Vægtstop i Helsingør Kommune HELSINGØR KOMMUNE

Transkript

1 Vægtstop i Helsingør Kommune HELSINGØR KOMMUNE Marts 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning Vægtstop i Helsingør 4 02 Evalueringen Evalueringens metoder Besøgsdage Telefoninterview Frafaldsoversigt 7 03 Hovedresultater 8 04 Organisering Projektets organisering Internt samarbejde Rollefordeling Forberedelsestid Vægtstopperne Hvem er vægtstopperne? Gruppens betydning At komme fra samme arbejdsplads Familiens opbakning Motivationen til vægtstop Mental livskvalitet Supervision Små skridt som vægttabsmetode Små ændringer i hverdagen Resultater Fysisk sundhed 22

3 5.6.2 Psykisk velvære Vægtstopforløbet Det intensive forløb Kostdelen Motionsdelen Efter det intensive forløb Fællesmøder på tværs Afslutningen på forløbet Individuelle samtaler Rekruttering Rekruttering af deltagere Udfordringer ved rekruttering Frafald Årsager til frafald Forankring Vægtstop i fremtiden? Bilag: Tabeller 44 Taljeomkreds 46 Vægt 46 Øvrige sundhedsrelaterede forhold 47 Udvikling efter tre og 15 måneder 51

4 01 Indledning Forløbets opbygning over 15 måneder: 12 ugentlige fællesmøder på holdet de første tre måneder Individuel samtale efter 6 måneder 1.1 Vægtstop i Helsingør Helsingør Kommune har iværksat projektet Vægtstop for ansatte i Helsingør Kommunes ældrepleje. Formålet med projektet er at udvikle og implementere et tilbud funderet på vægtstoprådgivning til ca. 20 % af Helsingør Kommunes ansatte inden for ældreplejen, som er svært overvægtige (dvs. med et BMI på over 30). Undervejs i forløbet er holdene blevet udvidet til også at omfatte deltagere, som er kommunalansatte i børneinstitutioner, og et enkelt hold for kontanthjælpsmodtagere. Sidstnævnte er dog kun en begrænset del af denne evaluering. Projektet bygger på Sundhedsstyrelsens vægtstopkoncept med Små Skridt som metode. Konceptet kombineres med praktisk madlavning og fysisk træning. Som et led i projektet er der uddannet fire vægtstoprådgivere, som i samarbejde med eksternt tilknyttede kost- og motionsvejledere underviser og rådgiver deltagerne igennem forløbet. Projektet blev opstartet i begyndelsen af 2010 og afsluttes ved udgangen af Hver enkelt vægtstophold løber over 15 måneder, og der er opstartet i alt otte hold. De første fire hold blev opstartet i foråret 2010 og de resterende fire hold i efteråret Sammenlagt deltager omkring 80 personer, og de er fordelt med ca. 10 personer på hvert hold. Fællesmøde på holdet efter 9 måneder Fællesmøde på holdet efter 15 måneder Individuel afsluttende samtale efter 15 måneder 6 ekstra fællesmøder for alle deltagere De første tre måneder udgør projektets intensive fase, hvor de enkelte hold mødes hver uge. Ved hvert fællesmøde deltager en tilknyttet vægtstoprådgiver og en kost- eller motionsvejleder. Aktiviteterne på de enkelte fællesmøder varierer, således at deltagerne skifter mellem at lave mad sammen og dyrke motion sammen hver anden uge. I de uger, hvor der laves mad, deltager holdets tilknyttede kostvejleder, der underviser om sund kost og madlavning, og som hjælper deltagerne i den praktiske madlavning. Desuden deltager holdets vægtstoprådgiver. I de uger, hvor der dyrkes motion, deltager de tilknyttede motionsvejledere som undervisere i forskellige motionsformer. I disse uger har vægtstoprådgiveren et møde med deltagerne før eller efter motionen, som nogle rådgivere også selv deltager i. Efter de første tre måneder ophører de ugentlige fællesmøder med de andre deltagere og vægtstoprådgiveren. Her er det meningen, at deltagerne selv skal vedligeholde og arbejde videre med deres nye livsstil og små skridt. Fra vægtstoprådgivernes side 4 NIRAS

5 er der dog lagt op til, at holdene fortsat kan mødes på egen hånd. Seks måneder efter, at vægtstopforløbet er påbegyndt, bliver der holdt et fællesmøde og en individuel samtale mellem holdets tilknyttede vægtstoprådgiver og hver enkelt deltager. Her følges der op på, hvorvidt og hvordan deltagerne håndterer den sunde livsstil og deres små ændringer. På samme måde bliver der efter ni og 15 måneder afholdt fællesmøder på de enkelte hold, hvor deltagerne i fællesskab med den tilknyttede vægtstoprådgiver får mulighed for at snakke om, hvordan det går med at holde fast i den sunde livsstil og få ny inspiration og støtte til at fortsætte. Endelig afholdes der en individuel samtale mellem vægtstoprådgiveren og de enkelte deltagere efter 15 måneder. Her er der mulighed for at evaluere og afrunde det samlede vægtstopforløb samt give personlig vejledning, som vægtstopperne kan bruge fremadrettet. Der er derudover afholdt ekstra fællesmøder på tværs af holdene. Hvert møde havde fokus på et bestemt tema, eksempelvis sund julefrokost eller zumba. Møderne blev afholdt efter afslutningen på forløbets intensive fase, og de er lagt i de måneder, hvor der ikke var planlagt fællesmøder for de enkelte hold i forvejen. Her var alle deltagere inviteret, og møderne blev skiftevis faciliteret af de vægtstoprådgivere, som havde undervist på de enkelte hold. Deltagerne i projektet er desuden blevet tilmeldt Helsingør Kommunes motionscenter Muskelfryd, 1 hvor de har fået mulighed for at træne gratis i de første 12 måneder af forløbet. Det er også her, at deltagerne er blevet undervist i forskellige motionsformer af motionsvejlederne på de ugentlige fællesmøder. 2 1 Holdet for kontanthjælpsmodtagere fik medlemskabet betalt i et andet fitnesscenter, da Muskelfryd kun er til ansatte i kommunen. 2 Billederne på rapportens forside samt indledning i hvert kapitel er modelbilleder. Billeder i rapporten er fra vægtstopholdene i Helsingør og er gengivet efter aftale med de portrætterede. NIRAS 5

6 02 Evalueringen Sidste besøgsdag lå i forbindelse med holdenes fælles afslutningsmøde 15 måneder efter forløbets opstart. Formålet var at få et indblik i deltagernes evne til at fastholde konceptet i dagligdagen og vedligeholde deres vægt. Overordnet var hensigten ligeledes at opnå en forståelse af, hvordan små løbende ændringer i kost og motion indvirker på den samlede livsstilsændring. Der er udvalgt to hold fra forårsopstarten og et hold fra efterårsopstarten, som hver er blevet besøgt to gange. Besøgene er foregået i forbindelse med de almindelige vægtstopmøder. 2.1 Evalueringens metoder Dette er en evaluering baseret på kvalitative metoder. Formålet med evalueringen er at komme i dybden med deltagernes oplevelse af at gennemgå vægtstopforløbet. Fokus er således på samspillet mellem Små Skridt-metoden, den praktiske kost- og motionsvejledning samt deltagernes gratis adgang til motionscenteret Muskelfryd. Ved hjælp af den kvalitative tilgang belyses deltagernes konkrete adfærdsændringer og vejen dertil, deres udvikling i vidensniveau og selvopfattelse samt betydningen af det sociale netværk omkring deltagelsen. Derudover belyses organiseringen og samarbejdet mellem vægtstoprådgivere, kost- og motionsvejledere samt projektlederen. 2.2 Besøgsdage Der er gennemført besøgsdage i hhv. april 2010, december 2010, maj 2011 og december Første besøgsdag lå ca. 10 uger efter holdenes opstart, dvs. umiddelbart inden afslutningen på den intensive fase. Formålet var at få et indblik i deltagernes oplevelse af undervisningen i den intensive fase, hvad angår undervisningens praktiske og teoretiske dele samt vægtningen mellem kost og motion. Hvert hold blev besøgt på et af deres fællesmøder. På første besøgsdag fulgte NIRAS deltagerne i undervisningen og den praktiske madlavning og havde undervejs mulighed for at gennemføre situationelle interview med deltagerne samt observation af aktiviteter og interaktion. På sidste besøgsdag overværede NIRAS afslutningsmøderne, stillede opfølgende spørgsmål og gennemførte individuelle interview, hvor dette var muligt. På besøgsdagene gennemførtes interview med vægtstoppere, kostvejledere samt de tilknyttede vægtstoprådgivere. Der er i alt gennemført: 2 individuelle interview med projektlederen 12 individuelle interview med vægtstoppere 3 fokusgruppeinterview med vægtstoppere 4 individuelle interview med vægtstoprådgivere 1 gruppeinterview med vægtstoprådgivere 1 gruppeinterview med kostvejledere 3 individuelle interview med motionsvejledere 6 NIRAS

7 2.3 Telefoninterview Der er gennemført i alt 12 opfølgende telefoninterview med seks udvalgte vægtstoppere, der hver er blevet interviewet to gange. Interviewene er gennemført henholdsvis syv og 12 måneder inde i forløbet. 2.4 Frafaldsoversigt Vægtstoprådgiverne på samtlige hold har ført frafaldsoversigter, hvor deltagernes individuelle grunde til at springe fra er noteret. Desuden er tidspunktet for frafaldet samt vægtstoprådgiverens opfattelse af årsagerne til frafaldet noteret. Formålet med telefoninterviewene var at følge nogle af deltagerne nærmere for på den måde at få et bedre indblik i perioden efter den intensive fase, hvor der er en begrænset kontakt mellem vægtstoppere og vægtstoprådgivere. NIRAS 7

8 03 Hovedresultater Samlet set løber hvert forløb over 15 måneder, hvor der er ugentlige møder med undervisning i skiftevis kost og motion de første tre måneder. Herefter er det op til den enkelte vægtstopper selv at vedligeholde indsatsen, indtil holdet mødes igen efter henholdsvis tre og seks måneder. Forløbet afsluttes efter 15 måneder med et fællesmøde og en individuel samtale mellem vægtstoprådgiveren og den enkelte vægtstopper. Projekt vægtstop i Helsingør Kommune er et tilbud til de svært overvægtige ansatte i kommunens ældrepleje og børneinstitutioner, som har et BMI på over 30. Desuden kan personer, der lider af livsstilssygdomme relateret til overvægt, også deltage i projektet. Endvidere har et hold særligt været målrettet svært overvægtige kontanthjælpsmodtagere. Projektet blev iværksat i begyndelsen af 2010 med ansættelse af projektleder og vægtstoprådgivere og rekruttering af de første deltagere. De første fire hold startede op i foråret Siden da er der opstartet fire nye hold i efteråret Der er omtrent ti personer på hvert hold. I projektperioden har i alt 80 personer altså deltaget i projektet. Projektets deltagere bliver tilbudt praktisk og teoretisk kost- og motionsvejledning, ligesom de løbende modtager rådgivning fra uddannede vægtstoprådgivere. Formålet med det samlede projekt er således at udvikle og implementere vægtstoprådgivning for overvægtige ansatte i Helsingør Kommune, som er funderet på Sundhedsstyrelsens Små Skridt-metode kombineret med praktisk vejledning i kost og motion. Der har været nogle udfordringer i forbindelse med rekrutteringen af deltagere til projektet. Det har bl.a. været vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal vægtstoppere, og det har desuden været problematisk at få de meget svært overvægtige til at deltage. Tilsyneladende appellerer projektet mest til de moderat overvægtige. Oplevelsen blandt projektets ansatte og vægtstoppere er, at der har været et stort behov for et sådant initiativ. Mange vægtstoppere har udtrykt en stor taknemlighed over at have fået mulighed for at deltage og får hjælp til at ændre deres livsstil. Alle vægtstoppere er kvinder, og de spænder bredt aldersmæssigt de yngste er omkring 20 år, og de ældste nærmer sig pensionsalderen. Der er imidlertid en overvægt af midaldrende kvinder. De fleste vægtstoppere har en erhvervsfaglig eller en mellemlang videregående uddannelse inden for omsorgsfagene. 8 NIRAS

9 Projekt vægtstop i Helsingør Kommune har haft et frafald på 24 % i løbet af de første tre måneder, hvilket er et lidt højere frafald efter de første tre måneder end landsgennemsnittet på 20 %. Disse tal dækker dog over et lavere frafald på de første fire hold end landsgennemsnittet, mens de sidste fire hold havde et højere frafald end landsgennemsnittet. Ved forløbets afslutning er 52 % 3 faldet fra. Frafaldet, som det rapporteres her, er baseret på indrapporteringsskemaerne, og det reelle frafald kan således være lavere, hvis deltagerne er fortsat, men ikke har udfyldt skemaet. Samtidig skal det understreges, at flere vægtstoppere har taget små ændringer til sig, før de faldt fra. Årsagerne til frafald er hovedsageligt relateret til vægtstoppernes arbejde, personlige/psykiske problemer, sygdom og manglende motivation. At frafaldet i sammenligning med landsgennemsnittet ikke er lavere kommer som en overraskelse, da der i Helsingør har været en massiv opfølgning fra vægtstoprådgivernes side. Samtidig er deltagerne i Helsingør blevet involveret og aktiveret mere end i de almindelige vægtstopprojekter. Foruden rådgivningen har de deltaget i fysisk træning og praktisk madlavning, hvor vægtstop i resten af landet hovedsageligt er funderet på rådgivning. Det viser sig dog også, at de første fire hold havde et lavere frafald end resten af landet, og her har effekten af de ekstra aktiviteter været tydelig. Det er således sandsynligt, at disse invol- 3 Frafaldet på landsplan efter 15 måneder offentliggøres først i 2013 i den tværgående evalueringsrapport. verende initiativer i Helsingør medvirker positivt til fastholdelsen, men effekterne har været mest fremtrædende på de første fire hold, hvilket kan hænge sammen med, at kontanthjælpsmodtagere var en del af målgruppen for de sidste fire hold. Det er naturligvis meget individuelt, om deltagerne har tabt sig, og hvor meget deltagerne har tabt igennem forløbet. Fra en overordnet betragtning har de vægtstoppere, der gennemfører forløbet, tabt i omegnen af tre kilo og op til mere end 25 kilo. Men der er også knap 20 %, som har taget på i løbet af de 15 måneder. Størsteparten af de vægtstoppere, der har gennemført forløbet, befinder sig dog på et leje efter projektafslutningen, hvor de har tabt mellem fem og ti kilo, hvilket for manges vedkommende også var målsætningen. Endvidere er der også vægtstoppere som ikke har tabt sig på noget tidspunkt i forløbet. Der er også en tendens til, at nogle vægtstoppere taber sig i løbet af forløbets første tre måneder, hvorefter de gradvist tager kiloene på igen og derfor er tilbage omkring udgangsvægten ved projektets afslutning. Denne tendens kan tilsyneladende hænge sammen med, at mange vægtstoppere har svært ved at vedligeholde indsatsen, når den intensive fase stopper. Nogle vægtstoppere formår dog at vedligeholde de små skridt, som de allerede har taget, men andre falder tilbage i gamle, usunde mønstre. Sidstnævnte gør sig særligt gældende, når vægtstopperne på en eller anden måde befinder sig i pressede situationer det være sig stress på arbejdspladsen, sygdom, skilsmisse, flytninger eller lignende. Af samme grund foreslår indtil flere vægtstoppere samt rådgivere og vejledere, at man disponerer anderledes over møderne de første tre måneder. Et gennemgående forslag er, at den intensive NIRAS 9

10 fase forlænges, således at der sker en mere gradvis udfasning. Konkret foreslår flere, at man afholder møder hver anden uge frem for hver uge, og på den måde forlænger den intensive fase. I den forbindelse er mange vægtstoppere, rådgivere og vejledere inde på, at de ekstra fællesmøder på tværs som oprindeligt blev iværksat for at motivere og inspirere deltagerne til at vedligeholde indsatsen efter afslutningen på de intensive faser er overflødige. Der har således været en meget lille opbakning hertil, hvilket mestendels skyldes, at vægtstopperne ikke har lyst til at mødes med andre vægtstoppere, som de ikke kender på forhånd. For mange vægtstoppere er det alt for grænseoverskridende at skulle mødes og tale om deres vægtproblemer med en gruppe mennesker, de ikke er fortrolige med. Der er bred enighed om, at man bør afskaffe fællesmøderne på tværs og eventuelt erstatte dem med flere fællesmøder for de enkelte hold. Projektets resultater kan imidlertid ikke udelukkende gøres op i vægttab. Interviewene vidner således om, hvordan langt de fleste deltagere i almindelighed er begyndt at leve sundere, hvad enten de har tabt sig eller ej. Mange deltagere er eksempelvis blevet bevidste om at indarbejde motion som en naturlig del af hverdagslivet bl.a. ved at cykle på arbejde frem for at køre i bil, eller at tage trapperne i stedet for elevatoren. Nogle vægtstoppere er desuden begyndt at dyrke motion alene eller i fællesskab med andre vægtstoppere. Derudover har mange vægtstoppere ændret deres kost, og de har således oparbejdet nogle sundere vaner. Flere vægtstoppere fortæller i den forbindelse, hvordan den praktiske madlavning var en øjenåbner for, at man sagtens kan lave let, velsmagende og sund mad, og de har fundet inspiration i de forskellige nye retter og smagsindtryk. 10 NIRAS

11 04 Organisering Resultaterne af vægtstoppernes indsats afspejler sig imidlertid også i deres psykiske velbefindende. Indtil flere vægtstoppere fortæller således, at de som følge af den sundere livsstil og vægttab også oplever en forøget livskvalitet. Mange vægtstoppere har således fået mere energi og overskud i hverdagen, og flere vægtstoppere fortæller desuden, at de er blevet gladere og mere tilfredse med deres krop og udseende sammenlignet med tidligere. Helsingør Kommune har planer om at fortsætte projektet i fremtiden. I den forbindelse revurderer man imidlertid, hvilke borgere projektet skal målrettes imod. Der er udtrykt ønske om at åbne tilbuddet op for alle ansatte i kommunen, ligesom det har været diskuteret at målrette projektet mod de særligt ressourcesvage borgere. De foreløbige erfaringer viser, at de mere ressourcestærke borgere (eksempelvis sosu er, pædagoger og ledere) opnår større resultater, men de har til gengæld også bedre muligheder for at gennemføre et vægtstop eller vægttab på egen hånd. Omvendt opnår de meget ressourcesvage borgere (eksempelvis kontanthjælpsmodtagere) færre resultater og er mindre motiverede, men her er behovet for hjælp til vægtstop og vægttab størst. 4.1 Projektets organisering Vægtstopprojektet i Helsingør Kommune er organiseret under kommunens Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Projektet har en tilknyttet styregruppe. I styregruppen sidder: Ida Kock Møller, projektleder Karen Marie Myrndorf, leder af hjemmeplejen i Helsingør Kommune Helle Lund, plejehjemsleder Trine Jakobsen, SOSU-tillidsrepræsentant Tove Dam, sundhedskonsulent Lone Just, sundhedskonsulent Lone Meyer, Sociallæge i Helsingør Kommune 4 4 Medlem af styregruppen fra oktober 2011, hvor samarbejdet med Job og Arbejdsmarked indledes. NIRAS 11

12 Styregruppen har sammenlagt holdt 4-5 møder, men dens rolle har i øvrigt været forholdsvis tilbagetrukket. Styregruppens formandskab har generelt været præget af turbulens, og der har i lange perioder ikke været en formand. Projektet har derudover en tilknyttet projektgruppe, der undervejs har hjulpet projektlederen og været med til at træffe centrale beslutninger. I projektgruppen sidder: Ida Kock Møller, projektleder Tove Dam, sundhedskonsulent Lone Just, sundhedskonsulent Projektlederen står for den praktiske koordination mellem vægtstoprådgivere, motions- og kostvejledere, og hun har desuden stået for rekrutteringen af deltagere til vægtstopholdene. Under styre- og projektgruppen er der ansat vægtstoprådgivere samt kost- og motionsvejledere. Ved projektets opstart blev der ansat fire vægtstoprådgivere, som efterfølgende har været på NUMOs (Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt) vægtstoprådgiveruddannelse. Vægtstoprådgiverne har haft en fast tilknytning til projektet igennem hele forløbet, hvor de har haft løbende kontakt med projektlederen. Kostvejlederne har fulgt det samme hold i forløbet og således undervist hvert hold cirka fem gange. Motionsvejlederne er mere løst tilknyttet projektet, og de underviser som regel kun vægtstopholdene en enkelt gang. Flere motionsvejledere er i forvejen ansat som trænere i kommunens motionscenter Muskelfryd eller på anden måde ansat i kommunen. Der har været en del udskiftning blandt kost- og motionsvejledere, hvilket afspejler deres løsere tilknytning til projektet. Det vil være en fordel, hvis man kan knytte vejlederne tættere til projektet og dermed modvirke udskiftning Internt samarbejde Vægtstoprådgiverne har haft en gennemgående rolle i hele forløbet, men da de har været tilknyttet hver deres hold, har det interne samarbejde mellem dem været begrænset. Under forløbet er der i stedet holdt løbende fællesmøder mellem projektlederen og de fire vægtstoprådgivere, hvor der har været mulighed for erfarings- og idéudveksling, og vægtstoprådgiverne har derudover haft mulighed for at kontakte projektlederen, hvis de har haft brug for råd og vejledning. Vægtstoprådgiverne har således været fastansat på projektet, men pga. projektets organisering har de ikke haft en fælles hverdag. Vægtstoprådgiverne er umiddelbart tilfredse med måden, arbejdet er organiseret på, men de understreger også vigtigheden af de månedlige fællesmøder med projektlederen og de andre rådgivere: Det er vigtigt at mødes en gang om måneden, for man arbejder meget alene. (Vægtstoprådgiver) Det giver noget dynamik at mødes. Det er ikke fordi, jeg har savnet det på den måde. Jeg har altid kunnet skrive en mail, hvis der var noget. (Vægtstoprådgiver) I modsætning til vægtstoprådgiverne har motions- og kostvejlederne i højere grad deltaget ad hoc igennem forløbet. De har således ikke deltaget på fællesmøderne, men ved anden holdopstart var der en fælles kick off, hvor alle involverede deltog. Dette var en hjælp for vejlederne, som fik bedre indsigt i hele projektforløbet og deres rolle i dette. 12 NIRAS

13 Overordnet tegner der sig et billede af en stor tilfredshed med projektets organisering. Både vægtstoprådgivere og motions- og kostvejledere giver udtryk for, at det er et spændende projekt, og særligt projektledelsen omtales positivt. De oplever sig som en integreret del af projektet, og de mener desuden, at styringen af projektet har været god: Jeg synes, det er et kanon godt projekt. (Motionsvejleder) Der er styr på tingene. Hun [projektlederen] er lydhør. Vi føler, at vi er en del af det. (Vægtstoprådgiver) Rollefordeling Det påpeges fra flere sider, at rollefordelingen mellem vægtstoprådgivere og motionsvejledere til tider har været uklar. Denne oplevelse bunder til dels i, at nogle rådgivere og vejledere besidder lignende kompetencer, og at der har manglet koordinering mht. opgave- og ansvarsfordeling: Jeg synes også, man kører lidt dobbelthed. Når vi sidder og spiser, så er det vægtstoprådgiveren, der taler om handlemål, og det er jeg lige så kompetent til, så jeg lægger lidt bånd på mig selv. (Kostvejleder) Det kan således overvejes, om det er unødvendigt, at både vejledere og rådgivere deltager på fællesmøderne, når de i vid udstrækning besidder de samme kompetencer. Det er dog i særlig grad kostvejlederne, som finder, at bemandingen kunne organiseres bedre: Det er selvfølgelig inspirerende at se andre undervisere. Men det er ikke nødvendigt med alle de mennesker. Vi er jo uddannede til det, så vi kunne godt have kørt forløbet. (Kostvejleder) Kostvejlederne oplever desuden, at de pga. den rollefordeling, der er, må holde igen med at rådgive og følge op på vægtstoppernes resultater, fordi det er vægtstoprådgiverens opgave, selvom det forekommer dem naturligt. Kostvejledere oplever sig mere afkoblede i forhold til det samlede projekt, fordi deres deltagelse er mere sporadisk, og de savner derfor en større helhed i projektet. Jeg synes, det er lidt kunstigt, når de kommer, for jeg kan ikke spørge om det, som rådgiveren skal spørge om. Jeg synes kun, at der skulle være én, der skulle have kørt kurset en fagperson som os jeg kunne også have kørt motionsholdene. (Kostvejleder) Jeg sidder med en eller anden teori, som jeg giver dem, men ellers har jeg ingen tilknytning til dem. Der mangler noget. Jeg mangler en helhed. (Kostvejleder) Oplevelsen af, at den interne rollefordeling har været uklar, har imidlertid ændret sig i løbet af projektets forløb, hvor der hen imod slutningen er kommet en større accept af rådgivere og vejlederes rollefordeling. Dette kan hænge sammen med, at der i opstartsfasen på de første vægtstopkurser kun var begrænset information om konceptet og kurserne. Dette ændrede man imidlertid ved anden opstart af vægtstopkurserne, hvor der blev afholdt et fælles kick-off-møde for alle vægtstoprådgivere samt kost- og motionsvejledere. Her blev rådgivere og vejledere præsenteret for hinanden, og derudover blev deres rollefordeling diskuteret. Diskussionen gav dog kun anledning til mindre justeringer, men har i praksis ført til en større accept af rollefordelingen. NIRAS 13

14 4.1.3 Forberedelsestid Selvom der generelt er stor tilfredshed blandt rådgivere og vejledere, er flere også af den opfattelse, at projektopstarten var præget af forvirring og tidsmangel, hvilket har påvirket deres muligheder for fremadrettet planlægning. Motionsvejlederne har ikke haft forberedelsestid, men nogle har dog alligevel brugt en del tid på at forberede sig. I modsætning til motionsvejlederne bliver kostvejlederne betalt for en times forberedelse forud for hver kursusgang. Flere kostvejledere udtrykker imidlertid, at der ikke er afsat tilstrækkelig forberedelsestid, fordi alene indkøbene tager op mod en time: Der burde være to timer; en time bare til at handle ind. (Kostvejleder) Samtidig fortæller de, at deres forberedelse fra gang til gang vanskeligt kan genbruges, fordi deltagerne på de enkelte hold er så forskellige og derfor også har forskellige krav og ønsker til undervisningen. En kostvejleder uddyber således, at der er meget stor forskel på at undervise en gruppe pædagoger og en gruppe kontanthjælpsmodtagere, både hvad angår deres præferencer i forhold til kost og deres kundskaber i et køkken. Oplevelsen er endvidere, at nogle grupper stiller mange spørgsmål og skal have flere udfordringer, hvor andre grupper hellere skal undervises i noget håndgribeligt. Dette er altså med til at stille større krav til forberedelsen af hver kursusgang: Jeg har meget forskellige hold, og kontanthjælpsmodtagerne er sværere at have med at gøre: Det skal være noget realistisk for dem. Dem i den pædagogiske sektor stiller mange spørgsmål. Det gør, at min forberedelse skal være anderledes fra gang til gang. (Kostvejleder) 14 NIRAS

15 05 Vægtstopperne 5.1 Hvem er vægtstopperne? Alle vægtstoppere er kvinder, der aldersmæssigt spænder fra omkring 20 år og op til pensionsalderen. Hovedparten af deltagerne er midaldrende kvinder. Langt de fleste vægtstoppere er familiemæssigt etableret med mand og børn. Da en stor del af vægtstopperne er midaldrende, har mange større eller voksne børn. De fleste vægtstoppere har en kort erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse som fx social- og sundhedsassistent/ -hjælper, sygeplejerske eller pædagog. Flere af de pædagoger, der deltog i projektet, er endvidere ansat i lederstillinger. Den gennemsnitlige vægtstopper er en 48-årig kvinde med en kort videregående uddannelse. Hun har arbejde, er gift og har to eller tre børn. Kvinden vejer mellem 80 og 90 kg, og flere mål indikerer vægtproblemer. Således har hun et BMI mellem 30 og 35 og er derfor svært overvægtig. Derudover har hun et talje/højdemål højere end 0,6, hvilket betegnes som kritisk. Den gennemsnitlige vægtstopper har ikke en overvægtig partner, men til gengæld andre overvægtige i familien og herunder typisk overvægtige førstegradsslægtninge. Kvinden er ikke-ryger, men drikker alkohol, dog under to genstande om ugen. Størsteparten af vægtstopperne har et BMI på over 30, hvilket oprindeligt var et krav, som blev stillet for at kunne deltage i projektet. Siden hen har deltagere med et BMI på under 30 fået lov til at deltage, hvis de havde andre livsstilsrelaterede helbredsproblemer såsom diabetes, forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal. Figur 2 viser deltagernes BMI ved inklusion. Figur 2 BMI ved inklusion Figur 1 Aldersfordeling NIRAS 15

16 Forholdet mellem taljeomkredsen og højden har gradvist vundet accept som en bedre indikator for de sundhedsmæssige risici ved overvægt end BMI. Det anbefales, at taljeomkredsen er ca. halvdelen af højden. 5 Den gennemsnitlige talje/højderatio for alle vægtstopperne er 0,66, hvilket er over det, man normalt betegner som kritisk (0,6). Samlet set har 73 % af vægtstopperne en talje/ højde-ratio i det kritiske niveau. 5.2 Gruppens betydning Både vægtstoppere og rådgivere og vejledere udtrykker, at gruppen har stor betydning for vægtstoppernes motivation til og muligheder for at gennemføre forløbet. Vægtstopperne sætter stor pris på fællesskabet omkring det at lave mad og dyrke motion sammen, og de oplever, at samværet med de andre deltagere er med til at højne deres humør og livskvalitet. Vægtstopperne fortæller desuden, at bevidstheden om, at man hver uge skal måles og vejes sammen med de andre vægtstoppere, har en motiverende effekt i sig selv. Det giver deltagerne en fælles ansvarsfølelse, hvor de både har lyst og føler sig forpligtet til at opnå de samme resultater som de andre deltagere på holdet: Samtidig giver gruppen en tryghed, som kan åbne op for, at vægtstopperne tør afprøve ting, som de ellers ikke ville have gjort: Jeg var aldrig gået på et almindeligt bodytoninghold med tynde piger, for man falder ned og griner af hinanden, og det giver jo en rar fornemmelse, at det bare er os. (Vægtstopper) Oplevelsen af at være i samme båd indvirker positivt på deltagernes drivkraft og lyst til at gennemføre projektet. Det betyder bl.a., at vægtstopperne løbende kan give hinanden inspiration og gode råd, som er brugbare i hverdagen, fordi de på egen krop erfarer, hvad andre går igennem. Det har således en motiverende effekt i sig selv at være en del af et fællesskab, hvor alle deltagere har de samme mål om at opnå en sundere livsstil og et bedre humør: Jeg kan også godt lide de små hold, fordi vi er i samme båd. Vi kan bruge hinanden og er fælles om det samme projekt. Det giver mig meget, at vi har det samme mål; bedre livsstil og humør. (Vægtstopper) At man arbejder med det i den uge, for man vil gerne fremstå med et vægttab, ikk. Det vil jeg gerne. Det er ligesom, når den ene siger, jeg har tabt så og så meget, så vil man gerne være med. (Vægtstopper) 5 Kilde: Margaret Ashwell, At komme fra samme arbejdsplads Der er delte meninger om betydningen af at komme fra den samme arbejdsplads. Mange vægtstoppere fremhæver det som en fordel, at man arbejder det samme sted og derfor kan fast- 16 NIRAS

17 holde hinanden i at træffe sunde valg i hvert fald på arbejdspladsen. Dette kan eksempelvis være, at man står sammen om at spise frugt eller nupobarer, selvom der serveres kage til eftermiddagskaffen på plejehjemmet. En vægtstopper beretter ligeledes om, hvordan de på hendes arbejdsplads hjælper hinanden med at vedligeholde den sunde livsstil ved at føre logbog over hinandens vægt og dyrke motion sammen i forbindelse med arbejdet. Hun oplever det som særdeles positivt at have deltaget i projektet sammen med andre kolleger, så man har nogle andre at støtte sig til og stå til ansvar for: Vi er nogle flere på min arbejdsplads, hvor vi fører en logbog, så der er nogle at stå til ansvar for, og ikke kun os selv. Vi laver sådan et skjult rum, hvor vi har en vægt til at stå, så kan man tage ansvar for hinanden. Det er rigtig givende at arbejde flere samme sted. (Vægtstopper) Desuden oplever flere deltagere det som noget positivt i sig selv at kende hinanden personligt, når de starter på vægtstopkurserne. Det er en betryggende fornemmelse at have en fælles baggrund og forståelse for hinanden frem for at skulle bruge energi på at lære nye mennesker at kende igennem vægtstopforløbet: Vi ved, hvem vi er, og bruger ikke krudt på det. ( ) Underforstået ligger der nogle ting imellem os. Når Karina siger, hvor svært noget er, ved jeg godt, hvad hun mener. Alle ved godt, hvad min stress handler om. Stress kender alle, men stress på vores arbejdsplads er en anden end andres stress. Der har vi en god forståelse for hinanden. (Vægtstopper) Jeg ville slet ikke have meldt mig, hvis jeg ikke havde haft kollegaerne med! Det er jo et spørgsmål om tryghed. (Vægtstopper) En observation under fællesmøderne var da også, at deltagere fra samme arbejdspladser brugte meget tid på at tale sammen om emner relateret til arbejdspladsen. Omvendt er der også flere indvendinger i forhold til at komme fra den samme arbejdsplads. Flere oplever således, at manglende motivation blandt nogle vægtstoppere kan have en negativt afsmittende effekt på resten af kollegerne. Her er oplevelsen blandt nogle vægtstoppere, at de muligvis ville have klaret forløbet bedre på egen hånd: Når du melder dig sammen, så er det, at de melder sig fra en efter en jamen, når du så får muligheden for at starte op igen, så ville jeg bare melde mig uden at spørge, om der var andre der ville med for at vi kunne støtte hinanden, for så er jeg nødt til at sige jamen, det er mig. Jeg skal sgu ikke tænke på alle de andre. (Vægtstopper) I værste fald kommer enkelte vægtstoppere til at opleve den fælles deltagelse i projektet som en byrde frem for som en støtte, hvor de efterhånden når frem til en erkendelse af, at det er bedre for dem at gennemføre kurset alene, fordi det er for krævende også at skulle holde de andre deltagere til ilden: Jeg gider altså ikke at være drivkraften for dem alle sammen. For jeg er simpelthen nødt til at indse, at det her er en kamp for mig, og det skal jeg gøre selv. Og hvis de andre vil, så kan de følge med. (Vægtstopper) Der kan således være fordele forbundet med at komme fra samme arbejdsplads, men det er tilsyneladende ikke en nødvendighed og heller ikke altid en fordel i forhold til at skabe motivation og sammenhold på holdene. NIRAS 17

18 5.3 Familiens opbakning Familien har en stor betydning for vægtstoppernes muligheder og barrierer for at gennemføre forløbet. Flere kvinder oplever eksempelvis, at deres mænd ikke spiser den samme sunde mad, som de selv er begyndt på at spise, fordi de ikke har de samme vægtproblemer, eller simpelthen ikke gider. NIRAS er løbende stødt på beretninger om, at vægtstoppernes mænd eksempelvis ikke bryder sig om grøntsager, og at de derfor er nødt til at lave to forskellige portioner aftensmad. Manglende opbakning hjemmefra kan således give vægtstopperne nogle udfordringer i forhold til, hvilken mad der skal spises i familien, og hvordan man kan finde frem til et kompromis, hvor alle parter tilgodeses: Min mand er syg og taber sig meget, så der står jeg i et dilemma. Heldigvis kan han få proteindrikke, men han har ikke lyst til at spise, og det har været lidt et puslespil. Jeg er nødt til at finde ud af, hvordan jeg laver noget mad, der ikke er for forskellig, men som tilpasses os begge. (Vægtstopper) Mig og min mand laver mere adskilt mad nu, hvor vi prøver at tilpasse det han er ikke interesseret i at lave noget om i sin kost. Vi steger fx kyllingefileter sammen, og så laver jeg mit eget tilbehør, fx råkost, og han laver sit eget tilbehør. (Vægtstopper) Der er bare ikke stemning hos os til at spise det. Min mand mener ikke, han kan lide det. ( ) Det er det, jeg mener med, at jeg lever efter det hele dagen, men ikke om aftenen. Der laver jeg mad, vi alle kan lide. (Vægtstopper) Det lader til, at mange vægtstoppere ikke ønsker at lægge, hvad de betragter som deres individuelle vægtproblem, over på mændene. Selvom mange vægtstoppere udtrykker, at de ønsker og har behov for mændenes støtte, så ønsker de omvendt ikke, at deres nye livsstil på nogen måde skal ligge de resterende familiemedlemmer til last, hvis de ellers ikke har noget ønske om at leve sundere: Hvorfor skal han gå på kur, når han ikke trænger? Han får sovs til. (Vægtstopper) Flere vægtstoppere oplever da også, at det er problematisk at opretholde den sunde livsstil, når andre familiemedlemmer stadig spiser usunde sager, eller hvis de ikke mener, at et vægttab er nødvendigt: Det, jeg skal have væk, det er det guf, jeg spiser om aftenen. Og der har det været svært at få den der hjælp derhjemme. Fordi han vil gerne have det, og han skal jo også have lov til at spise det. (Vægtstopper) Jeg halter stadig bagefter med maden det skyldes min mand, som er meget til fedt, slik og hygge han vejer det samme uanset, hvad han spiser. Han synes ikke, jeg skal tabe mig. (Vægtstopper) Andre vægtstoppere oplever imidlertid en stor opbakning hjemmefra, hvor de andre familiemedlemmer i lige så høj grad har taget den sunde livsstil til sig. En vægtstopper får eksempelvis stor anerkendelse fra sin teenagedatter, der selv går meget op i sundhed og udseende: 18 NIRAS

19 Jeg har en 15-årig datter, som har meget fokus på sit udseende. Hun synes, det er så fedt. Hun var selv lidt buttet før, og hun lever bare sundt nu, og hun giver mig meget anerkendelse for det. (Vægtstopper) På linje hermed beretter andre vægtstoppere om, hvordan deres mænd på eget initiativ har taget et ansvar for, at familien som helhed begynder at leve sundere, så vægtstopperne ikke står med livsstilsændringen alene. De hjælper eksempelvis til med at købe sunde madvarer i supermarkedet og tilberede sunde retter til aftensmaden. At der er god opbakning hjemmefra, lader til at virke ekstra motiverende på vægtstopperne, fordi det tydeliggør, at vægttabet ikke kun har betydning for vægtstopperne selv, men for hele familien: Min mand er helt med og bakker mig op. Han handler de rigtige ting til os. (Vægtstopper) Min mand er rigtig glad, fordi han synes, jeg er for tyk. Han har lovet mig en ny garderobe, når jeg har nået mit mål. Han spiser også det samme mad som mig, og synes det er dejligt. (Vægtstopper) Der er altså stor forskel på, hvor meget støtte de enkelte vægtstoppere oplever hjemmefra, men ikke desto mindre har graden af opbakning en stor betydning for, hvorvidt vægtstopperne gennemfører forløbet. Selvom vægtstoppernes motiver for at melde sig til projektet kan være meget forskellige, har de et fælles ønske om at begynde at leve sundere og tabe sig. For en del vægtstopperes vedkommende hænger dette ønske sammen med deres helbredstilstand, som de gerne vil forbedre. En del af vægtstopperne lider eksempelvis af for højt kolesteroltal eller forhøjet blodtryk, hvilket har mærkbare fysiske konsekvenser i hverdagen: Jeg meldte mig, fordi mit kolesteroltal var for højt, og jeg var træt om eftermiddagen, og så tænkte jeg, at sund livsstil lige var noget for mig. (Vægtstopper) Andre vægtstoppere har været ude i længerevarende sygdomsforløb pga. deres overvægt, og de er derfor meget bevidste om, at det kan få alvorlige konsekvenser på sigt. Dette er ikke alene noget, vægtstopperne selv er bekymret for de oplever også en stor bekymring fra familien, som derfor opfordrer dem til at lægge livsstilen om: Og han har så også sagt, at det med mit hjerte, det bekymrer ham, og jeg har så sagt, så er du nødt til at hjælpe mig. (Vægtstopper) Desuden finder flere vægtstoppere det frustrerende, at de på forhånd ved en del om sundhed og kost, men at de alligevel ikke formår at omsætte denne viden i praksis. Forhåbningen er her, at deltagelsen i vægtstopprojektet kan give dem tilstrækkelig støtte og tro på egne evner, så de formår at leve efter de sunde forskrifter, som de allerede kender: Jeg arbejder på plejehjem, hvor jeg er ernæringsmedarbejder i køkkenet. Jeg ved jo meget, og det irriterer mig, at jeg er fed. Jeg håber, at det giver mig rygrad. (Vægtstopper) 5.4 Motivationen til vægtstop NIRAS 19

20 5.4.1 Mental livskvalitet For mange vægtstopperes vedkommende er det imidlertid ikke alene det helbredsmæssige aspekt, der vejer tungt, men også frustrationen over ikke at være tilfreds med sit udseende og sin krop. Mange vægtstoppere udtrykker, at de er meget kede af deres overvægt, hvilket fører mange negative tanker med sig. De negative tanker kan i sig selv forværre overvægten, fordi vægtstopperne bruger maden som trøst: Jeg føler mig faktisk som en, der vejer halvanden hundrede kilo. Og jeg har også forsøgt at lære at tænke positivt på det sidste. Fordi det her med, ih hvor er du tyk, ih hvor er du grim altså nej, jeg er simpelthen nødt til at se mig selv på en anden måde, for jeg tror, det er der, mit problem ligger. Det er, at så går det over i trøstespisning. (Vægtstopper) Flere vægtstoppere er derfor ikke alene drevet af ønsket om at opleve et øget fysisk velvære, men også ønsket om et større mentalt overskud. For mange vægtstopperes vedkommende har overvægten betydet et meget negativt syn på dem selv, og håbet er således, at de i kraft af et bedre og mere afbalanceret forhold til egen krop og sundhed også kan opnå et bedre selvværd: Jeg er begyndt at sige til mig selv, at jeg ser dejlig ud, og til det der dans rører vi jo ved os selv, og det hjælper Jeg har været ude på kommunen i går og få kortere arbejdsveste, som jeg aldrig havde valgt før, fordi de gik op over numsen. (Vægtstopper) Både vægtstoppere, rådgivere og projektlederen er inde på, at overvægt og vægttab er en problematik, der indeholder mange psykologiske aspekter. Flere vægtstoppere er således kommet frem til den erkendelse, at de spiser med deres følelser; det være sig, når de befinder sig i stressende perioder, gennemlever sorg eller i almindelighed skal håndtere hverdagen: Jeg har erkendt, at det sidder mellem ørerne, og det er psykisk. ( ) Er jeg træt, så spiser jeg. Min mand er af sted nu her, og nu spiser jeg også. Mad er noget med trøst for mig. Jeg søger trøst og støtte gennem mad. (Vægtstopper) For nogle vægtstoppere har forløbet således ført til en afklaring af, at roden til deres vægtproblemer ikke udelukkende handler om manglende sund kost og motion, men i lige så høj grad har en dybere, mental forankring. På den måde har vægtstopforløbet givet en selvindsigt, som vægtstopperne kan bruge i deres videre arbejde med at smide de overflødige kilo: Jeg er nået dertil, at det næste jeg vil, er at opsøge en psykolog. Jeg ved alt om det, jeg burde gøre. Jeg ved alt om kost, jeg burde spise, og kost, jeg skal undgå. Jeg ved, at jeg burde røre mig mere, men jeg gør det ikke. Derfor skal det næste være en psykolog. (Vægtstopper) Supervision Enkelte vægtstoprådgivere har desuden været inde på, at man bør lægge et fokus på udefrakommende supervision af rådgiverne, fordi nogle vægtstoppere har så store, psykiske problemer, som er en stor mundfuld for rådgiverne at skulle forholde sig til. Der efterspørges således undervisning i nogle konkrete redskaber til, hvordan rådgiverne skal håndtere vægtstoppernes individuelle problemer, og hvordan de kan vejlede dem bedst muligt i forhold til vægttab uden at få overskredet deres grænser. Det er i den forbindelse sandsynligt, at behovet for supervision kan forstærkes, ifald man vælger at fokusere snævrere på mere udsatte grupper: skal vi fortsætte, så skal der være noget supervision, for de individuelle er meget massive 20 NIRAS

21 nogle gange. Vi skal have støtte og være bevidst om grænserne, for de er godt nok hårde nogle gange. Vægttab er bare en psykologisk ting. (Vægtstoprådgiver) 5.5 Små skridt som vægttabsmetode Små skridt som vægttabsmetode fokuserer på livsstilsændringer frem for hurtigt vægttab. Grundprincippet er, at vægtstopperne kontinuerligt foretager små skridt i retning af en sundere livsstil, som i første omgang skal føre til et vægtstop, der kan knække deres stigende vægtkurve. På længere sigt kan de små skridt også føre til vægttab og vedligeholdelse af dette vægttab. En vigtig del af konceptet er, at de små skridt er realistiske inden for vægtstopperens praktiske muligheder, og at de kan forventes at føre til et vægttab. Indholdet af de små skridt er noget, som den enkelte vægtstopper individuelt bestemmer med vejledning fra vægtstoprådgiveren. Fra både vægtstoppere og rådgivere og vejlederes side er opfattelsen den, at konceptet er meget velfungerende, og at kombinationen af sund kost, motion og vejledning er den rigtige vej til et varigt vægtstop og vægttab: Ideen om at kombinere kost og motion og rådgivning er det eneste rigtige. Og at få arbejdspladsen med, så man har nogle at støtte sig til. (Kostvejleder) I forlængelse heraf beretter flere vægtstoppere eksempelvis om, at de i tidens løb har forsøgt sig med mange forskellige slankekure uden en nævneværdig effekt, eller at de omvendt har tabt mange kilo, som de efterfølgende har taget på igen: Den er det helt rigtige. Jeg har også prøvet kartoffelkur, og hvad ved jeg, og det er ikke holdbart. (Vægtstopper) Man er i gang med en livsstilsændring. Ellers, når man går tilbage til den gamle kost, så tager man på. Der er det her væsentligt bedre, tanken er rigtig god, det er en livsstilsændring. (Vægtstopper) Vægtstopperne oplever derudover, at konceptet giver dem ansvaret for eget liv og sundhed tilbage, hvilket de opfatter meget positivt. Deres erfaringer med andre koncepter for vægttab som fx vægtkonsulenterne er, at deltagerne behandles som børn, der bliver fortalt, hvordan de skal spise og motionere og når det ikke lykkes, venter en løftet pegefinger. Vægtstopkonceptet giver dem derimod følelsen af, at de tages alvorligt som voksne mennesker, der selv formår at definere og realisere, hvad et sundt liv er for dem: Hos vægtkonsulenterne får man et klistermærke, hvis man har tabt sig, eller løftede pegefingre, hvis man ikke har. For første gang i 35 år har jeg skullet sætte ord på, hvad jeg selv ville gøre for at tabe mig. (Vægtstopper) Samtidig var der dog nogle, der savnede, at de blev presset lidt mere. Nogle mener, at det blev lidt for hyggeligt at skulle mødes, og at der fra deltagere og rådgivere var for meget forståelse og opbakning til, at det var svært, frem for noget, der skubbede dem videre: Jeg synes, at det skulle være mere skrapt nogen der sagde, nu tager i jer sammen piger! (Vægtstopper) NIRAS 21

22 5.5.1 Små ændringer i hverdagen At man løbende tager små skridt i retning af en sundere livsstil, og at der derfor ikke er forbudte mad- og drikkevarer, bliver af flere vægtstoppere fremhævet positivt. De ser det som en befrielse, at der ikke er de samme begrænsninger i forhold til kosten, som man ofte oplever ved traditionelle slankekure. Det giver samtidig bedre muligheder for, at vægtstopperne kan deltage i sociale arrangementer, uden at der skal tages særlige hensyn: At metoden ikke lægger op til et stort vægttab inden for kort tid, kan imidlertid virke demotiverende på nogle deltagere. De opgiver at gennemføre forløbet, fordi de ikke mener, at de får et tilstrækkeligt udbytte af indsatsen. Dette vendes der tilbage til i afsnittet om frafald. Med små skridt kan du stadig spise sammen med andre uden at gøre dig bemærket. Man kan bare øse lidt mindre op på tallerknen, og så kan man spise alle steder. (Vægtstopper) Der er dog også visse udfordringer forbundet med, at konceptet på afgørende punkter adskiller sig fra traditionelle slankekure. Nogle vægtstoppere kan således have svært ved at acceptere, at vægttabet sker i et langsomt tempo over en længere periode, og at de ikke skal tage for store skridt på en gang. Her kan det være nødvendigt, at vægtstoprådgiverne forklarer vægtstopperne, hvor vigtigt det er, at de ikke laver for store ændringer på kort tid, hvis de vil have metoden til at fungere på sigt. Jeg har ikke puttet nye skridt på. Jeg fik puttet for mange skridt på i begyndelsen; jeg fik besked på, at jeg skulle bremse op. (Vægtstopper) Samtidig oplever flere vægtstoppere og rådgivere, at metoden stiller krav til deltagerne om generelt at reflektere nærmere over egen livsstil, og hvordan det er muligt at foretage løbende ændringer, som kan fungere for den enkelte. Altså lige til at begynde med, det kunne være svært at finde ud af, hvilke nogle skridt er de rigtige for mig? Jeg tror, til at begynde med havde jeg svært ved det, men ret hurtigt fandt jeg ud af det mht. kosten. (Vægtstopper) 5.6 Resultater Fra en overordnet betragtning kan man se resultaterne manifestere sig i forbedret fysisk sundhed og øget psykisk velvære. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor meget de enkelte vægtstoppere har tabt sig, og det er da heller ikke alle vægtstoppere, som konceptet har virket for. Den generelle tendens er dog stadig, at de fleste vægtstoppere har fået det bedre både fysisk og mentalt Fysisk sundhed Hvilken indvirkning, forløbet har haft på vægtstoppernes sundhed, er naturligvis meget individuelt; nogle vægtstoppere har eksempelvis tabt rigtig mange kilo og går stadig ned i vægt, hvor andre vægtmæssigt ikke har rykket sig meget, men til gengæld har de tabt sig i centimeter. Vi har tabt os. Jeg har tabt mig minimum 5 kg, men jeg er en af dem, som ikke har villet veje mig hver uge. Jeg er mere interesseret i at måle mig. Jeg er ikke interesseret i vægten, men jeg har tabt 22 cm på 8 uger. (Vægtstopper) 22 NIRAS

23 Resultaterne peger på, at de vægtstoppere, der har tabt sig, er blevet i omegnen af tre kilo og op mod 25 kilo lettere. De fleste af disse deltagere ligger dog på et leje, hvor de har tabt mellem fem og ti kilo, hvilket for fleres vedkommende også var målet. Jeg er da begyndt igen. Jeg kan se på det målene og mærke det på tøjet. Jeg har smidt min vægt ud. Jeg tog det på igen, efter vi holdt op med at mødes, og nu er jeg vel lige knap tilbage igen på den vægt. (Vægtstopper) Figur 3 Vægtudvikling Jeg har tabt 13 kilo nu. Jeg havde skudt mig selv til kg på hele forløbet, men nu har jeg tabt 13. Jeg regner med, at jeg kan tabe 5 kilo mere og derfra holde det ved lige. Det er gået over forventning. (Vægtstopper) Der synes dog at være en generel tendens til, at mange vægtstoppere taber sig mest i den intensive fase, hvorefter deres vægt stagnerer eller løbende går lidt op og ned. Nogle deltagere formår dog at fortsætte vægttabet, og enkelte formår tilmed at tabe sig rigtig mange kilo. Det lader dog til, at en del af de deltagere, der gennemfører de 15 måneder, vægtmæssigt ikke taber sig markant efter de første tre måneder, og enkelte ender tilbage på den vægt, de lå på i udgangspunktet: NIRAS er imidlertid stødt på enkelte beretninger om vægtstoppere, der ikke har fået noget udbytte af forløbet. Nogle af disse personer var i begyndelsen rimelig entusiastiske omkring projektet, som virkede lovende, men denne begejstring dalede i takt med, at de ikke formåede at realisere en sundere livsstil. Blandt deltagere på holdene for kontanthjælpsmodtagere er denne tendens tilsyneladende mest udtalt, og vægtstoprådgivere oplever således, at nogle deltagere er fuldkommen umotiverede fra begyndelsen: Min vægt er, som før jeg startede. Helt tilbage, så jeg har ikke fået noget ud af det. (Vægtstopper) NIRAS 23