10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere"

Transkript

1 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright RUC DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning Indledning Sammenfatning 5 2 Profilanalyse af optaget Bachelordelen Kandidatdelen 9 3 Frafaldsanalyse Bachelordelen Kandidatdelen 18 4 Frafald sammenlignet med andre universiteter Bachelordelen Kandidatdelen 23 5 Efterfølgende arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus Bachelordelen Kandidatdelen 26 6 Bilag Frafaldsanalyse bilag Frafald sammenlignet med andre universiteter Efterfølgende arbejdsmarked- og uddannelsesstatus 43 RUC DAMVAD.COM 3

4 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Frafald er dyrt og ressourcetungt at administrere. Taxametersystemet indebærer, at den enkelte uddannelsesinstitution går glip af midler, hver gang en studerende falder fra en uddannelse. Derfor er det væsentligt, at RUC i videst muligt omfang optager studerende, som reelt også forventes at gennemføre uddannelsen. dels at kunne prioritere mellem dem, der søger om optagelse på RUC fremadrettet. RUC har som led i arbejdet med at reducere frafaldet udarbejdet en række frafaldsanalyser. Analyserne peger både på nogle strukturelle og personlige forhold som udslagsgivende i forhold til frafald. Denne viden har bidraget til den løbende udvikling af uddannelserne, ligesom den har dannet grundlag for en række målrettede indsatser, særligt på specialeområdet og i relation til studieplanlægning og de studerendes valgprocesser. Som grundlag for det fortsatte arbejde med at reducere frafaldet på RUC er det også relevant at se nærmere på kendetegn for de studerendes søgemønstre, og om det er de rigtige studerende, RUC optager på deres uddannelser. En hypotese om årsagerne til frafaldet kan være, at en del af de optagne studerende ikke har haft RUC som deres første eller anden prioritet, og at de efterfølgende har valgt at flytte uddannelsessted eller droppe ud ved førstkommende lejlighed. En anden hypotese kan være, at de ikke har haft karaktererne til at komme ind på deres drømmestudie og derfor bruger et år på en uddannelse med frit optag til at få point til at komme ind på en anden uddannelse via kvote 2. Formålet med denne rapport er at belyse, hvad der kendetegner dem, der fuldfører uddannelserne på RUC, og hvem der falder fra undervejs på hhv. bachelor- og kandidatuddannelserne. Denne viden er et vigtigt grundlag for i højere grad dels at kunne gennemføre en målrettet rekrutteringsindsats, og 4 RUC DAMVAD.COM

5 1.2 Sammenfatning Rapportens hovedkonklusioner vedrørende frafald på bachelordelen er: Frafaldet er lavere jo højere prioritet den studerende er optaget på. Således er frafaldet 14 pct. for studerende, der er optaget på 1. prioritet, mens det fx er 22 pct. for studerende, der er optaget på 4. prioritet eller lavere. For studerende som starter på studiet relativt kort tid efter de gennemfører deres gymnasiale uddannelse (under 2 år), er frafaldet imidlertid lige så højt for 1. prioritets-studerende som for studerende, der er optaget på lavere prioritet. Frafaldet er overordnet set højere for studerende, der er optaget via kvote 1 end kvote 2. Blandt studerende, der er optaget via kvote 1, er frafaldet således 15 pct., mens det for kvote 2-studerende er 8 pct. Studerende med høje karakterer fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har det højeste frafald. Eksempelvis er frafaldet for studerende med et karaktergennemsnit på mellem 4 og 5 på godt 12 pct., mens det er knap 19 pct. for studerende med mellem 9 og 1 i gennemsnit. Denne tendens kan ikke genfindes ved andre universiteter. For andre universiteter gælder det, at højere karakterer fra gymnasiet er forbundet med lavere frafald. For 1. prioritets-studerende er tendensen i forhold til karakterer fra de gymnasiale uddannelser mindre tydelig. 1. prioritets-studerende med et lavt gymnasiegennemsnit under 4 har et højt frafald. Men for de studerende med et gymnasie gennemsnit på over 4 betyder højere karakterer større frafald. De yngste studiestartere har det højeste frafald. Frafaldet for studerende som starter før de fylder 2 år, er således på godt 18 pct., mens det er 12 pct. for studerende over 23 år. Overordnet set er der ingen forskel på frafaldet blandt mænd og kvinder. På Naturvidenskabelig basisdel er frafaldet dog højere for kvinder (næsten 25 pct.) end for mænd (13 pct.). Sammenligning med andre universiteter RUC har det tredje laveste frafald på bachelordelen, når der sammenlignes med de øvrige universiteter. På de humanistiske fag ligger frafaldet på RUC på nogenlunde samme niveau som på KU. Frafaldet for de samfundsvidenskabelige fag er imidlertid noget højere på RUC. Efterfølgende arbejdsmarkeds og uddannelsesmæssige status Blandt de studerende som falder fra på bachelordelen er godt 7 pct. året efter startet på en anden uddannelse, og knap 2 pct. er i beskæftigelse, mens resten hverken er i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Godt halvdelen af dem, som er startet på en anden uddannelse, er startet på en ny bacheloruddannelse, mens ca. 1/3 er startet på en mellemlang uddannelse. Mere end halvdelen af dem som starter på en ny bacheloruddannelse, starter på KU. Knap 4 pct. af det samlede frafald på det første år af bachelordelen skyldes studerende, som starter på en ny bacheloruddannelse, og omkring 2 pct. kan henføres til studerende, som påbegynder ny bacheloruddannelse på KU. RUC DAMVAD.COM 5

6 1.2.2 Rapportens hovedkonklusioner vedrørende frafald på kandidatdelen er: Frafaldet er i gennemsnit på 8,8 pct. på det første år af kandidatdelen, hvilket er relativt højt i forhold til andre universiteter. Der er væsentlige forskelle på frafaldet mellem de forskellige institutter på RUC. Frafaldet svinger således fra 6 pct. hos kandidatstuderende på Institut for Natur, Systemer og Modeller til 9,6 pct. for studerende på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier. På kandidatdelen har studerende med de laveste karakterer fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse (under 4 i gennemsnit) et relativt højt frafald, mens studerende med karaktergennemsnit på over 1 har et relativt lavt frafald. For den relativt store gruppe studerende med karakterer mellem 4 og 1, er der ingen tendens til, at høje karakterer er forbundet med et lavere frafald. På andre universiteter er højere karakterer også i denne gruppe forbundet med lavere frafald. På kandidatdelen er frafaldet størst for dem, som er under 25 år og over 3 år, når de optages på kandidatdelen, mens det ligger lavere for de årige. Sammenligning med andre universiteter Sammenlignet med andre universiteter er det relativt høje frafald på kandidatdelen på RUC især drevet af et højt frafald blandt unge under 25 år. Derimod er frafaldet for de 25-3-årige mere gennemsnitligt. Efterfølgende arbejdsmarkeds og uddannelsesmæssige status Langt hovedparten af dem som falder fra og starter på en ny uddannelse begynder på en anden videregående uddannelse. Heraf er 3 pct. begyndt på KU, mens 26 pct. er startet på CBS. Blandt studerende som falder fra kandidatdelen, er 6 pct. startet på en anden uddannelse året efter, mens ca. 25 pct. er i beskæftigelse. 6 RUC DAMVAD.COM

7 Faktaboks om datagrundlag Datagrundlaget for analysen er Danmarks Statistiks registerdata kombineret med data leveret af RUC. Fra Danmarks Statistik benyttes bl.a. elevregistret (KOTO213), der indeholder samtlige uddannelsesforløb med oplysninger om periode for forløbene, afslutningsmåde (bestået, afbrudt), institution etc. Derudover anvendes befolkningsdata (BEF), e-indkomstregistret (BFLA213), uddannelsesregistret (UDDA) og karakteroplysninger for ungdomsuddannelse (UDG213). Enkelte studerende i RUC s datatræk kan ikke genfindes i KOTO-registret, og ligeledes er der personer i KOTO-registret, som ikke kan genfindes i RUC s datatræk. I de tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at koble de to datakilder, er analysen udført på det størst mulige antal observationer i den relevante datakilde. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at koble datakilderne, fjernes observationerne, der ikke kan matches. Det gør, at antallet af observationer ikke er det samme i alle opgørelser. Oplysningerne om de studerendes frafald og universitetsuddannelse hentes fra KOTO-registret. Frafald er i denne analyse defineret som studerende, der falder fra inden for det første år på henholdsvis bachelor- og kandidatdelen. På kandidatdelen optræder en person ikke som frafaldet, hvis vedkommende starter på en ny uddannelse på samme institution dagen efter, han/hun er faldet fra, da dette formentligt skyldes et internt fagskifte snarere end et egentligt frafald. For bachelordelen anvendes data for optaget for årene For at sikre et tilstrækkeligt stort observationsantal er perioden udvidet til årene for kandidatdelen. I de tilfælde hvor der sammenlignes med studerende, der fuldfører henholdsvis bachelor- og kandidatdel, er perioden I afsnittet der beskriver arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus året efter, er perioden Der er ikke taget højde for, at de studerende skal have gået på studiet minimum en måned i denne opgørelse. Men der er blevet testet for, hvordan dette påvirker tallene, og det vil ikke ændre frafaldsprocenterne i betydeligt omfang. RUC DAMVAD.COM 7

8 2 Profilanalyse af optaget 2.1 Bachelordelen I perioden blev der optaget ca. 4.6 nye bachelorstuderende på RUC. I tabel 2.1 fremgår en karakteristik af optaget. Det fremgår fx, at ca. 71 pct. af de studerende er optaget på deres 1. prioritet. Omkring 25 pct. af de studerende, som er optaget er under 2 år, og der er lidt flere kvinder end mænd. 89,5 pct. af optaget er kvote 1 optag, mens 1,5 pct. er kvote 2 optag. Ca. 39 pct. har et gennemsnit på mellem 4 og 7 fra gymnasiet, mens lidt over halvdelen har mellem 7 og 1 i gennemsnit. Hovedparten af optaget har en studentereksamen fra Region Hovedstaden (54 pct.) eller Region Sjælland (24 pct.), mens resten kommer fra Jylland eller Fyn. Ca. 11 pct. af optaget på bacheloruddannelsen kommer direkte fra gymnasiet, mens godt 2/3 er optaget 1-2 år efter de afsluttede gymnasiet. TABEL 2.1 Karakteristik af optaget på RUC s bachelordel, Pct. Basisretning (N=4.678) Humanistisk basisdel 38,3 Humanistisk-teknologisk basisdel 12,8 Naturvidenskabelig basisdel 6,4 Samfundsvidenskabelig basisdel 42,5 I alt 1 Prioritet (N=4.335) 1. prioritet 71,4 2. prioritet 17,2 3. prioritet 6,9 4. prioritet 2,9 Over 4. prioritet 1,7 I alt 1 Kvote (N=4.628) Kvote 1 89,5 Kvote 2 1,5 I alt 1 Gymnasiekarakterer (N=4.45) 2-3,99 3,1 4-6,99 38,8 7-9,99 53, ,1 I alt 1 Region for gymnasial uddannelse (N=4.427) Hovedstaden 54,4 Midtjylland 7,5 Nordjylland 2,7 Sjælland 24,3 Syddanmark 11,1 I alt 1 År siden gymnasial uddannelse (N=4.447) år 11,1 1 år 3,3 2 år 31,7 3 år 11,2 4 år 5,1 Over 4 år 1,5 I alt 1 Alder (N=4.628) Under 2 år 24, år 61,8 Over 23 År 13,6 I alt 1 Køn (N=4.678) Mand 4,1 Kvinde 59,9 I alt 1 Herkomst (N=4.63) Dansk 91,2 Efterkommer 3,8 Indvandrer 5, og RUC Note: Optag i perioden RUC DAMVAD.COM

9 2.2 Kandidatdelen I det følgende præsenteres en karakteristik af de optagne på kandidatuddannelsen på RUC i perioden Ca. halvdelen af de studerende som optages, er under 25 år, mens 15 pct. er over 3 år, jf. tabel 2.2. På kandidatdelen har godt 7 pct. et gennemsnit fra gymnasiet på mellem 7 og 1. Således er karaktererne højere hos de studerende på kandidatdelen, i forhold til de studerende på bachelordelen. TABEL 2.2 Karakteristik af optaget på RUC s kandidatdel, Pct. Institut (N=6.46) Institut for Samfund og Globalisering 23,1 Eksternt-humanistisk 2,2 Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier 3,4 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 11, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring 14,7 Institut for Kultur og Identitet 16,3 Institut for Natur, Systemer og Modeller 2,2 I alt 1, Gymnasiekarakterer (N=4.3) 2-3,99 3, 4-6,99 2,1 7-9,99 7, ,5 I alt 1, År siden gymnasial uddannelse (N=3.995) Under 4 år 7,4 4 år 19, 5 år 24,5 6 år 16,7 7 år 1, Over 8 år 22,4 I alt 1, Region for gymnasial uddannelse (N=4.3) Hovedstaden 54, Midtjylland 8,9 Nordjylland 3,1 Sjælland 23,7 Syddanmark 1,3 I alt 1, Alder (N=4.71) Under 25 år 49, år 34,9 Over 3 år 15,3 I alt 1, Køn (N=4.71) Mand 38,2 Kvinde 61,8 I alt 1, Herkomst (N=4.71) Dansk 88,2 Efterkommer 9,7 Indvandrer 2,2 og RUC Note: Optag i perioden RUC DAMVAD.COM 9

10 3 Frafaldsanalyse 3.1 Bachelordelen I det følgende analyseres frafaldet på bachelordelen af RUC s universitetsuddannelser. I afsnit analyseres frafaldet i forhold til optagelsesproceduren for de studerende (kvote og prioritet), dernæst analyseres frafaldet i forhold til henholdsvis de studerendes gymnasiebaggrund og andre baggrundskarakteristika (blandt andet alder). FIGUR 3.1 Frafald fordelt på basisretning, pct I afsnit dykkes der længere ned i 1. prioritet i forhold til andre prioriteter, mens afsnit har fokus på kvoteansøgningen Karakteristik i forhold til studieansøgning Frafaldet er i denne rapport opgjort som andelen af optaget af studerende, der frafalder studiet i løbet af det første år. For at få et tilstrækkeligt stort datagrundlag analyseres frafaldet i perioden Se fakta-boksen på side 8 for en nærmere beskrivelse af metode og data. I perioden var optaget samlet set omkring 4.6 studerende på RUC s bachelordel og frafaldet på det første år af bachelordelen var 14,5 pct., jf. figur 3.1. Frafaldet er højest for Naturvidenskabelig basisdel og Humanistisk basisdel, hvor det er henholdsvis 19,9 pct. og 17 pct. For Humanistisk-teknologisk basisdel og Samfundsvidenskabelig basisdel ligger frafaldet noget lavere på henholdsvis 12,2 og 12,1 pct. og RUC Frafaldet er lavere jo højere prioritet den studerende er optaget på. Således er frafaldet 14 pct. for studerende, der er optaget på 1. prioritet, mens det fx er 22 pct. for studerende, der er optaget på 4. prioritet eller lavere. Denne tendens gør sig mere eller mindre gældende på tværs af de fire basisretninger, jf. figur RUC DAMVAD.COM

11 FIGUR 3.2 Frafald fordelt efter de studerendes prioritet af RUC, pct. 3, 25, FIGUR 3.3 Frafald fordelt på kvote, pct. 25, 2, 2, 15, 1, 5, 15, 1, 5,,, 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet 4. prioritet Over 4. prioritet Kvote 1 Kvote 2 og RUC Manglende søjler skyldes for få observationer. og RUC Frafaldet er højere for studerende, som er optaget via kvote 1 ift. kvote 2. Dette gælder for alle fire basisretninger. Blandt studerende som er optaget via kvote 1, er frafaldet således 15,2 pct., mens det for kvote 2 ansøgere er 8 pct. jf. figur Karakteristik i forhold til gymnasial uddannelse I forhold til karakterer fra gymnasial uddannelse er den overordnede tendens, at studerende med høje karakterer har det højeste frafald. F.eks. er frafaldet på ca. 12 pct. for studerende med et gennemsnit på mellem 4 og 5 og knap 19 pct. for studerende med mellem 9 og 1 i gennemsnit, jf. figur 3.4. RUC DAMVAD.COM 11

12 FIGUR 3.4 Frafald fordelt på karaktergennemsnit fra gymnasiet, pct , - 3,9 4, - 4,9 5, - 5,9 6, - 6,9 7, - 7,9 8, - 8,9 9, - 9,9 1, - 1,9 11, - 11,9 FIGUR 3.5 Frafald fordelt på fag og gennemsnit fra gymnasial uddannelse, pct. 3, 25, 2, 15, 1, 5,, og RUC Naturvidenskabelig basisdel skiller sig ud fra de resterende basisretninger ved, at frafaldet er højest for studerende med de laveste karakterer jf. figur 3.5. På den naturvidenskabelige basisdel er optaget dog relativt lille i forhold til de andre retninger, hvorfor dette ikke påvirker det samlede billede betydeligt. og RUC Note Angiver procent der er faldet fra inden for det første år i perioden Manglende søjler skyldes for få observationer. Der er forskel på frafaldet alt efter hvorfra i landet de studerende afsluttede deres gymnasiale uddannelse. På Humanistisk basisdel er frafaldet særligt højt for studerende, der afsluttede deres gymnasiale uddannelse i Midtjylland. For disse studerende er frafaldet på 25 pct., mens frafaldet for studerende fra resten af landet ligger på lidt over 15 pct., jf. figur ,9 4-6,9 7-9, På den Humanistisk-teknologiske basisdel er frafaldet særligt højt for studerende fra Nordjylland, hvor ca. 25 pct. er faldet fra i løbet af det første år. På Naturvidenskabelig basisdel er frafaldet derimod relativt højt for studerende fra Midt- eller Nordjylland. 12 RUC DAMVAD.COM

13 FIGUR 3.6 Frafald fordelt på region for gymnasial uddannelse, pct. 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, FIGUR 3.7 Frafald fordelt på alder ved studiestart, pct Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Under 2 år 2-23 Over 23 år og RUC Manglende søjler skyldes for få observationer. og RUC Note: Angiver procent der er faldet fra inden for det første år. De international basisuddannelser er slået sammen med de alm. basisuddannelser Andre personkarakteristika Overordnet set har de yngste studiestartere det højeste frafald. Frafaldet for studerende under 2 år ved studiestart er således på godt 18 pct., mens det fx kun er 12 pct. for studerende over 23 år. Humanistisk-teknologisk basisdel adskiller sig imidlertid fra denne tendens. Her er frafaldet højest for studerende over 23 år, jf. figur 3.7. Med undtagelse af Naturvidenskabelig basisdel er der ikke markant forskel på frafaldet for mænd og kvinder. På Naturvidenskabelig basisdel er frafaldet imidlertid højere for kvinder (næsten 25 pct.) end for mænd (13 pct.), jf. figur 3.8. RUC DAMVAD.COM 13

14 FIGUR 3.8 Frafald fordelt på køn, pct. 3, 25, 2, 15, 1, 5, FIGUR 3.9 Frafald fordelt på prioritet og kvote, pct , 2 Kvote 1 (N=4.143) Kvote 2 (N=485) I alt(n=4.628) Prioritet 1 Prioritet over 1 og RUC Mand og RUC Note Angiver procent der er faldet fra inden for det første år i perioden Analyse i forhold til prioritet Som nævnt tidligere har 1. prioritets-studerende et lavere frafald end studerende, der er optaget på en lavere prioritet. I det følgende sammenlignes studerende, der er optaget på 1. prioritet med studerende optaget på lavere prioritet. Kvinde Den overordnede tendens er som tidligere nævnt, at studerende med lave karakter fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har det lavest frafald. For 1. prioritets-studerende er tendensen mindre klar. 1. prioritets-studerende med under 4 i gennemsnit har et relativt højt frafald (over 18 pct.). For de studerende med over 4 i gennemsnit er højere karakterer forbundet med øget frafald, jf. figur 3.1. For både 1. prioritets-studerende og for lavere prioritets-ansøgere gælder den overordnede tendens, at frafaldet er højere for studerende, som har søgt via kvote 1 end kvote 2. jf. figur RUC DAMVAD.COM

15 FIGUR 3.1 Frafald fordelt på prioritet og karakterer, pct (N=14) 4-7 (N=1.726) 7-1 (N=2.357) 1-12 (N=28) I alt (N=4.431) FIGUR 3.11 Frafald fordelt på prioritet og år siden afslutning af gymnasial uddannelse, pct Prioritet 1 (N=2.938) Prioritet over 1 (N=1.493) og RUC Prioritet over 1 og med gennemsnit på mellem 1-12 er under 3 personer faldet fra, og derfor diskretioneret. Prioritet 1 Prioritet over 1 og RUC Den overordnede tendens til højere frafald blandt studerende, som ikke er optaget på deres 1. prioritet, ser ud til at være drevet af studerende, der starter på studiet 2 år efter afslutningen af deres gymnasiale uddannelse, jf. figur Denne gruppe studerende har med 18,4 pct. således et relativt højt frafald. Blandt studerende med studiestart relativt kort tid efter gennemførslen af deres gymnasiale uddannelse (under 2 år), er der ikke markant forskel på frafaldet mellem 1. prioritets-studerende og studerende optaget på en lavere prioritet Analyse i forhold til kvote Det overordnede billede er, at frafaldet er højere for studerende, som er optaget via kvote 1 end kvote 2 (se afsnit 3.1.1). Denne tendens gør sig gældende på tværs af de studerendes karakterer fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse. Forskellen mindskes dog, for studerende med højere karakterer fra den gymnasiale uddannelse jf. figur RUC DAMVAD.COM 15

16 FIGUR 3.12 Frafald fordelt efter kvote og karakterer fra gymnasial uddannelse, pct FIGUR 3.13 Frafald fordelt efter kvote og år siden afslutning af gymnasiet, pct Kvote 1 Kvote 2 Kvote 1 Kvote 2 og RUC Manglende søjler skyldes for få observationer. og RUC Det relativt høje frafald for kvote 1-studerende er primært drevet af studerende, som starter mellem 1 og 3 år efter de har afsluttet gymnasiet. Kun hos de studerende der starter deres uddannelse efter 4 år, er kvote 2 frafaldet højere end kvote 1, jf. figur Kvote 1-studerende har et højere frafald uafhængigt af regionen, hvori de tager deres gymnasiale uddannelse. Tendensen er imidlertid særligt udtalt for studerende fra Region Midtjylland og Hovedstaden, jf. figur RUC DAMVAD.COM

17 FIGUR 3.14 Frafald fordelt efter kvote og gymnasieregion, pct FIGUR 3.15 Fordeling af karakterer fra gymnasial uddannelse for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører bachelordelen, pct. 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 2-3,9 (N=111) 4-6,9 (N=1.4) 7-9,9 (N=1.941) 1-12 (N=128) Kvote 1 Kvote 2 Fuldført Faldet fra 1. år og RUC Note: Fordelingen af de studerende, der henholdsvis falder fra det første år af uddannelsen og studerende der fuldfører deres uddannelse i perioden Karakteristik af studerende der fuldfører deres bacheloruddannelse I dette afsnit sammenlignes studerende, der fuldfører deres bacheloruddannelser med studerende, der falder fra i løbet af de første år. Sammenligningen af fordelingen af karakterer fra den gymnasiale uddannelse underbygger, at høje karakterer ikke nødvendigvis er forbundet med lavt frafald eller høj gennemførelsesprocent. Der er således flere med relativt høje karakterer (7-1 i gennemsnit) blandt dem, der falder fra, end blandt dem som gennemfører, jf. figur Som nævnt tidligere, har studerende, der starter på bachelordelen relativt kort tid efter afsluttet gymnasieuddannelse et relativt højt frafald. Denne tendens underbygges af figur 3.16, som viser, at dem, som kommer direkte fra den gymnasiale uddannelse udgør en højere andel af frafaldet, end dem der gennemfører. RUC DAMVAD.COM 17

18 Eksternt-humanistisk (N=13) Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (N=2.27) Institut for Samfund og Globalisering (N=1.541) Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (N=745) Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (N=1.75) Institut for Kultur og Identitet (N=1.143) Institut for Natur, Systemer og Modeller (N=213) I alt (N=7.54) FIGUR 3.16 Fordeling af år siden afsluttet gymnasium for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører bachelordelen, pct. FIGUR 3.17 Frafald fordelt på institutter, pct. 12, år (N=274) 1 år (N=1.2) 2 år (N=996) 3 år (N=394) 4 år (N=183) Over 4 år(n=314) 1, 8, 6, 4, 2, Fuldført Faldet fra 1. år, Note: Fordelingen af de studerende, der henholdsvis falder fra det første år af uddannelsen og studerende der fuldfører deres uddannelse i perioden Kandidatdelen I det følgende ses der på frafaldet på det første år af kandidatdelen for studerende, der er blevet optaget i perioden Karakteristik i forhold til fagretning I gennemsnit er frafaldet på 8,8 pct. på kandidatdelen. Der er væsentlig forskel på frafaldet mellem de forskellige institutter på RUC. Frafaldet svinger således fra 6 pct. hos kandidatstuderende på Institut for Natur, Systemer og Modeller til 9,6 pct. for studerende på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, jf. figur 3.17 og RUC N er større en det samlede antal, da kombifag tæller i to gange. Frafaldet er ca. 1 pct. højere på enkeltfag (fagintegrerede) end på kandidatretningerne med kombinationsfag, jf. figur RUC DAMVAD.COM

19 FIGUR 3.18 Frafald fordelt på enkeltfag (fagintegrerede) og kombinationsfag, pct FIGUR 3.19 Frafald fordelt på karakterer fra gymnasial uddannelse, pct Enkeltfag (N=1.13) Kombifag (N=3.157) og RUC Karakteristik i forhold til gymnasial uddannelse Sammenhængen mellem karakterer fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse og frafaldet er mindre entydig på kandidatdelen end på bachelordelen. Studerende med de laveste karakterer (under 4 i gennemsnit) har således et relativt højt frafald, mens studerende med karakterer over 1 har relativt lavt frafald. For den relativt store gruppe af studerende med karakterer mellem 4 og 1 er høje karakterer derimod ikke forbundet med lavere frafald, jf. figur På kandidatdelen er frafaldet størst for studerende, som er under 25 år eller over 3 år ved optag på kandidatdelen. Hos de årige er frafaldet tydeligt lavere, jf. figur 3.2. RUC DAMVAD.COM 19

20 FIGUR 3.2 Frafald fordelt på alder ved optagelse på kandidatdelen, pct Sted for bachelor uddannelse Frafaldet er højere hos de kandidatstuderende, der har taget deres bacheloruddannelse på RUC, sammenlignet med studerende med en bachelor fra en anden institution, jf. figur FIGUR 3.21 Frafald fordelt på sted for bacheloruddannelse, pct Under 25 år (N=2.25) 25-3 år (N=1.521) På RUC (N=3.849) Over 3 år (N=525) I alt (N=4.71) Ikke RUC (N=662) Karakteristik i forhold til studerende som fuldfører kandidatuddannelsen I dette afsnit sammenlignes de studerende der fuldfører deres kandidatuddannelser med de studerende, der falder fra i løbet af det første år. Sammenligningen på karakterer fra gymnasial uddannelse underbygger, at studerende på kandidatdelen med højere karakterer ikke nødvendigvis har et lavere frafald eller større gennemførelsesprocent. Således finder man en relativt større andel med høje karakterer (7-1 i gennemsnit fra gymnasiet) blandt dem, som falder fra, end blandt studerende der gennemfører, jf. figur FIGUR 3.22 Fordeling af karakterer fra gymnasial uddannelse for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører kandidatdelen, pct. 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 2-3,9 (N=51) 4-6,9 (N=359) 7-9,9 (N=1.574) 1-12 (N=99) Fuldført Faldet fra 1. år Note: Fordelingen af de studerende, der henholdsvis falder fra det første år af uddannelsen og studerende der fuldfører deres uddannelse i perioden Har en person taget en bachelor på både RUC og en anden institution, er RUC bestemmende også selvom RUC er en supplerende BA-uddannelse. 2 RUC DAMVAD.COM

21 I afsnit blev det konstateret, at studerende på mere end 3 år ved begyndelsen af kandidatdelen har et relativt højt frafald. Denne tendens underbygges af figur 3.23, hvor de studerende, der gennemfører kandidaten oftere er mellem år, og sjældnere er over 3 år, når de starter på kandidatdelen. Lidt større andel af mændene falder fra første år i forhold til kvinderne. Af dem der falder fra er 39,5 pct. mænd, mens mænd udgør 36,9 pct. af dem, der fuldfører, jf. figur FIGUR 3.24 Fordeling på køn for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører kandidatdelen, pct. FIGUR 3.23 Aldersfordeling for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører kandidatdelen, pct. 7, 7, 6, 5, 4, 3, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Mand Fuldført Faldet fra 1. år Kvinde 2, 1, Note: Fordelingen af de studerende, der henholdsvis falder fra det første år af uddannelsen og studerende der fuldfører deres uddannelse i perioden , Under 25 år (N=1.473) 25-3 (N=621) Over 3 år (N=246) Fuldført Faldet fra 1. år Note: Fordelingen af de studerende, der henholdsvis falder fra det første år af uddannelsen og studerende der fuldfører deres uddannelse i perioden RUC DAMVAD.COM 21

22 4 Frafald sammenlignet med andre universiteter I dette afsnit præsenteres en frafaldsanalyse af de danske universiteter, dog med undtagelse af IT Universitetet. Har universitet flere afdelinger, er disse slået sammen, således at f.eks. SDU Slagelse hører under SDU. AAU kbh.er dog holdt som en selvstændig institution, da det antages at være en direkte konkurrent til RUC. Sammenligningen er foretaget for at se, om de studerende der falder fra på RUC adskiller sig fra de studerende, der falder fra på andre universiteter. 4.1 Bachelordelen og samfundsvidenskabelige retninger. På de naturvidenskabelige uddannelser har RUC en høj frafaldsprocent til sammenligning med de andre universiteter, jf. figur 4.2. FIGUR 4.2 Frafald på de forskellige universiteter fordelt på overordnet studieretning, pct RUC er blandt universiteterne med det laveste frafald på første år af bacheloruddannelsen, idet kun KU og AAU har en lavere frafaldsprocent, jf. figur 4.1. AAU Kbh. har det højeste frafald, hvor knap hver 5. studerende falder fra inden for det første år. Humanistisk Samfundsvidenskabelig Naturvidenskabelig Teknisk FIGUR 4.1 Frafald på de forskellige universiteter, pct De studerende ved RUC har et højt frafald for studerende med høje karakterer fra gymnasial uddannelse. Dette er ikke en tendens andre universiteter følger. For andre universiteter gælder det, at højere karakterer fra gymnasial uddannelse implicerer lavere frafald, jf. figur Opdelt på den overordnede fagretning for bacheloruddannelsen har RUC et lavt frafald på de tekniske 22 RUC DAMVAD.COM

23 FIGUR 4.3 Andel frafald fordelt på karakterer fra gymnasial uddannelse og universitet, pct FIGUR 4.4 Frafald fordelt på år siden afslutning af gymnasial uddannelse og universitet på bacheloruddannelse, pct ,9 4-6,9 7-9, Med undtagelse af DTU er der på universiteterne en generel tendens til et højere frafald blandt studerende, der går hurtigt fra gymnasial uddannelse til universitetet, jf. figur Kandidatdelen år 1 år 2 år 3 år 4 år Over 4 år På kandidatdelen har RUC det næsthøjeste frafald, og ligger med sin frafaldsprocent på over 9 pct. betydeligt over gennemsnitsfrafaldet på de danske universiteter. AAU Kbh. har med 1,4 pct. det højeste frafald på kandidatdelen, mens KU med 3,7 pct. har det laveste frafald, jf. figur 4.5. RUC DAMVAD.COM 23

24 FIGUR 4.5 Frafald på kandidatdelen sammenlignet med andre universiteter, pct RUC følger tendensen fra de øvrige universiteter i forhold til karakterer på gymnasiale uddannelse, hvor studerende med laveste karakterer fra gymnasiet har det højeste frafald. Studerende på kandidatdelen med over 1 i gennemsnit fra gymnasiet har et relativt lavt frafald på RUC i forhold til andre universiteter, jf. figur 4.7. Til gengæld har studerende med et gennemsnit fra gymnasial uddannelse mellem 7 og 1 et relativt højt frafald på RUC i forhold til andre universiteter Det relative høje frafald på kandidatdelen er især drevet af et højt frafald blandt unge under 25 år, jf. figur 4.6. På RUC og AAU Kbh. stiger frafaldet, som de to eneste universiteter, ikke i takt med at de studerende bliver ældre. FIGUR 4.7 Frafald på kandidatdelen fordelt efter karakterer fra gymnasial uddannelse, pct FIGUR 4.6 Frafald på kandidatdelen efter alder ved studiestart, pct ,9 4-6,9 7-9, Under 26 år 26-3 år over 3 år RUC DAMVAD.COM

25 5 Efterfølgende arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus I det følgende belyses de frafaldne studerendes aktiviteter året efter de stopper på RUC. Dvs. aktiviteterne for de studerende, der falder fra enten bachelor- eller kandidatdelen i løbet af det første år. For at sikre tilstrækkeligt datamateriale analyseres de optagede studerende i perioden 29 til Bachelordelen Hovedparten på 72 pct. er begyndt på en anden uddannelse året efter, jf. figur 5.1. Omkring 17 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct., hverken er i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet (en del af disse kan være på barsel). FIGUR 5.1 Status året efter frafald på RUC, pct FIGUR 5.2 Uddannelsestype for dem som året efter frafald er startet på en nye uddannelse, pct. 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Et år er defineret som mellem måneder efter frafald. Har en person været i gang med flere uddannelser i dette spænd tælles den højest uddannelse personen har været i gang med. Blandt studerende som starter på en bacheloruddannelse året efter frafald, begynder mere end halvdelen (159 personer) på KU. Dermed udgør studerende, der starter bacheloruddannelse på KU efter frafald, altså 2 pct. af det samlede frafald, jf. figur 5.3. Bachelor (N=3) Mellemlange videregående uddannelser (N=175) Korte videregående uddannelser (N=58) Erhvervsfaglig (N=47) Beskæftigelse (N=136) Uddannelse (N=58) Ukendt (N=66) Er en person både i beskæftigelse og under uddannelse er uddannelse valgt som den primære beskæftigelse. En person er i beskæftigelse hvis denne arbejder min 1 time. Et år er defineret som mellem måneder efter frafald. I den store gruppe som starter på en anden uddannelse, begynder godt halvdelen på en ny bacheloruddannelse, jf. figur 5.2. Omkring 3 pct. er startet på en mellemlang uddannelse (professionsbachelor). RUC DAMVAD.COM 25

26 FIGUR 5.3 Institution for studerende der starter på en ny bacheloruddannelse, pct Et år er defineret som mellem måneder efter frafald. Uddannelsen skal som minimum være en bachelor uddannelse, professionsbachelor er ikke med i denne opgørelse. Blandt frafaldne studerende der påbegynder en ny uddannelse, starter langt hovedparten af dem på en anden videregående uddannelse, jf. figur 5.5. Knap 9 pct. er således begyndt på en videregående uddannelse året efter deres frafald. FIGUR 5.5 Uddannelsestype for dem som året efter frafald er startet på en nye uddannelse, pct Lange videregående uddannelser (N=189) Mellemlange videregående uddannelser (N=15) Erhvervsfaglig (N=1) Bachelor (N=6) 5.2 Kandidatdelen Ca. 6 pct. af de studerende, der falder fra en kandidatuddannelse på RUC, er startet på en ny uddannelse et år efter deres frafald, jf. figur 5.4. Ca. hver 4. er i beskæftigelse et år efter. FIGUR 5.4 Status året efter frafald på RUC, pct Et år er defineret som mellem måneder efter frafald. Har en person været i gang med flere uddannelser i dette spænd tælles den højest uddannelse personen har været i gang med Beskæftigelse (N=9) Uddannelse (N=22) Ukendt (N=53) Er en person både i beskæftigelse og under uddannelse er uddannelse valgt som den primære beskæftigelse. En person er i beskæftigelse hvis denne arbejder min 1 time. Et år er defineret som mellem måneder efter frafald. 26 RUC DAMVAD.COM

27 Humanistisk og teologisk (N=31) Jordbrugsvidenskabelig (N=3) Naturvidenskabelig (N=1) Samfundsvidenskabelig (N=11) Humanistisk og teologisk (N=3) Samfundsvidenskabelig (N=7) Humanistisk og teologisk (N=14) Naturvidenskabelig (N=41) Pædagogisk (N=3) Samfundsvidenskabelig (N=59) Teknisk (N=5) Blandt kandidatstuderende der starter på en ny videregående uddannelse, skifter hovedparten til et universitet i Københavnsområdet (over 6 pct.). Dog er der i modsætning til bachelordelen ikke nogen entydig tendens til, at de frafaldne skifter til et bestemt universitet. Kun 5 pct. vælger at starte på en ny uddannelse på RUC, jf. figur 5.6. FIGUR 5.6 Institution for studerende som påbegynder en ny kandidatuddannelse, pct Studerende der starter på en ny kandidatuddannelse er spredt ud over mange forskellige studieretninger. KU tiltrækker flest af dem som starter på en ny humanistisk kandidatuddannelse, mens de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige er mere spredt blandt andre universiteter, jf. figur 5.7. FIGUR 5.7 Institution og studieretning for studerende der starter på en ny kandidatuddannelse, pct Et år er defineret som mellem måneder efter frafald. Har en person været i gang med flere uddannelser i dette spænd tælles den højest uddannelse personen har været i gang med. Kategorien Andet udgøres blandt andet IT-Universitetet, DTU, DPU samt Kunstakademiet. Københavns Universitet Roskilde Universitet Andet Et år er defineret som mellem måneder efter frafald. Har en person været i gang med flere uddannelser i dette spænd tælles den højest uddannelse personen har været i gang med. RUC DAMVAD.COM 27

28 6 Bilag 6.1 Frafaldsanalyse bilag Bachelordelen Karakteristik i forhold til studieansøgning FIGUR 6.1 Frafald fordelt på basisretning HABB HUMT NABB SABB I alt Frafald pct. 17, 12, 2, 12,1 14,5 Optagne bachelorstuderende, antal FIGUR 6.2 Frafald fordelt efter de studerendes prioritet Prioritet, pct. Humanistisk Humanistisk-teknologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig 1. prioritet 16,5 11,1 18,3 12,1 14,2 2. prioritet 16,2 14, 28,2 14,2 15,7 3. prioritet 22,9 13,9 11,9 16,3 4. prioritet 17,1 13,6 18,3 17,7 Over 4. prioritet 25, 16,7 2, 21,9 I alt 17, 12,1 19,8 12,8 14,7 Optagne bachelorstuderende, antal 1. prioritet prioritet prioritet prioritet Over 4. prioritet I alt I alt 28 RUC DAMVAD.COM

29 FIGUR 6.3 Frafald fordelt på kvote Kvote, pct. Humanistisk Humanistisk-teknologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Kvote 1 18,4 12,4 2,2 12,4 15,2 Kvote 2 6,5 8,3, 9,7 8, I alt 17, 12,2 19,7 12,1 14,5 Optagne bachelorstuderende, antal Kvote Kvote I alt I alt Karakteristik i forhold til gymnasial uddannelse FIGUR 6.4 Frafald fordelt på fag og gennemsnit fra gymnasial uddannelse Karakter, pct. Humanistisk Humanistisk-teknologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig 2-3,9 12,1 27,8 12,9 14,9 4-6,9 14,2 11,9 24,4 1,7 12,8 7-9,9 19,3 12,6 19,7 13,1 16, ,6 13,5 16,7 I alt 17,6 12,1 22, 12,2 14,8 Optagne bachelorstuderende, antal 2-3, , , I alt I alt RUC DAMVAD.COM 29

30 FIGUR 6.5 Frafald fordelt på karaktergennemsnit fra gymnasiet Karaktergennemsnit fra gymnasiet Optagede bachelorstuderende, antal Frafald pct. Under ,3 4, - 4, ,2 5, - 5, , - 6, ,1 7, - 7, ,8 8, - 8, , - 9, ,6 1, - 1, ,2 Over , I alt , FIGUR 6.6 Frafald fordelt på region for gymnasial uddannelse Region, pct. Humanistisk Humanistiskteknologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig I alt Hovedstaden 16,6 12, 23,5 11,6 14,1 Midtjylland 25, 14, 38,5 14,5 19,2 Nordjylland 17,1 25, 6,9 12,6 Sjælland 16,8 11,3 16,2 13,5 14,8 Syddanmark 17,5 11,8 33,3 11,6 15,2 I alt 17,4 12,3 22,1 12,1 14,7 Optagne bachelorstuderende, antal Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alt RUC DAMVAD.COM

31 Andre personkarakteristika FIGUR 6.7 Frafald fordelt på alder ved studiestart Region, pct. Humanistisk Humanistiskteknologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig I alt <2 2,6 15,7 2,2 14,9 17, ,7 9,9 24,8 11,2 13,8 23< 1,8 17,7 1,7 11,5 11,8 I alt 17, 12, 19,9 12,1 14,5 Optagne bachelorstuderende, antal < < I alt FIGUR 6.8 Frafald fordelt på køn Køn, pct. Humanistisk Humanistisk-teknologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Mand 15,9 12,2 13,4 12,2 13,3 Kvinde 17,4 12,1 24,2 12, 15,3 I alt 17, 12,2 19,9 12,1 14,5 Optagne bachelorstuderende, antal Mand Kvinde I alt I alt RUC DAMVAD.COM 31

32 Analyse i forhold til prioritet FIGUR 6.9 Frafald fordelt på prioritet og kvote Prioritet, pct. Kvote 1 Kvote 2 I alt Prioritet 1 15,1 7,8 14,2 Prioritet over 1 15,5 8,6 14,9 I alt 15,2 8, 14,5 Optagne bachelorstuderende, antal Prioritet Prioritet over I alt FIGUR 6.1 Frafald fordelt på prioritet og karakterer Prioritet, pct I alt Prioritet 1 18,3 12,2 15,8 17,8 14,7 Prioritet over 1 11,3 13,9 17,8 15,7 I alt 14,3 12,9 16,4 17,8 15, Optagne bachelorstuderende, antal Prioritet Prioritet over I alt RUC DAMVAD.COM

33 FIGUR 6.11 Frafald fordelt på prioritet og år siden afslutning af gymnasial uddannelse Prioritet, pct. år 1 år 2 år 3 år 4 år Over 4 år I alt Prioritet 1 2,7 17,9 11,5 1,9 14,3 11,6 14,7 Prioritet over 1 2,4 17,1 18,4 11,2 1,7 9, 15,6 I alt 2,6 17,7 13,7 11, 12,7 1,4 15, Optagne bachelorstuderende, antal Prioritet Prioritet over I alt Analyse i forhold til kvote FIGUR 6.12 Frafald fordelt efter kvote og karakter fra gymnasial uddannelse Kvote, pct I alt Kvote 1 14,5 13,8 16,4 17, 15,5 Kvote 2 12,5 8,6 9,2 I alt 13,7 12,8 16, 17, 14,9 Optagne bachelorstuderende, antal Kvote Kvote I alt FIGUR 6.13 Frafald fordelt på kvote og år siden afslutning af gymnasial uddannelse Kvote pct. år 1 år 2 år 3 år 4 år Over 4 år Kvote 1 2,5 17,8 14,4 11,4 11,9 1,9 15,5 Kvote 2 12,9 4,6 7,4 17,1 9,1 8,4 I alt 2,5 17,5 13,3 1,6 12,7 1,6 14,8 Optagne bachelorstuderende, antal Kvote Kvote I alt I alt RUC DAMVAD.COM 33

34 FIGUR 6.14 Frafald fordelt efter kvote og gymnasieregion, pct. Kvote pct. Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alt Kvote 1 14,8 2,6 15,2 15,2 15,4 15,4 Kvote 2 6,5 9,5, 11,4 13,5 8,6 I alt 14,1 19,2 12,8 14,8 15,2 14,7 Optagne bachelorstuderende, antal Kvote Kvote I alt Karakteristik af studerende der fuldfører deres bacheloruddannelse FIGUR 6.15 Fordeling af karakterer fra gymnasial uddannelse for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører bachelordelen Pct. 2-3,9 4-6,9 7-9, I alt Fuldført 3,4 32,4 6,3 3,9 1 Faldet fra 1. år 3,7 27,5 64,2 4,6 1 I alt 3,5 31,5 61, 4, 1 Optagne bachelorstuderende, antal Fuldført Faldet fra 1. år I alt RUC DAMVAD.COM

35 FIGUR 6.16 Fordeling af år siden afsluttet gymnasial uddannelse for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører bachelordelen Pct. år 1 år 2 år 3 år 4 år Over 4 år I alt Fuldført 7,6 31, 31,6 13,1 6,2 1,5 1 Faldet fra 1. år 13,5 37,2 29,9 8,9 3,7 6,8 1 I alt 8,6 32,1 31,3 12,4 5,8 9,9 1 Optagne bachelorstuderende, antal Fuldført Faldet fra 1. år I alt Kandidatdelen Karakteristik i forhold til fagretning FIGUR 6.17 Frafald fordelt på institutter, kandidat Fagretning Frafald, pct. Optagende kandidatstuderende, antal Eksternt-humanistisk 1, 13 Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier 9,6 227 Institut for Samfund og Globalisering 9, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning 8,3 745 Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring 7,9 175 Institut for Kultur og Identitet 7, Institut for Natur, Systemer og Modeller 6,1 213 I alt 8,8 754 RUC DAMVAD.COM 35

36 FIGUR 6.18 Frafald fordelt på enkeltfag (fagintegrerede) og kombinationsfag Fag type Frafald, pct. Optagende kandidatstuderende, antal Enkeltfag 9,4 748 Kombifag 8, I alt 8,8 395 Karakteristik i forhold til gymnasial uddannelse FIGUR 6.19 Frafald fordelt på karakterer fra gymnasial uddannelse Karaktergennemsnit fra gymnasiet Optagede kandidatstuderende, antal Frafald pct. Under ,6 4, - 4, ,7 5, - 5, ,9 6, - 6, ,6 7, - 7, ,8 8, - 8,9 17 9,5 9, - 9, ,9 1, - 1, ,1 Over ,5 I alt ,3 FIGUR 6.2 Frafald fordelt på alder ved optagelse på kandidatdelen Under Over 3 I alt Frafald, pct. 1 6,8 1,5 8,9 Optagede kandidatstuderende, antal RUC DAMVAD.COM

37 Sted for bacheloruddannelse FIGUR 6.21 Frafald fordelt på sted for bacheloruddannelse Bachelor uddannelse Optagede kandidatstuderende, antal Frafald, pct. På RUC ,1 Uden for RUC 662 8,5 I alt , Karakteristik i forhold til studerende som fuldfører kandidatuddannelsen FIGUR 6.22 Fordeling af karakterer fra gymnasial uddannelse for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører kandidatdelen Pct. af optaget 2-3,9 4-6,9 7-9, I alt Fuldført 2,4 17,6 75,1 4,9 1, Faldet fra 1. år 2,5 14,7 79, 3,8 1, I alt 2,4 17,2 75,6 4,8 1, Optagede kandidatstuderende, antal Fuldført Faldet fra 1. år I alt FIGUR 6.23 Aldersfordeling for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører kandidatdelen Pct. af optaget Under 26 år 26-3 Over 3 år I alt Fuldført 63,4 27,1 9,6 1 Faldet fra 1. år 59,7 22,4 17,9 1 I alt 62,9 26,5 1,5 1 Optagende kandidatstuderende, antal Fuldført Faldet fra 1. år I alt RUC DAMVAD.COM 37

38 FIGUR 6.24 Fordeling på køn for studerende som henholdsvis falder fra og gennemfører kandidatdelen Pct. af optaget Mand Kvinde I alt Fuldført 36,9 63,1 1 Faldet fra 1. år 39,5 6,5 1 Optagende kandidatstuderende, antal Fuldført Faldet fra 1. år Frafald sammenlignet med andre universiteter Bachelordelen FIGUR 6.25 Frafald på de forskellige universiteter på bacheloruddannelsen Universitet Frafald, pct. DTU 15, CBS 16,4 KU 12,1 RUC 14,7 SDU 17,4 AAU 14,6 AAU Kbh. 19,6 AU 15,5 I alt 14,9 Optagede bachelorstuderende, antal DTU 2.35 CBS KU RUC SDU AAU AAU Kbh. 976 AU I alt RUC DAMVAD.COM

39 FIGUR 6.26 Frafald på de forskellige universiteter fordelt på overordnet studieretning på bacheloruddannelsen Universitet Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk I alt DTU 15, 15, CBS 18,7 16, 16,4 KU 16, 15, 9,3 13,4 RUC 17, 2,9 12,5 12,1 14,7 SDU 21,3 16,1 17,3 18,7 18,9 AAU 17,4 17,1 12,6 12,3 14,5 AAU Kbh. 16,1 23,3 18, 19,6 AU 15,7 18,4 16,1 16,4 I alt 17,4 16,9 4, 17,6 15,7 Optagede bachelorstuderende, antal DTU CBS KU RUC SDU AAU AAU Kbh AU I alt FIGUR 6.27 Frafald fordelt på karakter fra gymnasial uddannelse og universitet på bacheloruddannelse Universitet 2-3,9 4-6,9 7-9, I alt Danmarks Tekniske Universitet 31, 23,3 12,6 11,3 14,8 Handelshøjskolen i København 17,5 18,4 16,7 13,8 16,8 KU 18,3 16,6 12,1 8,6 12,2 RUC 14,3 12,9 16,4 16,8 15, Syddansk Universitet 22,9 2,2 14,4 9,4 17,5 Aalborg Universitet 18,7 15,4 13,6 11,3 14,7 Aalborg Universitet København 23,9 2,3 18,8 22,7 2,1 Aarhus Universitet 22, 21,6 14, 9,4 15,5 RUC DAMVAD.COM 39

40 I alt 2,7 18,3 13,9 9,8 15, Optagede bachelorstuderende, antal Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København KU RUC Syddansk Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet København Aarhus Universitet I alt FIGUR 6.28 Frafald fordelt på efter år siden afslutning af gymnasial uddannelse og universitet på bacheloruddannelse Universitet år 1 år 2 år 3 år 4 år Over 4 I alt år DTU 16,4 12,5 17,6 17,4 12,2 17,2 14,8 CBS 23,6 15,8 13,2 13, 1,2 12, 16,8 KU 15,9 11,9 1,8 1,8 1, 11,4 12,2 RUC 2,6 17,7 13,7 11, 12,7 1,4 15, SDU 22,7 17,4 14,8 13,8 13,2 15,3 17,4 AAU 18,5 13,7 12,8 11,8 11,3 14,3 14,7 AAU Kbh. 24,8 21,2 2,3 14,9 17,2 15,4 2,1 AU 22, 15,3 12,8 12,7 12,2 13,1 15,5 I alt 19,9 14,7 12,9 12,2 11,7 12,9 14,9 Optagede bachelorstuderende, antal DTU CBS KU RUC SDU AAU AAU Kbh AU I alt RUC DAMVAD.COM

41 6.2.2 Kandidatdelen FIGUR 6.29 Frafald på kandidatdelen sammenlignet med andre universiteter Universitet Frafald AAU Kbh. 1,4 RUC 9,6 CBS 5,4 SDU 5,3 AAU 4,7 AU 4,2 DTU 3,9 KU 3,8 I alt 4,9 Optagede kandidatstuderende, antal AAU Kbh RUC 412 CBS 8513 SDU 6848 AAU 6171 AU DTU 3275 KU 1717 I alt FIGUR 6.3 Frafald på kandidatdelen efter alder ved studiestart Universitet Under Over 3 I alt DTU 2,4 8,7 13,5 3,9 CBS 5,2 5,9 7,8 5,4 KU 3,2 4,4 6,4 3,8 RUC 1,7 6,2 1,6 9,6 SDU 4,6 7,1 5,9 5,3 AAU 3,6 6,7 9,2 4,7 AAU Kbh. 1,9 9,1 1,9 1,4 AU 3,5 5,3 6,2 4,2 RUC DAMVAD.COM 41

42 I alt 4,3 5,8 7,2 4,9 Optagede kandidatstuderende, antal DTU CBS KU RUC SDU AAU AAU Kbh AU I alt FIGUR 6.31 Frafald på kandidatdelen fordelt efter karakter fra gymnasial uddannelse Universitet 2-3,9 4-6,9 7-9, I alt DTU 11,1 8,3 2,6 6,2 4, CBS 9,3 5,9 5,3 5,7 5,5 KU 2,7 5,3 3,7 3,2 3,8 RUC 11,9 1,2 1,2 5,1 9,9 SDU 5,2 6,7 4,8 5,7 5,4 AAU 8,6 5,6 3,3 6, 4,3 AAU Kbh. 12,7 1,9 11, 9,4 1,8 AU 7,7 5,9 3,6 4,6 4,2 I alt 7,8 6,5 4,5 4,6 4,9 Optagede kandidatstuderende, antal DTU CBS KU RUC SDU AAU AAU Kbh AU I alt RUC DAMVAD.COM

43 6.3 Efterfølgende arbejdsmarked- og uddannelsesstatus Bachelordelen FIGUR 6.32 Status året efter frafald på RUC Beskæftigelsnelse Uddan- Ukendt I alt Pct. frafald 17,4 74,2 8,4 1, Antal frafaldet FIGUR 6.33 Uddannelsestype for dem som året efter frafald er startet på ny uddannelse Uddannelse Pct. Bachelor 51,7 Erhvervsfaglig 8,1 Korte videregående uddannelser 1, Mellemlange videregående uddannelser 3,2 Uddannelse Antal Bachelor 3 Erhvervsfaglig 47 Korte videregående uddannelser 58 Mellemlange videregående uddannelser 175 FIGUR 6.34 Institution for dem som er startet på en ny bachelor uddannelse Universitet KU 53, SDU 14,7 CBS 1,7 RUC 7, Andet 5,3 AU 3,3 AAU 3, AAU Kbh. 3, Universitet Antal Pct. RUC DAMVAD.COM 43

44 KU 159 SDU 44 CBS 32 RUC 21 Andet 16 AU 1 AAU 9 AAU Kbh. 9 Kandidatdelen FIGUR 6.35 Status året efter frafald på RUC Status Pct. Beskæftigelse 24,8 Uddannelse 6,6 Ukendt 14,6 I alt 1 Status Antal Beskæftigelse 9 Uddannelse 22 Ukendt 53 I alt RUC DAMVAD.COM

45 FIGUR 6.36 Uddannelsestype for dem som året efter frafald er startet på en ny uddannelse Uddannelse Pct. Lange videregående uddannelser 85,9 Mellemlange videregående uddannelser 6,8 Erhvervsfaglig 4,5 Bachelor 2,7 I alt 1 Uddannelse Antal Lange videregående uddannelser 189 Mellemlange videregående uddannelser 15 Erhvervsfaglig 1 Bachelor 6 I alt 22 FIGUR 6.37 Institution for dem som er startet en ny kandidatuddannelse Universitet Pct. KU 29,6 CBS 26,4 Andet 23,8 AAU Kbh. 7,9 RUC 5,3 AAU 2,6 AU 2,1 SDU 2,1 I alt 1 Universitet Antal KU 56 CBS 5 Andet 45 AAU Kbh. 15 RUC 1 AAU 5 AU 4 SDU 4 I alt 189 RUC DAMVAD.COM 45

46 FIGUR 6.38 Institution og studieretning for dem som er startet på en ny kandidatuddannelse Universitet Uddannelsesretnin Pct. KU Humanistisk og teologisk 16,6 Jordbrugsvidenskabelig 1,6 Naturvidenskabelig 5,3 Samfundsvidenskabelig 5,9 RUC Humanistisk og teologisk 1,6 Samfundsvidenskabelig 3,7 Andet Humanistisk og teologisk 7,5 Naturvidenskabelig 21,9 Pædagogisk 1,6 Samfundsvidenskabelig 31,6 Teknisk 2,7 I alt 1 Antal KU Humanistisk og teologisk 31 Jordbrugsvidenskabelig 3 Naturvidenskabelig 1 Samfundsvidenskabelig 11 RUC Humanistisk og teologisk 3 Samfundsvidenskabelig 7 Andet Humanistisk og teologisk 14 Naturvidenskabelig 41 Pædagogisk 3 Samfundsvidenskabelig 59 Teknisk 5 Antal 46 RUC DAMVAD.COM

47 Sørkedalsveien 1A N-369 Oslo Frederik Langes Gate 2 N-98 Tromsø Badstuestræde 2 DK-129 Copenhagen K

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Søgningen til de videregående uddannelser

Søgningen til de videregående uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser Regionale mønstre i søgningen til de videregående uddannelser i Danmark pr. 5. juli 2007 til 2010 med særlig fokus på universitetsuddannelserne August 2010 Bruno

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet.

Inquisite Page 1 of 5. Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Inquisite Page 1 of 5 Din baggrund Indledningsvis vil vi gerne vide lidt om dig og din baggrund for at studere datalogi på Københavns Universitet. Køn Mand Kvinde Hvor gammel er du? (vælg antal år) Under

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Dansk Performance Design og Historie

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Nyoptag sommer 2006 Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Indledning DTU har de seneste år udarbejdet en profil af de studerende der er optaget

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Statistik Rapport for 2005

Statistik Rapport for 2005 Statistik Rapport for Udarbejdet af Mikkel Petersen April Indholdsfortegnelse Forord Karakteristika ved BA optag sommer.. Karakteristika ved BA optag vinter.. Karakteristika ved kandidat-optaget sommeren...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Optag vinter 2010 Diplomingeniør

Optag vinter 2010 Diplomingeniør Optag vinter 2010 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Kompetencegivende uddannelser 2008

Kompetencegivende uddannelser 2008 Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Nicolai Amdrup Indledning DTU har de seneste

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Optag vinter 2013 Diplomingeniør

Optag vinter 2013 Diplomingeniør Optag vinter 213 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU.

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Optag vinter 2011 Diplomingeniør

Optag vinter 2011 Diplomingeniør Optag vinter 2011 Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning Uddannelse 2001:1 Elever og studerende fra Grønland ved de faglige grunduddannelser, mellemuddannelser og videregående uddannelser i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/81-2000/01 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere