulet betyder også, at vi får kvalificeret vores sundhedsfaglige indsats med opkobling til folkeregisteret, apoteker og OUH. Som en følge af udviklingen har vi også besluttet at implementere elektronisk diktering og journalskrivning Overenskomstområdet Såfremt de indgåede delforlig på overenskomstområdet vedtages vil det få konsekvenser for centret på følgende områder der kan dog være forskelle mellem de enkelte overenskomstområder: Barnets 2. sygedag Fra 1. april 2009 indføres mulighed for tjenestefrihed på barnets anden sygedag. Seniordage Fra 1. januar 2009 indføres ret til fravær fra arbejde, med sædvanlig løn, i 2 dage i det kalenderår man fylder 58 år, 3 dage i det kalenderår man fylder 59 år og 4 dage i det kalenderår man fylder 60 år pædagogisk og social- og sundhedspersonale, ikke afholdte seniordage udbetales eller kan konverteres til bonus/pension Barselsorlov Ændringer i vilkårene for afholdelse af barselsorlov Efteruddannelse Udmøntning af midler til kompetenceudvikling

12 Samarbejde med Kriminalforsorgen Misbrug & Kriminalitet Der er en signifikant sammenhæng mellem stofmisbrug og kriminalitet. Køb af narkotika er illegalt. Endvidere er det igennem kriminalitet, at størstedelen af stofmisbrugere har mulighed for at finansiere deres misbrug. Tidligere opgørelse samt analyser af strafferetlige afgørelser tyder på, at stofmisbrugere tegner sig for mellem en tredjedel og halvdelen af den samlede registrerede straffelovskriminalitet i Danmark. 1 Det gælder især indbrudstyveri, biltyveri og dokumentfalsk. Det er i andre sammenhænge blevet nævnt, at udgifterne for samfundet ved en stofmisbruger, der ikke er i behandling, er 8 til 12 gange højere end ved en stofmisbruger i behandling. Behandlingen sikrer således blandt andet et fald i kriminalitet til gavn for forsikringsselskaberne og andre, en højnelse af stofmisbrugerens sundhedstilstand til gavn for sygehusvæsenet og en styrkelse af stofmisbrugerens sociale kompetencer til gavn for de kommunale socialcentre. En stofmisbruger i behandling i Rus-V koster gennemsnitlig ca kr. om året. Samfundsomkostningerne, hvis stofmisbrugeren ikke havde været i behandling, vil ud fra ovennævnte an- 1 tagelse være mellem og kr. Så enkel er virkeligheden ikke, men der er evidens for, at behandling har betydelige effekt for samfundsøkonomien. Et review fra Nordic Campbell Center viser, at behandling af indsatte stofmisbrugere kan reducere tilbagefald til kriminalitet op til 20 %. 2 I en undersøgelse Kriminalforsorgen foretog i 2003 viste det sig, at 56 % af Kriminalforsorgens klientel er misbrugere, og der er ofte tale om et omfattende blandingsmisbrug. I 2007 blev behandlingsgarantien udvidet til at omfatte afsonere i danske fængsler og arrester. Det passer godt med de erfaringer, som vi har med motivationsbehandlingen i arresten i Odense, som i 2007 blev udvidet til at gælde både Svendborg og Assens arrester. Vi er derudover købt af Kriminalforsorgen til at tilbyde behandling af indsatte med misbrug af centralstimulerende stoffer og/eller hash i Statsfængslet i Nyborg og behandling af indsatte med misbrug af centralstimulerende stoffer i Statsfængslet på Søbysøgaard. Endelig er vi købt til at tilbyde harm recuctionbehandling på Statsfængslet i Ringe. Behandlingen i Statsfængslet i Nyborg er netop blevet akkrediteret med vilkår af Kriminalforsorgen, hvilket betragtes som meget fornemt ved første ansøgning. Vi forventer, at den endelige akkreditering vil ske i begyndelsen af Motivationsbehandling i arresterne Det er efterhånden veldokumenteret, at stofmisbrugere, der løslades, har en særlig høj dødelighed kort tid efter løsladelsen. 3 Blandt de stofmisbrugere, der har været i fængsel, ses ti gange højere dødelighed de første 14 dage efter løsladelsen sammenlignet med stofmisbrugere generelt. Undersøgelser har også peget på, at stofmisbrugere har ti gange højere dødelighed sammenlignet med normalbefolkningen. Vi har med udgangspunkt i denne problematik optimeret samarbejdet med Kriminalforsorgen i Friheden på Fyn med henblik på at lette overgangen mellem endt afsoning og opstart i behandling. Vi har med succes forsøgsvis tilbudt forsamtale i fængslerne. Hensigten er, at når klienten løslades kan vedkommende henvende sig direkte til et rusmiddelcenter og fortsætte sin behandling. På den måde mindskes de 3 Christensen, P. Brehm (2004, upubliceret) - Dødelighed blandt stofmisbrugere efter løsladelse fra fængsel.

13 slip, hvor klienten har stor risiko for tilbagefald med dødelig udgang. Motivationsbehandlingen er et samarbejde mellem Rus-V, Kriminalforsorgen i Friheden på Fyn, Odense, Assens og Svendborg Arrest og Fyns Politi. Stofmisbrugere har siden juni 2004 haft mulighed for at påbegynde motivationsbehandling, mens de sidder varetægtsfængslet/fængslet i Odense Arrest. Fra april 2007 er tilbudet udvidet til også at gælde indsatte i Assens og Svendborg arrester. Der har siden starten af projektet været ca. 85 indsatte stofmisbruger bosat i Odense Kommune på indsættelsestidspunktet gennem projektet. Motivationsbehandlingen er bygget op som et gruppeforløb, hvor den indsatte sammen med andre stofmisbrugere bliver præsenteret for en række problemstillinger i behandlingssammenhæng relateret til deres stofmisbrug. Formålet er at medvirke til, at den indsatte bibringes større fokus på afhængigheden og dennes konsekvenser via gruppebehandling samt individuelle behandlingssamtaler, for der igennem at motiveres til videre behandling. Målgruppen er aktive misbrugere, der er arresteret for stofrelateret kriminalitet, hovedsageligt varetægtsfængslede. Der er især tænkt på den gruppe, som dømmes gentagne gange for stofrelateret kriminalitet, og som ikke har profiteret af tidligere behandlingstilbud. Tilbuddet skal dog kunne benyttes af alle med et stofmisbrug. Succeskriterierne er at motivere den indsatte til at indgå i et behandlingsforløb under eller efter endt afsoning. En grundlæggende erfaring fra projektet er vigtigheden af, at der er etableret kontakt til et behandlingssted ved løsladelse efter afsoning eller varetægtsfængsling. For en stor del af de indsatte der løslades og som ikke kommer i døgnbehandling, er der inden løsladelse etableret kontakt til Rus-V, således at behandlingen påbegyndes senest dagen efter løsladelsen. Herved mindskes risikoen for tilbagefald og kontakten til Rus-V genetableres/fastholdes. Projektet løber frem til udgangen af 2009 og er finansieret af Kriminalforsorgens satspuljemidler Generationsperspektivet Social eksklusion og negativ social arv Den sociale udstødning blandt stofmisbrugere er stor. Ser man blandt andet på de sociale, boligmæssige og uddannelsesmæssige forhold blandt de stofmisbrugere, der er i behandling, er det tydeligt, at de er en marginaliseret gruppe sammenlignet med andre. De er markant oftere boligløse, de har oftere kortere uddannelse og er hyppigere forsørget gennem kontanthjælp og pension end resten af befolkning. De særligt truede i relation til stofmisbrug er børn fra familier med misbrug. Generationsperspektivet er ikke et nyt problemfelt inden for stofmisbrugsbehandling men et nyt fokusområde. Vi har gennem de seneste 3 år netop haft særligt fokus på børn i familien med stofmisbrug. Det har medført en del intern forandring i Rus-V for at kvalificere indsatsen. Børn i familier med stofmisbrug Forskningen har de seneste år tydeliggjort, at misbrug ikke kun kan ses som et individ-problem, men at misbrug berører hele familien. Hvis hjælpen skal blive en succes, er det vigtigt med en koordineret fælles indsats for hele familien. Børn, der vokser op med stofmisbrugende forældre, har en betydelig øget risiko for selv at ende med et misbrug. Vi har i Rus-V nu 3. og 4. generation i behandling.

14 Familieorienteret misbrugsbehandling kan Reducere indvirkning og skade på familiemedlemmer (partner/børn) Medvirke til at inddrage/fastholde klienten i behandling Reducere klientens stofindtag Reducere klientens stofrelaterede problemer Forbedre stofbehandlingen (virker ligeså godt/bedre end individuel behandling) 4 Fakta (Hele Fyn) Ud af 850 klienter havde 213 klienter 353 børn fordelt på følgende måde: 54 børn bor ved eneforsørger 24 børn bor ved mor og far 75 børn i familiepleje 118 børn bor ved anden forælder 82 børn er over 18 år Kilde: Egen intern opgørelse pr Lindgaard, Familieorienteret alkoholbehandling, 2006, Sundhedsstyrelsen. Fakta (Odense afdeling 1+2) 81 klienter havde relation til 130 børn fordelt på følgende måde: 44 børn i familiepleje/ døgninst. 3 børn over 18 år 36 børn bor ved klient 47 børn bor ved anden forælder Kilde: Egen intern opgørelse pr Det er klienter, som har erkendt, at de har et stofmisbrug og har henvendt sig i behandling. Derudover er der den store andel, som endnu ikke er motiveret for behandling. Hvorfor børneperspektiv i stofmisbrugsbehandlingen? Familiernes komplekse situation, deres manglende tillid til systemet og deres manglende indstilling til samarbejde og behandling stiller særlige krav til de professionelles arbejde og samarbejde. Ofte er samarbejdet mellem offentlige instanser ganske omfattende i sager, der omhandler stofmisbrugere med børn. Dette stiller særlige krav til, at de offentlige instanser samarbejder. Rusmiddelproblemer er en væsentlig -14- faktor i en meget stor del af børneanbringelsessagerne. 44% af alle anbringelser uden for hjemmet er rusmiddelrelaterede. (Hestbæk & Egelund, Anbringelse af børn uden for hjemmet, SFI, 2003) Vi har i stofmisbrugsbehandlingen daglig kontakt med forældrene og på den måde bliver behandlerne vigtige i forhold til fornemmelsen af den aktuelle situation i hjemmet. Ofte er det behandlerne, der først får kendskab til et evt. begyndende sidemisbrug eller tilbagefald. Nyere forskning peger på vigtigheden i, at støtten til børnene er loyal overfor forældrene, så børnene ikke sættes i en loyalitetskonflikt. En af de måder, vi kan støtte børnene på, er ved at brede behandlingen ud til inkludere hele familien. Forældrenes tryghed ved behandlingsinstitutionen vil bidrage positivt til at reducere barrierer i forhold til støtte til børnene. På kommuneforum er generationsperspektivet præsenteret, og der pågår i øjeblikket en overvejelse om, hvorvidt man fra 2009 ønsker at finansiere en indsats på området over de regulære takster.

15 Pårørende til klienter i behandling Pårørendeindsatsen er etableret for at udvikle og forbedre misbrugsbehandlingen og hjælpe de mange pårørende og forebygge fremtidige skader. De pårørende påvirkes i forskellig grad psykisk, socialt og eller fysisk, af misbrugeren/misbruget. Og omvendt. Rus-V og det private firma UM-Terapi samarbejder om at tilbyde pårørende til stofmisbrugere i behandling ved Rus-V og RusmiddelCenter Odense Ungeafdelingen et behandlingsforløb. Behandlingen foregår på fire niveauer: Støtte og behandling til pårørende Et terapeutisk kursus forløb over 8-10 gange af 3 timer. Indholdet er undervisning, hjælp til konkrete problemstillinger, bearbejdning af sorg og kriser, hjælp til grænsesætning, formidling af viden og indsigt i, hvad det vil sige at have et stofmisbrug. Etablering af kontakt til pårørende Støtte til at destruktiv adfærd kan blive til konstruktiv ansvarlighed, som også omfatter den pårørende. Formidling og indsigt i hvad det vil sige at være pårørende. Støtte og behandling i forhold til skyld og skam, som opleves i forhold til den pårørende. Relationssamtale Relationssamtalen er udviklet af UM- Terpi med udgangspunkt i Imagoterapien. Lytte, spejle og forstå, således, at der fokuseres på indholdet i samtalen i stedet for reaktionen. Formålet er at få etableret en kontakt for derigennem at åbne for muligheden for forandring. Udsagn fra pårørende under eller efter behandling: Nu kan jeg koncentrere mig om min familie og mit arbejde. Jeg er blevet gladere for livet. Jeg ville ønske, jeg havde fået dette tilbud for mange år siden. Forskellen på dette tilbud og andet jeg har prøvet, er, at her er der professionelle behandlere Støttegrupper for pårørende Formålet med støttegrupper er, at de pårørende hjælper hinanden med at fastholde den viden, indsigt og nye strategier, de har opnået gennem deres behandling. Desuden vil der i støttegruppen være mulighed for at få hjælp til nye vanskelige situationer. Udsagn fra klienter, der har eller har haft pårørende i behandling: Jeg kan bedre koncentrere mig om misbrugsbehandlingen. Relationssamtalen er det bedste, der er sket for vores lille familie.. Det var svært i starten, men nu går det bedre derhjemme. Vi er blevet bedre til at lytte til hinanden.

16 Der er ikke mange erfaringer med pårørendearbejde inden for stofmisbrugsbehandlingen. Men fra alkoholområdet ved vi, at der er en betydelig effekt af at tilbyde de pårørende behandling: Misbruger starter og fastholdes i behandling Forbedret misbrugsrelateret outcome Forbedret familiefunktion og relation mellem misbruger og dennes pårørende Reduktion af indvirkning og skade på familiemedlemmer og andre implicerede parter Projektet har nu været i gang i halvandet år, og der har været 62 pårørende, som har benyttet sig af tilbudet. Vi hører fra de pårørende, at livet som pårørende til en stofmisbruger blandt andet kan føre til social isolation, ringe livskvalitet, skilsmisse, sygemeldinger, unødige lægebesøg med deraf følgende unødigt medicinforbrug. Der er således meget, der taler for, at der skal være et tilbud til de pårørende. Projektet er finansieret af midler fra Narkopuljen og udløber i august På kommuneforum er pårørendeprojektet præsenteret, og der pågår i øjeblikket en overvejelse om, hvorvidt man fra ønsker at finansiere en indsats på området over de regulære takster. Sundhedsprojektet Baggrund for projektet Rus-V består af flere afdelinger, herunder omsorgs- og rådgivningsafdelingen Hjørnely. Hjørnelys tilbud til brugerne bygger på de skadesreducerende principper og fungerer som et socialt- og sundhedsfagligt tilbud til de stofmisbrugere, der ikke kan være i et behandlingsforløb med henblik på stoffrihed. Der er mulighed for at få både læge- og sygeplejefaglig behandling. Der er dog ikke mulighed for, at personalet har en funktion, der kan foregå andre steder end i Hjørnely. En problemstilling for mange brugere med somatiske lidelser/skavanker er, at de ikke formår at benytte det etablerede sundhedssystem, og derved ikke får den fornødne behandling. Dette medfører en yderligere forringet sundhedstilstand for mange stofmisbrugere, som i forvejen har en dårlig sundhedsstilstand på grund af et langvarigt misbrug. For at imødekomme dette vil det være nødvendigt med en udvidet indsats Motivationen for at etablere en sådan udvidet indsats er, at den enkelte bruger får øget mulighed for at fastholde en behandling i det etablerede sundhedssystem og derved højne sundhedstilstanden. Tilbudet vil have karakter af at være en støttende, ledsagende og koordinerende funktion. Ligeledes er der er gruppe af brugere, der ikke magter at indgå i et socialt fællesskab, og hvor en voldelig og truende adfærd besværliggør et godt miljø for både andre brugere og personale i de eksisterende tilbud. Det er vores erfaring, at målgruppen, trods udadreagerende adfærd, er en skrøbelig gruppe som har behov for forudsigelighed, ro og regelmæssighed for at skabe tryghed for misbrugeren og dermed sikkerhed for alle. Dette skabes med tydelige og enkle rammer med så få regler som muligt at forholde sig til. Disse stofmisbrugere vil ligeledes have mulighed for at blive set af en sygeplejerske ca. 4 gange ugentligt. Der er ansat 3 sygeplejersker og lægefaglige ressourcer i projektet, som er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen og løber til udgangen af Projektet er udelukkende rettet mod borgere fra Odense Kommune. Gevinster At højne den fysiske sundhedstilstand for de hårdest belastede stofmisbrugere, som har svært ved at benytte eller være i kontakt med det etablerede sundhedssystem At styrke samarbejdet omkring stofmisbrugere i sundhedssystemet At fokusere på den forebyggende indsats

17 At styrke stofmisbrugerens kontakt og tillid til det etablerede system/sundhedsvæsenet At skabe mulighed for, at særligt udvalgte stofmisbrugere får adgang til medicinsk behandling. Behovet kan være hos brugere, der i perioder med kaos i livet og/eller en udadreagerende eller på anden måde truende adfærd kommer væk fra de eksisterende afdelinger, således at der ikke opstår uoprettelig skade i forholdet mellem bruger og den enkelte afdeling At den overordnede indsats vil højne målgruppens sundhedsniveau, og at der er en positiv effekt i samarbejdet mellem stofmisbrugere og det etablerede sundhedssystem Luftvejslidelser Generel dårlig almen tilstand, herunder ringe ernæringsstatus Gældende for hovedparten af brugergruppen er, at de er tilbageholdende med at opsøge professionel hjælp fra sundhedssystemet. Mange brugere beskriver mødet med systemet som konfliktfyldt, med mistænkeliggørelse og mange afvisninger. Det kan være svært for sundhedspersonale at håndtere og udholde mange af brugernes anderledes adfærd. Denne anderledes og til tider grænseoverskridende adfærd bærer præg af rastløshed og manglende behovsudsættelse ved fx ventetider. Klientprofil De brugere der er tilknyttet sundhedsprojektet har oftest både somatiske, sociale og psykiske problemer. Det er som tidligere nævnt sundhedsprojektets primære opgave at fokusere på de somatiske problemer. Brugergruppen, der har været tilknyttet sundhedsprojektet fra 1. april 2007 til 1. december 2007, fordeler sig på 36 mænd og 13 kvinder. Af somatiske problemer kan nævnes: Ringe tandstatus Abces på grund af fejlfix Hjerte- karsygdomme Sår Hepatitis B og C Levercirrose Epilepsi Mave- og tarmproblemer -17-

18 Ordentlig behandling kræver høj faglighed Trivselsundersøgelsen I 2007 gennemførte Odense Kommune en trivselsundersøgelse i hele kommunen. Den havde bl.a. til hensigt at måle pulsen på trivslen i de enkelte enheder. Der blev lavet et samlet resultat for kommunen, forvaltningerne, centrene og så lokale resultater for de enkelte enheder. For Rus-V var undersøgelsen meget positiv. De røde rækker indikerer punkter, som man bør tillægge ekstra opmærksomhed. For os gælder det følelsesmæssige krav. Det giver god mening i relationsarbejde, der er præget af udfordringerne og glæderne ved at indgå i en tæt relation til et menneske, der kan have svære vilkår i tilværelsen. De gule rækker indikerer, at her ligger vi omkring benchmark. Det er interessant, at vi i 11 gule linier ligger over benchmark i 6 af tilfældene og under eller lige omkring benchmark i de 5 af tilfældene. De grønne rækker indikerer vores ressourcer (ifølge manualen til at læse undersøgelsens resultater). I alle afdelinger er undersøgelsen efterfulgt af en proces, hvor der er fokus på at synliggøre områder, der skal arbejdes med. Processen har samtidig haft fokus på at søge forklaringer på resultaterne, samt finde måder at fastholde og udvikle det fine resultat. -18-

19 Intern uddannelse Rus-V har en uddannelsespolitik, som skal sikre at alle medarbejdere har den viden og de kompetencer, der skal til for at løse opgaven at uddannelsestiltag altid er målrettede, strategisk planlagte og koordinerede ud fra de krav, der stilles fra organisationen og omverdenen Hele personalet har gennemført en fælles basisuddannelse, hvilket gør, at alle som udgangspunkt har et ens, fælles kompetenceniveau. Basisuddannelsen omhandler den modulopdelte behandling, der praktiseres i Rus-V. Desuden tilbydes med jævne mellemrum uddannelse i andre teorier og tilgange, den sociale lovgivning m.m. Der findes i de socialfaglige og i sundhedsuddannelserne ikke tilstrækkelig undervisning i behandling af stofmisbrugere, og for at kunne yde en indsats på højt fagligt niveau er Rus-V s egen grunduddannelse etableret. Alle medarbejdere i centret har gennemgået Rus-V s egen grunduddannelse, der består af følgende elementer: Systemisk basisuddannelse Den refleksive praktiker Underviser - MacMann Berg Motivationsfaktorer i misbrugsbehandling Intern underviser Objektrelationsteori- og metode Underviser Uddannelsescenter for psykoterapi og selvudvikling Stofmisbrug i familieperspektiv Underviser - Psykolog Frid A. Hansen, Borgestadklinikken, Norge Brugen af benzodiazepiner i misbrugsbehandling Underviser - Speciellæge i psykiatri Jens Frydenlund Medicin og stoffer - virkninger og bivirkninger Intern underviser Unge & Misbrug, Hashmodellen Underviser - Centerleder Ib Hansen, RusmiddelCenter Odense, Ungeafdelingen Kognitive behandlingsformer Underviser - KognitivCenter Fyn Nada øreakupunktur Underviser - Lars Wiinblad, Nada-Danmark -19- Den tværfaglige ekspertise sikres ved at fastholde en faglig bred sammensætning af medarbejdergruppen. Ved enhver nyansættelse drøftes, hvordan det fortsatte høje kompetenceniveau sikres. Der samarbejdes med mange interessenter, hvor der kontinuerligt udveksles viden og erfaringer. Samarbejde med MacMann Berg Rus-V kom ind i magtens centrum, da Kevin Barge, professor i Speech Communication på University of Georgia, var inviteret af World Bank til at præsentere sit arbejde på et stort møde om udvikling og forandringer i den offentlige sektor. I den forbindelse præsenterede Kevin Barge et af MacMann Bergs udviklingsprojekter som eksempel på "exceptional good practice". Det drejer sig om et udviklingsforløb med det tidligere Fyns Amts Behandlingscenter, hvor samtlige ledere og medarbejdere har fået en grundlæggende systemisk uddannelse. Et projekt der har skabt nogle radikale langtidseffekter i hele Rus-V. Så markante, at de kom på dagsordenen i World Bank i Washington DC. I efteråret 2006 var Kevin Barge selv på besøg i centret, hvor han sammen med konsulent Carsten Hornstrup fra MacMann Berg holdt et oplæg for ledere og systemiske ressourcepersoner i det daværende Fyns Amts Behandlingscenter.

20 Hjemmeside I 2007 lancerede Rus-V sin nye hjemmeside. Det er en hjemmeside, som vi har et højt ambitionsniveau for. Hensigten er, at vi om kort tid gerne vil have styrket indholdet på siden, så den bliver den hjemmeside, man søger ind på, når man savner viden om stofmisbrug. Vi sørger for, at alt skriftligt dokumentation i Rus-V på et tidspunkt kan downloades fra siden. Der er allerede en del, der kan hentes. Fx: Statusrapporter for følgende projekter: Pårørende, St. Dannesbo og Sundhedsprojektet Folder om Pårørendeprojektet Nyhedsbrev Kevin Barge s indlæg på World Bank Siden er som nævnt under udvikling, og vi tager gerne imod forslag til forbedringer. Besøg RusmiddelCenter Odense Voksenafdeling på: