Rummelighed og anerkendelse i dagtilbud, fritidstilbud og skoler -på vej mod en inkluderende praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rummelighed og anerkendelse i dagtilbud, fritidstilbud og skoler -på vej mod en inkluderende praksis"

Transkript

1 Rummelighed og anerkendelse i dagtilbud, fritidstilbud og skoler -på vej mod en inkluderende praksis idtvejsevaluering II af udviklingsprogrammet Et godt børneliv - et fælles ansvar Ballerup Kommune aj 2008 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion 1

2 FORORD Denne undersøgelse er gennemført af NVIE, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, for Ballerup kommune på baggrund af datamateriale indsamlet i efteråret Rapporten er udarbejdet foråret Jens Christian Jacobsen, projektleder, har stået for rapportens opsamlende konklusioner og perspektiveringer. Kirsten Palmvang, projektkonsulent, har stået for udarbejdelse af spørgeskema og for bearbejdning, analyse og beskrivelse af de statistiske data. Studentermedhjælpere aya itrup, Ida unch Jacobsen Ulla Jørgensen, Cecilie Thorslund og Caroline Skov-Carlsen har tastet spørgeskemaernes data. Gunvor Christensen, forsker ved Socialforskningsinstituttet, har givet sparring, råd og vejledning i forbindelse med konstruktion af spørgeskema og analyse af spørgeskemadata. Carsten Bendixen har ydet faglig rådgivning i forbindelse med rapporten og formidlingen af undersøgelsens resultater Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) er et landsdækkende videncenter, etableret i 2005 som et partnerskab mellem CVU Storkøbenhavn og CVU Vest, nu Professionshøjskolen København og University College Vest. NVIE har til formål at indsamle, udvikle og formidle viden om inklusion og eksklusion som processer i samfund, institioner og menneskers hverdagsliv udvikle faglig viden og metoder, der kvalificerer velfærdsprofessionerne til at imødegå ekskluderende processer og skabe betingelser for dannelse af inkluderende fællesskaber forbedre betingelser for social deltagelse for børn, unge og voksne med særlige behov, så flest mulige bliver i stand til at modtage støtte til deres udvikling og læring inden for normalsystemernes rammer 2

3 INDHODSFORTEGNESE Forord Baggrund og hovedkonklusioner...fejl! Bogmærke er ikke defineret Overordnet tilgang og formål Rapportens disposition Rapportens hovedkonklusioner...8 Om engagement, samarbejde og oplevelse af støtte til programmet...8 Om rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag på et overordnet niveau...8 Om rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag på barnets/den unges niveau...9 Om rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag i forhold til barnet og den unge i en social kontekst...9 Om rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag i forhold til lege-, lærings- og undervisningsmiljøer etode Svarprocent og fejlkilder Beskrivelse af institutioner og deltagere Institutionerne...12 Deltagelse...12 Størrelse Deltagere i undersøgelsen...13 ederne...13 edarbejderne Engagement, samarbejde og oplevelse af støtte til programmet Deltagelse i projekter og eller udvikling af pædagogikken...14 Når plan er lagt/arbejdet er igangsat: Hvordan forholder man sig til planen?...14 Årsager til, at der ikke er lagt en plan/ arbejdet ikke er igangsat...15 Opsummering Samarbejde og sparring med eksterne aktører...16 PPR...16 Konsulenter...16 Inklusionsformidler...16 Forældre...16 Afdelingschef...17 Opsummering Oplevelse af administrativ og økonomiske støtte til udviklingsarbejdet...17 Administrative og økonomiske rammer...17 Opsummering Arbejdes der i institutionerne anerkendende, inkluderende og rummeligt? Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag på et overordnet niveau...20 Spørgeskemaundersøgelsens variable alle respondenter

4 Spørgeskemaundersøgelsens variable institutionsvis...22 Opsummering Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag på barnets/den unges niveau...25 Spørgeskemaundersøgelsens variable alle respondenter...25 Spørgeskemaundersøgelsens variable institutionsvis...28 Opsummering Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag i forhold til det(n) enkelte barn/unge i den sociale kontekst...30 Spørgeskemaundersøgelsens variable alle respondenter...30 Spørgeskemaundersøgelsens variable institutionsvis...31 Opsummering Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag i forhold til lege- lærings- og undervisningsmiljøerne...34 Spørgeskemaundersøgelsens variable - alle...34 Spørgeskemaundersøgelsens variable - institutionsvis:...35 Opsummering Konklusion Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag på et overordnet niveau Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag på barnets/den unges niveau Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag i forhold til det(n) enkelte barn/unge i den sociale kontekst Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag i forhold til lege- lærings- og undervisningsmiljøer Resultatmål og succeskriterier i et inklusions-teoretisk perspektiv På vej mod en inkluderende praksis - anbefalinger efter institutionstyper Barrierer og muligheder...47 itteratur-referencer..48 Bilag Det empiriske grundlag for midtvejsevalueringens anden del...50 Undersøgelsens design...50 Spørgeskemaet...50 Spørgeskemaets opbygning...50 To spørgeskemaer - edere og medarbejdere...51 Kvalitetssikring af skemaet...51 Analysen...51 Analysemetoder...51 Fejlkilder

5 1. Baggrund og hovedkonklusioner Resume Denne spørgeskemaundersøgelse er anden del af midtvejsevalueringen af det strategiske udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar ( ) som Ballerup kommune har igangsat. I forhold til programmets formål og succeskriterier viser resultaterne, at inklusion og et anerkendende barneperspektiv er blevet anvendte begreber hos medarbejdere og ledelser i skole, dagtilbud og fritidstilbud. Her er der sket en positiv udvikling de sidste to år. ange steder er man desuden blevet i stand til at omsætte ny viden om inklusion og anerkendelse til praktisk pædagogik i institutionernes dagligdag. Her er man godt på vej med at realisere det strategiske udviklingsprogram. Flere institutioner og skoler inddrager børnene og de unge i planlægning og gennemførelse af inklusionspædagogik, men mange mangler stadig at ændre praksis. edelser og medarbejdere er imidlertid enige i en vurdering af hinandens indsats i programrealiseringen. Det tegner derfor lovende for kommende ledelsesinitiativer, der kan bidrage til at implementere programmet Et godt børneliv et fælles ansvar Overordnet formål Denne rapport beskriver anden del af midtvejsevalueringen af Ballerup Kommunes udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar. Programmets formål er at støtte sundhedsplejen, PPR, dag- og fritidsinstitutioner samt skoler i bestræbelserne på, at børn og unge med særlige behov (0-18 år) kan blive længst muligt i normalmiljøet: i eget hjem, i egen daginstitution og på egen skole, og at deres generelle og specifikke behov bliver tilgodeset bedst muligt 1. Ballerup Kommune påbegyndte programmet i første halvår af Gennemførelsesfasen gik i gang i sidste halvdel af Programmet består af både centralt initierede projekter og projekter, der er blevet udviklet i den enkelte institution. Ved indledningen til programmet udarbejdede NVIE 2 en statusevalueringsrapport 3. idtvejsevalueringens første del blev gennemført i andet halvår af 2006, og den tilhørende rapport, Pædagoger ind i skolen, blev udarbejdet i foråret Det primære sigte med midtvejsevalueringen var og er at give mulighed for eventuelle revsioner af og udvikling i den pædagogiske praksis i kommunens institutioner. Den første del beskriver, hvordan dagtilbud og skoler implementerer programmet og analyserer, hvordan samarbejdet mellem institutioner 5 og faggrupper især i indskolingen - løser denne opgave. 1 au J, aale S og Hansen E (Oktober 2005): Et godt børneliv et fælles ansvar. Programaftale. 2 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. CVU Storkøbenhavn og CVU VEST. 3 Jacobsen JC og Schrøder V (2006): å jeg låne en finger? Samspil omkring inklusion i Ballerup Kommune. En statusevaluering af udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar. Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. CVU Storkøbenhavn og CVU Vest. 4 Jacobsen JC og Schrøder V (2007): At træde i hinandens sko idtvejsevaluering af Et godt børneliv et fælles ansvar. Del 1 Pædagoger ind i skolen. Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. CVU Storkøbenhavn og CVU Vest. 5 Institutioner dækker: Daginstitutioner, fritidsinstitutioner (disse to tilsammen: dagtilbud) og skoler. Fritids- institutioner/tilbud er: Fritidshjem og fritidsklubber 5

6 Anden del af midtvejsevalueringen baseres på en spørgeskemaundersøgelse. ed en opfølgende slutevaluering i 2009 skal denne undersøgelse samtidig give basis for at se på udviklingen af programmet over tid. Forventningerne til de enkelte projekter - centrale såvel som decentrale - har været at leve op til succeskriterier i udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar. I den anden del af midtvejsevalueringen fokuserer vi derfor eksplicit på disse kriterier med henblik på en senere sammenligning af undersøgelsens resultater med en opfølgende spørgeskemaundersøgelse i slutevalueringen i Programmets formål: Der fokuseres på at udvikle den pædagogiske praksis og de lokale miljøer, som børnene deltager i med henblik på at skabe øget rummelighed. Der videreudvikles et mere anerkendende barneperspektiv, der kan bidrage til en bredere forståelsesramme for børn og unge som helhed. Der tages udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som de enkelte børn og unge har. Der arbejdes på, at alle børn og unge får en plads i et forpligtende fællesskab med kammerater og voksne. Der etableres lege-, lærings- og undervisningsmiljøer, der i højere grad end ellers vægter mangfoldighed og forskellighed i indsatsen for at inkludere flere børn og elever, her tænkes blandt andet på en videreudvikling af fleksible læringsformer og undervisningsmiljøer. Den pædagogiske praksis skal tage større hensyn til, at mennesker lærer på forskellige måder. Der fokuseres på udvikling af børnenes og de unges personlige og sociale kompetencer i øvrigt: deres adfærd, kontakt/relationer og deres trivsel. Der sikres en større grad af kontinuitet og sammenhæng i børnenes og de unges liv. Det sikres, at børn og unge medinddrages i projekternes planlægning og gennemførelse afpasset børnenes/de unges udvikling. Programmets succeskriterier: Alle professionelle, der arbejder med børn og unge i Ballerup Kommune, har fået et mere anerkendende barnesyn. Den pædagogiske praksis er blevet mere rummelig. Der er færre indstillinger til PPR til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger (indstillingsprocenten skal over tid faldet til 15 % til den almene specialundervisning og 3 % til den vidtgående specialundervisning.) At der er udviklet et fælles værktøj ogen fælles metode til registrering af den specialpædagogiske virksomhed opgjort i antal elever og ressourceforbrug. Færre børn henvises til anbringelse udenfor hjemmet/kommunen. Faldende udgifter til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger de frigivne ressourcer skal understøtte rummeligheden i den almene daginstitution og skole mfl. Det tværfaglige samarbejde mellem Job & Familie, sundhedsplejen, PPR samt skoler, institutioner mfl. er blevet videreudviklet, så der er øget samarbejde omkring de enkelte børn og unge, hvorved hjælp og støtte kan gives hurtigere, mere målrettet og bedre koordineret Rapportens disposition Kapitel 1 afsluttes med undersøgelsens hovedkonklusioner. Kapitel 2 indleder rapporten med et kort metodebskrivelse. En udvidet metodebeskrivelse findes i bilag 1. 1 Se note 1. 6

7 Kapitel 3 beskriver institutioner, ledere og medarbejdere i forhold til deres deltagelse i besvarelsen af spørgeskemaerne. Kapitel 4 analyserer ledernes svar på spørgsmål om deltagelse og engagement i programmet, samarbejdet med eksterne aktører og oplevelsen af økonomisk og administrativ støtte til implementeringen af programmet. Kapitel 5 afdækker den pædagogiske praksis i institutionerne i forhold til succeskriterierne. I rapporten er der fire afsnit, som beskriver hver sit niveau. Som indikatorer på kriterierne på institutionsniveau, har vi fordelt spørgeskemaernes variable og de giver et billede af, hvor langt man er nået på institutionerne med at opfylde kriterierne. Til beskrivelse af første niveau (kapitel 5.1) har vi trukket de variable ud, som siger noget på et overordnet niveau. Dels om institutionernes dels om respondenternes, medarbejdernes og ledernes, involvering i programmet og helt konkret hvor de står i forhold til overordnet at have forholdt sig til og udviklet en inkluderende og anerkendende praksis. Om de har sørget for i deres praksis og samarbejdsrelationer, at børnene oplever tryghed ved få og kendte voksne herunder samarbejdet i det lokale institutionsmiljø. Om der med henblik herpå er etableret samarbejde med de overordnede forældresamarbejdsinstanser, f.eks. skolebestyrelse o.a.. Kap beskriver niveauet tæt på barnet ogden unge. Her har vi valgt variable som besvarer, om man tager udgangspunkt i det enkelte barnsogden unges forudsætninger, og om man inddrager både barnet og barnets forælder. Og om man anvender pædagogiske redskaber som beskæftiger sig med det(n) individuelle barn, f.eks. anvender forældresamtaler, individuelle handleplaner og løbende dialog med den enkelte elev om undervisningen. Til besvarelse af det tredje niveau (kap. 5.3) har vi valgt variable, som besvarer spørgsmål om at skabe kontakt og relationer i et fællesskab. Vi har formuleret spørgsmål, der beskæftiger sig med medarbejdernes kontakt med børnene og/de unge, og med medarbejdernes pædagogiske initiativer som kan medvirke til, at børnene ogde unge kan skabe relationer. Vi finder spørgsmål som angår grupperinger, holddannelse og samarbejdet med forældrene i møder og forældrearrangementer. Vi har til det sidste niveau (kap. 5.4) om udvikling af lege-, lærings- og undervisningsmiljøer valgt variable, som beskriver forskellige pædagogiske metoder. Det drejer sig f.eks. om anvendelsen af pædagogiske læreplaner, fokus på forskellige læringsstile, forskellige arbejdsformer og forskellige opgavetyper. Først analyserer vi under hvert kapitel svar fra alle respondenter på de generelle spørgsmål med de variable, der som beskrevet er valgt ud til hvert kapitel. Derefter følger en analyse af de spørgsmål, der er stillet på institutionsniveau, først daginstitutioner, derefter fritidsinstitutioner og til sidst skoler.den generelle og detaljerede gennemgang findes i disse kapitler, bl.a. af forskelle indenfor f.eks. køn, uddannelse osv. Der er opsummering efter hvert kapitel. Denne inddrager ikke alle disse forskelle, men fokuserer på, hvis der er forskelle især mellem institutioner og faggrupper. Efter analysen konkluderes i kapitel 6 samlet og overordnet. Dette kapitel giver samtidig en vurdering af, hvordan det ser ud på nuværende tidspunkt i forhold til at opfylde programmets succeskriterier. I kapitel 7 beskrives og vurderes udviklingsprogrammets resultatmål og succeskriterier i et 7

8 inklusions-teoretisk perspektiv Kapitel 8 indeholder anbefalinger til opfølgning og styrkelse af udviklingsprogrammets indsatsområder opstillet efter institutionstyper. Kapitel 9 er evalueringens afsluttende tema med vurderinger af barrierer og muligheder Institutionsbegrebet i rapporten Når vi i det følgende anvender begrebet daginstitutioner/dagtilbud dækker det over børnehuse og distriktshuse (0-5 år), mens begrebet fritidsinstitutioner/fritidstilbud dækker over BFO (Ballerup Fritidsordning) samt klubber. Når der skelnes mellem skoler og institutioner henviser institutioner i denne sammenhæng til dag- og fritidsinstitutioner. Når der i overordnede sammenhænge tales om kommunens institutioner er det en samlebetegnelse for daginstitutioner, fritidstilbud og skoler 1.3. Rapportens hovedkonklusioner Om engagement, samarbejde og oplevelse af støtte til programmet De fleste institutioner deltager i et eller flere af programmets projekter. Godt halvdelen af lederne angiver, at deres institution ikke har lagt en plan for udvikling af, hvordan de skal arbejde med rummelig/inkluderende og anerkendende pædagogik. En fjerdedel af lederne angiver, at man i deres institution har lagt en plan. Den sidste fjerdedel har påbegyndt arbejdet med planen. De der ikke har udarbejdet en plan: Angiver at de allerede arbejder inkluderende og anerkendende Drøfter i stedet mundtligt, hvordan de skal arbejde inkluderende og anerkendende Har ikke kunnet afse ressourcer til at lave en plan. Der ses kun lidt samarbejde og sparring med eksterne aktører: PPR, Konsulenter, Inklusionsformidler, forældre og afdelingsledelse. Inklusionsformidleren er der mindst samarbejde med. Især skolelederne samarbejder med inklusionsformidleren. ederne oplever både at administrative rammer og især økonomiske rammer i ringe grad støtter op om udviklingsarbejdet. Om inkluderende og anerkendende tiltag - på et overordnet niveau Hvorledes ledere og medarbejdere vurderer institutionens involvering, medarbejdernes engagement og ledelsens støtte til programmet. Endvidere hvorledes udvikling af lokale miljøer og sammenhæng i børnene og de unges liv er udviklet gennem samarbejde i og udenfor egen institution og samarbejde med forældre. Spørgsmål besvaret af alle: Både ledere og medarbejdere i institutionerne mener, at den pædagogiske praksis er inkluderende og anerkendende. Både ledere og medarbejdere mener at medarbejdernes faglige engagement i programmet kunne være højere. 8

9 Både ledere og medarbejdere mener, at lederne støtter, om end medarbejderne mener, at lederne kunne komme med flere forslag. edarbejderne mener ikke, at man på institutionerne i høj grad har organiseret sig, så børn og unge møder få og kendte voksne. Generelt finder medarbejderne i dagtilbudene hyppigere end medarbejderne i skolerne at deres praksis i forhold til disse overordnede betragtninger i høj grad lever op til intentionerne. Spørgsmål besvaret institutionsvis angående samarbejde: Alle institutionstyper prioriterer samarbejdet indadtil i egen institution, mens samarbejdet udadtil til andre institutioner ikke i høj grad er udviklet. Det sidste vurderer især medarbejdere på skoler. Samarbejdet med forældre i fora som f.eks. forældre- og skolebestyrelse er ikke i nogen af de tre institutionstyper i høj grad benyttet til at skabe øget inklusion og kontinuitet i børn og unges hverdagsliv. Om inkluderende og anerkendende tiltag - på barnet og den unges niveau Hvorledes ledere og medarbejdere vurderer, at man i institutionerne tager udgangspunkt i børn og unges potentialer og styrkesider samt hvordan børnene og de unge medinddrages. Og om anvendelsen af pædagogiske metoder, som retter sig mod arbejdet med det enkelte barn og mod samarbejdet med det enkelte barns forældre. Spørgsmål besvaret af alle: Både ledere og medarbejdere har opmærksomheden rettet mod at se på børnene og de unges stærke sider frem for svage sider. an prioriterer, at man kan tage udgangspunkt i børnene ogde unges forudsætninger og potentialer. edarbejdere på fritidsinstitutioner og skoler vurderer hyppigere end ansatte på daginstitutioner, at de i ringe grad tilrettelægger pædagogisk praksis med udgangspunkt i børn og unges forudsætninger og potentialer. an medinddrager ikke børnene ogde unge i høj grad. Især medarbejdere mener i ringe grad. Afhængig af formen for inddragelse er der forskelle på institutionstyperne: edinddragelse i forhold til f.eks. at sætte mål i forhold til læring prioriteres først og fremmest i skolen, mens inddragelse f.eks. i forhold til at planlægge og gennemføre aktiviteter først og fremmest prioriteres af fritidsinstitutionerne. Spørgsmål besvaret institutionsvis angående pædagogiske metoder: Alle institutionstyper anvender individuelle handle- og elevplaner. Især skoleledere og ledere i fritidsinstitutionerne angiver, at man anvender dem i høj grad. Færre medarbejdere på skoler angiver at de anvender dem i høj grad. Forældre og skole-hjem-samtaler er også anvendt i alle institutioner i høj grad. På fritidsinstitutioner mener medarbejderne dog ikke så hyppigt at det sker i høj grad. I skolen kunne løbende dialog med den enkelte elev prioriteres højere. Om inkluderende og anerkendende tiltag - i forhold til barnet og den unge i en social kontekst Hvordan man på institutionerne kan medvirke til, at det enkelte barn får kontakt og relationer så der skabes mulighed for plads i et forpligtende fællesskab? 9

10 Spørgsmål besvaret af alle: ederne prioriterer, at medarbejderne kan skabe kontakt, og medarbejderne angiver, at de i høj grad har kontakt med børnene ogde unge. edarbejderne kan sikre, at børn ogunge er del af et fællesskab. Ansatte på fritidsinstitutioner vurderer oftest, at de i ringe grad kan sikre, at de børn ogunge, de har ansvaret for, er del af et fællesskab. Dernæst ansatte på skoler og til sidst ansatte i daginstitutioner. Det prioriteres, at medarbejderne kan være eller er opsøgende i forhold til børn ogunge med særlige behov. edarbejdere på skoler og i fritidsinstitutionerne mener ofte, at de i ringe grad kan være opsøgende i forhold til børn og unge med særlige behov Spørgsmål besvaret institutionsvis: Dag- og fritidsinstitutioner inddrager ikke forældregruppen og børn i møder og arrangementer og dermed børnene i deres sociale kontekst udenfor institutionerne. I dagtilbudene går man ikke i høj grad ind bevidst og grupperer. I skolen gør man - ifølge lederne, ikke medarbejderne - i høj grad brug af henholdsvis o Inddragelse af forældre sker hyppigst gennem forældrearrangementer og forældremøder o Holddannelser. Om inkluderende og anerkendende tiltag i forhold til lege-, lærings- og undervisningsmiljøerne Hvordan man skaber stimulerende læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed og anvender forskellige pædagogiske metoder. Spørgsmål besvaret af alle: Der er fokus på at tilbyde et stimulerende læringsmiljø, edarbejdere på fritidsinstitutioner vurderer oftere end medarbejdere på daginstitutioner og skoler, at de i ringe grad bestræber sig på at børn ogunge tilbydes et stimulerende læringsmiljø. edarbejderne kan bruge forskellige metoder alt afhængig af børnene og de unges forudsætninger. Flere mænd blandt medarbejderne på skoler end på daginstitutioner og fritidsinstitutioner vurderer, at de i ringe grad anvender forskellige pædagogiske metoder afhængig af børnenes og de unges forudsætninger. Dvs. der er ikke forskelle for kvinder imellem de tre institutionstyper. Spørgsmål besvaret institutionsvis: I daginstitutionerne anvendes pædagogiske læreplaner i høj grad, mens det ikke i høj grad er taget i anvendelse i fritidsinstitutionerne. På skolerne anvendes forskellige opgavetyper i høj grad som middel til undervisningsdifferentiering, mens især lederne ofte mener, at der i ringe grad er fokus på anvendelse af forskellige læringsstile. Også ledere især mener, at Forskellige arbejdsformer ikke anvendes i høj grad. 10

11 2. etode I dette kapitel beskrives undersøgelsens svarprocent og fejlkilder. I bilag 1 findes en mere udførlig metodebeskrivelse af det empiriske grundlag for midtvejsevalueringen, om undersøgelsens design, dvs. metode og argumenter herfor, om spørgeskemaet, dets opbygning, målgruppe og tilblivelse, analysen og den teoretiske baggrund for analysemetoden. Og endelig en beskrivelse af øvrige fejlkilder Svarprocent og fejlkilder Spørgeskemaet blev udsendt til alle Ballerup Kommunes pædagoger, lærere og ledere i institutionerne. I alt har 1144 medarbejdere og 121 ledere haft mulighed for at besvare skemaet. Blandt lederne har 93 besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på 77. Blandt medarbejdere har 752 besvaret skemaet - en svarprocent på 66. Vi har ikke mulighed for at sige, hvilke kategorier eller grupper køn, alder, uddannelse osv. - der har valgt ikke at deltage i undersøgelsen. Besvarelsesprocenten på institutionsniveau kan måske sige noget interessant om faggruppernes deltagelse. Således har 62 pct. af lederne på daginstitutionerne og 66 pct. af medarbejderne deltaget. På skolerne har 96 pct. af lederne og (kun) 61 pct. af medarbejderne besvaret skemaet. I Ballerup Fritidsordning (herefter kaldet BFO) er det henholdsvis 87 pct. af lederne og 77 pct. af medarbejderne der deltager, mens 77 pct. af klubbernes ledere og 68 pct. af medarbejderne deltager. Som det fremgår, er svarprocenten lavest for medarbejderne i skolen. Det er interessant, idet svarprocenten her netop er højest for ledere og endog meget høj. Det er også værd at bemærke, at der i daginstitutionerne er flere medarbejdere end ledere, der har besvaret skemaet modsat de andre områder og på trods af en gennemsnitlig større deltagelse blandt ledere i undersøgelsen. I nogle skemaer var der imellem linierne eller i marginen udtrykt modstand mod undersøgelsen. Disse handler bl.a. om, at der ikke er sat ressourcer af til det, man mener er øgede krav, eller der udtrykkes protester mod skemaets spørgsmålsformuleringer. Nogle har sammen med protesten afleveret et tomt skema. I et enkelt tilfælde har nogle respondenter indsendt protestbrev mod undersøgelsen. Hvis baggrundsspørgsmålene er besvaret, dvs. f.eks. indeholder svar om køn, alder, institutionstype, ansættelsesår osv. på første side, indgår respondenten i undersøgelsen, uanset spørgsmålene i øvrigt ikke er besvaret. anglende besvarelse på de enkelte spørgsmål indgår i opgørelsen over total N som er antal, der har besvaret spørgsmålene i den enkelte tabel (se senere). Andre årsager til manglende svar på spørgsmål er også skrevet ind i skemaerne, f.eks. for kort ansættelse eller ukendskab til et område. Oftest er der ingen forklaret årsag, hvis spørgsmål er sprunget over. 11

12 3. Beskrivelse af institutioner og deltagere 3.1. Institutionerne Deltagelse 41 institutioner deltager i undersøgelsen. Der deltager medarbejdere fra alle institutioner, mens der kun er ledere fra 38 institutioner. Af de 41 institutioner er 19 daginstitutioner (børnehuse/ distriktsinstitutioner), ni er BFO er, fire er klubber og ni er skoler. Størrelse En trediedel af institutionerne, heraf skolerne, har kun én afdeling, en anden trediedel har to til tre afdelinger, mens den sidste trediedel har fire til seks afdelinger. Som det fremgår af tabel 1, angiver kun ca. ti pct. af lederne, at de på deres institution har 50 børn og unge og derunder, godt en trediedel har mellem 51 og børn og unge, godt en tredjedel angiver, at de har mellem 101 og 500 børn og unge og endelig har godt 20 pct. over 500 børn. Især skolerne er store. Deres elevtal opgives at være fra 350 til 920. Tabel 1. Institutionsstørrelse for dag- og fritidsinstitutioner samt skoler som lederne opgiver dem Institutionsstørrelse antal % <= 50 børn/unge Ialt 85 N 6 lig 85. anglende besvarelser: 8 De reelle tal på institutionernes størrelser fremgår af tabel 2. Tabel 2. Institutionsstørrelse for dag- og fritidsinstitutioner samt skoler i kommunen Institutionsstørrelse Antal % <= 50 børn/unge Ialt 101 Note: Hvis et børnehus består af flere afdelinger, er hver afdeling talt som en institution. Forskellen på tallene ovenfor under afsnittet deltagelse og de to tabeller skyldes, at nogle institutioner har flere afdelinger og derfor flere ledere, ligesom nogle kan have f.eks. souschefer el. lign. Disse institutioner er derfor repræsenteret flere gange i tabel 1 og 2. Dertil kommer (som beskrevet i bilag 1, fejlkilder ), at det tillige er usikkert, om en leder i sine svar repræsenterer hele børnehuset eller kun sin afdeling i børnehuset. Disse forhold tilsammen kan måske forklare forskellene i pct.- fordelingerne i tabellerne 1 og 2. 6 N angiver antallet af respondenter, der har svaret på det pågældende spørgsmål. 12

13 3.2. Deltagere i undersøgelsen ederne edernes ansættelse på institutionerne fordeler sig sådan, at 35 pct. er ledere på daginstitution, 29 pct. på fritidshjem, 11 pct. i klub og 25 pct. i skoler. ederne er primært kvinder 70 pct. af de besvarede skemaer er fra kvindelige ledere. Ca. tre fjerdedele af besvarelserne er fra pædagoger, dvs. ca. en fjerdedel af lederne er lærere. andlige ledere dominerer på skoler og klubber, mens kvinder primært er ledere på daginstitutioner og BFO. Kun 12 pct. af lederne angiver at have videreuddannelse, heraf har knapt en femtedel diplomuddannelse - indenfor vidt forskellige områder videreuddannelse indenfor ledelse har størst tilslutning. Godt tre pct. har diplomuddannelse heri. Ingen har masteruddannelse. Godt 13 pct. har angivet at have anden videreuddannelse. Hvornår den seneste uddannelse er afsluttet fordeler sig jævnt fra 1980 med pct. indenfor hvert tiår, det samme antal før idt flere svarende til ca. en trediedel er uddannet i 90 ertiåret. ederne har generelt ikke været ledere længe, 40 pct. har været det i tre-ni år. Godt en fjerdedel har været leder i under to år. De, der har været uddannet længst, er ledere på skolerne, mens nyuddannede oftest er ledere i daginstitutioner. edarbejderne edarbejdernes ansættelse på institutionerne fordeler sig sådan, at 30 pct. er ansat i daginstitution, 15 pct. på BFO, ni pct. i klub og 46 pct. i skoler. Af de der er ansat i daginstitution er der lige mange der er ansat med henholdsvis 0-2 årige og 3-5-årige. Der er flest medarbejdere, der er uddannet pædagog (52 pct.), mens 42 pct. er lærere. Seks pct. har anden uddannelse. edarbejdere på skoler er primært lærere (93 pct.), fem pct. er børnehaveklasseledere og to pct. er pædagoger Også medarbejderne er primært kvinder hele 75 pct. For deres alder gælder, at en tredjedel er født efter 1970, en fjerdel er født i 60 erne, en anden fjerdedel er født i 50 erne, de sidste er født før Godt en tredjedel af medarbejderne er uddannet i 2000 eller senere, 40 pct. fra , de sidste knapt 25 pct. er uddannet før Ca. 30 pct. har været ansat på deres nuværende arbejdsplads i to år eller mindre, 36 pct. i tre til ni år, 16 pct. i ti til 19 år, resten (knapt 20 pct.) har været ansat 20 år eller mere. 13

14 4. Engagement, samarbejde og oplevelse af støtte til programmet Spørgsmålene, som beskrives i dette afsnit, er besvaret af lederne. Det drejer sig om engagement i programmet, forstået som aktiv deltagelse i projekter og eller udvikling af pædagogikken (4.1), samarbejde og sparring med eksterne aktører (4.2) og oplevelse af administrativ og økonomisk støtte til udviklingsarbejdet (4.3) Deltagelse i projekter og eller udvikling af pædagogikken 77 pct. af lederne angiver (tabel 3), at deres institution deltager i et eller flere af udviklingsprogrammets projekter. Især nævnes i de åbne svarkategorier deltagelse i projekterne Pædagoger ind i skolen og Kontinuitet og sammenhæng. 25 pct. af lederne angiver, at de har lagt en skriftlig plan for udvikling af, hvordan de skal arbejde med rummelig/inkluderende og anerkendende pædagogik. 59 pct. svarer, at de ikke har lagt en plan. 16 pct. har igangsat arbejdet hermed. Tabel 3. Deltagelse i projekter. I procent. Ja Nej Igan I alt N gsat Deltagelse i et eller flere projekter agt en skriftlig plan Hvordan forholder man sig til planen? Af tabel 4 fremgår, at af dem, der har lagt en plan eller er i gang med arbejdet, diskuterer 78 pct. jævnligt planen på møder og/eller i teams. 61 pct. af lederne angiver, at hovedparten af medarbejderne konkret arbejder ud fra den lagte plan. 55 pct. giver udtryk for, at medarbejderne deltager i udviklingsprogrammets efter- og videreuddannelse. 59 pct. angiver, at hovedparten af medarbejderne kommer med forslag og initiativer til udviklingsarbejdet. Antallet af ledere der siger, at de har evalueret og revideret planen undervejs i processen ligger på 48 pct. Respondenterne er bedt om at sætte kryds ved alle spørgsmål, ja eller nej. Tabel 4. Hvordan forholder du og dine medarbejdere sig til planen? I procent Ja Nej I alt N Vi diskuterer jævnligt planen på vores møder og / eller i teams Hovedparten af medarbejderne arbejder konkret ud fra planen edarbejderne deltager i programmets efter/ videreudd. Hovedparten af medarbejderne kommer med forslag og initiativer til udviklingsarbejdet Vi har evalueret og revideret planen undervejs i processen Forslag og initiativer fra medarbejderne til udviklingsarbejdet bliver hyppigere jo mindre institutionen er, dvs. med flere underafdelinger, færre børn og færre årsværk. 14

15 På institutioner, hvor lederen har uddannelse som pædagog, oplever lederen, at medarbejderne hyppigere kommer med forslag og initiativer til udviklingsarbejdet end hvor lederen er uddannet lærer. Jo flere børn og jo flere årsværk, dvs. jo større institutionen er, jo oftere deltager medarbejderne ifølge lederne i programmets efter- videreuddannelse. Jo flere underafdelinger institutionen har, jo oftere arbejder medarbejderne ifølge lederne ud fra planen. Som beskrevet i metodeafsnittet (bilag 1) er der på grund af usikkerhed i ledernes position usikkerhed i besvarelsen i forhold til institutionsstørrelse og dermed i svarene, som angår denne. Årsager til, at der ikke er lagt en plan eller at arbejdet ikke er igangsat Af dem, der ikke har udarbejdet en plan, angiver 98 pct. (tabel 5) af lederne som begrundelse herfor, at de allerede arbejder /inkluderende og anerkendende, mens 96 pct. siger ja til, at de i stedet drøfter mundtligt, hvordan de skal arbejde /inkluderende og anerkendende. 78 pct. svarer, at de ikke har kunnet afse ressourcer til at lave en plan. Dvs. ressourcer har betydning, men man opgiver altså ikke at forholde sig til programmet på grund af manglende ressourcer. Her kunne også sættes kryds ved alle udsagn. Tabel 5. Hvordan kan det være, at I ikke har udarbejdet en plan? I procent Ja Nej I alt N Vi arbejder allerede rummeligt/inkluderende og anerkendende Vi har ikke kunnet afse ressourcer til at lave en plan Vi drøfter i stedet mundtligt, hvordan vi skal arbejde /inkluderende og anerkendende På spørgsmålet om de tidligere har evalueret hvordan og i hvor høj grad, de arbejder inkluderende og anerkendende, svarer 45 pct. (af både udarbejdere og ikke-udarbejdere af en plan) ja, og 47 pct. svarer nej, mens otte pct. planlægger at lave en evaluering heraf. Opsummering Der er mange, der ikke har svaret på spørgsmålene eller dele af spørgsmålene i tabel 4: Hvordan forholder du og dine medarbejdere sig til planen? Der er en del tilføjelser i den åbne svarmulighed. Gennemgående i disse er, at planen er ny og lige taget i brug. Svar som: Det er for tidligt og Planen er lige startet kan måske forklare hvorfor så få har svaret. Til spørgsmålene i tabel 5: Hvordan kan det være, I ikke har udarbejdet en plan - er der fra lederne flere kommentarer i de åbne svarkategorier. Disse går gennemgående på, at der i forvejen er mange nye opgaver, som kræver tid. Eksempler på svar: Vi bruger meget energi på ny struktur og samarbejde. De fremhæver, at de er kendt med begreberne rummelighed og anerkendelse, men at inklusion er nyt og det tager sin tid at få indarbejdet. Vi har i vores pædagogiske læreplan i flere år arbejdet med rummelighed og anerkendelse. Det er en ny praksis at drøfte inklusion. Alt i alt er der blandt lederne engagement og stor deltagelse i projekterne. en de er tilsyneladende ikke nået så langt endnu med implementeringen mange har ikke endnu fået lagt en plan bl.a. på grund af manglende ressourcer. 15

16 4.2. Samarbejde og sparring med eksterne aktører Det er et specifikt mål og succeskriterium i Ballerup Kommune, at et tværfagligt samarbejde udvikles mellem institutionerne og mellem institutioner og eksterne samarbejdsparter. For eksterne parter har undersøgelsen i spørgeskemaet til lederne inddraget PPR, dvs. psykolog, AKT-team, støtteteam, talepædagog, konsulenter og inklusionsformidler samt forældre. Også afdelingschef er inddraget. Nedenfor gennemgår vi de eksterne parter, forældre og afdelingschef hver for sig. Tabel 6. I hvilken grad samarbejder og sparrer du med nedennævnte aktører om at udvikle en inkluderende og anerkendende praksis? I procent. I ringe I høj I alt N grad grad PPR Konsulenter Inklusionsformidler Forældre Afdelingschef PPR Ca halvdelen af lederne tilkendegiver et samarbejde med PPR i op til høj grad, mens 19% angiver lavere og ringe grad af samarbejde med PPR. Konsulenter Tilslutningen til, om man samarbejder med konsulenter rykker mod i ringe grad sammenlignet med tilslutning til samarbejdet med PPR. Der er flere der mener i ringe grad. Og i den anden ende er der også færre, der mener, at man i høj grad samarbejder. 68 pct. mener, at man i ringe grad samarbejder, mens godt 30 pct. mener i høj grad. Inklusionsformidler Tallene er lidt anderledes fordelt for samarbejdet med inklusionsformidleren. Først og fremmest har ca. en fjerdedel af respondenterne ikke svaret på, i hvilken grad de samarbejder med denne aktør. I de tre laveste kategorier er der i alt næsten samme antal som ved de to forrige samarbejdsparter svarende til 74 pct., men de 60 pct. ligger i to yderste kategorier, der angiver, at der i ringe grad samarbejdes, og hele 44 pct. ligger i yderste kategori. Især skolelederne samarbejder i høj grad med inklusionsformidleren. Og jo flere årsværk, jo mere samarbejde er der også til inklusionsformidleren. Hvis der ikke er udarbejdet en skriftlig plan, samarbejdes i ringe grad med inklusionsformidler. For dem der ikke har udarbejdet en skriftlig plan: Hvis arbejdet hermed er igangsat, er der oftest høj grad af samarbejde med inklusionsformidler. Hvis medarbejderne kommer med forslag og initiativer til udviklingsarbejdet, så er der oftest i ringe grad samarbejde med inklusionsformidler. Forældre Godt en trediedel (37 pct.) mener, at man hverken i ringe eller i høj grad diskuterer og samarbejder med forældre om, hvordan inklusion sikres. 20 pct. mener, at forældre inddrages i ringe grad. Under halvdelen af lederne svarende til 43 pct. mener, de inddrages i høj grad.. 16

17 Afdelingschef Afdelingschefen fungerer i ringe grad som samarbejds- og sparringspartner for lederne. Her ligger en høj procentdel af svarene på de tre laveste niveauer, svarende til 74 pct. halvdelen af lederne mener, at afdelingschefen i ringe grad fungerer som samarbejds- og sparringspartner. Også her er en stor procentdel enige om, at der samarbejdes i ringe grad. Der må vel siges at være mangler i samarbejdet. Opsummering Overordnet set er samarbejdet med de eksterne aktører ikke stort. Især samarbejdes i ringe grad med inklusionsformidleren. Inklusionsformidleren er en ny aktør; således er der endnu kun uddannet 12 formidlere, som påbegyndte deres funktion pr. 1. august På samme tidspunkt i år træder endnu 23 nyuddannede i funktion. an er i opstarten af implementeringen af programmet og har derfor ikke indarbejdet rutiner. anglende samarbejde med inklusionsformidleren kunne være del af dette. Skolelederen bruger inklusionsformidleren mest og det er store skoler, der især anvender denne. En stor andel af lederne angiver, at der i ringe grad samarbejdes med afdelingschef. Der er ikke i høj grad samarbejde med forældre, men i sammenligning med øvrige aktører er der ikke mindre samarbejde til forældrene Oplevelse af administrativ og økonomisk støtte til udviklingsarbejdet Administrative og økonomiske rammer Tabel 7. I hvilken grad vurderer du, at de administrative og økonomiske rammer støtter op om institutionens og skolens udviklingsarbejde? I procent. I ringe 3 I høj I alt N grad (1-2) grad (4-5) Administrative rammer Økonomiske rammer Generelt vurderer lederne, at der (jf. tabel 7) i ringe grad er administrativ eller økonomisk støtte til udviklingsarbejdet. Det vurderes, at den økonomiske støtte er ringere end den administrative. De fleste ledere (51 (79) pct) vurderer altså at de administrative rammer støtter i ringe grad. En blandt skolelederne synes at de administrative rammer støtter i høj grad. De fleste ledere (68 (94) pct) vurderer også, at de økonomiske rammer støtter i ringe grad. Der er større tilbøjelighed blandt de af lederne, der er pædagoger, til at synes, at de økonomiske rammer støtter i ringe grad. Jo færre årsværk i institutionen, jo hyppigere vurderer lederen, at både de administrative og økonomiske rammer støtter i ringe grad. Kvinder vurderer hyppigere end mænd, at såvel administrative som økonomiske rammer støtter i ringe grad. Jo mere nyuddannet lederen er, jo hyppigere vurderes også såvel de økonomiske som administrative rammer at støtte i ringe grad. Hvis medarbejdere kommer med forslag og initiativer til udviklingsarbejdet, så opleves de økonomiske rammer i ringe grad at støtte op om institutionens/ skolens udviklingsarbejde. 17

18 Opsummering ederne oplever både, at administrative rammer og især økonomiske rammer i ringe grad virker understøttende. Nogle grupper oplever dette hyppigere end andre, bl.a. det pædagogisk uddannede personale. Og idet der opleves ringe grad af støtte til udviklingsarbejdet, når medarbejderne kommer med forslag og initiativer til udviklingsarbejdet, kan det siges, at man oplever, at initiativer ikke imødekommes eller understøttes. 18

19 5. Arbejdes der i institutionerne anerkendende, inkluderende og rummeligt? I kapitel 4 behandlede vi samarbejde med støttende og eksterne parter, der har betydning for at nå de overordnede mål. I dette kapitel går vi over til at se på initiativerne i praksis på institutionerne - med henblik på at karakterisere arbejdet mod en anerkendende og inkluderende pædagogisk praksis. Både ledere og medarbejdere besvarer spørgsmålene til afklaring heraf. Hvis alle personer i gruppen, f.eks. alle i ledergruppen, svarer næsten ens, er der selvsagt heller ingen forskelle mellem undergrupper baseret på f.eks. uddannelse, køn eller institutionstype. Det vil sige, at de samme resultater gælder for alle undergrupper, f.eks. både for daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler. Der er dog udsagn, der giver større forskelle og dermed spredning i udsagnene. Disse trækkes frem. Som nævnt er der generelt blandt ledere stor tilslutning til udsagn om, at man prioriterer tiltag, der medfører retning imod anerkendende, inkluderende praksis. edarbejdernes svar fordeler sig mere forskelligt på grupperne. I besvarelserne på de spørgsmål, der er stillet særskilt på institutionsniveau, altså for daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler, skal ledernes svarprocenter tages med forbehold, fordi der er få respondenter i materialet, når det er underinddelt på institutionsniveau. Deltagelsen (N) - hvor mange af de, der indgår i undersøgelsen, som har besvaret spørgsmålet - fremgår af den enkelte tabel. Som nævnt i indledningen findes den detaljerede gennemgang i analysen og tilsvarende i opsummeringerne efter hvert afsnit. Konklusionerne er mere overordnede og sættes i relation til udviklingsprogrammets formål, resultatmål og kriterier. 19

20 5.1. Rummelige, inkluderende og anerkendende tiltag på et overordnet niveau Spørgeskemaundersøgelsens variable alle respondenter Det overordnede niveau omfatter belysning af udvikling af lokale miljøer og kontinuitet /sammenhæng i børnene og de unges liv. Til at belyse disse kriterier har vi i de generelle spørgsmål til alle respondenter valgt variable, der siger noget overordnet om ledere og medarbejderes vurdering af følgende: deres institutions involvering, af medarbejdernes engagement, ledelsens støtte til programmet og om organiseringen sigter på, at børn og unge møder få og kendte voksne i deres hverdag. Nedenfor gennemgår vi resultaterne for hvert spørgsmål jf. tabel 8. Nogle spørgsmål er stillet til både ledere og medarbejdere, nogle kun til enten ledere eller medarbejdere. Dette fremgår af tabellen og overskriften i de enkelte afsnit. Tabel 8. I hvor høj grad vurderer du, at nedenstående udsagn kendetegner din arbejdsplads? I procent. Sp: = leder I ringe 3 I høj I alt N = medarbejder grad (1-2) grad (4-5) 1 Vores/min institution/skole har en rummelig/inkluderende og anerkendende pædagogik På min institution/skole har vi organiseret os, så børnene møder få og kendte voksne Personalet i min institution har et højt fagligt engagement i programmet Jeg/min ledelse støtter op om personalets initiativer, der medvirker til inklusion af børn/unge med særlige behov Jeg (leder) tager del i at udvikle inklusiv praksis på min institution/skole 6 in ledelse kommer aktivt med forslag til projekter og aktiviteter, der medvirker til inklusion af børn/unge med særlige behov Spørgsmål 1: edere og edarbejdere: Vores/min institution/skole har en rummelig/inkluderende og anerkendende pædagogik 84 pct. af lederne er enige i udsagnet at Vores institution/skole i høj grad har en rummelig/inkluderende og anerkendende pædagogik. edarbejderne mener det også, 75 pct. mener i høj grad. Der er forskelle blandt både ledere og medarbejdere i forskelle undergrupper: edere: Jo færre årsværk institutionen har, i jo højere grad mener ledere, at deres institution eller skole har en inkluderende og anerkendende pædagogik. edarbejdere: edarbejdere på daginstitutioner og fritidsinstitutioner mener hyppigere end medarbejdere på skoler, at deres institution eller skole i høj grad har en inkluderende og anerkendende pædagogik 20

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Områdeinstitution: Børnehusene Langebjerg Institutionens navn og adresse: Langebjerg Klub, Langebjergvej 345, 3050 Humlebæk Dato: 9. december

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere