Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001
|
|
- Helge Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 278 Forslag til reformer på boligmarkedet strander ofte på de fordelingsmæssige konsekvenser. Analyserne i kapitlet viser imidlertid klart, at de nuværende gevinster i overvejende grad tilfalder de økonomisk bedst stillede. Det nuværende regelsæt kan derfor ikke forsvares ud fra fordelingsmæssige overvejelser. Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001
2 Er vi rustet til fremtiden? Af Jørn Neergaard Larsen 1 De to gange 25-års jubilæum for De Økonomiske Råd markerer samtidig en bemærkelsesværdig udvikling i dansk økonomi og i danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet. De første 25 år må i bakspejlet betegnes som en økonomisk politisk katastrofe, og de efterfølgende 25 år som en kun delvist vellykket genopretning. Danske virksomheder står over for kolossale udfordringer i de kommende år. 50 års udbygning af velfærdsstaten Et hurtigt blik på beskæftigelsesudviklingen illustrerer den forvandling, dansk økonomi har gennemgået siden starten af 1960erne; hen over perioden er den samlede beskæftigelse øget markant, men beskæftigelsen i den private sektor er faktisk ca personer lavere end i 1962, mens hele stigningen i beskæftigelsen er sket i den offentlige sektor, jf. figur 1. Denne skævvridning af samfundsøkonomien tog for alvor fart i 1960erne forunderligt nok helt parallelt med, at danske virksomheder påbegyndte tilpasningen til stigende international konkurrence og arbejdsdeling og med stigende styrke over tid : 25 år med solidarisk lønpolitik og tilbagevendende konflikter De første 25 år i De Økonomiske Råds levetid var præget af højinflation med en årlig lønstigningstakt på i gennemsnit 10,5 pct. I de følgende 25 1 Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Medlem af Det Økonomiske Råd siden 2011.
3 280 Figur 1. Privat beskæftigelse under pres personer Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Kilde: Data er baseret på ADAM/Nationalregnskabet, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik. Figur 2. Fra højinflation til lavinflation Årlig ændring i pct. 20 Oprettelsen af DØR 16 Fælleserklæringen og 25 års jubilæum for DØR Ændring i timeløn Anm.: Timeløn for arbejdere. Kilde: DA
4 år blev lønstigningstakten mere end halveret til i gennemsnit 3,8 pct. om året. De seneste par år sætter trumf på med årlige lønstigninger på under 2 pct. årligt, jf. figur 2. Igennem 1960erne og helt frem til slutningen af 1980erne var aftaleforhandlingerne på DA/LO-området samtidig præget af tilbagevendende konflikter. I perioden endte over halvdelen af de 13 overenskomstforhandlinger på DA/LO-området i konflikt - og i mange tilfælde også i regeringsindgreb, jf. Jubilæumskriftets artikel Vismændene og den danske model. Langt overvejende var overenskomstforhandlingerne på DA/LO-området i den periode centrale forhandlinger mellem DA og LO, og reelt var lønfastsættelsen på DA/LO-området opbygget i fire lag: 281 Er vi rustet til fremtiden? Dyrtidsregulering Centrale forhandlinger Decentrale forhandlinger Lokal lønfastsættelse på virksomhederne Dyrtidsreguleringen Siden 1946 havde der været dyrtidsregulering af lønningerne på det danske arbejdsmarked. Reguleringen var indskrevet i overenskomsterne og i mange overenskomster indebar dyrtidsreguleringen, at alle lønninger blev reguleret med et ens beløb i ører pr. time eller pr. måned. Dyrtidsreguleringen kom således de lavtlønnede relativt mest til gode. Samtidig udgjorde dyrtidsreguleringen en relativ stor andel af den samlede lønregulering i perioden. I 1960erne udgjorde dyrtidsreguleringen mellem pct. af de samlede lønstigninger, jf. Arbejdsministeriet, Betænkning om dyrtidsregulering, nr. 72, København Centrale forhandlinger og helhedsløsninger I hele perioden frem til midten af 1980erne spillede de centrale forhandlinger en stor rolle. Samtidig blev der ved mange af overenskomstfornyelserne søgt at opnå helhedsløsninger med regeringen. Det skete bl.a. i
5 , hvor det nyoprettede Økonomiske Råd understregede vigtigheden af at holde pris- og lønniveauet i ro med et forslag om at tilvejebringe en helhedsløsning af indkomstfordeling og finanspolitik med inddragelse af de forestående overenskomstforhandlinger. Det endte med en helhedsløsning, men uden parterne, så løsningen blev gennemført ved lov og indebar bl.a. oprettelsen af ATP. I 1965 blev forløberen til Trepartsstatistik-udvalget dannet, idet det blev indskrevet i forhandlingsreglerne for DA og LO, at overenskomstforhandlingerne skulle tage samfundsøkonomiske hensyn. Det blev konkretiseret i en bestemmelse, at DA og LO i fællesskab eller hver for sig skulle indhente et økonomisk-statistisk materiale, som skulle ligge til grund for forhandlingerne. Også Det Økonomiske Råd og regeringen udarbejdede samfundsøkonomiske analyser med skøn for, hvor store lønstigninger, der var plads til ved overenskomstforhandlingerne. Rådgivning, der ikke altid blev fulgt. Det decentrale led i forhandlingerne var primært en udmøntning af det centrale forhandlingsresultat. Enkelte gange i perioden begyndte forhandlingerne på decentralt niveau, men det var mere undtagelsen end reglen. Lokal løndannelse Det centrale forhandlingssystem viser sig også i en central udmøntning af løn. I begyndelsen af 1960erne var en langt overvejende andel af overenskomsterne normallønsoverenskomster eller minimallønsoverenskomster med en begrænset andel af lønnen fastsat lokalt. For normallønssystemet er såvel lønniveauet som lønspredningen fastsat i selve overenskomsten. Dette indebærer også, at en given satsforhøjelse umiddelbart udmøntes i en tilsvarende forhøjelse for hver enkelt lønmodtager. Så levnes der trods alt bedre plads til lokal løndannelse på minimallønsområdet, som forudsætter lokale forhandlinger om personlige tillæg udover den fastsatte minimalsats. Allerede ved periodens begyndelse i 1961, blev den første mindstebetalingsoverenskomst introduceret mellem Jernets Arbejdsgivere (DI i dag)
6 og CO Metal. Der kom dog til at gå 30 år, før mindstebetalingssystemet for alvor vandt indpas. Mindstebetalingssystemet er i modsætning til de to andre lønsystemer alene bygget op omkring en mindstebetalingssats, hvorunder ingen lønninger kan fastsættes. Dertil kommer en bestemmelse om, at lønfastsættelse foregår på den enkelte virksomhed ved årlige lokale forhandlinger med den enkelte ansatte. Mindstebetalingssystemet er således ikke en egentlig sats, men en bundgrænse. Det kan ligeledes hævdes, at mindstebetalingssystemet knap er et lønsystem. Virksomheden kan, blot den respekterer den branchevist aftalte bundgrænse, frit vælge sit eget lønsystem tilpasset egne behov og ønsker. 283 Er vi rustet til fremtiden? På DA/LO-området er der endvidere såkaldte satsløse overenskomster. Forskellen til mindstebetalingssystemet er, at der ikke er nogen nedre grænse for lønnen i overenskomsten. Mindre lønspredning Periodens mange dyrtidsreguleringer med kronebeløb, fagbevægelsens fokus på lavtlønsgrupperne samt dagpengenes stigende kompensationsgrad førte til en kraftig indsnævring af lønspredningen på DA/LO-området. I løbet af bare 25 år blev lønspredningen næsten halveret for arbejdere, jf. figur 3.
7 284 Figur 3. Lønspredning på rutsjetur Indeks for ændringer i standardafvigelsen for lønfordelingen Anm.: Lønbegrebet er fortjeneste ekskl. gene pr. time DA Arbejderløn, fra 1993 og frem DA StrukturStatistik. Ved beregning af indeksværdierne er stardardafvigelserne logaritmetransformerede for at eliminere effekten fra lønudvikling i perioden. Kilde: DA. I 1980erne blev dyrtidsreguleringen omsider afskaffet først blev der indefrosset dyrtidsportioner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i slutningen af 1970erne, og siden under Schlüter-regeringen blev den helt afskaffet : En ny æra i løndannelsen individualisering og økonomisk ansvarlighed I samme år som Det Økonomiske Råd kunne fejre 25 års jubilæum blev kimen lagt til to væsentlige nydannelser i løndannelsen og forhandlingsprocessen.
8 Decentralisering og individualisering af løndannelsen 285 I starten af 1980erne blev de første skridt til en decentralisering af løndannelsen taget. Det var ved overenskomstforhandlingerne i 1981, hvor der udelukkende blev ført decentrale forhandlinger mellem medlemsorganisationerne i DA og de respektive forbund, mens DA s primære rolle var af koordinerende karakter. Imidlertid vendte man ved forhandlingerne i 1983 og 1985 tilbage til centrale forhandlinger. Først i 1987 overgik forhandlingerne for alvor til decentrale forhandlinger. Decentraliseringen af løndannelsen og afskaffelsen af dyrtidsreguleringen indebar, at løndannelsen fra at være i fire lag blev reduceret til to lag: Er vi rustet til fremtiden? Branchevise forhandlinger Lokal lønfastsættelse på virksomhederne Flere og flere overenskomster blev konverteret fra normallønsoverenskomster til mindstebetalingsoverenskomster eller overenskomster helt uden satser. Ved overenskomstforhandlingerne i 1991 vandt mindstebetalingssystemet terræn til fordel for normallønssystemet, og fra 1995 vandt overenskomster uden satser for alvor frem, jf. tabel 1. Tabel 1. Lønsystemer på DA/LO-området, andel af ansatte i pct Normalløn Minimalløn/mindstebetaling Uden lønsats Ialt Anm.: Normallønsystemet er karakteriseret ved, at overenskomsten indeholder faste lønsatser, der anvendes i hele overenskomst perioden. Der er i de fleste normallønsoverenskomster adgang til at aftale præstationsafhængige lønsystemer. Minimalløns- eller mindstebetalingssystemet opererer med en minimalløns- eller mindstebetalingssats, som den enkeltes løn ikke må ligge under, men hvor den enkeltes løn afhænger af bedømmelsen af indsatsen på virksomheden. Uden lønsats er overenskomster, hvor den enkeltes løn forhandles på virksomheden, og der således ikke er nogen mindstekrav i overenskomsten. Opgørelsen er baseret på overenskomster for knap 90 pct. af de beskæftigede på DA/ LO-området. Kilde: DA.
9 286 Genopretning af konkurrenceevne første gang Den 8. december 1987 enedes regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA, LO, FTF og SALA) om den såkaldte Fælleserklæring, der siden har haft både direkte og symbolsk betydning for det danske arbejdsmarked. Med aftalen kom fokus på jobfest frem for lønfest (løntilbageholdenhed som konkurrenceparameter), det første spadestik til arbejdsmarkedspension til alle overenskomstdækkede lønmodtagere blev taget, og Trepartsstatistikudvalget (til vurdering af omkostningsudviklingen i Danmark og udlandet) blev dannet. Da forhandlingerne fandt sted ultimo 1987 havde danske virksomheder tabt i størrelsesordenen pct. på konkurrenceevnen over den forudgående 10-årig periode. I tilknytning til trepartsforhandlingerne i 1987 blev virksomhedernes konkurrenceevne væsentligt forbedret ved gennemførelsen af den såkaldte julepakke i december Pakken indeholdt en række elementer: Lettelse af en række arbejdsgiverafgifter Nedsættelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra fem uger til en uge En eksportpakke der indebar en rentebesparelse for eksportvirksomheder på ca. ¾ mia. kr. Samlet set beregner Det Økonomiske Råd gevinsten af de første to elementer til en konkurrenceevneforbedring på ca. 5 pct. de 4,5 pct. i 1988 og 0,5 pct. i Dertil kommer, at eksportpakken skønnes at svare til en konkurrenceevneforbedring på 1 pct., jf. Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, juni 1988.
10 Fleksibilitet og rammeaftaler 287 På det decentrale forhandlingsniveau har der i hele perioden siden 1987 været en bevægelse i forhold til at slå overenskomster sammen og gøre overenskomsterne mere rammeprægede. De rammeprægede overenskomster indebærer, at på en række centrale bestemmelser kan den enkelte virksomhed sammen med tillidsrepræsentanten lave aftaler, der helt afviger fra overenskomstens standard bestemmelser, og på den måde er tilpasset de lokale forhold. Dermed er det nu lokalniveauet, som er det mest afgørende, idet det er her, den enkelte virksomhed og lønmodtagerne forhandler løn og arbejdstid. Arbejdstidsbestemmelserne er således blevet langt mere fleksible. Hvor der i 1988 ikke var adgang til at fravige overenskomstens arbejdstidsregler, er der i dag for seks ud af 10 lønmodtagere på DA/LO-området mulighed for at fravige reglerne, og for næsten 20 procents tilfælde kræver det organisationernes godkendelse. Er vi rustet til fremtiden? Konkurrenceevnen under pres igen Overenskomstsystemet i den private sektor har således udviklet sig markant gennem tiden. Den øgede grad af decentralisering har betydet, at lønmodtagerne i højere grad aflønnes efter deres individuelle præstationer. Igennem tiden er der indført forskellige foranstaltninger, som har skullet sikre, at den danske lønudvikling ikke løb fra den internationale lønudvikling. Det er imidlertid ikke lykkedes, idet det danske lønniveau i dag ligger væsentligt over niveauet også i vores største eksportmarked og nærmeste konkurrentland, Tyskland, jf. figur 4. Udviklingen vidner om et strukturelt dansk konkurrenceevneproblem. Danske virksomheders lønmæssige konkurrenceevne er gennem en årrække blevet forværret i forhold til udlandet siden 2000 med i gennemsnit 1 pct.point om året. Problemet kan genfindes bredt inden for alle brancher.
11 288 Figur 4. Svært at konkurrere med Tyskland Kr. pr. time, NOR BEL SWE DNK FRA DEU FIN NLD AUT LUX IRL ITA JPN USA ESP GBR SLV PRT CZE MLT SVK HUN POL LIT LAT ROM BLG Anm.: Tallene for udlandet er Eurostats niveautal for 2010 fremskrevet med Eurostats labour cost index for Tal er trukket i national valuta og er omregnet med Nationalbankens valutakurs til danske kroner. For landene USA, Norge og Japan er der anvendt tal fra Bureau of Labour Statistic. Tallet for Danmark er baseret på DA s egen Strukturstatistik Kilde: Eurostat, Bureau of Labour Statistic, DA, Nationalbanken og egne beregninger. Indregnes desuden den relativt dårligere udvikling i produktivitet og valutakurs over perioden, fremkommer der en samlet forværring af konkurrenceevnen med 25 pct. frem til finanskrisens udbrud. Efter 5 års genopretning udestår fortsat en manko på 20 pct., jf. figur 5. Genopretning af konkurrenceevne anden gang? Trods 25 års målrettet indsats for at tilpasse overenskomstsystemet og løndannelsen til global markedskonkurrenence står Danmark i dag tilbage med et kæmpe konkurrenceevneproblem. 50 års jubilæet for De
12 Figur 5. Dansk konkurrenceevne under pres 289 Pct Er vi rustet til fremtiden? Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Anm.: Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Kilde: OECD, Eurostat, Danmarks Statistik, Reuters EcoWin og Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiske Råd bør derfor samtidig markere en overgang til endnu en genopretning af konkurrenceevnen. De Økonomiske Råd vil her kunne spille en væsentlig rolle ved at fastholde den dagsorden gennem analyser og økonomisk politiske forslag, som trækker i samme retning som den nødvendige overenskomstmæssige lønmoderation i de næste mange år. Det fordrer fokus på privat vækst og konkurrenceevne frem for offentlig service, på incitamenter til at arbejde frem for fordelingsspørgsmål og på arbejdsudbud frem for offentlig forsørgelse. Det kan blive afgørende for dansk økonomi, om De Økonomiske Råd mestrer den disciplin i årene fremover.
Danmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mere5.2 Aftaler på DA/LO-området
5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereStærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal
Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018
10. SEPTEMBER 2018 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018 LØNNEN STIGER FORTSAT MERE I UDLANDET END I DANMARK INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 2,7 pct. inden for fremstilling i 2. kvartal
Læs mereAndre veje til produktivitet. 02. nov. 16
Andre veje til produktivitet Anders Søndergaard Larsen Andre veje... 02. nov. 16 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 2 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 3 Industriproduktion
Læs mereNyt om løn Februar
Nyt om løn Februar 211 21 BASERET PÅ. KVARTAL 21 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING FOR TREDJE KVARTAL I TRÆK... Timefortjenesten inkl. lønreguleringer og ændringer i pension, genebetalinger, fritvalgsordning m.v.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereLønstigninger lavere end i udlandet
Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereFortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet
Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereNyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010
Nyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010 1 LIDT DÆMPET LØNSTIGNINGS- TAKT I 2. KVARTAL 2010... Afdæmpningen i lønstigningstakten siden 2. kvartal 2009 var forventet i lyset af, at de lokale lønreguleringer
Læs mereFortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet
Lønudviklingen 1. kvartal 2016 6. juni 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 1. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret i
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereLønstigninger fortsat lavere, end i udlandet
Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs mereINTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015
3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereNyt om løn, august 2015
Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger
Læs mereS T A T I S T I K U D V A L G E T
S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereNyt om løn, august 2011
Nyt om løn, august 211 BASERET PÅ 2. KVARTAL 211 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferieog fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereFortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang
Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end
Læs mereVæksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder
NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse
Læs mereNyt om løn, juni 2015
Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold
Læs mereStigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem
Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på
Læs mereLille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet
Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn
Læs mereFortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet
Lønudviklingen 2. kvartal 2015 21. september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereNyt om løn, maj 2016
Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS
Læs mere5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4
5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereLidt højere lønstigningstakt
Lønudviklingen. kvartal 8. oktober 8 Lidt højere lønstigningstakt I. kvartal 8 var den årlige lønstigningstakt på DA-området, pct., hvilket er, pct.-point højere end i kvartalet før. Lønstigningstakten
Læs mereNyt om løn, maj 2011
Nyt om løn, maj 211 BASERET PÅ 1. KVARTAL 211 1 AFDÆMPET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 211... Fortjenesten, der omfatter direkte løn, pensionsbidrag, ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder,
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereStabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang
Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end
Læs mereModerate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien
Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien Indtægterne fra tobaksafgifterne har udgjort en faldende andel af BNP de senere år. Det afspejler blandt andet, at der gennem
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereAktuelt om konkurrenceevne og konjunktur
9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereØget inflation halverer reallønsfremgang
Lønudviklingen 3. kvartal 2017 21. december 2017 Øget inflation halverer reallønsfremgang I 3. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,3 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end
Læs mereFortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet
Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereFigur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris
Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereFortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet
Lønudviklingen 3. kvartal 215 18. december 215 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 3. kvartal 215 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er en stigning
Læs mereStabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang
Lønudviklingen 2. kvartal 2017 11. september 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 2. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,4 pct., hvilket er 0,3 pct.-point højere
Læs mereLønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011
28. juni 2011 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 Danmarks Statistik 1 opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 2 for både den statslige, den
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereTiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor
Lønudviklingen 4. kvartal, Danmarks Statistik 4. marts 2019 Tiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor Lønnen for statsansatte steg i 4. kvartal med 3,1 pct., hvilket er 0,4 pct.-point højere
Læs mereDanmarks lønkonkurrenceevne
79 Danmarks lønkonkurrenceevne Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I vurderingen af udviklingen i konkurrenceevne fokuseres ofte på vækst i lønomkostninger
Læs mereNyt om løn, november 2015
Nyt om løn, november 2015 BASERET PÅ 3. KVARTAL 2015 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 2015 Lønomkostningerne er steget 2,2 pct. på et år Samme lønudvikling blandt arbejdere og funktionærer. DANSK LØNUDVIKLING
Læs mereVirksomheder forventer ingen lønstigninger
Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mereFaktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Læs mereFaktaark En ansvarlig lønudvikling
Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været
Læs mereOAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014
31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereSTATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014
STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked
Læs mereIndustriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst
Overenskomsterne 2010 26. feb. 10 Industriens Overenskomst 2010-2012 Industriens Funktionæroverenskomst 2010-2012 underdirektør Anders De to største overenskomster Industriens Funktionæroverenskomst 21%
Læs mereSkøn over løn- og prisudviklingen
7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde
Læs mere