Vægtstop i Helsingør Kommune HELSINGØR KOMMUNE

Transkript

1 Vægtstop i Helsingør Kommune HELSINGØR KOMMUNE Marts 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning Vægtstop i Helsingør 4 02 Evalueringen Evalueringens metoder Besøgsdage Telefoninterview Frafaldsoversigt 7 03 Hovedresultater 8 04 Organisering Projektets organisering Internt samarbejde Rollefordeling Forberedelsestid Vægtstopperne Hvem er vægtstopperne? Gruppens betydning At komme fra samme arbejdsplads Familiens opbakning Motivationen til vægtstop Mental livskvalitet Supervision Små skridt som vægttabsmetode Små ændringer i hverdagen Resultater Fysisk sundhed 22

3 5.6.2 Psykisk velvære Vægtstopforløbet Det intensive forløb Kostdelen Motionsdelen Efter det intensive forløb Fællesmøder på tværs Afslutningen på forløbet Individuelle samtaler Rekruttering Rekruttering af deltagere Udfordringer ved rekruttering Frafald Årsager til frafald Forankring Vægtstop i fremtiden? Bilag: Tabeller 44 Taljeomkreds 46 Vægt 46 Øvrige sundhedsrelaterede forhold 47 Udvikling efter tre og 15 måneder 51

4 01 Indledning Forløbets opbygning over 15 måneder: 12 ugentlige fællesmøder på holdet de første tre måneder Individuel samtale efter 6 måneder 1.1 Vægtstop i Helsingør Helsingør Kommune har iværksat projektet Vægtstop for ansatte i Helsingør Kommunes ældrepleje. Formålet med projektet er at udvikle og implementere et tilbud funderet på vægtstoprådgivning til ca. 20 % af Helsingør Kommunes ansatte inden for ældreplejen, som er svært overvægtige (dvs. med et BMI på over 30). Undervejs i forløbet er holdene blevet udvidet til også at omfatte deltagere, som er kommunalansatte i børneinstitutioner, og et enkelt hold for kontanthjælpsmodtagere. Sidstnævnte er dog kun en begrænset del af denne evaluering. Projektet bygger på Sundhedsstyrelsens vægtstopkoncept med Små Skridt som metode. Konceptet kombineres med praktisk madlavning og fysisk træning. Som et led i projektet er der uddannet fire vægtstoprådgivere, som i samarbejde med eksternt tilknyttede kost- og motionsvejledere underviser og rådgiver deltagerne igennem forløbet. Projektet blev opstartet i begyndelsen af 2010 og afsluttes ved udgangen af Hver enkelt vægtstophold løber over 15 måneder, og der er opstartet i alt otte hold. De første fire hold blev opstartet i foråret 2010 og de resterende fire hold i efteråret Sammenlagt deltager omkring 80 personer, og de er fordelt med ca. 10 personer på hvert hold. Fællesmøde på holdet efter 9 måneder Fællesmøde på holdet efter 15 måneder Individuel afsluttende samtale efter 15 måneder 6 ekstra fællesmøder for alle deltagere De første tre måneder udgør projektets intensive fase, hvor de enkelte hold mødes hver uge. Ved hvert fællesmøde deltager en tilknyttet vægtstoprådgiver og en kost- eller motionsvejleder. Aktiviteterne på de enkelte fællesmøder varierer, således at deltagerne skifter mellem at lave mad sammen og dyrke motion sammen hver anden uge. I de uger, hvor der laves mad, deltager holdets tilknyttede kostvejleder, der underviser om sund kost og madlavning, og som hjælper deltagerne i den praktiske madlavning. Desuden deltager holdets vægtstoprådgiver. I de uger, hvor der dyrkes motion, deltager de tilknyttede motionsvejledere som undervisere i forskellige motionsformer. I disse uger har vægtstoprådgiveren et møde med deltagerne før eller efter motionen, som nogle rådgivere også selv deltager i. Efter de første tre måneder ophører de ugentlige fællesmøder med de andre deltagere og vægtstoprådgiveren. Her er det meningen, at deltagerne selv skal vedligeholde og arbejde videre med deres nye livsstil og små skridt. Fra vægtstoprådgivernes side 4 NIRAS

5 er der dog lagt op til, at holdene fortsat kan mødes på egen hånd. Seks måneder efter, at vægtstopforløbet er påbegyndt, bliver der holdt et fællesmøde og en individuel samtale mellem holdets tilknyttede vægtstoprådgiver og hver enkelt deltager. Her følges der op på, hvorvidt og hvordan deltagerne håndterer den sunde livsstil og deres små ændringer. På samme måde bliver der efter ni og 15 måneder afholdt fællesmøder på de enkelte hold, hvor deltagerne i fællesskab med den tilknyttede vægtstoprådgiver får mulighed for at snakke om, hvordan det går med at holde fast i den sunde livsstil og få ny inspiration og støtte til at fortsætte. Endelig afholdes der en individuel samtale mellem vægtstoprådgiveren og de enkelte deltagere efter 15 måneder. Her er der mulighed for at evaluere og afrunde det samlede vægtstopforløb samt give personlig vejledning, som vægtstopperne kan bruge fremadrettet. Der er derudover afholdt ekstra fællesmøder på tværs af holdene. Hvert møde havde fokus på et bestemt tema, eksempelvis sund julefrokost eller zumba. Møderne blev afholdt efter afslutningen på forløbets intensive fase, og de er lagt i de måneder, hvor der ikke var planlagt fællesmøder for de enkelte hold i forvejen. Her var alle deltagere inviteret, og møderne blev skiftevis faciliteret af de vægtstoprådgivere, som havde undervist på de enkelte hold. Deltagerne i projektet er desuden blevet tilmeldt Helsingør Kommunes motionscenter Muskelfryd, 1 hvor de har fået mulighed for at træne gratis i de første 12 måneder af forløbet. Det er også her, at deltagerne er blevet undervist i forskellige motionsformer af motionsvejlederne på de ugentlige fællesmøder. 2 1 Holdet for kontanthjælpsmodtagere fik medlemskabet betalt i et andet fitnesscenter, da Muskelfryd kun er til ansatte i kommunen. 2 Billederne på rapportens forside samt indledning i hvert kapitel er modelbilleder. Billeder i rapporten er fra vægtstopholdene i Helsingør og er gengivet efter aftale med de portrætterede. NIRAS 5

6 02 Evalueringen Sidste besøgsdag lå i forbindelse med holdenes fælles afslutningsmøde 15 måneder efter forløbets opstart. Formålet var at få et indblik i deltagernes evne til at fastholde konceptet i dagligdagen og vedligeholde deres vægt. Overordnet var hensigten ligeledes at opnå en forståelse af, hvordan små løbende ændringer i kost og motion indvirker på den samlede livsstilsændring. Der er udvalgt to hold fra forårsopstarten og et hold fra efterårsopstarten, som hver er blevet besøgt to gange. Besøgene er foregået i forbindelse med de almindelige vægtstopmøder. 2.1 Evalueringens metoder Dette er en evaluering baseret på kvalitative metoder. Formålet med evalueringen er at komme i dybden med deltagernes oplevelse af at gennemgå vægtstopforløbet. Fokus er således på samspillet mellem Små Skridt-metoden, den praktiske kost- og motionsvejledning samt deltagernes gratis adgang til motionscenteret Muskelfryd. Ved hjælp af den kvalitative tilgang belyses deltagernes konkrete adfærdsændringer og vejen dertil, deres udvikling i vidensniveau og selvopfattelse samt betydningen af det sociale netværk omkring deltagelsen. Derudover belyses organiseringen og samarbejdet mellem vægtstoprådgivere, kost- og motionsvejledere samt projektlederen. 2.2 Besøgsdage Der er gennemført besøgsdage i hhv. april 2010, december 2010, maj 2011 og december Første besøgsdag lå ca. 10 uger efter holdenes opstart, dvs. umiddelbart inden afslutningen på den intensive fase. Formålet var at få et indblik i deltagernes oplevelse af undervisningen i den intensive fase, hvad angår undervisningens praktiske og teoretiske dele samt vægtningen mellem kost og motion. Hvert hold blev besøgt på et af deres fællesmøder. På første besøgsdag fulgte NIRAS deltagerne i undervisningen og den praktiske madlavning og havde undervejs mulighed for at gennemføre situationelle interview med deltagerne samt observation af aktiviteter og interaktion. På sidste besøgsdag overværede NIRAS afslutningsmøderne, stillede opfølgende spørgsmål og gennemførte individuelle interview, hvor dette var muligt. På besøgsdagene gennemførtes interview med vægtstoppere, kostvejledere samt de tilknyttede vægtstoprådgivere. Der er i alt gennemført: 2 individuelle interview med projektlederen 12 individuelle interview med vægtstoppere 3 fokusgruppeinterview med vægtstoppere 4 individuelle interview med vægtstoprådgivere 1 gruppeinterview med vægtstoprådgivere 1 gruppeinterview med kostvejledere 3 individuelle interview med motionsvejledere 6 NIRAS

7 2.3 Telefoninterview Der er gennemført i alt 12 opfølgende telefoninterview med seks udvalgte vægtstoppere, der hver er blevet interviewet to gange. Interviewene er gennemført henholdsvis syv og 12 måneder inde i forløbet. 2.4 Frafaldsoversigt Vægtstoprådgiverne på samtlige hold har ført frafaldsoversigter, hvor deltagernes individuelle grunde til at springe fra er noteret. Desuden er tidspunktet for frafaldet samt vægtstoprådgiverens opfattelse af årsagerne til frafaldet noteret. Formålet med telefoninterviewene var at følge nogle af deltagerne nærmere for på den måde at få et bedre indblik i perioden efter den intensive fase, hvor der er en begrænset kontakt mellem vægtstoppere og vægtstoprådgivere. NIRAS 7

8 03 Hovedresultater Samlet set løber hvert forløb over 15 måneder, hvor der er ugentlige møder med undervisning i skiftevis kost og motion de første tre måneder. Herefter er det op til den enkelte vægtstopper selv at vedligeholde indsatsen, indtil holdet mødes igen efter henholdsvis tre og seks måneder. Forløbet afsluttes efter 15 måneder med et fællesmøde og en individuel samtale mellem vægtstoprådgiveren og den enkelte vægtstopper. Projekt vægtstop i Helsingør Kommune er et tilbud til de svært overvægtige ansatte i kommunens ældrepleje og børneinstitutioner, som har et BMI på over 30. Desuden kan personer, der lider af livsstilssygdomme relateret til overvægt, også deltage i projektet. Endvidere har et hold særligt været målrettet svært overvægtige kontanthjælpsmodtagere. Projektet blev iværksat i begyndelsen af 2010 med ansættelse af projektleder og vægtstoprådgivere og rekruttering af de første deltagere. De første fire hold startede op i foråret Siden da er der opstartet fire nye hold i efteråret Der er omtrent ti personer på hvert hold. I projektperioden har i alt 80 personer altså deltaget i projektet. Projektets deltagere bliver tilbudt praktisk og teoretisk kost- og motionsvejledning, ligesom de løbende modtager rådgivning fra uddannede vægtstoprådgivere. Formålet med det samlede projekt er således at udvikle og implementere vægtstoprådgivning for overvægtige ansatte i Helsingør Kommune, som er funderet på Sundhedsstyrelsens Små Skridt-metode kombineret med praktisk vejledning i kost og motion. Der har været nogle udfordringer i forbindelse med rekrutteringen af deltagere til projektet. Det har bl.a. været vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal vægtstoppere, og det har desuden været problematisk at få de meget svært overvægtige til at deltage. Tilsyneladende appellerer projektet mest til de moderat overvægtige. Oplevelsen blandt projektets ansatte og vægtstoppere er, at der har været et stort behov for et sådant initiativ. Mange vægtstoppere har udtrykt en stor taknemlighed over at have fået mulighed for at deltage og får hjælp til at ændre deres livsstil. Alle vægtstoppere er kvinder, og de spænder bredt aldersmæssigt de yngste er omkring 20 år, og de ældste nærmer sig pensionsalderen. Der er imidlertid en overvægt af midaldrende kvinder. De fleste vægtstoppere har en erhvervsfaglig eller en mellemlang videregående uddannelse inden for omsorgsfagene. 8 NIRAS

9 Projekt vægtstop i Helsingør Kommune har haft et frafald på 24 % i løbet af de første tre måneder, hvilket er et lidt højere frafald efter de første tre måneder end landsgennemsnittet på 20 %. Disse tal dækker dog over et lavere frafald på de første fire hold end landsgennemsnittet, mens de sidste fire hold havde et højere frafald end landsgennemsnittet. Ved forløbets afslutning er 52 % 3 faldet fra. Frafaldet, som det rapporteres her, er baseret på indrapporteringsskemaerne, og det reelle frafald kan således være lavere, hvis deltagerne er fortsat, men ikke har udfyldt skemaet. Samtidig skal det understreges, at flere vægtstoppere har taget små ændringer til sig, før de faldt fra. Årsagerne til frafald er hovedsageligt relateret til vægtstoppernes arbejde, personlige/psykiske problemer, sygdom og manglende motivation. At frafaldet i sammenligning med landsgennemsnittet ikke er lavere kommer som en overraskelse, da der i Helsingør har været en massiv opfølgning fra vægtstoprådgivernes side. Samtidig er deltagerne i Helsingør blevet involveret og aktiveret mere end i de almindelige vægtstopprojekter. Foruden rådgivningen har de deltaget i fysisk træning og praktisk madlavning, hvor vægtstop i resten af landet hovedsageligt er funderet på rådgivning. Det viser sig dog også, at de første fire hold havde et lavere frafald end resten af landet, og her har effekten af de ekstra aktiviteter været tydelig. Det er således sandsynligt, at disse invol- 3 Frafaldet på landsplan efter 15 måneder offentliggøres først i 2013 i den tværgående evalueringsrapport. verende initiativer i Helsingør medvirker positivt til fastholdelsen, men effekterne har været mest fremtrædende på de første fire hold, hvilket kan hænge sammen med, at kontanthjælpsmodtagere var en del af målgruppen for de sidste fire hold. Det er naturligvis meget individuelt, om deltagerne har tabt sig, og hvor meget deltagerne har tabt igennem forløbet. Fra en overordnet betragtning har de vægtstoppere, der gennemfører forløbet, tabt i omegnen af tre kilo og op til mere end 25 kilo. Men der er også knap 20 %, som har taget på i løbet af de 15 måneder. Størsteparten af de vægtstoppere, der har gennemført forløbet, befinder sig dog på et leje efter projektafslutningen, hvor de har tabt mellem fem og ti kilo, hvilket for manges vedkommende også var målsætningen. Endvidere er der også vægtstoppere som ikke har tabt sig på noget tidspunkt i forløbet. Der er også en tendens til, at nogle vægtstoppere taber sig i løbet af forløbets første tre måneder, hvorefter de gradvist tager kiloene på igen og derfor er tilbage omkring udgangsvægten ved projektets afslutning. Denne tendens kan tilsyneladende hænge sammen med, at mange vægtstoppere har svært ved at vedligeholde indsatsen, når den intensive fase stopper. Nogle vægtstoppere formår dog at vedligeholde de små skridt, som de allerede har taget, men andre falder tilbage i gamle, usunde mønstre. Sidstnævnte gør sig særligt gældende, når vægtstopperne på en eller anden måde befinder sig i pressede situationer det være sig stress på arbejdspladsen, sygdom, skilsmisse, flytninger eller lignende. Af samme grund foreslår indtil flere vægtstoppere samt rådgivere og vejledere, at man disponerer anderledes over møderne de første tre måneder. Et gennemgående forslag er, at den intensive NIRAS 9

10 fase forlænges, således at der sker en mere gradvis udfasning. Konkret foreslår flere, at man afholder møder hver anden uge frem for hver uge, og på den måde forlænger den intensive fase. I den forbindelse er mange vægtstoppere, rådgivere og vejledere inde på, at de ekstra fællesmøder på tværs som oprindeligt blev iværksat for at motivere og inspirere deltagerne til at vedligeholde indsatsen efter afslutningen på de intensive faser er overflødige. Der har således været en meget lille opbakning hertil, hvilket mestendels skyldes, at vægtstopperne ikke har lyst til at mødes med andre vægtstoppere, som de ikke kender på forhånd. For mange vægtstoppere er det alt for grænseoverskridende at skulle mødes og tale om deres vægtproblemer med en gruppe mennesker, de ikke er fortrolige med. Der er bred enighed om, at man bør afskaffe fællesmøderne på tværs og eventuelt erstatte dem med flere fællesmøder for de enkelte hold. Projektets resultater kan imidlertid ikke udelukkende gøres op i vægttab. Interviewene vidner således om, hvordan langt de fleste deltagere i almindelighed er begyndt at leve sundere, hvad enten de har tabt sig eller ej. Mange deltagere er eksempelvis blevet bevidste om at indarbejde motion som en naturlig del af hverdagslivet bl.a. ved at cykle på arbejde frem for at køre i bil, eller at tage trapperne i stedet for elevatoren. Nogle vægtstoppere er desuden begyndt at dyrke motion alene eller i fællesskab med andre vægtstoppere. Derudover har mange vægtstoppere ændret deres kost, og de har således oparbejdet nogle sundere vaner. Flere vægtstoppere fortæller i den forbindelse, hvordan den praktiske madlavning var en øjenåbner for, at man sagtens kan lave let, velsmagende og sund mad, og de har fundet inspiration i de forskellige nye retter og smagsindtryk. 10 NIRAS

11 04 Organisering Resultaterne af vægtstoppernes indsats afspejler sig imidlertid også i deres psykiske velbefindende. Indtil flere vægtstoppere fortæller således, at de som følge af den sundere livsstil og vægttab også oplever en forøget livskvalitet. Mange vægtstoppere har således fået mere energi og overskud i hverdagen, og flere vægtstoppere fortæller desuden, at de er blevet gladere og mere tilfredse med deres krop og udseende sammenlignet med tidligere. Helsingør Kommune har planer om at fortsætte projektet i fremtiden. I den forbindelse revurderer man imidlertid, hvilke borgere projektet skal målrettes imod. Der er udtrykt ønske om at åbne tilbuddet op for alle ansatte i kommunen, ligesom det har været diskuteret at målrette projektet mod de særligt ressourcesvage borgere. De foreløbige erfaringer viser, at de mere ressourcestærke borgere (eksempelvis sosu er, pædagoger og ledere) opnår større resultater, men de har til gengæld også bedre muligheder for at gennemføre et vægtstop eller vægttab på egen hånd. Omvendt opnår de meget ressourcesvage borgere (eksempelvis kontanthjælpsmodtagere) færre resultater og er mindre motiverede, men her er behovet for hjælp til vægtstop og vægttab størst. 4.1 Projektets organisering Vægtstopprojektet i Helsingør Kommune er organiseret under kommunens Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Projektet har en tilknyttet styregruppe. I styregruppen sidder: Ida Kock Møller, projektleder Karen Marie Myrndorf, leder af hjemmeplejen i Helsingør Kommune Helle Lund, plejehjemsleder Trine Jakobsen, SOSU-tillidsrepræsentant Tove Dam, sundhedskonsulent Lone Just, sundhedskonsulent Lone Meyer, Sociallæge i Helsingør Kommune 4 4 Medlem af styregruppen fra oktober 2011, hvor samarbejdet med Job og Arbejdsmarked indledes. NIRAS 11

12 Styregruppen har sammenlagt holdt 4-5 møder, men dens rolle har i øvrigt været forholdsvis tilbagetrukket. Styregruppens formandskab har generelt været præget af turbulens, og der har i lange perioder ikke været en formand. Projektet har derudover en tilknyttet projektgruppe, der undervejs har hjulpet projektlederen og været med til at træffe centrale beslutninger. I projektgruppen sidder: Ida Kock Møller, projektleder Tove Dam, sundhedskonsulent Lone Just, sundhedskonsulent Projektlederen står for den praktiske koordination mellem vægtstoprådgivere, motions- og kostvejledere, og hun har desuden stået for rekrutteringen af deltagere til vægtstopholdene. Under styre- og projektgruppen er der ansat vægtstoprådgivere samt kost- og motionsvejledere. Ved projektets opstart blev der ansat fire vægtstoprådgivere, som efterfølgende har været på NUMOs (Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt) vægtstoprådgiveruddannelse. Vægtstoprådgiverne har haft en fast tilknytning til projektet igennem hele forløbet, hvor de har haft løbende kontakt med projektlederen. Kostvejlederne har fulgt det samme hold i forløbet og således undervist hvert hold cirka fem gange. Motionsvejlederne er mere løst tilknyttet projektet, og de underviser som regel kun vægtstopholdene en enkelt gang. Flere motionsvejledere er i forvejen ansat som trænere i kommunens motionscenter Muskelfryd eller på anden måde ansat i kommunen. Der har været en del udskiftning blandt kost- og motionsvejledere, hvilket afspejler deres løsere tilknytning til projektet. Det vil være en fordel, hvis man kan knytte vejlederne tættere til projektet og dermed modvirke udskiftning Internt samarbejde Vægtstoprådgiverne har haft en gennemgående rolle i hele forløbet, men da de har været tilknyttet hver deres hold, har det interne samarbejde mellem dem været begrænset. Under forløbet er der i stedet holdt løbende fællesmøder mellem projektlederen og de fire vægtstoprådgivere, hvor der har været mulighed for erfarings- og idéudveksling, og vægtstoprådgiverne har derudover haft mulighed for at kontakte projektlederen, hvis de har haft brug for råd og vejledning. Vægtstoprådgiverne har således været fastansat på projektet, men pga. projektets organisering har de ikke haft en fælles hverdag. Vægtstoprådgiverne er umiddelbart tilfredse med måden, arbejdet er organiseret på, men de understreger også vigtigheden af de månedlige fællesmøder med projektlederen og de andre rådgivere: Det er vigtigt at mødes en gang om måneden, for man arbejder meget alene. (Vægtstoprådgiver) Det giver noget dynamik at mødes. Det er ikke fordi, jeg har savnet det på den måde. Jeg har altid kunnet skrive en mail, hvis der var noget. (Vægtstoprådgiver) I modsætning til vægtstoprådgiverne har motions- og kostvejlederne i højere grad deltaget ad hoc igennem forløbet. De har således ikke deltaget på fællesmøderne, men ved anden holdopstart var der en fælles kick off, hvor alle involverede deltog. Dette var en hjælp for vejlederne, som fik bedre indsigt i hele projektforløbet og deres rolle i dette. 12 NIRAS

13 Overordnet tegner der sig et billede af en stor tilfredshed med projektets organisering. Både vægtstoprådgivere og motions- og kostvejledere giver udtryk for, at det er et spændende projekt, og særligt projektledelsen omtales positivt. De oplever sig som en integreret del af projektet, og de mener desuden, at styringen af projektet har været god: Jeg synes, det er et kanon godt projekt. (Motionsvejleder) Der er styr på tingene. Hun [projektlederen] er lydhør. Vi føler, at vi er en del af det. (Vægtstoprådgiver) Rollefordeling Det påpeges fra flere sider, at rollefordelingen mellem vægtstoprådgivere og motionsvejledere til tider har været uklar. Denne oplevelse bunder til dels i, at nogle rådgivere og vejledere besidder lignende kompetencer, og at der har manglet koordinering mht. opgave- og ansvarsfordeling: Jeg synes også, man kører lidt dobbelthed. Når vi sidder og spiser, så er det vægtstoprådgiveren, der taler om handlemål, og det er jeg lige så kompetent til, så jeg lægger lidt bånd på mig selv. (Kostvejleder) Det kan således overvejes, om det er unødvendigt, at både vejledere og rådgivere deltager på fællesmøderne, når de i vid udstrækning besidder de samme kompetencer. Det er dog i særlig grad kostvejlederne, som finder, at bemandingen kunne organiseres bedre: Det er selvfølgelig inspirerende at se andre undervisere. Men det er ikke nødvendigt med alle de mennesker. Vi er jo uddannede til det, så vi kunne godt have kørt forløbet. (Kostvejleder) Kostvejlederne oplever desuden, at de pga. den rollefordeling, der er, må holde igen med at rådgive og følge op på vægtstoppernes resultater, fordi det er vægtstoprådgiverens opgave, selvom det forekommer dem naturligt. Kostvejledere oplever sig mere afkoblede i forhold til det samlede projekt, fordi deres deltagelse er mere sporadisk, og de savner derfor en større helhed i projektet. Jeg synes, det er lidt kunstigt, når de kommer, for jeg kan ikke spørge om det, som rådgiveren skal spørge om. Jeg synes kun, at der skulle være én, der skulle have kørt kurset en fagperson som os jeg kunne også have kørt motionsholdene. (Kostvejleder) Jeg sidder med en eller anden teori, som jeg giver dem, men ellers har jeg ingen tilknytning til dem. Der mangler noget. Jeg mangler en helhed. (Kostvejleder) Oplevelsen af, at den interne rollefordeling har været uklar, har imidlertid ændret sig i løbet af projektets forløb, hvor der hen imod slutningen er kommet en større accept af rådgivere og vejlederes rollefordeling. Dette kan hænge sammen med, at der i opstartsfasen på de første vægtstopkurser kun var begrænset information om konceptet og kurserne. Dette ændrede man imidlertid ved anden opstart af vægtstopkurserne, hvor der blev afholdt et fælles kick-off-møde for alle vægtstoprådgivere samt kost- og motionsvejledere. Her blev rådgivere og vejledere præsenteret for hinanden, og derudover blev deres rollefordeling diskuteret. Diskussionen gav dog kun anledning til mindre justeringer, men har i praksis ført til en større accept af rollefordelingen. NIRAS 13

14 4.1.3 Forberedelsestid Selvom der generelt er stor tilfredshed blandt rådgivere og vejledere, er flere også af den opfattelse, at projektopstarten var præget af forvirring og tidsmangel, hvilket har påvirket deres muligheder for fremadrettet planlægning. Motionsvejlederne har ikke haft forberedelsestid, men nogle har dog alligevel brugt en del tid på at forberede sig. I modsætning til motionsvejlederne bliver kostvejlederne betalt for en times forberedelse forud for hver kursusgang. Flere kostvejledere udtrykker imidlertid, at der ikke er afsat tilstrækkelig forberedelsestid, fordi alene indkøbene tager op mod en time: Der burde være to timer; en time bare til at handle ind. (Kostvejleder) Samtidig fortæller de, at deres forberedelse fra gang til gang vanskeligt kan genbruges, fordi deltagerne på de enkelte hold er så forskellige og derfor også har forskellige krav og ønsker til undervisningen. En kostvejleder uddyber således, at der er meget stor forskel på at undervise en gruppe pædagoger og en gruppe kontanthjælpsmodtagere, både hvad angår deres præferencer i forhold til kost og deres kundskaber i et køkken. Oplevelsen er endvidere, at nogle grupper stiller mange spørgsmål og skal have flere udfordringer, hvor andre grupper hellere skal undervises i noget håndgribeligt. Dette er altså med til at stille større krav til forberedelsen af hver kursusgang: Jeg har meget forskellige hold, og kontanthjælpsmodtagerne er sværere at have med at gøre: Det skal være noget realistisk for dem. Dem i den pædagogiske sektor stiller mange spørgsmål. Det gør, at min forberedelse skal være anderledes fra gang til gang. (Kostvejleder) 14 NIRAS

15 05 Vægtstopperne 5.1 Hvem er vægtstopperne? Alle vægtstoppere er kvinder, der aldersmæssigt spænder fra omkring 20 år og op til pensionsalderen. Hovedparten af deltagerne er midaldrende kvinder. Langt de fleste vægtstoppere er familiemæssigt etableret med mand og børn. Da en stor del af vægtstopperne er midaldrende, har mange større eller voksne børn. De fleste vægtstoppere har en kort erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse som fx social- og sundhedsassistent/ -hjælper, sygeplejerske eller pædagog. Flere af de pædagoger, der deltog i projektet, er endvidere ansat i lederstillinger. Den gennemsnitlige vægtstopper er en 48-årig kvinde med en kort videregående uddannelse. Hun har arbejde, er gift og har to eller tre børn. Kvinden vejer mellem 80 og 90 kg, og flere mål indikerer vægtproblemer. Således har hun et BMI mellem 30 og 35 og er derfor svært overvægtig. Derudover har hun et talje/højdemål højere end 0,6, hvilket betegnes som kritisk. Den gennemsnitlige vægtstopper har ikke en overvægtig partner, men til gengæld andre overvægtige i familien og herunder typisk overvægtige førstegradsslægtninge. Kvinden er ikke-ryger, men drikker alkohol, dog under to genstande om ugen. Størsteparten af vægtstopperne har et BMI på over 30, hvilket oprindeligt var et krav, som blev stillet for at kunne deltage i projektet. Siden hen har deltagere med et BMI på under 30 fået lov til at deltage, hvis de havde andre livsstilsrelaterede helbredsproblemer såsom diabetes, forhøjet blodtryk og for højt kolesteroltal. Figur 2 viser deltagernes BMI ved inklusion. Figur 2 BMI ved inklusion Figur 1 Aldersfordeling NIRAS 15

16 Forholdet mellem taljeomkredsen og højden har gradvist vundet accept som en bedre indikator for de sundhedsmæssige risici ved overvægt end BMI. Det anbefales, at taljeomkredsen er ca. halvdelen af højden. 5 Den gennemsnitlige talje/højderatio for alle vægtstopperne er 0,66, hvilket er over det, man normalt betegner som kritisk (0,6). Samlet set har 73 % af vægtstopperne en talje/ højde-ratio i det kritiske niveau. 5.2 Gruppens betydning Både vægtstoppere og rådgivere og vejledere udtrykker, at gruppen har stor betydning for vægtstoppernes motivation til og muligheder for at gennemføre forløbet. Vægtstopperne sætter stor pris på fællesskabet omkring det at lave mad og dyrke motion sammen, og de oplever, at samværet med de andre deltagere er med til at højne deres humør og livskvalitet. Vægtstopperne fortæller desuden, at bevidstheden om, at man hver uge skal måles og vejes sammen med de andre vægtstoppere, har en motiverende effekt i sig selv. Det giver deltagerne en fælles ansvarsfølelse, hvor de både har lyst og føler sig forpligtet til at opnå de samme resultater som de andre deltagere på holdet: Samtidig giver gruppen en tryghed, som kan åbne op for, at vægtstopperne tør afprøve ting, som de ellers ikke ville have gjort: Jeg var aldrig gået på et almindeligt bodytoninghold med tynde piger, for man falder ned og griner af hinanden, og det giver jo en rar fornemmelse, at det bare er os. (Vægtstopper) Oplevelsen af at være i samme båd indvirker positivt på deltagernes drivkraft og lyst til at gennemføre projektet. Det betyder bl.a., at vægtstopperne løbende kan give hinanden inspiration og gode råd, som er brugbare i hverdagen, fordi de på egen krop erfarer, hvad andre går igennem. Det har således en motiverende effekt i sig selv at være en del af et fællesskab, hvor alle deltagere har de samme mål om at opnå en sundere livsstil og et bedre humør: Jeg kan også godt lide de små hold, fordi vi er i samme båd. Vi kan bruge hinanden og er fælles om det samme projekt. Det giver mig meget, at vi har det samme mål; bedre livsstil og humør. (Vægtstopper) At man arbejder med det i den uge, for man vil gerne fremstå med et vægttab, ikk. Det vil jeg gerne. Det er ligesom, når den ene siger, jeg har tabt så og så meget, så vil man gerne være med. (Vægtstopper) 5 Kilde: Margaret Ashwell, At komme fra samme arbejdsplads Der er delte meninger om betydningen af at komme fra den samme arbejdsplads. Mange vægtstoppere fremhæver det som en fordel, at man arbejder det samme sted og derfor kan fast- 16 NIRAS

17 holde hinanden i at træffe sunde valg i hvert fald på arbejdspladsen. Dette kan eksempelvis være, at man står sammen om at spise frugt eller nupobarer, selvom der serveres kage til eftermiddagskaffen på plejehjemmet. En vægtstopper beretter ligeledes om, hvordan de på hendes arbejdsplads hjælper hinanden med at vedligeholde den sunde livsstil ved at føre logbog over hinandens vægt og dyrke motion sammen i forbindelse med arbejdet. Hun oplever det som særdeles positivt at have deltaget i projektet sammen med andre kolleger, så man har nogle andre at støtte sig til og stå til ansvar for: Vi er nogle flere på min arbejdsplads, hvor vi fører en logbog, så der er nogle at stå til ansvar for, og ikke kun os selv. Vi laver sådan et skjult rum, hvor vi har en vægt til at stå, så kan man tage ansvar for hinanden. Det er rigtig givende at arbejde flere samme sted. (Vægtstopper) Desuden oplever flere deltagere det som noget positivt i sig selv at kende hinanden personligt, når de starter på vægtstopkurserne. Det er en betryggende fornemmelse at have en fælles baggrund og forståelse for hinanden frem for at skulle bruge energi på at lære nye mennesker at kende igennem vægtstopforløbet: Vi ved, hvem vi er, og bruger ikke krudt på det. ( ) Underforstået ligger der nogle ting imellem os. Når Karina siger, hvor svært noget er, ved jeg godt, hvad hun mener. Alle ved godt, hvad min stress handler om. Stress kender alle, men stress på vores arbejdsplads er en anden end andres stress. Der har vi en god forståelse for hinanden. (Vægtstopper) Jeg ville slet ikke have meldt mig, hvis jeg ikke havde haft kollegaerne med! Det er jo et spørgsmål om tryghed. (Vægtstopper) En observation under fællesmøderne var da også, at deltagere fra samme arbejdspladser brugte meget tid på at tale sammen om emner relateret til arbejdspladsen. Omvendt er der også flere indvendinger i forhold til at komme fra den samme arbejdsplads. Flere oplever således, at manglende motivation blandt nogle vægtstoppere kan have en negativt afsmittende effekt på resten af kollegerne. Her er oplevelsen blandt nogle vægtstoppere, at de muligvis ville have klaret forløbet bedre på egen hånd: Når du melder dig sammen, så er det, at de melder sig fra en efter en jamen, når du så får muligheden for at starte op igen, så ville jeg bare melde mig uden at spørge, om der var andre der ville med for at vi kunne støtte hinanden, for så er jeg nødt til at sige jamen, det er mig. Jeg skal sgu ikke tænke på alle de andre. (Vægtstopper) I værste fald kommer enkelte vægtstoppere til at opleve den fælles deltagelse i projektet som en byrde frem for som en støtte, hvor de efterhånden når frem til en erkendelse af, at det er bedre for dem at gennemføre kurset alene, fordi det er for krævende også at skulle holde de andre deltagere til ilden: Jeg gider altså ikke at være drivkraften for dem alle sammen. For jeg er simpelthen nødt til at indse, at det her er en kamp for mig, og det skal jeg gøre selv. Og hvis de andre vil, så kan de følge med. (Vægtstopper) Der kan således være fordele forbundet med at komme fra samme arbejdsplads, men det er tilsyneladende ikke en nødvendighed og heller ikke altid en fordel i forhold til at skabe motivation og sammenhold på holdene. NIRAS 17

18 5.3 Familiens opbakning Familien har en stor betydning for vægtstoppernes muligheder og barrierer for at gennemføre forløbet. Flere kvinder oplever eksempelvis, at deres mænd ikke spiser den samme sunde mad, som de selv er begyndt på at spise, fordi de ikke har de samme vægtproblemer, eller simpelthen ikke gider. NIRAS er løbende stødt på beretninger om, at vægtstoppernes mænd eksempelvis ikke bryder sig om grøntsager, og at de derfor er nødt til at lave to forskellige portioner aftensmad. Manglende opbakning hjemmefra kan således give vægtstopperne nogle udfordringer i forhold til, hvilken mad der skal spises i familien, og hvordan man kan finde frem til et kompromis, hvor alle parter tilgodeses: Min mand er syg og taber sig meget, så der står jeg i et dilemma. Heldigvis kan han få proteindrikke, men han har ikke lyst til at spise, og det har været lidt et puslespil. Jeg er nødt til at finde ud af, hvordan jeg laver noget mad, der ikke er for forskellig, men som tilpasses os begge. (Vægtstopper) Mig og min mand laver mere adskilt mad nu, hvor vi prøver at tilpasse det han er ikke interesseret i at lave noget om i sin kost. Vi steger fx kyllingefileter sammen, og så laver jeg mit eget tilbehør, fx råkost, og han laver sit eget tilbehør. (Vægtstopper) Der er bare ikke stemning hos os til at spise det. Min mand mener ikke, han kan lide det. ( ) Det er det, jeg mener med, at jeg lever efter det hele dagen, men ikke om aftenen. Der laver jeg mad, vi alle kan lide. (Vægtstopper) Det lader til, at mange vægtstoppere ikke ønsker at lægge, hvad de betragter som deres individuelle vægtproblem, over på mændene. Selvom mange vægtstoppere udtrykker, at de ønsker og har behov for mændenes støtte, så ønsker de omvendt ikke, at deres nye livsstil på nogen måde skal ligge de resterende familiemedlemmer til last, hvis de ellers ikke har noget ønske om at leve sundere: Hvorfor skal han gå på kur, når han ikke trænger? Han får sovs til. (Vægtstopper) Flere vægtstoppere oplever da også, at det er problematisk at opretholde den sunde livsstil, når andre familiemedlemmer stadig spiser usunde sager, eller hvis de ikke mener, at et vægttab er nødvendigt: Det, jeg skal have væk, det er det guf, jeg spiser om aftenen. Og der har det været svært at få den der hjælp derhjemme. Fordi han vil gerne have det, og han skal jo også have lov til at spise det. (Vægtstopper) Jeg halter stadig bagefter med maden det skyldes min mand, som er meget til fedt, slik og hygge han vejer det samme uanset, hvad han spiser. Han synes ikke, jeg skal tabe mig. (Vægtstopper) Andre vægtstoppere oplever imidlertid en stor opbakning hjemmefra, hvor de andre familiemedlemmer i lige så høj grad har taget den sunde livsstil til sig. En vægtstopper får eksempelvis stor anerkendelse fra sin teenagedatter, der selv går meget op i sundhed og udseende: 18 NIRAS

19 Jeg har en 15-årig datter, som har meget fokus på sit udseende. Hun synes, det er så fedt. Hun var selv lidt buttet før, og hun lever bare sundt nu, og hun giver mig meget anerkendelse for det. (Vægtstopper) På linje hermed beretter andre vægtstoppere om, hvordan deres mænd på eget initiativ har taget et ansvar for, at familien som helhed begynder at leve sundere, så vægtstopperne ikke står med livsstilsændringen alene. De hjælper eksempelvis til med at købe sunde madvarer i supermarkedet og tilberede sunde retter til aftensmaden. At der er god opbakning hjemmefra, lader til at virke ekstra motiverende på vægtstopperne, fordi det tydeliggør, at vægttabet ikke kun har betydning for vægtstopperne selv, men for hele familien: Min mand er helt med og bakker mig op. Han handler de rigtige ting til os. (Vægtstopper) Min mand er rigtig glad, fordi han synes, jeg er for tyk. Han har lovet mig en ny garderobe, når jeg har nået mit mål. Han spiser også det samme mad som mig, og synes det er dejligt. (Vægtstopper) Der er altså stor forskel på, hvor meget støtte de enkelte vægtstoppere oplever hjemmefra, men ikke desto mindre har graden af opbakning en stor betydning for, hvorvidt vægtstopperne gennemfører forløbet. Selvom vægtstoppernes motiver for at melde sig til projektet kan være meget forskellige, har de et fælles ønske om at begynde at leve sundere og tabe sig. For en del vægtstopperes vedkommende hænger dette ønske sammen med deres helbredstilstand, som de gerne vil forbedre. En del af vægtstopperne lider eksempelvis af for højt kolesteroltal eller forhøjet blodtryk, hvilket har mærkbare fysiske konsekvenser i hverdagen: Jeg meldte mig, fordi mit kolesteroltal var for højt, og jeg var træt om eftermiddagen, og så tænkte jeg, at sund livsstil lige var noget for mig. (Vægtstopper) Andre vægtstoppere har været ude i længerevarende sygdomsforløb pga. deres overvægt, og de er derfor meget bevidste om, at det kan få alvorlige konsekvenser på sigt. Dette er ikke alene noget, vægtstopperne selv er bekymret for de oplever også en stor bekymring fra familien, som derfor opfordrer dem til at lægge livsstilen om: Og han har så også sagt, at det med mit hjerte, det bekymrer ham, og jeg har så sagt, så er du nødt til at hjælpe mig. (Vægtstopper) Desuden finder flere vægtstoppere det frustrerende, at de på forhånd ved en del om sundhed og kost, men at de alligevel ikke formår at omsætte denne viden i praksis. Forhåbningen er her, at deltagelsen i vægtstopprojektet kan give dem tilstrækkelig støtte og tro på egne evner, så de formår at leve efter de sunde forskrifter, som de allerede kender: Jeg arbejder på plejehjem, hvor jeg er ernæringsmedarbejder i køkkenet. Jeg ved jo meget, og det irriterer mig, at jeg er fed. Jeg håber, at det giver mig rygrad. (Vægtstopper) 5.4 Motivationen til vægtstop NIRAS 19

20 5.4.1 Mental livskvalitet For mange vægtstopperes vedkommende er det imidlertid ikke alene det helbredsmæssige aspekt, der vejer tungt, men også frustrationen over ikke at være tilfreds med sit udseende og sin krop. Mange vægtstoppere udtrykker, at de er meget kede af deres overvægt, hvilket fører mange negative tanker med sig. De negative tanker kan i sig selv forværre overvægten, fordi vægtstopperne bruger maden som trøst: Jeg føler mig faktisk som en, der vejer halvanden hundrede kilo. Og jeg har også forsøgt at lære at tænke positivt på det sidste. Fordi det her med, ih hvor er du tyk, ih hvor er du grim altså nej, jeg er simpelthen nødt til at se mig selv på en anden måde, for jeg tror, det er der, mit problem ligger. Det er, at så går det over i trøstespisning. (Vægtstopper) Flere vægtstoppere er derfor ikke alene drevet af ønsket om at opleve et øget fysisk velvære, men også ønsket om et større mentalt overskud. For mange vægtstopperes vedkommende har overvægten betydet et meget negativt syn på dem selv, og håbet er således, at de i kraft af et bedre og mere afbalanceret forhold til egen krop og sundhed også kan opnå et bedre selvværd: Jeg er begyndt at sige til mig selv, at jeg ser dejlig ud, og til det der dans rører vi jo ved os selv, og det hjælper Jeg har været ude på kommunen i går og få kortere arbejdsveste, som jeg aldrig havde valgt før, fordi de gik op over numsen. (Vægtstopper) Både vægtstoppere, rådgivere og projektlederen er inde på, at overvægt og vægttab er en problematik, der indeholder mange psykologiske aspekter. Flere vægtstoppere er således kommet frem til den erkendelse, at de spiser med deres følelser; det være sig, når de befinder sig i stressende perioder, gennemlever sorg eller i almindelighed skal håndtere hverdagen: Jeg har erkendt, at det sidder mellem ørerne, og det er psykisk. ( ) Er jeg træt, så spiser jeg. Min mand er af sted nu her, og nu spiser jeg også. Mad er noget med trøst for mig. Jeg søger trøst og støtte gennem mad. (Vægtstopper) For nogle vægtstoppere har forløbet således ført til en afklaring af, at roden til deres vægtproblemer ikke udelukkende handler om manglende sund kost og motion, men i lige så høj grad har en dybere, mental forankring. På den måde har vægtstopforløbet givet en selvindsigt, som vægtstopperne kan bruge i deres videre arbejde med at smide de overflødige kilo: Jeg er nået dertil, at det næste jeg vil, er at opsøge en psykolog. Jeg ved alt om det, jeg burde gøre. Jeg ved alt om kost, jeg burde spise, og kost, jeg skal undgå. Jeg ved, at jeg burde røre mig mere, men jeg gør det ikke. Derfor skal det næste være en psykolog. (Vægtstopper) Supervision Enkelte vægtstoprådgivere har desuden været inde på, at man bør lægge et fokus på udefrakommende supervision af rådgiverne, fordi nogle vægtstoppere har så store, psykiske problemer, som er en stor mundfuld for rådgiverne at skulle forholde sig til. Der efterspørges således undervisning i nogle konkrete redskaber til, hvordan rådgiverne skal håndtere vægtstoppernes individuelle problemer, og hvordan de kan vejlede dem bedst muligt i forhold til vægttab uden at få overskredet deres grænser. Det er i den forbindelse sandsynligt, at behovet for supervision kan forstærkes, ifald man vælger at fokusere snævrere på mere udsatte grupper: skal vi fortsætte, så skal der være noget supervision, for de individuelle er meget massive 20 NIRAS

21 nogle gange. Vi skal have støtte og være bevidst om grænserne, for de er godt nok hårde nogle gange. Vægttab er bare en psykologisk ting. (Vægtstoprådgiver) 5.5 Små skridt som vægttabsmetode Små skridt som vægttabsmetode fokuserer på livsstilsændringer frem for hurtigt vægttab. Grundprincippet er, at vægtstopperne kontinuerligt foretager små skridt i retning af en sundere livsstil, som i første omgang skal føre til et vægtstop, der kan knække deres stigende vægtkurve. På længere sigt kan de små skridt også føre til vægttab og vedligeholdelse af dette vægttab. En vigtig del af konceptet er, at de små skridt er realistiske inden for vægtstopperens praktiske muligheder, og at de kan forventes at føre til et vægttab. Indholdet af de små skridt er noget, som den enkelte vægtstopper individuelt bestemmer med vejledning fra vægtstoprådgiveren. Fra både vægtstoppere og rådgivere og vejlederes side er opfattelsen den, at konceptet er meget velfungerende, og at kombinationen af sund kost, motion og vejledning er den rigtige vej til et varigt vægtstop og vægttab: Ideen om at kombinere kost og motion og rådgivning er det eneste rigtige. Og at få arbejdspladsen med, så man har nogle at støtte sig til. (Kostvejleder) I forlængelse heraf beretter flere vægtstoppere eksempelvis om, at de i tidens løb har forsøgt sig med mange forskellige slankekure uden en nævneværdig effekt, eller at de omvendt har tabt mange kilo, som de efterfølgende har taget på igen: Den er det helt rigtige. Jeg har også prøvet kartoffelkur, og hvad ved jeg, og det er ikke holdbart. (Vægtstopper) Man er i gang med en livsstilsændring. Ellers, når man går tilbage til den gamle kost, så tager man på. Der er det her væsentligt bedre, tanken er rigtig god, det er en livsstilsændring. (Vægtstopper) Vægtstopperne oplever derudover, at konceptet giver dem ansvaret for eget liv og sundhed tilbage, hvilket de opfatter meget positivt. Deres erfaringer med andre koncepter for vægttab som fx vægtkonsulenterne er, at deltagerne behandles som børn, der bliver fortalt, hvordan de skal spise og motionere og når det ikke lykkes, venter en løftet pegefinger. Vægtstopkonceptet giver dem derimod følelsen af, at de tages alvorligt som voksne mennesker, der selv formår at definere og realisere, hvad et sundt liv er for dem: Hos vægtkonsulenterne får man et klistermærke, hvis man har tabt sig, eller løftede pegefingre, hvis man ikke har. For første gang i 35 år har jeg skullet sætte ord på, hvad jeg selv ville gøre for at tabe mig. (Vægtstopper) Samtidig var der dog nogle, der savnede, at de blev presset lidt mere. Nogle mener, at det blev lidt for hyggeligt at skulle mødes, og at der fra deltagere og rådgivere var for meget forståelse og opbakning til, at det var svært, frem for noget, der skubbede dem videre: Jeg synes, at det skulle være mere skrapt nogen der sagde, nu tager i jer sammen piger! (Vægtstopper) NIRAS 21

22 5.5.1 Små ændringer i hverdagen At man løbende tager små skridt i retning af en sundere livsstil, og at der derfor ikke er forbudte mad- og drikkevarer, bliver af flere vægtstoppere fremhævet positivt. De ser det som en befrielse, at der ikke er de samme begrænsninger i forhold til kosten, som man ofte oplever ved traditionelle slankekure. Det giver samtidig bedre muligheder for, at vægtstopperne kan deltage i sociale arrangementer, uden at der skal tages særlige hensyn: At metoden ikke lægger op til et stort vægttab inden for kort tid, kan imidlertid virke demotiverende på nogle deltagere. De opgiver at gennemføre forløbet, fordi de ikke mener, at de får et tilstrækkeligt udbytte af indsatsen. Dette vendes der tilbage til i afsnittet om frafald. Med små skridt kan du stadig spise sammen med andre uden at gøre dig bemærket. Man kan bare øse lidt mindre op på tallerknen, og så kan man spise alle steder. (Vægtstopper) Der er dog også visse udfordringer forbundet med, at konceptet på afgørende punkter adskiller sig fra traditionelle slankekure. Nogle vægtstoppere kan således have svært ved at acceptere, at vægttabet sker i et langsomt tempo over en længere periode, og at de ikke skal tage for store skridt på en gang. Her kan det være nødvendigt, at vægtstoprådgiverne forklarer vægtstopperne, hvor vigtigt det er, at de ikke laver for store ændringer på kort tid, hvis de vil have metoden til at fungere på sigt. Jeg har ikke puttet nye skridt på. Jeg fik puttet for mange skridt på i begyndelsen; jeg fik besked på, at jeg skulle bremse op. (Vægtstopper) Samtidig oplever flere vægtstoppere og rådgivere, at metoden stiller krav til deltagerne om generelt at reflektere nærmere over egen livsstil, og hvordan det er muligt at foretage løbende ændringer, som kan fungere for den enkelte. Altså lige til at begynde med, det kunne være svært at finde ud af, hvilke nogle skridt er de rigtige for mig? Jeg tror, til at begynde med havde jeg svært ved det, men ret hurtigt fandt jeg ud af det mht. kosten. (Vægtstopper) 5.6 Resultater Fra en overordnet betragtning kan man se resultaterne manifestere sig i forbedret fysisk sundhed og øget psykisk velvære. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor meget de enkelte vægtstoppere har tabt sig, og det er da heller ikke alle vægtstoppere, som konceptet har virket for. Den generelle tendens er dog stadig, at de fleste vægtstoppere har fået det bedre både fysisk og mentalt Fysisk sundhed Hvilken indvirkning, forløbet har haft på vægtstoppernes sundhed, er naturligvis meget individuelt; nogle vægtstoppere har eksempelvis tabt rigtig mange kilo og går stadig ned i vægt, hvor andre vægtmæssigt ikke har rykket sig meget, men til gengæld har de tabt sig i centimeter. Vi har tabt os. Jeg har tabt mig minimum 5 kg, men jeg er en af dem, som ikke har villet veje mig hver uge. Jeg er mere interesseret i at måle mig. Jeg er ikke interesseret i vægten, men jeg har tabt 22 cm på 8 uger. (Vægtstopper) 22 NIRAS

23 Resultaterne peger på, at de vægtstoppere, der har tabt sig, er blevet i omegnen af tre kilo og op mod 25 kilo lettere. De fleste af disse deltagere ligger dog på et leje, hvor de har tabt mellem fem og ti kilo, hvilket for fleres vedkommende også var målet. Jeg er da begyndt igen. Jeg kan se på det målene og mærke det på tøjet. Jeg har smidt min vægt ud. Jeg tog det på igen, efter vi holdt op med at mødes, og nu er jeg vel lige knap tilbage igen på den vægt. (Vægtstopper) Figur 3 Vægtudvikling Jeg har tabt 13 kilo nu. Jeg havde skudt mig selv til kg på hele forløbet, men nu har jeg tabt 13. Jeg regner med, at jeg kan tabe 5 kilo mere og derfra holde det ved lige. Det er gået over forventning. (Vægtstopper) Der synes dog at være en generel tendens til, at mange vægtstoppere taber sig mest i den intensive fase, hvorefter deres vægt stagnerer eller løbende går lidt op og ned. Nogle deltagere formår dog at fortsætte vægttabet, og enkelte formår tilmed at tabe sig rigtig mange kilo. Det lader dog til, at en del af de deltagere, der gennemfører de 15 måneder, vægtmæssigt ikke taber sig markant efter de første tre måneder, og enkelte ender tilbage på den vægt, de lå på i udgangspunktet: NIRAS er imidlertid stødt på enkelte beretninger om vægtstoppere, der ikke har fået noget udbytte af forløbet. Nogle af disse personer var i begyndelsen rimelig entusiastiske omkring projektet, som virkede lovende, men denne begejstring dalede i takt med, at de ikke formåede at realisere en sundere livsstil. Blandt deltagere på holdene for kontanthjælpsmodtagere er denne tendens tilsyneladende mest udtalt, og vægtstoprådgivere oplever således, at nogle deltagere er fuldkommen umotiverede fra begyndelsen: Min vægt er, som før jeg startede. Helt tilbage, så jeg har ikke fået noget ud af det. (Vægtstopper) NIRAS 23

24 Som det fremgår af flere interview, har mange deltagere især svært ved at fortsætte vægttabet, når de skal stå på egne ben. Disse vægtstoppere kunne således have brug for yderligere efterværn, når de ugentlige møder ophører, for at opretholde de positive resultater. En vægtstoprådgiver er desuden inde på, at nogle vægtstoppere ikke taber sig yderligere efter den intensive fase, fordi de mangler at se nogle håndfaste og mærkbare resultater. I hendes øjne er det meget individuelt, hvornår vægtstopperne oplever at have gjort så store fremskridt, at de føler, at det er værd at fortsætte indsatsen: Nogle oplever, at de går en buksestørrelse ned, og så rykker det. (Vægtstoprådgiver) En vægtstoprådgiver har dog også erfaret, at de vægtstoppere, som er moderat overvægtige, også er mest motiverede og opnår flest resultater i forhold til vægttab. Hendes opfattelse er, at man i fremtiden bør satse mere på denne gruppe, da de tilsyneladende har et større overskud at give af sammenlignet med de svært overvægtige deltagere. De muligheder, som vægtstopkonceptet kan tilbyde, er muligvis bedre egnede til personer, der vægtmæssigt ikke har så langt igen, da de svært overvægtige tilsyneladende har opgivet på forhånd. Hendes opfattelse er således, at eftersom de moderat overvægtige er mere motiverede og taber flere kilo, bør man lade være med at sætte en grænse for deltagelse ved et BMI på 30 eller derover. Herved risikerer man at rekruttere en gruppe mennesker, der vægtmæssigt er kommet så langt ud, at de ikke kan se vejen tilbage: Det med at sætte en grænse for, hvad BMI et skal være, er ikke en god ide. Så længe man er lige på grænsen til overvægt, så er det så stor en hjælp. Det er mere overskueligt at skulle tabe 7 kg i stedet for 17, 27 eller 37 kilo. Man kan undgå, at flere bliver svært overvægtige, som vi aldrig får flyttet, for de har opgivet, inden de starter. (Vægtstoprådgiver) Uanset om vægtstopperne har rykket sig i forhold til vægten, så lader det til, at langt de fleste af de vægtstoppere, der gennemfører forløbet, i større eller mindre udstrækning har fundet inspiration i Små Skridt-konceptet, og at de har bevæget sig i retning af en sundere livsstil. Her forekommer dog også et tidsperspektiv. Således efterlever mange deltagere tilsyneladende Små Skridt-konceptet i større eller mindre grad i forløbets første tre måneder. I denne periode er de bevidste om løbende at tage små skridt, der bringer dem tættere på et sundere liv, og denne kontinuerlige indsats afspejler sig for manges vedkommende i tallet på vægten. Når det intensive forløb stopper, holder mange vægtstoppere dog op med at tage nye små skridt nogle fastholder så de små skridt, som de allerede har taget, hvor andre ryger tilbage i gamle, usunde mønstre. For nogle vægtstoppere er det et bevidst valg, at de ikke tager flere små skridt, fordi de oplever, at de nu har fundet frem til en levemåde, som de har det godt med, hvor arbejdet med de små skridt ganske enkelt løber ud i sandet for andre vægtstoppere: Vi har jo ændret en del, så det er ikke sådan, at vi er blevet ved med at ændre ting. ( ) Vi lever sundere, end vi gjorde før, og laver ikke flere ændringer nu. Men jeg har holdt fast i ændringerne. Vi køber små mængder slik og den slags. Vi får stadig søde sager, men det er bare mindre. (Vægtstopper) Jeg passer på med, hvad jeg spiser jeg har et andet fokus end før, men jeg holder ikke mine skridt. (Vægtstopper) 24 NIRAS

25 Det er plausibelt, at arbejdet med de små skridt for nogles vedkommende ophører, fordi den fortløbende vejledning hos vægtstoprådgiverne reduceres kraftigt, og at disse vægtstoppere stadig befinder sig på usikker grund, hvor arbejdet med små skridt og sund livsstil endnu ikke er noget, der falder dem naturligt. I tråd hermed fortæller en vægtstoprådgiver, at det kan være svært for mange vægtstoppere at bibeholde de sunde vaner, når de ikke længere modtager rådgivning, og de i øvrigt føler sig stressede og pressede i hverdagen. Hendes opfattelse er, at mange vægtstoppere kunne have fortsat deres vægttab, hvis man ikke havde givet slip på dem så tidligt, og at mange vægtstoppere gerne vil have rådgivningen til at fortsætte længere, end det er tilfældet: Hvis jeg kunne fortsætte med dem resten af livet, så ville de det. Hvis jeg havde fortsat med dem, så ville de have fortsat deres vægttab. Der sker noget, når man giver slip på dem, så ryger de tilbage i den gamle gænge, så har de trøstespist pga. stress. Jeg prøver at sige, at sådan er livet altid, og vi alle har dårlige perioder. (Vægtstoprådgiver) Selvom en del vægtstoppere tilsyneladende ikke magter at tage nye, små skridt, har mange til gengæld øget deres generelle bevidsthed om at træffe sunde valg, og de bruger eksempelvis mange af de tips, som de har fået på madlavningskurserne i forhold til sund kost. Projektets resultater kan således ikke alene gøres op i vægttabet hos den enkelte, da et væsentligt fremskridt for mange deltagere er, at de i almindelighed lever sundere. Mange vægtstoppere fortæller eksempelvis, hvordan de er blevet mere bevidste om at træffe sunde valg i hverdagen såsom at cykle på arbejde frem for at køre i bil, eller at tage trapperne i stedet for elevatoren. De har således indarbejdet motionen i deres hverdag og de daglige rutiner: Bilen står der, men jeg tager cyklen. Jeg tager trapperne og ikke elevatoren. (Vægtstopper) Desuden fortæller mange, at de fortsat er med at dyrke motion bl.a. i Muskelfryd. Andre har meldt sig ind i et privat fitnesscenter eller dyrker motion med kolleger efter arbejde. Disse vægtstoppere er i højere grad begyndt at prioritere motion i hverdagen, og de forekommer generelt meget tilfredse med at bruge mere tid på at passe på dem selv og deres krop. For indtil flere vægtstoppere har dele af den praktiske madlavning været en øjenåbner, idet de er blevet opmærksomme på, at der findes langt flere typer mad, som de godt kan lide, end de oprindeligt troede. Flere vægtstoppere kan således fortælle, hvordan de i kraft af kurset har lært flere råvarer og smagsindtryk at kende, ligesom de er blevet undervist i sundere måder at tilberede den sædvanlige type mad på. For mange har det været en overraskende erfaring, at man kan lave mad, der både er sund og velsmagende: For mig har det madmæssigt været godt at lære nogle ting. Der var så mange ting, jeg bare troede, jeg ikke kunne lide. Og grøntsager, jeg ikke anede, hvordan man skulle bruge. (Vægtstopper) Jeg havde ikke drømt om, at man kan lave en ærtesuppe, og det kunne smage godt! Den har jeg tit med på arbejde nu, for det er let at lave en stor portion. (Vægtstopper) Mange vægtstopperes spisevaner er derudover blevet sundere. Eksempelvis spiste flere vægtstoppere førhen kun en enkelt eller få gange om dagen, men de er nu begyndt at spise flere gange om dagen og samtidig sørge for at få mellemmåltider. I det hele taget fortæller mange vægtstop- NIRAS 25

26 pere, at de kan mærke de positive effekter af deres indsats i form af bedre humør og mere energi i hverdagen: Jeg har tabt 10 kg i alt eller lidt mere. Jeg er holdt op med at veje mig. Jeg er godt tilfreds nu og kan mærke, at jeg har det bedre med mig selv og med min krop. Jeg gider mere og har mere energi. (Vægtstopper) Der er ingen tvivl om, at det har haft en effekt for de fleste, som har gennemført forløbet. For nogle har effekten i høj grad vist sig i form af vægttab, hvor det hos andre i højere grad har vist sig i form af mere velvære. Som en vægtstopper fortæller, har det en langsom effekt: Det har været en god øjenåbner, men der er ikke nogen mirakelkur (Vægtstopper) Psykisk velvære Det er imidlertid ikke alene den fysiske sundhed, som er forbedret. Mange vægtstoppere fortæller således om, hvordan de efter at have deltaget i vægtstopforløbet har oplevet forøget mentalt overskud og glæde i hverdagen. Det lader således til, at de positive fremskridt på den fysiske side også slår igennem i forhold til vægtstoppernes psykiske velbefindende. Mange vægtstoppere kan således fortælle, hvordan den sunde livsstil har givet dem bedre selvtillid og selvværd, og mange føler en stolthed over at have gennemført varige forandringer i deres levemåde: Jeg har fået det godt både humørmæssigt og energimæssigt. Man bliver jo glad, når man kan se, at der sker noget med kroppen. ( ) Mit velvære er rigtig godt nu. Sammenblandingen af kost og motion gør, at jeg har det bedre. Jeg sover bedre, og jeg hviler mere i kroppen nu, fordi mit velvære er bedre. Jeg er også mindre stresset på arbejde, så det har virkelig betydet meget for mig. (Vægtstopper) Det virker desuden som om, at fællesskabet og sammenholdet med de andre deltagere i sig selv har haft en stor betydning for mange vægtstopperes forbedrede humør og livskvalitet. Forløbet har for nogle deltagere resulteret i nye venskaber eller tættere bånd til kollegaer, og mange vægtstoppere udtrykker da også, at de efter afslutningen på den intensive fase savner fællesskabet med de andre. Samværet har givet mange vægtstoppere følelsen af, at de ikke er alene med deres overvægtsproblemer, og at forløbet har givet dem mulighed for at tale om og få afløb for nogle af de frustrationer, som de oplever i relation til deres vægt: Jeg følte, at de kendte og støttede hinanden, så det var min fornemmelse, at de hjalp hinanden. Det gjaldt for alle fire grupper. De virkede som en enhed. (Motionsvejleder) Før holdt man det mere for sig selv. Jeg vidste, at jeg var for tyk, og at andre var det, men det var ikke noget, vi snakkede sammen om. (Vægtstopper) Man kan være en del af at fællesskab, hvor man har det samme problem. (Vægtstopper) Forløbet kan således siges at have haft en vis forløsende effekt, hvor deltagerne har kunnet tale om deres overvægtsproblemer i et trygt forum med andre vægtstoppere, som har mange af de samme erfaringer, og under kyndig vejledning fra vægtstoprådgiverne. Flere vægtstoppere giver da også udtryk for, at det har været nemmere at tale om de tungere problemer i relation til overvægten, fordi vægtstoppernes indforståethed overlader rum til, at man lettere kan forholde en humoristisk distance til nogle af de tunge problemer, der ellers kan være svære at håndtere: 26 NIRAS

27 Vi motionerer også lattermusklen. (Vægtstopper) Jeg gør tit grin med min vægt, og det er en eller anden form for facade. Her forstår vi hinanden. (Vægtstopper) Vi er bare nogle humoristiske mennesker. (Vægtstopper) NIRAS 27

28 06 Vægtstopforløbet På hvert møde plejer vægtstoprådgiverne at tale med vægtstopperne om, hvordan det skrider fremad med deres sunde livsstil og fremadrettede handleplaner. Hvordan disse samtaler konkret finder sted afhænger af vægtstoprådgiveren, vægtstoppernes behov samt aktiviteterne for den aktuelle kursusgang. På nogle hold tager de en individuel runde, hvor vægtstoprådgiveren trækker deltagerne til side enkeltvis til en snak, mens samtalen på andre hold sker som en grupperunde, hvor deltagerne på skift fortæller om ugens forløb. Desuden fortsætter disse samtaler mere spontant på nogle hold, mens undervisningen er i gang. 6.1 Det intensive forløb Projektets første tre måneder udgør forløbets intensive fase, hvor deltagerne fra hvert hold mødes ugentligt. De fleste vægtstoprådgivere deltager ved alle møderne med deres respektive hold, og derudover deltager enten en kost- eller motionsvejleder afhængigt af, om der er madlavning eller motion på programmet. Der tegner sig et generelt billede af, at vægtstopperne har fået et stort udbytte heraf. Mange vægtstoppere understreger, at vægtstoprådgiverens gennemgående tilstedeværelse på møderne er meget betydningsfuld. Det giver både en tryghed og en rød tråd i forløbet, at der er en rådgiver, som kontinuerligt følger deltagernes indsats, og som de samtidig kan støtte sig op ad: At du [vægtstoprådgiveren] har været til stede, fordi du har været gennemgående, det er rart. At der er en, som er der hele tiden. Jeg synes, det var positivt, at du har været der hver gang. (Vægtstopper) Vejledere og rådgivere oplever, at det på nogle hold er en fordel at tage samtalerne med vægtstopperne på tomandshånd, fordi flere deltagere tumler med tunge, personlige problemer, som det er lettere at tale om i et lukket forum. Opfattelsen var dog, at dette særligt gjorde sig gældende for gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Omvendt fortæller en kostvejleder, at det kan være en fordel at tage samtalerne i fællesskab, fordi det er tidsbesparende for vægtstoprådgiveren, og samtidig bidrager det med noget dynamik i samtalen, idet alle deltagerne kan komme med deres indspark undervejs. Det giver mulighed for, at vægtstopperne kan lære og finde inspiration i hinandens erfaringer: Hos os er der nogle, der spontant byder ind, og vi tager den i dynamikken frem for den mere formelle runde, og indimellem taler de om noget, de gerne lige vil dele: Så får man nogle gange nogle stjerneoplevelser frem. (Kostvejleder) På den måde følges der kontinuerligt op på, hvordan det skrider frem med vægtstoppernes sunde livsstil fra uge til uge Kostdelen Flere vægtstoppere fremhæver madlavningen som det, der var særligt givtigt. På madlavningssessionerne undervises vægtstopperne i Sundhedsstyrelsens otte kostråd, og de får udleveret forskellige opskrifter. Hver enkelt session er som regel styret ud fra et bestemt tema som for eksempel sund fastfood. Her lægger kostvejlederen ud med et teoretisk oplæg om, hvad forskelli- 28 NIRAS

29 ge former for sund kost kan være, og hvad det gør ved kroppen. Oplægget følges bagefter op af praktisk madlavning i tråd med dagens tema, hvor deltagerne i mindre grupper på 3-4 personer sættes til at lave en af dagens retter. Den teoretiske del af madlavningen fremhæves af flere vægtstoppere som noget, de især har fået meget ud af. Flere har den oplevelse, at undervisningen har gjort det lettere at orientere sig, når man skal købe sundt ind i supermarkedet især ved hjælp af nøglehuls- og fuldkornsmærket. Mange vægtstoppere oplever således, at de enkle og håndgribelige kostråd har gjort det lettere for dem at opretholde de sunde vaner i hverdagen: Jeg følger stadig kostrådene. Det betyder meget med de kostråd, vi fik. Jeg bruger nøglehulsmærket og fuldkornsmærket meget, når jeg handler. Det har hjulpet mig meget, det gør det lettere at finde det rigtige. (Vægtstopper) En anden deltager fortæller her ved afslutningsmødet efter 15 måneder, hvordan hendes, familiens og til dels børnehavens kost er ændret gennem små skridt og ny viden: Jeg kunne ikke drømme om at have noget hjemme hos os, der ikke var fuldkorns- eller nøglehulsmærket. Det mad, vi har i huset, er det rigtige nu, men så har jeg også taget til mig, hvor meget min madpakke betyder for mig. Den skal være sund, men den skal også være lækker. Jeg spiser to stykker brød, tit med fisk eller avocado, men det skal både være godt at se på, sådan at jeg også kan glæde mig til den og er godt mæt bagefter. Om eftermiddagen spiser jeg knækbrød med banan, børnene i børnehaven spiser også fuldkorn nu. Det er de ting, jeg har taget til mig. Og smør har jeg ikke rørt siden vi startede, jeg bruger slet ikke fedtstof, så de ting er kommet helt ind under huden på hele familien. Der er ingen, der går til bageren og køber lyst brød. Mine to piger på 15 og 16 er helt tynde. (Vægtstopper) Den praktiske del af madlavningen fremhæves imidlertid også af både rådgivere, vejledere og projektlederen som noget, der virkelig har en positiv effekt på mange vægtstoppere i retning af sundere kostvaner. Opfattelsen er, at det især er de meget håndgribelige oplevelser såsom at tilberede og smage nye råvarer, der virkelig overskrider vægtstoppernes grænser og rykker deres opfattelse af, hvad lækker og sund mad kan være. Sådanne oplevelser kan eksempelvis være at smage fisk for første gang eller at bruge nye grøntsager, som giver helt andre smagsindtryk, end hvad de hidtil har oplevet. Mange vægtstoppere opdager på den måde, at de kan lide langt flere former for mad, end de troede: Engang fik vi også bønner, og det prøvede jeg, selvom jeg havde tænkt, at jeg ikke ville have en bønne ind i min mund. Jeg har aldrig spist rodfrugter, men det laver jeg nu i ovnen. ( ) Så jeg har fået rigtig meget ud af det her, og de andre hjælper mig og giver inspiration. (Vægtstopper) Men så har vi haft nogle, der har spist fisk for første gang, og så kunne hun godt lide det. Det var en aha-oplevelse, og hun spiste hele portionen. Det er sådan noget, der rykker. For det er en håndgribelig oplevelse for dem. (Projektleder) Andre vægtstoppere er imidlertid mere skeptiske over for, hvad de får ud af madlavningssessionerne. Flere vægtstoppere indvender eksempelvis, at meget af undervisningen indeholdt for dem allerede kendt viden, og at det derfor blev en anelse kedeligt: Kostedelen, den synes jeg, var for kedelig med hende, vi havde. Den første gang, vi kom herned, der skulle vi så lave müesli, og når vi så havde det, NIRAS 29

30 så skulle vi lave grød af den. Altså, det kan vi alle sammen finde ud af, ikk. (Vægtstopper) Kostvejlederne har også erfaret, at der er stor bredde i deltagernes forhåndsviden. Nogle grupper ved i forvejen meget om kost og ernæring, hvilket for en dels vedkommende hænger sammen med, at de er køkkenuddannede. Dette stiller store krav til vejlederens faglige og teoretiske kunnen, fordi disse grupper befinder sig på et højere niveau end mange af de andre deltagere. En anden vægtstopper uddyber, at hun selv og de andre deltagere på holdet er drevne husmødre, og at man derfor bør overveje, hvad der har relevans for deltagerne at lære, og hvad de formodentlig allerede er rutinerede i. Hendes opfattelse var således, at den praktiske del af madlavningen var overflødig, og at man i stedet bør fokusere på den teoretiske del: Vi var jo alle drevne husmødre. Vi skulle ikke lære at skrælle en gulerod. Det kunne man godt tænke ind i det og bruge mere tid på at tale om, hvad det vil sige at lave sund mad. Det var godt med indkøbsvejledninger, det er nøglehullet og fuldkorn, det simple der. Det er små fif, der er rigtig, rigtig nemme. (Vægtstopper) Desuden efterspørger nogle vægtstoppere en større valgfrihed og medbestemmelse i forhold til, hvilken slags mad der skal laves i undervisningen. Opfattelsen er, at det ville have gjort kurset mere interessant og givtigt, hvis kostvejlederne i højere grad havde spurgt ind til og taget udgangspunkt i vægtstoppernes ønsker til indholdet. Enkelte vægtstoppere har således det indtryk, at der var forskel på vægtstoppernes medbestemmelse afhængigt af kostvejlederen Motionsdelen Tilbagemeldingerne på motionsdelen i den intensive fase er blandede. Motionssessionerne er opbygget således, at vægtstopperne fra gang til gang får afprøvet forskellige motionsformer, og undervisningen finder oftest sted i Muskelfryd med assistance fra motionsvejledere herfra. Flere vægtstoppere mener, at det i sig selv har været inspirerende og udfordrende at afprøve forskellig slags motion og herigennem finde ud af, hvad de trives bedst med, og hvilke motionsformer de ikke vil bruge mere energi på i fremtiden: Man fik mange tilbud om at prøve forskellige former for motion. Det var sjovt. (Vægtstopper) Altså spinning, det siger mig altså ikke noget, men jeg tog den, og det var jo også fordi, jeg følte, at det var et krav til mig. At det skal du prøve, ikk. Og jeg har fået danset, det har jo så været i kraft af Muskelfryd, men sjovt er det. Pilates har jeg været rigtig glad for. (Vægtstopper) I forlængelse heraf fortæller en vægtstoprådgiver, at det kan være vanskeligt at finde motionsformer, som falder i alles smag, eftersom vægtstopperne på de enkelte hold både har divergerende ønsker til aktiviteterne samt individuelle fysiske behov, der må tages hensyn til: 30 NIRAS

31 Og så er det jo svært at ramme plet for en gruppe, der er så forskellig. Nogle siger så, der er noget med deres knæ, så de ikke tør. (Vægtstoprådgiver) Samtidig har fællesskabet og opbakningen fra både vægtstoprådgiveren og gruppen som helhed betydet, at flere vægtstoppere har turdet begive sig ud på tynd is og prøve motionsformer, de under normale omstændigheder ville have afholdt sig fra: En havde aldrig turdet at gå i fitness, inden hun startede på vægtstopforløbet. Da abonnementet til Muskelfryd udløb, og hun ikke havde penge i en måned, så havde hun været på prøvetid i alle fitnesscentre. Det siger noget om, hvor meget man har flyttet sig. (Vægtstoprådgiver) så er der mange, hvor det er en ny verden, der har åbnet sig. (Vægtstoprådgiver) Samme opfattelse går igen blandt motionsvejlederne, der oplever, at motivationen deltagerne imellem er meget forskellig. Nogle vægtstoppere er meget motiverede og formår at fortsætte træningen ud over de enkelte timer i forløbets intensive fase, hvor andre er meget afvisende og kun deltager, fordi de føler sig forpligtede: Først var reaktionen fra dem Vi gør kun det her, fordi vi er på projektet. Men så sker der en opdeling i tre på holdet, hvor første del er meget motiverede, anden del gør det, fordi de skal, og den tredje del gider ikke. Det forbavsede mig ikke. Den motiverede tredjedel er dem, jeg ser nede i træningscenteret nu. Men det er så også dem, der skal følges op på. (Motionsvejleder) En indvending blandt motionsvejlederne er, at der er sat for få timer af til hver enkelt motionsform. Det har som konsekvens, at vægtstopperne aldrig får mulighed for at lære motionens bagvedliggende teknik ordentligt. Til gengæld har timen givet vægtstopperne et bedre indblik i deres fysiske tilstand: En vægtstoprådgiver fortæller, at det i hendes øjne er meget forskelligt, hvad de enkelte deltagere har fået ud af motionsdelen. Hun mener, at det for nogle vægtstoppere ikke har haft en nævneværdig effekt, hvilket bl.a. skyldes, at de har ageret undvigende over for motionen, hvor det for andre har været en unik åbning ind til ellers ukendt land: Nogle har reelt ikke fået meget ud af det, og andre har prøvet at snyde ved ikke at komme. Og Jeg synes ikke sådan teknisk, at de nåede at få noget med den ene gang, hvor jeg havde dem. Man skal lære spinning, og det tager længere tid. De nåede at få et indblik i deres fysiske form ved at sidde på en spinningcykel de sagde Puh, det var hårdt. (Motionsvejleder) Desuden er opfattelsen blandt flere vejledere, at fordomme om bestemte sportsgrene kan være med til at besværliggøre timens forløb og deltagernes udbytte heraf. Særlig en sportsgren som spinning lader til at have en afskrækkende effekt på mange vægtstoppere, fordi deres indtryk er, at man presses uforholdsmæssigt hårdt. En motionsvejleder foreslår derfor, at man inden selve NIRAS 31

32 timen bør tale nogle af vægtstoppernes fordomme igennem og give dem en generel introduktion, så de kan gå mere åbensindede til projektet: Flere på tværs af holdene ville ikke op at sidde på cyklerne. Der vil jeg nok sige, at det skulle man nok have arbejdet med inden timen. Jeg var lidt ked af, at de kom med en forudindtagethed om, at det var noget, man kastede op af. Jeg skulle nok have været inde tidligere for at de får lysten til at dyrke lidt ekstremsport. Så de ikke har den skræk for det. (Motionsvejleder) Hvis instruktøren talte med dem inden ( ) og bare fortalte om, hvorfor spinning er godt, og hvad man skal passe på med. De kunne selvfølgelig også prøve at sidde på cyklen. Så var de ligesom klædt på til næste time og vidste, at de ikke skulle have nogen frygt for at sidde på cyklen så de turde at komme næste gang. (Motionsvejleder) 6.2 Efter det intensive forløb Efter vægtstopforløbets første tre måneder stopper holdenes ugentlige fællesmøder, og de mødes først igen henholdsvis seks og ni måneder inde i det samlede forløb. Herudover afholdes der en individuel samtale efter seks måneder mellem vægtstoprådgiveren og hver enkelt vægtstopper. Der afholdes desuden månedlige fællesmøder, som foregår på tværs af holdene. Mange vægtstoppere oplever perioden mellem den intensive fase og vægtstopforløbets afslutning som en vanskelig tid. Dette skyldes hovedsageligt måden, hvorpå det samlede vægtstopforløb er opbygget. Mange vægtstoppere finder det således problematisk, at de igennem de første tre måneder mødes ofte med deres hold, hvor de får den opbakning, vejledning og undervisning, de har brug for, hvorefter møderne brat stopper, og de oplever, at de er overladt til selv at videreføre den nye livsstil. Flere oplever det som, forløbet reelt slutter efter tre måneder frem for 15: Jeg tror, at når de faste møder hver uge stopper, så slutter det der. Jeg ved ikke, folk skal jo stå på egne ben. (Vægtstopper) Indtil flere vægtstoppere beretter, at det er svært at holde fast i den sunde livsstil, når man ikke længere har andre at stå til ansvar for og støtte sig op ad. Selvom mange vægtstoppere har gode intentioner om at fortsætte med at ses og dyrke motion eller lave mad sammen, er det tilsyneladende ikke altid nok. For mange vægtstoppere løber kontakten og delvist de sunde vaner ud i sandet: Jamen, det var ligesom om, at så var man færdig. Hvor vi i starten snakkede meget om, at når nu vi var vant til at mødes hver torsdag, så var det det, vi skulle blive ved med. Så skulle vi lave vores egen plan og skrive, at den torsdag gik vi tur om Kronborg, og den torsdag mødtes vi dér. Men når vi så nåede til den sidste gang, så er folk ikke interesserede. ( ) Så gik det op i røg alt sammen, ikk. (Vægtstopper) Mange vægtstoprådgivere har samme oplevelse som vægtstopperne, nemlig at der er for lange perioder efter den intensive fase, hvor vægtstopperne ikke mødes, hvilket har betydning for vægtstoppernes fastholdelse og fortsatte arbejde med den nye livsstil: Omkring 7 måneder skal der nok ske noget andet. ( ) Der skal bare ikke være et så langt hul. (Vægtstoprådgiver) Flere vægtstoppere og rådgivere er inde på, at man med fordel kunne disponere anderledes over møderne de første tre måneder med henblik på at forlænge den intensive fase og samtidig sørge for en gradvis udfasningsproces. Tanken er, 32 NIRAS

33 at vægtstopperne herved ville blive klædt bedre på til efterfølgende at opretholde den sunde livsstil. Helt konkret foreslår indtil flere vægtstoppere og rådgivere, at man forlænger den intensive periode ved at lægge fællesmøderne hver anden uge frem for hver uge, og at man kan stille forskellige opgaver i de uger, hvor vægtstopperne ikke mødes: Måske, hvis man skal lave en ændring i sit liv, så er de tre måneder lige kort nok, hvis man skal ændre sit liv og få de vaner ind og blive holdt op på dem. Det hjælper, at man skal se andre i øjnene. ( ) Hvis man arbejdede intenst over en længere periode, så kunne man få det mere ind på rygraden, så kunne man bedre stå på egne ben. Måske kunne man fade det ud, så det blev hver anden torsdag. (Vægtstopper) Dette syn på at dele mødegangene ud over en længere periode deles af en vægtstoprådgiver: Jeg synes ikke, det behøver at være en gang om ugen. Måske kunne man lave opgaver, de kunne lave i den mellemliggende tid. Det kunne være at lave en ret, eller skrive i to dage alt, hvad man havde spist ( ) Konkrete opgaver, for jo længere man kan holde dem til ilden, des bedre. Og så en langsom udslusning til en måned. (Vægtstoprådgiver) Fællesmøder på tværs Man har imidlertid forsøgt at fastholde vægtstopperne i den mellemliggende periode ved at lægge fællesmøder på tværs af holdene ind ca. en gang om måneden. Her deltager både vægtstoppere og vægtstoprådgivere, og der er således mulighed for løbende fastholdelse og inspiration. Aktiviteterne på disse fællesmøder varierer. På nogle møder har deltagerne i fællesskab fastlagt et bestemt program, eksempelvis undervisning i zumba. Disse initiativer til fastholdelse af vægtstopperne har imidlertid haft begrænset opbakning. Der er fremmødt meget få deltagere på møderne, også når aktiviteterne er foregået på vægtstoppernes egen opfordring. De tværgående fællesmøder har tilsyneladende ikke haft nogen nævneværdig effekt på fastholdelsen af vægtstopperne, og projektlederen er ikke tilfreds: Vi har et temamøde en gang om måneden, ( ) men det er ikke det værd. Det giver ikke noget i fastholdelsen. (Projektleder) Flere vægtstoppere og vægtstoprådgivere mener, at den mangelfulde opbakning kan hænge sammen med, at vægtstopperne føler sig utrygge ved at skulle mødes med fremmede mennesker fra de andre hold og tale om overvægt og vægttab, der for manges vedkommende er et meget sårbart emne. Det virker uoverskueligt for mange vægtstoppere at skulle forholde sig til andre deltagere end dem, de selv har været på hold med og er relativt fortrolige med. Når vægtstopperne først har åbnet sig op for en gruppe mennesker én gang, har de sjældent lyst til eller behov for at gøre det igen over for fremmede. Dette gør sig især gældende for de vægtstoppere, som ikke har formået at fastholde de små skridt eller tabe sig i den inten- NIRAS 33

34 sive fase. De føler, at det ville være at udstille deres nederlag, hvis de mødte op til fællesmøderne. Alt dette hæmmer således vægtstoppernes lyst til og muligheder for at tale frit om deres oplevelser: Vi har jo også haft de månedlige fællesmøder. De mødes selv med deres hold. De gider ikke at forholde sig til flere. Det kan jeg godt forstå. ( ) Jeg mener, nu har man åbnet sig for den her gruppe, og det er nok. (Vægtstoprådgiver) Jeg har ikke lyst til at udstille mig selv. (Vægtstopper) Både vægtstoppere og vægtstoprådgivere er derfor af den opfattelse, at man bør afskaffe møderne på tværs af holdene, fordi opbakningen til og udbyttet heraf er for lille set i forhold til de ressourcer, det kræver: Nej, det har ikke været en succes. Det har været for dyrt, der er ingen grund til det. Der er ikke kommet nok. (Vægtstoprådgiver) Enkelte vægtstoppere er dog positive over for fællesmøderne på tværs, og muligheden for at møde vægtstoppere fra andre hold ses som noget positivt, da fremmødet på nogle hold har været ustabilt. Disse vægtstoppere stiller sig uforstående over for, hvorfor opbakningen har været så lille: Det er et fint tilbud, at det er der. Hvis holdene mødte hinanden, så kunne man finde nogle personer fra de andre hold. Det er jo ikke alle hold, der er lige stabile. (Vægtstopper) Andre mener bare, at de havde brug for at vænne sig til hinanden i den store gruppe og det var der ikke tid og overskud til så sent i forløbet: Det var meget anderledes med det store hold. Jeg fik lidt billedet af at komme på besøg på en campingplads, og første gang ser det underligt ud, men når man så har boet der, virker det godt men det er svært så sent i forløbet at rumme så mange nye mennesker. (Vægtstopper) Selvom enkelte vægtstoppere forholder sig positivt til de tværgående fællesmøder, er den generelle tendens præget af skepsis. Flere foreslår derfor, at man i stedet for at holde møderne på tværs afholder månedlige møder for de enkelte hold med deltagelse af den tilknyttede vægtstoprådgiver samt de respektive holddeltagere. Et andet forslag er, at man gør mere ud af at få udsluset vægtstopperne i nogle selvstyrende netværksgrupper, som kan mødes regelmæssigt og følge op på hinandens resultater. Flere vægtstoppere er af deres vægtstoprådgivere blevet opfordret til at mødes på egen hånd, hvilket nogle har valgt at efterleve. Alligevel fremhæves det af både vægtstoppere og rådgivere, at man med fordel kunne hjælpe med etableringen af disse netværk, så færre vægtstoppere falder fra, når de står alene med ansvaret. Det er imidlertid vigtigt, at rådgiverne er afklarede om etableringen af netværksgrupper, og at mulighederne herfor introduceres tidligt og tilbagevendende i forløbet. 6.3 Afslutningen på forløbet Forløbet afsluttes med et fællesmøde med deltagelse af den tilknyttede vægtstoprådgiver og vægtstopperne på de respektive hold. Formålet med mødet er dels at følge op på, hvordan det er gået med at fastholde og cementere den sunde livsstil, dels at få afrundet forløbet på en god måde, der kan hjælpe vægtstopperne fremadrettet. 34 NIRAS

35 Opbakningen til afslutningsmøderne har været meget varierende på enkelte hold er næsten samtlige vægtstoppere dukket op, hvor fremmødet på flere hold har været meget begrænset, og på nogle hold er kun en enkelt vægtstopper dukket op. Vægtstoprådgiverne har ofte gjort en stor indsats for at kontakte vægtstopperne inden afslutningsmødet som påmindelse både via sms, telefonopkald, mail eller brev. På trods af denne massive opfølgning sker det ofte, at vægtstopperne ikke melder tilbage på de mange henvendelser, eller at tilbagemeldingen forekommer afvisende: Jeg har ringet eller sms et til alle undtagen en uden mobil. ( ) Nogle har jeg ikke hørt igen fra. Og tre har skrevet noget underligt, der ikke er særlig venligt i forhold til, hvordan vi havde det sammen. (Vægtstoprådgiver) Flere vægtstoprådgivere mener, at den manglende opbakning bl.a. kan skyldes, at deltagerne ikke har formået at vedligeholde indsatsen og ikke ønsker at blive konfronteret hermed. En rådgiver fortæller endvidere, at mange vægtstoppere så dette tilbud som en helt enestående chance for at begynde at leve sundt og tabe sig, og at det for dem var nu eller aldrig. Hendes opfattelse er, at det derfor må være en meget hård erkendelse, hvis man så alligevel ikke formår at gennemføre. Derfor undrer det hende heller ikke, hvis nogle vægtstoppere bevidst undgår hende: Men det kan ramme hårdt, hvis det ikke går så godt. De føler, at de fik en gave, og hvis det så ikke virkede Det var svært, for det her var så godt, så det skulle bare være lykkedes. Hvis flere prøver at undgå mig, så tror jeg ikke, jeg vil gøre noget, for jeg tror, det er svært nok for dem. (Vægtstoprådgiver) Denne opfattelse går igen i nogle af vægtstoppernes udtalelser om, hvad de har fået ud af vægtstopforløbet. Der udtrykkes stor frustration og skuffelse over ikke at have opnået de resultater, som man ved forløbsopstarten havde håbet på. Tilsyneladende kan denne skuffelse netop bunde i, at vægtstopperne oprindeligt havde en forventning om, at dette projekt ville udgøre et vendepunkt i deres liv. Enkelte vægtstoppere forekommer derfor meget pessimistiske i forhold til, hvordan det fremadrettet vil gå med deres overvægt, og de magter ikke flere nederlag på den front: Jeg troede, det kunne give mig et skub, og jeg kunne komme videre derfra, men det gav ikke noget nyt. Det var endnu en ting, jeg troede på, og så endte det i endnu et nederlag. (Frafalden vægtstopper) Jeg har haft så mange nederlag i forhold til vægt, at jeg ikke magter flere. (Frafalden vægtstopper) At vægtstopperne på flere hold ikke har været gode til at møde op på afslutningsmødet, hænger imidlertid ikke udelukkende sammen med, at den generelle mødedeltagelse på holdet har været lav, eller at deltagerne ikke har formået at fastholde de små skridt. En del af frameldingerne skyldes tilsyneladende, at vægtstopperne ikke prioriterer afslutningsmødet, og at de ikke nødvendigvis har behov herfor. Således beretter vægtstoprådgiverne om flere deltagere, som har vedligeholdt den sunde livsstil og fortsat taber sig, og deltagere, der er tilfredse med de resultater, de har opnået: Anita kommer ikke til afslutningsmødet, hun skulle til fødselsdag. Hun tabte sig ca. 10 kilo, og vil ikke tabe sig mere. Hun ligger måske lidt over 25 i BMI, men er tilfreds. (Vægtstoprådgiver) NIRAS 35

36 6.3.1 Individuelle samtaler Det 15 måneder lange vægtstopforløb afsluttes med en individuel samtale mellem holdets tilknyttede vægtstoprådgiver og den enkelte vægtstopper. Den individuelle samtale ligger i umiddelbar forlængelse af det afsluttende fællesmøde. Formålet med samtalen er at følge op på de forløbne 15 måneder og samtidig give råd og vejledning i forhold til, hvordan den sunde livsstil kan bibeholdes i fremtiden. Der har umiddelbart været en større opbakning til de individuelle samtaler end det afsluttende fællesmøde, og rådgiverne har samtidig haft færre problemer med at komme i kontakt med vægtstopperne. Selvom opbakningen har været større, er det dog ikke alle vægtstoppere, som har tid eller er til at komme i kontakt med. Fælles for mange af vægtstopperne er, at de ville ønske, at de kunne fortsætte med projektet, og rådgiveren oplever endvidere, at flere ville være villige til at betale herfor. Ved det afsluttende møde har vægtstoprådgiverne forsøgt at motivere deltagerne ved bl.a. at rose dem, der ikke er tilbage ved udgangsvægten, og støtte dem, der ikke har tabt sig. Der er desuden lagt vægt på, at vægtstopperne nu på egen krop har erfaret, hvad der skal til, for at de kan tabe sig, og at ansvaret ligger på deres egne skuldre. Rådgiverne forsøger at minde deltagerne om de redskaber, de har lært i kraft af kurset, og hvordan de kan bruge disse redskaber, når hverdagslivet bliver for hårdt og stressende, og vægtstopperne bliver forfaldne til at genoptage gamle vaner. Det generelle indtryk blandt mange rådgivere er, at en stor del af deltagerne vil holde fast i mange af de ting, de har lært, om end der også udtrykkes bekymring for, i hvor høj grad deltagerne efterfølgende formår at passe på sig selv. 36 NIRAS

37 07 Rekruttering Rekrutteringen af pædagogisk personale er sket pr. , som er blevet sendt ud til alle registrerede ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i Helsingør Kommune. Nogle ledere har herefter på eget initiativ videregivet information om tilbuddet ved at hænge en udskrift af mailen op i personalerummet på institutionen, og andre har personligt fortalt de ansatte om tilbuddet. 7.1 Rekruttering af deltagere Rekrutteringen af deltagere til projektet er bl.a. foregået ved, at projektlederen, en vægtstoprådgiver og en sundhedskonsulent har deltaget på gåhjemmøder på kommunens plejehjem, hvor de har informeret de ansatte om tilbuddet. Derudover har kommunen udarbejdet en informationsfolder, der fortæller om tilbuddet, som har stået fremme på plejehjemmene. Der har desuden været afholdt en temadag i hjemmeplejen, hvor projektlederen og en sundhedskonsulent har informeret de ansatte om tilbuddet. Omtrent halvdelen af vægtstopperne har hørt om tilbuddet på gåhjemmøderne, hvor de resterende enten har læst i folderen eller hørt om tilbuddet fra andre. Håbet er da også, at en stor del af rekrutteringen i fremtiden kan ske ved, at tidligere vægtstoppere fortæller andre om tilbuddet: Forhåbentligt får vi også nogle gode ambassadører i de vægtstoppere, vi allerede har nu. (Projektleder) På trods af den aktive indsats har det alligevel været problematisk at rekruttere deltagere nok til projektet. Dette var en af årsagerne til, at man valgte at åbne tilbuddet op, således at også pædagogisk ansatte kunne deltage. Man valgte desuden som et forsøg at opstarte et hold med kontanthjælpsmodtagere. Dette er umiddelbart en mere omkostningseffektiv fremgangsmåde end at sende de projektansatte ud på institutionerne. Ulempen er dog, at der kan være en skæv fordeling i forhold til, hvem informationen når frem til. Det er således ikke alt pædagogisk personale, der er blevet tildelt en kommunal mailadresse, og det er sandsynligvis færre endnu, som tjekker denne mail regelmæssigt. Dette afspejler sig til dels i deltagersammensætningen på holdene, hvor der har været et forholdsmæssigt større antal institutionsledere, da de alle tildeles en kommunal , som de formodentlig også tjekker regelmæssigt qua deres lederposition Udfordringer ved rekruttering Projektlederen fortæller, at det bl.a. har været et problem at få fat i de borgere, der har store vægtproblemer og et BMI på over 30, som ellers var den gruppe, projektet var tiltænkt at skulle hjælpe. Ifølge projektlederen har der været stor interesse på gåhjemmøderne blandt personer med 5-10 overflødige kilo, men det har været svært at få den tungere gruppe i tale. Dette kan imidlertid også hænge sammen med selve vægtstopkonceptet, som i højere grad fokuserer på sundhed frem for vægttab. Interessen for sundhed i almindelighed er tilsyneladende større blandt personer, der er lettere end målgruppen: NIRAS 37

38 Folderen handler om sundhed, og det tiltrækker nogle andre typer, fordi der ikke er fokus på vægttab. Når der ikke står, det er vægttab, er det nogle andre, der henvender sig. Helsingør pakker det lidt ind i folderen. (Vægtstoprådgiver) Projektlederen mener endvidere, at det har været en vanskelig balancegang mellem på den ene side at være åben og indbyde mange forskellige personer til at deltage i projektet og samtidig opretholde de snævre kriterier for deltagelse, som oprindeligt var et BMI på over 30. Overvægt er et vanskeligt emne at tale om, fordi man hurtigt kommer til at stigmatisere bestemte grupper, hvilket er med til at besværliggøre rekrutteringen af de deltagere, som projektet egentlig er målrettet til. Denne tendens bekræftes af flere kostvejledere, som mener, at man indledningsvist har været for forsigtig og tilbageholdende af frygt for at støde nogle personer: Det gør rekrutteringen sværere, hvis man ikke tør at kalde en spade for at spade. (Kostvejleder) Den tilbageholdende fremgangsmåde kan ifølge projektlederen hænge sammen med, at ledelsen på plejehjemmene er bange for, at en alt for aggressiv rekruttering af deltagere til projektet vil støde eller stigmatisere nogle ansatte. Man kunne derfor overveje mulighederne for at skabe et tættere samarbejde mellem projektlederen og ledelsen med henblik på afklaring af og samarbejde om, hvordan rekrutteringen bør finde sted, og så man samtidig kan gøre den mere målrettet. Problemet er imidlertid ikke kun, hvorvidt det lader sig gøre at rekruttere et tilstrækkeligt antal deltagere til holdene. For nogle vægtstoppere har det også en stor betydning, at de ikke sættes på hold med vægtstoppere, som er meget mindre end dem selv, hvilket kan have en afskrækkende effekt. Enkelte vægtstoprådgivere har derfor oplevet at skulle retfærdiggøre, hvorfor nogle personer har fået lov til at deltage, selvom de ikke led af svær overvægt: Det har betydet noget for nogen, at det var nogen på samme størrelse. Derfor skulle jeg forklare mig ud af, at nogen ikke var så store, og at de havde sygdomme i stedet. (Vægtstoprådgiver) Endvidere efterspørger flere vægtstoppere, at man i forbindelse med rekrutteringen lægger mere vægt på den usunde mads sundhedsskadelige effekter, ligesom man gør i forbindelse med rekrutteringen af deltagere til rygestopkurserne. Ud over de kommunikationskanaler, som allerede er taget i brug, foreslås det bl.a. at informere om tilbuddet via: Kommunens intranet Annoncer i personalebladet Koggen Breve eller s til medarbejderne Lederne og mellemlederne på plejehjemmene, som har en mere direkte kontakt til de ansatte 38 NIRAS

39 08 Frafald 8.1 Årsager til frafald Der har været et betydeligt frafald blandt deltagerne i vægtstopforløbet. Frafaldet er beregnet ud fra de indrapporterede skemaer. Der kan således være deltagere på holdene, der ikke har udfyldt skemaet, men som er fortsat på holdet, og som derfor er blevet registreret som frafaldet. På samme måde er der også deltagere, som det efter forløbets afslutning ved 15 måneder ikke har været muligt at få fat i. Disse fremgår ligeledes som frafaldne i denne opgørelse. Ifølge vægtstoprådgiverne har de dog fået indrapporteringer på langt de fleste vægtstoppere. Der er indrapporteret 79 vægtstoppere, som startede vægtstopforløb i Helsingør. Heraf faldt 19 fra i løbet af de første tre måneder, mens yderligere 41 er faldet fra ved forløbets afslutning. Frafaldsprocenten for de første tre måneder ligger således på 24 %, hvilket er 4 % mere end landsgennemsnittet. Frafaldsprocenten efter 15 måneder ligger på 52 %. 6 Det er overraskende, at Helsingørs vægtstopforløb ikke har et lavere frafald end landsgennemsnittet i løbet af de første tre måneder, da projektet i Helsingør tilbyder mere opfølgning og flere aktiviteter end de gennemsnitlige projekter på landsplan. I Helsingør har man tilbudt vægtstopperne en kombination af teoretisk/praktisk madlavning og motion, hvor det landsdækkende vægtstopprojekt udelukkende har tilbudt fællesmøder for vægtstopperne samt rådgivning. Deltagerne i Helsingør er således blevet aktiveret på en anden måde, hvor deltagelsen også har haft en fysisk og praktisk karakter. Det er muligt, at denne måde at involvere deltagerne på bidrager til et stærkere fællesskab deltagerne imellem samt udruster dem med flere konkrete redskaber i forhold til madlavning og motion, hvilket alt i alt medvirker positivt til fastholdelsen. På de første fire hold resulterede dette i et lavere frafald end i resten af landet, men på de sidste fire hold var der et højere frafald. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at et af holdene i anden omgang er målrettet kontanthjælpsmodtagere, og der her var et højt frafald. Som det fremgår af frafaldsskemaerne, sker en stor del af frafaldet blandt deltagerne 2-3 måneder efter vægtstopforløbets opstart, dvs. i den intensive fase eller umiddelbart efter. De hyppigste årsager til frafald hænger sammen med: Arbejde Sygdom Personlige/psykiske problemer 6 Frafaldet på landsplan efter 15 måneder offentliggøres først i 2013 i den tværgående evalueringsrapport. Manglende motivation NIRAS 39

40 Flere af de frafaldne deltagere oplevede problemer med at få fri fra arbejde, så de kunne nå at komme til fællesmøderne. For nogles vedkommende hænger det bl.a. sammen med, at der var lagt faste møder på deres arbejdsplads på det givne tidspunkt, hvor det for andre hænger sammen med ændringer i deres arbejdstider. Derudover er stress og dårligt miljø på arbejdspladsen angivet som årsager til frafaldet. At deltagerne selv eller deres nærmeste pårørende er ramt af sygdom er en anden væsentlig årsag til frafald. Flere af de frafaldne deltagere havde således børn eller en ægtefælle, der var fysisk/psykisk syge eller handicappede, og de havde derfor ikke overskud til at gennemføre vægtstopforløbet i en i forvejen presset hverdag. Enkelte deltagere er faldet fra, fordi de selv lider af en fysisk eller psykisk sygdom. Enkelte deltagere er desuden faldet fra som følge af, hvad vægtstoprådgiveren opfatter som personlige og psykiske problemer. I den forbindelse blev der tilbudt psykologhjælp, som dog ikke var tilstrækkelig i forhold til færdiggørelse af vægtstopforløbet. Desuden skyldes en del af frafaldet blandt deltagerne manglende motivation. Den manglende motivation hænger for flere af de frafaldnes vedkommende sammen med, at de er skuffede over ikke at have tabt sig mere igennem den første del af forløbet, og at de generelt ikke oplevede et tilstrækkeligt udbytte af indsatsen. Andre deltagere har ifølge rådgiverne ikke givet projektet et ærligt forsøg. De er således ikke mødt regelmæssigt op til de ugentlige møder, og de har ikke meldt fra, når de var forhindret i at møde op. Flere kostvejledere og rådgivere har en tilsvarende oplevelse af årsagerne til frafald, og de mener, at når vægtstopperne mangler motivation, så kan det være svært at hjælpe dem til at gennemføre forløbet: Den ene, der faldt fra på det her hold, var, fordi hun slet ikke var motiveret det kunne jeg også fornemme. (Kostvejleder) Projektlederens oplevelse er desuden, at den manglende motivation kan kædes sammen med generel fralæggelse af ansvar. Hun ser det som en gennemgående tendens og problematik hos alle grupper, at vægtstopperne finder undskyldninger for, hvorfor de ikke magter at gennemføre forløbet, som er uden for deres kontrol. Hun mener, at vægtstopperne i højere grad bør nå til en erkendelse af, at de selv sidder med ansvaret for at skabe sig et sundere liv og dermed opnå et vægttab: De er sværere at hjælpe, når de ikke vil hjælpe sig selv. Det er så tydeligt hele vejen rundt, at de fralægger sig ansvaret, og alt andet har skylden. Nogle siger, at det er kursets skyld, at de ikke har tabt sig. Hvordan kan man prøve at få dem til at få en erkendelse af, at det handler om dig selv, og du skal tage ansvaret for din egen krop og livskvalitet? Hvis man kan placere ansvaret et andet sted, så gør man det. Det har ikke kun noget med at være ressourcestærk at gøre, det har været en stor udfordring for alle grupper. (Projektleder) Ofte er der tale om en kombination af årsager til, at deltagerne falder fra. Generelt tegner sig dog et billede af, at de frafaldne i forvejen har en belastet og travl hverdag, og at de derfor ikke rummer det tilstrækkelige overskud til at gennemføre forløbet. Den regelmæssige mødedeltagelse har desuden varieret fra hold til hold. Rådgivere og vejlederes oplevelse er således, at nogle deltagere har været mere stabile end andre: 40 NIRAS

41 Der er nogle, der ikke har været her så mange gange. Men nogle kommer hver gang, og er velforberedte. Men der er nogle, der skal på kursus, eller har holdt ferie, hvilket er ærgerligt. (Vægtstoprådgiver) Ifølge vægtstoprådgiverne er vægtstopforløbet i sig selv en oplagt mulighed for at starte på en sundere livsstil. Det er desuden af stor betydning, at vægtstopforløbet er gratis for deltagerne, der ellers ikke nødvendigvis ville have tilstrækkelige økonomiske ressourcer til selv at betale for undervisningen. Rådgiverne fremhæver desuden, at deltagerne er meget taknemlige for at have fået denne mulighed, da de ikke er vant til at udgøre en gruppe på arbejdsmarkedet, der tages særligt hensyn til. Deltagerne føler således en glæde over at være udvalgt til at deltage i projektet: De siger også, at de føler, at de har vundet i lotteriet. Det er jo ikke nogle damer, der er vant til at få noget forærende de får pludselig meget opmærksomhed. Pludselig sidder vi så her som rådgivere og er oprigtigt interesserede, og det tager de imod med kyshånd. (Vægtstoprådgiver) Jeg har 10 [deltagere på holdet], og 6 har været der hver eneste gang. 4 har været fraværende rimelig meget, men 2 af dem har været gyldige grunde. De er meget taknemlige, og de ser det som en gave. (Vægtstoprådgiver) Vægtstoprådgivernes oplevelse er desuden, at det er med til at fastholde vægtstopperne, at holdene ikke alene har fokus på sund kost og motion, men i lige så høj grad fungerer som et trygt forum, hvor deltagerne kan tale om mere personlige og følsomme emner med ligesindede. Et par af vægtstoprådgiverne fortæller tilsvarende, at flere deltagere på deres hold har større problemer, de skal håndtere. Her kan vægtstopmøderne fungere som en platform, hvor deltagerne kan dele både positive og svære oplevelser, og hvor de kan hjælpe og støtte hinanden i at ændre deres livsstil på trods af hverdagslivets udfordringer: Der er mange, der har problemer, oplever jeg. Nogle har været igennem traumatiske oplevelser. Også fra barnsben. (Vægtstoprådgiver) Men det er en tung gruppe. Fx er mange blevet skilt, eller er selv skilsmissebørn. Men sådan er der mange, der har det. (Vægtstoprådgiver) NIRAS 41

42 09 Forankring 9.1 Vægtstop i fremtiden? Kommunen har planer om at videreføre projektet. Allerede nu er det imidlertid klart for projektlederen, at der skal ske en anderledes prioritering af projektets økonomiske midler, hvis planerne om videreførelse skal realiseres. Både blandt ansatte og deltagere hersker en opfattelse af, at det er et luksusprojekt, der er afsat rigelige ressourcer til. Denne opfattelse bunder bl.a. i, at der er afsat økonomiske ressourcer til både at have en rådgiver og en vejleder som deltagere ved hver kursusgang i forløbets første tre måneder, men også at vægtstopperne har fået et års gratis medlemskab til Muskelfryd eller et andet motionscenter som en del af forløbet. Dette er en af de ting, som projektlederen ved, at man i fremtiden ikke vil have økonomiske midler til. Det overvejes i stedet at købe nogle timer til et fitnesscenter, hvor vægtstopperne kan få mulighed for at afprøve forskellige maskiner og hold, hvorefter de selv kan melde sig ind. En anden mulighed, der overvejes, er i højere grad at bruge naturen til motion. Ved at fokusere på udendørsaktiviteter kan man vise dem en gratis og nem måde at motionere på, som alle har adgang til. Motionsdelen er imidlertid et vigtigt element i det samlede forløb, bl.a. fordi det er med til at skubbe til deltagernes grænser; her kan man både tale om deres oplevelser af den fysiske smertegrænse og om deres mentale grænser for, hvilke nye og fremmede aktiviteter de tør at kaste sig ud i. At deltagerne i fællesskab prøver noget nyt sammen er med til at rykke disse grænser, lige så vel som de fysiske aktiviteter kan hjælpe deltagerne til at slappe af og lære hinanden bedre at kende på en anderledes måde. At der fremadrettet vil opstå problemer i forhold til projektøkonomien, rejser diskussionen om, hvilke grupper projektet skal være målrettet til. Dette er bl.a. relevant, fordi kommunen i øjeblikket er ved at afgøre, hvordan og i hvilket regi projektet skal køre i fremtiden. Man overvejer at køre projektet i samarbejde med kommunens Center for Job og Arbejdsmarked for herigennem at målrette projektet yderligere mod de grupper af borgere, som ikke har mange ressourcer, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Et af de foreløbige resultater er, at de ressourcestærke deltagere i højere grad formår at tage konceptet til sig og vedligeholde den nye livsstil end de mere udsatte deltagere. Problemet er således, at man i udgangspunktet ønsker at give en håndsrækning til de udsatte borgere, der har brug for hjælp, og som ikke kan hjælpe sig selv, men samtidig er det også her, man ser færrest resultater og der er ikke økonomi til at hjælpe alle: 42 NIRAS

43 For nogle går det rigtig godt; der har været et stjernehold, hvor nogle har fundet sammen i en netværksgruppe. Men der snakker vi altså ressourcestærke folk. Men de har virkelig taget konceptet til sig, og det har flyttet dem. (Projektleder) Der er imidlertid også udtrykt ønsker om at udvide projektet, således at det er et tilbud, som skal gælde for alle ansatte i Helsingør Kommune. Dette vil imidlertid kræve, at projektet tilføres store økonomiske ressourcer, medmindre man er indstillet på, at det kun er en lille del af de potentielle deltagere, der reelt får chancen for at deltage. Fremadrettet kan man derfor overveje mulighederne i at målrette projektets økonomiske midler mod en bestemt gruppe borgere. Man kan på den ene side vælge den relativt ressourcestærke gruppe borgere, der opnår flest resultater og det største udbytte, men som samtidig har bedre forudsætninger for at tabe sig og begynde at leve sundt på egen hånd. På den anden side kan man koncentrere en større og mere intensiv indsats mod de ressourcesvage borgere med det største behov for vægtstop eller vægttab, som dog opnår færre resultater og er mindre motiverede. I den forbindelse er det ligeledes relevant at overveje, hvordan man bedst muligt rekrutterer forskellige typer borgere. Erfaringen viser, at det vil være meget effektivt at sende s med information om tilbuddet til relativt ressourcestærke grupper, eksempelvis ledere. Denne fremgangsmåde er både hurtig og billig, og man vil på den måde kunne mindske de økonomiske omkostninger. Omvendt er der flere kommunalt ansatte, der enten ikke har en oplyst , eller som sandsynligvis ikke tjekker denne regelmæssigt. For denne gruppe giver det umiddelbart bedre mening at komme ud på arbejdspladserne og informere om tilbuddet. Det er desuden tænkeligt, at en sådan direkte fremgangsmåde vil appellere til flere borgere sammenlignet med , fordi det kan give et bedre indtryk af, hvad projektet går ud på, og hvilke personer der står bag. Denne fremgangsmåde er imidlertid også mere omkostningstung. Af hensyn til projektøkonomien kan man derfor overveje, i hvor høj grad man skal fastholde at rekruttere deltagere ved personligt fremmøde på arbejdspladsen, og hvornår det er mere effektivt og rentabelt at rekruttere deltagere pr. . NIRAS 43

44 010 Bilag: Tabeller Socialøkonomisk status Figur 1. Højest fuldførte uddannelse Tabel 1. Beskæftigelse Procent Jeg er under uddannelse 0 % Jeg arbejder (som selvstændig eller som lønmodtager) 88 % Jeg er i aktivering eller lignende 4 % Jeg er arbejdsløs, langtidssygemeldt eller lignende 8 % Jeg er uden for arbejdsmarkedet (pensionist, førtidspensionist) 0 % Andet 0 % Total 100 % (n = 76) 44 NIRAS

45 Figur 2 Civilstatus Figur -3. Hvor mange børn har du? NIRAS 45

46 Taljeomkreds Tabel 2. Talje/højde ratio Procent Talje/højde ratio 0,4-0,5 (anbefalet) 7 % Talje/højde ratio 0,5-0,6 21 % Talje/højde ratio >0,6 73 % Total 100 % (n =77) Vægt Inklusion Under 70 kg 3 % kg 10 % kg 25 % kg 20 % kg 18 % kg 9 % kg 8 % kg 3 % 140 eller derover 5 % Total 100 % (n = 77) 46 NIRAS

47 Øvrige sundhedsrelaterede forhold Tabel 3. Partner er overvægtig Inklusion Nej 81 % Ja 19 % Total 100 % (n = 79) Tabel 4. En eller flere førstegradsslægtninge (børn eller forældre) er overvægtige Inklusion Nej 39 % Ja 61 % Total 100 % (n = 79) Tabel -5. Er der andre overvægtige i din familie? Inklusion Ved ikke 1 % Ja 82 % Nej 17 % Total 100 % (n = 77) NIRAS 47

48 Tabel-6. Ryger du? Inklusion Ja 15 % Nej 85 % Total 100 % (n = 78) Tabel -7. Alkohol Inklusion Drikker alkohol 76 % Drikker ikke alkohol 25 % Total 100 % (n = 79) 48 NIRAS

49 Tabel 8. Hvor mange genstande drikker du sædvanligvis om ugen? Inklusion Ved ikke 24 % Under 2 genstande 51 % 2 til 7 genstande 17 % 8 til 14 genstande 6 % 15 til 21 genstande 1 % 22 til 30 genstande 1 % Total 100 % (n = 79) Tabel 9. Har du nogen sygdomme (fx sukkersyge, hjertekarsygdomme, slidgigt, depression)? Inklusion Ja 70 % Nej 30 % Total 100 % (n = 77) NIRAS 49

50 Tabel-10. Er du inde i et medicinsk behandlingsforløb Inklusion Ja 72 % Nej 28 % Total 100 % (n = 54) Tabel -11. Under forberedelse til eller har fået foretaget et fedmekirurgisk indgreb? Inklusion Ja, er under forberedelse 1 % Nej 99 % Total 100 % (n = 77) 50 NIRAS

51 Udvikling efter tre og 15 måneder A. Inklusion (n=76) B: 3 måneder (n=60) C. 15 måneder (n=38) NIRAS 51