Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg"

Transkript

1 Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen 1

2 Evaluering af indsatsen Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Vejen Kommune Udarbejdet i juli 2015 af Vejen Kommune Forfatter: Sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager cand. scient. san. publ. 2

3 Indhold 1. Indledning og baggrund Formål med evalueringen Metodisk tilgang Resultater Opsporing og forebyggelse af udviklingen af overvægt hos småbørn Forebyggelse af overvægt hos børn senere i barndommen Vurdering af motorik og trivsel hos småbørn Hvad mener forældrene om besøget? Forældrenes forventninger til besøget Forældrenes udbytte af besøget Forældrenes forslag til ændringer Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? Indholdet i besøget og besøgets effekt Udfordringerne ved besøget - fokus på mor eller barn? Er ressourcerne til besøget godt givet ud? Konklusion Anbefalinger Anvendelse, formidling og læring Bilag 1: Standardbeskrivelse for 2,7 års besøget Bilag 2: Pjece om 2,7 års besøget

4 1. Indledning og baggrund Sundhedsplejen har siden 2009 drevet indsatsen 2,7 års besøget. Indsatsen består af, at sundhedsplejen tilbyder børnefamilierne et besøg med fokus på kost og bevægelse, når barnet er mellem 2½ og 3 år gammelt. Behovet for indsatsen opstod tilbage i 2009, hvor der på landsplan var meget fokus på overvægt hos børn. Også i Vejen Kommune så man mange børn med overvægtsproblemer allerede ved indskolingen. Filosofien bag en indsats allerede omkring 3 års alderen er, at her bliver forældrene for alvor rollemodeller for deres børn og giver vaner videre til barnet på godt og ondt, så et fokus på familiens livsstilsvaner før og efter familiedannelse, fremmer forældrenes refleksioner over, konsekvenserne af diverse valg, og giver dem forudsætningen for at træffe de sunde valg for barnet. Indsatsen underbygges af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilbyde et besøg mellem 1-5 års alderen, for at skabe en sammenhængende indsats, bl.a. med henblik på, at forebygge udvikling af overvægt 1. I Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om overvægt anbefales det desuden, at der tilbydes livsstilsbesøg af sundhedsplejen til alle familier med 3årige børn 2. Ifølge Dansk Sygeplejeråds 3 rundspørge i 2015 tilbyder 12 ud af 77 sundhedsordninger i kommunerne hjemmebesøg til alle familier med et barn på tre år, og syv kommuner tilbyder 3-års hjemmebesøgene til specifikke familier. I Vejen Kommune tilbydes besøget til familier med ét barn, tilflyttende børn, behovsbørn og/eller etniske børn. Besøget har specielt fokus på kost og bevægelse hvor sundhedsplejersken har en dialog med forældrene omkring barnets sundhed og trivsel, og hvor forældrene har mulighed for at få råd og vejledning. Ud over snakken om madvaner, livsstil og bevægelse, kigger sundhedsplejersken også på barnets motoriske færdigheder, kropsproportioner foruden at måle og veje barnet. Se yderligere beskrivelse heraf i bilag 1 og bilag 2. Denne evaluering er Vejen Kommunes egen evaluering af indsatsen. Der er indsamlet data fra 2010 til I denne periode har i alt børn fået et ekstra besøg af sundhedsplejersken, da deres barn var mellem 2½ og 3 år gammel. I tidsforbrug anvendes 1½ time/barn til 2,7 års besøget. Indsatsen er finansieret som en del af sundhedsplejens almindelige drift. Formålet med indsatsen er at: Opspore og forebygge udvikling af overvægt hos småbørn, ved 3 års alderen. Vurdere motorik og trivsel Forebygge overvægt hos børn senere i barndommen Evalueringen er baseret på de aspekter ved indsatsen, som den ledende sundhedsplejerske ønsker at få belyst. Da besøgets formål omhandler overvægt, motorik og trivsel, inddrager evalueringen ikke aspekter omkring undervægt. 1 Sundhedsstyrelsen (2011), Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 2 Sundhedsstyrelsen (2013), Forebyggelsespakken Overvægt. 3 Dansk sygeplejeråd (2015), Styrk børn og unges sundhed, Brug sundhedsplejerskens kompetencer. 4

5 2. Formål med evalueringen Hovedformålet med evalueringen er: At vurdere resultatet af indsatsen, altså en effektmåling. Dernæst ses følgende formål med evalueringen: At afdække hvad der rent faktisk sker ved 2,7 års besøgene hos familierne (procesevaluering) At promovere indsatsen til andre eksterne interessenter såsom andre kommuner, Sundhedsstyrelsen mm. At finde ny viden om indsatsen, for derved at skabe læring og udvikling i sundhedsplejen For at målrette evalueringen så meget som muligt, er det yderligere relevant at vurdere, hvem der kan have interesse for evalueringens resultater, samt hvad disse skal bruge resultaterne til. I dette projekt er det vurderet, at evalueringen skal favne følgende interessenter: direktør samt afdelingschef for Sundhed & Familie, det politiske udvalg for Sundhed, Kultur & Fritid, sundhedsplejen samt andre kommuner. Det er sundhedsplejens ansvar at forholde sig til, hvordan evalueringen skal udbredes til disse interessenter. 3. Metodisk tilgang Der er i evalueringen brugt både den kvantitative og kvalitative metode. Kvantitativt til effektmålingen og kvalitativt til procesevalueringen. Der er gennemført individuelle interviews med 6 mødre, der har haft et 2,7års besøg i perioden 1. januar til 1. maj Der er gennemført ét fokusgruppeinterview med fem af de ni sundhedsplejersker, der udfører 2,7 års besøget. 4. Resultater Resultatafsnittet er opdelt i resultaterne af effektmålingen og resultaterne af procesevalueringen. Ud fra indsatsens formålsbeskrivelse er der opsat følgende undersøgelsesspørgsmål til effektmålingen: 1. Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos småbørn ved 3 års alderen bliver opsporet og udviklingen af overvægt bliver forebygget? 2. Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos børn senere i barndommen forebygges? 3. Resulterer 2,7 års besøget i, at motorik og trivsel bliver vurderet? Til at afdække processen ved indsatsen er der opsat følgende undersøgelsesspørgsmål: 4. Hvad mener forældrene om indsatsen? 5. Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? 5

6 4.1 Opsporing og forebyggelse af udviklingen af overvægt hos småbørn Inden 2,7 års besøget blev indført i Vejen Kommune blev alle kommunens småbørns Body Mass Index (BMI) målt og noteret af sundhedsplejersken ved deres besøg hos familien når barnet er 8 måneder samt ved indskolingsundersøgelsen i folkeskolen. Denne opsporing af overvægt blev i 2009 yderligere kvalificeret med indførslen af 2,7 års besøget, for indsatsens målgruppe. I alt har 1592 af småbørnene fået tilbudt 2,7 års besøget i perioden , hvoraf 85 % har taget imod tilbuddet. Se yderligere fordeling af tabel 1, hvoraf det også fremgår, at flere og flere familier tager imod besøget. Tabel 1: Fordelingen af 2,7 års besøg Antal børn besøgt 366 (82 %) 386 (82 %) 245 (88 %) 189 (89 %) 168 (91 %) Antal børn ikke besøgt 79 (18 %) 87 (18 %) 33 (12 %) 23 (11 %) 16 (9 %) Besøg tilbudt i alt Ved sundhedsplejens besøg bliver barnet som udgangspunkt målt og vejet, men i nogle situationer bliver dette ikke gjort. Dette er årsagen til, at der er forskel på det totale antal børn i tabel 1 og i tabel 2. Tabel 2 viser BMI ved 2,7 års besøget, blandt de børn i Vejen Kommune der har modtaget et 2,7 års besøg, og er blevet målt og vejet. Heraf ses den tendens, at andelen af normalvægtige børn falder fra 2010 og op gennem årene til 2014, og en svag tendens til, at andelen af svært overvægtige stiger. Det skal dog bemærkes, at procentdelen af overvægtige og svært overvægtige børn er så lav, at der er tale om, at der er opsporet 15 børn i henholdsvis 2010, 2011 og 2012, 7 børn i 2013 og 11 børn i 2014, som er overvægtige eller svært overvægtige. Tabel 2: Fordelingen af BMI (i procent) ved 2,7 års besøget blandt de børn i Vejen Kommune der har modtaget et 2,7 års besøg Undervægtig 18,4 % 20,5 % 20,8 % 21,6 % 23,8 % Normalvægtig 76,5 % 75,1 % 72,5 % 74,7 % 70 % Overvægtig 4,1 % 3 % 5,4 % 2,1 % 4,4 % Svært overvægtig 1 % 2 % 1,4 % 1,6 % 2,6 % Antal børn i alt En del af indsatsen består i, at når sundhedsplejersken opsporer et barn med overvægt, drøftes dette med forældrene med henblik på familien iværksætter tiltag med henblik på, at forebygge yderligere udvikling af overvægt hos barnet. Når sundhedsplejersken finder et overvægtigt barn, følger hun op. Hvis barnet er i 90 percentilen, udløser det et telefonopkald efter 6 måneder, mens sundhedsplejersken kommer på endnu et besøg efter tre måneder hos de familier, hvor barnet ligger i 97 percentilen. Det er helt centralt at forældrene forstår og reflekterer over, at mor og far er barnets største rollemodeller. De giver deres vaner videre til barnet - på godt og ondt. Derfor snakker sundhedsplejersken om, hvilke vaner forældrene havde, før de fik barn og hvordan familiens 6

7 vaner og livsstil har konsekvenser for såvel barnet som familien. Det er mor og far, der skal sætte dagsordenen ikke barnet. Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til at overvægt bliver yderligere opsporet og forebygget, hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. 4.2 Forebyggelse af overvægt hos børn senere i barndommen En anden del af formålet med 2,7 års besøget er, at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. For at vurdere, om indsatsen har resulteret i om udviklingen forebygges, er der medtaget data på børnenes BMI ved deres indskolingsundersøgelse. Det skal bemærkes, at disse tal dækker alle skolebørn, og altså også dækker børn af de familier der har takket nej til tilbuddet om et 2,7 års besøg, eller som er uden for indsatsens målgruppe. I nedenstående tabel ses data på børnenes BMI ved indskolingsundersøgelsen. Indsatsen 2,7 års besøg blev iværksat i 2009, og data for disse børn ses derfor fra indskolingsundersøgelsen 2012/2013. Tabellen viser, at andelen af normalvægtige børn øges fra indskolingsundersøgelsen i 2012/2013 og frem, og at andelen af overvægtige falder jævnt fra 2011/2012 og frem. Andelen af svært overvægtige og ekstremt overvægtige falder og stiger gennem årene, men er på et stabilt niveau fra 2012/2013 og frem. Tabel 3: Fordelingen af BMI (i procent) ved indskolingsundersøgelsen blandt alle børn i Vejen Kommune 2009/ / / /2013* 2013/ /2015 Undervægtig 4 8,9 10,3 12,7 9,1 7,9 7,2 Normalvægtig 75,3 74,9 74,7 77,7 78,8 80,2 Overvægtig 7,7 8,5 7,6 6,0 6,3 5,4 Svært & 8,1 6,3 4,9 7,2 7,1 6,7 ekstremt overvægtig Antal børn i alt Anm: *= Disse børn i målgruppen har fået et 2,7 års besøg af sundhedsplejersken Man kan have en formodning om, at besøget kan have haft en indflydelse på, at der ses en stigning i andelen af normalvægtige siden besøget blev indført. Ud fra disse data kan det dog ikke direkte konkluderes, at 2,7 års besøget forebygger overvægt hos børn senere i barndommen, idet andre faktorer kan have haft en indvirkning på data. 4.3 Vurdering af motorik og trivsel hos småbørn En anden del af formålet med 2,7 års besøget er, at vurdere børnenes motorik og trivsel. Både nu og inden 2,7 års besøget blev indført i Vejen Kommune bliver alle kommunens småbørns motorik og trivsel vurderet og noteret ved deres 8 måneders besøg af sundhedsplejersken ligesom motorikken blev vurderet ved indskolingsundersøgelsen i folkeskolen. 4 Undervægtig, svært undervægtig og ekstremt undervægtig 7

8 Denne vurdering af motorik og trivsel blev i 2009 yderligere kvalificeret med indførslen af 2,7 års besøget, for indsatsens målgruppe. Hvordan trivsel og motorik bliver vurderet fremgår af indsatsens standartbeskrivelse, som findes i bilag 1. Ifølge den ledende sundhedsplejerske er der angivet meget få henvisninger til fysioterapeut eller egen læge på baggrund af en bekymring omkring motorik efter 2,7 års besøgene. Hvis der ses en opmærksomhed omkring trivsel eller motorik, vejleder sundhedsplejerskerne familierne i, hvorledes de i deres hverdag kan gøre nogle mindre ændringer for at imødekomme problemerne. Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. 4.4 Hvad mener forældrene om besøget? Til at undersøge hvordan tilfredsheden er, blandt de forældre der har taget imod besøget, er der foretaget interviews med 6 mødre, som alle har modtaget et 2,7 års besøg i perioden 1. januar 2015 til 1. april Af disse interviews er der fremkommet følgende hovedtemaer, som vil blive uddybet nedenstående. Forældrenes forventninger til besøget Forældrenes udbytte af besøget Forældrenes forslag til ændringer Forældrenes forventninger til besøget Af de adspurgte mødre var der kun én der havde forventninger til besøget. Alle andre har ikke forholdt sig til besøget før selve besøget. "Jeg havde slet ikke tænkt på det inden hun kom, hvad vi egentlig skulle jeg blev jo ikke spurgt til, om jeg ville have besøget, så derfor havde jeg nok ikke tænkt så meget over det inden" "Jeg havde nok ikke rigtig nogle forventninger Den ene mor som havde forventninger, forventede at sundhedsplejersken skulle lave et generelt tjek af barnet og at sundhedsplejersken ville give nogle gode råd Forældrenes udbytte af besøget Den generelle opfattelse blandt mødrene er, at det har været meget rart at få besøg, og at det er dejligt at få set på sit barn og blive bekræftet i det man gør med sine børn. Det er en enkelt mor der er lidt mellemfornøjet med besøget, idet hun ikke fik så meget ud af besøget. det var sådan lidt middel. Hverken godt eller skidt. Hun var god til at lege med min datter. Jeg blev ikke så super meget mere klog af det, fordi jeg godt ved mange af tingene i forvejen" Jeg kan godt lide at man får nogle input, men hvis jeg ikke havde fået dem der så havde jeg nok bare fået dem ved dagplejemoren tænker jeg" jeg synes det var rigtig rart, at få af vide at jeg havde styr på det. Jeg synes faktisk det er en vigtig undersøgelse. 8

9 Alle mødrene fortæller, der blev talt om barnets kost ved besøget. Derudover fortæller mødrene at barnet er blevet målt og vejet og at sundhedsplejersken har lavet nogle øvelser med barnet, for at se hvad barnet kan. Mødrene har alle vanskeligt ved at sætte ord på hvilke ting, som der blev talt om ved besøget, som de har brugt efterfølgende. Der en generel holdning til, at man er blevet bekræftet i de ting man gør godt i forvejen, og så har fået lidt ideer til andre ting man kan ændre. Det er specielt ideer til madpakken og kost generelt mødrene har brugt efter besøget. Jeg synes. vi fik nogle rigtig gode råd, som vi har brugt meget også efter faktisk Nu tænker jeg meget over hvad jeg putter i hans madpakke Nej så jeg synes egentlig ikke, at der var helt vildt mere jeg kunne bruge, men man blev jo bekræftet i det man i forvejen gjorde." Når mødrene spørges til, hvad de specielt husker som positivt ved besøget, er det tydeligt at det er anerkendelsen i, at man gør det godt, kombineret med den måde sundhedsplejersken håndterer barnet. At vi godt kunne klappe os selv på skulderen, fordi hun kunne se vi havde nogle børn der hvilede i sig selv" "Det var den måde hun håndterede min søn på, det synes jeg hun var rigtig rigtig god til. Det er da dejligt, at hun også interesserer sig for ham, at det ikke kun er mig, hun kommer for at snakke med Det hele. Det er rart, at de tjekker op på hvordan det går Forældrenes forslag til ændringer Mødrene er generelt glade for besøget og har ikke mange ideer til ændringer ved besøget. Alle mødrene fortæller, at der ikke har været noget negativt ved besøget. To af mødrene nævner dog, at besøget måske kan være unødvendigt til de familier, hvor der ikke er de store problemer. Det ville være rart hvis man var blevet spurgt inden, om man ville have besøg, fordi hvis man nu ikke har nogle ting (at snakke om), så er det måske lidt unødvendigt at man får besøg, og så kunne man måske bruge tiden på dem, som måske havde mere behov for det" "Det var okay. Det bedste var egentlig at få hende målt og vejet. Jeg synes ikke det var spild af tid, men nu er jeg jo også på barsel så tiden er ikke så kostbar. Jeg blev ikke så super meget mere klog af det, fordi jeg godt ved mange af tingene i forvejen" Andre mødre mener bestemt ikke, at besøget er unødvendigt. "Jeg tror ikke jeg ville kunne undvære besøget, jeg ville da nok ærgre mig lidt hvis det ikke var der. Jeg husker det kun som positivt. Jeg håber I fortsætter med det" 9

10 Alle mødrene fortæller, at der ikke har manglet noget ved besøget. I løbet af interviewene er det dog fremkommet, at tre af mødrene mener, at det er vigtigt for dem, at det er den sammen sundhedsplejerske man får besøg af ved 2,7 års besøget, som har fulgt familien fra starten af. Derudover er det fremkommet, at to af mødrene gerne ville have haft mere snak omkring barnets renlighed. To af mødrene nævner, at man måske kunne lægge besøget et par måneder tidligere. Hvis man til besøget får nogle ideer til ting, man kan arbejde med barnet om, har man så lidt længere tid til at gøre dette, inden barnet skal starte i børnehave. 4.5 Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? Til at undersøge hvad sundhedsplejerskerne mener om indsatsen, er der foretaget et fokusgruppeinterview med 5 af de 9 sundhedsplejersker, der udfører 2,7 års besøgene. Af fokusgruppeinterviewet er der fremkommet følgende hovedtemaer, som vil blive uddybet nedenstående. Indholdet i besøget og besøgets effekt Udfordringerne ved besøget - fokus på mor eller barn? Er ressourcerne til besøget godt givet ud? Indholdet i besøget og besøgets effekt Der er enighed om, at besøget i praksis indeholder de emner, som sundhedsplejersken har på dagsordenen inden besøget. Familierne har dog ofte andre emner, som de gerne vil omkring, men sundhedsplejerskerne vurderer, at dette ikke tager overhånd. Der kommer tit andre ting på banen end lige kost og motion Besøget kan hurtigt tage en anden drejning. Det er egentlig ikke okay, men som sundhedsplejerske er man også nødt til at tage udgangspunkt i familiens behov og så tage fat i det. Jeg synes i hvert fald, at det kan være svært at koge suppe på det her, hvis der ikke er noget Det er tydeligt, at sundhedsplejerskerne generelt er glade for 2,7 års besøget, men de er samtidig også usikre på, hvorvidt indsatsen har en effekt eller ej. Jeg har svært ved at sige, hvor meget det rykker, men vi får en god snak Jeg tænker da også på, om nogle familier ikke skulle have haft det her besøg. Altså, er det spild af tid nogen gange ved nogen virkelig ressourcestærke familier, hvor det bare kører? Jeg synes jo det er fantastisk, at vi på den måde har adgang til hjemmet.. Så man kan løfte de ting, som er godt og så også ret hurtigt komme ind og sige, hvad er der for små skridt familien kunne gøre i forhold til det andet Opsporing af og forebyggelse af udvikling af overvægt hos småbørn: Et af formålene med indsatsen er, at opspore og forebygge udvikling af overvægt hos småbørn, ved 3 års alderen. Ved 2,7 års besøget bliver børnene målt og vejet, hvilket betyder at overvægt bliver opsporet ved de familier, der siger ja til et besøg. 10

11 Sundhedsplejerskerne er enige om, at de finder meget få børn med overvægt. Jeg synes, at jeg har mange familier, hvor barnet egentlig ikke er overvægtigt Jeg er alligevel overrasket over, at man finder så få med overvægt ved 2,7 års besøget Det har jo relevans over for de børn, vi så fanger Forebyggelse af overvægt hos børn senere i barndommen: Et andet formål med indsatsen er, at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. At sundhedsplejerskerne har dette fokus i besøgene, understøtter formålet om at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. Helt konkret kan der være noget uvidenhed i forhold til ernæring, så man kan godt korrigere nogle ting, hvor de (forældrene) egentligt har troet noget andet I forhold til de 15 år jeg har været sundhedsplejersker, har der aldrig været mere forvirring omkring mad, end der er nu - så behovet er større end nogensinde Det er jo i hvert fald ikke fordi vi finder de overvægtige børn der det er jo forebyggende Vurdering af barnets motorik og trivsel: Det sidste formål er, at vurdere barnets motorik og trivsel. Dette emne fylder knapt så meget i fokusgruppeinterviewet. Der er dog enighed om, at sundhedsplejerskerne meget hurtigt kan vurdere barnets motorik og trivsel. Et par minutter inde i besøget, så har vi scannet alt nærmest, både overvægt eller motoriske vanskeligheder og sindet også, hvad typer de (børnene) er og sprogmæssigt. Ja det går meget hurtigt Jeg synes man fanger nogle hvor der er motoriske problemer. Så der har jeg da henvist nogle stykker til fysioterapeut Udfordringerne ved besøget - fokus på mor eller barn? Sundhedsplejerskerne ser generelt en udfordring i afvejningen af, hvor meget fokus der skal være på barnet, og hvor meget fokus der skal være på drøftelserne med forældrene ved besøget. Jeg er lidt splittet i det. Nogle gange har mødrene rigtig mange spørgsmål og så går fokusset fra barnet. Så skabes der rigtig mange konflikter Jeg tænker nogen gange: Hvis behov er det vi er der for? Er det fordi forældrene har et behov for at snakke med os, eller er det for at de gerne vil have kigget på deres barn? Det er der den største udfordring ligger Dette fører til, at det er et svært besøg, og at der pædagogisk set, er mange udfordringer. 11

12 4.5.3 Er ressourcerne til besøget godt givet ud? Halvdelen af sundhedsplejerskerne mener, at de ressourcer, der anvendes til besøget, er godt givet ud. Den anden halvdel svarer både/og. Årsagerne til tvivlen ligger hovedsagligt i, at man er usikker på, om indsatsen har den forventede effekt eller ej. Dette betyder dog ikke, at sundhedsplejerskerne mener, at besøget er overflødigt. Det er vigtigt at vi holder fast i det. For helt overordnet hvem er det der har den snak med forældrene? Og der mener jeg, at vi er de relevante til det, og vi har en fantastisk indgangs port til at gøre det. Og bare af den grund skal vi holde fast i det og måske næsten udvide det Der en generel fornemmelse af, at familierne gerne vil have en bekræftelse i, at det er godt nok det de gør. Det er sådan noget hyggeligt noget for familierne. Det er ikke sådan at familierne tænker nu skal jeg have noget ud af det her. Det er egentlig bare for at vise hvordan det går prøv at se hvor dygtig han er blevet Sundhedsplejerskerne reflekterer desuden over, at familierne også kan have en autoritetstro der gør, at de ikke direkte vil fravælge et besøg sundhedsplejersken, når nu besøget er aftalt. 12

13 5. Konklusion Ud fra interviewene beskrevet i resultat-afsnittet gives følgende konklusioner fordelt på effektmåling og procesevalueringen: Effektmåling Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos småbørn ved 3 års alderen bliver opsporet og udviklingen af overvægt bliver forebygget? Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til at overvægt bliver yderligere opsporet og forebygget, hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. Konklusion Opfyldt Resulterer 2,7 års besøget i, at overvægt hos børn senere i barndommen forebygges? Man kan have en formodning om, at besøget kan have haft en indflydelse på, at der ses en stigning i andelen af normalvægtige siden besøget blev indført. Delvist opfyldt Ud fra disse data kan det dog ikke direkte konkluderes, at 2,7 års besøget forebygger overvægt hos børn senere i barndommen, idet andre faktorer kan have haft en indvirkning på data. Resulterer 2,7 års besøget i, at motorik og trivsel bliver vurderet? Det konkluderes, at 2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn der er omfattet af tilbuddet. Opfyldt Procesevaluering Hvad mener forældrene om indsatsen? Af de adspurgte mødre var der kun én der havde forventninger til besøget. Alle andre har ikke forholdt sig til besøget før selve besøget. Den generelle opfattelse blandt mødrene er, at det har været meget rart at få besøg, og at det er dejligt at få set på sit barn og blive bekræftet i det man gør med sine børn. Der en generel holdning til, at mødrene er blevet bekræftet i de ting de gør godt i forvejen, og så har fået lidt ideer til andre ting man kan ændre. Det er specielt ideer til madpakken og kost generelt mødrene har brugt efter besøget. Mødrene husker specielt anerkendelsen i, at man gør det godt, kombineret med den måde sundhedsplejersken håndterer barnet, som positivt ved besøget. Mødrene er generelt glade for besøget og har ikke mange ideer til ændringer ved besøget. Alle mødrene fortæller, at der ikke har været noget negativt ved besøget. To af mødrene nævner dog, at besøget måske kan være unødvendigt til de familier, hvor der ikke er de store problemer. Andre mødre mener bestemt ikke, at besøget er unødvendigt. Hvad mener sundhedsplejerskerne om indsatsen? Besøget indeholder i praksis de emner, som er formålet med indsatsen, men familierne har ofte andre emner, som de gerne vil omkring. Sundhedsplejerskerne vurderer, at dette ikke tager overhånd. Sundhedsplejerskerne er generelt glade for 2,7 års besøget, men de er samtidig også usikre på, hvorvidt indsatsen har en effekt eller ej. 13

14 Sundhedsplejerskerne er enige om, at de finder meget få børn med overvægt. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. At sundhedsplejerskerne har dette fokus i besøgene, understøtter formålet om at forebygge overvægt hos børn senere i barndommen. Emnet om at vurdere barnets motorik og trivsel fylder knapt så meget i fokusgruppeinterviewet. Der er dog enighed om, at sundhedsplejerskerne meget hurtigt kan vurdere barnets motorik og trivsel. Halvdelen af sundhedsplejerskerne mener, at de ressourcer, der anvendes til besøget, er godt givet ud. Den anden halvdel svarer både/og grundet, at man er usikker på, om indsatsen har den forventede effekt eller ej. Dette betyder dog ikke, at sundhedsplejerskerne mener, at besøget er overflødigt. 6. Anbefalinger Evalueringen har vist, at der ved besøgene findes meget få børn med overvægt, hvilket ses som positivt, idet formålet med denne meget tidlige indsats er at forebygge overvægt. Sundhedsplejerskerne fortæller, at drøftelserne omkring ernæring fylder meget i besøgene. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om man skulle justere på målet i indsatsen der er rettet mod overvægt, og i stedet rette det mod sufficient kost. Man kunne overveje om man i en periode kunne sætte specielt fokus på ernæring og eventuelt sende en diætist med på besøgene, for at kvalificere dette område yderligere. Sundhedsplejersken udtrykker, at det at skulle veje og måle barnet fylder meget i besøget, men samtidig, at det er noget forældrene rigtig gerne vil have gjort. Dette underbygges at interviewene med mødrene. Sundhedsplejerskerne fortæller, at de meget hurtigt i besøget får en fornemmelse af familien, og nemt kan se om barnet trives og/eller er overvægtig. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om det at måle og veje alle børn skal være en del af indsatsen fremadrettet, idet børnene alligevel bliver målt og vejet ved deres tre års besøg ved egen læge. En anden fremgangsmåde kunne være, at bede forældrene om at måle og veje deres børn inden besøget. Herefter kan sundhedsplejen bruge disse data til kort at vise barnets vægtkurve til forældrene, og kun gå dybere ind i denne samtale ved de familier, hvor der er en bekymring. Mødrene udtrykker, at de synes det er rigtig rart at få besøget, men at de ikke har haft de store problemer at drøfte med sundhedsplejersken. Data fra besøgene viser, at der identificeres mellem 7 og 15 overvægtige børn ved 2,7 års besøget om året. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om indsatsen rammer de rette familier, eller om målgruppen for indsatsen kunne differentieres. Man kunne for eksempel via det kendskab man allerede inden besøget har til familierne, differentiere alle kommunens familier ud fra hvor ressourcestærke eller ressourcesvage de er. De ressourcesvage kan fortsat modtage et 2,7 års besøg i hjemmet, eventuelt med opfølgning herpå. De ressourcestærke familier kan modtage en hvor de tilbydes et gruppebaseret tilbud i sundhedscentret. Man kan indtænke anvendelsen af velfærdsteknologi til den ressourcestærke målgruppe, hvor familierne kontaktes og eller blive fulgt op via Skype eller Facetime. 14

15 2,7 års besøget bidrager til yderligere vurdering af motorik og trivsel hos de småbørn, der er omfattet af tilbuddet, men på trods af at trivsel og motorik bliver vurderet, ses der meget få viderehenvisninger på baggrund heraf. Dette kan grunde i, at f.eks. de præmature børn ikke er en del af indsatsen, da de modtager et andet 2,5 års besøg. Desuden tilbydes 2,7 års besøget ikke til alle familier, men kun til 1. gangs forældre, behovsbesøg, tilflyttere og behovs besøg. Der er altså fortsat behov for 2,7 års besøget, og den lave andel af viderehenvisninger kan være et udtryk for, at problemerne med motorik og trivsel hovedsageligt findes hos de familier der ikke er en del af indsatsen. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje, om sundhedsplejens screeningsmetode for trivsel og motorik, er finmasket og standardiseret nok. Sundhedsplejen kan desuden overveje, om man skulle iværksætte et samarbejde med børnefysioterapeuterne i Sundhedscentret, i forhold til de børn med motorikproblemer som de ser. Én af de interviewede mødre fortæller, at idet hun ikke blev spurgt om, hvorvidt hun ville have besøget eller ej, havde hun ikke tænkt over indholdet af besøget inden besøget. Et par af mødrene fortæller, at de nok ikke ville have taget imod besøget, hvis de selv skulle henvende sig for at få planlagt besøget, ligesom én fortæller at man jo gerne skal tage imod de ting man bliver tilbudt fra kommunen. Anbefaling: Sundhedsplejen kan overveje fordele og ulemper ved at indkalde familierne til besøget uden at spørge dem til, om de vil have et besøg eller ej. Sundhedsplejen kan desuden overveje, om man kan stille nogle krav til forældrene inden besøget, for at få forældrene til at reflektere over, hvad de gerne vil have ud af besøget, og derved få forældrene til at være mere proaktive. 7. Anvendelse, formidling og læring Det vigtigste ved denne evaluering er ikke selve evalueringsrapporten, men de aktiviteter som evalueringens resultater sætter i gang. Der er derfor udarbejdet anbefalinger til det fremtidige forløb. Ledelsen skal beslutte, hvem evalueringsrapporten skal formidles til internt, hvordan den skal formidles, og hvilken respons der forventes. Endeligt skal ledelsen vurdere, hvorvidt resultaterne af evalueringen skal formidles eksternt til samarbejds-partnere osv. 15

16 Bilag 1: Standardbeskrivelse for 2,7 års besøget 16

17 17

18 18

19 Bilag 2: Pjece om 2,7 års besøget 19

20 20

Evaluering af indsatsen

Evaluering af indsatsen Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Slutevaluering af projekt

Slutevaluering af projekt Slutevaluering af projekt Børn i balance en forebyggende indsats for børn med motoriske vanskeligheder (Version 2 20/3) Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager marts 2015. 1

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune 1 Evaluering af projekt Ung Mor et gruppetilbud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Udarbejdet i juni 2015 af Vejen Kommune

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN 1 Virksomhedsplan 2009 Juni 2008 blev vedtaget en ny lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven betyder, at sundhedsplejersker nu kan foretage ind

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje Sundhedsloven 120-126 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Social og Sundhed Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål

Læs mere

Fedt for Fight - skolestarter. Vibeke Westergaard Susanne Hede sundhedsplejerske sundhedskonsulent, MSA 19. september 2012

Fedt for Fight - skolestarter. Vibeke Westergaard Susanne Hede sundhedsplejerske sundhedskonsulent, MSA 19. september 2012 Fedt for Fight - skolestarter Vibeke Westergaard Susanne Hede sundhedsplejerske sundhedskonsulent, MSA 19. september 2012 Resultater fra den eksterne evaluering I Aarhus Kommune starter ca. 3200 børn*

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund

Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Baby i Balance Afdelingsleder for Sundhed & Familie Jette Kynde Schøtz

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet Rubrik Sundhedspleje Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet 18. december 2013 Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder

Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder Forventninger og krav til screening af børn for motoriske vanskeligheder 6 oktober 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Tina Borg Bruun, Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi, Master i Sundhedspædagogik

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er gået i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET

Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune AKTIV HELE LIVET Pilotprojekt Motorisk Observation gennem leg I Holbæk kommune Samarbejde mellem: Skole og dagtilbudsdistrikt Katrinedal, Holbæk Kommune Børnekonsulentcentret (BKC), Holbæk Kommune Børne specialcenter 2

Læs mere

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet Kortlægningens hovedresultater og anbefalinger Sex & Samfund præsenterer her resultaterne

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud

ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Et skridt ad gangen 1 ET SKRIDT AD GANGEN Erfaringer fra arbejdet med digitale redskaber i kommunale dagtilbud Hver dag arbejder de danske kommuner for at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Det er her

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

De forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2014

De forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2014 De forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2014 Center for Velfærd & Omsorg Lejre Kommune Forebyggende hjemmebesøg handler om borgerens trivsel Denne rapport handler om Lejre Kommunes arbejde med forebyggende

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Oprettelse af fædrelegestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Den forventede effekt. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 26. oktober 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Denne indstilling omhandler et forslag til etablering af en 2-årig

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Lyngby-Taarbæk Kommune, de praktiserende læger i Lyngby-Taarbæk Kommune og Diabetesskolen

Læs mere

Indstilling. Permanentgørelse af Fars Legestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Permanentgørelse af Fars Legestue. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 11. maj 2010 Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume Det blev på byrådsmødet den 5. december 2007 besluttet at etablere en

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelse 2011 Undervisningsmiljøundersøgelsen er gennemført i november 2010, hvor 369 elever har besvaret spørgsmålene. De adspurgte elever er fordelt på 158 fra indskolingen, 108

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav

Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation på dagsordenen! Nye kommuner, nye krav Dokumentation (ordbog): at fastslå ved hjælp af (især) skriftlige beviser Dokumentation i daglig tale: statistik, rapporter, redegørelser, forskning,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere