Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001"

Transkript

1 278 Forslag til reformer på boligmarkedet strander ofte på de fordelingsmæssige konsekvenser. Analyserne i kapitlet viser imidlertid klart, at de nuværende gevinster i overvejende grad tilfalder de økonomisk bedst stillede. Det nuværende regelsæt kan derfor ikke forsvares ud fra fordelingsmæssige overvejelser. Fra kapitlet Boligmarkedet skævt og ineffektivt, Dansk Økonomi, forår 2001

2 Er vi rustet til fremtiden? Af Jørn Neergaard Larsen 1 De to gange 25-års jubilæum for De Økonomiske Råd markerer samtidig en bemærkelsesværdig udvikling i dansk økonomi og i danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet. De første 25 år må i bakspejlet betegnes som en økonomisk politisk katastrofe, og de efterfølgende 25 år som en kun delvist vellykket genopretning. Danske virksomheder står over for kolossale udfordringer i de kommende år. 50 års udbygning af velfærdsstaten Et hurtigt blik på beskæftigelsesudviklingen illustrerer den forvandling, dansk økonomi har gennemgået siden starten af 1960erne; hen over perioden er den samlede beskæftigelse øget markant, men beskæftigelsen i den private sektor er faktisk ca personer lavere end i 1962, mens hele stigningen i beskæftigelsen er sket i den offentlige sektor, jf. figur 1. Denne skævvridning af samfundsøkonomien tog for alvor fart i 1960erne forunderligt nok helt parallelt med, at danske virksomheder påbegyndte tilpasningen til stigende international konkurrence og arbejdsdeling og med stigende styrke over tid : 25 år med solidarisk lønpolitik og tilbagevendende konflikter De første 25 år i De Økonomiske Råds levetid var præget af højinflation med en årlig lønstigningstakt på i gennemsnit 10,5 pct. I de følgende 25 1 Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Medlem af Det Økonomiske Råd siden 2011.

3 280 Figur 1. Privat beskæftigelse under pres personer Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse Kilde: Data er baseret på ADAM/Nationalregnskabet, Rockwool Fonden og Danmarks Statistik. Figur 2. Fra højinflation til lavinflation Årlig ændring i pct. 20 Oprettelsen af DØR 16 Fælleserklæringen og 25 års jubilæum for DØR Ændring i timeløn Anm.: Timeløn for arbejdere. Kilde: DA

4 år blev lønstigningstakten mere end halveret til i gennemsnit 3,8 pct. om året. De seneste par år sætter trumf på med årlige lønstigninger på under 2 pct. årligt, jf. figur 2. Igennem 1960erne og helt frem til slutningen af 1980erne var aftaleforhandlingerne på DA/LO-området samtidig præget af tilbagevendende konflikter. I perioden endte over halvdelen af de 13 overenskomstforhandlinger på DA/LO-området i konflikt - og i mange tilfælde også i regeringsindgreb, jf. Jubilæumskriftets artikel Vismændene og den danske model. Langt overvejende var overenskomstforhandlingerne på DA/LO-området i den periode centrale forhandlinger mellem DA og LO, og reelt var lønfastsættelsen på DA/LO-området opbygget i fire lag: 281 Er vi rustet til fremtiden? Dyrtidsregulering Centrale forhandlinger Decentrale forhandlinger Lokal lønfastsættelse på virksomhederne Dyrtidsreguleringen Siden 1946 havde der været dyrtidsregulering af lønningerne på det danske arbejdsmarked. Reguleringen var indskrevet i overenskomsterne og i mange overenskomster indebar dyrtidsreguleringen, at alle lønninger blev reguleret med et ens beløb i ører pr. time eller pr. måned. Dyrtidsreguleringen kom således de lavtlønnede relativt mest til gode. Samtidig udgjorde dyrtidsreguleringen en relativ stor andel af den samlede lønregulering i perioden. I 1960erne udgjorde dyrtidsreguleringen mellem pct. af de samlede lønstigninger, jf. Arbejdsministeriet, Betænkning om dyrtidsregulering, nr. 72, København Centrale forhandlinger og helhedsløsninger I hele perioden frem til midten af 1980erne spillede de centrale forhandlinger en stor rolle. Samtidig blev der ved mange af overenskomstfornyelserne søgt at opnå helhedsløsninger med regeringen. Det skete bl.a. i

5 , hvor det nyoprettede Økonomiske Råd understregede vigtigheden af at holde pris- og lønniveauet i ro med et forslag om at tilvejebringe en helhedsløsning af indkomstfordeling og finanspolitik med inddragelse af de forestående overenskomstforhandlinger. Det endte med en helhedsløsning, men uden parterne, så løsningen blev gennemført ved lov og indebar bl.a. oprettelsen af ATP. I 1965 blev forløberen til Trepartsstatistik-udvalget dannet, idet det blev indskrevet i forhandlingsreglerne for DA og LO, at overenskomstforhandlingerne skulle tage samfundsøkonomiske hensyn. Det blev konkretiseret i en bestemmelse, at DA og LO i fællesskab eller hver for sig skulle indhente et økonomisk-statistisk materiale, som skulle ligge til grund for forhandlingerne. Også Det Økonomiske Råd og regeringen udarbejdede samfundsøkonomiske analyser med skøn for, hvor store lønstigninger, der var plads til ved overenskomstforhandlingerne. Rådgivning, der ikke altid blev fulgt. Det decentrale led i forhandlingerne var primært en udmøntning af det centrale forhandlingsresultat. Enkelte gange i perioden begyndte forhandlingerne på decentralt niveau, men det var mere undtagelsen end reglen. Lokal løndannelse Det centrale forhandlingssystem viser sig også i en central udmøntning af løn. I begyndelsen af 1960erne var en langt overvejende andel af overenskomsterne normallønsoverenskomster eller minimallønsoverenskomster med en begrænset andel af lønnen fastsat lokalt. For normallønssystemet er såvel lønniveauet som lønspredningen fastsat i selve overenskomsten. Dette indebærer også, at en given satsforhøjelse umiddelbart udmøntes i en tilsvarende forhøjelse for hver enkelt lønmodtager. Så levnes der trods alt bedre plads til lokal løndannelse på minimallønsområdet, som forudsætter lokale forhandlinger om personlige tillæg udover den fastsatte minimalsats. Allerede ved periodens begyndelse i 1961, blev den første mindstebetalingsoverenskomst introduceret mellem Jernets Arbejdsgivere (DI i dag)

6 og CO Metal. Der kom dog til at gå 30 år, før mindstebetalingssystemet for alvor vandt indpas. Mindstebetalingssystemet er i modsætning til de to andre lønsystemer alene bygget op omkring en mindstebetalingssats, hvorunder ingen lønninger kan fastsættes. Dertil kommer en bestemmelse om, at lønfastsættelse foregår på den enkelte virksomhed ved årlige lokale forhandlinger med den enkelte ansatte. Mindstebetalingssystemet er således ikke en egentlig sats, men en bundgrænse. Det kan ligeledes hævdes, at mindstebetalingssystemet knap er et lønsystem. Virksomheden kan, blot den respekterer den branchevist aftalte bundgrænse, frit vælge sit eget lønsystem tilpasset egne behov og ønsker. 283 Er vi rustet til fremtiden? På DA/LO-området er der endvidere såkaldte satsløse overenskomster. Forskellen til mindstebetalingssystemet er, at der ikke er nogen nedre grænse for lønnen i overenskomsten. Mindre lønspredning Periodens mange dyrtidsreguleringer med kronebeløb, fagbevægelsens fokus på lavtlønsgrupperne samt dagpengenes stigende kompensationsgrad førte til en kraftig indsnævring af lønspredningen på DA/LO-området. I løbet af bare 25 år blev lønspredningen næsten halveret for arbejdere, jf. figur 3.

7 284 Figur 3. Lønspredning på rutsjetur Indeks for ændringer i standardafvigelsen for lønfordelingen Anm.: Lønbegrebet er fortjeneste ekskl. gene pr. time DA Arbejderløn, fra 1993 og frem DA StrukturStatistik. Ved beregning af indeksværdierne er stardardafvigelserne logaritmetransformerede for at eliminere effekten fra lønudvikling i perioden. Kilde: DA. I 1980erne blev dyrtidsreguleringen omsider afskaffet først blev der indefrosset dyrtidsportioner i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i slutningen af 1970erne, og siden under Schlüter-regeringen blev den helt afskaffet : En ny æra i løndannelsen individualisering og økonomisk ansvarlighed I samme år som Det Økonomiske Råd kunne fejre 25 års jubilæum blev kimen lagt til to væsentlige nydannelser i løndannelsen og forhandlingsprocessen.

8 Decentralisering og individualisering af løndannelsen 285 I starten af 1980erne blev de første skridt til en decentralisering af løndannelsen taget. Det var ved overenskomstforhandlingerne i 1981, hvor der udelukkende blev ført decentrale forhandlinger mellem medlemsorganisationerne i DA og de respektive forbund, mens DA s primære rolle var af koordinerende karakter. Imidlertid vendte man ved forhandlingerne i 1983 og 1985 tilbage til centrale forhandlinger. Først i 1987 overgik forhandlingerne for alvor til decentrale forhandlinger. Decentraliseringen af løndannelsen og afskaffelsen af dyrtidsreguleringen indebar, at løndannelsen fra at være i fire lag blev reduceret til to lag: Er vi rustet til fremtiden? Branchevise forhandlinger Lokal lønfastsættelse på virksomhederne Flere og flere overenskomster blev konverteret fra normallønsoverenskomster til mindstebetalingsoverenskomster eller overenskomster helt uden satser. Ved overenskomstforhandlingerne i 1991 vandt mindstebetalingssystemet terræn til fordel for normallønssystemet, og fra 1995 vandt overenskomster uden satser for alvor frem, jf. tabel 1. Tabel 1. Lønsystemer på DA/LO-området, andel af ansatte i pct Normalløn Minimalløn/mindstebetaling Uden lønsats Ialt Anm.: Normallønsystemet er karakteriseret ved, at overenskomsten indeholder faste lønsatser, der anvendes i hele overenskomst perioden. Der er i de fleste normallønsoverenskomster adgang til at aftale præstationsafhængige lønsystemer. Minimalløns- eller mindstebetalingssystemet opererer med en minimalløns- eller mindstebetalingssats, som den enkeltes løn ikke må ligge under, men hvor den enkeltes løn afhænger af bedømmelsen af indsatsen på virksomheden. Uden lønsats er overenskomster, hvor den enkeltes løn forhandles på virksomheden, og der således ikke er nogen mindstekrav i overenskomsten. Opgørelsen er baseret på overenskomster for knap 90 pct. af de beskæftigede på DA/ LO-området. Kilde: DA.

9 286 Genopretning af konkurrenceevne første gang Den 8. december 1987 enedes regeringen og arbejdsmarkedets parter (DA, LO, FTF og SALA) om den såkaldte Fælleserklæring, der siden har haft både direkte og symbolsk betydning for det danske arbejdsmarked. Med aftalen kom fokus på jobfest frem for lønfest (løntilbageholdenhed som konkurrenceparameter), det første spadestik til arbejdsmarkedspension til alle overenskomstdækkede lønmodtagere blev taget, og Trepartsstatistikudvalget (til vurdering af omkostningsudviklingen i Danmark og udlandet) blev dannet. Da forhandlingerne fandt sted ultimo 1987 havde danske virksomheder tabt i størrelsesordenen pct. på konkurrenceevnen over den forudgående 10-årig periode. I tilknytning til trepartsforhandlingerne i 1987 blev virksomhedernes konkurrenceevne væsentligt forbedret ved gennemførelsen af den såkaldte julepakke i december Pakken indeholdt en række elementer: Lettelse af en række arbejdsgiverafgifter Nedsættelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra fem uger til en uge En eksportpakke der indebar en rentebesparelse for eksportvirksomheder på ca. ¾ mia. kr. Samlet set beregner Det Økonomiske Råd gevinsten af de første to elementer til en konkurrenceevneforbedring på ca. 5 pct. de 4,5 pct. i 1988 og 0,5 pct. i Dertil kommer, at eksportpakken skønnes at svare til en konkurrenceevneforbedring på 1 pct., jf. Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, juni 1988.

10 Fleksibilitet og rammeaftaler 287 På det decentrale forhandlingsniveau har der i hele perioden siden 1987 været en bevægelse i forhold til at slå overenskomster sammen og gøre overenskomsterne mere rammeprægede. De rammeprægede overenskomster indebærer, at på en række centrale bestemmelser kan den enkelte virksomhed sammen med tillidsrepræsentanten lave aftaler, der helt afviger fra overenskomstens standard bestemmelser, og på den måde er tilpasset de lokale forhold. Dermed er det nu lokalniveauet, som er det mest afgørende, idet det er her, den enkelte virksomhed og lønmodtagerne forhandler løn og arbejdstid. Arbejdstidsbestemmelserne er således blevet langt mere fleksible. Hvor der i 1988 ikke var adgang til at fravige overenskomstens arbejdstidsregler, er der i dag for seks ud af 10 lønmodtagere på DA/LO-området mulighed for at fravige reglerne, og for næsten 20 procents tilfælde kræver det organisationernes godkendelse. Er vi rustet til fremtiden? Konkurrenceevnen under pres igen Overenskomstsystemet i den private sektor har således udviklet sig markant gennem tiden. Den øgede grad af decentralisering har betydet, at lønmodtagerne i højere grad aflønnes efter deres individuelle præstationer. Igennem tiden er der indført forskellige foranstaltninger, som har skullet sikre, at den danske lønudvikling ikke løb fra den internationale lønudvikling. Det er imidlertid ikke lykkedes, idet det danske lønniveau i dag ligger væsentligt over niveauet også i vores største eksportmarked og nærmeste konkurrentland, Tyskland, jf. figur 4. Udviklingen vidner om et strukturelt dansk konkurrenceevneproblem. Danske virksomheders lønmæssige konkurrenceevne er gennem en årrække blevet forværret i forhold til udlandet siden 2000 med i gennemsnit 1 pct.point om året. Problemet kan genfindes bredt inden for alle brancher.

11 288 Figur 4. Svært at konkurrere med Tyskland Kr. pr. time, NOR BEL SWE DNK FRA DEU FIN NLD AUT LUX IRL ITA JPN USA ESP GBR SLV PRT CZE MLT SVK HUN POL LIT LAT ROM BLG Anm.: Tallene for udlandet er Eurostats niveautal for 2010 fremskrevet med Eurostats labour cost index for Tal er trukket i national valuta og er omregnet med Nationalbankens valutakurs til danske kroner. For landene USA, Norge og Japan er der anvendt tal fra Bureau of Labour Statistic. Tallet for Danmark er baseret på DA s egen Strukturstatistik Kilde: Eurostat, Bureau of Labour Statistic, DA, Nationalbanken og egne beregninger. Indregnes desuden den relativt dårligere udvikling i produktivitet og valutakurs over perioden, fremkommer der en samlet forværring af konkurrenceevnen med 25 pct. frem til finanskrisens udbrud. Efter 5 års genopretning udestår fortsat en manko på 20 pct., jf. figur 5. Genopretning af konkurrenceevne anden gang? Trods 25 års målrettet indsats for at tilpasse overenskomstsystemet og løndannelsen til global markedskonkurrenence står Danmark i dag tilbage med et kæmpe konkurrenceevneproblem. 50 års jubilæet for De

12 Figur 5. Dansk konkurrenceevne under pres 289 Pct Er vi rustet til fremtiden? Kronekurs Produktivitet Lønudvikling Anm.: Udviklingen i lønkonkurrenceevnen er målt ved de relative enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed mellem Danmark og udlandet korrigeret for den effektive kronekurs. Kilde: OECD, Eurostat, Danmarks Statistik, Reuters EcoWin og Økonomi- og indenrigsministeriet. Økonomiske Råd bør derfor samtidig markere en overgang til endnu en genopretning af konkurrenceevnen. De Økonomiske Råd vil her kunne spille en væsentlig rolle ved at fastholde den dagsorden gennem analyser og økonomisk politiske forslag, som trækker i samme retning som den nødvendige overenskomstmæssige lønmoderation i de næste mange år. Det fordrer fokus på privat vækst og konkurrenceevne frem for offentlig service, på incitamenter til at arbejde frem for fordelingsspørgsmål og på arbejdsudbud frem for offentlig forsørgelse. Det kan blive afgørende for dansk økonomi, om De Økonomiske Råd mestrer den disciplin i årene fremover.

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16 Andre veje til produktivitet Anders Søndergaard Larsen Andre veje... 02. nov. 16 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 2 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 3 Industriproduktion

Læs mere

Lønstigninger lavere end i udlandet

Lønstigninger lavere end i udlandet Lønudviklingen 4. kvartal 2013 Marts 2014 Lønstigninger lavere end i udlandet Den årlige ændring i lønstigningstakten på hele DA-området var 1,6 pct. i 4. kvartal 2013. Funktionærernes lønstigningstakt

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2016 5. december 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 3. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point

Læs mere

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet

Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 2013 December 2013 Lønstigninger fortsat lavere, end i udlandet Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,6 pct. i 3. kvartal 2013. Funktionærernes timefortjeneste

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang

Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang Lønudviklingen 1. kvartal 2017 26. juni 2017 Stabil lønudvikling og fortsat reallønsfremgang I 1. kvartal 2017 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct., hvilket er 0,1 pct.-point lavere end

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

S T A T I S T I K U D V A L G E T

S T A T I S T I K U D V A L G E T S T A T I S T I K U D V A L G E T STATUSRAPPORT. KVARTAL Nyt kapitel Statistikudvalgets Statusrapport. Sammenfatning Lønstigningstakten på DA-området voksede til ¾ pct. i første halvår efter at have udgjort

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2015 21. september 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 2. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,1 pct. Funktionærernes

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2016 10. oktober 2016 Fortsat reallønsfremgang og højere lønstigning end i udlandet I 2. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er uændret

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Markant færre overførselsmodtagere

Markant færre overførselsmodtagere Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,

Læs mere

Industriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst

Industriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst Overenskomsterne 2010 26. feb. 10 Industriens Overenskomst 2010-2012 Industriens Funktionæroverenskomst 2010-2012 underdirektør Anders De to største overenskomster Industriens Funktionæroverenskomst 21%

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 28. juni 2011 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor 1. kvartal 2011 Danmarks Statistik 1 opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 2 for både den statslige, den

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 3. kvartal 215 18. december 215 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 3. kvartal 215 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er en stigning

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2013 Juli 2013 Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,8 pct. i 1. kvartal 2013, og dermed ligger den danske

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014

STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT 4. KVARTAL 2014 STATISTIKUDVALGET STATUSRAPPORT. KVARTAL Statistikudvalgets Statusrapport. kvartal. Sammenfatning I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur har lønudviklingen på det private arbejdsmarked

Læs mere

Trim virksomhedens aftaler

Trim virksomhedens aftaler Trim virksomhedens aftaler - Contract governance Danske arbejdsomkostninger i top Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde 1995 og 2008 US-dollar pr. time Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet

Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet Lønudviklingen 2. kvartal 2014 Oktober 2014 Lønstigninger er fortsat lavere end i udlandet I 2. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,6 pct. Funktionærernes løn steg med 1,9 pct.,

Læs mere

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Indhold side Teknisk vejledning... 2 Lærere ved frie grundskoler... 5 Lærere ved efterskoler

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012

Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Gennemgang af overenskomstforlig med Danske Ark 2012 Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer i overenskomstforliget som Konstruktørforeningen, Arkitektforbundet og Teknisk Landsforbund indgik med

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

2. Løn og konkurrenceevne

2. Løn og konkurrenceevne 2. Løn og konkurrenceevne 2.1 Sammenfatning 63 2.2 Løn afgørende for konkurrenceevne 65 2.3 Lønmodtagerens gevinst ved at arbejde 8 2.4 Danmark taber markedsandele 92 Arbejdsmarkedsrapport 212_Kapitel

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Det går godt for Danmark

Det går godt for Danmark NOTAT XX-XXXX - POUL - 07.10.2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Det går godt for Danmark Når lønudvikling i de enkelte lande vægtes med de pågældende landes betydning i samhandlen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere