Man undgir konflikter ved at have regler

Transkript

1 l$ t /t rs' I {fr* Man undgir konflikter ved at have regler Af Mads Hermansen, professor 5OOO born i 4. og 5. klasse og 200 lerere er spurgt om, hvad der sker i skolen. Hvorfor kan larere have svert ved at holde ro og orden i klassen? Og hvad betyder uro for tilegnelsen af faglige og andre relevante kompetencer? Sporgsmilene kan ikke besvares uden at inddrage en lang rekke forhold. Sammen med et forskningsteam har Mads Hermansen forsogt at udrede tridene og pi den baggrund give en rekke svar. Liv i skolen har fiet lov til at kigge med p6 et udpluk af undersogelsesresultaterne - for yderligere uddybning og lasning henvises til den samlede undersogelse, som er udkommet i to boger. Se reference sidst i artiklen. Teamet har arbejdet med det form6l at undersoge den danske skolekultur med serlig henblik pi sammenhenge i vaner, arbejdsprocedurer, rutiner, forskriftet samarbejde, relationer, kommunikation, disciplin, undervisningsledelse, fagligt udbytte osv. Undersogelsen har forsogt at besvare sporgsm6l som: Hvad betyder arbejdsklima og disciplin for udbyttet af undervisningen? Skal undervisningen struktureres og tilrettelegges anderledes for at opnd de mdl, der formuleres? Hvad er kvalitet isamver og undervisning? O c 1-12 Undersogelsen tog udgangspunkt i en teoretisk forstielse, hvor det var vigtigt at skabe legitimering af, at vi lever i et demokratisk samfund, som danner fundament for, hvad det er skolen skal, og hvordan den skal det. Rockwoolfondet har stset for den bevilling, som har muliggjort undersogelsen.

2 Mads Hermansen er professor og dr. pad. pd Copenhagen Business School og ordiska Hogskolan fdr Halsovordsvitenskab. Mh.llOcbs.dk Lerere og elever er enige om, hvad der foregir Undersogelsen var tilrettelagt s6ledes, at elever og lerere i stort omfang blev spurgt om det samme. Helt generelt kan man sige, at elevernes og lerernes opfattelser falder meget godt sammen, selv p6 relativt prekere omr6der, hvor det afslo- res, at der ikke er s6 meget styr p6 forholdene, som man kunne onske. Sd der er noget at undre sig over. De angivne procenter viser, i hvilket omfang elever og lerere var enige i det udsagn eller sporgsm6l, som de fik presenteret. Der gtr ofte mere end 5 minutter inden timen begynder...68 % Timen begynder med at lereren forteller, hvad der skal ske 91% Lereren begrunder opgaver i dansk,..,. 71% Skof en giver lyst til at gi i gang med svere opgaver....78qo Eleverne f6r mest ud af undervisningen, hvis lareren begrunder aktiviteten 52Vo Klassevarelset er godt indrettet til undervisning...51vo Eleverne fir mere ud af undervisningen, hvis de skal reflektere over det, de laver (metalaring)...69 % Der er procedurer for hvad eleverne skal gore, hvis der er problemer i frikvarteret Man undgar konflikter ved at have regler 72Vo Skoleinspektoren er med til at skab en god skole...67 % Eleverne far mere ud af det, hvis lareren har styr pa klassen Vo Lareren skelder ud Vo Det er de hojtrabende der bestemmer i klassen...10 o/!d Vo Klassen Iarmer Foreldrene har tillid til deg der forg6r i klassen 37 Vo o mere information til foreldrene om standpunkt, jo mere f6r eleverne lyst til at lare...4ovo Elevern er gode til at styre sig selv i klassen Klassen bliver fortalt som god.. 5kolen bliver fortalt som darlig... Klassen er ikke sarlig dygtig Lerersamarbejdet styrker kvaliteten i undervisningen 700h 7 o/o 4Vo 65 o/o st u ^ :< ;

3 $ 4 : Muligheder for forbedringer a, tallene er jo i sig selv talende nok. Grundlaggende og gladeligt mi man konstatere, at elever og lerere i hoj grad er enige om, der virker fremmende for bornenes indstilling til skolen og selvopfattelse (som jo sa har indflydelse p6 det faglige standpunkt), sammenfattes s6ledes: at det er godt at vere i skolen. Procentern er udtryk for det, bade elever og lerere er enige om, men nogle steder kunne man da godt sporge Relationer iklassen: Ie re rstatte, fo re ld re statte, ka m m erote r sig selv om, hvorfor enigheden ikke er endnu storre. Et par forhold vil jeg trekke frem, fordi de sd til gengald viser hvilke omrader, der er problemer med:. Larerstotte pdvirker skoleindstillingen i positiv retning. o mere eleverne oplever sig stottet af lareren, desto mere positiv er deres indstilling til skolen. Lererstotte har ogs6 en positiv betydning for elevernes selvopfattelse i skolen.. 68o/o er enige i, at der ofte g8rr mere end 5 min. af timen,fsr man kommer i gan. 56o/o er enige i, at lareren skelder ud. 44o/o er enige i, at eleverne er generet af stoj fra klassen. Foreldrestotte pavirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning, men i mindre grad end larerstotten. Der er desuden en direkte sammenhaeng mellem oplevelsen af foreldrestotte og laererstotte.. 5 o/o er enige i, at elever moppes. 18o/o er enige i, at der er larm i klassen Det er ikke tilfredsstillende, hvis det der foreg6r i skolen, skal kaldes professionelt. Derudover kan man undre sig over, at n6r nu foreldresamarbejdet opfattes som noget, der styrker laringen, hvorfor opprioriteres det s5 ikke noget mere?. Kammerater forst6et som dette'at have en kammerat at tale med, hvis der er brug for deti har en direkte sammenhang med relationen til lereren, ssledes at en stottende relation til lareren hanger sammen med oplevelsen af en ststtende relation blandt eleverne. Uro og spilleregler: Ro og klare regler giver et bedre laringsmiljo Vi opstillede et forskningsdesign med henblik pd at diskutere udbyttet af undervisningen ud fra to perspektiver p6 lering: Et fagligt perspektiv. Uro pdvirker skoleindstillingen i negativ retning: o mere bornene oplever uro i klassen, desto mindre positiv er deres indstilling til at g6 i skole. med afsat i bornenes besvarelse af en mate- matiktest og et emotionelt perspektiv med afsat i udsagn om bsrnenes indstilling til skolen og selvopfattelse i skolen. Resultatet af undersogelsen peger iflere retninger. o mere positiv skoleindstilling, desto bedre scorer bornene i matematik. o mere positiv selvopfattelse i skolen, desto bedre score i matematiktesten. Dette kan neppe overraske. Opsummerende kan de forhold,. Spilleregler piivirker elevernes skoleindstilling og selvopfattelse i positiv retning: Born der oplever klare spilleregler i klassen, har en mere positiv indstilling til skolen og en hojere selvopfattels end dem, der oplever uklare spilleregler. Der er endvidere en indbyrdes sammenhang mellem uro og spilleregler: o klarere spilleregler, desto mindre uro.

4 Udfordring og feedback i lereprocessen. Udfordring psvirker skoleindstillingen positivt: o mere bsrnene oplever sig udfordret, desto mere positivt er deres indstilling til skolen. Udfordring forst6et som en respons p6 elevens faglige arbejde.. Feedback i undervisningen virker positivt ind pa b6de skoleindstilling og selvopfattelse, jo mere bornene oplever, at lareren responderer pii deres arbejde, desto mere positiv er deres skoleindstilling og selvopfattelse. Undersogelsen bekrefter, hvad mange iskolemiljoet vidste: At de relationelle forhold sammen med klare spilleregler og ro i klassen spiller en meget stor rolle for et positivt leringsmiljo Lerere reagerer forskelligt p6 uro i klassen Der blev i undersogelsen identificeret 4 larertyper: De fire typer: Der er nogle larere, som er begejstrede over og anvender de nyere'relationsorienterede teorier', vi kalder dem ildsjele. Andre er knap s5 overbeviste om fortreffeligheden af elevinvolvering, og fremstilr derfor som traditionens vogtere over mere traditionelle opfattelser af, hvordan man skaber klangbund for lering. Der er desuden nogle larere, som forst og fremmest fungerer som problemknusere i undervisningstiden, idet de ofte har alvorlige vanskeligheder med uro og klassedisciplinen, og folgelig m6 indrette undervisningen herefter. Et modstykke til problemknuserner den harmoniskelerer,som skillersig ud ved ikke at have problemer med uro og disciplin.. A $ U Y

5 Overordnet resum6 af larertyperne: Sardeles involveret i elevernes sociale liv i klassen Betoner inddragelse/demokrati og opfindsomhed i laringen "Laring understgttes bedst hvis eleverne foler sig hjemme i klassen" Undervisningsdifferentiering Involveret i elevernes sociale liv Bruger overordentlig meget tid pi uro management "Opfindsomhed er vigtig for lering" "Det er vigtigt at begrunde irsagen til undervisning" Elevsamarbejde undgis Bruger serdeles lidt tid p5 problemer med larm/uro i klassen Moderat involveret i elevernes sociale liv/klassemiljo Moderat fortaler for at lade eleverne bestemme indholdet i klassen Betoner diskussion og elevsamarbejde lige si meget som ildsjalen Undervisnin gsdifferentiering lkke involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljoet G6r primart op i faglighed Tror ikke pi nyere didaktiske teorier om at laring understottes af anerkendelse Gir ikke ind for at elevsamarbejde inddragelse. Udfordrende og opfi ndsomme opgaver er larings- og motivationsinstrumenter s U ^ Sammenheng mellem problemh6ndtering og uro Problemknuseren bruger meget energi pil at styre og holde orden i klassen. Pii den anden side anvender den harmoniske lerer nasten ingen ressourcer p6 det, mens ildsjelen og traditionens vogter befinder sig i en midterposition iforhold til styring iklassen. 5r der er sd store udsving i de forskellige larertypers tidsforbrug p6 styring, er det nerliggende at antage, at forskellen ikke bare er udtryk for bevidste pedagogiske valg, men nermere har at gore med lererreaktioner p6 forskelle af uro i klassen. F.ek. kan man forestille sig, at det der viset er at den harmoniske lerer ikke har problemer med klasselarm og uro, fordi der ikke er uro i hendes klasse, mens problemknuseren pa den anden side har et meget larmende elevgrundlag. Denne oplagte hypotese har vi undersogt narmere. Det viser sig at der er meget stor sammenheng mellem larerens fokus p6 problemstyring og s6 larerens oplevelse af uro og forstyrrende elementer i klassen. Det er neppe overraskende for nogen, at larere m6 forholde sig reaktiw til uro og disciplinproblemer i klasserne. Men resultaterne kan ses som en dokumentation for, hvor stor virkning uroen i klasse har p6 larerens padagogiske prakis og tidsforbrug ift. problemstyring. Det er ssledesl6ende, hvor entydigt lererne retter sig ind efter'klassetem peramentet:

6 bare nogle af tingene i den rigtige retning. Risikoen for en ond cirkel bliver dog meget p6trengende, n6r man sammenligner elevernes beskrivelse af situationen i ferde og femte klasse. Bortset fra, at eleverne selvfolgelig bliver bedre til matematik, tegner der sig et billede af tilba- Ond cirkel i indstilling tilskolen Svage elever onsker larersamarbejde Det overordnede indtryk af elevernes indstilling Det er de svageste elever, her forstset som dem til skolen og deres opfattelse af undervisningen, der har haft mest negativ udvikling i skoleindstilling, som oftest vil mene, at timen bliver er et billede, som man enten kan beskrive som en god eller en ond cirkel. Et skub i positiv eller bedre af, at larerne samarbejder. negativ retning p6 6n af faktorerne, vil trekke Der er altss en statistisk signifikant tendens til, resten af faktorerne med sig i samme retning. at de elever, der har storst risiko for at udvikle Effekten af ydre forhold, f.eks. skolestorrelse, svage skolekompetencer (dvs. d6rlig skoleindstilling og selwerd), er mest tilbojelige til at skoletype og kon er af forholdsvis begranset betydning, selvom den alts6 kan spores. mene samarbejde mellem lerere hjelper. Det forteller, at der vil vare en indirekte positiv gevinst over hele linien, hvis det lykkes at pdvirke Sat p6 spidsen indikerer resultatet, at de sterkeste skoleelever, dvs. de som enten bevarer eller styrker deres selwerd og indstilling, ikke foler de har si stort behov for tverfaglig larerhjelp som de svage elever. Referencer Mads Hermansen (red.): Laringsledelse. gegang pi alle omriider. Loft til lering i skolen. Forlaget Indstillingen forvarres, selwurderingen forvarres og opfattelsen af undervisningssituatio s Samfundslitteratur sider kr. ISB nen bliver ringere. Bortset fra at undervisningen indeholder flere udfordringer et halvt 6r efter Mads Hermansen (red.): forste undersogelse, der generel tilbagegang Skolens gode og onde cirkler. En empirisk forlsbsundersogelse i 4. og 5. klosse of elevstandpunkt pi alle punher. For hvert af de enkelte punkter; som analysen omfattede, var den onde cirkel dominerende. Samfundsf itteratur 2Q sider kr. ISB og holdninger til uro, disciplin og laring. Forlaget Tilbagegangen var mest fremtredende blandt O de elever, som havde (relativt) god indstilling, god selwurdering og positiv oplevelse af undervisningen ved forste undersogelse, mens de hvor rapporten kan kobes. Endvidere kan man, Se pd nettet p6 mindre positive resultater fra fsrste underssgelse fastholdes pa samme niveau. En nedad- supplerende bilag pd (den er n6r rapporten er udsolgt, se den i sin helhed og g6ende spiral, hvor bunden m6ske er n6et for kun trykt i et lille oplag). visse elever allerede i ferde/femte klasse. Hvor lenge denne tendens fortsettel kan denne undersogelse ikke fortelle noget om. Det eneste, De "pokkers" unger. )CYU's Forlag, Tlf: Se ogs6: Liv i Skolen, nr.4-20o4: der kan siges er, at de elever, der befinder sig pi femte klassetrin iforste undersogelse og folges ind i sjette klasse, er holdningen til skolen stadig vigende. $ U ^ :a ;