Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001"

Transkript

1 278 Forslag til reformer på boligmarkedet strander ofte på de fordelingsmæssige konsekvenser. Analyserne i kapitlet viser imidlertid klart, at de nuværende gevinster i overvejende grad tilfalder de økonomisk bedst stillede. Det nuværende regelsæt kan derfor ikke forsvares ud fra fordelingsmæssige overvejelser. Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001

2 Er vi rustet til fremtiden? Af Jørn Neergaard Larsen 1 De to gange 25-års jubilæum for De Økonomiske Råd markerer samtidig en bemærkelsesværdig udvikling i dansk økonomi og i danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet. De første 25 år må i bakspejlet betegnes som en økonomisk politisk katastrofe, og de efterfølgende 25 år som en kun delvist vellykket genopretning. Danske virksomheder står over for kolossale udfordringer i de kommende år. 50 års udbygning af velfærdsstaten Et hurtigt blik på beskæftigelsesudviklingen illustrerer den forvandling, dansk økonomi har gennemgået siden starten af 1960erne; hen over perioden er den samlede beskæftigelse øget markant, men beskæftigelsen i den private sektor er faktisk ca personer lavere end i 1962, mens hele stigningen i beskæftigelsen er sket i den offentlige sektor, jf. figur 1. Denne skævvridning af samfundsøkonomien tog for alvor fart i 1960erne forunderligt nok helt parallelt med, at danske virksomheder påbegyndte tilpasningen til stigende international konkurrence og arbejdsdeling og med stigende styrke over tid : 25 år med solidarisk lønpolitik og tilbagevendende konflikter De første 25 år i De Økonomiske Råds levetid var præget af højinflation med en årlig lønstigningstakt på i gennemsnit 10,5 pct. I de følgende 25 1 Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Medlem af Det Økonomiske Råd siden 2011.

3 280 Figur 1. Privat beskæftigelse under pres personer Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Kilde: Data er baseret på ADAM/Nationalregnskabet, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik. Figur 2. Fra højinflation til lavinflation Årlig ændring i pct. 20 Oprettelsen af DØR 16 Fælleserklæringen og 25 års jubilæum for DØR Ændring i timeløn Anm.: Timeløn for arbejdere. Kilde: DA

4 år blev lønstigningstakten mere end halveret til i gennemsnit 3,8 pct. om året. De seneste par år sætter trumf på med årlige lønstigninger på under 2 pct. årligt, jf. figur 2. Igennem 1960erne og helt frem til slutningen af 1980erne var aftaleforhandlingerne på DA/LO-området samtidig præget af tilbagevendende konflikter. I perioden endte over halvdelen af de 13 overenskomstforhandlinger på DA/LO-området i konflikt - og i mange tilfælde også i regeringsindgreb, jf. Jubilæumskriftets artikel Vismændene og den danske model. Langt overvejende var overenskomstforhandlingerne på DA/LO-området i den periode centrale forhandlinger mellem DA og LO, og reelt var lønfastsættelsen på DA/LO-området opbygget i fire lag: 281 Er vi rustet til fremtiden? Dyrtidsregulering Centrale forhandlinger Decentrale forhandlinger Lokal lønfastsættelse på virksomhederne Dyrtidsreguleringen Siden 1946 havde der været dyrtidsregulering af lønningerne på det danske arbejdsmarked. Reguleringen var indskrevet i overenskomsterne og i mange overenskomster indebar dyrtidsreguleringen, at alle lønninger blev reguleret med et ens beløb i ører pr. time eller pr. måned. Dyrtidsreguleringen kom således de lavtlønnede relativt mest til gode. Samtidig udgjorde dyrtidsreguleringen en relativ stor andel af den samlede lønregulering i perioden. I 1960erne udgjorde dyrtidsreguleringen mellem pct. af de samlede lønstigninger, jf. Arbejdsministeriet, Betænkning om dyrtidsregulering, nr. 72, København Centrale forhandlinger og helhedsløsninger I hele perioden frem til midten af 1980erne spillede de centrale forhandlinger en stor rolle. Samtidig blev der ved mange af overenskomstfornyelserne søgt at opnå helhedsløsninger med regeringen. Det skete bl.a. i

5 , hvor det nyoprettede Økonomiske Råd understregede vigtigheden af at holde pris- og lønniveauet i ro med et forslag om at tilvejebringe en helhedsløsning af indkomstfordeling og finanspolitik med inddragelse af de forestående overenskomstforhandlinger. Det endte med en helhedsløsning, men uden parterne, så løsningen blev gennemført ved lov og indebar bl.a. oprettelsen af ATP. I 1965 blev forløberen til Trepartsstatistik-udvalget dannet, idet det blev indskrevet i forhandlingsreglerne for DA og LO, at overenskomstforhandlingerne skulle tage samfundsøkonomiske hensyn. Det blev konkretiseret i en bestemmelse, at DA og LO i fællesskab eller hver for sig skulle indhente et økonomisk-statistisk materiale, som skulle ligge til grund for forhandlingerne. Også Det Økonomiske Råd og regeringen udarbejdede samfundsøkonomiske analyser med skøn for, hvor store lønstigninger, der var plads til ved overenskomstforhandlingerne. Rådgivning, der ikke altid blev fulgt. Det decentrale led i forhandlingerne var primært en udmøntning af det centrale forhandlingsresultat. Enkelte gange i perioden begyndte forhandlingerne på decentralt niveau, men det var mere undtagelsen end reglen. Lokal løndannelse Det centrale forhandlingssystem viser sig også i en central udmøntning af løn. I begyndelsen af 1960erne var en langt overvejende andel af overenskomsterne normallønsoverenskomster eller minimallønsoverenskomster med en begrænset andel af lønnen fastsat lokalt. For normallønssystemet er såvel lønniveauet som lønspredningen fastsat i selve overenskomsten. Dette indebærer også, at en given satsforhøjelse umiddelbart udmøntes i en tilsvarende forhøjelse for hver enkelt lønmodtager. Så levnes der trods alt bedre plads til lokal løndannelse på minimallønsområdet, som forudsætter lokale forhandlinger om personlige tillæg udover den fastsatte minimalsats. Allerede ved periodens begyndelse i 1961, blev den første mindstebetalingsoverenskomst introduceret mellem Jernets Arbejdsgivere (DI i dag)

6 og CO Metal. Der kom dog til at gå 30 år, før mindstebetalingssystemet for alvor vandt indpas. Mindstebetalingssystemet er i modsætning til de to andre lønsystemer alene bygget op omkring en mindstebetalingssats, hvorunder ingen lønninger kan fastsættes. Dertil kommer en bestemmelse om, at lønfastsættelse foregår på den enkelte virksomhed ved årlige lokale forhandlinger med den enkelte ansatte. Mindstebetalingssystemet er således ikke en egentlig sats, men en bundgrænse. Det kan ligeledes hævdes, at mindstebetalingssystemet knap er et lønsystem. Virksomheden kan, blot den respekterer den branchevist aftalte bundgrænse, frit vælge sit eget lønsystem tilpasset egne behov og ønsker. 283 Er vi rustet til fremtiden? På DA/LO-området er der endvidere såkaldte satsløse overenskomster. Forskellen til mindstebetalingssystemet er, at der ikke er nogen nedre grænse for lønnen i overenskomsten. Mindre lønspredning Periodens mange dyrtidsreguleringer med kronebeløb, fagbevægelsens fokus på lavtlønsgrupperne samt dagpengenes stigende kompensationsgrad førte til en kraftig indsnævring af lønspredningen på DA/LO-området. I løbet af bare 25 år blev lønspredningen næsten halveret for arbejdere, jf. figur 3.

7 284 Figur 3. Lønspredning på rutsjetur Indeks for ændringer i standardafvigelsen for lønfordelingen Anm.: Lønbegrebet er fortjeneste ekskl. gene pr. time DA Arbejderløn, fra 1993 og frem DA StrukturStatistik. Ved beregning af indeksværdierne er stardardafvigelserne logaritmetransformerede for at eliminere effekten fra lønudvikling i perioden. Kilde: DA. I 1980erne blev dyrtidsreguleringen omsider afskaffet først blev der indefrosset dyrtidsportioner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i slutningen af 1970erne, og siden under Schlüter-regeringen blev den helt afskaffet : En ny æra i løndannelsen individualisering og økonomisk ansvarlighed I samme år som Det Økonomiske Råd kunne fejre 25 års jubilæum blev kimen lagt til to væsentlige nydannelser i løndannelsen og forhandlingsprocessen.

8 Decentralisering og individualisering af løndannelsen 285 I starten af 1980erne blev de første skridt til en decentralisering af løndannelsen taget. Det var ved overenskomstforhandlingerne i 1981, hvor der udelukkende blev ført decentrale forhandlinger mellem medlemsorganisationerne i DA og de respektive forbund, mens DA s primære rolle var af koordinerende karakter. Imidlertid vendte man ved forhandlingerne i 1983 og 1985 tilbage til centrale forhandlinger. Først i 1987 overgik forhandlingerne for alvor til decentrale forhandlinger. Decentraliseringen af løndannelsen og afskaffelsen af dyrtidsreguleringen indebar, at løndannelsen fra at være i fire lag blev reduceret til to lag: Er vi rustet til fremtiden? Branchevise forhandlinger Lokal lønfastsættelse på virksomhederne Flere og flere overenskomster blev konverteret fra normallønsoverenskomster til mindstebetalingsoverenskomster eller overenskomster helt uden satser. Ved overenskomstforhandlingerne i 1991 vandt mindstebetalingssystemet terræn til fordel for normallønssystemet, og fra 1995 vandt overenskomster uden satser for alvor frem, jf. tabel 1. Tabel 1. Lønsystemer på DA/LO-området, andel af ansatte i pct Normalløn Minimalløn/mindstebetaling Uden lønsats Ialt Anm.: Normallønsystemet er karakteriseret ved, at overenskomsten indeholder faste lønsatser, der anvendes i hele overenskomst perioden. Der er i de fleste normallønsoverenskomster adgang til at aftale præstationsafhængige lønsystemer. Minimalløns- eller mindstebetalingssystemet opererer med en minimalløns- eller mindstebetalingssats, som den enkeltes løn ikke må ligge under, men hvor den enkeltes løn afhænger af bedømmelsen af indsatsen på virksomheden. Uden lønsats er overenskomster, hvor den enkeltes løn forhandles på virksomheden, og der således ikke er nogen mindstekrav i overenskomsten. Opgørelsen er baseret på overenskomster for knap 90 pct. af de beskæftigede på DA/ LO-området. Kilde: DA.

9 286 Genopretning af konkurrenceevne første gang Den 8. december 1987 enedes regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA, LO, FTF og SALA) om den såkaldte Fælleserklæring, der siden har haft både direkte og symbolsk betydning for det danske arbejdsmarked. Med aftalen kom fokus på jobfest frem for lønfest (løntilbageholdenhed som konkurrenceparameter), det første spadestik til arbejdsmarkedspension til alle overenskomstdækkede lønmodtagere blev taget, og Trepartsstatistikudvalget (til vurdering af omkostningsudviklingen i Danmark og udlandet) blev dannet. Da forhandlingerne fandt sted ultimo 1987 havde danske virksomheder tabt i størrelsesordenen pct. på konkurrenceevnen over den forudgående 10-årig periode. I tilknytning til trepartsforhandlingerne i 1987 blev virksomhedernes konkurrenceevne væsentligt forbedret ved gennemførelsen af den såkaldte julepakke i december Pakken indeholdt en række elementer: Lettelse af en række arbejdsgiverafgifter Nedsættelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra fem uger til en uge En eksportpakke der indebar en rentebesparelse for eksportvirksomheder på ca. ¾ mia. kr. Samlet set beregner Det Økonomiske Råd gevinsten af de første to elementer til en konkurrenceevneforbedring på ca. 5 pct. de 4,5 pct. i 1988 og 0,5 pct. i Dertil kommer, at eksportpakken skønnes at svare til en konkurrenceevneforbedring på 1 pct., jf. Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, juni 1988.

10 Fleksibilitet og rammeaftaler 287 På det decentrale forhandlingsniveau har der i hele perioden siden 1987 været en bevægelse i forhold til at slå overenskomster sammen og gøre overenskomsterne mere rammeprægede. De rammeprægede overenskomster indebærer, at på en række centrale bestemmelser kan den enkelte virksomhed sammen med tillidsrepræsentanten lave aftaler, der helt afviger fra overenskomstens standard bestemmelser, og på den måde er tilpasset de lokale forhold. Dermed er det nu lokalniveauet, som er det mest afgørende, idet det er her, den enkelte virksomhed og lønmodtagerne forhandler løn og arbejdstid. Arbejdstidsbestemmelserne er således blevet langt mere fleksible. Hvor der i 1988 ikke var adgang til at fravige overenskomstens arbejdstidsregler, er der i dag for seks ud af 10 lønmodtagere på DA/LO-området mulighed for at fravige reglerne, og for næsten 20 procents tilfælde kræver det organisationernes godkendelse. Er vi rustet til fremtiden? Konkurrenceevnen under pres igen Overenskomstsystemet i den private sektor har således udviklet sig markant gennem tiden. Den øgede grad af decentralisering har betydet, at lønmodtagerne i højere grad aflønnes efter deres individuelle præstationer. Igennem tiden er der indført forskellige foranstaltninger, som har skullet sikre, at den danske lønudvikling ikke løb fra den internationale lønudvikling. Det er imidlertid ikke lykkedes, idet det danske lønniveau i dag ligger væsentligt over niveauet også i vores største eksportmarked og nærmeste konkurrentland, Tyskland, jf. figur 4. Udviklingen vidner om et strukturelt dansk konkurrenceevneproblem. Danske virksomheders lønmæssige konkurrenceevne er gennem en årrække blevet forværret i forhold til udlandet siden 2000 med i gennemsnit 1 pct.point om året. Problemet kan genfindes bredt inden for alle brancher.

11 288 Figur 4. Svært at konkurrere med Tyskland Kr. pr. time, NOR BEL SWE DNK FRA DEU FIN NLD AUT LUX IRL ITA JPN USA ESP GBR SLV PRT CZE MLT SVK HUN POL LIT LAT ROM BLG Anm.: Tallene for udlandet er Eurostats niveautal for 2010 fremskrevet med Eurostats labour cost index for Tal er trukket i national valuta og er omregnet med Nationalbankens valutakurs til danske kroner. For landene USA, Norge og Japan er der anvendt tal fra Bureau of Labour Statistic. Tallet for Danmark er baseret på DA s egen Strukturstatistik Kilde: Eurostat, Bureau of Labour Statistic, DA, Nationalbanken og egne beregninger. Indregnes desuden den relativt dårligere udvikling i produktivitet og valutakurs over perioden, fremkommer der en samlet forværring af konkurrenceevnen med 25 pct. frem til finanskrisens udbrud. Efter 5 års genopretning udestår fortsat en manko på 20 pct., jf. figur 5. Genopretning af konkurrenceevne anden gang? Trods 25 års målrettet indsats for at tilpasse overenskomstsystemet og løndannelsen til global markedskonkurrenence står Danmark i dag tilbage med et kæmpe konkurrenceevneproblem. 50 års jubilæet for De

12 Figur 5. Dansk konkurrenceevne under pres 289 Pct Er vi rustet til fremtiden? Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Anm.: Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Kilde: OECD, Eurostat, Danmarks Statistik, Reuters EcoWin og Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiske Råd bør derfor samtidig markere en overgang til endnu en genopretning af konkurrenceevnen. De Økonomiske Råd vil her kunne spille en væsentlig rolle ved at fastholde den dagsorden gennem analyser og økonomisk politiske forslag, som trækker i samme retning som den nødvendige overenskomstmæssige lønmoderation i de næste mange år. Det fordrer fokus på privat vækst og konkurrenceevne frem for offentlig service, på incitamenter til at arbejde frem for fordelingsspørgsmål og på arbejdsudbud frem for offentlig forsørgelse. Det kan blive afgørende for dansk økonomi, om De Økonomiske Råd mestrer den disciplin i årene fremover.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

2. Løn og konkurrenceevne

2. Løn og konkurrenceevne 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning 63 2.2 Løn afgørende for konkurrenceevne 65 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde 8 2.4 Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum

4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum 4. Offentlige overenskomster mere central styring end lokalt råderum 4.1 Sammenfatning 177 4.2 Overenskomsterne i de to sektorer 18 4.3 Ledelsesrummet for ledere i den offentlige sektor 191 4.4 Lønforholdene

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014

Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Sanne Udsen BELØNNINGSLEDELSE FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR

Sanne Udsen BELØNNINGSLEDELSE FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR BELØNNINGSLEDELSE Sanne Udsen BELØNNINGSLEDELSE FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR Sanne Udsen Belønningsledelse 1. udgave 2007 Forlaget Samfundslitteratur 2007 Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik

Læs mere

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012

Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Revideret oplæg om nyt lønsystem Forsikringsløn Version 5 26. november 2012 Parterne har i arbejdsgruppen om Forsikringsløn fortsat drøftelserne om afskaffelse af det eksisterende anciennitetssystem og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST POST Overenskomst mellem Post Danmark og 3F for arbejdsledere og specialister m.fl. Industriens Overenskomst 2010 med tilhørende lokalaftaler mellem Post Danmark og 3F gældende

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

07-11-2001. Arbejdsmarked. Kapitel 5. Beskæftigelse og arbejdsløshed. Beskæftigede. Arbejdsløse Thousands 400. Beskæftigelse.

07-11-2001. Arbejdsmarked. Kapitel 5. Beskæftigelse og arbejdsløshed. Beskæftigede. Arbejdsløse Thousands 400. Beskæftigelse. Arbejdsmarked Kapitel 5 Beskæftigelse og arbejdsløshed Beskæftigede 28 275 27 265 26 255 Arbejdsløse Thousands 4 35 3 25 2 15 Beskæftigelse Arbejdsløshed 25 198 1984 1988 1992 1996 1 1 Arbejdsløshed i

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig

OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet spøger i kulissen - Parallel

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F

Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Orientering Transportoverenskomst mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Indgåelse af aftale på Transportoverenskomsten Den 10. marts 2010 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transport indgået

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere