Dødsbrande i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødsbrande i Danmark 2000-2005"

Transkript

1 eredskabsstyrelsen Dødsbrande i Danmark 2-2 August 26

2 Indhold Forsidefoto: Kollage af diverse avisudklip Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej Birkerød Telefon: 49 6 Fax: WWW: Oplag: 3 eksemplarer (26) Tryk: ADME Freelancebureau Digitalhuset B: 2127 ISBN: Resume 4 Indledning Fakta om dødsbrande 6 Antal omkomne og brande 6 De omkomnes alder og køn 7 Årsager til dødsbrande 8 Brandstedet 9 Husstandens sammensætning 9 Arnestedet 9 Hvornår indtræffer døden? Geografisk fordeling Tidspunkter på året Betydningen af personlige forhold Brug af røgalarmer Dødsbrande sammenlignet med andre ulykker Etnisk tilhørsforhold Nordisk sammenligning 4 Sammenfatning Risikofaktorer og dødsbrande 6 Forebyggelse af dødsbrande 7 Indsatser for at begrænse antallet af dødsbrande 8 Dødsbrande en status 8 Litteraturliste 9

3 4 Resume Indledning Denne rapport indeholder en gennemgang og analyse af dødsbrande i Danmark i perioden 2-2. Analysen bygger primært på talmateriale, der stammer fra Beredskabsstyrelsens indsamling af oplysninger om dødsbrande. I rapporten beskrives desuden, hvordan antallet af omkomne i brand kan nedbringes. I rapporten fremgår det om dødsbrande, at: Det årlige antal af omkomne i brand har ligget på gennemsnitligt 83 personer om året i perioden 2-2. De fleste af de omkomne i brand er mænd, således omkom dobbelt så mange mænd i brand som kvinder i 2. Alder er en væsentlig faktor. Jo ældre man er, jo højere risiko har man for at omkomme i brand. Tobaksrygning udgør den største enkeltårsag til dødsbrande. Hovedparten af de branddøde omkommer i forbindelse med brande i boligen. Antallet af plejehjemsbeboere og beboere i beskyttede boliger er overrepræsenterede i dødsbrandstatistikken. De omkomne i brand bor ofte alene, i 77 procent af tilfældene var der kun én beboer i den husstand, som den omkomne beboede. Fysisk handicap, psykisk sygdom og stof- eller alkoholmisbrug øger risikoen for at omkomme i brand. Ofrene for dødsbrande har sjældnere end gennemsnittet af befolkningen installeret røgalarmer i boligen. En reduktion af antallet af omkomne kræver en social og sundhedsmæssig forebyggelsesindsats over for risikogrupperne. Hvert år omkommer gennemsnitligt 83 mennesker i brande rundt omkring i Danmark. Hver eneste omkommen repræsenterer en menneskelig tragedie, som kunne være undgået. En målrettet indsats mod dødsbrande kræver viden om de faktorer, der knytter sig hertil. Sigtet med denne rapport er netop at bearbejde, analysere og formidle viden om dødsbrande i Danmark. Gennem de seneste fem år har Beredskabsstyrelsen arbejdet målrettet mod at opnå en detaljeret viden om brande, der koster menneskeliv. Formidlingen af fakta om dødsbrande indgår som et af flere initiativer rettet mod dødsbrande. Hensigten er, at rapporten skal kunne bruges af en bred vifte af aktører, der har berøring med området, dvs. ikke kun beredskabsaktører men også aktører inden for eksempelvis sundhedsog socialsektoren. Rapporten er en analyse af tilgængelige data om dødsbrande i Danmark, som har fundet sted i perioden 2-2.* 1 Rapporten behandler også spørgsmålet om, hvordan dødsbrande kan undgås, ligesom initiativer på området gennemgås. Endelig sammenlignes danske data på dødsbrandområdet med talmateriale fra de øvrige nordiske lande. Data baserer sig primært på to forskellige kilder. Den første kilde er Dødsbrandsdatabasen, som vedligeholdes af Beredskabsstyrelsen. Dødsbrandsdatabasen er et resultat af et samarbejde mellem politi, brandvæsen, brandteknisk og sundhedsfaglig ekspertise samt Beredskabsstyrelsen. I 2 anbefalede aktørerne i fællesskab, at man opbyggede en database, der løbende skulle opsamle oplysninger om dødsbrande i Danmark med henblik på at forbedre talmaterialet på området.* 2 I Dødsbrandsdatabasen findes oplysninger om: antallet af omkomne ved brand alder og køn antallet af dødsbrande brandsted branddato eventuelt oplyste årsager til brandforløbet. Data indsamles primært gennem presseklip, men suppleres med data fra Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.* 3 Den anden database, Politidatabasen, er baseret på politirapporter og indeholder mere detaljerede oplysninger om omkomne i brand. Data modtages fra Københavns Politi og Rigspolitiets kriminaltekniske afdelinger, når de har ydet assistance til brandårsagsudredning på skadestedet for en dødsbrand. Statistik om dødsbrande i de øvrige nordiske lande er hentet fra som er en fælles nordisk internetportal, der indeholder oplysninger om redningsberedskabernes aktiviteter i tal. I rapporten indgår i anonymiseret form casehistorier om dødsbrande, som er baseret på virkelige hændelser. * 1 En dødsbrand er en brand, der fører til en eller flere omkomne personer. En person defineres som omkommet i brand, hvis personen findes omkommet eller omkommer inden 3 dage efter en brand. * 2 Referencegruppen til nedbringelse af dødsbrande, som blev nedsat i 2, bestod af Rigspolitiet, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Københavns Politi, Københavns Brandvæsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, statsobducent Peter Mygind Leth samt Beredskabsstyrelsen. Gruppen udarbejdede bl.a. rapporten Handlingsplan til nedbringelse af dødsbrande, 2. * 3 Dødsbrandstatistikken findes under Beredskabsstyrelsens statistikbank på Beredskabsstyrelsens hjemmeside,

4 6 7 Fakta om dødsbrande I det følgende gennemgås de vigtigste kendte faktorer i forbindelse med dødsbrande. Det gælder eksempelvis ofrenes køn, alder og personlige forhold, brandårsager og brandsteder. Oplysningerne bygger på tilgængelige data på området. Samlet set tegnes et billede af problemets omfang og karakter. Det gælder eksempelvis forhold som ofrenes sociale og sundhedsmæssige situation. De omkomnes alder og køn Flere mænd end kvinder dør i brand. I de seneste år har der været en tendens til, at mænd udgør en stigende andel af de branddøde. I 2 omkom næsten dobbelt så mange mænd som kvinder i forbindelse med brand. Figur 2. Antal omkomne i brand fordelt på køn, Mand Alder spiller en vigtig rolle i forbindelse med dødsbrande. For befolkningen som helhed gælder det, at personer på 67 år og derover er overrepræsenterede blandt ofrene for dødsbrande, mens personer under 3 år er underrepræsenterede. Jo ældre man bliver, jo højere er risikoen. De midaldrende mænd (3-49 år) har desuden en markant højere risiko end kvinder i samme aldersgruppe Kvinde Antal omkomne og brande 3 2 I perioden 2 til 2 omkom årligt mellem 74 og 92 personer i brand. Det årlige antal branddøde har været relativt stabilt de seneste 2 år. Udviklingen på statistikområdet har betydet, at data på området er blevet væsentligt forbedret i de senere år. Det kan derfor ikke afvises, at antallet af omkomne i brand og antallet af dødsbrande tidligere kan have ligget på et højere niveau end angivet i statistikken Figur 1. Antal dødsbrande og antal omkomne i brand, Antal dødsbrande i gennemsnit Antal dødsbrande Antal omkomne I figur 3 kan man se de forskellige køns og aldersgruppers risiko for at omkomme i brand. I figuren er de branddøde mænd og kvinder fordelt på alder og sammenlignet med de tilsvarende alderskategorier i hele befolkningen for 2. Ved normal risiko (lig med 1,) gælder, at aldersgruppens andel af de brandøde svarer til aldersgruppens andel af befolkningen. Det fremgår blandt andet, at i aldersgruppen 3-49 år har mænd en normal risiko for at omkomme i brand, mens kvinder har en halvt så stor risiko. Til sammenligning har ældre på 8 år og derover en mere end fem gange så høj risiko for at omkomme i brand, end man kunne forvente ud fra aldersgruppens andel af befolkningen. Det gælder både for kvinder og mænd. Eftersom andelen af ældre i befolkningen stiger i de kommende år, kan man forvente, at antallet af personer i risikogruppen stiger. Ifølge en prognose fra Danmarks Statistik vil antallet af ældre på 6 år og derover stige med omkring procent frem mod 22.* 4, Figur 3. Den relative risiko for at omkomme i brand, fordelt på aldersgrupper, 2-2 6,, 4, 3, 2, 1, Normal risiko Under 1 år Mænd Kvinder 1-29 år 3-49 år -66 år år 8 år og derover Case 1 En 83-årig mand blev stærkt forbrændt. Det skete ifølge politiet, da den ældre mand gik forbi sit komfur i køkkenet. Her kom han til at skubbe til knapperne på komfuret og tændte dermed kogepladerne. Den ældre herre blev fundet af en mandlig hjemmehjælper, som låste sig ind i hans lejlighed. Her lå den afdøde på gulvet stærkt forbrændt med ild i tøjet. Manden døde efter 2 dages hospitalsindlæggelse. * 4 Nyt fra Danmarks Statistik. Nr maj 26.

5 22 % Død på hospital 77 % Død inden indsats 8 Død under indsats 9 Død på hospital Årsager til dødsbrande Brandstedet 77 % 9 % 6 % % Tobaksrygning udgør den største enkeltårsag til dødsbrande. Dødsbrande i forbindelse med rygning kan forekomme, hvis der f.eks. ryges i sengen, tabes gløder i siddemøbler, på tøjet eller på gulvet. En gennemgang af dødsbrandene i København har vist, at i 8 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen Figur 4. Fordeling af årsager til dødsbrande, 2-2. Procent Rygning 1 Elbrande 4 Påsat/ selvmord Stearinlys 7 Uforsigtighed ved madlavning 4 Uforsigtighed andet var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, vedkommende befandt sig i.* Den næststørste årsag til dødsbrande er el-brande. Øvrige typiske årsager er brug af stearinlys og uforsigtighed ved madlavning. 2 2 Fyringsanlæg (brændeovn) Ild i juletræ/ dekoration Bilbrand 4 Andet 16 Ukendt/ uoplyst Hovedparten af de omkomne i perioden 2 til 2 omkom i forbindelse med brande i boligen. Et fåtal omkom i forbindelse med bilbrande og udendørs brande. I perioden 2 til 2 omkom omkring 89 procent af de omkomne i boligbrande. Ser man på boligforholdene hos de omkomne, er omkomne på plejehjem og beboere i beskyttede boliger overrepræsenterede. Andelen af omkomne på plejehjem, i beskyttede boliger mv. udgjorde i perioden 2 til 2 13 procent. Til sammenligning kan nævnes, at beboere på plejehjem, beskyttede boliger mv. i 2 udgjorde 1,7 procent af befolkningen. *6 Husstandens sammensætning Flertallet af de dødsbrande, der opstår i boliger, forekommer i husstande, der består af én person. I 77 procent af tilfældene havde husstanden kun én beboer. Til sammenligning kan nævnes, at 38 procent af de danske husstande i 2 bestod af én person, og at 18 procent af danskerne boede alene. *7 Enlige er altså stærkt overrepræsenterede blandt de personer, der omkommer i brand. Figur 6. Omkomne i brand fordelt på brandsted, % 9 % 6 % 33 % % 34 % 13 % 13 % Lejligheder Plejehjem, beskyttede boliger mv. Villaer (inkl. 33 % rækkehuse o-lign.) Boliger Lejligheder Andet/uoplyst Plejehjem, Biler beskyttede Andet boliger mv. Villaer (inkl. rækkehuse o-lign.) Boliger Andet/uoplyst Biler Andet Figur 7. Husstandens sammensætning, dødsbrande % Familie Enlig I slutningen af perioden 2 til 2 udgør rygning en stigende andel af årsagerne til dødsbrande. I 24 og 2 udgjorde rygning over halvdelen af årsagerne til dødsbrande. Til sammenligning kan det nævnes, at rygning i perioden 2-2 var årsag til 2,1 procent af samtlige brande i Danmark. Figur. Rygnings andel af kendte brandårsager, Arnesteder En gennemgang af data fra de enkelte dødsbrande i Dødsbrandsdatabasen viser, at brandene i cirka halvdelen af tilfældene begynder i en seng, sofa eller stol. Den oplysning tyder umiddelbart på, at brandene typisk opstår der, hvor ofret befinder sig. Formodningen bekræftes af en analyse fra Københavns Brandvæsen, som viser, at 6 procent af de omkomne i København blev fundet i samme rum som ildens arnested. *8 77 % Kilde: Politidatabasen * Marquart, Nikolaj: Dødsbrandsprojekt. Københavns Brandvæsen. Forebyggende Afdeling. 2. Side 9. *6 Kilde: Statistikbanken. Danmarks Statistik. Tabel RES6B. Data tilgængelige fra 24 og fremefter. *7 Kilde: Statistikbanken. Danmarks Statistik. Tabel BOL2 og BOL6. *8 Marquart, Nikolaj: Dødsbrandsprojekt. Københavns Brandvæsen. Forebyggende Afdeling. 2. Side 11.

6 1 11 Hvornår indtræffer døden? Betydningen af personlige forhold Flertallet af de personer, der omkommer i brand, er, ifølge redningsberedskabernes indberetninger, omkommet, før redningsberedskabet når frem til ulykkesstedet. Det skyldes, at alarmeringen af dødsbrande ofte sker så sent i brandforeløbet, at ofrene er omkommet eller ikke kan reddes, når redningsberedskabet ankommer. Dette peger på et behov for en forebyggende indsats, af såvel teknisk som adfærdspåvirkende karakter, hvis antallet af døde i brand skal nedbringes. Erfaringen viser, at halvdelen af de branddøde omkommer på grund af røgforgiftning, mens den anden halvdel omkommer som følge af varmepåvirkning (forbrændinger). *9 Figur 8. Andele af omkomne, der dør før, under og efter brandvæsenets ankomst % 1 % 22 % Død inden indsats Død under indsats Død på hospital Gennem de oplysninger, som politiets brandefterforskere registrerer i forbindelse med efterforskningen af dødsbrande, kan man danne sig et indtryk af, hvorvidt ofrenes personlige forhold har haft betydning for ulykken. En gennemgang af de oplysninger, som Københavns Politi og Rigspolitiet har registreret i forbindelse med efterforskningen af dødsbrande i perioden 2-2, indikerer, at personlige forhold, såsom alkoholmisbrug, fysisk handikap, alderdomssvækkelse og psykisk sygdom, forhøjer risikoen for at omkomme i en dødsbrand. *11 I perioden 2-2 kan 9 procent af ofrene for dødsbrande karakteriseres ved at have nedsat reaktionsevne. Risikoen for at omkomme i en brand kan altså ofte kædes sammen med ofrenes generelle sociale og helbredsmæssige situation. Figur 1. Fordeling af personer med henholdsvis nedsat og ikke-nedsat reaktionsevne, % Kilde: Politidatabasen. 41 % Ikke nedsat reaktionsevne Nedsat reaktionsevne Geografisk fordeling 9 % 6 % % Tidspunkter på året Nedsat reaktionsevne defineres i denne sammenhæng som alkohol-, stof- eller pillemisbrug, psykisk sygdom, demens, at man er udviklingshæmmet, har handikap, bor på plejehjem eller er 8 år eller derover. Dødsbrande forekommer i hele landet. Sammenlignet Der er tendens til, at dødsbrande forekommer i vintermånederne med de enkelte amters andel af den samlede danske og i det tidlige forår. Det vil sige på de befolkning, ses der ingen væsentlige afvigelser. tidspunkter af året, hvor man typisk 34 % 33 opholder % sig mest indendørs. *1 Figur 9. Fordeling af dødsbrande på årets måneder, % 13 2 Lejligheder Plejehjem, beskyttede boliger mv. Villaer (inkl. 28 rækkehuse o-lign.) Boliger Andet/uoplyst Biler 18 Andet Datagrundlaget giver ikke mulighed for nøjagtigt at fastslå, hvordan ofrenes nedsatte reaktionsevne har haft betydning for de konkrete brandes udvikling. Men nedsat reaktionsevne vil alt andet lige betyde, at man har sværere ved at reagere hensigtsmæssigt, når en brand opstår, og at man i nogle tilfælde har større risiko for at forårsage brande, for eksempel ved at glemme tændte cigaretter. Nedsat reaktionsevne kan altså betegnes som en risikoindikator. *12 1 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Case 2 En 71-årig kvinde døde lørdag af de forbrændinger, hun fik i forbindelse med en brand i sin ældrebolig. Politiet vurderer, at den 71-årige formentlig er faldet i søvn, mens hun sad ved et bord og røg en cigaret. Cigaretten antændte hendes tøj, stolen og nogle papirer på bordet. *9 Se for eksempel Leth, Peter M; Omkommet i brand. Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet Side 3 *1 Data vedr. i hvilke måneder på året branden er opstået, findes kun for 23 og frem. *11 I Beredskabsstyrelsens Politidatabase findes de oplysninger, som Københavns Politi og Rigspolitiets kriminaltekniske afdelinger har noteret i forbindelse med brandårsagsudredning på skadesteder for dødsbrande. I registreringen indgår blandt andet oplysninger om ofrenes eventuelle fysiske og psykiske handikap, om findestedet, om faktorer i forbindelse med personens livsførelse, der kan have haft betydning for branden, brandårsager og oplysninger om installationer såsom ABA-anlæg og røgalarmer. *12 I afhandlingen Omkommet ved brand (side 93) skelner statsobducent Peter Mygind Leth mellem risikoindikatorer og risikofaktorer. Risikoindikatorer defineres som faktorer, der kun indirekte har sammenhæng med øget dødsrisiko. F.eks. øger alkoholisme i sig selv ikke dødsrisikoen ved en brand, men alkoholikere er sandsynligvis berusede. Beruselsen bliver på den måde en risikofaktor. Læs mere om dette i denne rapport i afsnittet om risikofaktorer og dødsbrande.

7 12 13 Brug af røgalarmer Dødsbrande sammenlignet med andre ulykker Alt tyder på, at ofrene for dødsbrande sjældnere end gennemsnittet af befolkningen har installeret røgalarm i boligen. Oplysninger om, hvorvidt husstanden havde installeret røgalarm, findes ikke for alle boliger, hvor der har været dødsbrande. Oplysningerne i Politidatabasen kan imidlertid give et fingerpeg om, hvor ofte der findes røgalarmer i de boliger, hvor dødsbrande har fundet sted. For perioden 2 til 2 gælder det, at 21 procent af boligerne i Politidatabasen havde røgalarm, mens 79 procent ikke havde. I opgørelsen er kun de boliger med, hvor politiet med sikkerhed har kunnet fastslå, om boligen havde røgalarm eller ej. Det betyder, at de boliger, der har været genstand for dødsbrande, sjældnere har røgalarm end den gennemsnitlige danske bolig. For befolkningen som helhed gælder det, at 64 procent har en eller flere røgalarmer installeret i boligen. *13 Forskellen mellem røgalarmfrekvensen i boligerne generelt og de boliger, der har været involveret i dødsbrande, kan have både tekniske og sociologiske forklaringer. Den umiddelbare, tekniske forklaring kan være, at røgalarmen redder liv, fordi den sørger for tidlig varsling i forbindelse med en brand. Derved er man mere udsat for at dø i brand, hvis man ikke har røgalarm i boligen. Den sociologiske forklaring kan være, at de mennesker, der omkommer i brand, afviger fra gennemsnittet på forskellige punkter. Som det fremgår ovenfor, er ældre mennesker og personer med nedsat reaktionsevne overrepræsenterede blandt de omkomne i brand. Samtidig har ældre færre røgalarmer end gennemsnittet af befolkningen - 3 procent mod de førnævnte 64 procent i befolkningen generelt. *14 Figur 11. Boliger med røgalarm, dødsbrande % Ja Nej 79 % Kilde: Politidatabasen. I Dødsårsagsregistreret, som vedligeholdes af Sundhedsstyrelsen, fremgår det, hvor mange dødsfald som hvert år skyldes ulykker. De seneste data er fra 21, og her fremgår det, at 446 omkom i trafikulykker, og at 1684 omkom i andre ulykker. Man kan derfor regne med, at lidt over 2 danskere hvert år omkommer i ulykker. I 2 omkom 331 mennesker i trafikken, omkom i arbejdsulykker mens 87 omkom i brand. *1 Etnisk tilhørsforhold Tallene tyder på, at etniske danskere har omtrent samme repræsentation i dødsbrandsstatistikken som svarende til deres andel af befolkningen. Tilgængelige data for perioden 23 til 2 viser, at cirka 6 procent af de branddøde havde anden etnisk baggrund end dansk. *16 Tal fra begyndelsen af 26 viser, at cirka 8,6 procent af den danske befolkning enten er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. *1 7 Det er vigtigt at bemærke, at tidlig varsling i form af en røgalarm ikke nødvendigvis forhindrer en brand i at udvikle sig til en dødsbrand. Personer med nedsat reaktionsevne vil have vanskeligere ved at reagere og komme ud, selv om de bliver alarmeret af en røgalarm. Case 3 En 89-årig mand, der var kørestolsbruger, havde ikke en chance for at redde sig selv, da der gik ild i hans tøj klokken 21.4 onsdag. Manden boede i ældrebolig, og han var formentlig ved at ryge, da han må have tabt en tændstik eller en glød. *13 Beredskabsstyrelsen: Befolkningsundersøgelse af røgmeldere i private boliger. 2. Side 3. *14 Samme sted. Side 4. *1 Kilde: Arbejdstilsynet, Vejdirektoratet og Dødsbranddatabasen *16 Det skal dog bemærkes, at der er tale om meget små datamængder og dermed om stor usikkerhed *17 Statistikbanken. Danmarks Statistik. Tabel KRBEF3.

8 14 1 Nordisk sammenligning Sammenfatning - fakta om dødsbrande Målt per indbygger ligger antallet af omkomne i brand på samme niveau i de nordiske lande, når man ser bort fra Island, dog med tendens til større udsving i de senere år. Rygning udgør i Sverige på samme måde som i Danmark op mod halvdelen af årsagerne til dødsbrande, hvilket er en langt større andel, end det man ser i Norge. Figur 13. Omkomne i brand i de nordiske lande pr. 1. indbyggere, 2-2 2, 2 1, 1, Island Danmark Norge Finland Sverige Talmaterialet viser, at dødsbrande er en ulykkestype, som rammer skævt i befolkningen. Enlige, ældre og personer, der på den ene eller anden vis må betegnes som ressourcesvage, bliver oftere ofre for dødsbrande end andre. Den skæve demografiske fordeling kan sandsynligvis forklare, hvorfor antallet af dødsbrande ikke falder. Den demografiske udvikling kan betyde, at alder vil være en stadigt stigende faktor i relation til dødsbrande. Dødsbrande er ofte knyttet sammen med en række sociale og sundhedsmæssige problemer. Risikogruppernes situation kan betyde, at oplysning og information alene er utilstrækkelig, hvis viden skal omsættes til handling. En reduktion af antallet af dødsbrande kræver derfor, at en forebyggelsesindsats tager højde for risikogruppernes sociale og sundhedsmæssige situation. Eftersom dødsbrande oftest er boligbrande, vil det også være naturligt, at en forebyggelsesindsats inddrager risikogruppernes boligmæssige situation, herunder et eventuelt behov for røgalarmer. Vi kender ikke de demografiske data på personer, der har været udsat for brandulykker i øvrigt. Men på nogle områder er en sammenligning mellem dødsbrande og brande i øvrigt mulig. Tobaksrygning har ansvaret for en stor og stigende andel af dødsbrandene, mens rygning udgør en meget lille andel af brandårsagerne til øvrige brande. Det er derfor nærliggende, at en indsats for at nedbringe antallet af dødsbrande blandt andet må tage udgangspunkt i nedsættelse af risikoen ved især risikogruppernes tobaksrygning. Kilde: Figur 14. Brandårsager i de skandinaviske lande, omkomne 2-2, i procent Danmark 19 Sverige 3 Norge 3 Rygning Elbrande Uforsigtighed ved madlavning Kilde: Stearinlys Påsættelse/ selvmord/ børns leg med ild Andet Case 4 En 44-årig mand døde på Rigshospitalet af de kvæstelser, han pådrog sig ved en brand i sin lejlighed i fredags. Da brandvæsenet nåede frem til lejligheden, var opgangen fyldt med røg. Lejligheden var fyldt med gamle aviser og tomme flasker og andet brandbart affald. Beboeren, der havde en promille på 3,, havde pådraget sig en kraftig røgforgiftning og var bevidstløs, da han blev overført til Rigshospitalet. Alt tyder på, at brandårsagen var rygning.

9 16 17 Risikofaktorer og dødsbrand Forebyggelse af dødsbrande Som det fremgår ovenfor øger en række forskellige faktorer sandsynligheden for at omkomme i brand. Statsobducent Peter Mygind Leth har i en afhandling om dødsbrande udarbejdet en teoretisk model, som opsummerer en række af de faktorer, der medfører øget dødsrisiko for personer, der udsættes for brand. *19 Man kan betragte en dødsbrand som resultatet af en lang kæde af uheldige omstændigheder. Det handler f.eks. både om omgivelserne og om de involverede personer og deres handlinger. Nedenstående model illustrerer med andre ord de komplekse forhold, der kan spille en rolle for årsagsmekanismerne ved branddødsfald. I modellen skelnes imellem risikofaktorer og risikoindikatorer. Risikofaktorer defineres som faktorer med direkte årsagssammenhæng med dødsrisikoen. F.eks. Figur 1: Sammenhæng mellem risikoindikatorer og risikofaktorer ved dødsbrande Risikoindikatorerer Alkoholiker Tobaksbrand Alder Pension Ikke gift Psykisk syg kan alkoholpåvirkning nedsætte bevægeligheden og muligheden for at redde sig ud af en brand, hvilket kan øge dødsrisikoen. Risikoindikatorer defineres derimod som faktorer, som kun indirekte har sammenhæng med øget dødsrisiko. F.eks. øger alkoholisme i sig selv ikke dødsrisikoen ved en brand, men alkoholikere er sandsynligvis berusede og kan derfor have svært ved at reagere hensigtsmæssigt i en brand, og derved øges dødsrisikoen. Det samme gør sig gældende ved kategorien pensionister. Det at modtage førtidspension øger ikke i sig selv dødsrisikoen ved brand. Imidlertid har nogle førtidspensionister handikap, som er en risikofaktor i modellen. Risikofaktorer Beruset Beklædning Placering Syg Handicap Alarm Alene Brandomfang Omkom ved brand En vigtig del af redningsberedskabets arbejdsområde er at forebygge brand. Dette gøres både med baggrund i lovgivning og gennem befolkningsoplysning. Initiativer på disse områder tilstræber at forebygge brand bredt og derved også at begrænse antallet af omkomne i brand. Gennem lovgivning på området sikres et forsvarligt brandsikkerhedsniveau i befolkningen, f.eks. via regler for opførelse af nye bygninger og brug af bygninger. Gennem information, uddannelse og oplysning tilstræbes det, at befolkningen er i stand til at forebygge brand og agere hensigtsmæssigt, hvis der skulle opstå brand. Et vigtigt element i indsatserne for at forebygge brand er, at gode vaner/livsstil skal grundlægges tidligt i livet. Det handler bl.a. om de dagligdags rutiner og om bevidsthed om egen adfærd/andres adfærd i forbindelse med især åben ild, el-installationer, madlavning og rygning. En forebyggende indsats med henblik på at nedbringe antallet af dødsbrande kan lige som al anden brandforebyggelse tage udgangspunkt i en reduktion af brandenes hyppighed og konsekvens. Risikoens størrelse kan udtrykkes som *2 : Figur 16. Risiko og konsekvens. Risikoniveau = hyppighed x konsekvens Hyppighed handler om hvor ofte en hændelse finder sted/hvor sandsynlig den er. Konsekvens handler om de uønskede følger af hændelsen. Eksempler på reduktion af dødsbrandes hyppighed Undlade at ryge, specielt i svækket tilstand (træt, påvirket, alderdomssvækket). Sætte levende lys i ubrændbare stager uden brandbare lysekranse m.v. Undlade at gå fra tændte levende lys og madlavning. Undlade at placere blomster eller andet med vand oven på fjernsyn eller andre elektriske apparater. Udskifte defekte el-apparater. Benytte autoriserede elinstallatører. Sørge for korrekt udførte og vedligeholdte brændeovne og skorstene. Eksempler på reduktion af dødsbrandes konsekvens Man kan forøge sandsynligheden for, at en brand udvikler sig langsomt, bl.a. ved at købe brandsikre møbler, tæpper og tekstiler. Samt rygeforklæder, brandimprægneret sengelinned etc. Man kan forøge sandsynligheden for, at en brand opdages tidligt i forløbet, f.eks. ved at have installeret en virksom røgalarm (helst lysnetforsynet med batteri-backup). Man kan forøge mulighederne for at slukke branden tidligt/undgå personskade, f.eks. ved at: reagere hensigtsmæssigt på røgalarmens signal, være tilsluttet nødkaldeanlæg, sørge for gode og ryddelige flugtveje, sørge for at have en aftale med naboer eller personale, som kan gribe rettidigt ind. For den almindelige borger vil ovenstående tiltag kunne begrænse risikoen for at omkomme i brand til et minimum. For risikogrupperne gælder det imidlertid, at oplysning og vejledning om brandsikkerhed kan være utilstrækkeligt. Risikogrupperne er svære at nå gennem direkte kommunikation. Hvis man har vanskeligt ved at tage hånd om sig selv generelt, kan man ofte heller ikke tage hånd om egen brandsikkerhed. En indsats rettet mod risikogrupperne kræver praktisk hjælp og støtte fra omgivelserne. For disse gruppers vedkommende handler det om: at få andre til at tage hånd om deres brandsikkerhed, både gennem samfundsmæssige tiltag og via direkte fysisk at hjælpe til brandforebyggelse i eget hjem og bidrage til hensigtsmæssig adfærd og dagligdags rutiner, der kan reducere brandrisiko. at etablere tekniske foranstaltninger, som kan øge risikogruppernes brandsikkerhed. Udviklingen på området muliggør flere og flere tekniske løsninger, som kan bidrage til at højne risikogruppernes brandsikkerhed. Som eksempler på løsninger kan nævnes: Selvslukkende cigaretter: Går ud, når der ikke ryges på dem Komfurvagt: Afbryder automatisk strømmen til komfuret ved overophedning, efter en fastsat tid, eller hvis ikke der har været personer i bevægelse i køkkenet i f.eks. 1 minutter. Rygehylstre som cigaretten sættes ned i inden antændelse, så gløden i en evt. tabt cigaret ikke rører noget antændeligt. Mobile boligsprinklere (ligner en terrassevarmer), som kan opstilles ved rygestolen eller ved sengen. Samtidig skal den brede befolkningsoplysning fastholdes på et højt niveau. På den måde sikres det, at man i befolkningen bredt kan bidrage til at forebygge brand, og, hvis uheldet er ude, kan agere hensigtsmæssigt. *19 Peter Mygind Leth: Omkommet ved brand. Ph.D - afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Retsmedicinsk Institut, Side 93. *2 Beredskabsstyrelsen: Risikostyring en grundbog. 23

10 18 19 Indsatser for at begrænse antallet af dødsbrande Gennem de sidste seks år har forskellige aktører, herunder redningsberedskabet, arbejdet med initiativer, der skulle reducere antallet af omkomne i brand, især blandt risikogrupperne. Se tabellen. Kommuner, redningsberedskaber m.fl. har typisk været de udførende led, mens Beredskabsstyrelsen typisk har varetaget opgaver som udarbejdelse af kampagnestrategier Årstal Navn på initiativ Formål Målgruppe Aktører Produkter Opsætning af røgalarmer Erfaringsopsamling Kommuner i private hjem Redningsberedskaber Pilotprojekt, ældre og brand Afprøvning af kampagnekoncept og informationsmaterialer samt vidensindsamling og netværksdannelse. Fælles for initiativerne har været princippet om, at kommunikationen har skullet ske gennem risikogruppernes nære netværk, blandt andet pårørende og omsorgspersonale. Redningsberedskaber Redningsberedskaber Udvalgte kommuner Beredskabsstyrelsen Kommunerne Søllerød, Ringe og Århus Beredskabsstyrelsen Erfaringsrapport om ældre og brand Informationsfolder Undgå brand i hjemmet Erfaringsrapport om ældre og brand Litteraturliste Beredskabsstyrelsen: Befolkningsundersøgelse af røgmeldere i private boliger. 2. Beredskabsstyrelsen: Erfaringsrapport om ældre og brand 22. Beredskabsstyrelsen m.fl.: Handlingsplan til nedbringelse af dødsbrande. 2. Beredskabsstyrelsen: Risikostyring en grundbog. 23. Beredskabsstyrelsen: Undgå brand i hjemmet en evaluering af kampagnen. 23. Beredskabsstyrelsen: Ældre og brand en brugerundersøgelse af Undgå brand i hjemmet. 26. Leth, Peter M: Omkommet i brand. Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet Marquart, Nikolaj: Dødsbrandsprojekt. Københavns Brandvæsen. Forebyggende Afdeling. 2. Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik. Nr maj 26. Statistik Beredskabsstyrelsen: Dødsbrandsdatabasen. Se Beredskabsstyrelsens statistikbank på styrelsens hjemmeside, Nordisk brandstatistik. Se den fællesnordiske portal Landsdækkende indsats om ældre og brand 2 Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Reduktion af dødsbrande hos ældre Vidensindsamling Ældre Pårørende Omsorgspersonale Ældreforeninger Redningsberedskaber Offentlighed Aktører på beredskabsområdet Redningsberedskaber Ældre Sagen m.fl. Beredskabsforbundet Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen Video Undgå brand i hjemmet 22 Evaluering af indsatser 23 Evaluering af indsatser 26 Rapport Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Informationsmaterialer Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Ældre Sagen: Undgå brand i hjemmet ti råd til ældre og deres pårørende. Informationsfolder. 21. Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Ældre Sagen: Undgå brand i hjemmet. Video. 22. Beredskabsstyrelsen: Undgå brand i hjemmet. Materialesamling. Dvd Netværksaktiviter med aktører på ældre- og sundhedsområdet Udbredelse af budskaber vedr. ældre og brand 26 - Brandbevægelsen Nedbringe antallet af omkomne i brand Aktører på ældreområdet Offentlighed Videnscenter for Ældreområdet Sund By-netværket Kommunale forebyggere Statens Institut for Folkesundhed Beredskabstyrelsen Offentlige og private aktører på brand- og sikkerhedsområdet Informationsaktiviteter, herunder hjemmesider, direct mail, foredrag m.m. Seminarer, videndeling og informationsaktiviteter Læs mere Beredskabsstyrelsen: Beredskabsstyrelsens portal for brandforebyggelse gennem holdnings- og adfærdspåvirkning. Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap: Brann- og uhellsstatistikk. Rapport, Norge 24. Räddningsverket: Dödsbränder 2. Rapport, Sverige 26. Rapporter, evalueringer og informationsmaterialer kan findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside, Dødsbrande en status Indsatser for at begrænse antallet af dødsbrande kræver viden om de faktorer, der er involveret, når brande koster menneskeliv. Ovenfor har Beredskabsstyrelsen præsenteret en analyse af indsamlede data på området. Det er styrelsens håb, at formidlingen af fakta om dødsbrande medvirker til at øge opmærksomheden omkring de forhold, der fører til dødsbrande. Analysen viser, at dødsbrande er et fænomen, der rammer skævt i befolkningen. Enlige, ældre og ressourcesvage personer rammes oftere af dødsbrande end andre. Selvom der arbejdes med forebyggelses- tiltag, så kan befolkningsudviklingen fremover betyde, at den samme risiko for dødsbrande består. Dødsbrande forebygges bl.a. ved gennem befolkningsoplysning at opretholde det generelt høje niveau af viden om brandsikkerhed hos den almindelige befolkning. Det gælder blandt andet indarbejdelsen af sunde vaner i omgangen med ild og elektricitet tidligt i livet. Samtidig må det konstateres, at en forebyggelsesindsats bør tage højde for udsatte gruppers særlige sociale og sundhedsmæssige situation. Det kan, ud over vejledning og information, betyde praktisk hjælp og støtte fra omgivelserne.

11

Dødsbrande i Danmark 2007. December 2008

Dødsbrande i Danmark 2007. December 2008 Dødsbrande i Danmark 2007 December 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Telefax: 45 90 60 60 E-mail: csb@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Foto: Bjarne Larsen. Handlingsplan. for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark

Foto: Bjarne Larsen. Handlingsplan. for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark Foto: Bjarne Larsen Handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark December 2000 Handlingsplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4 Nyhedsbrev fra Vejle Brandvæsen Forebyggelsesafdelingen December 2009 Livsfarlig containerbrand Se side 2 Livsfarlig containerbrand! Se side 2 Forebyg brand i containere Se side 2 Dødsbrande sker oftest

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Udarbejdet af Rasmus Stenshøj studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Emelie Bjerkander studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resume... 3. Forord... 4. Hvad er en elbrand?... 5. Datagrundlag... 5. Elbrande i Danmark 2010... 6. Omkomne ved elbrande...

Indholdsfortegnelse. Resume... 3. Forord... 4. Hvad er en elbrand?... 5. Datagrundlag... 5. Elbrande i Danmark 2010... 6. Omkomne ved elbrande... SIKKERHEDSSTYRELSEN STATISTIK OVER ELBRANDE 2010 Statistik over elbrande 2010 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Forord... 4 Hvad er en elbrand?... 5 Datagrundlag... 5 Elbrande i Danmark 2010... 6 Omkomne

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Brandsikkerhed 2014. TrygFonden. Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere. Januar 2015

Brandsikkerhed 2014. TrygFonden. Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere. Januar 2015 Brandsikkerhed 2014 Undersøgelse blandt 18 til 85-årige danskere TrygFonden Januar 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1.

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Ældre og brand. - En brugerundersøgelse af Undgå brand i hjemmet

Ældre og brand. - En brugerundersøgelse af Undgå brand i hjemmet Ældre og brand - En brugerundersøgelse af Undgå brand i hjemmet Beredskabsstyrelsen februar 2006 Udgivet af: Statistik og Analyse, Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød. Telefon: 45906000 E-mail:

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

2012/13. kursuskatalog LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN 2012/13 LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN kursuskatalog Lyngby-Taarbæk Brandvæsen tilbyder, i samarbejde med personaleafdelingen, kurser i førstehjælp til forskellige målgrupper, samt i brandslukning/brandcertificering.

Læs mere

Sådan gør du. en introduktion til arbejdet med brandforebyggende kampagner

Sådan gør du. en introduktion til arbejdet med brandforebyggende kampagner Sådan gør du en introduktion til arbejdet med brandforebyggende kampagner Forside Hvert år får børn landet over en god, brandforebyggende oplevelse i forbindelse med kampagnen Lær om Brand i uge 40. Udgivet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Formålet med denne statistik er at synliggøre potentielle risikoområder for at fortsætte et målrettet arbejde med at højne elsikkerheden i Danmark.

Formålet med denne statistik er at synliggøre potentielle risikoområder for at fortsætte et målrettet arbejde med at højne elsikkerheden i Danmark. SIKKERHEDSSTYRELSEN STATISTIK OVER ELULYKKER 2010 Statistik over elulykker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvad er en elulykke?... 4 Datagrundlag... 5 Sikkerhedsstyrelsens registreringer... 6 Omkomne

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere

Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Holdning, kendskab og vaner i forbindelse med fejlstrømsafbrydere Undersøgelse gennemført for Sikkerhedsstyrelsen af WEBPOL online markedsanalyse i november 2010 Undersøgelsens gennemførelse Målgruppe

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger

REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG. Arbejdsgruppen om forebyggelse. Opgaver, arbejdet og anbefalinger REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTURUDVALG Arbejdsgruppen om forebyggelse Opgaver, arbejdet og anbefalinger Opgave Arbejdsgruppen skal afdække muligheder for udvikling af forebyggelsesområdet, herunder opstille

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Flextur i Frederikssund Kommune

Flextur i Frederikssund Kommune Flextur i Frederikssund Kommune Januar til august 2015 Præsentationen giver et indtryk af kørselsomfang, kørselsmønstre og udviklingen i kørslen over tid i Frederikssund Kommune fra januar til og med august

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014

Brannforebyggende forum 2014. Bergen 9.-10. september 2014 2014 Præsentation Beredskabsstyrelsen Center for Forebyggelse Pil Storm Giersing Kampagnekoordinator Ulrik Brandt Vidensmedarbejder 2/ Arbejdet skematisk set 3/ Arbejdet set for oven 4/ Beredskabscentre,

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

Model ZB06-25A LÆS BRUGERVEJLEDNINGEN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST.

Model ZB06-25A LÆS BRUGERVEJLEDNINGEN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST. Model ZB06-25A V I G T I G E S I K K E R H E D S I N F O R M A T I O N E R LÆS EN GRUNDIGT IGENNEM, FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG. MÅ KUN ANVENDES SOM ANVIST. INDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIGE SIKKERHEDSREGLER...

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL

Læs mere

Delrapport 2 - Risikoanalyse

Delrapport 2 - Risikoanalyse Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 2 - Risikoanalyse April 2015 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOANALYN... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOANALYN...

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder

Grill, bål og ukrudtsbrænder Grill, bål og ukrudtsbrænder med omtanke Læs om, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrænder, så hverken du eller andre kommer til skade. www.brs.dk Almindelige forsigtighedsbestemmelser: Hold afstand

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen

Anvend en MAX 6 A sikring i din emhætte for din egen sikkerheds skyld. Advarsel om fragt og transport Hvis du behov for transport igen H610.1151.41.01 10 3 *Denne emhætte er produceret for almindelig brug i privat husholdning. *Dette produkt skal installeres af en autoriseret montør. *Produktet skal bruges med en jordet stikkontakt.

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

At introducere børnene til fænomenet ild og herunder begreberne glød og flamme.

At introducere børnene til fænomenet ild og herunder begreberne glød og flamme. Temaplanche 1 Hvad er en glød og en flamme? Formål At introducere børnene til fænomenet ild og herunder begreberne glød og flamme. Samtale Hvad er en glød og en flamme? Hvad brugte man ild til i gamle

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere