N OTAT. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012

Transkript

1 N OTAT Udviklingen i den offentlige beskæftigelse på sektor og funktion 4. kvartal kvartal 2012 Hovedkonklusioner: Staten har udbygget med ca fuldtidspersoner fra 4. kvt til 4. kvt I samme periode har kommunerne reduceret antallet af ansatte med over fuldtidspersoner. Data fra en specialkørsel foretaget af Danmarks Statistik for ØS/Analyseenheden viser, at væksten i antallet af statslige medarbejdere i den nævnte periode stort set udelukkende kan tilskrives undervisningsområdet. Undervisningsområdet i staten står således for en vækst på fuldtidspersoner ud af den samlede vækst på fuldtidspersoner i perioden 4. kvt til 4. kvt På de øvrige funktioner i staten har der kun været mindre ændringer i personaletallet. Kommunerne har over de seneste tre år i høj grad foretaget tilpasninger af personaletallet. Det samme ses ikke at være tilfældet for den statslige sektor. Staten har altså ikke selv bidraget til det råderum, som har finansieret udbygningen af bl.a. de videregående uddannelser. Fraværet af reelle tilpasninger af det statslige personaletal kan indikere, at der fortsat er et betydeligt potentiale for effektiviseringer på det statslige område. Oprettelsen af Udbetaling Danmark forklarer ikke en del af ovennævnte vækst i det statslige personaletal. Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke henregnes under staten i den nuværende beskæftigelsesstatistik. Det vil først være tilfældet, når Danmarks Statistik senere på året offentliggør en ny version af statistikken. Den nye statistik vil indebære visse ændringer i forhold til sektorinddelingen. Den 19. april 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: SAA@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/8

2 Baggrund: Over de seneste 3 år har der været en meget forskellig udvikling i personaletallet i staten og kommunerne. Det statslige personale er blevet udbygget med ca årsværk, mens kommunerne har reduceret antallet med ca årsværk. Det viser Danmarks Statistiks overordnede tal for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, jf. figur 1. Figur 1 Ændring i antal fuldtidsansatte (1.000) i stat, kommuner og regioner, 4.kvt kvt Anm.: Opgørelsen bygger på antal fuldtidsbeskæftigede i alt beregnet på grundlag af alle betalte timer. Kilde: og egne beregninger. Statistikken for offentlig beskæftigelse publiceres imidlertid kun i en form, hvor man kan se tallene fordelt enten på sektor eller funktionsfordelt ud fra COFOG-klassifikationen, jf. boks 1. Ud fra de offentligt tilgængelige data fra Danmarks Statistiks offentlige b e- skæftigelsesstatistik er det derfor ikke muligt at se, hvordan personaletallet har udviklet sig på de enkelte hovedfunktioner indenfor de enkelte sektorer. Det betyder bl.a., at det ikke hidtil har været muligt at se, hvad der har drevet væksten i antal ansatte på det statslige område. ØS/Analyseenheden har imidlertid via Danmarks Statistik fået foretaget en specialopgørelse, hvordan personalet under de 10 hovedfunktioner i COFOG fordeler sig på sektorer. Specialopgørelsen er baseret på antal fuldtidsbeskæftigede i alt på grundlag af alle betalte timer. 2

3 Boks 1. Om klassifikationssystemet for offentlige udgifter (COFOG) Klassifikationssystemet COFOG (Classification of the Functions of Government) er oprindeligt udviklet af FN/OECD. COFOG anvendes i nationalregnskabet til at fordele offentlige udgifter mv. efter funktion/-formål. Danmarks Statistik bruger dog også COFOG til at fordele offentligt personale på formål, selvom klassifikationen i udgangspunktet er udarbejdet for at kunne fordele udgifter. Klassifikationssystemet er bygget op omkring følgende 10 hovedfunktionsgrupper. 01 Generelle offentlige tjenester 02 Forsvar 03 Offentlig orden og sikkerhed 04 Økonomiske anliggender 05 Miljøbeskyttelse 06 Boliger og offentlige faciliteter 07 Sundhedsvæsen 08 Fritid, kultur og religion 09 Undervisning 10 Social Beskyttelse Af bilag 1 fremgår en nærmere oversigt over de 10 hovedgrupper og i alt 69 undergrupper.. Kilde: - varedeklarationen for OFFBESK Der er med specialopgørelsen tale om et kryds af to allerede publicerede varianter af den offentlige beskæftigelsesstatistik. Specialopgørelsen bygger således på et robust grundlag. Udbygningen på det statslige område forklares stort set fuldt ud af en udbygning af personalet på undervisningsområdet, jf. bl.a. de seneste års betydelige opprioritering af de videregående uddannelser. Stigningen er således på personer ud af en samlet stigning på personer 1. Det betyder dog omvendt, at der ikke samlet set er sket noget nævneværdig tilpasning af det statslige personale på øvrige områder, jf. tabel 1. 1 Måles i stedet på den 3-årige periode 3. kvt kvt findes, at der er en stigning på statslige undervisningsområde på fuldtidspersoner og en stigning i det samlede statslige personaletal på fuldtidspersoner. 3

4 Tabel 1 Ændring i antal fuldtidsansatte (1.000) i stat, kommuner og regioner, 4.kvt kvt fuldtidspersoner STAT KOMMUNE 2009k4 2012k4 ændring 2009k4 2012k4 ændring 00 I alt 179,6 184,9 5,3 466,2 441,0-25,2 01 Generelle offentlige tjenester 30,8 31,9 1,1 27,4 29,7 2,3 02 Forsvar 26,6 25,3-1,3 0,3 0,3 0,0 03 Offentlig orden og sikkerhed 23,3 23,7 0,5 1,9 1,8-0,1 04 Økonomiske anliggender 8,3 7,8-0,5 16,2 16,4 0,2 05 Miljøbeskyttelse 2,2 2,9 0,7 2,6 1,9-0,6 06 Boliger og offentlige faciliteter 0,5 0,5-0,1 2,0 1,4-0,7 07 Sundhedsvæsen 1,4 1,0-0,3 69,1 67,4-1,7 08 Fritid, kultur og religion 9,7 10,6 0,9 14,1 12,7-1,4 09 Undervisning 74,3 79,4 5,1 89,4 82,4-7,1 10 Social beskyttelse 2,7 1,8-0,9 242,5 227,0-15,5 99 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0-0,5 Note: Opgørelsen bygger på antal fuldtidsbeskæftigede i alt beregnet på grundlag af alle betalte timer. Kilde: Specialkørsel foretaget af Danmarks Statistik og egne beregninger. Tilsammen peger tallene således på, at kommunerne i høj grad har foretaget tilpasninger på serviceområderne. Derimod er det tydeligt, at staten ikke selv har bidraget reelt til at skabe råderummet for udbygning af det statslige undervisningsområde gennem tilpasninger af øvrige dele af den statslige sektor. Det skal nævnes, at tallene ikke er korrigeret for opgaveflytninger på tværs af sektorer o.l. Etableringen af Udbetaling Danmark, som ses at være den største enkeltstående opgaveflytning over de seneste tre år kan dog ikke forklare væksten i tallene for den statslige sektor. Det har den simple årsag, at Udbetaling Danmark ikke er registreret i forhold til den nuværende beskæftigelsesstatistik. Danmarks Statistik vil senere i 2013 offentliggøre en ny offentlig beskæftigelsesstatistik, der baserer sig på e-indkomstregistret. I denne fremtidige statistik vil Udbetaling Danmark komme til at indgå under den statslige sektor. Etableringen af Udbetaling Danmark har dog i den nuværende statistik for offentligt beskæftigede bidraget til at reducere antallet af ansatte i den kommunale sektor. Effekten er dog relativt begrænset. Pr. 1. oktober 2012 var der overført lidt over 70 fuldtidspersoner til Udbetaling Danmark, jf. nyhedsbrev af 14. januar 2013 fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Til og med marts 2013 overførtes i alt knap 900 fuldtidspersoner. Overførslen af opgaven og personale er sket i tre tempi. 1. oktober 2012 overførtes opgaven med udbetaling af familieydelser. 1. december

5 overførtes opgaven vedr. barselsydelser og endelig pr. 1. marts 2013 overførtes opgaven med udbetaling af pensions- og familieydelser. Det er således kun en del af de 900 personer, der er blevet overført fra kommunerne i 4. kvt og en væsentlig del af disse er først overført i slutningen af 4. kvt Med det fremtidige statistikgrundlag kan der desuden ske en række øvrige forskydninger mht. sektorindplacering. Eksempelvis vil statsligt ejede selskaber som f.eks. BaneDanmark formentlig fremover komme til at indgå i det statslige personaletal, mens selvejende institutioner, som er overvejende eller fuldt finansieret af statslige midler, vil indgå i en ny sektorgruppering private nonprofit-organisationer. Den fremtidige offentlige beskæftigelsesstatistik vil således basere sig på, hvem der har den formelle kontrol over virksomhederne/institutionerne, hvorimod den nuværende statistik er baseret på den funktionelle økonomiske fordeling (finansieringen af aktiviteterne). At den nye statistik kommer til at indebære visse ændrede afgrænsninger af sektorerne sammenlignet med den nuværende statistik ændrer imidlertid ikke på det forhold, at den stedfundne vækst på det statslige undervisning s- område netop er finansieret via statslige bevillinger og derfor afspejler en konkret statslig prioritering af råderummet for vækst i den offentlige sektor. 5

6 B i lag 1. COFOG - k l a s s i f ikationen hovedfunkt i oner og underliggende fun k- t i oner. 01 Generelle offentlige tjenester: Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten Økonomisk bistand til udlandet Generelle tjenester Grundforskning F&U inden for generelle offentlige tjenester Generelle offentlige tjenester i.a.n. Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer 02 Forsvar: Militært forsvar Civilforsvar Militærhjælp til udlandet F&U inden for forsvaret Forsvar i.a.n. 03 Offentlig orden og sikkerhed: Politi Brandvæsen Domstole Fængsler F&U inden for offentlig orden og sikkerhed Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. 04 Økonomiske anliggender: Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt Brændstof og energi Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed Transport Kommunikation Andre erhverv 6

7 F&U i emner inden for økonomi Økonomiske anliggender i.a.n. 05 Miljøbeskyttelse: Affaldshåndtering Spildevandshåndtering Forureningsbekæmpelse Beskyttelse af biodiversitet og landskab F&U inden for miljøbeskyttelse Miljøbeskyttelse i.a.n. 06 Boliger og offentlige faciliteter: Boligbyggeri By- og egnsudvikling Vandforsyning Gadebelysning F&U inden for boliger og offentlige faciliteter Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. 07 Sundhedsvæsen: Medicinske produkter, apparater og udstyr Ambulant behandling Hospitalstjenester Offentligt sundhedsvæsen F&U inden for sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i.a.n. 08 Fritid, kultur og religion: Fritids- og sportstjenester Kulturtjenester Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed Religiøse og andre organisationer F&U inden for fritid, kultur og religion Fritid, kultur og religion i.a.n. 09 Undervisning: Førskoleundervisning og primær undervisning Sekundær undervisning Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning Tertiær undervisning Undervisning uden for niveauplacering Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning F&U inden for undervisning 7

8 Undervisning i.a.n. 10 Social beskyttelse: Sygdom og invaliditet Alderdom Efterlevende Familie og børn Arbejdsløshed Bolig Sociale ydelser i.a.n. F&U inden for social beskyttelse Social beskyttelse i.a.n. 8