Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Hvidovre Kommune, Ældre- og Handicapafdelingen, Uddannelsesgruppen Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Bettina Hardt-Madsen Stilling: udførerchef Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Lotte Røhder Stilling:uddannelseskoordinator Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Uddannelsesgruppen består af en uddannelseskoordinator, 3 koordinerende kliniske vejledere og en administrativ medarbejder. Uddannelseskoordinatoren er uddannet sygeplejerske og har en sygeplejefaglig diplomeksamen i undervisning og uddannelsesplanlægning, samt en master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling. De koordinerende kliniske vejledere har følgende kompetencer: De er alle uddannede sygeplejersker, 1 har 1/6 diplom i klinisk vejledning. 1 har en onkologisk efteruddannelse og en pædagogisk diplomeksamen i pædagogik uden retning og 1 har en sygeplejefaglig diplomeksamen i undervisning og uddannelsesplanlægning. Uddannelseskoordinatoren har erfaring indenfor medicinsk og kirurgisk sygepleje, gerontopsykiatri, plejehjem, undervisning, visitation og ledelse 1 koordinerende klinisk vejleder har erfaring fra lægepraksis, hjemmesygeplejen, cardiologisk sygepleje og plejehjem 1 koordinerende klinisk vejleder har erfaring med pleje af borgere i terminale forløb, pleje af borgere med behov for onkologisk sygepleje, samt hjemmesygeplejen. 1 koordinerende klinisk vejleder har erfaring med urologisk sygepleje, karkirurgisk sygepleje, rehabiliterende sygepleje, akutsygepleje, klinisk vejledning indenfor det primære område, lægepraksis og sygeplejelærer indenfor sygeplejestudiet. I hjemmeplejen er der desuden ansat 3 kliniske vejledere, hvoraf 2 har 1/6 diplom i klinisk vejledning. Den sidste kliniske vejleder har pædagogisk erfaring indenfor erhvervsuddannelserne og forventes at gennemføre 1/6 diplom i klinisk vejledning i løbet af efteråret I sundhedsplejen er der en sundhedsplejerske med 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Uddannelseskoordinator er leder for de koordinerende kliniske vejledere. Der holdes ugentlige møder i uddannelsesgruppen. Samarbejdet mellem uddannelsesgruppen, de kliniske vejledere og de daglige vejledere i praksis er som beskrevet i følgende. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Opgave 1. studiesamtale Forventningssamta le 2. studiesamtale Midtvejssamtalen 3. studiesamtale Forudsætning for at gå til prøve 4. studiesamtale Slutevaluering Studerend e Den studerende udarbejder efterfølgend e sin individuelle studieplan og skriver referat fra samtalen Den studerende justerer efterfølgend e sin individuelle studieplan og skriver referat Den studerende justerer efterfølgend e sin individuelle studieplan og skriver referat Den studerende afleverer et print af sin skriftlige evaluering (fra nettet) Daglige vejleder Sikrer implementering af uddannelsesplane n bidrager med input til status på den standpunkt bidrager med input til status på den standpunkt bidrager med input til status på den standpunkt og gensidig evaluering. Er ansvarlig for at videreformidle Hvad gør vi godt? Hvad skal vi arbejde videre Praktiksted Klinisk vejleder Sikrer implementering af uddannelsesplanen studiesamtalen Opsummerer status Ansvarlig for planlægning af det resterende uddannelsesforløb Ved komplekse forløb inddrages uddannelsesgruppe n bidrager med input til status på den standpunkt i samtalen Udarbejder slutevaluering i samarbejde med den kliniske vejleder i uddannelsesgruppe n. Deltager i gensidig evaluering. Er ansvarlig for at videreformidle Hvad gør vi godt? Uddannelsesgruppen studiesamtalen Er ansvarlig for planlægning af uddannelsesforløbet i samarbejde med praktikstedet Godkender den individuelle studieplan Studerende der følges af en daglig vejleder studiesamtalen Opsummerer status i samarbejde med den daglige vejleder Ansvarlig for planlægning af det resterende uddannelsesforløb i samarbejde med den daglige vejleder Studerende der følges af den kliniske vejleder på praktikstedet Ved komplekse forløb inddrages uddannelsesgruppen studiesamtale Godkender og attesterer dokumentation for klinisk undervisning, herunder sikrer at tilstedeværelsesprocent en er overholdt. studiesamtale Udarbejder slutevaluering i samarbejde med praktikstedet. Deltager i gensidig evaluering. Er ansvarlig for evt. at videreudvikle idéer ud 3

4 med? Til egne kolleger Hvad skal vi arbejde videre med? Til egne kolleger fra Hvad gør vi godt? Hvad skal vi arbejde videre med? I samarbejde med de resterende medarbejdere i uddannelsesgruppen. Studietimer Planlægger og afholder studietimer - et struktureret forum for refleksion for grupper Klinikker Planlægger og afholder individuel klinik med den studerende 1-2 gange i løbet af praktikuddannelsen Vejledning / klinikbesøg Fastlagt studieaktivitet Intern prøve Fravær Udarbejder skriftligt oplæg og litteraturliste Planlægger og afholder Før, under og efter vejledning i relation til det praktiske sygepleje faglige arbejde. Det kliniske undervisningssted informerer uddannelsesgrupp en hvis den studerende har fravær og når den studerende er tilbage på arbejdspladsen. Den kliniske vejleder varetager minimum klinikbesøg 1-2 gange i løbet af den praktiktid. Den kliniske vejleder følger den studerende i 2-4 timer. I forbindelse med besøget sikrer den kliniske vejleder før, under og efter vejledning til dagens opgaver Deltager i intern prøve Det kliniske undervisningssted informerer uddannelsesgruppe n hvis den studerende har fravær og når den studerende er tilbage på arbejdspladsen. Studerende der følges af en daglig vejleder Uddannelsesgruppen varetager klinikbesøg 1-2 gange i løbet af den praktiktid. Den kliniske vejleder følger den studerende i 2-4 timer. I forbindelse med besøget sikrer den kliniske vejleder før, under og efter vejledning til dagens opgaver Vejleder til den fastlagte studieaktivitet. Kvitterer for modtagelsen. Afholder opfølgende drøftelse. Attesterer dokumentationsblankett en eksaminator ved den interne prøve Uddannelsesgruppen afholder desuden møder 6 gange årligt med de kliniske vejledere og sygeplejerskerne, der er daglige vejledere, hvor vi drøfter sygeplejefaglige problematikker, sygeplejeteorier samt pædagogiske metoder/ overvejelser. Uddannelsesgruppen afholder to årlige møder med den kliniske vejleder i 4

5 sundhedsplejen. Den uddannelsesansvarlige deltager i disse møder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Uddannelsesgruppen 139 timer pr. uge til opgaver omkring uddannelse, vejledning og undervisning. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Organiseringen af de koordinerende kliniske vejledere i uddannelsesgruppen betyder, at uddannelse bliver gruppens primære opgave. Fordelen ved dette er at, vi ikke indgår i den daglige drift på kommunes plejecentre og i hjemmeplejen og således har mulighed for at fastholde fokus på de læring. De koordinerende kliniske vejledere deltager i alle aktiviteter der er beskrevet i studieaktivitetsmodellen. Der bliver endvidere udarbejdet en individuel vurdering, af den enkelte behov, som kan betyde, at den enkelte studerende får yderligere individuel vejledning. Uddannelsesgruppen anvender minimum 5 timer pr. studerende pr. uge. Dette understøttes af den daglige vejleder i praksis. I hjemmeplejen har de kliniske vejledere 1 time pr. dag med de studerende, endvidere er der afsat 1 time pr. uge til refleksion og 1 time til studiesamtale pr. studerende. I sundhedsplejen er den studerende kontinuerligt sammen med en sundhedsplejerske i klinikperioden. Den kliniske vejleder i sundhedsplejen står for introduktion, undervisning, vejledning, reflektionsøvelse og evaluering. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere i den kliniske praksis er uddannet sygeplejersker/professionsbachelorer i sygepleje. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Fordelingen af ansvar og opgaver - se ovenstående skema De studerende fordeles således: Modul 1 uge 10, 11, 39 og 40 Hjemmeplejen Modul 5 uge 7-14 og uge Akutteamet Modul 6 uge 6-15; uge 17-26; uge 35-44; uge Plejehjemmet Krogstenshave Plejehjemmet Strandmarkshave Plejehjemmet Dybenskærhave Hjemmeplejen Modul 11 uge 6-15; uge Hjemmeplejen Plejehjemmet Svendebjerghave Modul 12 uge 17-26; uge Plejehjemmet Krogstenshave Plejehjemmet Svendebjerghave Plejehjemmet Strandmarkshave Den kliniske vejleder følger den studerende 1-2 formiddage mhp. opkvalificering, af den kompetencer i relation til læringsudbytterne på modul 6 incl. Logbog i medicinhåndtering. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 5

6 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der arbejdes tværfagligt med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, visitatorer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, læger, socialrådgivere, sagsbehandlere, sundhedscenter, sundhedsplejrsker, omsorgstandplejen, samt den sekundære sundhedstjeneste i Region H. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: De sygeplejefaglige opgaver, som de studerende på modul 6 kan møde i Hvidovre Kommune er dataindsamling, herunder indsamle oplysninger om borgerens kulturelle baggrund og samfundsmæssige forhold, samt observere og identificere sygeplejefaglige fænomener hos borgere med folkesygdomme og kroniske sygdomme. Endvidere med udgangspunkt i kliniske metoder, der baseres på en sygeplejefaglig praksis, samt udviklings- og forskningsbaseret viden at planlægge, udføre, begrunde og evaluere sygepleje hos ovennævnte borgere. Herunder kan den studerende beskæftige sig med: - etiske problemstillinger i relation til borgere med kroniske sygdomme - at øve sig i og reflektere over sygeplejerskens opgaver i forbindelse med håndtering af medicin - vurdere risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag - undersøge samfundets tilbud til borgerne jf. Sundhedsloven og Lov om Socialservice - indgå i relationer med borgerne Opgaverne relaterer sig til problemer i forbindelse med: Kommunikation (hørelse, syn, afasi, mestring, hukommelse) Væskebalance (dehydrering, ødemer, nyrepåvirkning) Ernæring (diæter, småtspisende/ fejlernærede, overvægt, sonde og paraenteral ernæring) Udskillelse (obstipation, inkontinens, kateter, stomi) Livsstilssygdomme (KOL, diabetes 2, psykiske lidelser herunder demens, kræftsygdomme, hjertesygdomme, muskel- og skeletsygdomme og overfølsomhedssygdomme) Kroniske lidelser (diabetes, hjertesygdomme, appopleksi, parkinson, sclerose, lungesygdomme, nyresygdomme) Behandling og kompression af sår ADL ( tab af funktioner, genoptræning, rehabilitering, ressourcer og belastninger) Øjensygdomme (glaucom, cataract) Psykiske lidelser(depressioner, psykoser, kriser, misbrug) Terminal pleje (cancer, alderdom, smerter), Medicinhåndtering Endvidere vil der være mulighed for at Anvende pædagogiske og etiske overvejelser i forhold til vejledning af borgere i forbindelse med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering Samarbejde med familie, tværfagligt personale og tværsektorielt. I Hvidovre Kommune er arbejdet med sygepleje tilrettelagt efter indsatsområder relateret til den enkelte borger. Indsatsområderne tager udgangspunkt i borgerens aktuelle og/eller potentielle sundhedsproblemer og borgerens ressourcer. Der gøres brug af: 6

7 Medicin-, observations-, vende- væske/diurese-, ernærings- og injektionsskemaer samt kommunikations bøger hos borgerne. Personale-/gruppemøder Tværfaglige og tværprofessionelle konferencer Der er udarbejdet procedure for: Medicinhåndtering Registrering af utilsigtet hændelser Hygiejniske forholdsregler og smitsomme sygdomme Indflytningssamtaler på plejecentrene Aktindsigt omkring demente beboere/ borgere Akut opstået sygdom og ulykker Administration af beboernes økonomiske midler Kronisk sygdom og livsforlængende behandling Samtykkeerklæringer Skifteret depot /dødsfald Sygeplejefaglige optegnelser hos borger/beboer Sundhedspersonalets kompetencer, ansvar og opgavefordeling, herunder delegering af opgaver Afgørelser i henhold til serviceloven 112 i forhold til nødkald, inkontinenshjælpemidler og terminalpleje. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Det uddannelsesmæssige grundlag i Hvidovre Kommune baserer sig på klinisk undervisning på plejecentre og i den kommunale hjemmepleje, hvor den studerende har mulighed for at øve og udvikle sine professionskompetencer i et læringsrum, hvor læring, refleksion og vejledning foregår i den autentiske sygeplejepraksis eller et konstrueret læringsrum eks. skill lab. De studerende samles til ugentlige studietimer, hvor emnerne afspejler den kliniske praksis og læringsudbytterne. De studerende har mulighed for at reflektere over menneskets kulturelle opfattelse og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom, etiske problemstillinger i relation til borgere med kroniske lidelser samt praksisbaseret viden om sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Den studerende får mulighed for at træne identificering af sygeplejebehov, opstille mål, udøve, evaluere og dokumentere klinisk sygepleje. De studerende kommer til at følges både med den koordinerende kliniske vejleder, den kliniske vejleder og den daglige sygeplejerske og vil være en del af et team med egne borgere. Den studerende knyttes til udvalgte borgere og øver sig i både samarbejde med borgeren, med personalet i klinikken og med det tværfaglige personale. Sideløbende afholder uddannelsesgruppen studietimer og timer til refleksion med de studerende som samlet gruppe, for at sikre konsensus i klinikforløbet I Sundhedsplejen veksler den kliniske undervisning mellem observation, vejledning, deltagelse i vejledning af skoleelever sammen med sundhedsplejerske, skriftlig og mundtlig refleksionsøvelse. Undervisningen er både konkret og direkte i samspil med elever, børn og børnefamilier, teori kobles på efterfølgende via refleksionsøvelser. Den kliniske undervisning foregår dels i Hvidovre Kommunes Sundhedscenter og dels sammen med en sundhedsplejerske, som varetager hjemmebesøg og mødregrupper. I Sundhedspleje har vi fokus på sundhedsfremme, livsstil og sundhedspædagogik. De studerende deltager i Sundhedseksperimentariet hvor de deltager i at vejlede og guide eleverne igennem forskellige sundhedsøvelser i samarbejde med sundhedsplejersken. De studerende forbereder skriftligt oplæg, som bruges til refleksionsøvelse. Denne varetages af den kliniske vejleder, som ligeledes introducerer de studerende for kommunens tilbud til familier, underviser og planlægger klinikperioden i sundhedsplejen 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I relationen mellem de koordinerende kliniske vejleder / de kliniske vejleder og den studerende bygger 7

8 samarbejdet på dialog og en anerkendende tilgang. Der er mulighed for vejledning, fælles refleksioner, samkøring og undervisning. Den studerende arbejder med sin individuelle studieplan og vejledes i at anvende læringsredskaber såsom læringskontrakter, sygeplejefortællinger og praksisbeskrivelser, logbog i medicinhåndtering og at samle disse i sin portfolio. I sundhedsplejen koordinerer og planlægger den kliniske vejleder forløbet for de studerende. Hun samarbejder med primær sektor om fordeling af studerende. Hun introducerer, vejleder og underviser de studerende. Varetager refleksionsøvelser og evaluering. 3. Redegør for hvordan den studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Med udgangspunkt i den tidligere portefolio og den individuelle studieplan tilrettelægges den kliniske vejledning på praktikstedet og dermed de emner der er relevant for den enkelte studerende. Hensigten er at styrke den refleksion og selvevaluering af arbejde i forhold til opstillede læringsudbytter. I arbejdet anvendes Porefolien til at fokuserer på processer og produkter over en given praksissituation omhandler evaluering og vurdering i forhold til opstillede læringsudbytter. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det forventes, at den studerende har viden om begreberne sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Endvidere at den studerende tager ansvar for egen læring, er opsøgende og nysgerrige. Sidst men ikke mindst forventes det, at den studerende deltager aktivt i den kliniske sygepleje i situationer der ikke er komplekse. De studerende indgår i de daglige rutiner, samt i lærende fora med medstuderende og med det daglige personale gennem møder. I sundhedsplejen deltager den studerende som observant. Den tætte kontakt til den koordinerende kliniske vejleder/den kliniske vejleder anses som væsentlig i den kliniske undervisning og prioriteres højt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter ud fra kommunens overordnede indsatsområder. I hjemmeplejen arbejdes der med rehabilitering. Formålet er at udvikle og vedligeholde borgerens ressourcer i forhold til de daglige gøremål. Hvidovre kommune arbejder med at etablere kompetenceudvikling for de ansatte med henblik på at imødekomme behovet for kompetencer i Det Nære Sundhedsvæsen. Der er iværksat et projekt Tværfaglig Akutteam, hvor formålet er tidlig opsporing og iværksættelse af en tidlig indsats i relation til borgerne. I sundhedsplejen er der flere udviklingsprojekter projekter bl.a. til børn med overvægt og forældreuddannelse. Den studerende har mulighed for at få et indblik i dette arbejde GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Modulets læringsudbytte og modulets fastlagte studieaktivitet opnås ved at afholde de beskrevne studiesamtaler og arbejde med sygepleje i klinikken. Dette sker med udgangspunkt i den studerende portefolie, læringsmålene, studieaktivitetsmodellen, anvendelse af logbog i medicinhåndtering, og evt. supplerende samtaler og klinikbesøg. der henvises i øvrigt til typiske borger/patientsituationer. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Der er mulighed for at anvende alle elementer fra logbog i medicinhåndtering 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 8

9 Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Læringsmuligheder indenfor den medicinske sygepleje retter sig mod borgere med livsstilssygdomme og borgere med kroniske lidelser. Fokusområder vil være sundhedsfremme, sygdomsforebyggende, rehabilitering, pleje, omsorg og behandling herunder palliation. I forhold til den kirurgiske sygepleje vil der i forbindelse med accelererede operationsforløb være mulighed for at skabe læring omkring ernæring, præoperativ sygepleje, herunder opfølgende samtaler i forhold til indlæggelsesforløbet, diverse forholdsregler (tørste og faste), klargøring af patient til operation, rasering, præmedicin, thromboseprofylakse, medinddragelse af pårørende, dokumentation af observationer og handling samt postoperativt sygepleje herunder observation og vurdering af borgeren, iltterapi, smertelindring og behandling, forbindsskift, observation af udskillelser, mobilisering efter operation, psykisk støtte, information om rehabilitering, forebyggelse af komplikationer samt dokumentation af observationer og handlinger. Sygeplejen retter sig primært mod borgere med collum femoris fracturer og borgere med cancer. De sygeplejefaglige opgaver indenfor både medicin og kirurgi veksler mellem sundhedsfremme, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende opgaver, herunder sårpleje i forhold til venøse og arterielle bensår, diabetiske sår, og amputationssår Det tilstræbes, at styrke kontinuitet og kvalitet i sygeplejen, samt at styrke den enkelte borgers ressourcer og netværk. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende bliver bedt om at udfylde et kvalitativt evalueringsskema. Emnerne i skemaet er Introduktionen, tilrettelæggelsen af forløbet og læringsudbyttet, samarbejdet med den koordinerende kliniske vejleder/ den kliniske vejleder, læringsmiljøet, trivsel og arbejdsmiljø, udviklingen af forløbet i klinikken samt sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning. Den skriftlige evaluering drøftes i forbindelse med den mundtlige evaluering med den koordinerende kliniske vejleder og klinikstedet. Den skriftlige evaluering sende i kopi til klinikstedet. Den uddannelsesansvarlige gennemgår alle evalueringer, og den samlede uddannelsesgruppe reflekterer over og justerer klinikforløbet efterfølgende. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Lotte Røhder, Mette Børgesen, Martina Levisen, og Susanne Staufeldt Titel (er): Uddannelseskoordinator, koord. klinisk vejleder, koord. klinisk vejleder, samt sundhedsplejerske og klinisk vejleder adresse (r): led@hvidovre.dk, vmb@hvidovre.dk, mmd@hvidovre.dk, sic@hvidovre.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 9