Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Nordsjællands Hospital Hillerød, Ortopædkirurgisk afdeling Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Cristina Hein Andersen Stilling: Oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Ulla Forsberg, Nina Bregnbak Jørgensen, Susanne Vilhelmsen, Lene Helweg Stilling:Kliniske Vejledere Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Ulla Forsberg, sygeplejerske, Sundhedsfaglig Diplomuddannelse, Nina Bregnbak Jørgensen, Sygeplejerske, Sundhedsfaglig Diplomuddannelse, Susanne Vilhelmsen, Sygeplejerske, Diplom i Sundhedsformidling og Pædagogik, Lene Helweg, Sygeplejerske, Master i Voksenuddannelse Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Alle fire Kliniske Vejledere er uddannelsesansvarlige. Der er ingen koordinerende klinisk vejleder. Alle fire vejledere følger de studerende i dagligdagen og vejleder dermed de studerende dagligt. Hvis de kliniske vejledere ikke er til stede pga. andre aktiviteter, overtages vejledningen af sygeplejersker i afsnittet. I disse tilfælde er dagens program aftalt på forhånd.. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægning af de studerendes forløb foregår primært i de perioder, hvor de studerende ikke er i afdelingen. Her udarbejdes en kalender for hele den studerendes periode, således at alle aktiviteter er planlagt på forhånd for den studerende. De studerendes kalender bliver løbende revideret i samarbejde med de studerende undervejs f.eks. i forbindelse med studiesamtaler. Det anslås at timetallet for planlægning af det kliniske forløb er ca. 5 timer/ugentligt pr. klinisk vejleder. Der tilstræbes at den tilknyttede underviser deltager i indledende studiesamtaler, og også i et klinisk møde undervejs i klinikperioden. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Alle fire vejledere er på 32 timer (pr. 1. maj 2015), og disse timer bliver fortrinsvis anvendt sammen med, eller i relation til, de studerende. Når den kliniske vejleder i enkelte tilfælde har arbejdsopgaver f.eks. med simulationsundervisning, så vil det på forhånd være aftalt, hvilken sygeplejerske i afsnittet, der varetager vejledning. Det anslås at hver klinisk vejleder har i gennemsnit ca. 24 timer til rådighed sammen med den studerende pr. uge. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 uddelegerer den kliniske undervisning til: De sygeplejersker i afsnittet, som indimellem varetager vejledning er fortrinsvis basissygeplejersker. Enkelte har 1/6 diplom i klinisk vejledning. Andre kan være nøglepersoner med specialuddannelse inden for sår, ernæring og hygiejne. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Da alle fire kliniske vejledere varetager hele den studerendes forløb på lige fod med hinanden, har hver klinisk vejleder ansvaret for sin egen gruppe studerende. Hver klinisk vejleder har dermed ansvaret for intern prøve, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, samarbejde om den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i Medicinhåndtering. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I alle afsnit samarbejdes der dagligt med: læger, fysioterapeuter, bioanalytikere, lægesekretærer, social- og sundhedsassistenter, opvågningssygeplejersker og serviceassistenter. Ved behov samarbejdes også med diætister, ergoterapeuter, socialsygeplejerske, følgehjem-team, diabetesudrykning, nefro-teams og Mobil Akut Team. Tværfaglige afdelinger: billeddiagnostisk afd., operationsafdeling, opvågningsafsnit, akutafdeling, klinisk fysiologisk afdeling, mikrobiologisk afdeling. Tværsektorielt samarbejdes med: primær sektor, praktiserende læger og speciallæger Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Eksempel på et eksemplarisk akut patientforløb: 82-årig kvinde falder på gaden. Indlægges via Falck på Akutafdelingen og røntgen viser en højresidig pertrochantær fraktur (brækket lårbenshals), som kræver operation. Patienten overføres til Ortopædkirurgisk afdeling og klargøres til operation. Patienten får inden operation anlagt epikateter, opereres og køres til opvågningen herefter. Når patienten er stabil flyttes hun tilbage til ortopædkirurgisk afdeling. Her observeres, plejes og behandles patienten med fokus på ernæringsindtag, væskebalance, smertebehandling, tryksårsscreening, mobilisering, screening for akut konfusion og EWS (Early Warning Score). Der dokumenteres i forhold til gældende retningslinier. Kontrolrøntgen tages på 3. dagen. Der fokuseres på rehabilitering og udskrivelse allerede ved ankomst, og der afholdes statussamtale med patient og pårørende på dagen. Udskrivelsessamtalen afholdes umiddelbart inden udskrivelse. Patienten bliver vurderet i forhold til funktionsniveau af fysioterapeut og plejepersonale, og der udarbejdes en genoptræningsplan af fysioterapeuten. Derefter udskrives patienten til eget hjem, evt. med hjemmehjælp eller til genoptrænings-/aflastningsplads. Genoptræningen foregår i kommunalt regi. Eksempel på et eksemplarisk elektivt patientforløb: 53-årig mand indlægges til TKA (total knæalloplastik). Patienten samt evt. pårørende har inden indlæggelse deltaget i et patientseminar, hvor et helt indlæggelsesforløb gennemgås af anæstesilæge, ortopædkirurg, sygeplejerske og fysioterapeut, og en personlig samtale med en sygeplejerske og en læge. Patienten møder fastende til indlæggelse om morgenen og bliver kørt til operation kort efter. Postoperativt identificeres og vurderes patientens ressourcer og aktuelle sygeplejebehov. Plejepersonalet 3

4 har fokus på ernæringsindtag, væskebalance, smertebehandling, mobilisering, vejledning af patienten og dette dokumenteres i henhold til gældende retningslinier. Patienten bliver vurderet i forhold til funktionsniveau af fysioterapeut og plejepersonale, og der udarbejdes en genoptræningsplan af fysioterapeuten. Kontrolrøntgen foretages på 3.dagen og patienten kan udskrives herefter. Ambulant kontrol efter 3 måneder og 1 år. Ovenstående er eksemplariske patientforløb. Der er forskel på de enkelte patienter og kompleksiteten i forløbet. Patientforløb tager udgangspunkt i et samarbejde med patienten, pårørende og plejepersonalet, og andet sundhedsfagligt personale. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) De studerendes kliniske undervisning tilrettelægges dagligt på en måde, således at der udvælges eksemplariske patientforløb der passer til de studerendes niveau og læringsudbytter.der gives mulighed for at den studerende opnår progression af sin læring. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder og den studerende samarbejder dagligt i afsnittet om den studerendes læringsudbytter og centrale fagområder. Den studerende vil opleve dagligt at blive fulgt tæt og der fokuseres på fokusområde, svarende til kravene for modulbeskrivelse på modul Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerendes studiemetoder planlægges ud fra studieaktivitetsmodellen. Den individuelle studieplan danner rammen for den studerendes forløb. De studerende opfordres til at aflevere 5 Portfolioarbejde, som der løbende gives tilbagemelding på. Hver onsdag afholdes desuden fælles refleksion på tværs af modulerne af to timers varighed. Her fremlægges forskellige fastlagte emner i henhold til læringsudbytter af de studerende, således at det er tilpasset de faglige krav på de enkelte moduler.. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende kan få mulighed for at: observere operationer, følge egen patient i ambulant forløb, følge patientovergange, observere lægefaglige konferencer, følge patient ved udskrivelse til primær sektor, følge fysioterapeut/ergoterapeut. Dette tilbydes studerende, som er studieaktive og ansvarlige i eget uddannelsesforløb. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Nordsjællands Hospital Hillerød er en af de 5 udvalgte hospitaler, der er arbejder efter Patientsikkert Sygehus, hvor der dagligt i afsnittene er fokus på forskellige temaer. Der er tæt samarbejde mellem de kliniske vejledere og udviklings- og kvalitetskoordinatorer, og de studerende på 12.modul samarbejder tæt med UKK erne i udarbejdelse af deres opgave GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. 4

5 Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: I Ortopædkirurgisk Afdeling vil den studerendes opgaver relatere sig til: Klinisk praksis: Den studerende skal observere, vurdere, handle og dokumentere i forhold til patienters fysiologiske, psykiske og sociale tilstand: EWS, Ernærings- og faldscreening og smertevurdering. Udføre praktiske generelle og specifikke komplekse procedurer i plejen: kompressionsbehandling, sårbehandling, cicatricepleje, sutur-/agraffjernelse, pinpleje, seponering/anlæggelse af diverse katetre. Anvende hygiejniske principper efter gældende retningslinier. Samarbejde med patient og pårørende, herunder forskellige former for information, vejledning og kommunikation, der bidrager til dannelse af helhedsforståelser for patienten. Den studerende skal arbejde ud fra retningslinier inden for Patientsikkert Sygehus: CVK-, PVK-, Tryksårs-, KAD- og Sepsispakken. Farmakologi medicinhåndtering herunder dispensering og administration af medicin til egne patienter. Da patienterne ofte er komplekse, vil det være muligt at møde de fleste administrationsformer. Fastlagt studieaktivetet gennemføres i afdelingen sammen med den kliniske vejleder i uge. De studerende får ved modulets start udleveret medicinspørgsmål, som skal besvares og gennemgåes omkring 6. uge. Stuegang herunder planlægning, udførsel, evaluering, justering og reevaluering af pleje og behandling. Opgaver prioriteres, pårørende underrettes, primær sektor kontaktes, blodprøver bestilles og vurderes. I samarbejde med lægen bestilles diverse tilsyn og undersøgelser, og resultater af disse gennemgås rettidigt i henhold til gældende vejledninger. Dokumentere med anvendelse af tydeligt fagsprog i relevante elektroniske systemer. Den planlagte studieaktivitet gennemføres af den studerende i modul 11 eller 12 ved en-dags-fællesundervisning i tværfaglig kommunikation og samarbejde (stuegangsundervisning på RH). Tværfaglige konferencer: Med henblik på at planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer kan den studerende deltage i morgenmøder, røntgenkonferencer og mikrokonference. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Da patienter i afdelingen er såvel medicinsk som kirurgisk komplekse, akutte og elektive, anses det for muligt at den studerende får viden, færdighed og kompetencer inden for en overvejende del af de elementer som indgår i Logbog for medicinhåndtering. Den studerende får mulighed for at arbejde med Patientinddragelse, sygplejerskens ansvarsområde, sygeplejefaglig vurdering, bestilling af medicin, bortskaffelse af medicin, dispensering, administration, observation og dokumentation. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : 1)Traumepatient: Patienter der har været impliceret i større ulykker, hvor de har pådraget sig multiple frakturer. De er ofte psykisk traumatiseret og er derfor også i denne henseende meget komplekse. Et eksempel kunne være en patient, der i et trafikuheld har pådraget sig bækkenfrakturer og crusfraktur (underben), hvor gangfunktionen kan risikere at blive påvirket i fremtiden. Denne patienttype overføres ofte fra Rigshospitalet, når den livreddende behandling er afsluttet. 2)Akut patient: Til denne kategori hører patienter, der falder og evt. får et brud på enten over- eller underekstremiteten. F.eks. fodboldspilleren, der får et brud på crus eller en ældre dame, der falder på sin cykel og slår og/eller brækker hoften. I afdelingen fokuseres på patienter med hoftenære brud ud fra et modelprogram, hvor pleje og behandling er optimeret og bygger på et godt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og læger. I denne patientgruppe ses ofte 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 5

6 komorbiditeter, som giver den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med en lang række medicinske lidelser. En stor del af særligt de akutte patienter har komorbiditet i form af KOL, diabetes, hjertekarlidelser. 3)Elektiv patient: Patienter, der skal have udskiftet f.eks. en hofte- eller et knæled pga. arthrose (slidgigt). 4)Håndpatient: Vi har Danmarks næststørste håndafsnit. Dette er patienter, der skal have foretaget planlagt og akut kirurgi på deres håndled, hænder og fingre. F.eks. patienter med artrose (slidgigt), der får udskiftet et fingerled eller patienter med colles frakturer (håndledsbrud). 5) Amputationspatient: Patienter som skal have amputeret dele af underekstremiten (ben), f.eks en diabetespatient med en nekrotisk tå, der har dårlig ilttilførsel. 6) Infektionspatienten: Patienter med infektion og reoperationer bag sig kan have flere problemstillinger; både fysiologiske og socialpsykologiske. Herunder indgår den isolerede patient. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Ved afslutning af den kliniske periode evaluerer de studerende deres forløb i de forskellige afsnit. Disse evalueringer anvendes til fortsat optimering af den kliniske undervisning. UDEVA evalueringer inddrages også i den samlede vurdering af den studerendes kliniske periode. Der afholdes møder med oversygeplejersken, hvor de studerendes evalueringer drøftes. Herefter justeres de uddannelsesmæssige rammer. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Ulla Forsberg, Nina Bregnbak Jørgensen, Susanne Vilhelmsen, Lene Helweg Titel (er): Kliniske Vejledere adresse (r): ulla.forsberg@regionh.dk; nina.bregnbak.joergensen@regionh.dk, susanne.vilhelmsen@regionh.dk, lene.helweg@regionh.dk Tlf.: Ulla: , Nina: , Susanne: , Lene: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6